Kortlægning af substitutionsmuligheder inden for maling/lakfjernere

6. Økonomiske konsekvenser af substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere

6.1 Indledning
6.2 Substitutionsscenarium
6.3 Metode til økonomisk konsekvensvurdering
6.4 Identifikation af vigtige anvendelser og substitutionsmuligheder
6.4.1 Anvendelsesområder
6.5 Substitutionsmønster
6.5.1 Mængder dichlormethan substitueret
6.6 Gennemgang af anvendelser for maling-/lakfjernere
6.6.1 Maling af enhver art på træ
6.6.2 Renovering af husfacader
6.6.3 Graffiti
6.6.4 Ophængningskroge fra industrielle malekabiner
6.6.5 Værktøj, industrielle malekabiner
6.7 Samlet vurdering af økonomiske konsekvenser
6.7.1 Vurdering af samlede substitutionsomkostninger
6.7.2 Vurdering af styringsinstrumenter

6.1 Indledning

Selvom de fleste professionelle malere i dag er gået bort fra brugen af maling-/lak-fjernere baseret på dichlormethan, anvendes disse stadig i et vist omfang af private brugere og håndværkere samt inden for visse dele af industrien.

Som tidligere set findes der en række alternativer til maling-/lakfjernere baseret på dichlormethan. Substitutionsmulighederne afhænger i høj grad af, hvilket anvendelsesområde man betragter. Generelt vurderes disse dog at være gode.

En sådan substitution af maling-/lakfjernere baseret på dichlormethan forventes at få økonomiske konsekvenser for brugerne af disse produkter. I denne vurdering er omkostningerne ved brug af alternative metoder sat i forhold til omkostningerne ved brug af dichlormethan. Det er gjort for at synliggøre meromkostningerne, der er forbundet med substitutionen. Formålet med denne analyse er således at vurdere de totale meromkostninger for brugerne ved, at de skal anvende andre metoder til fjernelse af maling/lak. Endvidere vurderes perspektiverne for at anvende en forhøjet afgift på dichlormethan som middel til at eliminere brugen heraf.

Analysen indeholder ikke en vurdering af de økonomiske benefits ved en mindskelse af forbruget af dichlormethan. En sådan vurdering ville kræve en større viden om dosis-respons sammenhængen mellem brugen af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere og forekomsten af eksempelvis kræfttilfælde som følge heraf, hvilket ligger uden for dette projekts rammer. Dette betyder, at kun omkostningssiden ved substitution af de pågældende maling-/lakfjernere medtages i beregningerne.

6.2 Substitutionsscenarium

Med baggrund i de forrige kapitler er i det følgende opstillet et scenarium for, hvordan dichlormethan kan erstattes af en kombination af mekaniske og kemiske metoder til fjernelse af maling/lak. Dette er som nævnt nødvendigt for at få et referenceniveau for de økonomiske beregninger.

I tabel 6.1 er opstillet en fordeling af, hvordan brugen af dichlormethan til fjernelse af maling/lak på forskellige emner forventes at kunne substitueres af alternative metoder/kemiske stoffer. Værdierne i de enkelte celler angiver således hvor stor en del af dichlormethan, der kan erstattes af alternative fjernelsemetoder.

Scenariet bygger på, hvad markedsaktører opfatter er som teknisk muligt. Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i dette scenarium og giver forslag til, hvordan det eventuelt bør ændres.

6.3 Metode til økonomisk konsekvensvurdering

Beregningen af de økonomiske konsekvenser tager udgangspunkt i en kortlægning af det nuværende forbrugsmønster fordelt på anvendelsesområder, samt en identifikation af alle relevante alternative metoder til fjernelse af maling og lak inden for de anvendelsesområder, hvor der i dag anvendes dichlormethanholdige produkter. Desuden er der udarbejdet en vurdering af det forventede substitutionsmønster inden for hvert anvendelsesområde ved en eliminering af brugen af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere.

Ud fra denne kortlægning er det vurderet hvilke alternative metoder, der især er relevante inden for hvert anvendelsesområde. De efterfølgende omkostningsberegninger fokuserer på disse vigtigste alternative metoder/-anvendelsesområder.

Meromkostningerne ved substitution er estimeret ved at identificere og kvantificere de forskellige omkostningskomponenter ved brug af dichlormethan samt for de mest relevante alternative metoder. Dernæst er omkostningerne ved alternativerne beregnet som en enhedsomkostning, dvs. omkostningen pr. kg substitueret dichlormethan.

På baggrund af dette er de totale omkostninger beregnet ved en eliminering af brugen af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere. Dernæst er det beregnet, hvilken størrelsesorden en afgift må have, for at brugerne kan forventes at vælge andre metoder end maling-/lakfjernere med dichlormethan.

