Et dansk bidrag til en renere klode
1. Miljøbistand
1.1 Klodens miljø er truet – men: Miljøbistanden kan vende udviklingen
De globale miljøproblemer er alvorlige. Det kan ikke diskuteres. Det, der kan diskuteres, er truslernes omfang, og hvordan problemerne løses. At klodens tilstand og udviklingen bør tages endog meget alvorligt, viser bl.a. miljøtilstandsrapporten fra FN anno 1999 – Global Environment Outlook 2000 – som peger på en række konkrete globale miljøproblemer: Mangel på rent vand, risiko for global opvarmning, omfattende ødelæggelser af natur- og landområder og stigende luftforurening i storbyerne. Men udviklingen er ikke kun negativ. I dag er der kloden over en stadig større fokusering på miljøproblematikken på regeringsniveau, på folkeligt niveau og i erhvervslivet. Ligeledes er der bred enighed mellem verdens lande om, hvordan man skal komme miljøproblemerne til livs. Problemerne skal løses via en øget international og national indsats for at fremme en bæredygtig udvikling, hvor miljøet integreres som et ligeværdigt element i udviklingen og i udviklingsprojekterne.
I dag er der mange tegn på, at man gennem aftaler og konventioner i det internationale samfund kan løse miljøproblemerne. FN peger således på den markant øgede internationale indsats for at mindske udslippet af de ozonlagsnedbrydende stoffer. Også de enkelte landes hjælp til andre lande har vist sig at have helt håndfaste positive resultater. Indsatsen nytter.
1.1.1 0,5 procent af bruttonationalindkomst
I 1993 fulgte Danmark konkret op på FN´s målsætning fra Rio de Janeiro ved at oprette en økonomisk ramme for dansk miljøbistand, der i dag kaldes for Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen. Frem til år 2005 er det besluttet, at den samlede økonomiske ramme gradvist skal stige til 0,5 procent af den danske bruttonationalindkomst. I 1999 udgør rammen 3,2 mia. kr. Pengene skal fordelses ligeligt mellem miljøindsatser og indsatser, der sigter på at skabe fred og stabilitet. Miljøbistanden ydes kloden over til en bred vifte af lande og projekttyper med hver sine behov, forhold og nuancer. Derfor varetages miljøbistanden af forskellige programmer, styrelser og ministerier, som hver har et stort kendskab til, og er specialiseret inden for, nogle bestemte områder. Programmerne følges tæt af rådgivende udvalg, der fungerer som bestyrelse, og som er bredt sammensat af repræsentanter fra erhvervslivet, græsrodsorganisationerne, forskningen og uddannelsessystemerne.
1.1.2 De foreløbige resultater
I dag er den danske miljøbistand sat vel i scene, de første resultater er nået, og mange nye projekter er ved at blive sat i gang. En stor del af miljøbistanden gives gennem Miljø- og Energiministeriets tre programmer: Miljøbistand Øst – Dancee, Miljøbistand Syd – Danced og Miljøbistand Nord – Dancea. Nogle af de foreløbige resultater af Miljø- og Energiministeriets programmer skitseres i det følgende.
1.1.3 Miljøbistand Øst – Dancee
I perioden 1991 til 1999 har Dancee gennemført omkring 800 projekter i Østeuropa. Indsatsen har været med til at sætte miljøet på dagsordenen, og allerede nu har østprogrammet haft en række konkrete resultater. På den økonomiske side har programmet således fået østlandene til selv at finansiere en stor del af projektomkost-ningerne og skabt grundlag for lån for i alt seks mia. kr. fra internationale finansieringsinstitutioner. Også på den miljømæssige side er der opnået håndfaste resultater. F.eks. bliver spildevand fra to millioner mennesker, som ellers ville være blevet udledt urenset i Østersøen, nu renset. Ligeledes er landenes forurening med svovldioxid reduceret markant.
Øststøtten har også omfattet projekter af en mere strategisk karakter. Dancee har således hjulpet en række lande med at udarbejde udfasningsplaner for bly i benzinen og støttet tilpasningen af landenes miljølovgivning til EU´s regler. Endvidere har Dancee hjulpet landene med at opfylde Montrealprotokollen om udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. Ved at bane vej for anden gavebistand har denne bistand reelt været med til at eliminere tyve procent af verdens samlede forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer.
1.1.4 Miljøbistand Syd – Danced
I perioden 1994 til 1999 har Danced gennemført flere hundrede projekter i Malaysia, Thailand, Botswana, Lesotho, Namibia, Sydafrika og Swaziand. Indsatsen har bl.a. hjulpet miljøet højere op på landenes dagsordener. F.eks. har Malaysia og Thailand selv afsat flere midler til miljøindsatsen. I Thailand har støtten ført til en styrkelse af miljøinstitutionerne på regeringsplan og på lokalt niveau.
Danceds engagement i Sydafrika er et godt eksempel på, at dansk miljøbistand ikke kun handler om at eksportere enkeltstående teknologi, men også handler om helhedsfornemmelser og brug af de værdifulde danske erfaringer. Støtten blev først givet til reformprocessen. Herefter støttede Danced vedtagelsen af en sammenhængende miljøpolitik i landet, herunder en skovpolitik, en politik for udnyttelse af vandressourcerne og en politik for en bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten. Støtten til Sydafrika har – udover de overordnede strategier – også omfattet konkrete handlingsplaner, opbygning af viden og kompetence i den centrale miljøadministration og opbygning af miljøbevidsthed i befolkningen generelt.
1.1.5 Miljøbistand Nord – Dancea
I perioden fra 1994 til 1999 har Dancea gennemført mange miljøprojekter i Arktis, som i disse år står over for en lang række miljøproblemer. Igennem projekterne har man f.eks. nu dokumenteret, at der sker en mindskning af bestandene af havdyr i havene omkring Grønland. På samme måde er kendskabet til, hvilke faktorer der påvirker havdyrenes levevilkår, og hvordan bestandene kan udnyttes bæredygtigt, blevet meget større.
Et af programmets meget væsentlige resultater er kortlægningen af spredningen af forurenende og ofte svært nedbrydelige stoffer fra den vestlige verden til Arktis gennem luften og havet. Samt opdagelsen af, at disse stoffer – via fødekæden – ophobes i høje koncentrationer i den arktiske befolkning. F.eks. har østgrønlandske mænd meget høje koncentrationer af det formodede kræftfremkaldende giftstof PCB i blodet.
Som en principielt væsentlig ting støtter Dancea, at det oprindelige arktiske folk inddrages aktivt i arbejdet med at bevare og forbedre miljøet. Det ikke mindst fordi man herved nyttiggør det arktiske folks omfattende viden om forholdene i den arktiske natur.