Et dansk bidrag til en renere klode
4. Dancea
4.1 Miljøbistand Nord – Dancea; Forurening kender ingen grænser
Begrænset sollys i vinterhalvåret. Ekstreme kuldegrader. Og organismer med lang levetid og et højt fedtindhold. Det er blot nogle af de faktorer, der gør økosystemerne i Arktis meget følsomme over for påvirkninger udefra – herunder forurening.
Undersøgelser fra det seneste årti har vist, at Arktis modtager store mængder kemisk forurenende stoffer fra de industrialiserede lande på den nordlige halvkugle. Stofferne spredes via atmosfæren og havstrømmene og ophobes i fugle og havpattedyr og dermed i lokalbefolkningen, som er det sidste led i fødekæden.
Der er derfor gode grunde til at være meget opmærksom på forureningen i Arktis. Af samme grund bruges en mindre del af de danske midler på miljøbistand til denne verdensdel. Disse midler administreres af Dancea – Danish Cooperation for Environment in the Arctic. I 1999 var der afsat 36,3 mio. kr. til Danceas arbejde.
4.1.1 Hvor ydes støtten?
Grønland er i fokus, når der ydes dansk miljøbistand til Arktis. Grønlands Hjemmestyre har ansvaret for miljøforhold på land og inden for tresømilegrænsen, mens Danmark varetager opgaverne inden for de internationale aftaler om overvågning og bekæmpelse af den grænseoverskridende hav- og luftforurening. Dancea yder også støtte til lokale miljøtiltag – herunder lokal vidensopbygning og information – på Grønland og til aktiviteter på Færøerne med arktisk relevans.
4.1.2 Hvordan prioriteres indsatsen?
Dancea er administrativt delt i fire delprogrammer, der råder over hver sin del af Danceas samlede budget (se diagrammet nedefor). Programmerne har selvstændige formål og prioriterer indsatsen forskelligt.
 | Det ene delprogram kaldet AMAP – The Arctic Monitoring and Assessment Programme
– er hjørnestenen i Den Arktiske Miljøstrategi, der blev vedtaget af de nordiske
lande, USA, Canada og Rusland i 1991. AMAP-programmet har til formål at overvåge niveauet af den menneskeskabte forurening i Arktis og rådgive regeringerne om bekæmpelsen af forureningen. |
| Det andet delprogram kaldet Oprindelige Folk har til formål at inddrage de oprindelige
folk i Arktis i beskyttelsen af det arktiske miljø. Midlerne fra Dancea går bl.a. til
driften af De Oprindelige Folks Sekretariat, som har til huse i København, samt til at de
oprindelige folks organisationer kan deltage i arbejdet med Den Arktiske Miljøstrategi.
Endvidere ydes der støtte til NGO’ere med tilknytning til Arktis. |
| De to sidste delprogrammer går under fællestitlen Det Arktiske Miljøprogram. |
Disse programmer yder samlet set støtte til projekter, der bidrager til en
miljømæssig bæredygtig udvikling i den danske del af Arktis. Programmerne støtter
bl.a. aktiviteter, der medvirker til at løse lokale miljøproblemer, som fremmer
miljøbevidstheden, og som bidrager med at opbygge ny viden som forudsætning for
miljøindsatsen i især Grønland.
"Fordi vi kan dokumentere miljøpåvirkningerne i det arktiske område, fik vi i 1998
underskrevet den internationale UN-ECE aftale om grænser for brug af sprøjtemidler som
DDT. I de kommende år skal vi se nærmere på konsekvenserne af sprøjtegiftene i
Arktis."
Lars-Otto Reiersen, generalsekretær i AMAP
4.1.3 Hvilke projekter kan få støtte?
Arktis står over for en række påtrængende miljøproblemer, som skal belyses og håndteres i de kommende år. Pengene fra Dancea kan derfor gå til en bred vifte af projekttyper.
En del af støtten anvendes til opfyldelsen af de internationale miljøaftaler, som Danmark indgår på rigsfællesskabets vegne. Det drejer sig især om overvågningen af den grænseoverskridende luft- og havforurening, der sender svært nedbrydelige giftstoffer til Arktis. Man har opdaget, at stofferne ophobes gennem fødekæden og til sidst ender i lokalbefolkningen. Der er således fundet meget høje koncentrationer af det formodede kræftfremkaldende giftstof PCB i blodet på østgrønlandske mænd. Ligeledes har man – bl.a. igennem undersøgelser af gravide kvinder i Disko Bugt – opdaget, at kviksølvforureningen ligger på et foruroligende højt niveau i Grønland.
Dancea støtter også projekter, der belyser udviklingen i bestanden af de traditionelle fangstdyr (havpattedyr) i havene omkring Grønland. Et større kendskab til de faktorer, der påvirker bestandene, er et vigtigt skridt på vejen mod en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. I sådanne projekter er det afgørende at inddrage den grønlandske lokalbefolkning der gennem mange generationer har udviklet en stor viden om deres lands naturressourcer og miljø – men som nu med motorbåde og snescootere kan jage og fiske langt mere end tidligere, hvor fangsten foregik fra kajak.
