Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen

Miljø- og forretningsmæssig prioritering af miljøindsatsen

Virksomheder har ofte en overordnet strategisk tanke med at indføre miljøledelse. Det kan bl.a. handle om at øge konkurrenceevnen, skabe positivt image, sikre attraktive arbejdspladser eller give økonomiske besparelser. Men efterhånden som flere og flere virksomheder får miljøcertifikat bliver det vigtigere at kunne dokumentere, at man arbejder med reelle miljøforbedringer og ikke kun for at opnå egne fordele.

Af Jakob Zeuthen og Kirsten Schmidt
dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ

På baggrund af interviews med 18 virksomheder, der har indført miljøledelse, kommer artiklen med forslag og anbefalinger til, hvordan virksomheder kan systematisere arbejdet med at prioritere miljøindsatsen ud fra både de miljømæssige, men også de forretningsmæssige forhold og derved høste de forventede fordele.

Mål og handlingsplan

Efter at have gennemført den indledende miljøgennemgang skal virksomheder, der indfører miljøledelse efter EMAS eller ISO 14001 udpege, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der er knyttet til aktiviteterne. Dernæst prioriteres indsatsen og der fastlægges mål og handlingsplaner for at reducere det, der anses for de væsentligste miljøpåvirkninger. Standarderne kræver, at virksomhederne har fastlagt en systematik til vurdering af de væsentlige miljøpåvirkninger og til prioritering af indsatsen. Nogle vurderingskriterier bliver opfattet som faste, f.eks. anses miljøforhold, der er reguleret af lovmæssige krav pr. definition altid for at være væsentlige, mens andre kriterier vil have større eller mindre betydning alt efter produktionstype, størrelse, geografisk placering, markedsforhold, holdninger etc.

Miljøpåvirkninger prioriteres forskelligt

Væsentlige miljøpåvirkninger er ikke en fast og veldefineret størrelse, fordi forskellige grupper/individer kan have forskellige ønsker og interesser og dermed prioritere forskelligt. Både i forhold til, hvad der opfattes som væsentlige miljøpåvirkninger og hvad de dermed ønsker skal prioriteres. For en virksomhed er det således en udfordring at finde frem til de kriterier (eller holdninger) som afspejler, både hvad der miljømæssigt er væsentligt, men også hvad interessenterne opfatter som væsentligst at gøre noget ved. Med interessenter menes her kunder/marked, medarbejdere, myndigheder, lokalsamfund, investorer m.fl.

Kriterier i 3 grupper

For at få overblik over de mulige kriterier kan de opdeles i 3 grupper, nemlig faste, variable og individuelle, se figur 1.

For forskellige typer af virksomheder vil omfanget af kriterier i de enkelte grupper naturligvis variere. Virksomheder med stort kemikalieforbrug vil f.eks. naturligt have en relativ stor "Fast" gruppe. Virksomheder, der ligger tæt på boliger eller naturfølsomme områder vil have en stor "Variabel" gruppe. Servicevirksomheder vil typisk have en stor "Individuel" gruppe.

De faste og de variable kriterier er ofte direkte relateret til forhold, der er reguleret af myndighederne, enten direkte via krav, grænseværdier og tilsvarende eller indirekte via afgifter.

De individuelle kriterier omfatter til gengæld hvad man kan kalde det forretningsmæssige spillerum – den frivillige indsats. Når miljøledelsessystemet er nyt, dvs. at virksomheden kun har været gennem en eller måske to prioriteringsrunder, er det som regel overholdelse af lovkrav, økonomiske besparelser og forbedring af arbejdsmiljøet, der har høj prioritet. Det kan ses som en naturlig konsekvens af, at virksomheder har brug for tid (typisk 3-4 år) til at opbygge nødvendige erfaringer.

Større indsats

Samtidig har virksomhederne et ønske om at opbygge et grønt image med dertil hørende markedsfordele. På nuværende tidspunkt er det at opnå et miljøcertifikat med til at give et "grønt" image i sig selv, men efterhånden som stadig flere får certifikatet, skal der formentlig mere til for at opretholde et særligt positivt miljøimage. Desuden er der en tendens til, at især større virksomheder med egentlige miljøafdelinger lægger mere og mere vægt på de miljømæssige holdninger, hos leverandører og samarbejdspartnere.

Dermed kommer virksomhedens prioritering af de enkelte indsatsområder mere i fokus. Det bliver med andre ord vigtigere at demonstrere, at man arbejder for reelle miljøforbedringer på bestemte områder og ikke kun på at opnå egne fordele, som ofte fokuserer på økonomiske besparelser.

Hvad mener interessenterne

Et godt image er imidlertid en subjektiv opfattelse hos virksomhedens forskellige interessenter. For at fastholde og helst udbygge fordelene er det nødvendigt at forholde sig til, hvad det mere præcist er, der giver et godt image hos de vigtigste interessenter.

