Affaldsstatistik 19973. Genanvendelse3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner.
3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner.Tabel 3 viser hvilke affaldsfraktioner, der genanvendes enten i form af oparbejdning
eller kompostering eller som benyttes til biogas. Tabellen viser de mængder, der er
tilført oparbejdning, kompostering eller bioforgasning og er altså ikke en oversigt over
afsatte mængder.
Kilde: ISAG indberetning 1995, 1996 og 1997, (1) Genvindingsindustrien
og andre større skrothandlere, (2) Elsam og Elkraft, (3) indberetninger til
Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på
landbrugsjord mv. (for 1997 er anvendt 1996-tal), (4) der er foretaget korrektion for jern
og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Nogle af
samlebetegnelserne f.eks. "andet genanvendeligt", "andet bygge- og
anlægsaffald" og "jord og sten" kan efter endt sortering bidrage til
yderligere mængder af f.eks. tegl og træ mv. De største mængder udgøres af affaldsfraktioner med tilknytning til industrien
(jern), bygge- og anlægsvirksomhed (bl.a. beton og asfalt), kulfyrede kraftværker
(flyveaske, gips og slagger) og rensningsanlæg (slam). Men også affaldsfraktioner, som
glas, papir og pap og grene, blade m.v. udgør store mængder. En stor del af disse
mængder stammer fra husholdningerne. Mængden af genanvendt flyveaske, slagger og røggasrensningsprodukter fra kulfyrede
kraftværker er faldet betydeligt fra 1996 til 1997. Dette skyldes faldet i
affaldsmængderne fra de kulfyrede kraftværker, som følge af den mindre eksport af el
til Norge og Sverige. Også mængden af genanvendt slam fra kommunale rensningsanlæg er faldet. Mængden af
slam i 1997 er 34.000 tons større i 1997 end i 1996, og forbrændingen og deponeringen af
slam er tilsvarende steget med hhv. 5 og 1 procentpoint. Det kunne altså se ud til, at
landmændene, i mindre omfang end tidligere, spreder slam på landbrugsjordene.
3.2 Papir og pap.Forbruget af nyt papir, den indsamlede mængde returpapir og eksporten af returpapir
fremgår af tabel 4.
Kilde: (1) Rendans materialestrømsovervågning for returpapir og
Danmarks Statistik, (2) ISAG- indberetning 1995, 1996 og 1997, (3) Danmarks Statistik.
Forskellen mellem returpapir indsamlet og dansk returpapir tilført danske papirfabrikker
+ nettoeksport kan dels være udtryk for lageropbygning, dels en konsekvens af brugen af
forskellige statistiske kilder. Der er fra 1996 til 1997 sket en betydelig stigning i forbruget af nyt papir.
Papirforbruget var i 1997 på 259 kg pr. indbygger, mens der blev indsamlet 112 kg pr.
indbygger. I 1996 var de tilsvarende tal et papirforbrug på 224 kg pr. indbygger og en
indsamling på gennemsnitligt 104 kg pr. indbygger. Da mængden af indsamlet returpapir ikke er steget tilsvarende til stigningen i
papirforbruget, betyder det, at indsamlingsprocenten af returpapir er faldet fra 46% i
1996 til 43% i 1997. Danmark nettoeksporterede i 1997 204.000 tons returpapir, hvilket dækker over en
import af returpapir på 106.000 tons og en eksport på 310.000 tons . Kilderne til det indsamlede returpapir fremgår af tabel 5. Der indsamles næsten den
samme mængde returpapir fra de 3 kilder fremstillingsvirksomheder, husholdninger og
institutioner/handel og kontor. Mængden af papir til genanvendelse indsamlet fra
husholdningerne er efter et fald på 7% fra 1995 til 1996, steget igen med 14% fra 1996
til 1997. Mængden af papir til genanvendelse fra institutioner/handel og kontor er steget
med 3% fra 1996 til 1997, dog er den indsamlede mængde totalt set faldet 1/2 % fra 1995
til 1997. Mængden af papir indsamlet til genanvendelse fra fremstillingsvirksomhederne er
steget 3% fra 1996 til 1997.
