Et dansk bidrag til en renere klode
3. Danced
3.1 Miljøbistand Syd – Danced; Bæredygtig vækst under udvikling
Inden for de seneste årtier har en række udviklingslande i Afrika og Asien været i rivende udvikling med en stor økonomisk vækst. Men væksten har desværre skabt en række alvorlige miljøproblemer. Derfor har Folketinget afsat midler til en indsats, som skal hjælpe disse lande med selv at blive i stand til at tackle og imødegå de nye problemer.
En del af disse midler administreres af bistandsprogrammet Danced – Danish Cooperation for Environment and Development – der hører under Miljøstyrelsen i Miljø- og Energiministeriet. Danceds budget for 1999 var 367 mio. kr.
3.1.1 Hvor ydes støtten?
Miljøbistanden til udviklingslandene er koncentreret om to regioner, der omfatter 12 lande i det sydlige Afrika og 5 lande i Sydøstasien. Danced står for indsatsen i de relativt velstående lande, mens Danida i Udenrigsministeriet tager sig af miljøbistanden til regionernes fattige udviklingslande, der ofte også modtager dansk udviklingsbistand. I Sydøstasien samarbejder Danced således med Malaysia og Thailand, i det sydlige Afrika med Botswana, Namibia, Sydafrika, Lesotho og Swaziland. De to sidstnævnte lande er fattige og har ikke haft økonomisk vækst, men er på grund af deres nære geografiske og økonomiske tilknytning til Sydafrika lagt under Danceds ansvarsområde.
3.1.2 Hvordan prioriteres indsatsen?
I 1996 og 1997 udarbejdede Danced og Danida i fællesskab to regionale strategier for henholdsvis det sydlige Afrika og Sydøstasien. Strategierne udgør grundlaget for prioriteringen af indsatsen i de enkelte lande, som groft kan deles op i tre hovedområder:
 | Forvaltning af naturressourcer |
| Bæredygtig udvikling af byer og industri |
| Bæredygtig energi. |
Udgangspunktet for prioriteringen af indsatsen er landenes behov. Det betyder f.eks., at en stor del af Danceds arbejde i Thailand retter sig mod byernes miljøproblemer, fordi industrialiseringen og byudviklingen er sket med voldsom hast uden det fornødne hensyn til miljøet og uden tilstrækkelig planlægning.
I Malaysia er beskyttelse af skov og biodiversitet et væsentligt område, fordi landet – på trods af at langt hovedparten af den oprindelige skov er væk – har store naturværdier, som er af global betydning. I Sydafrika vil energiområdet blive prioriteret højt, bl.a. fordi den fattige del af befolkningen er hårdt ramt af forureningen fra afbrænding af kul.
Udover landenes behov prioriteres indsatsen også efter, om der i Danmark er relevant viden og erfaring på området, og om landet kan og vil stille de ressourcer til rådighed, som er en forudsætning for, at den danske indsats får en blivende effekt.
Den faktiske fordeling på indsatsområder fremgår af lagkagediagrammet på side 10.
28 procent af midlerne fra 1994-1998 er gået til løsning af miljøproblemer, knyttet til
byudvikling og industrialisering, mens 17 procent er gået til bevarelsen af skove og
træressourcer. De tværgående aktiviteter, som udgør 26 procent, omfatter bl.a.
undervisnings- og forskningsprogrammer samt samarbejde mellem universiteter i Danmark og
indsatslandene. Energiområdet kom først ind som et selvstændigt indsatsområde i
Danceds strategi i 1996 og har endnu ikke den tyngde, som der fra politisk hold i Danmark
er udtrykt ønske om.
"Der kan ikke være nogen tvivl om, at det fundamentale spørgsmål i miljøarbejdet
er forholdet mellem ressourcer og forbrug. Hvis vi, særligt i de rige lande, opretholder
vores nuværende forbrugsmønstre og forventer, at vores materielle velstand skal vokse
år for år, så opbygger vi helt sikkert en miljømæssig gæld, som vores børn kommer
til at betale. "
Samak Sundaravej, vicepremiereminister i Thailand, FN’s generalforsamling i New York juni 1997
3.1.3 Hvilke projekter kan få støtte?
To projekttyper bliver højt prioriteret. Det gælder dels projekter, der søger at opbygge den faglige og administrative kapacitet på miljøområdet i modtagerlandet, dels demonstrations- eller pilotprojekter, der i praksis viser, hvordan miljøproblemerne kan tackles, eller afprøver nye metoder. Endvidere støttes en tredje type projekter, nemlig etableringen af partnerskaber, f.eks. mellem danske virksomheder og virksomheder i samarbejdslandene.
Disse projekttyper kan være rettet mod meget forskelligartede problemkomplekser. En af de centrale problemstillinger er forholdet mellem naturbevarelse og befolkningens muligheder for at udnytte naturressourcerne. Mange projekter i både Asien og Sydafrika er fokuseret på dette dilemma. Andre centrale problemstillinger – særligt i byområderne – er affaldshåndtering, muligheden for genanvendelse og udvikling af renere teknologier.
