1)Kategorien andre dækker HFC -408a, -409a, -410a (til beregning af emission anvendes en "worst case" på basis af GWP-værdien fra HFC-410a)
i.o. = ikke oplyst, i.u. = ikke undersøgt
²⁾Ved opgørelse af det reelle forbrug 1998 skal tillægges 117 tons HFC-134a som skyldes lagersalg og import fra producenter.
³⁾Ved opgørelse af det reelle forbrug 1998 skal tillægges 19 tons HFC-152b, som skyldes lagersalg.

4.1.4 Forbrug fordelt på anvendelsesområder

Opgørelsen af det reelle forbruget fordelt på anvendelsesområder er foretaget på basis af oplysninger fra importører og producenter samt indberetninger om salg til KMO (Kølebranchens Miljøordning) i Roskilde. Det reelle forbrug er det mest præcise grundlag for emissionsberegningerne. Forbruget fordelt på anvendelsesområder er angivet i tabel 4.2. Det reelle forbrug svarer ikke til den importerede mængde , som beskrevet i tabel 4.1. idet salg fra lager ikke fremgår af oplysningerne fra importører. Endvidere kan der være producenter, der importerer stoffer direkte fra udlandet udenom de danske grossister.

Således er det reelle forbrug af HFC-134a 117 tons større end de registrerede importeret mængder og det reelle forbrug af HFC-152b er 19 tons større.

Baseret på oplysninger fra leverandører og producenter fremgår det, at godt 1/3 af forbruget af HFC-134a anvendes til isoleringsskum, mens godt 1/2 anvendes som kølemiddel.

HFC-134a anvendes overvejende (60%) til kølemiddel og isoleringsskum af producenter af køleskabe, frysere m.v., knap 5% anvendes til fremstilling af fugeskum, knap 5% anvendes til fremstilling af blødt skum og ca. 30 anvendes som kølemiddel i airconditionanlæg og kommercielle køleanlæg m.v.

Til brug for udregning af emissionen af kølemidler fra kommercielle stationære køleanlæg, stationære og mobile A/C og mobile køleanlæg er der siden 1997 indhentet supplerende oplysninger fra KMO, som modtager indberetninger om salg fra bl.a. kølemontører og autoværksteder. Ud fra disse indberetninger og et generelt kendskab til udviklingen i forbrugsmønstrene er det muligt at beregne fordelingen af forbruget mere specifikt på anvendelsesområderne. Fordelingen af forbrugene mellem kommercielle køleanlæg og stationære A/C anlæg samt mobile A/C anlæg og køleanlæg anvendt i bl.a. biler, lastbiler og busser blev for første gang skønnet i 1997 for årene 1992-1997 og brugt i udregningerne af emissionerne fra disse 2 kilder. På baggrund af nye mere detaljerede oplysninger fra KMO har det været muligt at foretage en yderligere præcisering af fordelingen af forbrugene mellem andre stationære køleanlæg og airconditionanlæg samt mobile airconditionanlæg. Den nye og mere præcise fordeling er kun anvendt i 1998 opgørelsen.

Anvendelse af HFC-404a som kølemiddel i husholdningskøleskabe er bestemt ud fra oplysninger fra køleskabsproducenter, suppleret med en enkelt importørs skøn over anvendelsesområder for eget salg. På basis af køleskabsproducenternes udsagn alene er forbruget af HFC-404a til køle/fryseskabe kun ca. 4 tons.

I tabel 4.3 fremgår det relative forbrug af kølemidler fordelt på anvendelsesområder.

Det største forbrug af HFC kølemidler er relateret til kommercielle stationære køleanlæg, der står for 49% af det samlede forbrug af kølemidler. Dernæst forbruges der 35% til køle/fryseskabe (komm. + husholdninger) og 15% til mobile anlæg.

Forbruget af HFC-134a udgør 74% af det samlede forbrug og forbruget af HFC-404a udgør 20%.

4.2 Anvendelsesområde og produkter

I dette afsnit identificeres de områder og produkter, hvor der kan forekomme et forbrug og dermed en potentiel emission af de 3 drivhusgasser; HFC-er, PFC-er og SF₆. Hvor det er muligt, er anvendelsesområderne specificeret i forhold til de konkrete produkter. Det er ikke intentionen, at give en detaljeret historisk baggrund for udviklingen i brugen af de enkelte stoffer. Derimod identificeres anvendelsesområder og produkter med henblik på at beskrive, hvor udbredt brugen af drivhusgasserne er indenfor de forskellige anvendelsesområder samt beskrive eventuelle teknologiske udviklingstræk, som har betydning for den fremtidige brug af stofferne. Formålet er at identificere i hvilket omfang det er relevant at opgøre mængden af stoffer i importerede og eksporterede produkter, således at der kan korrigeres for dette ved beregning af emissionen.

