Stofkoncentrationer i regnbetingede udledninger fra fællessystemer

7. Konklusion og anbefaling

7.1 Brug af typetal
7.2 Typetal for danske forhold
7.3 Arealenhedstal for danske forhold

7.1 Brug af typetal

Betydning af nye måleoplande

Inddragelse af viden fra 3 nye danske måleoplande har fordoblet informationsgrundlaget men har ikke afgørende ændret ved de anbefalede typetal for afstrømningen fra typiske oplande. Der er derimod genereret en viden om, hvornår der er vigtige undtagelser fra de typiske oplande. De to vigtigste undtagelser er følgende:

1. I oplande med flade strækninger med dårligt vedligeholdte ledningsstrækninger og kendte sedimentationsproblemer kan stofkoncentrationerne være væsentlig højere end de normalt anvendte typetal.
2. Der sker væsentlige ændringer af koncentrationerne i overvandet mellem regnhændelser og i løbet af de enkelte regnhændelser.

Undtagelser fra de generelle typetal

Den første undtagelse er næppe overraskende og har i praksis begrænset indflydelse på beregninger i forbindelse med de nationale overvågningsprogrammer; der er andre usikkerheder og modelfejl, der kan medføre fejl af tilsvarende størrelsesorden.

Den anden undtagelse er mere kritisk. Den har betydning for hele konceptet bag beregningerne med typetal, bl.a. fordi antagelsen om opblandingsforhold i afløbssystemer, bygværker og bassiner bliver kritiske for beregninger af aflastede stofmængder. Derfor er der i nærværende bearbejdning for hver stoftype anbefalet flere typetal, afhængigt af problemstillingen og oplandets struktur.

Begge forhold er bekræftet af bearbejdningen af danske data samt den internationale litteratur på området.

Det er rimeligt at antage, at efterhånden som der bliver flere måleoplande, kan der udvikles en matrice med flere og flere sæt typetal. Matricen kan i værste fald blive af samme størrelsesorden som antallet af måleoplande, hvorved man i praksis har opgivet typetal som paradigme.

Nye målinger skal fokusere på afvigelser

Derfor bør eventuelle nye målinger være rettet mod muliggørelsen af et paradigmeskift for bestemmelse af overvandskoncentrationer. I nogle situationer, såsom amtskommunale og nationale overvågningsprogrammer, vil typetal være en passende detaljeringsgrad. I andre tilfælde, primært i forbindelse med valg mellem lokale rensetiltag og bassinudbygninger, kan en bedre beskrivelse af variationer af stofindholdet under afstrømningen føre til helt andre løsningstiltag som værende optimale, f.eks. bygværker og bassiner med renseeffekt.

7.2 Typetal for danske forhold

På baggrunden af bearbejdning af de danske måledata foreslås typiske hændelsesmiddelkoncentrationer som angivet i tabel 7.1. Der er ikke fundet anledning til at ændre disse tal på baggrund af den internationale litteratur.

I tabellen skelnes der mellem afløbssystemer med off-line volumen hhv. under og over 3-5 mm, således at de laveste koncentrationer optræder, når der er magasineringsvolumen tilstede. Dette skyldes, at der generelt er forhøjede koncentrationer i de første mm regnafstrømning, dvs. first flush. De lavere koncentrationer af COD for ekstrembelastninger skyldes samme effekt.

I forhold til de hidtidige typetal (Miljøstyrelsen, 1990b) er koncentrationerne af SS og COD for systemer uden magasineringsvolumen opjusteret en smule ved at inddrage de nye måleoplande. Der er ikke belæg for at ændre værdierne for N og P.

For oplande, hvor der er begrundet mistanke om sedimentationsproblemer, anbefales det på baggrund af rapportens detaljerede resultater at vurdere, om der skal anvendes højere typetal end angivet i tabellen.

7.3 Arealenhedstal for danske forhold

Regional variation af ekstremregn i Danmark

Den nyeste viden om regional variation af ekstremregn i Danmark (SVK, 1999) påpeger, at aflastninger fra afløbssystemer i store træk varierer regionalt svarende til variationen i årsmiddelnedbør. Årsmiddelnedbørens fordeling er vist i figur 7.1. Desuden er der en tendens til, at aflastningerne er kraftigere i Københavnsområdet end i resten af landet.

Den nye viden om regional variation af ekstremregn samt de reviderede typetal angivet i tabel 7.1 forhindrer fortsat anvendelse af de arealenhedstal, der blev opgivet i Miljøstyrelsen (1990b). For at illustrere betydningen af den nye viden er der beregnet nye arealenhedstal for 4 situationer: Et område i hhv. udenfor Københavnsområdet med hhv. lav og høj årsmiddelnedbør. Beregningerne er som tidligere gennemført ved hjælp af SAMBA-programmet, og der gennemført beregninger for 4 udvalgte regnserier fra Spildevandskomiteens regnmålersystem. Tabel 7.2 angiver de øvrige beregningsforudsætninger, som er uændrede i forhold til Miljøstyrelsen (1990b).

Opdatering af arealenhedstal

De beregnede arealenhedstal er angivet i tabel 7.3 – 7.6. Tabellerne kan benyttes til opgørelse af aflastninger fra et bygværk, hvorfra der ikke forefindes opstrøms bygværker og til opgørelse af den samlede aflastning fra et område, hvor afløbssystemet ikke har divergent afstrømning og hvor bygværkerne har en faldende hydraulisk kapacitet i nedstrøms retning.

Sammenligning med hidtidige arealenhedstal

I figur 7.2 er arealenhedstallene fra tabel 7.3 – 7.6 sammenlignet med de arealenhedstal, der hidtil har været benyttet (Miljøstyrelsen, 1990b), og som er baseret på Odense-regnserien. De brede intervaller skyldes variationer i observerede stofkoncentrationer mellem forskellige oplande, variationer i stofkoncentrationer afhængigt af det tilstedeværende magasineringsvolumen og den regionale variation af ekstremregnen.

Tabel 7.3 - Tabel 7.6      Se her...

Det ses, at der generelt er tale om større aflastede mængder af såvel volumen som stof. Dette er i overensstemmelse med amternes afrapportering for punktkilder (Miljøstyrelsen, 1999), hvor der er korrigeret for en generelt øget regnafstrømning sammenlignet med de hidtidige arealenhedstal.

Der gøres opmærksom på, at tabel 7.3 - 7.6 samt figur 7.2 illustrerer variationen i volumen- og stofafstrømning på landbasis grundet den regionale variation i nedbørsmønstret som angivet i (Spildevandskomiteen, 1999). Tabel 7.5 og 7.6 gælder specifikt for Københavnsområdet, mens tabel 7.3 og 7.4 gælder for resten af landet udenfor København.

Hver tabel er beregnet med udgangspunkt i en regnserie, der er vurderet repræsentativ for den pågældende region (København vest og øst hhv. resten af landet udenfor København) og årsmiddelnedbør. Det betyder i praksis, at kun tabel 7.4 (årsmiddelnedbør=800 mm) er relevant for Jylland, hvor årsmiddelnedbøren jf. figur 7.1 varierer mellem 600 og 900 mm. Tabellerne kan altså kun skønsmæssigt bruges til at angive aflastninger på vilkårlige lokaliteter i Danmark. Det er muligt at etablere lettilgængelige regneark til mere præcis beregning af aflastninger på enhver lokalitet i Danmark, men det vil som antydet i afsnit 8.1 kræve yderligere databearbejdning.