3.1.4 Hvordan udvælges projekterne?
I Danceds valg af projekter indgår en række kriterier, herunder at:
| Indsatsen gennemføres i samarbejde med myndighederne i modtagerlandene, private
virksomheder og folkelige bevægelser. Lokalt ejerskab og engagement er en forudsætning
for en blivende effekt af den danske indsats. |
| Indsatsen styrker modtagerlandenes miljøforvaltninger, erhvervsliv, uddannelses- og
forskningsinstitutioner. Det kan f.eks. ske gennem konkret overførsel af teknologi og
knowhow og gennem en bredere uddannelse, der styrker den faglige, juridiske og
ledelsesmæssige kapacitet på miljøområdet i samarbejdslandene. |
| Indsatsen styrker samarbejdet mellem myndigheder, folkelige og faglige organisationer og virksomheder og bidrager dermed til demokratiseringen og decentraliseringen i landene. |
3.1.5 Hvordan bliver Dancedprojekter til?
Ideerne til Danceds projekter kommer typisk fra myndigheder, organisationer og virksomheder i samarbejdslandet. Men der kan også – i sjældne tilfælde – være tale om danske initiativer. Hvis ideen prioriteres af programstyringskomiteen, konkretiseres projektet i et projektdokument, der beskriver projektets formål, indhold, forudsætninger og økonomi. Projektdokumentet vurderes herefter af uafhængige eksperter.
Hvis der fortsat er enighed om at gennemføre projektet, indgås der en formel landeaftale mellem Danmark og samarbejdslandet.
Normalt vil projektet kræve udsendelse af dansk ekspertise og vil derfor blive udbudt i licitation i Danmark. Udbud under Danced kan løbende følges i tidsskriftet Licitation, på Danceds hjemmeside og i det nyhedsbrev, der udkommer hvert kvartal. Projektforberedelsen og udbudsfasen varer normalt et til halvandet år.
Projekter, der gennemføres af folkelige og faglige organisationer, følger ikke denne procedure. Uden regeringsaftale og udbud kan Danced direkte støtte en organisation i et af landene eller støtte et samarbejde mellem en dansk og en afrikansk eller asiatisk organisation.
3.1.6 Det rådgivende udvalg
Det rådgivende udvalg, som blev nedsat i 1996, skal på det strategiske plan rådgive miljø- og energiministeren og udviklingsministeren om miljøbistand i udviklingslandene. Udvalget har 15 medlemmer samt en formand og en næstformand. Medlemmerne er udpeget af de to ministre og omfatter repræsentanter fra NGO´er, erhvervsliv, forskning og uddannelsessystemet. Desuden har de partier, som har medlemmer i Finansudvalget, mulighed for at udpege observatører til udvalget.
3.1.7 Programkoordineringskomiteer
I Sydafrika, Malaysia og Thailand er der nedsat programkoordineringskomiteer, som prioriterer de projektideer der skal føres ud i livet.
På den måde sikres det, at indsatsen koordineres i forhold til landenes konkrete behov og egne prioriteringer.
Program koordineringskomiteerne består af en formand, typisk fra indsatslandets finansministerium, og tre til fem højtstående embedsmænd fra de relevante fagministerier og en repræsentant fra Danced.
3.2 Fra konflikt til samarbejde
I det øvre opland til Nanfloden i Thailand ligger en bjergrig, skovdækket egn beboet af en række bjergstammer, der har levet i landsbyer nær floden i årevis. Gennem de seneste årtier er det oprindelige skovområde imidlertid blevet kraftigt reduceret af ulovlige bosættelser, uhensigtsmæssig jordbrug og ukontrollerede påsatte brænde. Regnskyl på de udpinte marker og afbrændte skovarealer har desuden sendt store mængder mudder ud i Nanfloden, og det skaber problemer længere nede ad floden, hvor mudderet aflejres i et vandreservoir og derved reducerer produktionen på vandkraftværkerne.
3.2.1 Rehabilitering af skoven
I 1994 tog de thailandske myndigheder initiativ til at gøre noget ved ødelæggelserne. Med midler fra Danced skulle en treårig indsats give et overblik over udnyttelsen af naturressourcerne i området og inddrage lokalbefolkningen i en aktiv rehabilitering af skoven. Projektet blev sat i værk i 1997, og resultaterne er ikke udeblevet.
Tidligere var forholdet mellem de thailandske myndigheder og lokalbefolkningen i området temmelig konfliktfyldt. Mange embedsmænd så helst, at der slet ikke boede mennesker i skoven, og lokalbefolkningen følte derfor, at deres eksistensgrundlag var truet. Et af de vigtigste mål i projektet har derfor været at vende konflikten mellem myndighederne og lokalbefolkningen til et samarbejde. Og det er faktisk sket.
3.2.2 Færre skovbrande
Pengene fra Danced er både gået til vidensopbygning i regeringsinstitutionerne og til uddannelse af den lokale befolkning. Med midler fra Danced-finansierede fonde har bønderne desuden taget nye, mere bæredygtige afgrøder og landbrugsformer i brug, og samtidig har myndighederne og lokalbefolkningen i samarbejde sat aktivt ind mod skovbrande i området.
Indsatsen, der er blevet koordineret i en række "Village Watershed Networks", har betydet, at afbrændingen er reduceret til en tyvendedel af det tidligere niveau. De håndgribelige erfaringer vil nu blive overført til andre områder i både denne og andre provinser i Thailand.
"Kontinuiteten i miljøbistanden til Sydafrika gør os i stand til at håndtere
de langsigtede miljøspørgsmål –som eksempelvis hvad vi skal stille op med den
voksende mængde husholdningsaffald. Miljøstøtten hjælper os til at lære af
internationale erfaringer, men også til at matche erfaringerne med vores lokale
ekspertise. På den baggrund kan vi udvikle vores egne systemer, der er skræddersyede til
forholdene i Sydafrika. Jeg håber, at samarbejdet med alle de involverede i
miljøprojekterne her også giver værdifulde erfaringer til det danske
miljøarbejde."
Tanja Abrahamse, vicedepartementchef i ministeriet for miljøspørgsmål og turisme, Sydafrika