Genanvendelse af slam til fremstilling af organisk rig overfladejord

1. Indledning

Sortjords oprindelse

I London har det i mange år været praksis, at en del af slammet fra rensningsanlæg blev tørret og anvendt som jordforbedringsmiddel eller vækstmedie. I 1986 blev der dannet et firma, "Thames-gro Land Management Limited (TLM)" med det formål:

• at producere et vækstmedie baseret på tørret slam og mineralsk jord. Vækstmediet fik navnet Blacksoil.
• at sikre en kvalitet af vækstmediet, der levede op til nye krav til hygiejne, miljøhensyn og egnethed for plantevækst.
• at stimulere til anvendelse af vækstmediet ved anlægsarbejde

I 1989 og under et byggeboom i London solgte TLM 100.000 m³ Blacksoil, svarende til slam fra 6-700.000 PE (Panter og Hawkins, 91). Landskabsplanlæggerne havde opdaget, at dette vækstmedies kvalitet og produktstabilitet var meget højere end den vekslende kvalitet af muldjord, der ellers kunne købes. Efter nedgangen i byggeriet er anvendelsen aftaget.

Danske traditioner

I Danmark har der ikke været tradition for at lave sortjord af slam og mineralsk jord. Frem til 1997 har knapt 70% af den samlede slamproduktion været genanvendt som gødning på landbrugsjord. Denne anvendelse har både sikret en høj grad af genanvendelse og været økonomisk fordelagtig.

Men anvendelsen er dalende. Landbruget har været tilbageholdende overfor anvendelsen efter en kraftig mediedebat af slammets kvalitet. Det har medført bekymring for landmændenes sikkerhed for afsætning, samt for slammets indflydelse på landbrugsjorden på lang sigt.

Ny bekendtgørelse

Samtidig har kritikken af slammet affødt revision af bekendtgørelsen, "Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål af 16/9 1996", der skærper en lang række krav og stiller nye.

Disse krav begrænser i sig selv genanvendelsen af slam på landbrugsjord.

Alternativer til landbrugsanvendelse

Eksisterende alternativer til landbrugsanvendelsen er:

• Kompostering, hvorved slammets stabilitet og produktionskvalitet forbedres, således at genanvendelsen bliver enklere med større antal aftagere, også udenfor landbruget
• Deponering, som er den dyreste og en mindre hensigtsmæssig model
• Forbrænding, som af mange anses for en endelig løsning, på trods af emissioner, slagger og beliggenhedsproblemer
• Som gødning i skove
• Anvendelse som tilsætning til cement/betonproduktion
• Produktion af sandblæsningsmiddel

Krav til sortjord

I forbindelse med produktion og brug af sortjorden kan der opstilles en række krav, som skal opfyldes, for at produktet kan betegnes som et vækstmedie. Aftagere vil desuden kræve visse garantier for et ensartet produkt. Det er desuden væsentligt, at de miljømæssige forhold er i orden som fx beskyttelse af grundvand og overfladevand. I Tabel 1.1 er angivet de væsentligste forhold, som skal sikres af hensyn til producent, bruger og miljø.

Rapportens indhold

I rapporten beskrives produktets egenskaber ud fra både litteratur og de gennemførte undersøgelser af produktion og egnethed for plantevækst. Der fokuseres på produktets egenskaber som vækstmedie både i henhold til aktuelle observationer og forsøg med frøspiring og planters vækst på produktet, men også i henhold til produktets modenhed og indhold af organisk stof og næringsstoffer. Det vurderes ligeledes, hvorvidt produktet vil udgøre et miljømæssigt problem under fremstillingsprocessen og under anvendelse som vækstmedie.