Statusredegørelse om genanvendelse af organisk dagrenovation og slam

1. Resumé og konklusioner

1.1 Genanvendelse af organisk dagrenovation
1.2 Genanvendelse af spildevandsslam

Kvaliteten af kildesorteret organisk dagrenovation er generelt god og kan efter behandling genanvendes i jordbruget. For slam er kvaliteten under løbende forbedring. En væsentlig del af slammet har en kvalitet, som muliggør genanvendelse i jordbrug.

De nødvendige teknologier til behandling af såvel organisk dagrenovation som slam er tilstede, således at der kan leveres et affaldsprodukt til jordbruget, som direkte kan genanvendes. De væsentlige problemer, der har eksisteret omkring bioforgasningsteknologien af organisk dagrenovation er afhjulpet og dokumentationen er under gennemførelse.

De væsentligste barrierer for genanvendelse af organisk dagrenovation og spildevandsslam er de organisatoriske barrierer og sikkerhed for en langsigtet afsætning. En attraktiv metode til sikring af genanvendelsen af organisk dagrenovation er gennem bioforgasning i biogasfællesanlæg, hvor den organiske dagrenovation bioforgasses sammen med gylle. På den måde er bl.a. afsætningsledet sikret og biogasfællesanlæg har vist sig at være en driftsikker løsning. Dette udelukker dog ikke, at der fortsat også kan være andre f.eks. økonomiske barrierer for genanvendelse af organisk dagrenovation og spildevandsslam. Med hensyn til genanvendelse af spildevandsslam kan de skærpede grænseværdier udgøre en miljømæssig barriere.

Ved en workshop arrangeret af Dakofa er disse barrierer for at opnå Affald 21s mål ligeledes blevet understreget af interessenterne på området. På workshoppen blev det fremhævet, at den samlede planlægning – "fra affaldsindsamling til jord" - er vigtig. Det blev fremhævet, at genanvendelse af organisk dagrenovation og slam skal være lokalt forankret og at en løsningstype ikke nødvendigvis er den rigtige i hele landet. Dette synspunkt blev understøttet af de fremlagte livscyklus vurderinger.

Som samlet statusredegørelse for området i forhold til målsætningerne i Affald 21 kan summeres:

Bioforgasningen af organisk dagrenovation forventes at stige til ca. 35.000 ton med de nu kendte initiativer i år 2002. I år 2004 er målet, at 100.000 ton organisk dagrenovation skal bioforgasses og 150.000 ton organisk dagrenovation samlet skal genanvendes. Hvis de planlagte fuldskalaforsøg viser, at det er teknisk og økonomisk attraktivt, forventes en yderligere stigning i genanvendelsen af organisk dagrenovation udover de 35.000 ton. Samtidig forventes en række kommuner at iværksætte kildesortering af organisk dagrenovation, hvis de planlagte initiativer forløber som forudsat. Det vurderes derfor muligt, at målene i Affald 21 kan nås. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at der er interesse for at kildesortere det organiske dagrenovation i kommunerne. Men den usikkerhed, der hidtil har været med hensyn til behandling og afsætning af affaldet, har været årsag til at kommunerne har udskudt beslutningerne.

På grund af skærpede kvalitetskrav vil genanvendelsen af slam falde fra de nuværende ca. 62% på tørstofbasis. Kvaliteten af slammet vil muliggøre en genanvendelse på mere end 50% i år 2004, men igangværende tiltag med produktion af cement og sandblæsningssand af den uorganiske del (asken) af slammet kan blive så omfattende, at målet ikke opnås. Den udbredte skepsis i afsætningsleddet er med til at underbygge etableringen af alternative behandlingsformer.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at ovenstående ikke bør danne grundlag for en særskilt handlingsplan om organisk dagrenovation og slam på nuværende tidspunkt. I stedet anbefales det, at der udarbejdes en ny statusredegørelse i udgangen af 2002.

1.1 Genanvendelse af organisk dagrenovation

De to tilgængelige behandlingsteknologier - bioforgasning og kompostering - vurderes begge ud fra kvalitets-, tekniske og økonomiske forhold at være farbare teknologier. Biogasløsninger vil ud fra et energi-og miljømæssigt synspunkt være attraktiv i forhold til kompostering, særligt hvor afsætningsleddet involveres via biogasfællesanlæg. Komposteringsløsninger vurderes primært at være attraktive som hjemme/lokal komposteringssystemer og evt. i områder med ringe mulighed for fællesløsninger med husdyrgødning.

Den samlede mængde organisk dagrenovation, som bioforgasses, vurderes at stige fra ca. 9.000 ton i 1998 til ca. 35.000 ton i 2002. De planlagte initiativer og fuldskalaforsøgene forventes at bidrage med et erfaringsgrundlag, der understøtter bioforgasning som en løsning, der kan være miljømæssig fornuftig, teknisk mulig og økonomisk attraktiv. På denne baggrund forventes den mængde organisk dagrenovation, som bioforgasses, at kunne øges yderligere ved etablering af flere områder med kildesortering af organisk dagrenovation.

