Statusredegørelse om genanvendelse af organisk dagrenovation og slam

3. Organisk dagrenovation

3.1 Aktuelle mængder og typer af affald
3.2 Fremtidig genanvendelse af organisk dagrenovation
3.3 Genanvendelsesmetoder og –anlæg
3.4 Indsamlingssystemer til organisk dagrenovation
3.5 Forbehandlingssystemer
3.6 Miljø-økonomiske analyser
3.7 Kvalitet

3.1 Aktuelle mængder og typer af affald

Der blev i 1998 produceret i alt ca. 1,70 mill. ton dagrenovation , jf. indberetningerne til ISAG-statistikken /1/. Den organiske del af denne samlede dagrenovationsmængde kan beregnes til omkring 620.000 ton (2.328.000 husstande i Danmark, hver med et potentiale på 265 kg/år/1/).

Langt den overvejende mængde af dagrenovation går til forbrænding, dvs. omkring 1,33 mill. ton i 1998 /1/. Af den resterende mængde på ca. 372.000 ton, der gik til genanvendelse, tegnede papir og glas sig for små 300.000 ton /1/, mens genanvendelse af organisk dagrenovation via biologisk behandling tegnede sig for ca. 51.000 ton (ca. 9.000 ton til bioforgasning og 42.000 ton til central kompostering) /1/. Hertil kan lægges ca. 21.000 ton hjemmekomposteret affald.

Dansk Center for Affald (DCA) oplyser, at der i 1998 blev bioforgasset ca. 2.900 ton dagrenovation, mens ca. 36.800 ton blev behandlet ved kompostering på centrale anlæg /2/. Ca. 9.100 ton af den komposterede mængde dagrenovation var ren vegetabilsk dagrenovation.

Årsagen til uoverensstemmelserne mellem de indberettede mængder kendes ikke nøjagtig. Miljøstyrelsen har valgt at benytte 1998-tallene fra ISAG-statistikken i denne statusredegørelse. Dels er de opstillede målsætninger i Affald 21 baseret på ISAG-tallene og dels viser en undersøgelse – foretaget af Cowi for Miljøstyrelsen – at, der i 1999 er behandlet ca. 14.500 ton organisk dagrenovation på biogasanlæg.

En afgørende forudsætning for, at de miljømæssige og økonomiske fordele ved bioforgasning er til stede er, at både kvaliteten af det producerede gødningsprodukt lever op til de lovgivningsmæssige standarder og de afsætningsmæssige forhold er i orden. De hidtige undersøgelser viser, at når der indføres en fornuftig indsamlingsprocedure kan behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg leve op til de fastsatte standarder, både i forhold til indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt de hygiejniske aspekter. Ved anvendelse af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg er de afsætningsmæssige forhold løst som følge af landbrugets engagement i anlægget. Erfaringer fra separate biogas- og komposteringsanlæg viser, at afsætningen af slutproduktet ofte har været forbundet med problemer, fordi der ikke allerede ved etableringen af anlæggene har været taget højde for dette.

I 1998 blev der samlet behandlet (bioforgasning og kompostering) ca. 51.000 ton organisk dagrenovation pr. år. Dette tal forventes at stige til ca. 70.000 ton i år 2002. Målsætningen i Affald 21 er at indsamle og behandle ca. 150.000 ton organisk dagrenovation i år 2004 og mellem 350.000 og 400.000 ton på længere sigt.

Mængden af organisk dagrenovation til bioforgasning er steget i 1998, sådan at mængden nu svarer til niveauet i 1996. I modsætning hertil har der været et mindre fald i mængden af organisk dagrenovation til kompostering. Der ses således i øjeblikket en tendens til at bioforgasning foretrækkes frem for central kompostering og de foreløbige tal for 1999 viser at, der i 1999 er behandlet ca. 14.500 ton organisk dagrenovation på biogasanlæggene.

De kommende år forventes mængderne af bioforgasset organisk dagrenovation at stige yderligere, dels i kraft af trufne beslutninger, dels i kraft af initiativer, som er under forberedelse:

• AFAV har siden december 1999 har kørt al sin råkompost (inkl. organisk dagrenovation fra oplandet til Nordsjællands biogasanlæg) til bioforgasning på Nysted biogasanlæg. Der er indtil videre tale om en forsøgsordning, der løber frem til april 2000. AFAV har bl.a. på grund af lugtgener ikke tænkt sig at genoptage kompostproduktionen og der arbejdes på at få forlænget leveringsaftalen med Nysted biogasanlæg. Planen er at bioforgasse 20.000 ton organisk dagrenovation pr. år. Der leveres i øjeblikket ca. 300-900 tons råkompost om måneden til Nysted.
• Der gennemføres i øjeblikket (august 1999 – maj 2000) et feasibility-studie, som støttes af Erhvervsfremmestyrelsen. Projektet har til formål at belyse og etablere et beslutningsgrundlag for hvordan organisk affald kan behandles i offentligt/privat regi. Hovedparten af affaldsselskaberne på Sjælland, Lolland og Falster er repræsenteret i projektets følgegruppe. Indtil videre peger projektet i retning af, at det mest optimale vil være at placere et biogasfællesanlæg med en kapacitet på 100.000 - 200.000 ton organisk affald (heraf mindst 75% gylle og ca. 10% organisk dagrenovation) i Ringsted.
• Indførelse af kildesortering i Århus samtidig med at der er truffet beslutning om at det organiske dagrenovation behandles i biogasanlægget, Århus Nord i stedet for på kommunens komposteringsanlæg. Det betyder, at der tilføres ca. 17.000 ton organisk dagrenovation til Århus Nord biogasanlæg pr. år.
• Indførelse af kildesortering i Herning. Kommunen har medio 1999 udvidet forsyningen med husholdningsaffald til kommunens egne biogasanlæg.
• Succes med et demo-anlæg til husholdningsaffald fra Aalborg medfører, at forsyningen hertil nu udvides samtidig med, at der medio år 2000 lægges op til en politisk stillingtagen til yderligere udvidelse.
• NOVEREN i Audebo overvejer – i samarbejde med KAVO – at etablere forbehandling med henblik på levering af husholdningsaffald til biogasanlæggene på Vestsjælland (Snertinge og Hashøj).
• Biogasanlægget i Fangel, syd for Odense, vil muligvis etablere behandlingskapacitet til husholdningsaffald. Dette er planlagt taget op til vurdering i foråret år 2000.
• I foråret 2000 forventes igangsat 3 fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation i hhv. Kolding, Aalborg og Københavns Kommune. Forsøgene omfatter etablering af særskilt indsamling og efterfølgende bioforgasning af organisk dagrenovation i de respektive kommuner samt opsamling af erfaringer med driften af indsamlings- og behandlingssystemet. De tre projekter vil tilsammen indebære bioforgasning af ca. 8.300 ton organisk dagrenovation pr. år. Den indsamlede dagrenovation forventes at blive forgasset på Nysted, Grindsted og Vaarst-Fjellerad biogasanlæg. På den måde udgør fuldskalaforsøgene både en hjælp til de konkrete kommuner, med hensyn til etablering af særskilt indsamling af organisk dagrenovation og en mulighed for at indhøste erfaringer med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation. Forsøgene vil blive gennemført i løbet af de næste 2½ år.

På baggrund af disse beslutninger og initiativer forventes biogasbehandlingen af kildesorteret organisk dagrenovation blive forøget i de kommende år - til skønsmæssigt 15.000-20.000 ton i år 2000, ca. 25.000 ton i år 2001, og omkring 35.000 ton i år 2002.

Der er i øjeblikket en kapacitet på de eksisterende biogasanlæg på minimum 20.000 ton organisk dagrenovation pr. år. Denne kapacitet vil efter nogen ombygning kunne øges til 50.000 ton pr. år. uden at fortrænge industriaffald. Hertil kommer de eksisterende biogasanlæg, ca. 15, som i dag ikke behandler organisk dagrenovation samt eventuelt nye anlæg. Det vurderes således realistisk, at det er muligt frem til år 2004 at behandle 70.000 –100.000 ton organisk dagrenovation i biogasanlæg.

Udviklingen i mængden af organisk dagrenovation, der afsættes til kompostering er svær at forudsige. Det skyldes, at komposteringsanlægget i Århus og AFAV forventes lukket, for så vidt angår kompostering af organisk dagrenovation. Den indsamlede mængde organisk dagrenovation vil i stedet blive behandlet på biogasanlæg. Samtidig er der flere initiativer i gang med henblik på at udvikle lokale og decentrale komposteringsløsninger og på at forbehandle organisk affald til biogasanlæg. Det vurderes at kapaciteten på de eksisterende og specialiserede komposteringsanlæg udnyttes så godt som fuldt ud.

Det tyder i øvrigt på, at de faktisk indsamlede mængder ofte ligger under det beregnede potentiale.De indsamlede mængder i de kommuner, der er tilknyttet Nordsjællands Biogasanlæg ligger f.eks. lidt under 50% af det beregnede indsamlingspotentiale. Indsamlingspotentialet er beregnet til 17.600 ton pr. år. I 1995, som var det bedste år blev der indsamlet 12.496 ton. I 1998 er den indsamlede mængde faldet til 8.300 ton, svarende til i gennemsnit 638 ton pr. måned. Et niveau der også gælder for 1999.

Den organiske dagrenovation er geografisk meget skævt fordelt i forhold til de eksisterende biogasfællesanlæg. En meget stor del af den potentielle mængde organisk dagrenovation vil blive indsamlet i de større byer og specielt er mængden af organisk dagrenovation særlig stor på Sjælland, samtidig med, at der kun er få biogasfællesanlæg.

Mængden af organisk dagrenovation, der realistisk set kan indsamles på Sjælland, er ca. 140.000 ton pr. år. Dette vil kræve etablering af nye biogasfællesanlæg på Sjælland, eller alternativt, etablering af andre typer af behandlingsanlæg, som kunne være attraktiv i Østdanmark, hvor mængden af husdyrgødning er begrænset, f.eks. bioforgasningsanlæg som i Grindsted.

