Et dansk bidrag til en renere klode
2. Dancee
2.1 Miljøbistand Øst – Dancee; Grøn genopbygning
En stigende luftforurening. En utilstrækkelig affalds- og spildevandsbehandling. Og et stort ressourcespild i produktionen. Det er blot nogle af mange overhængende miljøproblemer, som fandtes i størstedelen af Østeuropa under kommunismen. Men med opbruddet og murens fald i 1989 blev miljøet for alvor sat på dagsordenen. Og i en række af de tidligere kommunistiske lande blev der grundlagt nye miljøministerier og vedtaget nye skrappere miljølove.
Overgangen til markedsøkonomi gav imidlertid regeringerne og befolkningerne nye problemer at tænke på. Derfor valgte Danmark allerede i 1992 at støtte østeuropæernes miljøindsats gennem målrettede bistandsprojekter. Alene i 1990’erne er der igangsat ca. 800 miljøbistandsprojekter og ydet knapt to mia. kr. i bistand, hvilket gør Danmark til den største yder af miljøbistand til Østeuropa – både målt pr. indbygger og i forhold til bruttonationalproduktet. Miljøbistanden til Østeuropa ydes dels gennem miljøbistandsprogrammet Dancee – Danish Cooperation for Environment in Eastern Europe – som administreres af Miljøstyrelsen under Miljø- og Energiministeriet, dels gennem Investeringsfonden for Østlandene (IØ) og dels gennem en række sektorprogrammer (se side 22). Alene i 1999 var der afsat 500 mio. kr. til Dancee.
2.1.1 Hvor ydes støtten?
Dancee yder miljøbistand til et dusin øst- og centraleuropæiske lande fra Rumænien i syd til Rusland og de baltiske lande i nord. Hovedindsatsen retter sig mod landene omkring Østersøen – dvs. de baltiske lande Estland, Letland, Litauen, Polen og det russiske Østersøområde nær St. Petersborg og Kaliningrad. En lidt mindre del af indsatsen retter sig mod øvrige østlande omfattende Hviderusland, Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ukraine.
2.1.2 Hvordan prioriteres indsatsen?
Miljøbistanden til Østeuropa gives til to overordnede projekttyper. Dels ydes der teknisk bistand – f.eks. via levering af fysiske anlæg (investeringsprojekter) – til meget konkrete projekter, som bl.a. omfatter affaldshåndtering, drikkevandsforsyning, naturforvaltning, rensning af spildevand og bekæmpelse af luftforurening. Dels gives der, som det ses af lagkagediagrammet nedenfor, miljøbistand til projekter som styrker det institutionelle administrative system på miljøområdet, hvilket igen fremmer muligheden for optagelsen af de østeuropæiske lande i EU.
Håndteringen af affaldet i Østeuropa udgør stadig et stort miljø- og sundhedsproblem. Mange steder ophobes alt fra almindeligt husholdningsaffald til sundhedsfarligt industri- og hospitalsaffald på primitive lossepladser, som ikke har de membraner, der forhindrer bl.a. giftstoffer og tungmetaller i at sive ned i grundvandet. I Bulgariens hovedstad, Sofia, risikerer kloakarbejdere f.eks. dagligt at blive smittet med sygdomme fra de store mængder flydende affald, som hospitalerne hælder i afløbet.
Flere steder i Østeuropa har Miljøstyrelsen derfor givet støtte til anlæg, der skal oplyse befolkningen og de lokale myndigheder om, hvordan man sorterer, genanvender, forbrænder og deponerer affald på en mere forsvarlig måde.
Spildevandsrensning er et andet område, der er prioriteret højt i Danceeprogrammet. I store dele af Østeuropa lever drikkevandet ikke op til internationale standarder, og mange steder er drikkevandet ligefrem sundhedsskadeligt. Det skyldes bl.a. nedslidte og utilstrækkelige vandforsyningssystemer, der bl.a. forurenes af smittefarligt vand fra kloakkerne. På spildevandsområdet er man, med støtte fra Dancee, nået relativt langt. Bl.a. er spildevandsrensningen i kommende EU-medlemslande som Polen og Tjekkiet i dag på niveau med landene i Sydeuropa.
Belastningen af luft og klima har ligeledes været i fokus i Dancees arbejde. Udledningen af drivhusgasser, ozonlagsnedbrydende og forsurende gasser, tungmetaller og partikler påvirker befolkningens sundhed og præger dyre- og plantelivet. Værst står det til i de industrialiserede områder, hvor energispild i industrien og forbrænding af billigt brunkul i varme- og elektricitetsproduktionen bidrager yderligere til forurening. Men også mindre byer kan blive "dækket" af den østeuropæiske smog, når svovl og kulstøv fra husholdningernes kulfyr lægger sig som en dyne over byens tage.
I samarbejde med Energistyrelsen har Dancee støttet flere projekter inden for energi-
og varmeproduktion. I Polen er der f.eks. givet miljøbistand til et geotermisk anlæg,
der skal forsyne 100.000 mennesker ved Zakopane med fjernvarme fra varme kilder i
undergrunden. Alene det projekt vil reducere CO2-udslippet med 210.000 tons om året.
"Menneskets historie viser tydeligt, at vi altid har kunnet finde løsninger på
meget svære situationer. Men det er en forudsætning, at vi kan se de farer der truer,
inden situationen bliver håbløs. Samtlige autoriteter har henledt vores opmærksomhed
på de alvorlige farer, der truer verdens miljø."