Den samlede mængde organisk dagrenovation som komposteres var i 1998 42.000 ton og 21.000 ton blev hjemmekomposteret.

I 1998 blev der samlet behandlet (bioforgasning og kompostering) ca. 51.000 ton organisk dagrenovation pr. år. Dette tal forventes at stige til ca. 70.000 ton i år 2002. Målsætningen i Affald 21 er at indsamle og behandle ca. 150.000 ton organisk dagrenovation i år 2004 og mellem 350.000 og 400.000 ton på længere sigt.

De sidste par år (efter lukningen af Nordsjællands Biogasanlæg) har der mængdemæssigt været et lavpunkt m.h.t. brug af kildesorteret husholdningsaffald i biogasanlæg (knap 9.000 ton i 1998). I øjeblikket ses imidlertid en tendens til at bioforgasning foretrækkes frem for central kompostering og de foreløbige tal for 1999 viser at, der i 1999 er behandlet ca. 14.500 ton organisk dagrenovation på biogasanlæggene.

På baggrund af allerede trufne beslutninger og initiativer forventes biogasbehandlingen af kildesorteret organisk dagrenovation blive forøget i de kommende år - til skønsmæssigt 15.000- 20.000 ton i år 2000, ca. 25.000 ton i år 2001, og omkring 35.000 ton i år 2002.

Hidtil er det primært de kommunalt ejede biogasfællesanlæg, der er indrettet til behandling af organisk dagrenovation. Dette skyldes nok primært, at teknikken og økonomien til behandling af organisk dagrenovation ikke har været tilstrækkeligt gennemprøvet. Det er derfor kun de kommunale anlæg, der har været villige til at løbe risikoen, fordi behandlingen af den organiske dagrenovation betragtes som en del af kommunens affaldsbehandling og fordi det har været nemmere at indgå leveringsaftaler på affaldet inden for kommunen eller mellem kommunerne.

Der er i øjeblikket en kapacitet på de eksisterende biogasanlæg på minimum 20.000 ton organisk dagrenovation pr. år. Denne kapacitet vil efter nogen ombygning kunne øges til 50.000 ton pr. år. uden at fortrænge industriaffald. Hertil kommer de eksisterende biogasanlæg, ca. 15, som i dag ikke behandler organisk dagrenovation samt eventuelt nye anlæg. Det vurderes således realistisk, at det er muligt frem til år 2004 at behandle 70.000 –100.000 ton organisk dagrenovation i biogasanlæg.

Samtidig forventes det, at bl.a. nedenstående vil have en afsmittende effekt på de kommuner, der ikke allerede kildesorterer den organiske dagrenovation og på den måde medføre en øget mængde af behandlet organisk dagrenovation.

• de initiativer der er igangsat på området,
• at der er en tendens til at også de større kommuner tager initiativer til at genanvende det organiske affald
• de positive erfaringer med behandling af organisk dagrenovation på husdyrgødningsbaserede biogasfællesanlæg og på et anlæg til bioforgasning af organisk dagrenovation og slam
• positive resultater med hensyn til organiseringen i forbindelse med bioforgasning på biogasfællesanlæg, hvor afsætningsleddet er sikret

1.2 Genanvendelse af spildevandsslam

Kvaliteten af spildevandsslam er igennem de seneste år løbende forbedret, kun en beskeden mængde har i dag problemer med indholdet af tungmetaller. Indholdet af organiske miljøfremmede stoffer i slam er konstant for PAH og DEHP, for LAS ses en svag stigning , mens indholdet af nonylphenol er faldende. Dette viser, at de afviklingsinitiativer, som har været anvendt gennem de seneste år for NP/NPE, har givet resultater. De øvrige tre stoffer giver kvalitetsproblemer for ca. en fjerdedel af slammet. Og mere end 50% af slammet vil derfor have en kvalitet som muliggør genanvendelse i jordbruget i år 2004.

Spildevandsslam kontrolleres inden genanvendelse til jordbrugsformål. Afskæringsværdier er fastsat så indholdet afmiljøskadelige stoffer ikke giver anledning til problemer for mennesker, dyr eller jordens dyrkningskvalitet. De afsætningsproblemer, som visse kommuner har til landbruget, handler derfor ofte ikke om slamkvaliteten, men om omgivelsernes forbehold for anvendelsen.

Ansvaret for disponeringen af spildevandsslam er kommunernes. For at sikre, at slam, som har en tilstrækkelig høj kvalitet, jordbrugsanvendes, er der afgifter på forbrændings- og deponeringsløsninger. På trods af dette vælger nogle kommuner at forbrænde slammet selvom det har en kvalitet, så det kan jordbrugsanvendes.