I Jylland vil størstedelen af det organiske affald kunne behandles på biogasfællesanlæg, hvis der sker en udnyttelse af kapaciteten på de eksisterende biogasanlæg, der i dag ikke modtager organisk dagrenovation eller eventuelt en udbygning med nogle nye anlæg.

3.2.1 Barrierer og organisatoriske forhold

Behandlingen af organisk dagrenovation i biogasanlæg kan enten ske i biogasfællesanlæg eller ved separat bioforgasning. Ved separat bioforgasning vil anlægget normalt være organiseret med et kommunalt eller fælleskommunalt ejerskab. Mens et biogasfællesanlæg både kan være organiseret som andelsselskab med landmænd og varmeforbrugere som andelshavere eller som kommunale anlæg /7/.

Ved separat bioforgasning er der normalt ikke knyttet en landmandskreds til anlægget. Dette betyder, at det er nødvendigt, at biogasanlægget indgår aftale med lokale landmænd om at aftage gødningsproduktet. Erfaringerne fra Nordsjællands Biogasanlæg indikerer, at biogasanlæg udelukkende til behandling af organisk dagrenovation er meget komplekse systemer, der må baseres på teknologi, som ikke i dag kan siges at være færdigudviklet og velgennemprøvet.

Ved behandling af organisk dagrenovation i biogasfællesanlæg vil der uanset organisationsformen være tilknyttet en landmandskreds, der leverer gylle til anlægget. Dette forhold betyder, at der normalt ikke er problemer med at afsætte gødningsproduktet, fordi landmændene oftest selv er ansvarlige for afsætning og distribution af affaldsproduktet /7/.

Hidtil er det primært de kommunalt ejede biogasfællesanlæg, der er indrettet til behandling af organisk dagrenovation. Dette skyldes nok primært, at teknikken og økonomien til behandling af organisk dagrenovation ikke har været tilstrækkeligt gennemprøvet. Det er derfor kun de kommunale anlæg, der har været villige til at løbe risikoen, fordi behandlingen af den organiske dagrenovation betragtes som en del af kommunens affaldsbehandling og fordi det har været nemmere at indgå leveringsaftaler på affaldet inden for kommunen eller mellem kommunerne /7/.

En del af de andelsbaserede biogasfællesanlæg vil formodentlig være villige til at indgå aftaler med kommunerne om behandling af organisk dagrenovation. For disse anlæg er det væsentligste argument for at behandle organisk dagrenovation, at der kan opnås en forbedret anlægsøkonomi og det er derfor vigtigt, at teknikken er veldokumenteret.

Hvis der skal ske en øget udbygning med biogasanlæg, der kan behandle organisk dagrenovation, kræves der en aktiv indsats fra flere aktører. Det kræves således, at kommuner og affaldsselskaber i øget omfang samarbejder med eksisterende og kommende biogasanlæg om behandlingen af affaldet.

Det har i nogle tilfælde været et problem for de biogasfællesanlæg, der har ønsket at behandle organisk dagrenovation at indgå leveringsaftaler på de ønskede affaldsmængder.

Alternativt kræver det, at kommunerne og affaldsselskaberne selv etablerer biogasanlæg og indgår aftaler med landbruget om at aftage gødningsprodukterne. Der er således positive erfaringer med denne organisation på biogasfællesanlæggene i Studsgård og Sinding /7/

Tabel 3.1: Se her

Tabel 3.2: Se her

3.3 Genanvendelsesmetoder og –anlæg

3.3.1 Komposteringsanlæg

Der findes i Danmark p.t. 14 anlæg, der modtager og behandler organisk dagrenovation ved kompostering. Af disse 14 anlæg er det kun fire, der udelukkende behandler organisk dagrenovation, mens denne affaldstype typisk maksimalt udgør 50% på de øvrige anlæg, hvor hovedparten af råmaterialet almindeligvis udgøres af have-/parkaffald. I tabel 3.1 er de fire mest specialiserede dagrenovationsanlæg nærmere beskrevet. Det drejer sig om anlæggene i Frederikssund, Vejle, Audebo (Holbæk) og Århus. Anlægsteknisk er der også forskel på de fire specialiserede anlæg og de øvrige ti, idet de fire specialiserede anlæg teknisk set er mere avancerede end de øvrige, der alle betjener sig af simpel milekompostering.

3.3.2 Biogasanlæg

Der var i 1998 kun fem biogasanlæg, der modtog og behandlede organisk dagrenovation, nemlig anlæggene i Vaarst-Fjellerad (Ålborg), Studsgård (Herning), Sinding-Ørre (Herning), Grindsted og Århus Nord, se tabel 2. Den behandlede mængde dagrenovation, ca. 9.000 ton, udgjorde kun en beskeden del af den samlede behandlede mængde på ca. 320.000 ton, hvoraf størstedelen var husdyrgødning.