4.2.1 HFC som kølemiddel

4.2.2 HFC som opskumningsmiddel

HFC-er anvendes som blæsemiddel ved opskumning af polyurethanskum (PUR-skum). Afhængig af opgaven er det HFC-134a eller HFC-152a der bruges.

En blød PUR-skum som f.eks. anvendes til madrasser, er åbencellet og indeholder ikke rester af HFC-er. En hård PUR-skum, som f.eks. isoleringsskum i køleskabe har lukkede celler og indeholder en rest af den HFC, der er anvendt som blæsemiddel. Denne mængde frigives efterhånden i løbet af produktets livsforløb.

I relation til emissionsberegninger kan emission fra produkter med hård PUR skum produceret i Danmark, opgøres med udgangspunkt i forbrugstal, men for importerede produkter er situationen en anden. Denne emission kan kun opgøres ved at identificere produkter, som indeholder hård PUR-skum og hvor HFC er anvendt som opskumningsmiddel.

På baggrund af screeningen er følgende væsentlige produkter af betydning for opgørelsen af den aktuelle emission fundet:

Køle/fryseskabe
HFC-134a anvendes til fremstilling af isoleringsskum som erstatning for HCFC-er til produktion af alle former for køle/fryseskabe til husholdninger og kommercielle køle/fryseskaber etc., hvor der er behov for isolering.

Skosåler
HFC 134a bruges i forbindelse med opskumning af skosåler i polyether-materiale. Af branchekyndige er det oplyst, at der ikke kan udpeges bestemte typer af sko, som er polyether-baserede - det kan i princippet være en meget stor del af alle sko med gummisåler. Med udgangspunkt i danske produktionsforhold er der stor variation. Således har en producent oplyst, at 1/3 af deres skosåler er HFC-baserede og en anden producent har oplyst, at ingen af deres skosåler er HFC-baserede. Udenlandske skoprodukter er ikke undersøgt, men det skønnes, at produktion af HFC-baserede sko ligner de danske forhold. Der forekommer således en import af sko, som giver anledning til emission af HFC-134a. På den baggrund vurderes det relevant at beregne de importerede og eksporterede mængder.

Konstruktionsskum i biler
En meget stor del af interiøret i biler er lavet af hård skum. Det bruges i instrumentpaneler, armlæn, nakkestøtter, loftbeklædning etc. Dette skum kan formodentlig være PUR-skum, men er ikke bekræftet i denne undersøgelse.

Andre produkter
Produkter, hvor en opgørelse af import og eksport ikke er fundet relevant, men hvor der er er konstateret HFC-baserede PUR-skum, er følgende:

Vandvarmere. Der bruges HFC-er til isoleringsskum i vandvarmere. Hos danske producenter er forbruget lille. På grund af det lille forbrug, er import og eksport for denne produktgruppe ikke undersøgt yderligere.

Isoleringspaneler. Der bruges i meget begrænset omfang HFC-er til fremstilling af isoleringspaneler til kølehuse m.v. Det er primært HCFC-er der anvendes til denne opskumning. På grund af det lille forbrug af HFC-er der er registreret i Danmark til fremstilling af disse produkter er denne produktgruppe ikke undersøgt yderligere.

4.2.3 HFC som drivmiddel

I andre lande anvendes der i udbredt grad HFC-134a og i nogen grad HFC-152a som drivmiddel i spraydåser. Det kan være i produkter til personlig hygiejne, rengøringsmidler eller industrielle produkter.

Brug af HFC i spraydåser i Danmark har derimod været reguleret siden 1984. Med undtagelse af aerosol produkter til industriel brug, fødevare og levnedsmidler, er det ikke tilladt at producere eller importere HFC-holdige spraydåser med et rumindhold på under 1 liter (HFC 152a undtaget). Forbruget og emissionen af HFC-er fra aerosolprodukter er derfor begrænset. Det er alligevel valgt, at vurdere emissionen af HFC-er anvendt som drivmiddel, idet området ikke tidligere er undersøgt.

Spraydåser
De HFC-holdige produkter, der anvendes i Danmark, bruges til specielle tekniske formål, f.eks. som slipmiddel eller svejsespray. HFC-holdige spray er betydeligt dyrere end spray med alternative drivmidler, hvorfor brugen fortsat kun forventes ved specielle arbejdssituationer.

