Kortlægning af substitutionsmuligheder inden for maling/lakfjernere

3. Forbrug af kemiske maling-/lak-fjernere i Danmark

3.1 Forbrug af kemiske maling-/lakfjernere i Danmark
3.2 Forbrugsmønster
3.3 Udviklingstendenser

3.1 Forbrug af kemiske maling-/lakfjernere i Danmark

Forbruget af maling-/lakfjernere i Danmark kan kun anslås med stor usikkerhed. Dette hænger bl.a. sammen med, at der en glidende overgang mellem opløsningsmidler og maling-/lakfjernere, således at maling/lakfjernere også kan være registreret som opløsningsmidler. Omvendt gælder, at produkter, som bliver registreret som maling-/lakfjernere ofte anvendes til andre funktioner, som f.eks. natriumhydroxid, der ofte anvendes til afrensning/rengøring.

Samlet forbrug

Det samlede forbrug i slutningen af 1990´erne skal her estimeres til 100-200 tons pr. år. Dette estimat bygger på følgende overvejelser:

I 1995 blev mængden af dichlormethan i maling-/lakfjernere af markedsaktører vurderet til at udgøre 110 tons/år (Maag, 1998). Mængden er givetvis mindre i dag, men som et konservativt estimat baseres de økonomiske beregninger i dette projekt på den antagelse, at det årlige forbrug af dichlormethan i maling-/lakfjerner vedblivende udgør ca. 110 tons.

Hertil kommer forbruget af andre typer maling-/lakfjernere. Dette forbrug vurderes af primære producenter, der ikke leverer direkte til brugere, som stigende og er på et niveau på ikke under 250 tons/år. Dette forbrug omfatter dog udover egentlige maling-/lakfjernere også produkter til erhvervsmæssig fjernelse af graffiti samt afrensning af metalemner i den grafiske branche og i jern og metalindustrien. Baseret på oplysninger fra producenterne skønnes at forbruget til fjernelse af maling/lak og graffiti i alt udgør 100-150 tons, hvilket er i overensstemmelse med, at markedsaktører i dag anslår forbruget til fjernelse af graffiti til 10-50 tons.

Dette kan igen sammenholdes med, at PD sidst i 1998 efter opdatering af de indberettede oplysninger har opgjort det samlede salg af registrerede maling-/lakfjernere i Danmark til ca. 160 tons pr. år. Det skal i denne forbindelse betones, at dette tal kun dækker de registrerede produkter. Det vurderes, at der anvendes en mindre mængde ikke-registrringspligtige produkter og at der er en glidende overgang til graffitifjernere, hvoraf en del anvendes til at fjerne maling/lak.

Markedsaktører anser omsætningen af graffitefjernere for stigende, men PD's data viser en nedgang i omsætningen. Årsagen til dette er, at størstedelen af graffitifjernerne ikke er omfattet af krav om registrering i produktregistret, der kun indeholder oplysning om stoffer/produkter, der udfra farebegreberne hos Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen opfattes som farlige.

Anvendte kemiske stoffer

PD's opgørelse viser i øvrigt, at der p.t. er registreret 85 kemiske produkter af typen maling-/lakfjernere i det danske Produktregister. Disse kemiske produkter indeholder 65 forskellige kemiske stoffer, der ikke er omfattet af fortrolighedskrav. Lægges hertil de stoffer, som er omfattet af fortrolighed, bliver det samlede antal stoffer 168 i maling-/lakfjernere.

For at identificere de væsentligste aktivstoffer er der i registeret gennemført søgninger udfra de kriterier, at

• Det kemiske stof indgår i mere end 10 produkter
• Det kemiske stof er registreret i en samlet mængde på mere end 10 tons.

Af hensyn til fortrolighed er der i produktregisterets søgninger dog kun medtaget kemiske stoffer, der indgår i mere end 3 kemiske produkter.

Resultatet af søgningerne fremgår af tabel 3.1. Det bemærkes, at der i adskillige maling-/lakfjernere indgår flere aktivstoffer, selvom deres funktion kan være forskellig.

I bilag 1 er typiske stoffer i registrerede maling-/lakfjernere listet efter deres CAS nummer. Tilsvarende beskriver bilag 5 typiske stoffer i registrerede graffitifjernere. I begge bilag er angivet, hvilke lister hos Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet stofferne optræder på. Det skal i den forbindelse betones at disse lister er dynamiske og må forventes at ændre indhold efterhånden som ny viden opstår. At et stof ikke er opført på en liste betyder således ikke, at det i fremtiden ikke vil blive det.