3.3.3 Hjemmekompostering

Hjemmekompostering betragtes som affaldsforebyggelse og mere end 80 både små og store kommuner har i forskelligt omfang indført hjemmekompostering som en del af deres affaldssystem. Kendskabet til effektiviteten af disse ordninger er imidlertid lille. For at få evalueret de etablerede hjemmekomposteringsordninger for organisk dagrenovation og haveaffald nærmere er et sådant projekt indeholdt Miljørådets prioriteringsplan for år 2000.

De eksisterende biologiske behandlingsanlæg har forskellige indsamlingsordninger, som dog alle bygger på kildesortering og opsamling af dagrenovationen i et to-strenget system. Systemerne betjener sig af opsamlingsudstyr, der principielt kan opdeles i to hovedkategorier, nemlig to-beholder-systemer med separat beholder til hhv."organisk affald" og "restaffald" samt systemer, hvor en og samme beholder anvendes til begge affaldskategorier, der er opsamlet i plastposer med forskellig farve.

Afhængigt af det konkrete behandlingskoncept og anlæggets opland er der desuden forskelle med hensyn til indsamlingsfrekvens og transportudstyr samt, ikke mindst, med hensyn til forskrifter for, hvorledes kildesorteringen skal foregå og hvilke typer affaldsposer, der accepteres.

3.4.1 Sorteringsvejledninger

I forbindelse med etableringen af biologisk behandling af den organiske del af dagrenovationen, har kommunerne eller behandlingsanlæggene udarbejdet sorteringsvejledninger, der er blevet husstandsomdelt for at informere borgerne om korrekt sortering. Forskellige typer skriftligt materiale, så som huskelister til køleskabslågen, opslagstavlen mm., er uddelt for at fremme borgernes hukommelse omkring sorteringsforskrifter og indsamlingsdage.

Nogle kommuner lader opbevaringsposer (papir eller plast) uddele for derigennem at kunne være bedre forberedt på sammensætningen af de emballager, der tilføres behandlingsanlægget. Andre anlæg tillægger ikke plastens sammensætning den store betydning og opstiller derfor ikke restriktioner i forbindelse med borgernes valg af emballage.

De fleste behandlingsanlæg gennemfører jævnligt kontrol med sorteringseffektiviteten blandt de enkelte kommuners borgere, idet udvalgte vognlæs håndsorteres med henblik på at finde eventuelle årsager til uheldige materialer, fundet i sigterest og kompost. Hvis der konstateres gennemgående fejl i sorteringen i en konkret kommune, pålægges den pågældende kommune at foranledige reviderede sorteringsvejledninger mv.

3.5 Forbehandlingssystemer

Råmaterialer til biologisk affaldsbehandling kan blive forbehandlet på forskellige måder, inden de indgår i den egentlige biologiske proces. I det følgende vil der blive fokuseret på forbehandlingsmetoder, der sigter på neddeling og frasortering af uønskede materialer i råaffaldet.

3.5.1 Komposteringsanlæg

Forbehandlingens formål i forbindelse med kompostering er hovedsageligt at grovneddele affaldet og den medfølgende emballage. Derefter kan hovedparten af de uønskede affaldsemner frasorteres på en sigte, inden det grovneddelte råmateriale uden yderligere forbehandling kan indgå i nedbrydningsprocessen.

De fire komposteringsanlæg, der i praksis kun behandler dagrenovation, gennemfører en forbehandling, der kan opdeles i to hovedkategorier, med og uden forkompostering. Anlæggene i Frederikssund (AFAV I/S) og Vejle tilhører første kategori, mens anlægget i Audebo (Noveren I/S) og Århus tilhører den anden kategori.

De øvrige komposteringsanlæg, der alle benytter mileprincippet til behandling af haveaffald tilsat den organiske del af dagrenovationen, anvender ingen særlig forbehandling ud over en eventuel grovneddeling vha. den forhåndenværende grenneddeler.

3.5.2 Biogasanlæg

Forbehandlingens formål i forbindelse med bioforgasning er ligeledes at grovneddele affaldet og den medfølgende emballage. Derefter kan hovedparten af de uønskede affaldsemner frasorteres på en sigte. Affaldsmaterialet skal efterfølgende yderligere findeles med henblik på frembringelse af størst mulig overflade til sikring af en optimal udrådning. En sideeffekt af denne behandling er, at råmaterialet også bliver lettere at transportere i biogasanlæggenes rørsystemer.

De etablerede biogasanlæg i Grindsted, Sinding-Ørre, Studsgård, Vaarst-Fjellerad og Århus, benytter i store træk samme forbehandlingsteknik for tilført affald.

Forbehandlingen omfatter således typisk: Åbning af poserne med en skruekværn eller lignende, grovneddeling før eventuel separering vha. en magnet og finneddeling, opblanding med slam/gylle før finseparation, der bl.a. kan omfatte en sedimentering af sand og gruspartikler. Biomassen kan herefter tilføres udrådningstankene.

På anlægget i Vaarst-Fjellerad har man iværksat forsøg med en såkaldt "dewaster", som er et forbehandlingsudstyr, der kombinerer neddeling og fraseparering af uønskede materialer i et enkelt procestrin. I dewasteren sættes det indkommende affald, ved hjælp af en konisk pressesnegl, under tryk, hvorved det organiske affald findeles og kan passere ind gennem snævre spalteåbninger i pressesneglen, mens større, mere faste materialer forbliver på ydersiden som efterfølgende kan frasorteres.