Beregningsgangen er illustreret i figuren nedenfor:

6.4 Identifikation af vigtige anvendelser og substitutionsmuligheder

I det følgende er der givet et skøn over brugen af dichlormethan-holdige maling-/lakfjernere fordelt på anvendelsesområder. Endvidere er der givet et skøn over substitutionsmønsteret inden for hvert anvendelsesområde. Ud fra dette er i afsnit 8.2 det forventede substitutionsmønster for dichlormethan kortlagt.

6.4.1 Anvendelsesområder

Maling- og lakfjernere med dichlormethan har forskellige anvendelsesområder, der som tidligere nævnt afhænger af typen af maling/lak som skal fjernes samt af hvilket underlag der betragtes. Anvendelsen af maling-/lakfjernere med dichlormethan kan opdeles på følgende anvendelsesområder:

1. Maling af enhver art på træ
2. Renovering af husfacader
3. Graffiti
4. Ophængningskroge fra industrielle malekabiner
5. Værktøj fra industrielle malekabiner.

Mens anvendelsesområde 1 dækker både privat og erhvervsmæssig anvendelse af dichlormethan, er der for de resterende områder stort set kun tale om erhvervsmæssig brug. Mange professionelle malere benytter i dag alternative metoder til fjernelse af maling, men dichlormethanprodukter bruges stadig i et vist omfang blandt private forbrugere samt inden for industrien til diverse renseprocesser i forbindelse med især malekabiner.

Som tidligere nævnt skønnes forbruget af dichlormethan i maling-/lakfjernere til ca. 110 tons om året (Maag, 1998). Tabel 6.2 giver et skøn over forbrugets fordeling på anvendelsesområder. Omkring 35% af forbruget vurderes at ligge inden for anvendelsesområde 1, hvor privat brug udgør 20% og erhvervsmæssig brug 15%. De resterende 65% er fordelt med 5% inden for anvendelsesområde 2, 10% inden for område 3, 25% inden for anvendelsesområde 4 og de sidste 25% inden for anvendelsesområde 5.

6.5 Substitutionsmønster

Der findes normalt flere substitutionsmuligheder, såvel kemiske som andre metoder, inden for hvert anvendelsesområde. Den samlede liste af alternativer til den økonomiske vurdering inddeles i det følgende i ti alternativer:

Kemisk alternativ

1. Basisk fjernelse
2. Ultralyd kombineret med kemisk alternativ
3. Mikrobølgemetoden
4. Slibning/afskrabning
5. Højtryksrensning
6. Sandblæsning
7. Pyrolyse/afbrænding
8. Fugt
9. Afskrabning

En vurdering af det forventede mønster (procentfordeling) for substitution til ovenstående alternative metoder er givet i tabel 6.1. Denne fordeling betegnes i den følgende analyse som referencescenariet og dækker over en samlet vurdering af bedste alternativ hovedsageligt efter tekniske kriterier foretaget af branchens aktører. Der er dog kun tale om en overordnet vurdering, og der ligger derfor en stor usikkerhed i det angivne substitutionsmønster.

6.5.1 Mængder dichlormethan substitueret

I tabel 6.3 findes de beregnede mængder af dichlormethan, som hver alternativ metode forventes at substituere inden for hvert anvendelsesområde. Denne tabel er fremkommet på baggrund af (Maag, 1998) og tabel 6.2. Ud fra tabel 6.3 er det muligt at identificere, hvilke kombinationer af anvendelsesområder og alternative metoder/processer, der er af stor mængdemæssig betydning.

Kemisk alternativ estimeres til at være den væsentligste vej til substitution af dichlormetan-produkter. Over 50% af forbruget af dichlormethan inden for fjernelse af maling og lak forventes substitueret gennem kemiske alternativer. Denne metode har særlig stor betydning inden for industrien (anvendelse 4 og 5), hvor den forventes at substituere omtrent to tredjedele af det oprindelige forbrug af dichlormethan.

Pyrolyse/afbrænding forventes at være det næstvigtigste alternativ, med en forventet substitution af godt 10% af det samlede forbrug af dichlormethan. Anvendelsen fremkommer kun inden for et område af betydning, nemlig inden for rensning af kroge fra industrielle malekabiner, hvor det står for 45% af substitutionen.

6.6 Gennemgang af anvendelser for maling-/lakfjernere

Til brug for vurderingen af omkostningerne ved substitution med alternative metoder, er de fem anvendelsesområder hver for sig gennemgået:

• Maling af enhver art på træ
• Renovering af husfacader
• Graffiti
• Ophængningskroge, industrielle malekabiner
• Værktøj, industrielle malekabiner.

