Kortlægning af substitutionsmuligheder inden for maling/lakfjernere

2.  Kemiske maling-/lakfjernere

2.1 Definition af kemiske maling-/lakfjernere
2.2 Kemisk baggrund for fjernelse af maling/lak

2.1 Definition af kemiske maling-/lakfjernere

I det følgende anvendes definitionen af maling-/lakfjernere fra Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet (PD). Definitionen lyder som følger:

Maling-/lakfjernere er produkter, der benyttes til fjernelse af udhærdet maling og ikke til afvaskning/fjernelse af malingpletter eller penselvask.

Definitionen omfatter således heller ikke graffitifjernere, der i dette projekt er behandlet selvstændigt udfra selvstændige søgninger i produktregistret og indgår således selvstændigt i dette projekts mængdeopgørelser. Årsagen til at de er behandlet skyldes, at recepterne for graffitifjernerne indeholder stoffer, der vurderes at kunne anvendes i forbindelse med udvikling af maling-/lakfjernere uden dichlormethan. I bilag 5 er der således til inspiration for produktudviklere oplistet en række stoffer, der indgår i registrerede graffitifjernere.

Det skal i denne forbindelse betones, at langt de fleste graffitifjernere ikke er omfattet af registreringspligt og stofferne heri er således ikke nødvendigvis omfattet af bilag 5.

Det skal ligeledes betones at der er en glidende overgang mellem opløsningsmidler og maling-/lakfjernere, og det må derfor antages, at nogle maling/lakfjernere er registreret som opløsningsmidler hos PD.

2.2 Kemisk baggrund for fjernelse af maling/lak

Der eksisterer mange teorier om de kemiske mekanismer bag fjernelse af maling/lak. Det har været fremført, at aktivstofferne i maling-/lakfjernere tager del i en kemisk nedbrydning af maling/lak og derved omdannes under reaktionen. Der eksisterer imidlertid ikke tilstrækkelig dokumentation for denne teori.

Erfaringsmæssigt spiller opløselighedsparametre en central rolle ved valg af et passende aktivstof til fjernelse af en bestemt type maling/lak med en velkendt binder. Den udokumenterede teori i denne forbindelse er, at aktivstoffet muligvis reagerer med binderen i malingen/lakken, hvorved selve malingen kvælder (svulmer op). Normalt vil aktivstoffet ikke blive omdannet under processen, hvilket især gælder for dichlormethan, men hvorvidt alternative aktivstoffer som diestre af syrer omdannes ved processen er uafklaret.

Om der er tale om en kemisk reaktion kan diskuteres, idet der ikke altid er tale om etablering eller nedbrydning af egentlige kemiske bindinger. Til tider er der tale om etablering, til andre tider nedbrydning af bindinger, der ikke klart kan defineres som kemiske, men som en form for blødgøring, der i branchen betegnes som kvældning. (Wallström, 1998).

For at dæmpe afdampningen og for at øge virkningstiden produceres de fleste maling-/lakfjernere som pastaer.

Den klassiske kemiske fjernelse af maling/lak inddeles sædvanligvis i 2 forskellige typer.

Basisk fjernelse

Den første type er er en egentlig kemisk reaktion, hvor basers evne til at angribe malingens esterbindinger udnyttes. Denne proces er illustreret i nedenstående reaktionsligning.

Ved reaktionen ødelægges malingens polymerstruktur, og den kan herefter skrabes af. Der er således tale om en egentlig kemisk omdannelse.

Kvældning

Den anden type kemisk fjernelse er ikke en egentlig kemisk reaktion men en blødgøring, hvor aktivstofferne i maling-/lak-fjernerne fungerer som blødgørere, hvilket vil sige, at de optræder som inerte stoffer, der etablerer en fysisk og ikke en kemisk binding til polymeren, der herved får et større volumen (Wallström, 1998).

Det synlige resultat af processen er, at malingen kvælder (svulmer op) og kan herefter skrabes af. De indgående stoffer bliver således ikke omdannet.

Spektret af malingstyper er meget bredt. Til de forskellig malinger anvendes opløsningsmidler med en effektivitet, der er optimal til den pågældende maling.

Effektiviteten kan reguleres med temperaturen og ved tilsætning af en række stoffer med forskellige kemiske funktioner. Der kan i denne forbindelse f.eks. være tale om aktivatorer, befugtningsmidler, fordampningshæmmere, korrosionshæmmere og/eller fortykningsmidler. (Ullmann, 1998).

Kemisk fjernelse af maling/lak har en række tekniske fordele, idet denne fjernelsesmetode kan anvendes til stort set alle typer maling på alle typer geometriske former af overflader og varmefølsomme overflader. Af tekniske ulemper kan især fremhæves den relativt lange virkningstids og eventuelle påvirkning af emnets overflade. (Ullmann, 1998).

Generelt er virkningstiden i praksis for maling-/lakfjernere med lavt kogepunkt baseret på f.eks. dichlormethan ca. 10 min. Tilsvarende er virkningstiden for erstatningsstoffer med højere kogepunkt 1-1,5 timer for en-komponent malinger og 6-7 timer for to-komponent malinger. (Bøgeholm,1998). I laboratorietest opnås kortere virkningstider (se tabel 4.3).

Metoderne til kemisk fjernelse af maling/lak uden brug af dichlormethan er traditionelt blevet inddelt på følgende måde:

1) Varme alkaliske bade.

2) Neutrale maling-/lakfjernere.

3) Sure maling-/lakfjernere. (Ullmann, 1998).

Udviklingstendenser

Udviklingen af nye kemiske maling-/lakfjernere foregår især indenfor gruppe 2. Alle nye formuleringer, som har været tilgængelige for dette projekt, vil kunne kategoriseres i gruppe 2. I det følgende er der således sat fokus på denne gruppe.