Livscyklusvurderinger i virksomheders miljøindsats

4. Dataindsamling

Ideelt set bør alle livscyklusfaser kortlægges lige grundigt. I praksis vil der imidlertid være stor forskel på tilgængeligheden af data. F.eks. er virksomheden selv herre over data vedrørende fremstillingsprocesserne og kan forholdsvist nemt skaffe data om brugs- og bortskaffelsesfaserne. Data om råvarer, f.eks. til maling, vil derimod ofte være vanskeligere at få. Men dette kan dog ændre sig med tiden, efterhånden som der opbygges databaser over de fleste grundkemikalier.

Eksempel 3 på modstående side viser et forslag til en generel fremgangsmåde ved dataindsamlingen.

• produktets livsforløb beskrives ved et såkaldt "procestræ" der kan være mere eller mindre detaljeret. Procestræet beskriver ved navn processer og råvarer der anvendes gennem livsforløbet (eksempel 3 viser kun procestræ for fremstillingsfasen)
• miljøbelastninger beskrives kvalitativt ved hver enkelt trin i procestræet for at sikre at man får det hele med
• der sættes tal på miljøbelastningerne i det omfang det er muligt og tallene sammenfattes til en samlet beskrivelse af miljøpåvirkninger ved produktet.

Rækkefølgen i indsamlingen af data kan f.eks. være som vist i eksempel 2, hvor man starter med fremstilling, brug og bortskaffelse og herefter vurderer råvarer. Denne rækkefølge har vist sig at være praktisk ved malingsprodukter, som består af et meget stort antal råvarer med komplicerede livsforløb, men kan måske være uhensigtsmæssig ved andre produkttyper, hvor der er ganske få råvarer.

4.2 Fremstilling

Virksomheden er selv herre over hvor detaljeret den vil opgøre miljødata for produktionen. Normalt vil der allerede findes data for totale miljøbelastninger for virksomheden, f.eks. fra miljøansøgninger eller miljøredegørelser og det vil være et spørgsmål om at fordele disse belastninger ud på produkter.

Det har i praksis vist sig, at det kan være nødvendigt at gennemgå disse data kritisk når de skal anvendes til livscyklusvurderinger, fordi kravene til kvantificering og detaljeringsgrad er større i livscyklusvurderinger end i miljøstyringsprojekter generelt. Det kan derfor anbefales at planlægge dataindsamling til miljøstyringsprojekter således at de senere kan anvendes til LCA-arbejde.

Da der kan bruges megen energi på disse detailopgørelser (især hvis man har et stort produktsortiment), vil det være formålstjenligt at starte med en meget overordnet fordeling af samlede forbrug og emissioner, f.eks. efter produkternes andel af den samlede omsætning. Denne vil i første omgang kunne bruges til en sammenligning af størrelsesordnen af miljøbelastningerne med de andre livscyklusfaser. Se eksempel 4 på modstående side.

Hvis denne sammenligning viser at fremstillingen er af væsentlig betydning, vil en mere præcis fordeling af miljøbelastningerne være relevant, f.eks. ved en detaljeret gennemgang af processerne som vist i eksempel 3.

Arbejdsmiljø udgør et specielt problem i LCA, fordi måling af arbejdsmiljøbelastninger normalt ikke kan gennemføres indenfor de økonomiske og tidsmæssige rammer der er til rådighed i et LCA-forløb. Det er som regel nødvendigt at basere sig på kvalificerede skøn og vurderinger ud fra lignende tidligere målinger.

4.3 Brug

Miljøbelastninger i brugsfasen vil normalt være knyttet til et forbrug af forskellige former for driftsmidler, f.eks. forbrug af vand og brændstoffer eller til afsmitning/afdampning af kemikalier eller til affald som f.eks. brugte dæk fra biler.

Størrelsen af disse belastninger vil oftest være kendt af producenten, idet de kan være afgørende for produkternes pris eller salgbarhed. Typisk vil disse data være opgivet i salgsbrochurer og lignende.

Undersøgelser af afdampning, allergi eller lignende indeklimaproblemer kan undersøges efter de standarder der ligger fra Dansk Indeklima Mærkning.

4.4 Bortskaffelse

Alle produkter bortskaffes på et eller andet tidspunkt ved forbrænding, deponering eller genanvendelse.