Når Danceaprojekterne udvælges, lægges der vægt på, at dansk ekspertise og erfaring inden for miljø- og naturbeskyttelse i Arktis udnyttes i videst muligt omfang. Der lægges også vægt på at inddrage lokalbefolkningens ønsker og erfaringer, samt på at der opbygges viden om miljø og natur i de lokale institutioner i Grønland.
"Den høje koncentration af giftstoffer i vores fødevarer er ikke acceptabel.
Det internationale samfund bør arbejde på at reducere den globale forurening og stoppe
yderligere udledninger."
Marianne Jensen,
tidligere landsstyremedlem i Grønland, Alto-konferencen 1997.
4.1.4 Hvordan bliver Danceaprojekter til?
Det er som oftest Miljøstyrelsen, der tager initiativ til de konkrete Danceaprojekter. Mange af projekterne udspringer af de internationale miljøaftaler, som Danmark er forpligtet til at gennemføre i Arktis – disse er især AMAP-projekter. Projekterne i de øvrige delprogrammer er mere åbne for initiativer udefra. Projektforslag indkaldes via Miljøstyrelsens hjemmeside og i det fælles nyhedsblad om miljøbistand fra Miljø- og Energiministeriet, der udkommer sammen med hvert andet nummer af MiljøDanmark.
4.1.5 Det Rådgivende udvalg for Arktis
Den danske miljø- og energiminister har nedsat Det Rådgivende Udvalg for Arktis, der skal bistå Miljøstyrelsen i arbejdet med Det Arktiske Miljøprogram. Udvalget består af repræsentanter fra faglige organisationer, miljø- og naturorganisationer, forskningsinstitutioner og forskningsråd samt Miljø- og Energiministeriet.
Desuden har man Koordinationsgruppen for AMAP med repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Statsministeriet, myndighederne i Grønland og på Færøerne, forskningsinstitutioner samt Miljø- og Energiministeriet. Koordinationsgruppen bistår Miljøstyrelsen i arbejdet med AMAP-programmet.
4.2 Sidste led i fødekæden
Svært nedbrydelige miljøgifte er aldrig blevet brugt i den grønlandske industri. Alligevel findes visse miljøgifte som f.eks. PCB i meget høje koncentrationer i den grønlandske befolkning.
Dette opsigtsvækkende resultat stammer fra et AMAP-projekt støttet af Dancea, der blev sat i værk i midten af 1990’erne, hvor man undersøgte 200 gravide grønlandske kvinder og en stor mængde havpattedyr. Det formodede kræftfremkaldende stof PCB blev fundet i de gravide kvinder i koncentrationer, som var blandt de højest målte i verden hos mennesker. I en senere Dancea støttet undersøgelse af mænd i Østgrønland fandt forskerne, at 60 procent af de undersøgte havde PCB-koncentrationer over den grænse, hvor der i Canada kræves indgriben for at mindske belastningen.
4.2.1 Giftstofferne ophobes
Forklaringen skal findes i årtiers udledninger fra industrilandene. PCB og andre tungt nedbrydelige miljøgifte er kommet til Grønland via luft- og havstrømmene, der har en tendens til at bevæge sig mod Arktis. På vej mod Grønland fortyndes forureningen ganske vist mange gange, hvorfor den egentlige miljøbelastning ikke er særlig stor. Men problemet opstår, når giftstofferne ophobes i fødekæden fra havvand til plankton til krebsdyr videre til småfisk og større fisk, der ædes af de sæler og hvaler, som til sidst ender på grønlændernes middagsbord. Denne ophobning bevirker f.eks., at koncentrationen af PCB i fiskene er ca. 50 millioner gange højere end koncentrationen i havvand.
Befolkningen i de industrialiserede lande er mindre udsatte for denne ophobning, fordi de hovedsagelig spiser kød fra dyr, der selv er planteædende. Men grønlænderen er, når han eller hun spiser traditionel grønlandsk mad som sæl- og hvalkød, sjette eller syvende led i fødekæden. Og er derfor mere udsat på trods af den længere afstand fra forureningskilden.
4.2.2 Tvekønnede isbjørne
Et andet projekt finansieret af Dancea har i 1999 dokumenteret tegn på tvekønnethed hos isbjørne – lignende opdagelser er gjort hos isbjørne på Svalbard. Man ved, at år-sagen kan være miljøgifte, hvilket er foruroligende, ikke mindst fordi østgrønlændere har ligeså meget miljøgift i blodet som isbjørne.
Endnu har man imidlertid ikke dokumenteret skadevirkninger af den høje PCB-forurening hos de undersøgte grønlændere. Og forklaringen kan muligvis være, at den selvsamme traditionelle kost, der forurener grønlænderne, også forebygger de sygdomme, som giftstofferne kan medføre. I de kommende år skal denne tese afprøves af nye undersøgelser. Ligeledes skal befolkningen undersøges grundigere for eventuelle skadevirkninger.
I kølvandet på undersøgelserne har Grønlands Hjemmestyre nedsat et ernæringsråd, som skal rådgive befolkningen i Grønland om kostsammensætning. Undersøgelsernes resultater indgår også i grundlaget for de arktiske landes deltagelse i internationalt miljøsamarbejde om at reducere udslippene af farlige stoffer til miljøet.