I Danmark er der kun en begrænset produktion af aerosol-spray til industrielle formål. Der er ikke fundet oplysninger om HFC-holdige aerosol produkter anvendt i fødevare og levnedsmidler.

Lægemidler
HFC-er anvendes som drivmiddel i lægemidler, hvor de bruges som erstatning for CFC-er. HFC-er i lægemidler til behandling af astma, bronkitis og lignende luftvejslidelser.

Der er ingen produktion af astma-spray i Danmark, hvorfor emission udelukkende kommer fra importerede produkter.

Det forventes, at udviklingen de kommende år vil ændre sig således, at lægemidler med CFC-frie drivgasser vil blive anvendt i betydeligt større omfang. Flere nye CFC-frie præparater er blevet markedsført i 1999 og disse vil primært være baseret på HFC-er.

4.2.4 SF₆

Der er 5 anvendelsesområder for svovlhexafluorid i Danmark:

1. Glasindustrien, til produktion af lydisolerede termoruder.

2. Elsektoren, hvor SF₆ anvendes som isoleringsmedie i afbrydere for mellem og højspændingsanlæg.

3. Metalværker.

4. Laboratorieformål, bl.a. anvendes SF₆ som sporgas.

5. Løbesko, hvor SF₆ anvendes som stødabsorberende gas i såler.

Termoruder
SF₆ anvendes som støjisolerende gas i vinduer, hvor støjdæmpning er en væsentlig parameter for kunden. Brugen af SF₆ i termoruder startede i starten af 90'erne, tidligere blev der ikke produceret termoruder med den slags komfortfunktioner. Efterspørgslen på støjdæmpede vinduer har været stigende gennem 90'erne, bl.a. på grund af skærpede byggekrav og standarder, og det forventes også at gælde for den fremtidige udvikling.

Brugen af SF₆ i termoruder er generelt faldende, bl.a. på grund af, at det er en kraftig drivhusgas og på grund af bl.a. den tyske energimærkningsordning, hvor der ikke tildeles energimærke, hvis termoruder indeholder SF₆. Derfor gøres der en stor indsats for at erstatte SF₆ med andre gasser og teknikker, bl.a. arbejdes der med argon og krypton som erstatningsgasser. Alternativt kan glastykkelsen øges for at opnå samme lyddæmpning, men det fordyrer bl.a. produktionsprocessen betydeligt på grund af længere produktionstid. Ud fra de foreløbige resultater af dette udviklingsarbejde er der en generel forventning i branchen om at brugen af SF₆ i termoruder vil været udfaset i løbet af 5 år.

I relation til opgørelse af emissionen fra det løbende tab af SF₆ i termoruder, er det relevant at korrigere for import og eksport af SF₆ i termoruder. Eksporten har været svagt faldende de senere år, hvilket bl.a. skyldes ændringer på det tyske marked, hvor tyske producenter har fået større markedsandele. Eksporten af termoruder med SF₆ har fulgt samme udvikling. Samtidig erstattes SF₆-ruder i højere grad af laminerede ruder. Det er oplyst fra producenter, at der ikke er nogen import til Danmark af SF₆-fyldte termoruder.

Metalværker
SF₆ anvendes på metalværker som dækgas for at hindre, at ilt reagerer ved smeltning af magnesium.

Højspændingsafbrydere
SF₆ anvendes som brydemedie i højspændingsanlæg, overvejende i transmissionsanlæg eller distributionsanlæg men også på kraftværker. SF₆ bruges i to typer af afbrydere;

• afbrydere til spændinger mellem 10 kV og 150 kV, hvor indholdet af SF₆ varierer mellem 1 og 7 kg.

• GIS-anlæg (gas insulated swiftgear) til spændinger på 150 kV og 400 kV, hvor indholdet af SF₆ er mellem 1.000 og 3.000 kg.

De første afbrydere med SF₆ blev installeret på danske anlæg for ca. 30 år siden, hvorefter gassen gradvist har fortrængte olie som brydemedie. I dag er der installeret 7.000-10.000 SF₆ afbrydere, hvoraf stigningen de seneste 5 år har været betydelig. I 1993 var antallet ca. 5.000 afbrydere. Brugen af SF₆ afbrydere er således næsten fordoblet. Derudover skønnes det på basis af leverandøroplysninger, at der er installeret ca. 20 GIS-anlæg.