Eksempel 5:
Bortskaffelsesveje for maling på en stålplade

For at kunne opgøre miljøbelastningerne ved et produkts bortskaffelse er det nødvendigt at kende bortskaffelsesvejene for produktet og den miljøbelastning produktet forårsager ved hver enkelt type af bortskaffelse. Eksempel 5 på modstående side viser et eksempel på typiske bortskaffelsesveje i Danmark for maling på en stålplade

Fordelingen på bortskaffelsesformer må i høj grad bero på et skøn fordi der ikke findes præcise opgørelser over sammensætning af affald på materialer eller produkter.

I første omgang må man skønne over hvordan bortskaffelsen af produktet fordeler sig procentvis på affaldsfraktioner, f.eks. dagrenovation, storskrald, industriaffald etc. og derefter undersøge hvordan disse fraktioner bortskaffes. (ved varer der eksporteres er det selvfølgelig bortskaffelsen i det pågældende land der undersøges).

Forbrænding
Hvis produktet brændes er den primære miljøbelastning luftforurening og aske/slagge. En opgørelse af hvor meget CO₂, NO_x, SO₂ osv. der dannes ved forbrændingen kan evt. skønnes ved at få foretaget en grundstofanalyse af produktet ved elementaranalyse og røngtenflourisensanalyse som er billige og hurtige analyser (1-2000 kr/prøve), men med usikkerheder på 20-30%.

Deponering
Hvis produktet deponeres vil en type miljøbelastning være, at der optages volumen til deponeringen. Der vil selvfølgelig kunne være andre belastninger som dannelse af forurenet perkolat der opsamles og behandles i renseanlæg, men belastninger af denne type kan ikke kvantificeres endnu til brug for LCA, fordi det ikke er muligt at udtale sig om sammensætningen af det perkolat der dannes fra et givet produkt, blandet op med andet affald i en losseplads.

Genanvendelse
Miljøbelastninger fra genanvendelse skyldes de bearbejdningsprocesser som det kasserede produkt gennemgår før det kan genanvendes. F.eks. giver omsmeltning af stål på Stålvalseværket anledning til et energiforbrug, men det erstatter energiforbruget ved fremstilling af en tilsvarende mængde jomfrueligt stål. Da det kræver betydeligt mere energi at fremstille jomfrueligt stål end at omsmelte stål bliver nettoregnskabet et negativt energiforbrug.

Data fra disse genanvendelsesprocesser kan evt. fås hos genanvendelsesfirmaerne via deres grønne regnskaber.

Eksempel 6:
LCA - oplysninger for kemikalier

Da det endnu kan være svært at få LCA-oplysninger fra kemikalieproducenterne er man ofte henvist til at skønne belastningerne teoretisk. Netop ved kemikalier er dette en mulighed fordi produktionen foregår via et sæt velbeskrevne kemiske reaktionsligninger. Følgende måde blev anvendt til at beskrive hærderen TGIC på Teknos Schou A/S:

4.5 Råvarer

Der er 3 hovedkilder til oplysninger om råvarer:

• alm. håndbogslitteratur og speciallitteratur
• offentlige databaser/internet
• råvareleverandørerne

Håndbogslitteratur
Ved hjælp af almindelig håndbogslitteratur vil det normalt være muligt at beskrive hvordan råvaren udvindes og fremstilles og beskrive kvalitativt hvilke ressourceforbrug, miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger der optræder i dette forløb. Relevante håndbøger er f.eks.:

• George T. Austin: Schreve's Chemical Process Industries. Fith Edition
• Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry. Fifth Completely Revi- sed Edition, Weinheim, 1985.
• Kirk Othmer: Encyclopedia of Chemical Technology, Forth Edition,New York 1983

Det er vigtigt at anvende flere af disse kilder samtidig, idet beskrivelserne i de forskellige håndbøger ofte supplerer hinanden. Som en rettesnor kan man regne med at det tager 2-3 dage pr. råvare der skal beskrives.

Normalt vil der kun kunne findes få miljømæssige data i disse håndbøger.

Offentlige databaser
Der findes et stort antal offentlige databaser som indeholder livscyklusdata for forskellige stoffer. De fleste er dog knyttet til forskellige beregningsmodeller og kræver at man køber modellen før man får adgang til data.

Eksempler på sådanne databaser er:

- UMIPTOOL (Danmark)
- Boustead (England)
- Buwal 250 (Schweitz)
- IWAM (Holland)

En større gennemgang af de databaser der pt. er på markedet internationalt findes i referencen omtalt i fodnote 2 på side 15.