De alternative metoder, som er omkostningsvurderet i den følgende gennemgang, er markeret med fed i Tabel 6.3. De er valgt som de mængdemæssigt mest betydningsfulde, samtidigt med at der er søgt inddraget mange forskellige alternative metoder i analysen.

6.6.1 Maling af enhver art på træ

Til dichlormethan-baseret fjernelse af maling på træ anvendes en dichlormethan-pasta, som påsmøres og henstår i ca. 10 minutter, hvorefter den opsvulmede maling kan skrabes eller skylles af. Metoden anvendes på en række emner af træ, f.eks. vinduer, døre, møbler m.v.

Alternativer til dichlormethan

Alternativerne afhænger til dels af, om der er tale om erhvervsmæssig eller privat brug. Det mængdemæssigt vigtigste alternativ er kemiske alternativer til dichlormethan. Til fjernelse af maling på træ vil et af de mest nærliggende alternativer være en pasta baseret på andre mindre sundhedsskadelige kemiske stoffer. Kemisk fjernelse af maling/lak har en række tekniske fordele, og metoden kan anvendes på alle typer maling på alle typer overflader, hvor mekanisk rensning er vanskelig. Kemiske alternativer til dichlormethan opfattes som nævnt som havende en længere reaktionstid end dichlormethan. Det vurderes imidlertid, at den øgede ventetid ikke nødvendigvis medfører øgede omkostninger, hvis arbejdet planlægges fornuftigt.

Det mængdemæssigt næstvigtigste alternativ er slibning, f.eks. ved brug af en vinkelsliber. Et tredje alternativ er mikrobølger, hvilket dog kun forventes af blive anvendt af professionelle brugere. Denne metode er forholdsvis ny og endnu ikke særlig udbredt. Dertil kommer, at metoden kun kan anvendes på relativt små emner pga. ovnenes begrænsede rumfang. Derfor forventes den heller ikke i første omgang at være et betydeligt anvendt alternativ til dichlormethan. Når metoden alligevel er medtaget i omkostningsberegningerne skyldes det, at den vurderes at kunne få større betydning fremover. Et enkelt dansk firma har taget patent på brugen af mikrobølger til fjernelse af maling/lak på mindre træemner.

Metoden anvendes særligt til trævinduer og andre mindre emner af træ. Ved mikrobølgemetoden lægges de udtagne trævinduer (og andre træemner) i mikrobølgeovne, der som tidligere beskrevet løsner den gamle maling. Metoden kræver udover udtagning og isætning også transport til og fra ovnene.

Substitutionsomkostning

Omkostningerne ved de fire metoder er vurderet ved at estimere medgået arbejdstid, maskin- og materialeforbrug, omkostninger til sikkerhedsudstyr, transport mv. Beregningerne tager udgangspunkt i afrensning af et vindue. Enhedsomkostningerne "pr. vindue" er præsenteret i tabellen nedenfor. På baggrund heraf er meromkostningerne - pr. kg dichlormethan substitueret - beregnet for hver alternativ metode.

Der skelnes mellem enhedsomkostninger ved erhvervsmæssige og private aktiviteter. Det skyldes, at omkostningerne forbundet med tidsforbrug er lavere for den private bruger end for erhvervslivet, hvilket skyldes to forhold. For det første vil timeomkostningen for den private blive vurderet i forhold til, hvad han eller hun alternativt kunne opnå ved at bruge en time på arbejdsmarkedet. Dette svarer til den enkeltes timeløn efter skat. For det andet skønnes det, at arbejde i hjemmet kun delvist kan sammenlignes med arbejde i erhvervslivet, idet arbejde i hjemmet vil indeholde en grad af selvvalgt aktivitet, og dermed vurderes omkostningerne ved tidsforbruget som mindre end den løn, man alternativt kunne have opnået. Således vurderes det normalt, at tid brugt i privat regi er omkring 1/3 af den løn, man alternativt kunne tjene inden for erhvervslivet.

Det fremgår, at de alternative metoder er dyrere end dichlormethanmetoden. Mens meromkostningerne ved kemisk alternativ for både erhvervsmæssig og privat brug kun estimeres at være 10 kr. dyrere pr. vindue, viser både slibning og især mikrobølgemetoden sig at være relativt dyre alternativer. Mikrobølgemetoden er estimeret til at være over 5 gange så dyr som dichlormethan. Mikrobølgemetoden vurderes imidlertid at være den mest velegnede til behandling af f.eks. bevaringsværdige vinduer og lign.

Note: Grå felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme; celler med "-" betyder, at processen ikke er relevant for emnet.