Stofferne i bilag 1 er ikke i alle tilfælde direkte aktivstoffer i maling-/lakprodukter, men traditionelle ingredienser og er for de flestes vedkommende opført på en eller flere lister over stoffer, der opfattes som problematiske.

Som det fremgår af tabel 3.1 er det dominerende aktivstof stadig dichlormethan, mens det næst mest anvendte er 1-Methyl-2-pyrrolidon. Der må dog sættes spørgsmålstegn ved, om f.eks. det registrerede forbrug af natriumhydroxid er dækkende for det faktiske forbrug og især forbruget til erhvervsmæssig anvendelse.

3.2 Forbrugsmønster

Fordelingen af forbruget af maling-/lakfjernere mellem private og erhvervsmæssige formål kan kun skønnes med usikkerhed. De bedste oplysninger foreligger for produkter baseret på dichlormethan og beskrivelsen i det følgende vil af denne årsag især fokusere på dichlormethan.

For dichlormethan er fordelingen anslået som angivet i tabel 3.2. Når privat og håndværksmæssig brug er slået sammen beror dette på, at det er vanskeligt at trække en klar grænse, idet både private og mindre håndværkere køber maling-/lakfjerner i byggemarkeder og farvehandlere.

De relevante produkter til privat og håndværksmæssig brug sælges i små mængder, typisk 1 liter eller derunder. Størstedelen af salget går ifølge leverandører til private via byggemarkeder og farvehandlere. Der sælges dog også en del til professionelle, typisk bygningsmalere og autolakerere. (Maag, 1998).

Et enkelt af produkterne, der sælges i små mængder, er en væske, der påføres med spray, mens de øvrige er pasta-produkter, hvor dichlormethan er blandet med voks eller paraffiner. Pasta-konsistensen letter håndteringen af produktet ved brugen og forsinker fordampningen af dichlormethan, så den kan virke i længere tid på den lak eller maling, der skal fjernes. Lakfjerneren sprayes, henholdsvis smøres på, og virker et stykke tid, hvorefter den løsnede maling skrabes af med en spartel eller lignende. Det typiske indhold af dichlormethan ligger ifølge produktdatablade i intervallet 70-90 vægt-%.

Af det angivne forbrug af maling-/lakfjernere med dichlormethan (32-47 tons, jf. tabel 3.2) var en mængde svarende til ca. 5 tons dichlormethan produceret i Danmark, mens resten var importeret fra Tyskland og England. Produktionen i Danmark ophørte i 1996. I dag skønnes det, at 70-90% af salget går til private.

Tabel 3.2
Forbrug af dichlormethan i maling- og lakfjernere i 1995 (tons/år) (Maag, 1998).

De industrielle maling-/lakfjernere er letflydende. Ifølge (Maag, 1998) anvendes de især til rensning af udstyr til lakering, så som ophængningskroge og -kæder samt sprøjtepistoler. Derudover kan den anvendes til fjernelse af lak og maling på fejlsprøjtede emner m.m.

Det lakerede emne nedsænkes i et kar med den dichlormethanholdige lakfjerner, indtil lakken har sluppet emnet helt. Ovenpå lakfjerneren ligger typisk et lag vand (5-10 cm), en såkaldt "vandspærre", der nedsætter fordampningen af dichlormethan en del (dichlormethans massefylde er 1,33 kg/l, dvs. større end massefylden for vand). (Maag, 1998).

Der sker trods vandspærren en vis fordampning af dichlormethan, ligesom noget også vil følge med de afrensede emner og lakrester op af badet og fordampe. Der efterfyldes derfor løbende med ny lakfjerner. Ifølge en leverandør har brugerne ikke destillationsanlæg til genvinding af dichlormethanen i restslammet. Sådanne anlæg angives at være for dyre i forhold til, hvad der kan spares af dichlormethan.

Koncentrationen af dichlormethan i disse produkter anslås til gennemsnitligt at ligge i intervallet 70-95% ud fra produktdatablade og øvrige leverandøroplysninger (Maag, 1998). Af det angivne forbrug af maling-/lakfjernere (56-62 tons, jf. tabel 3.2) blev en mængde svarende til 41-45 tons dichlormethan/år fremstillet i Danmark ud fra importeret dichlormethan. (Maag, 1998).