Laboratorier
SF₆ anvendes som sporgas på laboratorier, ved apparat afprøvning og på forskningsinstitutioner. Ved forbrug på laboratorier forventes langt hovedparten at emitterer.

Løbesko
SF₆ har tidligere været anvendt som stødabsorberende gas i såler på løbesko. Dette forbrug forventes stort set at være udfaset fra 1999, hvor erstatningsgasser som f.eks. nitrogen anvendes i stedet. Der er ingen produktion af løbesko i Danmark og mængderne er udelukket importeret i forbindelse med salg af løbesko til Danmark.

4.2.5 PFC-er

Den eneste perfluorerede forbindelse, der er registreret anvendt i 1998, er perfluorpropan, C₃F₈. Stoffet anvendes i blandingsprodukter til køleformål i detailhandelen og i industrien. Blandingsprodukterne er blevet anvendt til erstatning for CFC-12.

PFC anvendes i begrænset udstrækning i udlandet som kølemiddel i visse elektroniske produkter til nedkøling af elektriske komponenter, f.eks. i store computere eller radar systemer. Det kan ikke udelukkes, at en meget begrænset mængde PFC, kan forekomme i disse typer af importerede elektriske produkter. Det har ikke kunne bekræftes i denne undersøgelse.

PFC anvendes i nogen udstrækning som rensemiddel eller test af elektronik produkter, men der er ikke registreret nogen import eller forbrug af stoffet til dette formål i 1998 eller de foregående år. Det skønnes derfor, at dansk elektronikindustri ikke anvender PFC

PFC anvendes i nogle tilfælde også i brandslukningsmateriel, men bortset fra Brandvæsenet, er det forbudt at bruge halogenerede kulbrinter i brandslukningsmateriel i Danmark. Det anses derfor ikke sandsynligt, at der er importeret brandslukningsudstyr med PFC i.

4.3 Emission af HFC-er, PFC-er og SF₆

I dette afsnit beregnes emissionen af HFC, PFC og SF₆ i Danmark . Opgørelse beskriver den aktuelle emission i 1998, baseret på data om forbrug af stofferne samt screening og opgørelse af stofferne i de produkter, som er identificeret. Hvor det er relevant, er der korrigeret for import og eksport af stofferne i produkter. Emissionsberegningerne baserer sig på IPCC's emissionsmodeller i det omfang disse produkter er beskrevet i Tier 2 /12/. Hvor der ikke er udviklet emissionsmodeller i IPCC-regi, er egne modeller udviklet på basis af oplysninger fra producenter og branchekyndige.

4.3.1 HFC-emissionen fra kølemidler

Ved opgørelsen af emissionen af kølemidler skelnes der mellem:

• Køleskabe og frysere til husholdningsbrug

• Kommercielle køleanlæg og stationære airconditionanlæg

• Mobile airconditionanlæg og køleanlæg (i biler, lastbiler, busser, tog m.v.)

Det årlige tab af HFC-er ved samling og påfyldning af køleudstyr vil typisk variere fra 2 til 5% af den påfyldte mængde afhængigt af apparattyper. Fra husholdningsapparater tabes kun 2%, fra kommercielle køleanlæg 2-5% og fra mobile anlæg 4-5% /12/. For de 2 sidstnævnte tilfælde udregnes det gennemsnitlige tab, som herefter er anvendt i beregningerne.

Under driften af køleskabe m.v. vil kun en meget lille del af den samlede mængde kølemiddel tabes (1% pr. år), mens tabet er meget større for andre stationære (17% pr. år) og mobile køleanlæg (30% pr. år) /12/.

Nedtagning af udstyr med HFC-er som kølemiddel antages endnu ikke at være aktuelt, idet der regnes med gennemsnitlige levetider på 12-15 år for ovennævnte typer køleudstyr.

I tabel 4.5 vises grundlaget for beregning af emissionen af kølemiddel fra husholdnings- og kommercielle køle/fryseskabe, kommercielle stationære køleanlæg og mobile anlæg.

Tabel 4.5
Faktorer til beregning af emission fra køle/fryseskabe, køleanlæg og mobile anlæg /12/

Kommercielle køleanlæg
Den aktuelle emission fra stationære kommercielle køleanlæg er beregnet på basis af forbrugsoplysninger fra importører og producenter. I 1998 havde denne produktgruppe det største forbrug. Det mest anvendte kølemiddel er HFC-134a efterfulgt af HFC-404a. Dernæst HFC-401a, HFC-402a, HFC-407 og HFC-507a (se tabel 4.3). Det er ikke relevant at korrigere for import og eksport af HFC-er i produktet for de stationære kommercielle køleanlæg.

