Udformning af skriftlig miljøkommunikation
7. Hvordan skriver du artikler om miljøspørgsmål?
Artikler er en god genre til miljøkommunikation. Læserne kender genren
og dens elementer ud og ind og skal derfor ikke bruge kræfter på at forstå den
overordnede form. Du kan spille på alle artiklens instrumenter: Overskrift,
illustrationer, tekst, billedtekster, faktabokse osv.
Selvom du kender det medie, du skal skrive til, kan det betale sig at studere det
nærmere. Find et par gamle eksemplarer og nærlæs nogle af de artikler, der i form og
indhold ligner den, du planlægger at skrive. Læg mærke til disponeringen, sproget,
underoverskrifterne mm. og ikke mindst hvilke elementer, der indgår i bladets layout af
artiklerne: Billeder, faktabokse, tabeller, info-grafik osv.
Jo bedre du kender bladet, jo bedre kan du ramme den rigtige tone og derved nå læserne.
Henvend dig eventuelt til mediet og bed dem sende dig nogle tidligere miljøartikler.
Eller søg efter dem på bladets hjemmeside, hvis det har en sådan.
Den journalistiske artikel er bygget op over nyhedstrekanten. Den er velegnet til
kortere artikler, hvor det vigtigste er, at få fortalt læseren historiens kerne.
Nyhedstrekanten består af følgende tre dele:
Indledning: Fortæller kernen/nyheden i historien
Uddybning: Forklarer og uddyber indledningen
Baggrund: Yderligere uddybning, hvis det er nødvendigt
Nyhedstrekanten bygger på en erfaring om, at de færreste læsere læser
hele artiklen. Derfor fortæller man det vigtigste først. Derefter det næstvigtigste.
Man fortæller med andre ord nyheden, handlingen, konsekvensen, konklusionen først.
Bagefter kommer så uddybningen, argumentationen, dokumentationen, kilden mv. På den
måde vil læseren altid få hovedbudskabet og kunne forstå den overordnede historie,
uanset hvor hun vælger at springe videre til noget andet.
Eksempel på en artikel, der er opbygget efter nyhedstrekanten
Overskrift:
CO2-udledningen skal ned i København
Indledning:
Danmarks udledning af CO2 pr. indbygger er blandt verdens største. Det skyldes bl.a. et
stort forbrug af energi i form af el og varme. Men det skal ændres. Som et led i
internationale aftaler har Danmark forpligtet sig til at reducere landets samlede
CO2-udledning med 20 procent i år 2005 i forhold til niveauet i 1988. I Københavns
Kommune hedder løsningen at spare på energien, omlægge til naturgas og styrke den
kollektive transport. Uddybning:
CO2-udledningen fra kraftvarmeværkerne udgør 70 procent af den samlede CO2-udledning i
København. Resten stammer fra private opvarmningsanlæg, affaldsdeponering og
transportsektorens energiforbrug. Fra 1992 til 1997 er CO2-udledningen blevet nedsat med
ca. 15
procent. Stort set hele faldet er opnået ved at skifte fra kul til naturgas på H. C.
Ørsteds Værket og Svanemølleværket samt ved at flere boliger har skiftet fra private
fyringsanlæg til fjernvarme. Transportsektorens udledninger er steget en anelse, mens
nedsat deponering af affald har bidraget med et lille fald.
Baggrund:
Det var på FN´s miljøkonference i Rio i 1992, at Danmark sammen med de andre
deltagerlande forpligtede sig til at nedsætte CO2-udslippet med 20 procent i forhold til
1988, hvor det var på ca. 4,3 mio. tons. Deltagerlandene har forpligtet sig til at
arbejde for en udvikling, der ikke tærer på uerstattelige ressourcer og som ikke
forurener mere, end omgivelserne kan bære. Derfor skal der også i de enkelte lande
arbejdes lokalt for en bæredygtig udvikling i dialog med borgerne. |
Når du skriver en artikel, er det en god huskeregel at svare på de syv hv´er: hvem,
hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor og hvad så? Det behøver ikke at være dem alle
sammen, men under alle omstændigheder de hv-ord, man som læser forventer besvaret. De
vigtigste
hv-ord skal du besvare allerede i overskriften og indledningen.
I artiklen fra før vil svarene på de syv hv´er være:
Hvem: Danskerne udleder for meget CO2
Hvad: Københavns Kommune vil nedsætte forbruget af energi baseret på olie, gas
og kul
Hvorfor: Som en konsekvens af internationale aftaler fra miljøtopmødet i Rio i
1992
Hvordan: Ved at spare på energien, omlægge til naturgas og styrke den kollektive
transport
Hvor: I Danmark og i Københavns Kommune
Hvornår: Inden år 2005 skal vi have reduceret CO2-udledningerne med
20 procent i forhold til niveauet i 1988
Hvad så: Styrke udviklingen af alternative energikilder
Artiklen behøver ikke nødvendigvis at give svarene i denne rækkefølge.
Mange medier foretrækker artikler, der er ledsaget af en god og passende illustration.
Derfor kan det godt betale sig
at gøre en indsats for at skaffe en illustration. Mediet har naturligvis ret til at
afgøre, om det vil bruge din illustration eller ej. Derfor er det en god ide at diskutere
illustrationer på forhånd - og at have flere forskellige forslag parat.
Hvis virksomheden har et billedarkiv, er det selvfølgelig et oplagt sted at begynde
eftersøgningen. Derudover kan du bede det pågældende medie om lov til at gennemgå dets
billedarkiv, eller søge i nogle af de elektroniske billedarkiver, der findes på
Internettet, fx http://www.2maj.dk eller http://www.billedhuset.dk
|