Eksempel 1: Virksomhed NN overholder vilkårene i sin miljøgodkendelse til punkt og prikke - og lidt til. Alligevel har den store imageproblemer lokalt på grund af lugtgener, hvilket betyder, at den er nødt til at gøre en ekstra indsats for at nedbringe disse gener.

Eksempel 2: Virksomhed XX ligger i en del af landet, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og ledelsen er bevidst om, at det arbejde, der skal udføres på fabrikken ikke umiddelbart opleves som attraktivt. Derfor vælger den at prioritere arbejdsmiljø og medarbejderpleje højt, dels for at holde på de nuværende medarbejdere, og dels for at tiltrække nye.

Eksempel 3: Virksomhed YY har i sin miljøpolitik skrevet, at den ønsker at være på forkant med lovkrav og andre miljøforhold, der opfattes som vigtige i samfundet som sådan. Det betyder, at virksomheden har stor fokus på stramninger i gældende lovgivning og på områder, som den forventer vil blive reguleret på et tidspunkt.

Eksempel 4: Virksomhed ZZ mærker en stigende efterspørgsel fra sine kunder om mere grønne produkter. Derfor stiller virksomheden krav til sine leverandører. Tillige gennemfører virksomheden løbende livscyklusvurderinger af sine produkter for kunne følge indsatsen. Kunder kan få udleveret en miljøvaredeklaration sammen med produktet.

Alle 4 eksempler illustrerer, hvorledes en indsats kan gøres efter nogle faste, variable og/eller individuelle kriterier for at bringe virksomheden på forkant.

Anbefalinger

Efter nogle få år med miljøledelse er virksomheden normalt moden til at påbegynde udvidelsen af miljøindsatsen. Efterfølgende vil vi give nogle anbefalinger til, hvordan valget af "nye" indsatsområder kan medvirke til en bedre udnyttelse af miljøledelsens miljø- og forretningsmæssige muligheder.

Fastholdelse af indsatsområdet

I kan fortsætte med at prioritere de indsatsområder, I tidligere har valgt at gøre en indsats for. Dette er fornuftigt, så længe der er reelle forbedringsmuligheder. På et eller andet tidspunkt får I ikke længere så meget ud af indsatsen og så bør I inddrage nye områder, f.eks. områder, som I tidligere har udpeget som væsentlige miljøpåvirkninger, men som I ikke hidtil har prioriteret at gøre en indsats for. Husk dog at holde fokus på den oprindelige indsats så denne ikke forringes. Og husk at det er en god ide holde kontakt til myndighederne for kunne inddrage kommende miljøkrav i prioriteringen.

Nye indsatsområder

Hvis profilering og synlighed er vigtige formål med jeres miljøledelsesarbejde, kan I overveje at prioritere nye indsatsområder (individuelle kriterier), der giver jer en "grøn" profil i forhold til jeres centrale interessenter (f.eks. kunder, myndigheder, lokalsamfund, medarbejder, investorer…). Det betyder, at I dels bør afklare hvilke interessenter, der er vigtige for jer, og dels aktivt opsøge disse for at afklare deres holdninger til, hvad der giver jer en grøn profil og om muligt finde fælles holdninger og værdier.
Denne proces kan være vigtig af tre grunde:

• Jeres konkurrenter har måske også et miljøcertifikat, og dette er derfor ikke længere nok i sig selv, for at give jer et grønt image. Der skal mere til, og det kan betyde, at der kommer mere fokus på de enkelte, konkrete indsatsområder og dermed på jeres prioriteringer.
• Der en tendens til, at flere virksomheder interesserer sig for deres leverandørers og samarbejdspartneres miljømæssige holdninger. Og her er det ikke sikkert, at en stor fokus på f.eks. økonomiske besparelser sender de "rigtige" miljøsignaler, selv om det forretningsmæssigt kan være meget fornuftigt.
• Tættere samarbejde med jeres interessenter vil i mange tilfælde gavne jeres konkurrenceevne og give værdifuld viden.

Fokus på produktet

I kan også vælge at udvide selve miljøledelsen, så I ser mere på de indirekte miljøpåvirkninger (dem som ikke er knyttet til jeres primære aktiviteter). Det vil især være relevant, hvis f.eks. slutbrugerne er mere interesseret i produktets miljøforhold frem for produktionsforholdene. Det kan f.eks. være transport eller miljørelateret samarbejde med leverandører og kunder, hvor jeres fælles indsats forbedrer miljøindsatsen i hele produktets livscyklus, d.v.s. både under fremstilling, brug og bortskaffelse af produkterne. Dette kan især være relevant, hvis I har opnået det, I med rimelighed kan inden for jeres primære aktiviteter, eller hvis I kan bidrage til at opnå forbedringer i andre dele af produktets livsforløb. F.eks. i forbindelse med produkternes brug eller bortskaffelse 

Når en virksomhed i forbindelse med miljøledelsesarbejdet skal prioritere hvilke miljøpåvirkninger, der skal arbejdes videre med, er det en udfordring at finde frem til de kriterier, der afspejler netop de forhold der er afgørende for den pågældende virksomhed. Kriterierne kan inddeles i tre grupper.