Katalog over midler til Miljødialog

5. Indsamling af viden om interessenten

5.1 Gruppeinterviews 

Gruppeinterviews foregår typisk ved, at 8-12 personer samles et par timer for at diskutere, hvordan de forholder sig til og handler i forbindelse med et specifikt emne. Gruppeinterviews er mest velegnede over for relativt store interessentgrupper som fx naboer, forbrugere eller miljøorganisationer. Det er vigtigt, at der er en god stemning, ellers går diskussionen enten i stå eller udvikler sig til en konflikt. Begge dele går ud over kvaliteten af de informationer, som indsamles. For at interviewet skal lykkes, kræver det, at personerne har noget tilfælles. Derudover kræver det en erfaren interviewer, som kan skabe en god stemning og samtidig finde balancen mellem at lade diskussionen udvikle sig og holde sig til emnet. 

En variant af gruppeinterviews, som bliver stadigt mere udbredt, er ekspertgruppemødet. Her samles en lille gruppe eksperter for at diskutere et givent emne. Ekspertgruppemødet kan give dig værdifuld viden om baggrunden for og tendenserne på miljøområdet. Men for at kunne samle eksperterne kræver det, at de bliver overbevist om, at de også får værdifuld viden eller gode kontakter ud af mødet. Samtidig med at de ikke behøver at forberede sig i lang tid for at deltage i mødet. 

Fordele
• gruppeinterviews er en billig og hurtig metode til at få viden om interessenten
• informanterne bringer ofte emner på banen, som du ikke har overvejet i forvejen
• der skabes synergi i gruppen, fordi en persons udtalelser får en anden til at reagere. På den måde får du tit flere informationer end ved at interviewe folk hver for sig

Ulemper
• det kræver erfaring at afholde et gruppeinterview, fordi det er let at påvirke informanterne til at svare i den retning, man ønsker
• det kræver træning eller professionel bistand at analysere interviewet

Kombination med andre midler
Gruppeinterviews kan kombineres med spørgeskemaundersøgelser.

5.2 Individuelle interviews

Individuelle interviews varer typisk en halv til en hel time og har karakter af en samtale. Hensigten med interviewet er at få kortlagt, hvordan informanten - som typisk er en væsentlig interessent - forholder sig til et komplekst emne. Der er fokus på, hvilken viden informanten har på området og hvilke værdier, personen tillægger emnet. Det stiller store krav til intervieweren at udføre og analysere et individuelt interview. Derfor er mange af disse interviewere uddannede psykologer eller sociologer.

Nogle gange kan det være svært for informanten at udtale sig om sine værdier på miljøområdet. Det kan være, fordi vedkommende ikke har tænkt over dem før, eller fordi vedkommende giver de politisk korrekte svar i stedet for sine egne holdninger. Det sidste ser man ofte på miljøområdet, hvor et stort flertal af forbrugerne siger, at de prioriterer miljøforhold ved indkøb, mens det er færre, som handler miljøbevidst. For at komme over det problem, kan du som interviewer spørge indirekte til personens værdier. Du kan fx bede personen svare på sin nabos vegne, eller du kan begynde at fortælle en historie, hvor miljø indgår og lade personen fortælle videre på den. 

Miljøforhold er et emne, der egner sig til individuelle interviews, fordi det både er et følelsesladet og komplekst emne. De bedste resultater får du, hvis du briefer en erfaren interviewer om relevante miljøforhold og dernæst lader vedkommende gennemføre interviewet.

Fordele
• giver dybere indsigt end gruppeinterviews
• informanten udtaler sig om fortrolige forhold

Ulemper
• dyr i forhold til antallet af respondenter
• kræver erfaring at udføre og analysere

5.3 Spørgeskemaundersøgelser

En spørgeskemaundersøgelse stiller de samme spørgsmål til en større personkreds. Der er begrænsede svarmuligheder til hvert spørgsmål fx ja/nej. Eller man kan vægte, hvor enig man er i et udsagn på en skala fra et til fem. Spørgeskemaer er velegnede til at teste, om dine forventninger til den pågældende interessentgruppe afspejler virkeligheden. På den måde giver et spørgeskema relativt simple informationer. Spørgsmålene kan stilles over telefonen, ved et personligt interview eller via posten. Kvaliteten af en spørgeskemaundersøgelse afhænger af, hvor relevante spørgsmålene er, og at spørgsmålene ikke manipulerer informanten til at svare i en bestemt retning. 

Det er vigtigt at spørge tilstrækkelig mange personer, så den statistiske usikkerhed bliver så lille som mulig. Derudover bør man lave følsomhedsanalyser over de personer, som har fået mulighed for at svare, men undlader at gøre det. Det varierer betydeligt, hvor lang tid svarene fra en spørgeskemaundersøgelse er gyldige. Jo ældre undersøgelsen er, jo mindre sikker kan du være på dens resultater. Derudover kan resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse hurtigt forældes, hvis der kommer en alvorlig miljøsag eller nye resultater på miljøområdet, som har indflydelse på de stillede spørgsmål.

Fordele
• du får viden om virksomhedens interessenter på specifikke områder
• giver et generelt billede af den pågældende gruppes holdninger

Ulemper
• spørgeskemaundersøgelser skal sendes ud til mange mennesker for at reducere statistisk usikkerhed
• kræver forhåndsviden om interessenterne for at kunne udarbejde et relevant spørgeskema

Kombination med andre midler
Spørgeskemaundersøgelser kan kombineres med gruppeinterviews eller individuelle interviews.