Øvrige barrierer

En væsentlig begrænsning ved mikrobølgemetodens udbredelse er, at den er patenteret af et enkelt firma. Der forventes ikke at være væsentlige barrierer for udbredelsen af kemisk alternativ eller slibning, idet ingen af metoderne kræver væsentlige investeringer.

Det vurderes, at brugen af dichlormethan maling-/lakfjernere er udbredt blandt private og enkelte håndværkere, hvilket kan skyldes en traditionel opfattelse af, at dichlormethan er den hurtigst virkende og mest effektive maling-/lakfjerner. Denne opfattelse er, som tidligere omtalt i rapporten, for de fleste typer maling ikke længere rigtig, men kan udgøre en barriere for substitution blandt private.

Erhvervsøkonomiske forhold

Enhedsomkostningerne er ovenfor estimeret for kemisk alternativ, mikrobølgemetoden og slibning, idet disse er vurderet som de mest betydningsfulde. Imidlertid ses ud fra substitutionsmønstret i tabel 6.1, at også andre processer forventes brugt i et begrænset omfang. For de resterende alternativer er enhedsomkostningerne skønnet. Disse skøn findes i bilag 3

På baggrund heraf kan substitutionsomkostningen anslås til over 8 mio. kr. inden for maling af enhver art på træ. Meromkostningen kan hovedsageligt tilskrives den erhvervsmæssige brug. De høje omkostninger skyldes især anvendelsen af metoderne slibning, afskrabning og mikrobølgemetoden, der alle er forholdsvis dyre alternativer.

De, som vil blive påvirket, er dels private og dels håndværkere og entreprenører, som udfører renovering af træemner (vinduer, døre o.l.). Gennemføres der en afgift og/eller forbud, kan det forventes, at en væsentlig del af substitutionsomkostningerne vil resultere i højere priser for forbrugerne, der bestiller sådanne arbejder.

6.6.2. Renovering af husfacader

Den meste facaderenovering udføres nu uden brug af dichlormethan, og det skal bemærkes, at brug af dichlormethan på dette område synes at være ved at forsvinde af sig selv. Det vurderes dog, at visse brugere stadig anvender stoffet til større eller mindre dele af arbejdet. Der er tale om en gråzone, hvor oplysninger om brugere er svære at finde, da få i dag vil oplyse, at de bruger dichlormethan. Renovering af husfacader med dichlormethan betragtes alligevel, idet ca. 5 pct. af det samlede forbrug af dichlormethan vurderes at blive anvendt her, som et konservativt skøn.

Når husfacader renoveres med dichlormethan, foregår det ved brug af en dichlormethanholdig pasta, som skylles af efter endt reaktionstid.

Alternativer til dichlormethan

Højtryksrensning er et vigtigt alternativ til brug af dichlormethan, når husfacader skal renoveres. Til processen skal anvendes en mobil og kraftig højtryksrenser med eget fyr, således at der kan anvendes varmt vand evt. iblandet kemikalier. Der findes i dag ikke mere end 3 til 4 af sådanne mobile anlæg i Danmark. Det vurderes, at der i 75 pct. af tilfældene kan anvendes udelukkende varmt vand. I de resterende 25 pct. anvendes en blanding af kemikalier og vand, hvor kemikalieindholdet er mellem 10 og 50 pct.

Også sandblæsning kan i mange tilfælde bruges som alternativ til dichlormethan. Metoden er meget lig højtryksrensning, men er ofte relativt hård mod materialet, som den anvendes på.

Substitutionsomkostning

Enhedsomkostningerne ved højtryksrensning er næsten 60 pct. højere end ved dichlormethan. Dette skyldes især store variable omkostninger i form af indkøb af kemikalier. Da den nødvendige mængde af kemikalier svinger meget, betyder dette, at enhedsomkostningen ved højtryksrensning er meget varierende. I tilfælde, hvor der kun kræves varmt vand må højtryksrensning forventes at blive billigere end brug af dichlormethan, mens metoden bliver uforholdsmæssig dyr i tilfælde, hvor der kræves høj koncentration af kemikalier.

Enhedsomkostningerne ved sandblæsning forventes at være af samme størrelsesorden som ved højtryksrensning.

Note: Grå felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme.

Øvrige barrierer

Højtryksrensning kræver mobile anlæg af en betydelig størrelse, og der er dermed tale om store investeringer, som ikke kan foretages af private forbrugere eller mindre håndværkere. Oftest vil der således være tale om firmaer, der kan hyres til at udføre denne form for renseservice. Dog må det forventes, at metoden kun vil blive anvendt, når omfanget af facaderenoveringen er af en vis størrelse.

Igen skal det bemærkes, at brugen af dichlormethan på dette område officielt ikke er velset, og substitutionen synes at finde sted uden forbud eller forhøjet afgift på dichlormethan.

