|
Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen
5. Virksomhedernes erfaringer
Resultaterne af interviewene kan samles i følgende punkter. Hvert punkt er ikke
nødvendigvis gældende for alle virksomhederne, men viser hovedindtrykkene.
Virksomhederne tager afsæt i lovkrav og ekspertvurderinger
Eftersom virksomhederne som minimum skal overholde gældende lovkrav, blev
myndighedsregulerede forhold naturligt nok udpeget som væsentlige af alle virksomheder.
Derudover havde virksomhederne brugt ekstern ekspertbistand til at vurdere, hvilke
områder der kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger.
Formålet med at indføre miljøledelse påvirker prioriteringskriterierne
De fleste virksomheder havde klare forretningsmæssige formål med at opnå en
miljøcertificering. For det første blev det opfattet som en konkurrenceparameter, for
det andet var der en forhåndsforventning om en økonomisk gevinst i form af besparelser
og for det tredje skulle miljøledelsen også omfatte arbejdsmiljøforhold for at øge
medarbejdernes motivation for indsatsen. Disse forhåndsprioriteringer var i høj grad
styrende for, hvilke indsatsområder, der blev prioriteret.
Begrebet "væsentligt" bruges bredt
Prioriteringen af indsatsområder foregik i nogle tilfælde før vurderingen af, hvad
der er miljømæssigt væsentlige påvirkninger. Dette skyldes formentlig den stærke
fokus på at opnå forretningsmæssige fordele ved at opnå et miljøcertifikat.
Virksomhederne tog således ikke "objektiv" stilling til, hvad der var
miljømæssigt væsentligt, før de prioriterede indsatsen.
Indsatsområderne kommer af sig selv
Som en konsekvens af at myndighedsregulering og forretningsmæssige hensyn (ikke mindst
muligheden for økonomisk gevinst) altid var med, havde både kortlægningen og den
efterfølgende prioritering fokus på dette. Der dukkede med andre ord normalt ikke meget
op, som virksomhederne ikke på forhånd havde besluttet var væsentligt.
Stærk fokus på økonomi
Der var en klar tendens til, at virksomhederne først gjorde seriøse overvejelser
omkring miljøledelse, når de havde en fornemmelse af, at de kunne få udgifterne
dækket. De generelt valgte kriterier "besparelser på ressourcesiden" og
"mest miljø for pengene" understreger den økonomiske betydning i forhold til
mere miljøbaserede kriterier. Det skal ikke forstås således, at virksomhederne ikke tog
miljøet med i deres overvejelser, men flere sagde direkte, at indsatsens betydning for
miljøet var mere sekundær i forhold til den økonomiske og markedsmæssige værdi - det
handler om at få et certifikat, som kan bruges i markedsføringen.
Synlighed og konkurrence er afgørende
Synlighed på markedet og konkurrenceevne er en anden væsentlig faktor når
virksomhederne beslutter sig for miljøstyring. Samtlige virksomheder vurderede deres
strategiske muligheder for øget synlighed og dermed bedre konkurrence på markedet ved
miljøledelse. I nogle brancher handler certificering stadig om konkurrencefordele, mens
det for grafisk branche, hvor mange er certificerede, er blevet et "must":
"Et certifikat handler om nødvendighed og overlevelse" (citat fra grafisk
virksomhed). Flere af de grafiske virksomheder supplerede nu certifikatet med
miljømærkning (Svanen og Blomsten) af produkterne i forsøget på at distancere sig fra
konkurrenterne.
Arbejdsmiljø skal med
Samtlige virksomheder inddrog arbejdsmiljøet på en eller anden måde i deres
prioritering af indsatsområder. Medarbejderne er typisk mest motiverede for at forbedre
arbejdsmiljøforholdene, og ved at medtage disse opnår virksomhederne således en mere
motiveret medarbejderstab, hvilket blev anset for meget betydningsfuldt for en langsigtet
miljøindsats. Samtidig prioriterede mange virksomheder synergi-effekter, dvs. at en given
indsats skulle være til gavn for både arbejdsmiljøet og det eksterne miljø.
Forsigtig start
En del virksomheder valgte at starte forsigtigt med nogle få indsatsområder. Dels for
at være sikre på relativt hurtigt at nå synlige resultater. Dels fordi de ville sikre
en rolig opbygning og høst af erfaringer. Dels fordi de var nervøse for, hvordan de
kunne blive ved med at sikre løbende forbedringer, hvis de tog meget med fra starten. En
af de interviewede virksomheder havde været meget ambitiøs, men havde nu fået problemer
med at leve op til ambitionerne og var nødt til at skære ned på indsatsområderne,
hvilket sender dårlige signaler og påvirker motivationen negativt.
Den videre miljøindsats kan hæmmes af økonomiske hensyn
Kun få af virksomhederne nemlig dem, som havde været certificeret i længst tid (ca.
3 år), havde udvidet indsatsen siden begyndelsen. Grundlæggende årsager er, at det
tager tid at få miljøledelsessystemet til at fungere, og at der ikke var åbentlyse
"nye områder", hvor en indsats kunne give hurtige økonomiske gevinster og
synlige resultater. En meget tung fokusering på økonomi og konkurrence kan således
virke hæmmende for en bredere miljøindsats. Nogle virksomheder fandt det vanskeligt at
finde nye indsatsområder, som de kunne få noget ud af også på trods af, at de ikke
havde lavet en "bred" indsats fra begyndelsen.
Grønt image
Virksomhederne havde et ønske om at opbygge et grønt image med dertil hørende
markedsfordele. På nuværende tidspunkt er det at opnå et miljøcertifikat med til at
give et "grønt" image i sig selv, men efterhånden som stadig flere får
certifikatet, skal der formentlig mere til for at opretholde et særligt positivt
miljøimage. Desuden er der en tendens til, at især større virksomheder med egentlige
miljøafdelinger lægger mere og mere vægt på de miljømæssige holdninger hos
leverandører og samarbejdspartnere.
|