Der foreligger endnu ingen dokumentation med hensyn til effekten af dewasteren på gødningsproduktets indhold af plastblødgøren DEHP, men der sker en betydelig fraseparering af plast og andre urenheder i det tilførte affald.

3.6 Miljø-økonomiske analyser

Der er gennem de senere år blevet gennemført flere analyser af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indsamle og behandle organisk dagrenovation. Den første analyse fra 1993, "Bortskaffelse af organisk affald - miljø og økonomi", blev udarbejdet på baggrund af "Handlingsplanen for øget genanvendelse 1990-92", hvor målet om genanvendelse af husholdningsaffald blev hævet fra 9% i 1985 til 40-50% i 2000 /18/.

I rapporten "Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation samt Vurdering af arbejdsmiljø" fra 1999 undersøges de privatøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af at opfylde målene i Affald 21 for organisk dagrenovation. Konsekvenserne opgøres for bioforgasning af 100.000 tons organisk dagrenovation i 2004 og knap 300.000 tons på længere sigt. Ved beregningerne af omkostningerne er der taget udgangspunkt i den eksisterende situation i Danmark i 1996 med hensyn til udbredelsen af hhv. useparerede indsamlingssystemer for organisk dagrenovation og restaffald, hjemmekomposteringsordninger og systemer for papir og glas. Beregningerne er desuden foretaget for fem forskellige boligtyper /19/.

Det er i rapporten beregnet, at renovationsgebyret for et renovationssystem med bringeordninger for papir og glas samt indsamling af usepareret dagrenovation ligger mellem 556-992 kr./husstand/år afhængig af boligtypen. Gebyret stiger til 607-993 kr./husstand/år, hvis indsamling af usepareret dagrenovation erstattes med todelt indsamling af den organiske fraktion og restfraktionen. For etageboliger med skakt reduceres gebyret med 161 kr./husstand/år, men dette skyldes alene valget af opsamlingsmateriel for de respektive systemer /19/.

Miljøstyrelsen har besluttet at følge op på analysen med en samfundsøkonomisk analyse af særskilt indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation som alternativ til indsamling af blandet dagrenovation til forbrænding. Analysen forventes afsluttet inden udgangen af 2000.

I en tidligere analyse, "Indsamling og genanvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg" fra 1998, er der taget udgangspunkt i at sammenligne det billigste indsamlingssystem til indsamling af det organiske affald med det billigste system til indsamling af usepareret dagrenovation /7/. Resultaterne for indsamling, behandling og udgifter til affaldsafgift pr. ton affald er vist i nedenstående tabel.

Driftsøkonomiske udgifter ved forbrænding, bioforgasning og kompostering, kr./ton affald

Kilde: Miljøprojekt nr. 386/1998.

1Omkostninger til forbrænding er baseret på Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/1993. Under forudsætning af el-produktion udgør affaldsafgiften 210 kr/ton (1997) . Denne afgift er er senere blevet hævet til 280 kr/ton (1999). Ved forbrænding uden el-produktion er affaldsafgiften 330 kr/ton (1999). Afgiftsstigningen betyder, at forbrændingsudgiften er blevet relativt dyrere.

Nettoenergiproduktionen ved behandling af 1 ton kildesorteret, organisk dagrenovation er hhv. 2,5 GJ ved forbrænding, 0,32 GJ ved kompostering og 3,5 GJ ved bioforgasning /20/. Ved bioforgasning produceres således 1 GJ mere energi pr. ton end ved forbrænding.

3.7 Kvalitet

Kvaliteten af kildesorteret organisk dagrenovation er generelt god. Der er i nogle tilfælde konstateret problemer med affaldets indhold af cadmium og DEHP. Der er gennemført en række projekter for at undersøge og kortlægge de faktorer, der har indflydelse på organisk dagrenovations indhold af især cadmium og DEHP.

I afsnit 3.7.2 dokumenteres/beskrives den aktuelle situation og kvalitet af gødnings-produktet. I afsnit 3.7.3 og 3.7.4 beskrives indsamlings- og forbehandlings systemernes betydning for kvaliteten af affaldsprodukterne. Afslutningsvis - i afnit 3.7.5 - er mulighederne for forbedring af kvalitet af affaldsprodukterne beskrevet.

3.7.1 Affaldskvalitet

Der findes kun ganske få undersøgelser af indholdet af miljøfarlige stoffer i den organiske dagrenovation, der bruges som råmateriale ved kompostering og bioforgasning. Dette skyldes overordnet, at det først er i de seneste år, man er begyndt at rette opmærksomheden mod dette problem og specifikt, at det er vanskeligt at udtage repræsentative prøver af og analysere et så inhomogent materiale som dagrenovation.