Erhvervsøkonomiske forhold

Som før gives der et skøn for enhedsomkostningerne ved de øvrige alternativer til dichlormethan til renovering af husfacader. Disse findes i bilag 3. De samlede substitutionsomkostninger ved brug af bedste tekniske alternativer til renovering af husfacader anslås til godt 1 mio. kr. De øgede omkostninger kan forventes at blive overvæltet i prisen på facaderenovering.

6.6.3 Graffiti

Fjernelse af graffiti med dichlormethan gennemføres som facaderenovering, med påføring af en dichlormethan-pasta, der henstår i 10-15 min., hvorefter den spules af.

Alternativer til dichlormethan

Som ved renovering af husfacader vurderes sandblæsning og højtryks-rensning at være de mængdemæssigt væsentligste alternativer. Højtryksrensningen foregår her med et mobilt anlæg af en noget mindre størrelse, da vandet normalt ikke skal opvarmes. Til gengæld forventes det, at kemikalier i højere grad er nødvendige. Der regnes med et kemikalieindhold på 10-50 pct. i 50 pct. af tilfældene, mens de resterende 50 pct. af tilfældene forventes at kunne renses udelukkende med vand.

Substitutionsomkostning

Enhedsomkostningerne ved højtryksrensning er vurderet at være betydeligt større end dichlormethan-metoden til fjernelse af graffiti. Dette skyldes de relativt store omkostninger til kemikalier. Igen må det forventes, at variationen i enhedsomkostningerne er forholdsvis stor, afhængigt af hvilket kemikalieforhold der kræves.

Sandblæsning foregår i høj grad som højtryksrensning og vurderes at have de samme enhedsomkostninger.

Note: Grå felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme.

Øvrige barrierer

Investeringerne til en højtryksrenser er mindre end tilfældet er, når husfacader renoveres. Investeringen har dog stadig et omfang, der gør at denne typisk ikke vil blive foretaget af private forbrugere.

Erhvervsøkonomiske forhold

De samlede meromkostninger til behandling af graffiti beløber sig til ca. 6 mio. kr. Dette synes at afspejle relativt ringe substitutionsmuligheder til brugen af dichlormethan.

6.6.4 Ophængningskroge fra industrielle malekabiner

Rensning af ophængningskroge fra industrielle malekabiner med dichlormethan foregår i et dichlormethanbad. Det antages, at der i gennemsnit kan være 200 kg kroge i et bad, som fyldes og tømmes én gang om dagen. Det er normalt et krav, at der etableres udsugning over karret, idet tabet af dichlormethanen på grund af afdampning og tab ved dekantering mm. vurderes at være på 50 pct. om året.

Alternativer til dichlormethan

Den vigtigste alternative metode er pyrolyse/afbrænding. Denne proces kan outsources, og til beregning af substitutionsomkostningen er der indhentet priser fra et firma, som udbyder denne service.

Andre væsentlige metoder, som kan substituere brugen af dichlormethan, er kemiske alternativer. En sådan proces kunne ligne den for kemiske alternativer til rensning af værktøj, og enhedsomkostningerne er taget herfra under den antagelse, at den relative forskel mellem omkostningerne pr. kg kroge ved brug af dichlormethan og det kemiske alternativ er den samme som den relative forskel i de tilsvarende omkostninger pr. liter værktøj. Dette svarer til en omkostning for det kemiske alternativ på 7,4 kr. pr. kg kroge.

Substitutionsomkostning

Pyrolyse estimeres at være en anelse dyrere end dichlormethan-metoden. Aktører i branchen peger dog på, at pyrolyse ofte vil være billigere end dichlormethan og anslår, at der i visse tilfælde kan opnås en besparelse på helt op til 50 pct. ved at anvende pyrolyse i stedet for dichlormethan.

Enhedsomkostningerne i denne analyse inkluderer ikke det aspekt, at man ved pyrolyse outsourcer hele processen. På denne måde sparer man den plads, som badene med dichlormethan alternativt optager. Således er de reelle meromkostninger ved brug af pyrolyse måske en smule lavere, end estimatet angiver.

Det kemiske alternativ vurderes at være dyrere end både pyrolyse og dichlormethan.

Opscaleres det betragtede tekniske system findes der amerikanske erfaringer for, at investeringsomkostningerne ved et kemisk alternativ er større end investeringen i afrensning ved hjælp af dichlormethan. Driftsomkostningerne er til gengæld lavere ved det kemiske alternativ end ved afrensning med dichlormethan. (Elion, 1996).

Note: Grå  felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme.

