[Forside] [Indhold]

Genanvendelse af slam til fremstilling af organisk rig overfladejord

Forord

Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Rådet Vedrørende Genanvendelse og Mindre Forurenende Teknologi med henblik på at undersøge mulighederne for at genanvende slam til fremstilling af organisk rig overfladejord. Denne anvendelse kunne være et supplement til den nuværende genanvendelse som gødning på landbrugsjord.

Landområder kan udsættes for forskellige hændelser, fx fjernelse af overjord, der hindrer etablering af et stabilt plantedække. Ved reetablering af disse landområder påføres jord (topjord), hvori et plantesamfund kan etableres. Mængderne af topjord, som er til rådighed til reetableringsopgaver og andre anlægsopgaver, er begrænsede. Derfor er der interesse for et plantevækstmedium, som kan erstatte naturlig topjord.

Rapporten er udarbejdet af VKI, som har fået stor hjælp fra Aars Kommune og Aars Renseanlæg, som har lagt mandskab, tid og ressourcer i projektet. VKI vil i den forbindelse gerne takke specielt driftsleder Poul Vejen og afdelingsingeniør Bent Skærlund.

Projektet har haft en styregruppe bestående af:

Svend Erik Jepsen Miljøstyrelsen
Bo Skovmark Nordjyllands Amt
Bent Skærlund Aars Kommune
Poul Vejen Aars Kommune
Peter Andreasen VKI

VKI vil gerne takke styregruppens øvrige medlemmer for gode diskussioner og forslag.


[Forside] [Indhold] [Top]