[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Statusredegørelse om genanvendelse af organisk dagrenovation og slam

2. Målsætninger og status for genanvendelse af organisk dagrenovation og slam, jf. Affald 21

Denne statusredegørelse bygger på den seneste viden om mængder og disponering samt de seneste udviklings- og forskningsprojekter. Derfor skal redegørelsen ses i sammenhæng med de i Affald 21 – regeringens affaldsplan 1998-2004 - skitserede initiativer, planer og målsætninger.

Dette kapitel er således en gengivelse af Affald 21s væsentligste initiativer, planer og målsætninger med hensyn til genanvendelse af organisk dagrenovation og spildevandsslam.

Generelt gælder det for alt affald i henhold til Affald 21, at

  • i beslutningen om valg af behandlingsform skal der imidlertid indgå en afvejning af de miljø-, energi- og ressourcemæssige og økonomiske forhold.
  • det er vigtigt at udnytte ressourcerne i affaldet. Affaldet skal derfor sorteres i flere fraktioner og behandles særskilt, såfremt det er økonomisk og miljømæssigt optimalt

Med hensyn til organisk dagrenovation og slam fremgår det af Affald 21, at

Organisk dagrenovation udgør en ressource, som i dag ikke i tilstrækkeligt omfang udnyttes ved kompostering eller bioforgasning.

Bioforgasning er den højest prioriterede behandlingsform for organisk dagrenovation, idet både affaldets energiindhold og dets gødningsindhold udnyttes. Kompostering, herunder hjemmekompostering, er fortsat en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold.

Ved organisk dagrenovation forstås vegetabilsk og animalsk madspild samt andet letnedbrydeligt organisk materiale. Den samlede mængde organisk affald udgør typisk 40% af den samlede dagrenovation.

Når restprodukterne fra den biologiske behandling af organisk dagrenovation anvendes til jordbrugsformål, er de underlagt de samme krav som spildevandsslam fra kommunale renseanlæg med hensyn til indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

På baggrund af indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer vurderes det, at der generelt ikke vil være problemer med de biologiske restprodukters overholdelse af grænse- og afskæringsværdier. En række yderligere undersøgelser, bl.a. om komposterings- og bioforgasningsprocessernes indvirkning på nedbrydningen af miljøfremmede, organiske stoffer, er igangsat.

Genanvendelse af organisk dagrenovation er i dag langt fra det oprindelige mål for genanvendelse i år 20001 . Årsagen er primært, at en obligatorisk to-delt indsamling af organisk affald og restaffald med henblik på kompostering og bioforgasning på grund af organisatoriske og teknologiske grunde ikke er blevet indført.

Der er positive erfaringer med behandling af organisk dagrenovation på husdyrgødningsbaserede biogasfællesanlæg samt på et anlæg til bioforgasning af organisk dagrenovation og slam sammen. Der er imidlertid behov for yderligere erfaringer med og dokumentation for teknologien.

Det er målet at genanvende i alt 150.000 ton organisk dagrenovation svarende til 7% af den samlede dagrenovationsmængde i år 2004, heraf skal de 100.000 ton genanvendes ved bioforgasning. Det er fortsat det langsigtede mål at genanvende organisk dagrenovation svarende til 20-25% af den samlede dagrenovationsmængde.

Obligatorisk indsamling vil blive gennemført, når erfaringsgrundlaget for biogasanlæg er tilstrækkeligt. Den forventede udbygning af biogasfællesanlæggene, jf. Energi 21, vil blive baseret på de kommende års erfaring med bioforgasningsteknologien. En forudsætning for at nå det langsigtede mål om genanvendelse af den organiske dagrenovation er indførelse af obligatorisk to-delt indsamling.

Der er i øjeblikket en kapacitet på de eksisterende biogasanlæg på 20.000 ton organisk dagrenovation pr. år og denne udnyttes langt fra fuldt ud. Efter nogen ombygning på de eksisterende anlæg vil kapaciteten kunne øges til 50.000 ton pr. år. Ifølge regeringens energihandlingsplan, Energi 21, skal energiforsyningen fra biogas øges fra de nuværende 2 PJ til 20 PJ i år 2020, svarende til ca. 3% af det samlede energiforbrug I dag er det samlede energiforbrug er ca. 800 PJ. men dette tal forventes at falde til mellem 700 og 750 PJ. i år 2020.

Bioforgasning af 100.000 ton organisk dagrenovation giver en energigevinst på 50-100 TJ i forhold til forbrænding af samme mængde organisk dagrenovation. Endvidere kan gødningsproduktet fra bioforgasning af 100.000 ton organisk dagrenovation erstatte i størrelsesordenen 780 ton handelsgødning.

Målsætningen for genanvendelse af slam i Affald 21 er 50% , hvor der tidligere har været op til 72% genanvendelse i jordbrug. Målet i Affald 21 er beskrevet således: Den nuværende høje udbringning af slam på landbrugsjord forventes ikke at kunne opretholdes. Målet er derfor at fastholde 50% genanvendelse i år 2004. Det forventes, at 30% forbrændes og 20% deponeres i år 2004.

Etablering af særskilt indsamling og biologisk behandling af den organiske fraktion forudsætter, at der investeres i indsamlingssystemer og som udgangspunkt også i behandlingskapacitet. Beregninger viser, at omkostningerne til den totale drift (inkl. forrentning og afskrivning af investeringerne) ikke nødvendigvis vil overstige udgifterne til eksisterende ikke-todelt system. Omkostningerne vil i høj grad afhænge af fordelingen af boligtyper og af de valgte systemer.

_______________
1) 20-25% af den samlede mængde dagrenovation fra husstandene, jf. Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.
Tilbage...


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]