| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Et dansk bidrag til en renere klode

6. Skov & Natur

6.1 Skov- og Naturstyrelsens indsats i miljøbistanden; Bæredygtig forvaltning af naturressourcer

Efter Rio-konferencen er der kommet stærk fokus på nedslidningen af klodens naturgrundlag – herunder behovet for at gøre en særlig indsats for at hjælpe udviklingslande og nye demokratier med en bæredygtig udvikling.

Både udviklingslande og Østeuropa har naturrigdomme og en biologisk mangfoldighed, som langt overgår Danmarks. Men bl.a. på grund af en ukontrolleret udvikling og vækst er disse værdier i dag truet, og landene har ikke opbygget et politisk og administrativt grundlag for at imødegå truslerne.

Her sættes der derfor ind med dansk miljøbistand. Der er i perioden 1994-1998 bevilget 528 mio. kr. og 137 mio. kr. til bæredygtig naturressourceforvaltning i hhv. Dancedlandene og Østeuropa.

Indsatsen omfatter projekter i en række forskellige naturmiljøer. De er skov, natur, kystzoner og kulturmiljøer – dvs. menneskeskabte dele af naturen.

6.1.1 Hvor ydes støtten?

Bistanden til bæredygtig naturressourceforvaltning kan ydes til de lande, som modtager støtte via Miljø- og Energiministeriets miljøbistand, dvs. Sydøstasien, det sydlige Afrika, Østeuropa og Arktis. Der er i 1997 udarbejdet en særlig delstrategi for den grønne miljøbistand til Østeuropa, og der er i denne forbindelse lagt megen vægt på Østersøområdet. Endvidere er den vestlige del af Rusland et væsentligt indsatsområde.

6.1.2 Hvordan prioriteres indsatsen?

Samarbejdslandene i Sydøstasien præges af en voldsom vækst, der i høj grad sker på naturgrundlagets bekostning. Der har også været vækst i landene i det sydlige Afrika og i Østeuropa – som desuden præges af de senere års politiske omvæltninger og de dertil forbundne dramatiske samfundsændringer. Udviklingen stiller store og i mange tilfælde helt nye krav til landenes evne til at forvalte deres naturressourcer bæredygtigt.

Sikring af den biologiske mangfoldighed er en central del af indsatsen. Der findes mange internationale aftaler og konventioner vedrørende biodiversitet, f.eks. biodiversitetskonventionen og konventionen om international handel med truede dyre- og plantearter (CITES).

I Østeuropa kan hertil føjes bestræbelserne på at indføre EU’s miljøregler om biodiversitet og naturbeskyttelse som led i optagelsesforhandlingerne. Samarbejdslandene skal yde en stor indsats for at leve op til de mange internationale forpligtelser, og her spiller dansk miljøbistand en rolle.

Indsatsen spiller på mange strenge: Beskyttelse af særligt værdifulde naturområder, folkelige informationskampagner, folkelig inddragelse i beslutningsprocesser, undervisning, lovgivning og politikformulering, planlægning, metodeudvikling.

Et andet centralt indsatsområde er bæredygtig skovdrift, som skal sikre biodiversiteten og skovene for fremtiden. Mange skove trues af overudnyttelse og rydning. Der er et stort økonomisk pres for at bruge skovenes ressourcer og for at rydde skovene til fordel for landbrug, byudvikling, infrastruktur m.v. I Østeuropa privatiseres mange skove ved salg eller tilbagelevering til ejerne fra før nationaliseringerne efter 2. Verdenskrig. Tilsvarende i det sydlige Afrika, hvor den afrikanske befolkning nu får adgang til jord, som den blev fordrevet fra under apartheidstyret. Dette medfører mange nye og uerfarne jord- og skovbrugere, en helt ny jordfordeling og dermed behov for ny planlægning, lovgivning og undervisning med henblik på bæredygtig udnyttelse. Også her er der behov for hjælp.

Bæredygtig naturressourceforvaltning indebærer ofte udvikling af mere miljøvenlige og hensigtsmæssige driftsformer. Da dette på kort sigt kan føre til en mindre produktion i f.eks. landbruget eller skovbruget, er der behov for tæt samarbejde med de myndigheder og de dele af befolkningen, som berøres direkte. Det er derfor vigtigt at supplere ændringerne ved at udvikle alternative indtægtsmuligheder – gerne muligheder som baseres på bæredygtig anvendelse af naturen. Et eksempel på dette er økoturisme baseret på naturværdierne, som der er et stort potentiale for i samarbejdslandene. Men da turismen også kan underminere disse værder, er det selvsagt vigtigt, at turismen drager nytte af naturværdierne uden at ødelægge dem.

6.1.3 Hvordan bliver projekterne til?

Projekter, som omhandler bæredygtig naturressourceforvaltning, administreres af Miljø- og Energiministeriet. Udvælgelsen og gennemførelsen af projekterne følger derfor proceduren i miljøbistandsprogrammerne Dancee, Danced og Dancea (se side 6-17). Sagsbehandlingen finder sted i Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.

6.2 Parker under udvikling

Litauen har et særdeles veludbygget og bevaringsværdigt system af naturparker. Parkerne har ikke blot et rigt dyre- og planteliv, de er også meget populære udflugtsmål for litauere og turister i landet. Med omvæltningerne i Øst- og Centraleuropa er rammerne for forvaltningen af parkerne imidlertid ændret markant, og det skaber en række problemer. Det skyldes ikke mindst privatiseringer, der har skabt mange private ejere af parkerne, landets demokratisering og den nye dynamiske udvikling i økonomien, som har øget interessen for skov- og landbrugsdrift i – og dermed presset på – parkerne.

6.2.1 Behov for moderne forvaltning

Der er derfor behov for en moderne, fleksibel og demokratisk planlægning og forvaltning af parkerne, hvor brugerne i høj grad kommer ind i billedet. Det er baggrunden for det såkaldte State Park Institutional Development Project, der blev forberedt i 1996-97 og indledt i foråret 1998. Der er bevilget ni mio. kr. i dansk miljøbistand til projektet, som gennemføres af Hedeselskabet i samarbejde med det litauiske miljøministerium.

Projektet støtter udarbejdelsen af en national strategi for parkforvaltningen. Denne strategi følges op af konkrete aktiviteter rettet mod planlægning og forvaltning i tre regionalparker og af uddannelses- og informationsaktiviteter, som sikrer, at projektets resultater videreføres efter dets afslutning. På det grundlag udvikles der en model for parkforvaltning i Litauen, som vil kunne anvendes mere generelt i landets øvrige parker.