[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vandrådets årsberetning fra 1997 og 1998

8. Et typisk sagsbehandlingsforløb

Nedenfor er et typisk sagsbehandlingsforløb beskrevet.

1 Efter journalisering modtages ansøgningen i sekretariatet for Vandrådet.

2 Der udsendes et anerkendelsesbrev til ansøger. Der svares på eventuelle dispensationsansøgninger.

3 Det undersøges, om ansøgningen er fuldt oplyst. Manglende oplysninger indhentes.

4 Ansøgningerne opdeles efter hvorvidt de skal forelægges for Vandrådet med indstilling fra sekretariatet eller kan afgøres af sekretariatet ifølge delegationen hertil.

5 Ansøgningen behandles i henhold til lov, bekendtgørelse, samt de af Vandrådet udstukne retningslinier.

6 Der udfærdiges en sagsoversigt for hver ansøgning.

7 Sagsoversigten med indstilling fra sekretariatet for ansøgninger fra almene vandforsyninger eller fra en samlet gruppe af enkeltindvindere, præsenteres for Vandrådet. For enkeltindvinderes vedkommende afgøres disses ansøgninger, jf. delegationen til sekretariatet, af sekretariatet.

8 For enkeltindvindere giver sekretariatet ansøger tilsagn/afslag på baggrund af den sagsoversigt, der er udarbejdet for hver enkelt ansøgning. Afgørelser truffet af Vandrådet meddeles efterfølgende til ansøger.

9 Ansøger fremsender accept eller afslag på tilsagnsbrevet.

10 Ved accept af tilsagn afventer sagen, at projektet bliver gennemført.

11 Ansøger fremsender projektrapport samt udbetalingsbilag, attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor, og kopier af betalte fakturaer.

12 Der anvises et beløb til ansøgerens konto svarende til tilsagnsbeløbet eller et beløb beregnet på baggrund af de indsendte fakturaer, såfremt projektets totalomkostning er blevet mindre i forhold til de oplysninger, der blev opgivet på ansøgningstidspunktet.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]