De stoffer undersøgelserne af affald har koncentreret sig om, er de stoffer, der er fastsat grænseværdier for i Bekendtgørelse nr. 49af 20 januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. I bekendtgørelsen er der fastsat grænseværdier for syv tungmetaller og fire organiske miljøfremmede stoffer.

I en undersøgelse fra 1998 af kompostprodukter fremstillet helt eller delvis ud fra organisk dagrenovation /3/, blev det sandsynliggjort, at eventuelle problemer med at overholde kvalitetskrav formodentlig ville kunne tilskrives enten tungmetallet cadmium eller plastblødgøreren DEHP. Man fandt desuden, at der var en række urenheder i råaffaldet, typisk forskellige former for emballage, der kunne give afsmitning af DEHP til restproduktet under affaldsbehandlingen.

Cadmium, DEHP og NPE blev analyseret i organisk dagrenovation fra nordsjællandske kommuner i forbindelse med en undersøgelse på Vaarst-Fjellerad biogasanlæg /4/. Man fandt, at især indholdet af DEHP var kritisk.

I forbindelse med en nyligt afsluttet forundersøgelse til et kildesporingsprojekt for DEHP i husholdningsaffald /5/ fandt man betydelige forskelle i DEHP-niveauerne i affaldet fra fire oplande til biologiske affaldsbehandlingsanlæg; fra 1,9 mg/kg til 88 mg/kg (afskæringsværdien for DEHP i affaldsprodukter til jordbrugsformål er 50 mg/kg fra 1. juli 2000).

Der blev i øvrigt, både ved undersøgelsen i Vaarst-Fjellerad /4/ og den nævnte forundersøgelse /5/, observeret en meget betydelig stigning i affaldets indhold af DEHP i løbet af den biologiske behandlingsproces (både bioforgasning og kompostering).

I oktober 1999 blev et opfølgende projekt igangsat, som forventes afsluttet i juli 2000. Projektet vil beskrive og dokumentere en metode til analyse af DEHP i affaldsprøver samt give en vejledning i prøveudtagning af affald på forskellige anlægstyper. Derudover vil projektet beskrive sammenhæng mellem kvalitet (renhed) af affald, indhold af DEHP i affaldet, dets resulterende restprodukt samt forslag til sorteringsstrategi for forskellige anlægstyper.

3.7.2 Kvalitet af gødningsprodukter

Gødningsprodukter fra biologisk behandling af organisk dagrenovation omfatter kompost fra komposteringsanlæg og gødningsvæske fra bioforgasning. Der findes en del analyseresultater på kompost fremstillet af dagrenovation, mens der kun findes ganske få data på gødningsvæske.

Der er to grænseværdier for cadmium, en der er relateret til affaldsproduktets indhold af fosfor og en der er relateret til affaldsproduktets indhold af tørstof. Den tørstofrelaterede grænseværdi for cadmium er 0,8 mg/kg TS. Denne var planlagt skærpet til 0,4 mg/kg TS den 1. juli 2000. Cadmiumniveauet i en række produkter, som ikke er omfattet af slambekendtgørelsen f.eks. have-/parkaffald, indeholder niveauer af cadmium på op til 0,2-0,4 mg/kg TS. Ved en skærpelse af grænseværdien til 0,4 mg/kg TS vil forskellen på grænseværdien, og det niveau som forekommer i plantemateriale, være så lav, at alene prøveudtagnings- og analyseusikkerheden kan være problematisk. Samtidig vil såvel bioforgasning som kompostering fjerne en stor del af det organiske stof, og både have-/parkaffalds- og dagrenovationskompost vil derfor kunne indeholde cadmium niveauer mellem 0,4 og 0,8 mg/kg TS. Derfor er det besluttet ikke at ændre grænseværdien for cadmium på tørstofbasis, men derimod stadig at skærpe den fosforrelaterede grænseværdi, så denne er sammenlignelig med grænseværdien i kommerciel fosforgødning. Denne ændring vurderes ikke at være problematisk for cadmiumniveauet i dyrkningsjorden.

Der er i 1997 foretaget et betydeligt antal analyser for cadmium i kompost produceret på centrale anlæg. Resultaterne (som typisk lå i intervallet 0,25-0,40 mg/kg) indikerer, at kompost fremstillet med organisk dagrenovation, som det primære råmateriale, vil kunne overholde grænseværdien for cadmium /3/.

Værdier fra 1998 for al kompost fremstillet helt eller delvis ud fra organisk dagrenovation (dvs. mellem 9% og 100% i udgangsmaterialet), viser cadmiumindhold i intervallet 0,13-0,61 mg/kg TS med et gennemsnit på 0,397 mg/kg TS /2/.

I forbindelse med en undersøgelse i 1993-94 af miljøbelastninger fra forskellige typer af affaldsbehandlingsanlæg for dagrenovation mv. /6/ blev kompost fra AFAVs anlæg ved Frederikssund analyseret for tungmetaller og et betydeligt antal organiske miljøfremmede stoffer, hvoraf DEHP forekom i markant højere koncentrationer end andre påviste stoffer. En betydelig del af de undersøgte stoffer kunne ikke påvises i komposten.

