[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen

4. De anvendte kriterier på virksomhederne

Grundlæggende kan kriterierne opdeles i 3 grupper, nemlig faste, variable og individuelle.

De faste kriterier vedrører miljøforhold, der af myndigheder eller andre eksperter er udpeget som væsentlige, f.eks. at undgå brug af klassificerede/uønskede stoffer eller ikke fornybare ressourcer. Krav om særlig behandling af farligt affald er ligeledes et fast kriterie. De faste kriterier er således principielt væsentlige at forholde sig til for alle virksomheder.

De variable kriterier vedrører miljøforhold, der er problematiske i nogle geografiske områder, men ikke i andre, dvs. lokale gener som f.eks. støj, støv eller lugt, forbrug af lokale ressourcer, risiko for forurening af drikkevandsressourcer eller efterlevelse af kommunale affaldsregulativer.

Individuelle kriterier vedrører andre forhold af særlig betydning for den enkelte virksomhed, f.eks. ressourceforbrug, motivation, arbejdsmiljø, driftsoptimering eller økonomi.

Nedenstående oversigt viser, hvilke væsentlighedskriterier, der blev anvendt af de interviewede virksomheder. Listen er ikke nødvendigvis komplet. Nogle af kriterierne (f.eks. "stoffer underlagt lovkrav" og "forbrug af særligt forurenende kemikalier") dækker over det samme indsatsområde, hvilket illustrerer virksomhedernes forskellige måder at tænke på.

Faste kriterier Variable kriterier Individuelle kriterier
· stoffer underlagt lovkrav

· stoffer med risiko for fremtidig regulering

· stoffer af sundheds-
farlig karakter

· forbrug af særligt forurenende kemikalier

· farligt affald

· forbrug af ikke fornybare ressourcer

· stoffer, der giver anledning til forsuring

· stoffer, der giver anledning til eutrofiering

· kræftfremkaldende stoffer

· forbrug af materialer, der ikke kan genanvendes

· materialer/stoffer, der kan substitueres

· lokale, regulerede gener (lugt, støj, støv)

· lokale ressource-
forbrug

· risiko for lokale udslip

· risiko for forurening af drikkevandsressourcer

· hensyn til naturværdier

· minimere spild og affald

· mindske omkostninger

· økonomisk rentabelt

· mest miljø for pengene

· målbar indsats

· synlige resultater

· skal kunne markeds-
føres

· skal gavne arbejds-
miljøet

· minimere risiko for medarbejderne

· motivation af medarbejderne

· opfylde kunde ønsker

· godt image i lokal-
samfundet


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]