Øvrige barrierer

Brug af pyrolyse kræver, at der er et tilstrækkeligt antal virksomheder, der tilbyder denne ydelse. I øjeblikket findes der én enkelt virksomhed, der udbyder denne service, men enkelte nye udbydere forventes snart at indtræde på markedet. Det ringe udbud er en betydelig barriere og en vigtig årsag til, at substitutionen endnu ikke har fundet sted i større omfang.

Erhvervsøkonomiske forhold

Substitutionen inden for dette anvendelsesområde forventes at kunne gennemføres uden store meromkostninger for brugerne total set. Samlet estimeres substitutionsomkostningerne til under en halv mio. kr.

6.6.5 Værktøj, industrielle malekabiner

Som for ophængningskroge foregår rensning af værktøj fra industrielle malekabiner i et dichlormethanbad. Til beregningen anslås et kar at indeholde i gennemsnit 750 liter dichlormethan, og det estimeres at kunne rense ca. 100 liter værktøj om dagen. Det er normalt et krav, at der etableres udsugning over karret, idet der på et år tabes ca. 50% af dichlormethanen på grund af afdampning, tab ved dekantering mm.

Alternativer til dichlormethan

De væsentligste substitutter er kemiske alternativer. Processen foregår i en vaskemaskine med et bad på 90 l. Varmelegemet opvarmer en rensevæske til 80 grader natten over. Maskinen kan maksimalt rumme 90 l værktøj, og vurderes i gennemsnit at indeholde 50 liter værktøj pr. vask.

Substitutionsomkostning

Det kemiske alternativ er en smule dyrere end brugen af dichlormethan, hvilket skyldes såvel større investeringer som højere variable omkostninger.

Note: Grå felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme.

Øvrige barrierer

Der vurderes ikke at være væsentlige barrierer for substitutionen til kemiske alternativer.

Erhvervsøkonomiske forhold

I stort set alle tilfælde vil et relativt billigt kemisk alternativ kunne anvendes som substitut for dichlormethan. De totale omkostninger ved at fjerne dichlormethan fra dette anvendelsesområde vurderes således at være moderate, under en halv mio. kr. De øgede omkostninger påvirker udelukkende industrien, og udgiften til rensning af værktøj fra malekabiner vurderes generelt at udgøre en meget lille del af virksomhedens totale omkostninger. Det betyder, at de øgede omkostninger reelt ikke får nogen mærkbar betydning for den enkelte bruger.

6.7 Samlet vurdering af økonomiske konsekvenser

6.7.1 Vurdering af samlede substitutionsomkostninger

De samlede omkostninger for erhvervene og private brugere ved en total substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere anslås til maksimalt omkring 17 mio. kr. pr. år, ved et samlet årligt forbrug på 110 tons dichlormethan. Tabel 6.9 viser, hvordan de 17 mio. kr. fordeler sig på anvendelsesområder. De 17 mio. kr. forventes at være fordelt på et forholdsvist stort antal brugere. Langt størsteparten, omkring 90% af substitutionsomkostningerne falder inden for den erhvervsmæssige brug, mens 10% således er meromkostninger for de private brugere. Desuden kan en del af erhvervenes meromkostninger forventes at blive lagt oven i omkostninger til private. Meromkostninger forventes ikke at have mærkbar negativ betydning for erhvervenes konkurrenceevne, da brugerne kun i mindre omfang forventes at være eksporterhvervene.

Det fremgår af tabel 6.9, at det især er inden for fjernelse af maling/lak på træ og fjernelse af graffiti, at en substitution af dichlormethan vil betyde øgede omkostninger. Inden for industrien, hvor dichlormethan anvendes til rensning af malekabiner og værktøj, er substitutionsomkostningerne således begrænsede til trods for, at de industrielle anvendelser mængdemæssigt står for halvdelen af forbruget af dichlormethan i maling-/lakfjernere. Dette resultat hænger dog fint sammen med, at det især er inden for den industrielle anvendelse, at der er konstateret en frivillig substitution af dichlormethan til fjernelse af maling/lak.

De knap 17 mio. kr. pr. år vurderes at være et maksimalt skøn. For det første er beregningerne baseret på forbruget af dichlormethan i maling-/lakfjernere i 1995. Forbruget er dog muligvis reduceret siden 1995, idet det inden for flere anvendelsesområder er konstateret, at der de seneste år er sket en frivillig substitution væk fra anvendelse af dichlormethan.