Andre aktivstoffer

Enkelte leverandører af produkter baseret på diestre af syrer anslår salget af disse produkter til at fordele sig med 1/3 til private og 2/3 til professionelle, hvor de mest betydende vil være graffitifjernere og produkter til trykfarveindustrien, hvor diestre af syrer kan benyttes til rengøring af værktøjer.

Leverandører af egentlige graffitifjernere udtrykker, at de sælger 100% til professionelle brugere.

Ifølge Produktregisterets oplysninger om forbrug af maling-/lakfjernere fordelt på brancher efter Danmarks Statistiks NACE-koder er de vigtigste aftagere i prioriteret rækkefølge som følger:

Her må antages, at "Private husholdninger med ansat medhjælp" primært dækker over privat forbrug, idet PD ikke har nogen kode for privat forbrug alene.

Til sammenligning finder det største forbrug af graffitifjernere i følge Produktregisteret sted hos brancherne:

Udover at malerforretninger således generelt har en vigtig placering hvad angår salget af maling-/lakfjernere må konkluderes, at det ikke med sikkerhed er muligt at angive, hvor meget der aftages af private henholdsvis professionelle, bl.a. fordi malerforretninger sælger til begge kundegrupper.

Som et bedste skøn baseret på den foreliggende viden skal vurderes, at forbruget af maling-/lakfjernere generelt fordeler sig med 1/3 til private og 2/3 til professionelle brugere.

3.3 Udviklingstendenser

Den generelle tendens for kemiske maling-/fjernere er, at forbruget har været faldende gennem en årrække. Som eksempel kan peges på erfaringerne hos FDLF, hvor de største medlemmer af FDLF udtrykker, at der blandt deres medlemmer nu ikke er nogen betydende omsætning af maling-/lakfjernere. Enkelte har angivet en omsætning af disse produkter i hele Norden på 4-5 tons. Disse markedsaktører vurderer, at denne omsætning fordeler sig ligeligt mellem private og professionelle brugere.

Som det fremgår af Figur 1 er der sket en markant udvikling i salget fra medlemmer af FDLF, hvor de private forbrugere skønsmæssigt i starten af 1990'erne aftog noget nær hele salget fra medlemmer af FDLF. Figuren illustrerer således FDLF's indberetninger til Miljøstyrelsen af det årlige slag af visse opløsningsmidler til private forbrugere - et salg der i dag vurderes til at være nul.

Dette billede svarer til erfaringerne fra Produktregisteret i forbindelse med den opdatering af oplysningerne om registrerede mængder af kemiske maling-/lakfjernere, der er foretaget som led i dette projekt. Ved opdateringen blev der indhentet salgstal for 1997 for alle registrerede maling-/lakfjernere.

Før opdateringen var der hos PD registreret 370 tons aktive maling-/lakfjernere - denne mængde blev ved opdateringen reduceret til ca. 160 tons. Hertil kommer et antal produkter, der ifølge PD er udgået af brug og således inaktive, svarende til en mængde på 458 tons.

Siden 1995 har tendensen været, at en brugen af dichlormethan i bl.a. maling-/lakfjernere er delvist substitueret, mens brugen af kemiske maling-/lakfjernere vurderes at være uændret. Enkelte leverandører af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere til bl.a. autolakker supplerer oplysningerne i Figur 1 med at betegne det nuværende marked som vigende og mindre end 40 tons i alt pr. år. Visse leverandører af dichlormethanholdige produkter har inden for de sidste 3 år helt stoppet salget af maling-/lakfjernere.

Den industrielle anvendelse af kemiske maling-/lakfjernere til rensning af værktøjer som f.eks. kroge fra malekabiner er dog for nedadgående, idet dele af industrien nu fortrækker at foretage en del af denne rensning via pyrolyse og outsourcing af hele arbejdet med at fjerne maling/lak på især ophængningskroge. Det er imidlertid primært én virksomhed, der foretager pyrolyse i den vestlige del af Danmark, hvilket i dag giver visse praktiske begrænsninger for i hvilket omfang kemiske maling-/lakfjernere kan erstattes med denne proces.

Markedet for dichlormethanfrie maling-/lakfjerner domineres i øjeblikket af produkter baseret på N-methyl-pyrrolidon, diestre af syrer og 2-(2-butoxyethoxy)ethanol, og N-methyl-pyrrolidon er generelt det kemiske alternativ, der er mest erfaring med til erstatning af dichlormethan i maling-/lakfjernere.

.