Kortlægning af substitutionsmuligheder inden for maling/lakfjernere

7. Konklusion

Med baggrund i dette projekt kan følgende konkluderes med hensyn til substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere:

• Brugen af dichlormethan til fjernelse af maling/lak er forbundet med klart de største negative påvirkninger af miljø og sundhed, hvorfor udfasning af dichlormethan til denne anvendelse er forbundet med den en klar miljø- og sundhedsmæssige gevinst.
  
  
• Der findes kemiske substitutter med tilsyneladende acceptable effekter på miljø og sundhed.
  
  
• Til de fleste anvendelser findes kemiske produkter, der er lige så effektive som produkter baseret på af dichlormethan.
  
  
• Anvendelse af kemiske alternativer 1-bromopropan og 2-(2-methoxyethoxyethanol har så alvorlige negative effekter, at brugen af dem må frarådes.
  
  
• De mekaniske metoder er forbundet med negative påvirkninger af sundhed, men ved passende brug af værnemidler hos brugeren, er metoderne med hensyn til sundhed klart at foretrække frem for dichlormethan-produkter. Med hensyn til negative påvirkninger af miljøet kan det konkluderes, at uhensigtsmæssig brug af disse metoder kan medføre påvirkninger, der er alvorligere end påvirkningerne fra dichlormethan-produkter. Ved hensigtsmæssig brug af de mekaniske metoder kan disse dog forbedre miljø- og sundhedsforholdene i forbindelse med fjernelse af maling-/lak set i forhold til brugen af dichlormethan.
  
  
• Såfremt de mekaniske metoder anvendes hensigtsmæssigt vil påvirkningerne af miljø og sundhed herfra være sammenlignelig med brugen af de kemiske substitutter. Anvendes de mekaniske metoder ikke hensigtsmæssig, kan de kemiske metoder være at foretrække, idet kendskabet til påvirkningerne af miljø og sundhed bliver tydeligere.
  
  
• Det er branchens vurdering, at forskellige kombinationer af mekaniske og kemiske metoder til fjernelse af maling/lak vil kunne erstatte langt størstedelen af de dichlormethanholdige maling-/lakfjernere.
  
  
• De samlede økonomiske omkostninger ved en total substitution af di-
  chlormethan i maling-/lakfjernere med kombinationer af både kemiske og mekaniske alternativer vil ligge i intervallet 4-17 mio. kr.
  
  
• En afgift på 30-35 kr./kg dichlormethan vil kunne fremskynde substitutionen primært i industrien - i forhold til private brugere vurderes afgiften at skulle være væsentlig højere og eventuelt kombineret med et egentligt forbud mod anvendelse af dichlormethan i maling-/lakfjernere til privat brug.

Der findes ganske effektive metoder, der ikke er baseret på sammensatte kemiske maling-/lakfjernere men kan anvendes til forskellige typer underlag. I tabel 7.1, der er identisk med tabel 6.1, er det illustreret, hvilke metoder der kan anvendes til murværk, træ og mindre metalemner. Disse metoder kan suppleres med kemisk afrensning, men ofte er dette ikke nødvendigt.

Professionelle brugere har normalt adgang til at anvende flere mekaniske metoder, der driftøkonomisk kan være dyre at anvende. Private har normalt adgang til færre driftsøkonomisk billige mekaniske metoder, hvilket er en del af forklaringen på, at der stadig er et marked for højeffekttive og relativt billige kemiske metoder. I Tabel 7.2 er illustreret, hvilke metoder private og professionelle kan anvende. Tabellen svarer til tabel 6.1 og viser, at der for private findes alternative behandlingsmetoder til kemisk fjernelse og dermed dichlormethan.

Brugen af dichlormethan kan således ud fra vurderinger af tekniske muligheder og miljø- og sundhedsmæssige forhold samt økonomiske forhold udfases helt, hvorved miljø- og sundhedsforholdene i forbindelse med fjernelse af maling/lak bliver forbedret.

*: Har kun historisk interesse, idet der her er betydelig risiko for skader (ætsninger) på underlaget og på brugerne af produkterne.