Katalog over midler til Miljødialog

1. Valg af midler er et spørgsmål om den rette kombination

Kataloget henvender sig til dig, der skal vælge kommunikationsmidler til brug i miljødialogen med virksomhedens interessenter. 

Du har en vifte af kommunikationsmidler til rådighed, når du skal kommunikere om virksomhedens miljøforhold. 

De midler, du oftest møder i hverdagen er annoncer, reklamespots i radio eller tv og direct mail. Men der er også en lang række andre midler, som bliver anvendt i større eller mindre udstrækning til at støtte miljødialogen, ligesom der findes kommunikationsmidler, der alene er tiltænkt miljøbudskaber. Det er fx miljørapporter og miljømærker på produkter.

Når du har fastlagt, hvad du vil have ud af dialogen med virksomhedens interessenter, skal du vælge de mest relevante midler i forhold til de ressourcer, du kan bruge på dialogen. Du vil formentlig kunne vælge mellem flere midler til hver situation. Derfor skal du overveje, hvordan de enkelte kommunikationsmidler kan forstærke og supplere hinanden. 

Det viser sig ofte, at den rette kombination af midler indeholder fire forskellige typer kommunikationsmidler:
• Distribution af miljøinformation
• Udbud af miljøinformation
• Personlig miljøkommunikation
• Indsamling af viden om interessenten

Distribution af miljøinformation
Her er afsenderen aktiv og modtageren passiv. Virksomheder, der annoncerer i aviser eller udsender deres miljørapporter med posten, distribuerer deres budskaber. Modtageren har hverken besluttet sig for at efterspørge information fra afsenderen eller tænkt over, hvilken type informationer vedkommende savner. Som afsender kan du distribuere miljøinformationer for at komme i kontakt med en stor gruppe modtagere, også dem, du ikke kender. Derudover er det en fordel, at du selv bestemmer tidspunktet. Ulemperne ved at distribuere miljøinformationer er, at det er dyrt og der er en risiko for, at effekten bliver lille, fordi der er konkurrence om modtagernes opmærksomhed.

Udbud af miljøinformation
Her er det modtageren af informationer, der er aktiv og afsenderen, som er passiv. Det kan fx være, når naboerne ringer og spørger om, hvordan virksomheden påvirker det lokale miljø. I takt med at modtagerne søger mere specifik og kompliceret information, bruger flere virksomheder størstedelen af deres kommunikationsbudget på at udbyde informationer på bekostning af distribution af informationer. Ressourcerne bliver anvendt på at vedligeholde og opdatere informationer, der er til rådighed for interessenter. Derudover bliver en mindre del af kommunikationsbudgettet anvendt til at informere om, hvilke typer informationer, der er til rådighed for interesserede. 

Personlig miljøkommunikation
Både afsender og modtager er aktive. Styrken ved personlig miljøkommunikation er, at skridtet efter den personlige kommunikation ofte er handling. Ønsker du, at kommunikationen hovedsageligt skal være baseret på dialog, bør du anvende personlige miljøkommunikationsmidler. Og sørge for, at dine kollegaer er uddannede til at indgå i dialog med de væsentligste interessenter. 

Indsamling af viden om interessenten
Her er der ikke en dialog i gang om miljøforhold, men den ene eller begge parter holder sig ajour med den anden parts ønsker og holdninger. Du bør indsamle informationer om de væsentligste interessenter, fordi chancen for en vellykket kommunikationsindsats bliver større, når du kender modtagernes holdninger og ønsker på forhånd. 

Kataloget beskriver 34 midler inden for de fire typer kommunikationsmidler. Beskrivelsen af de enkelte midler omfatter: 
• typer af budskaber, som midlet egner sig til at kommunikere
• midlets levetid
• fordele og ulemper ved midlet
• andre midler, som det med fordel kan kombineres med