Stofkoncentrationer i regnbetingede udledninger fra fællessystemer

6. Sammenligning af danske og udenlandske undersøgelser

6.1 Variation af stationsmiddelkoncentrationer
6.2 Modeller til forklaring af variation under og mellem hændelser

6.1 Variation af stationsmiddelkoncentrationer

I figur 6.1 er opgivet variationsområdet af SMK-værdier for såvel de danske som de internationale undersøgelser. Generelt er variationsintervallerne mindre for de danske end for de internationale undersøgelser. Dette er forventeligt, idet der er forskelle på dimensioneringspraksis i de enkelte lande. I den amerikanske NURP undersøgelse er der målt meget lave N og P værdier, hvilket giver de lave minimumsværdier og dermed brede intervaller for disse to stoffer. Det bemærkes, at NURP-undersøgelsen er baseret på data fra separate regnvandssystemer med en væsentlig mængde fejltilslutninger af spildevands-stikledninger (Pitt, 1999), men at stationer med meget lave stofkoncentrationer ikke er medtaget i opgørelsen, se note til tabel 4.1. Det er dog vanskeligt at afgøre, hvor repræsentative disse data er for overvandskoncentrationer i danske fællessystemer.

Samlet må det konkluderes, at de danske tal og anbefalinger ligger indenfor de forventede værdier på baggrund af litteraturstudiet. Litteraturstudiet påpeger, at de danske data måske underestimerer de danske SMK-værdier, fordi alle måleoplande, bortset fra Hasseris, er små opstrøms beliggende oplande med stejle ledninger og dermed lav resuspension af materiale under regn, primært større partikler og "kloakhud". Dette kan muligvis være årsagen til, at de danske data for SS og COD ligger noget lavere end median-værdien for de udenlandske undersøgelser. Det må dog erindres, at de udenlandske undersøgelser typisk refererer totale stofkoncentrationer i overløbsvand med en betydelig andel af spildevand, og at direkte sammenligning derfor skal tolkes med forsigtighed.

Der er gennemført målinger af regnbetingede udledninger fra fællessystemer i flere oplande end de 6, der er omfattet af denne undersøgelse. Som eksempler kan nævnes Frejlev (12 hændelser) og Sulsted (9 hændelser) i Nordjylland (PH-Consult, 1994, 1998). Middelværdier for hhv. SS og COD er i figur 6.2 for disse to oplande sammenlignet med variationsområderne for de udenlandske og danske undersøgelser. I begge tilfælde er prøvetagningen foretaget i overløbet, men det vurderes, at opspædningsgraden er så stor, at dette kun har ringe betydning. Afløbssystemet i Frejlev ligger for en væsentlig del med et forholdsvist stort fald, hvilket giver sig udslag i de forholdsvis lave middelkoncentrationer. I Sulsted ligger afløbssystemet generelt med et forholdsvist ringe fald, hvilket giver sig udslag i højere middelkoncentrationer. Disse eksempler illustrerer betydningen af afløbssystemets karakteristika og understreger begrænsningen ved at tage udgangspunkt i typiske stofkoncentrationer ved beregnings af stofafstrømning fra afløbssystemer.

6.2 Modeller til forklaring af variation under og mellem hændelser

På baggrund af de danske data er udviklet simple regressionsbaserede modeller, der kan beskrive 20-50% af variationen af HMK. I amerikanske undersøgelser (Tasker & Driver, 1988; Driver & Tasker, 1990) er udviklet tilsvarende simple modeller, der kan beskrive en tilsvarende del af variationen i NURP materialet. Der er en så betydelig residual variation, at beregningsresultater baseret på disse modeller kun vil være en beskeden forbedring i forhold til at benytte typetal, når formålet er beregning af årsaflastninger på amts- eller landsbasis. Nedbørens regionale fordeling forventes at være mere betydningsfuld end den variation af SMK-værdier, der kan forklares af disse modeller.

Det er på baggrund af udenlandske data vist, at der for givne data fra fraktionerede prøver kan opbygges modeller for afstrømningen, der har en langt mindre residual variation for et givet opland (Hemain, 1986). Det forventes, at tilsvarende modeller kan opbygges baseret på de danske data, omend det ikke har været muligt inden for rammerne af dette projekt.