For det andet er substitutionsmønstret hovedsageligt fastlagt ud fra en teknisk vurdering af, hvilket alternativ der bør anvendes for at opnå samme (eller bedre) kvalitet som ved brug af dichlormethan. I praksis er det dog sandsynligt, at brugerne i flere tilfælde vil gå på kompromis med kvaliteten og i stedet vælge det økonomisk mest attraktive alternativ. Således må der forventes at være en vis grad af substitutionsmulighed de alternative processer imellem. Hvis det antages, at brugerne altid vil anvende det billigste alternativ, bliver de totale substitutionsomkostninger på under 4 mio. kr.

For det tredje ses det ofte, at omkostningerne til alternative metoder reduceres over tid, efter at der er kommet forbud/afgift på en uønsket metode. Dette skyldes f.eks., at de alternative materialer falder i pris på grund af øget efterspørgsel og konkurrence, eller at produktudviklingen fremskyndes på grund af forbudet. Dermed kan det forventes, at substitutionsomkostningerne over tid mindskes væsentligt.

Dertil kommer, at der er betydelig usikkerhed ved estimering af de totale omkostninger på det foreliggende datagrundlag. Usikkerheden på resultatet skyldes en vis usikkerhed i hvert led i beregningerne, dvs. usikkerhed omkring både det nuværende forbrugsmønster for dichlormethan (tabel 6.2), substitutionsmønstret (tabel 6.1) og de estimerede enhedsomkostninger.

For at illustrere betydningen af de usikre elementer i analysen er de totale substitutionsomkostninger beregnet under alternative forudsætninger. Resultaterne ses i tabel 6.10.

Det vurderes, at de samlede substitutionsomkostninger vil ligge et sted mellem omkostningsestimatet for referencescenariet og estimatet for omkostningerne ved brug af det økonomisk optimale (billigste) alternativ. således kan resultatet under referencescenariet opfattes som et højt bud og resultatet ved valg af billigste alternativ som et lavt bud.

6.7.2 Vurdering af styringsinstrumenter

Valg af styringsinstrumenter til at reducere forbruget af dichlormethan i maling-/lakfjernere vil blive diskuteret i det følgende. Der er på nuværende tidspunkt en afgift på import af dichlormethan på 2 kr./kg. Denne afgift gælder alle anvendelser af dichlormethan, og dermed også andre anvendelser end til fjernelse af maling/lak. De afgifter som diskuteres i det følgende er underforstået kun afgifter på brugen af dichlormethan i maling-/lafjernere. Det er ikke diskuteret, hvorvidt der kan være administrative barrierer for en sådan afgift.

Substitutionen af dichlormethan synes til en vis grad allerede at foregå af sig selv. Årsagen hertil er formentlig, at brugerne i høj grad er bevidste om stoffets sundhedsskadelige virkninger og dermed selv ønsker at anvende alternative metoder. Der er dog meget, der peger på, at denne frivillige substitution hovedsageligt sker inden for de områder, hvor substitutterne kun medfører ubetydelige meromkostninger, f.eks. rensning af ophængningudstyr og værktøj fra malekabiner i industrien.

Derfor er der muligvis behov for at øge hastigheden, hvormed brugen af dichlormethan-holdige maling-/lakfjernere fases ud gennem en forhøjet afgift, et forbud, eller kombinationer af disse styringsinstrumenter.

Der er både fordele og ulemper ved at anvende en afgift frem for et forbud til at omstille forbruget af maling-/lakfjernere. Ved brug af afgiftsinstrumentet er det muligt at sikre, at enkelte brugere ikke påføres relativt store omkostninger, idet sådanne brugere kan vælge i en periode at fortsætte brugen af dichlormethan og betale afgiften.

En afgift kan således være et godt styringsmiddel til at øge hastigheden, hvormed brugen af dichlormethan-baserede maling-/lakfjernere udfases, uden at de områder, hvor en substitution er forholdsvis omkostningskrævende, rammes hårdt. På disse områder vil der således være bedre mulighed for at omstille sig, indtil et eventuelt forbud træder i kraft. Der peges på, at en afgift vil tilskynde til udvikling af alternative processer.

Af ulemper kan nævnes, at en afgift ofte vil være et noget mere upræcist instrument end et forbud. Især i tilfælde hvor meromkostningerne ved alternativerne er usikre eller varierer meget, er effekterne af en afgift på forbruget meget usikre.

I det følgende ses der på, hvor stor en afgift på dichlormethan eventuelt skulle være for at virke begrænsende på forbruget af dichlormethan-baserede maling/lakfjernere. Dette afhænger i høj grad af, hvor stor en andel materialeudgiften til maling-/lakfjerneren udgør af de samlede omkostninger ved arbejdet. Estimater herfor ses i tabel 6.11.

Det fremgår, at materialeudgiften til maling-/lakfjerneren normalt kun udgør en ret lille del af de samlede omkostninger til fjernelse af maling/lak. Dette betyder, at prisen og dermed afgiften på dichlormethan-baserede maling/lakfjernere ikke har den store betydning for valg af metode. Afgiften skal således formentligt være ret høj, for at den får en effekt på forbruget.