Kilde: ISAG- indberetningerne 1995, 1996 og 1997. 3.3 GlasI følge indberetninger til ISAG udgjorde genanvendelsen af flasker og glas fra
primære kilder i 1997 89.000 tons. Dette er et fald på 10.000 tons i forhold til 1996.
Ved kun at medtage affald fra primære kilder får man imidlertid ikke et fuldstændigt
billede af den samlede materialestrøm, hvilket specielt har betydning i forbindelse med
genanvendelsen af glas, hvor der indgår flere indsamlings- og behandlingsled. Den samlede genanvendelse af flasker og glas belyses derfor i det følgende med
udgangspunkt i Rendans materialestrømsovervågning af glas, som er mere detaljeret end
ISAGs opgørelse over genanvendelsen af glas. Forbruget af glasemballage har været stigende op gennem 1990erne, jf. figur 6,
men der har været et mindre fald i forbruget i 1996 i forhold til 1995, nemlig 178.348
tons i 1996 mod 181.265 tons i 1995. Faldet dækker over et fald i forbruget af
konservesglas på godt 8000 tons og en stigning i forbruget af vin- og spiritusflasker på
3600 tons. Også indsamlingen og genanvendelsen af glas er steget op gennem 1990erne. I 1996
blev der indsamlet 126.109 tons glas, hvilket svarer til 71% af det samlede forbrug.
Tilsvarende er genanvendelsesprocenten steget med 3 procentpoint fra 61% i 1995 til 64% i
1996. Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse.
Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 35 gange. Hvis disse flasker var produceret som
engangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet på ca. 350.000 tons.
3.4 Jern og metalDen indsamlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 5.
Det samlede potentiale af jern og metalskrot kendes ikke præcist. Genvindingsindustrien
vurderer normalt, at genanvendelsesprocenten er over 90% for jern- og metalskrot. I følge indberetningerne til ISAG har danske støberier og Stålvalseværket i 1997
importeret 210.000 tons, mens skrothandlerne har importeret 78.000 tons. Det vil sige, at
der i alt er importeret 288.000 tons i 1997, hvilket er 10.000 tons mindre end i 1996.
Kilde: (1) ISAG- indberetning 1996 og 1997, (2) oplysninger fra
Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Opgørelsen i tabel 5 er anderledes
end opgørelsen i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal
fraført affaldsforbrændingsanlæg (1996: 15.100, 1997: 19.774), idet der her er tale om
en samlet balance for jern. 3.5 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning.Den tilførte mængde af organisk affald til kompostering, træflisning eller
bioforgasning er angivet i tabel 7. Det ses af tabellen, at der, ligesom det har været tilfældet fra 1995 til 1996,
fortsat har været en væsentlig stigning fra 1996 til 1997 i mængden af haveaffald
(Grene, blade m.v.) til kompostering. Det tyder altså på, at de kommunale indsamlings-
og bringeordninger for haveaffald bliver mere og mere udbredte og benyttede.
Kilde: Beregninger og vurderinger på baggrund af ISAG indberetningerne
for 1995, 1996 og 1997. ISAG- indberetningerne indeholder ikke oplysninger om den
producerede biogasmængde. Også mængden af organisk dagrenovation til kompostering og andet organisk affald til
bioforgasning er steget fra 1996 til 1997. Derimod har der været et væsentligt fald i
mængden af organisk dagrenovation til bioforgasning. Dette skyldes hovedsageligt
lukningen af Nordsjællands Biogasanlæg i Helsingør. Den fraførte mængde bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde, der
er produceret, men derimod et udtryk for den mængde, der må forventes at være afsat. Mængden af fraført kompost er steget betydeligt fra 162.000 tons i 1996 til 214.000
tons i 1997.
3.6 DækDer blev i 1995 indgået en aftale mellem miljø- og energiminister Svend Auken og en
række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person og varebiler samt
motorcykler. Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der
kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en
ressourcemæssig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse. Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de
dæk, der er er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. Gebyret er 8
kr. pr. dæk. I henhold til aftalen var målet for tilbagetagningen 60% i 1995. Målet for 1997 og
fremover er 80%. Målet er altså mere end opfyldt i 1997.
Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1995, 1996 og 1997.
2. Halvår 1995 inkluderer 1000 tons indsamlet i første halvår 1995, hvilket forhøjer
indsamlingsprocenten. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||