Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen

Miljøledelse - ikke bare hurtige besparelser

En undersøgelse viser, at virksomhederne først og fremmest tænker i kortsigtet økonomi, når de indfører miljøledelse. Dermed har virksomhederne slet ikke udnyttet potentialet for miljøledelse.

Jakob Zeuthen og Kirsten Schmidt
dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ

Danske virksomheder har i flere år arbejdet med miljøledelse. Det har betydet, at virksomhederne har gennemført mange besparelser på deres energi- og ressourceforbrug og dermed sparet penge.

Men virksomhedslederne har ofte øjnene rettet stift mod de tiltag, som kan give økonomiske besparelser her og nu, og det er synd. Hvis virksomhederne er villige til at grave "et spadestik dybere" ved også at inddrage forhold uden for murerne, er der meget mere at hente.

Med et mere tilbundsgående miljøarbejde og en dialog med underleverandører, myndigheder og andre kan den enkelte virksomhed blive meget mere følsom over for kommende forandringer i samfundet og dermed få en bedre tilpasningsevne. Et voksende krav i samfundet for renere eller "grønnere" produkter, som er produceret ud fra en økologisk helhedstanke, lægger pres på virksomhedsledere om at udtænke nye forretningsstrategier. Her inddrages interessenterne direkte så fælles holdninger og behov tilpasses i produktionen. I dag er der en del frontløber-virksomheder, som er begyndt at inddrage mere helhedsorienterede kriterier i deres miljøledelsesarbejde.

dk-TEKNIK har i foråret foretaget en undersøgelse for Miljøstyrelsen af 18 virksomheders miljøarbejde. Vi undersøgte virksomheder, som havde indført certificeret miljøledelse efter EMAS og/eller ISO 14001 og fokus var særligt rettet på, hvad virksomhederne anså for væsentligt i miljøarbejdet.

Økonomisk gevinst

Det viste sig, at virksomhederne havde klare forretningsmæssige formål med certificeringen. Miljøcertificering blev betragtet som en vigtig konkurrenceparameter og virksomhederne forventede en økonomisk gevinst ved den. Samtidig havde samtlige virksomheder fokus på arbejdsmiljøforhold for at øge medarbejdernes motivation i den daglige miljøstyring.

Generelt set betød den stærke fokus på at udnytte de forretningsmæssige fordele i et miljøcertifikat, at virksomhederne ikke tog "objektiv" stilling til, hvad der var miljømæssigt væsentligst, før de prioriterede indsatsen. Nogle af resultaterne afspejler med al tydelighed dette:

• Prioriteringen af indsatsområder syntes i nogle tilfælde at foregå før vurderingen af, hvad der er miljømæssigt væsentlige påvirkninger
• Myndighedsregulering og forretningsmæssige hensyn var i fokus ved den indledende miljøkortlægning. Der dukkede i den efterfølgende vurdering ikke meget op, som virksomhederne ikke på forhånd vidste var væsentligt
• Virksomhederne gjorde først seriøse overvejelser omkring miljøledelse, når de havde en fornemmelse af, at de kunne få udgifterne dækket
• Flere sagde direkte, at indsatsens betydning for miljøet var sekundær i forhold til den økonomiske og markedsmæssige værdi

Miljøledelse baseret på sådanne økonomiske og andre interne kriterier risikerer at overse nogle forhold, som kan blive af stor betydning for virksomheden, nemlig evnen til at kunne miljøforbedre og indbygge markedsønsker i produktionen.

Helhedsorienteret miljøledelse

Et produkts største miljøbelastning ligger ofte uden for virksomhedens eget produktionsapparat. Helhedsorienteret miljøledelse baseret på produktets samlede livsforløb kan give gode værktøjer til at opfange disse forhold og dermed rette miljøindsatsen mod det, som er mest væsentligt.

Dels giver en miljøvurdering af produktets samlede livsforløb fra udvinding til fremstilling, brug og bortskaffelse mulighed for at lave en bred indsats ved identificere flere indsatsområder. Dels skabes en dynamisk og fremtidssikret miljøledelse ved at miljøarbejdet løbende kan udvides. For at forfølge miljøindsatsen ud til leverandører og kunder er det desuden nødvendigt, at virksomheden sammen med virksomhederne i produktionskæden opbygger et sæt af fælles værdier som grundlag for indsatsen.

Et andet element i en helhedsorienteret miljøledelse består i at undersøge forbrugernes, myndighedernes og andre interessenters forventninger. Det kan skabe en tillidsfuld dialog mellem parterne og give kendskab til forventninger og behov. Virksomheden bliver så at sige mere følsom og kan bedre tilpasse sig til kommende forandringer i samfundet. Ikke mindst giver denne følsomhed virksomheden en række markedsmæssige fordele, fordi den løbende kan identificere, hvad der skal til for at kunne opretholde en konkurrencedygtig grøn profil. Efterhånden som stadig flere virksomheder opnår et miljøcertifikat er det nemlig ikke givet, at certifikatet alene er nok til at sikre en stærk grøn profil.

En virksomhed, der bruger helhedsorienterede metoder åbner op til omverdenen og går i højere grad i dialog med sine interessenter for at få belyst deres forventninger og behov. Dermed er grundstenen lagt for at opnå flere miljøforbedringer og videreudvikle markedspotentialerne.

Samtidig vil vi gerne understrege, at den helhedsorienterede miljøledelse er en videreudvikling af virksomhedens hidtidige miljøledelsesarbejde. Der er således ikke tale om at starte forfra.

Voksende miljøkrav

Flere undersøgelser tyder på, at miljøområdet vil blive et af de områder, som i fremtiden vil øve størst indflydelse på den industrielle tænkning - både for at begrænse forureningen, men også for at udnytte de kommercielle muligheder i en mere økologisk tilgang til produktionen. Det vil indebære, at virksomhederne i højere grad skal prioritere efter kriterier, der fokuserer på miljø og økonomi på kort og længere sigt frem for nogle, der fokusere på her og nu ressourcebesparelser.

I dag er der en del frontløber-virksomheder, som er begyndt at inddrage mere helhedsorienterede kriterier i deres miljøledelsesarbejde. Fra at indsatsen udelukkende prioriteres inden for virksomhedens egen produktion udvides fokus til at også at indeholde en livscyklusvurdering (LCA) af produkternes miljøbelastning (omkring et halvt hundrede danske virksomheder har i dag LCA erfaring). Et fåtal af virksomhederne er dog nået så langt, at kriterierne er blevet indbygget som en aktiv del af deres markedsstrategi. For markedsføring laves eventuelt en miljøvaredeklaration til kunder, som viser produktets miljøprofil. Det bredere fokus betyder at prioriteringen bliver fastlagt efter en dialog mellem ledelse og interessenter fremfor udelukkende at være bestemt af ledelsen. På længere sigt bliver der indbygget en række fælles værdier i produktionskæden, som hele tiden danner grundlaget for prioritering af miljøindsatsen og dermed udvider det potentiale, som der er i miljøledelse.

Holdningsskiftet i disse virksomheder kan ses som en gryende erkendelse af, at potentialet i miljøledelse i dag ikke er tilstrækkeligt. Konkurrencedygtighed og tilpasningsevne til fremtidige forandringer er nøgleord for en virksomhed, som gerne vil overleve i fremtiden.