Stanislaw Zelichowski, miljøminister i Polen, FN’s generalforsamling
i New York, juni 1997
2.1.3 Hvordan udvælges projekterne?
Ved udvælgelsen af Danceeprojekter lægges der stor vægt på demonstrationsværdien. Miljøstøtten gives fortrinsvis til anlæg, der kan demonstrere de miljømæssige og øko-nomiske fordele ved de nye teknologier.
Et andet princip er kravet om selvfinansiering. Modtagerlandet skal selv yde størsteparten af midlerne til projektet. Det gælder især for lande som Polen og Tjekkiet, som har flest midler til rådighed, og som ofte selv finansierer mere end 70 procent af et givent projekt.
I andre lande som Rumænien og Bulgarien er selvfinansieringen noget lavere. I snit bruger de østeuropæiske lande tre kroner på miljøprojekterne, hver gang Danmark bruger én. Princippet om, at landene skal gå økonomisk ind i projekterne, sikrer landenes engagement og projekternes videreførelse.
I projekter, hvor der støttes med teknisk assistance, er det et væsentligt princip, at projekterne enten understøtter ansøgerlandenes optagelse i EU eller er tæt knyttet til investeringsprojekter – enten ved at etablere grundlaget for disse eller ved at følge op herpå.
Et grundlæggende princip i udvælgelsen af projekterne er, at modtagerlandene inddrages i hele processen. Via miljøaftaler sikres et snævert samarbejde mellem de danske og østeuropæiske miljømyndigheder, der garanterer, at indsatslandets ønsker og behov indgår som en central præmis i udvælgelsen af projekter.
En særlig ordning sikrer desuden, at Dancees lande- og programkoordinatorer er i løbende kontakt med en direkte samarbejdspartner i indsatslandets miljøministerium.
2.1.4 Hvordan bliver Danceeprojekter til?
Virksomheder, offentlige institutioner og græsrodsbevægelser kan selv identificere og søge om tilskud til projekter. Et projekt kan dog ikke godkendes af Miljø- og Energiministeriet, før det er skriftligt godkendt i modtagerlandet. Når der er sagt god for et projekt, bliver der sendt et tilsagn til ansøgeren. Projekter identificeres og godkendes også af Miljø- og Energiministeriet og modtagerlandet. I disse tilfælde bliver projektet beskrevet i et projektdokument, hvorefter opgaven typisk udbydes i åben konkurrence.
2.1.5 Den rådgivende komité
Den danske miljø- og energiminister har nedsat en rådgivende komité, der skal bistå Miljøstyrelsen i arbejdet med miljøbistanden til Østeuropa. Komiteen består af repræsentanter fra erhvervsorganisationer, faglige organisationer, miljø- og naturorganisationer samt Udenrigsministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Komiteen har til formål at bistå Miljøstyrelsen i udformningen af tilskudsordningens formål, retningslinierne for administrationen og den faglige prioritering af modtagerlandene og indsatsområderne.
Komiteen deltager endvidere i vurderingen af den gennemførte indsats.
2.2 Udbygning af renseanlæg i Polen
Langt størstedelen af Narewflodens opland ligger i et af Polens største og mest uberørte naturområder, kaldet "Polens grønne lunger". Befolkningstætheden i oplandet er lille, og det samme er landbrugs- og industriproduktionen. Kvaliteten af vandet i Narewfloden er derfor generelt god.
Men der er alvorlige lokale problemer med vandkvaliteten omkring nogle af de store byer på egnen. Det gælder bl.a. byen Lomza, hvor det lokale spildevandsanlæg lukker store mængder forurenet vand ud i floden. Det skaber både problemer i Lomza og længere nede ad floden i den store Zegrynskiesø, hvorfra befolkningen i Warszawa får det meste af sit drikkevand. Det fosforforurenede spildevand fra Lomza giver søens planteplankton og algearter de bedst tænkelige vækstbetingelser i sommermånederne, og det gør det teknisk svært at vedligeholde de filtre, som drikkevandet skal igennem, inden det sendes til Warszawa.
2.2.1 Handlingsplan for spildevand
Både de lokale og de centrale polske myndigheder har i en årrække haft et stort ønske om at løse problemet. Derfor blev der allerede i årene 1992 til 1994 taget fat på en handlingsplan for spildevandsbehandlingen i alle byer med mere end 10.000 indbyggere i Narewflodens opland. Ud over kvaliteten af drikkevandet har projektet været med til at sikre fremtiden for de store naturparker, der ligger i området.
Støtten fra Dancee har de seneste år koncentreret sig om en lokal om- og udbygning af rensningsanlægget i Lomza. Anlægget var både gammelt, i dårlig stand og for lille til den nuværende spildevandsbelastning. Når moderniseringen er afsluttet, vil rensningsanlægget fungere som et fuldt udbygget biologisk anlæg, hvor fosfor fjernes kemisk, og kvælstof fjernes biologisk. Det betyder, at anlægget kan overholde de nye krav for udledning af spildevand, der gælder i Polen efter år 2000, og samtidig opfylder EU’s krav.
"Vi deler andre landes bekymring for verdens miljø, og vi ved, at det er en koordineret verdensomspændende indsats, der skal til for at beskytte miljøet."
Arnold Rüüttel, formand for Folketinget i Estland, FN’s miljøkonference i Rio 1992