En senere undersøgelse omfattende størstedelen af de komposteringsanlæg, der har dagrenovation som (en del af) deres råmateriale /3/, har bekræftet dette resultat og godtgjort, at DEHP-indholdet i nogle tilfælde kan være så højt, at komposten ikke vil kunne anvendes til jordbrugsformål. Indholdet af øvrige organiske miljøfremmede stoffer holdt sig inden for de fastsatte kvalitetskrav. Dette generelle mønster bekræftes af analyser foretaget i 1998 /2/.

Gødningsvæske fra bioforgasning er kun i to tilfælde undersøgt for indhold af miljøfarlige stoffer /3/, /4/. Det drejer sig om Studsgårdanlægget ved Herning /3/, hvor dagrenovation dog kun udgjorde <10% af den samlede affaldsmængde og anlægget i Vaarst-Fjellerad /4/, hvor man varierede sammensætningen af startmaterialet, således at dagrenovation udgjorde mellem 20% og 90%.

På begge anlæg konstaterede man cadmiumindhold, der lå under grænseværdien på 0,8 mg/kg tørstof. På Vaarst-Fjellerad-anlægget overskred gødningsvæsken markant både den nuværende og den kommende afskæringsværdi for DEHP (hhv. 100 og 50 mg/kg tørstof), mens indholdet på Studsgård, hvor dagrenovation kun udgjorde <10% af råmaterialet, lå pænt under den kommende afskæringsværdi. Det kildesorterede affald, der blev anvendt i forsøget havde et meget stort indhold af forureninger, og efter forbehandlingen var indholdet af forureninger med specielt plastposer været stort. I projektet fremgår det, at en forbedring af kildesorteringen og indsamlingskriterierne, herunder en opfordring til kun at anvende poser uden DEHP (eller bedre plastposer uden phthalater), samt en optimering af forbehandlingen forventes at kunne reducere niveauet af DEHP i det forsorterede affald og dermed også i gødningsvæsken

3.7.3 Indsamlingssystemer og kvalitet

Gennem et par af de undersøgelser, der er foretaget på affald og gødningsprodukter fra biologisk affaldsbehandling i de sidste par år /3/, /5/ er det sandsynliggjort, at de benyttede indsamlingssystemer har så stor betydning for kvaliteten af dagrenovation, at det vil kunne påvises i slutproduktet.

Der er foretaget analyser for DEHP og andre blødgørere i en række materialer, der forekommer regelmæssigt som urenheder eller fejlsorteringer i kildesorteret, organisk dagrenovation /3/.

Enkelte materialer, produkter fremstillet af tyk, blød PVC (ledninger, slanger, forskelligt legetøj mv.), indeholder DEHP i høje koncentrationer (dvs. mere end 10.000 mg/kg TS), men forekommer til gengæld ikke ret hyppigt i dagrenovationen. En række almindeligt forekommende emballagetyper, især plastindkøbsposer med tryk samt kulørte plast- og folieemballager, der ofte findes i affaldet, indeholder DEHP i koncentrationer, der ligger mellem den nuværende og den kommende afskæringsværdi (dvs. 50-100 mg/kg TS). Endelig synes forskellige andre, almindelige materialer, som engangsbleer og -vaskeklude, aviser og tryksager samt køkkenaffaldsposer, kun at indeholde små mængder DEHP.

Miljøstyrelsen har bevilget tilskud til gennemførelse af en undersøgelse af mulighederne for udviklingen af bionedbrydelige plastposer i forbindelse med bioforgasningen. Undersøgelsen afsluttes i februar 2000.

Jo mindre dagrenovationen indeholder af de mest belastede materialer, jo mindre er risikoen for afsmitning af DEHP til det animalske og vegetabilske affald og dermed til det færdige gødningsprodukt. Derved har både selve sorteringsvejledningen, men ikke mindst den måde den efterleves på, en væsentlig betydning for genanvendeligheden af det biologisk behandlede affald.

Der er stor forskel på, hvordan sorteringsvejledningerne efterleves i oplandene i de forskellige anlæg, også inden for de enkelte oplande. Der er ikke for øjeblikket et samlet overblik over, hvilke faktorer, der spiller ind her, men det planlægges belyst i løbet af første halvdel af 2000 i forbindelse med et netop iværksat projekt. Det er dog en almindelig observation, at der sorteres bedre i villaområder end i områder domineret af etagebyggeri.

På samme måde vil beholdere, vogne samt andet udstyr, der benyttes til opbevaring og transport af affaldet, kunne have en betydning, hvis de materialer, der benyttes hertil, kan afgive miljøfremmede stoffer til affaldet. Det skønnes dog kun i meget begrænset omfang at være tilfældet for så vidt angår DEHP. Den mest oplagte risiko for afsmitning er fra køkkenaffaldsposerne, men almindelige polyethylenposer til dette formål er påvist, kun at have et meget lille indhold af DEHP. Noget større DEHP-indhold er der i plastindkøbsposer med farvetryk, som nogle steder accepteres.

