Kortlægning af substitutionsmuligheder inden for maling/lakfjernere 1. Indledning1.1 Baggrund
1.1 BaggrundMange maling- og lakfjernere er i dag baseret på aktivstoffer som dichlormethan og andre opløsningsmidler, der anses for uønskede udfra sundhedsmæssige og/eller miljømæssige hensyn. I 1989 indgik Miljøstyrelsen en frivillig aftale med Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri (FDLF) om begrænsning af forbruget af opløsningsmiddelholdige produkter inden for områderne malingfjernere, kontaktlime, loft- og vægmalinger samt gulvlakker. Forbruget af disse produkter i perioden 1989-92 har i denne forbindelse været overvåget og har udviklet sig tilfredsstillende, således at yderligere regulering af forbruget ikke har været nødvendigt. FDLF har på baggrund af dette internt besluttet at stoppe importen af maling-/lakfjernere med dichlormethan. Af en netop afsluttet massetrømsanalyse for dichlormethan mv. (Maag, 1998) fremgår det, at ca. 20 % af dichlormethanforbruget eller ca. 100 tons/år går til maling- og lakfjernere. Størsteparten af det øvrige forbrug går til forskellige industrielle formål. Maling- og lakfjernere er den dominerende anvendelse med hensyn til eksponering af almindelige forbrugere med dichlormethan. Dichlormethan er mistænkt for at være kræftfremkaldende og derfor medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Der er således behov for at kunne anvise alternativer til dichlormethan i maling-/lakfjernere. I Frankrig må maling-/lakfjernere, der indeholder mere end 0,5% dichlormethan, ikke sælges til privat brug. Til erhvervsmæssig brug må der stadig anvendes maling-/lakfjernere, der indeholder dichlormethan. Som aktivstof i maling- og lakfjernere er dichlormethan fordelagtig ved at være hurtigtvirkende og effektiv over for et bredt udvalg af de almindelige lakker og malinger. Der findes andre kemiske maling- og lakfjernere i handelen. Disse er ofte baseret på N-methyl-pyrrolidon i kombination med andre opløsningsmidler såsom ketoner (acetone) og estre (amylacetat) samt gamma-butyrolacton. Herudover findes alkaliske lakfjernere og lakfjernere baseret på vegetabilske olier. Hertil kommer traditionelle metoder som f.eks. afbrænding, slibning og sandblæsning. Inden for grafittifjernere anvendes der aktivstoffer, der med stor sandsynlighed kan anvendes til fjernelse af traditionel maling/lak - relevante stoffer er samlet i bilag 5, der således er en inspirationskilde for produktudviklere Sammensætningen af maling-/lakprodukterne varierer således, og flere af de indgående stoffer er på listen over uønskede stoffer. 1.2 Projektets formålProjektets formål er at afklare, i hvilket omfang dichlormethan og andre miljø- eller sundhedsskadelige stoffer i maling- og lakfjernere kan erstattes med mindre miljø- og sundhedsbelastende stoffer eller af andre ikke kemiske metoder til fjernelse af maling/lak. Projektet formål er tillige at vurdere de tekniske og økonomiske konsekvenser af en sådan substitution. Projektet skal desuden danne baggrund for en formidling af de miljø- og sundhedsmæssigt bedste maling-/lakfjernere til såvel producenter, importører og brugere (professionelle og private) af maling-/lakfjernere. 1.3 MetodeMed udgangspunktet i massestrømsanalysen for chlorerede opløsningsmidler (Maag, 1998) er der gennemført en overordnet kortlægning af mulige kemiske aktivstoffer og metoder til fjernelse af maling/lak. Denne kortlægning er gennemført via kontakter til markedsaktører suppleret med en søgning i det danske produktregister, der er et fælles register for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen, I produktregistret er indhentet data vedrørende registrerede forbrugsmængder og anvendelsesområder for maling-/lakfjernere. Produktoplysninger i registret indsamles i forbindelse med lovhjemlede anmeldeordninger til Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen samt i forbindelse med forskellige kortlægningsundersøgelser og frivillige anmeldelser. For obligatorisk anmeldte produkter har anmelderen ifølge lovgivningen pligt til at meddele registret ændringer i de registrerede oplysninger. Registrets erfaringer viser dog, at ikke alle anmeldere overholder denne ajourføringspligt. Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet har derfor i forbindelse med denne undersøgelse ajourført oplysningerne for maling-/lakfjerner og graffitifjernere ved henvendelse til de enkelte anmeldere. Oplysningerne i produktregistret skal behandles med fortrolighed, således at disse ikke kan føres tilbage til den enkelte anmelder. Det betyder, at oplysninger om stoffer, der indgår i to eller et produkt, kun må offentliggøres, hvis de fremgår af produktets datablad/brugsanvisning. I forbindelse med oplysningerne i produktregistret er det vigtigt at betone, at disse kun dækker de kemiske stoffer/produkter, der ud fra farebegrebene hos enten Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen er omfattet af krav om anmeldelse. Inden for graffitifjernere er de fleste produkter ikke omfattet af krav om registrering, hvilket er klart mindre omfattende hos de egentlige maling-/lakfjernere, men det kan ikke udelukkes, at der anvendes maling-/lakfjerner, der ikke er registrerede i produktregistret. De mest oplagte stoffer og processer er underkastet en kvalitativ risikovurdering med udgangspunktet i EU-kommissionens direktiv om risikovurdering af farlige stoffer (93/67/EØF). Risikovurderingen suppleres af en økonomisk vurdering af de kemiske og mekaniske metoder, der vurderes som teknisk mulige. Resultaterne af risikovurderingen og den økonomiske vurdering sammenfattes i en oplistning af mulige alternativer til dichlormethan til fjernelse af maling/lak i de mest betydende situationer. Rapporten er udarbejdet af COWI, Rådgivende Ingeniører ved:
1.4 StyregruppeProjektets styregruppe har været:
1.5 Læsevejledning1.5.1 ReferencerneI det følgende anvendes et referencesystem, der markeres med (.....,.....) og som er skrevet helt ud i referencelisten. Placeres (....,.) før et punktum dækker referenceoplysningen i den pågældende sætning. Er (.....) placeret efter et punktum, dækker den hele det foregående afsnit. En stor del af datagrundlaget er indhentet via personlige kontakter til markedsaktører, der ikke ønsker, at deres data kan relateres til deres virksomhed. Der er derfor til disse oplysninger benyttet et skjult referencesystem, der kan aktiveres med henblik på at verificere oplysninger. 1.5.2 Beskrivelse af de enkelte kapitlerDe enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. For at opnå et overordnet overblik kan kapitlerne med fordel læses sammenhængende Kapitel 4 Dette kapitel definerer begrebet maling-/lakfjernere og illustrerer den kemiske baggrund for fjernelse af maling/lak. Kapitlet kan således sammen med kapitel 6 og bilagene 1, 2 og 5 inspirere til, hvordan substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere kan gennemføres. Kapitel 5 I kapitel 5 beskrives forbruget af kemiske maling-/lakfjerner med fokus på udviklingen i denne i de senere år. Udviklingstendenser i forbruget anskueliggøres ligeledes. Kapitel 6 Kapitel 6 supplerer kapitel 4 med kortlægning af alternative metoder til kemisk fjernelse af maling/lak. De kemiske og mekaniske alternativer til dichlormethan beskrives. Kapitel 7 Miljø og sundhedsvurderingen af de alternative mekaniske og kemiske fjernelsesmetoder er samlet i kapitel 7. Udgangspunktet for vurderingerne er EU's koncept for risikovurdering af kemikalier (TGD). TGD anvendes kvalitativt på begge typer af fjernelsesmetoder. På denne måde kan de miljø og sundhedsmæssige profiler af de mekaniske og kemiske fjernelsesmetoder på et overordnet niveau sammenlignes. De alternative mekaniske metoder underkastes en kvalitativ vurdering af deres mulige påvirkninger af sundhed og miljø. De alternative kemiske metoders aktivstoffer underkastes den samme kvalitative vurdering suppleret med en mere kvantitativ vurdering efter følgende struktur: Øvrige anvendelser, regulering, skæbne, økotoksikologiske data, miljøvurdering, eksponering af mennesker, toksikologiske data, sundhedsvurdering. Miljø- og sundhedsvurderingen af hver enkel stof kan læses uafhængigt af hinanden. Der forekommer derfor en del gentagelser, der ved vurdering af et enkel stof er nødvendig. Den miljø- og sundhedsmæssige mest hensigtsmæssige brug af de mekaniske metoder beskrives ligeledes. Vurderingen sammenfattes til sidst i kapitlet, hvor de enkelte metoder ud fra en kvalitativ vurdering placeres i en af TGD's tre grupper, der afspejler behovet for yderligere information, inden brugen af stofferne/metoderne reguleres yderligere. Kapitel 8 Med baggrund i de tidligere kapitler opstilles i dette kapitel et scenarium for, hvordan brugen af dichlormethan til fjernelses af maling/lak teknisk set kan substitueres 100% af metoder, der udfra en miljø- og sundhedsvurdering kan accepteres. Med udgangspunkt i dette scenarium gennemføres en økonomisk vurdering af konsekvenserne af en komplet substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere. Omkostningerne ved substitution af dichlormethan til fjernelse af maling/lak i relevante situationer er beregnet. Disse beregninger er samlet til i en vurdering af de samlede omkostninger. Kapitlet afsluttes med en estimering af størrelsen af en afgift, der vil kunne drive udviklingen mod en total substitution af dichlormethan til fjernelse af maling/lak. Kapitel 9 På baggrund af de tidligere kapitler samles i kapitel 9 de konklusioner, som projektet giver anledning til. Ordliste Udvalgte fagudtryk og forkortelser er samlet og forklaret i rapportens ordliste i bilag 6. De kontaktede myndigheder, organisationer og virksomheder er oplistet efter ordlisten. Referencer Rapporten afsluttes med en oplistning af de referencer, der er anvendt i rapportens tekst.
|
|||