Nedenstående tabel viser, hvor stor en afgift på dichlormethan mindst skal være, for at brug af dichlormethan og alternativerne inden for hvert anvendelsesområde bliver lige dyre, dvs. en break-even betragtning.

Note: Felter med "-" betyder, at processen ikke er relevant for emnet.

Det fremgår, at det i nogle tilfælde ville kræve en meget høj afgift for at fremtvinge en substitution til de alternative metoder. Omvendt kan en meget stor del, omkring to tredjedele af det nuværende forbrug af dichlormethan, formentlig reduceres ved en afgift på ca. 34 kr./kg dichlormethan. Dette skyldes, at de alternative metoder ikke er meget dyrere end dichlormethan inden for kemisk og basisk fjernelse af maling/lak på træ og inden for størstedelen af den industrielle brug til rensning af malekabiner og værktøj. Her er "break-even" således for størstedelen 34 kr. eller derunder.

En afgift på 34 kr./kg ville samtidigt betyde totale meromkostninger for alle brugere på maksimalt (34 kr/kg*110.000=) 3,7 mio. kr., idet brugerne vil fortsætte med dichlormethan , såfremt der ikke findes billigere alternativer. Ifølge ovenstående, vil der findes billigere alternativer for omkring to tredjedele af forbruget. Således vil omkostningerne ved at reducere godt to tredjedele af forbruget af dichlormethan således maksimalt beløbe sig til 20% af de 17 mio. kr. som en total substitution ville koste.

Figur 6.2 viser, hvor stor en mængde dichlormethan man kan forvente substitueret, afhængigt af afgiftsniveauet.

Usikkerheden omkring niveauerne for disse "break-even" afgifter er naturligvis stor, grundet usikre elementer i analysen, som allerede er nævnt. Dertil kommer et andet vigtigt aspekt. Selv inden for hvert anvendelsesområde må enhedsomkostningerne ved en given proces forventes at variere betydeligt blandt de individuelle brugere og især afhænge af omfanget af rensning, der foretages af den enkelte bruger. I praksis betyder dette således, at niveauet for "break-even-afgiften" vil variere meget, selv inden for hvert anvendelsesområde og hver proces.

Ovenstående analyse peger i retningen af, at en afgift kan være egnet til at fremskynde substitutionen inden for maling-/lakfjernere, eksempelvis i en periode op til et totalt forbud. En afgift skal dog have en vis størrelse, f.eks. 30-35 kr./kg dichlormethan for at have en effekt.

En afgift af denne størrelsesorden forventes at kunne fremskynde en reduktion på omkring to tredjedele af det nuværende forbrug af dichlormethan. Dog er det vurderet, at denne substitution til en vis grad allerede er i gang, og man kan derfor argumentere for, at samme resultat kan nås ved frivillige aftaler, et forbud og/eller øget information om sundhedsmæssige risici inden for de områder, hvor substitutionen ikke vil medføre de store meromkostninger.

Inden for den sidste tredjedel af det nuværende forbrug af dichlormethan vil en tvungen substitution her-og-nu medføre noget større meromkostninger. En afgift kan her muligvis fremskynde udviklingen af billigere alternative metoder, men at påvirke til en egentlig substitution vil kræve et meget højt afgiftsniveau. Inden for disse områder kan man forestille sig, at et forbud skal varsles i god tid for at mindske omkostningerne. Forbudet kan evt. kombineres med en afgift, som evt. øges ind til forbudet træder i kraft.

Det er den almindelige opfattelse hos bl.a. den danske Forbrugerstyrelse, at private brugere i modsætning til professionelle normalt ikke i særlig høj grad lægger vægt på prisen ved køb af f.eks. maling-/lakfjernere men udelukkende på produktets effektivitet. Dæmpning af det private forbrug af dichlormethan kræver, således en markant afgiftforøgelse.

En samlet løsning kunne således være en overgangsperiode, hvor den valgte afgift på dichlormethan i maling-/lakfjernere forøges, samtidigt med at et total forbud annonceres at indtræde efter en kortere årrække, f.eks. 5 år. Dette ville give mulighed for tid til omstilling og formentligt fremskynde udviklingen af nye og billigere alternative metoder. Samtidig bør dette suppleres med en indsats for at tilvejebringe den rette information, både om sundhedsmæssige risici ved dichlormethan samt mulighederne for at anvende alternative metoder til fjernelse af maling/lak. En kombination af et forbud med et vist varsel og information om alternative metoder kan dog forventes at give omtrent samme resultat.

.