[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vandrådets årsberetning fra 1997 og 1998

Bilag A Oversigt over de informationsprojekter, der har fået tilsagn om støtte fra Vandfonden i 1997 og 1998

Rødovre Kommune - Informations- og vejledningsaktiviteter om forbedring/opretholdelse af drikkevandskvaliteten

Projektet
Rødovre Kommune er holdt op med at benytte sprøjtemidler på de kommunale arealer. For at inspirere andre til at undgå brugen af sprøjtemidler og for at imødegå klager og utilfredshed er det vigtigt at informere borgerne om formålet med og de driftsmæssige konsekvenser af sprøjtestoppet. Vandrådet har givet tilsagn om støtte til informationsaktiviteter i tilknytning hertil.

Tidsplan
Projektet skal være afsluttet den 1. august 2000.

Økonomi
Tilsagnet er på 183.800 kr.

Skagen Kommune - Informations- og vejledningsaktiviteter om forbedring/opretholdelse af drikkevandskvaliteten

Projektet
Vandforsyningen i Skagen Kommune har fået tilsagn om støtte fra Vandrådet til at gennemføre et informationsprojekt. Projektets mål er at gøre Skagen Kommune til Danmarks førende kommune, når det gælder information om vand. Herudover er det et mål at få borgerne i kommunen til at blive bedre til at spare på, beskytte og undgå spild af vand. Endvidere skal der skabes opbakning hos borgerne bag de tiltag og investeringer, kommunen har foretaget for at sikre rent vand. Endelig er det et mål at skabe tillid til drikkevandets kvalitet.

Midlerne er en webside, en informationspjece, annoncer, en mobil udstilling, pressemeddelelser mv.

Tidsplan
Projektet skal være afsluttet den 1. august 2000.

Økonomi
Tilsagnet er på 124.000 kr.

Danmarks Private Vandværker - Informations- og vejledningsaktiviteter om forbedring/opretholdelse af drikkevandskvaliteten

Projektet
Vandrådet har givet støtte til et projekt om "Vandværkets styring". Gennem projektet er der udarbejdet et styringssystem, som er implementeret på 10 private vandværker. "Vandværkets styring" er et ledelsesmæssigt styringssystem til brug i vandværkerne i den daglige drift og et informationssystem, som letter tilgangen til vandværksopgaver for nye bestyrelsesmedlemmer, personale samt andre tilknyttede personer.

Tidsplan
Projektet er afsluttet i august 1999.

Økonomi
Tilsagnet er på 379.200 kr.

Agtrup Sdr. Bjert Vandværk - Informations- og vedjledningsaktiviteter om forbedring/opretholdelse af drikkevandskvaliteten

Projektet
Agtrup Sdr. Bjert Vandværk har fået tilsagn om støtte fra Vandfonden til projektet "Giftfri by". Projektet består af en informationskampagne, foredrag, annoncer, en plakatkonkurrence og havevandringer. Kampagnen er primært rettet mod den enkelte borgers adfærd i "have-perioden" med henblik på at stoppe brugen af sprøjtemidler. For at markere den "giftfri by" opsættes der skilte ved alle indfaldsveje samt uddeles skilte med teksten "giftfri have", som grundejerne placerer synligt i haverne.

Tidsplan
Projektet skal være afsluttet den 1. december 1999.

Økonomi
Tilsagnet er på 63.000 kr.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]