Affaldsstatistik 19972. Affaldsproduktion generelt2.1 Produktion
2.1 ProduktionI tabel 1 og figur 1 er angivet affaldsproduktionen i 1997 for de enkelte kilder.
Tallene er sammenholdt med produktionstallene for 1995 og 1996.
Kilde: ISAG- indberetninger for 1995, 1996 og 1997, Danisco,
Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til
Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord
m.v. (for 1997 er anvendt 1996-tal) og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg
(for 1997 er anvendt 1996-tal). Slamtallet er angivet i vådvægt Der er anvendt en
tørstofprocent på 13,7%. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen i
forhold til ISAG- indberetningerne er fundet ved at angive den tilførte affaldsmængde
fra forskellige primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke
er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg,
komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger,
flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet
affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden
container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2
redegjort for efter hvilke principper fordelingen er foretaget. Det fremgår af tabel 1 og figur 1, at følgende ændringer er sket i den samlede
affaldsproduktion fra 1996 til 1997:
Det mindre fald i den samlede affaldsproduktion skyldes, at affaldsproduktionen fra de
kulfyrede kraftværker er reduceret med ca. 1/4 i forhold til det foregående år.
Såfremt produktionen af restprodukter fra kraftværkerne holdes udenfor statistikken, har
der reelt været en stigning i affaldsmængden på 502.000 tons eller svarende til ca. 5%. 70% af denne stigning stammer fra bygge- og anlægsvirksomhed, hvor affaldsmængderne
er steget med 11% fra 1996 til 1997, mens affaldsmængderne i de øvrige sektorer som
husholdninger, institutioner/handel og kontor og fremstillingsvirksomhed kun er steget
mellem 0 og 4%. Såfremt affaldsmængderne fra bygge- og anlægsvirksomhed også holdes udenfor
statistikken har der været tale om en stigning i affaldsmængderne fra 1996 til 1997 på
2%. I Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var det forventet at
mængden af affald ville stige til 9,8 mio. tons i 1997 for derefter at være uændret til
år 2000. Dette har vist sig ikke at holde stik. Med en mængde på 12,8 mio. tons i 1997
er den forventede mængde i handlingsplanen altså overskredet med 3 mio. tons. Handlingsplanens fremskrivninger og mål for udviklingen i affaldsmængderne var
baseret på Miljøstyrelsens og amternes kortlægning af affaldsproduktionen i 1985.
Eftersom der var tale om en første kortlægning af affaldsmængderne, hvor data i
overvejende grad var baseret på skøn og teoretiske beregninger er der knyttet stor
usikkerhed til 1985-tallene og dermed også til fremskrivningerne for udviklingen frem til
år 2000. Med starten af ISAG- systemet i 1993, som er baseret på indberetninger af faktiske
vejede mængder på de enkelte behandlingsanlæg, er data om affaldsproduktionen
imidlertid blevet betydeligt mere pålidelige.
2.2 Behandlingen af affald i 1997.I det følgende vises udviklingen i affaldsmængderne og relateres til målsætningerne
i Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 for affaldsbehandlingen i
år 2000, herefter kaldet HP-2000.
2.2.1 Den samlede affaldsmængde.Det fremgår af tabel 2, at der i 1997 blev genanvendt 63% af de samlede
affaldsmængder, mens 20% blev forbrændt og 16% blev deponeret. Det betyder, at den
overordnede målsætning i handlingsplan 2000 om genanvendelse (54%), forbrænding (max.
25%) og deponering (max. 21%) er overholdt.
kilde: ISAG- indberetningerne 1995, 1996 og 1997. Regeringens
handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, Danisco, Genvindingsindustrien og andre
større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til
udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1997 er anvendt
1996-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1997 er anvendt 1996-tal). Det fremgår af tabel 2 og figur 2, at 8.046.000 tons eller 63% af den samlede mængde
affald i 1997 blev genanvendt, hvilket svarer til en stigning på 259.000 tons eller 3% i
forhold til 1996. Mængden af affald, der blev forbrændt i 1997 var på 2.622.000 tons,
hvilket svarer til 5% mere end i 1996, mens mængden af deponeret affald faldt med 17% til
2.103.000 tons. Det kraftige fald i de deponerede mængder skyldes sandsynligvis flere ting. Dels at
der i 1997 er sket et kraftigt fald i mængden af restprodukter fra de kulfyrede
kraftværker og dels forbudet mod deponering af forbrændingsegnet affald og forhøjelsen
af afgiften på deponering pr. 1. januar 1997. Meget af det forbrændingsegnede affald,
der tidligere blev deponeret, bliver nu i stedet brændt.
2.2.2 Behandlingen af almindeligt affald.Som nævnt har faldet i mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker stor
betydning for faldet i den samlede mængde affald. Det er derfor interessant at udelade
restprodukterne fra kraftværkerne af statistikken og se nærmere på den generelle
udvikling i behandlingen af almindeligt affald. I figur 3 er mængden af slagger og flyveaske udeladt, og det ses at 61% af det
almindelige affald er blevet genanvendt i 1997. Dette er en del mere end det var forudsat
i handlingsplan 2000. Også målsætningerne for, hvor meget der maksimalt må forbrændes
og deponeres, er opfyldt, idet der i 1997 blev forbrændt 24% og deponeret 15% af det
almindelige affald.
I absolutte tal vil det sige, at der i 1997 blev produceret 11.082.000 tons almindeligt
affald. Heraf blev 6.746.000 tons genanvendt, 2.622.000 tons blev forbrændt og 1.628.000
tons blev deponeret. 86.000 tons undergik særlig behandling. På grund af den høje aktivitet i bygge- og anlægssektoren, kan det også være
interessant, at holde bygge- og anlægsaffaldet ude af statistikken. Såfremt både slagger/flyveaske og bygge- og anlægsaffaldet udelades, viser det sig,
at 47% af affaldet blev genanvendt i 1997, mens 34% blev forbrændt og 18% blev deponeret.
På grund af de store mængder og den høje genanvendelse (92%) får bygge- og
anlægsaffaldet altså stor betydning for om målsætningerne i handlingsplan 2000
opfyldes eller ej.
2.2.3 Behandling fordelt på kilder og affaldstyper.Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i Danmark fordelt på kilder og
behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og
behandlingsform. Tabellerne bag figurerne findes i bilag 1. Det kan ses af figur 4, at der er en stor genanvendelse af affald fra
fremstillingsvirksomhed, byggeri og anlæg, rensningsanlæg og kulfyrede kraftværker.
Målsætningerne i handlingsplan 2000 for genanvendelse af affald fra disse kilder er da
også mere end opfyldt. Til gengæld er målsætningerne for genanvendelsen af affald fra
husholdninger og institutioner/handel og kontor langt fra opfyldt.
Behandlingsformerne varierer også betydeligt indenfor de enkelte affaldstyper, jf.
figur 5. Således bliver 97% af haveaffaldet genanvendt, men kun 15% af dagrenovationen.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||