Indsamlingsfrekvensen er en anden faktor, der kan have betydning. Nogle steder indsamles dagrenovation kun hver anden uge. Her er den mulige kontakttid mellem den organiske fraktion og materialer indeholdende DEHP altså dobbelt så lang, som de steder, hvor man indsamler hver uge. Der findes ingen undersøgelser, der belyser denne problematik, der må have størst betydning om sommeren, hvor temperaturerne er højest.

3.7.4 Forbehandlingssystemer og kvalitet

Tilsvarende indsamlingssystemerne har den forbehandling af affaldet, der sker på anlæggene inden den egentlige biologiske behandling, uden tvivl betydning for kvaliteten af slutproduktet.

På nogle anlæg sker der en neddeling af affaldet inden den biologiske proces iværksættes. Dette gøres for at fremme processen, men bevirker samtidig til en tættere kontakt mellem plast og andre materialer samt den biologiske fraktion, hvorved der kan ske øget afsmitning af DEHP til sidstnævnte.

Forsorteringen kan finde sted inden den biologiske proces, eller i visse tilfælde, efter en kortere forbehandling af affaldet. Den frasortering af emballage og andre fejlsorterede emner, der herved finder sted, har uden tvivl en betydelig, gunstig effekt på kvaliteten af slutproduktet fra affaldsbehandlingen.

Forbehandlingen ved den såkaldte "dewaster", der p.t. afprøves på biogasanlægget i Vaarst-Fjellerad, vil kun kunne bruges på biogasanlæg idet den genererer en meget våd og tæt organisk masse, der ikke er egnet som udgangspunkt for en komposeringsproces. Dewasterens effektivitet mht. nedbringelse af DEHP-niveauet i gødningsvæsken er endnu ikke dokumenteret, men forsøg, der bl.a. skal belyse dette pågår.

3.7.5 Muligheder for forbedring af kvalitet af gødningsprodukter fra biologisk affaldsbehandling

Der kan overordnet opstilles forskellige muligheder til forbedring af slutprodukterne fra biologisk affaldsbehandling på følgende fire niveauer:

• Produkt-/stofniveauet
• Indsamlingsniveauet
• Forbehandlingsniveauet
• Procesniveauet

Det øverste niveau vedrører udfasning af stoffer og produkter, der identificeres som problematiske i forhold til opnåelse af en acceptabel affaldskvalitet. Der er her tale om centrale tiltag, f.eks. til substitution af DEHP med mindre miljøbelastende stoffer i en række materialer og produkter, der er almindeligt forekommende i husholdningerne. Der er som led i den overordnede strategi på kemikalieområdet igangsat en handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af phthalater i blød plast, dette vil ikke blive berørt yderligere i det følgende.

Forbedringsmuligheder i indsamlingssystemet vurderes væsentligst at ligge i sorteringsvejledningerne og "håndhævelsen" af disse. Det er vigtigt at få identificeret de kategorier af produkter og materialer, der primært indvirker negativt på produktkvaliteten, men det er tilsvarende vigtigt, gennem forskellige former for kampagner over for borgeren at sikre en forståelse for, at vejledningerne efterleves i videst muligt omfang.

Udformningen af det fysiske indsamlingssystem har formodentlig i sig selv kun en ret marginal betydning for kvaliteten af slutproduktet. Der skal peges på den signalværdi, der kan ligge i kun at tillade særlige papirsposer til affaldet og som kan føre til større omtanke og omhyggelighed ved sorteringen i hjemmene.

Det er endvidere uklart, om og hvor meget faktorer som indsamlingsfrekvens og temperaturforhold i omgivelserne kan påvirke kvaliteten (gennem afgivelse af DEHP og andre stoffer fra f.eks. plast- og anden emballage til den organiske fraktion).

Med forbehold for den mulige betydning af en sådan "afsmitning" må det anses for sandsynligt, at en effektiv forsortering af affaldet før indfødning i procesanlægget vil kunne nedbringe indholdet af DEHP og andre stoffer i slutproduktet (kompost eller gødningsvæske) betydeligt. Det er dog for øjeblikket ikke muligt at udpege den/de, i denne sammenhæng, mest egnede sorteringssystem(er). Vanskeligheden består blandt andet i at sortere selektivt, således at man ikke får frasorteret så meget materiale (herunder en del af den organiske fraktion), at mængden af gødningsprodukt bliver for lille samtidig med, at man genererer et nyt affaldsprodukt, der kræver behandling.

Endelig kan der være nogle muligheder for kvalitetsforbedring i de egentlige procestekniske forhold samt den måde anlæggene drives på. Resultaterne fra undersøgelsen af de danske anlæg, der komposterer organisk dagrenovation /3/ indikerer, at procesfaktorer, såsom temperatur og beluftning ved optimering og god styring, kan give et bedre slutprodukt. Dette gælder muligvis især kompostering, hvor en god temperaturstyring og sikring af aerobe forhold vil kunne øge mulighederne for biologisk nedbrydning af DEHP, sådan at slutproduktet får en bedre kvalitet. Bioforgasning bygger i sig selv på anaerobe processer, der ikke giver gunstige betingelser for mikrobiel nedbrydning af f.eks. DEHP.