Livscyklusvurderinger i virksomheders miljøindsats

5. Vurdering

Data om input og output fra de forskellige livscyklusfaser skal miljøvurderes, dvs. miljøeffekterne skal beregnes og sammenlignes.

Erfaringer fra Teknos-projektet har vist at der er brug for miljøvurdering på 2 niveauer, henholdsvis en meget overordnet, screeningsbetonet miljøvurdering og en detaljeret miljøvurdering baseret på EDB-værktøj.

5.1 Miljøscreening

Ved miljøscreening forstås en meget hurtig livscyklusvurdering baseret på rimeligt let tilgængelige data og i nogle tilfælde en simpel miljøvurdering som kan bruges til en første, grov udvælgelse, f.eks. af råvarer der bør vurderes nærmere (I tilfælde, hvor data foreligger, kan en miljøvurdering efter UMIPs metode dog også være hurtig).

De kriterier der blev anvendt i miljøscreeningen af råvarer på Teknos Schou A/S var:

• et vægtkriterie, f.eks. frasorteres alle råvarer der udgør < 1% af produktet
• en overordnet vurdering af materiale- og energiforbrug samt udledning af farlige stoffer til luft og vand. Data baseres på databaser eller litteratur over tidligere livscyklusanalyser
• en vurdering af om råvaren medfører særlige miljøproblemer ved fremstilling, brug og bortskaffelse

Eksempel 7 på modstående side viser et eksempel på en simpel, overordnet vurdering af materiale- og energiforbrug samt udledninger for udvalgte råvarer til fremstilling af maling. Dette kan bruges til at udvælge f.eks. de 2 mest belastende råvarer (TiO2 og Xylen i eksempel 7) til en detaljeret livscyklusvurdering.

Eksempel 8:
Ydre miljøeffekter ved 3 typer maling

I nedenstående 3 figurer er vist potentielle ydre miljøeffekter/ton ved fremstilling, brug og bortskaffelse af 3 forskellige typer maling. Miljøeffekterne er beregnet ved hjælp af UMIPTOOL

5.2 UMIPs vurderingsmetode

I UMIP-projektet er der udviklet en detaljeret miljøvurderingsmetode som ligger i forlængelse af kortlægningen. Metoden er baseret på de 3 trin:

Klassificering
Normalisering og
Vægtning

klassificering
De opgjorte forbrug/emissioner klassificeres efter de miljøeffekter de giver anledning til (23 forskellige typer), f.eks. samles alle stoffer der kan give drivhuseffekt i en gruppe. Alle disse emissioner omregnes til samme enhed, f.eks. ækvivalent tons CO₂ for stoffer der giver drivhuseffekt.

Normalisering
Belastningspotentialer beregnes vha. personækvivalent-begrebet, dvs. en given emission divideres med f.eks. emissionen på verdensplan/antal mennesker i verden. Resultatet bliver at alle miljøbelastninger omregnes til samme enhed, nemlig personækvivalent (PE).

Vægtning
Endelig foretages en vægtning af belastningspotentialerne i forhold til hinanden, dvs. belastningspotentialerne ganges med en vægtningsfaktor hvis størrelse afhænger af hvor alvorlig den pågældende effekt er. For ressourceforbrug er faktoren f.eks. 1/forsyningshorisonten.

I UMIPTOOL foregår disse beregninger automatisk ud fra de tabeller over klassificerings-, normerings- og vægtningsfaktorer der er lagt ind i programmet. Dvs. man behøver kun at indtaste de forskellige emissioner. Programmet udregner herefter miljøeffekt-potentialerne som vist i eksempel 8 på modstående side.

Simuleringer
En af fordelene ved at foretage ovennævnte miljøvurderinger ved hjælp af et PC-værktøj, er at der hurtigt kan udføres miljøvurderinger på forskellige simulerede emissionsdata. Følsomhedsanalyser hvor man afprøver konsekvenserne af forskellige ændringer af sammensætning og størrelse af emissioner kan f.eks. udføres på få minutter. Dette er en vigtig del af livscyklusvurderingen fordi man herved kan få et indblik i hvilke parametre der har afgørende indflydelse på resultatet.

Eksempel 9:
Sammenligning af normaliserings- og vægtningsfaktorer i 2 LCA-modeller

Diskussion af UMIPs metode
UMIPs vurderingsmetode følger de internationale retningslinier for livscyklusvurdering anbefalet af SETAC. Normaliserings- og vægtningsfaktorerne er ikke nødvendigvis de samme som findes i andre modeller.

Normaliseringen i UMIPs metode tager hensyn til om den pågældende emission er et dansk -, et EU- eller et globalt problem.

Vægtningsfaktorerne er imidlertid rent danske, idet vægtning sker i forhold til målsætningerne i de danske miljøhandlingsplaner og de internationale miljøaftaler Danmark har indgået med andre lande.

Det betyder f.eks. at miljøpåvirkninger vil blive vurderet anderledes efter den hollandske model SimaPro end efter UMIPs metode som vist i eksempel 9 på modstående side.

Der er ikke nogen standardisering på dette område endnu og man kan derfor ikke sammenligne livscyklusvurderinger udført med forskellige modeller.

Det er derfor vigtig at vælge metode fra starten og så holde fast i denne metode for at kunne sammenligne og følge udviklinger, samt for at kunne redegøre for det anvendte vurderingsprincip.

Som ved alle andre modeller har UMIP også den svaghed at miljøeffekterne af affald ikke behandles detaljeret. De reelle sammenhænge mellem mængden af industriaffald og miljøbelastningerne ved forbrænding eller deponering af affaldet er ikke klarlagt endnu.

Eksempel 11:
Produktudvikling af en maling