Internettet er også en mulighed for at hente data. F.eks. har USEPA lagt en stor emissionsdatabase kaldet AP 42 på nettet. Den er offentligt tilgængelig og indeholder emissionsfaktorer for forskellige materialetyper.

Råvareleverandører
For visse råvarer foreligger der livscyklusanalyser udarbejdet af leverandørerne i salgsmæssigt øjemed. Hvis sådanne analyser ikke er udarbejdet vil råvareleverandørerne ofte være tilbageholdende med at give oplysninger af frygt for at skade salget af produktet. Leverandørerne er dog ofte villige til at kommentere oplysninger og livscyklusvurderinger man selv har udarbejdet.

4.6 Transport

Miljøbelastninger fra transport optræder mellem alle livscyklusfaserne.

Råvarer
Ved udvinding og fremstilling af råvarer er der en række transportprocesser involveret. I det omfang oplysninger om råvarer baseres på tidligere LCA studier vil emissioner fra transport normalt være medtaget. Hvis transport ikke er med i data, vil en opgørelse af bidraget herfra kun kunne opgøres med stor vanskeligheder (f.eks. som anført nedenfor).

Fremstilling og brug
Distribution af de færdige produkter til kunderne indebærer miljøbelastende transport. Belastninger herfra kan kun opgøres overslagsmæssigt ved at antage gennemsnitlige transportafstande med forskellige former for transportmidler.

Ved produkter der udelukkende afsættes i Danmark kan f.eks. antages en gennemsnitstransport på 100 km med lastbil.

Miljøbelastningerne fra transport afhænger desuden af hvor mange tons der transporteres. Miljøbelastningerne opgøres således pr. ton x km (tonkm).

Disse miljøbelastninger (emissioner af NO_x, CO₂, HC mv.) kan beregnes vha. standardnøgletal, f.eks. de transportemissionsfaktorer der er indlagt i UMIP-projektets database eller i Trafikministeriets pc-model TEMA.

Bortskaffelse
Beregning af miljøbelastninger fra bortskaffelse af produktet kan i princippet gøres som ovenfor. Blot er det nu afstande fra bruger til det typiske bortskaffelsessted der opgøres. Hvis produktet bortskaffes som almindeligt affald kan der f.eks. regnes med en transport på 10-15 km med lastbil.

Hvis produktet bortskaffes til særlig behandling eller genanvendelse på anlæg der kun findes en til to af i Danmark vil det være rimeligt at regne med samme miljøbelastninger som ved distribution af produktet fra producenten.

Eksempel 7:
Screening af råvarer til maling

Forklaring til tabellen:
De råvarer der får den laveste sum i tabellen er vurderet som de råvarer der belaster miljøet mest ved fremstilling af råvaren.

Energiforbrug: Råvarerne i tabellen er opstillet i rækkefølge efter energiforbrug, således at TiO₂ der har det største energiforbrug får 1 point og vand der har det lavest energiforbrug får 8 point.
Ressourceforbrug: Ved ressourceforbrug er der kun taget hensyn til forbrug af ikke-fornyelige ressourcer, dvs. mineraler, råolie og naturgas. Råvarerne i tabellen er rangordnet ud fra summen af forbruget af mineraler, råolie og naturgas ved fremstilling af 1 kg råvare, jr. oplysninger i litteraturen, dog således at:

• Rutil/Ilmenit vægtes med en faktor 1/150 (forsyningshorisont 150 år), forbruget er sat til 1kg/kg TiO₂.
• råolie vægtes med en faktor 1/43 (forsyningshorisont 43 år ) og
• naturgas vægtes med en faktor 1/60 (forsyningshorisont 60 år)

Miljøfarlige stoffer, luft: Det er kun ved Xylen og Butanol der er fundet en emission af miljøfarlige stoffer ( H₂S). Begge disse råvarer gives derfor 1 point og resten 2 point.
Miljøfarlige stoffer, vand: TiO₂ får 1 point fordi der sker en temmelig stor udledning af metaller til vand, herunder Cr og Hg ved produktion af TiO₂. Alkyd får 2 point pga. udledning af både små mængder metaller og ammoniak til vand. Xylen får 3 point pga. udledning af små mængder metaller. For øvrige stoffer findes der ingen oplysninger om udledning til vand ved fremstilling af råvaren og de får derfor 4 point.