I tabel 4.6 er den aktuelle emission fra kølemidlet i stationære køleanlæg opgjort i tons for de specifikke HFC-er og den totale emission for alle stofferne er omregnet til CO₂-ækvivalenter for derved at tage højde for stoffernes forskellige GWP-værdier.

I forbindelse med beregning af GWP bidraget fra kategorien "andre HFC-er" der består af HFC-408a, HFC-409a (ikke en "ren drivhusgas, jvf. bilaf 6.2) og HFC-410a er der anvendt en "worst case" betragtning på basis af HFC-410a (50% HFC-32, 50% HFC-125) der har en GWP-værdi på 1725.

Der er foretaget en fremskrivning af emissionen i år 2005 og 2010 på basis af forbrugstallene fra 1998. I fremskrivningen forudsættes det, at forbruget af HFC-er indenfor de enkelte anvendelsesområder er uændret. De fremskrevet emissioner omfatter emissioner fra fremstilling, fra installerede mængder og fra bortskaffelse.

Tabel 4.6
Aktuel emission fra kommercielle køleanlæg 1998, tons

Det fremgår af tabellen, at GWP-bidraget øges betydelig de næste 10 år ved et scenarium med et uændret forbrugsmønster. Det skyldes først og fremmest bortskaffelse af udtjente køleanlæg. Det største GWP-bidrag for alle årene kommer fra emissionen af HFC-404a.

Kommercielle og husholdningskøle/fryseskabe
Den aktuelle emission fra køle/fryseskabe er beregnet på basis af forbrugstal, korrigeret for import og eksport af HFC-er i køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe (ikke at forveksle med kommercielle køleanlæg). Det forudsættes endvidere, at der ikke forekommer nogen opsamling af HFC-er ved bortskaffelse. Beregningen af import og eksport er foretaget på basis af Danmarks statistik ud fra gennemsnitstal for indholdet af HFC 134a i et standard-køle/fryseskab produceret i 1999. Statistisk grunddata fremgår af bilag 6.3. Det er en væsentlig forsimpling, da mængden af HFC anvendt til opskumning eller som kølemiddel varierer, afhængig af størrelse og producent. De anvendte gennemsnitsmængder er vist i tabel 4.7.

Tabel 4.7
Gennemsnitsindhold af HFC-kølemiddel i køleprodukter til husholdninger og kommercielle køle/fryseskabe

Beregning af HFC-er i isoleringsskum er foretaget i senere afsnit om emission fra opskumning med HFC.

Ved beregning af import og eksport skal der korrigeres for overgangsfasen, hvor HFC-erne gradvist erstattede forbruget af HCFC-er hos køleskabsproducenterne. De første HFC-er blev anvendt i 1992 og har stort set erstattet HCFC-erne i 1995. Denne overgangsfase er der korrigeret for, ved at opstille forudsætninger for indholdet af HFC-er i produkterne ved beregningen af den importerede og eksporterede mængde HFC. Forudsætningerne er skønnet ud fra oplysninger om forbrug fra tidligere års opgørelser. Indholdet af HFC-134a forudsættes i 1993 at udgøre 25% af antallet af producerede produkter, i 1994 75% og i 1995 460.

Den aktuelle emission af HFC-er anvendt som kølemiddel i køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe er sammenfattet i tabel 4.8. Emissionen er fremskrevet på basis af samme forbrug og import/eksport som i 1998.

Tabel 4.8
Emission af kølemiddel HFC 134a og HFC- 404a fra køle/fryseskabe og kommercielle køleskabe 1998, tons

Den samlede aktuelle emission af kølemidler fra køle/fryseskabe i 1998 er beregnet til 14.600 tons CO₂-ækvivalenter ud af et forbrug, der omregnet til CO₂ ækvivalenter svarer til ca. 196.400 tons idet der fra det samlede forbrug på 379.700 tons er fratrukket den eksporterede mængde svarende til ca. 183.300 tons. CO₂ ækvivalenter.

Fremskrivningsscenariet viser, at der sker en kraftig stigning i den aktuelle emission af HFC-134a i år 2010 på grund af destruktion af ældre HFC-baserede køleskabe.

Mobile A/C og køleanlæg
Emissionen fra mobile A/C og køleanlæg er beregnet på basis af forbruget af HFC-134a, HFC-402a og HFC-404a samt den installerede mængde af HFC-134a, som importeres i A/C-anlæg i biler og lastbiler. Det har ikke være muligt, at fremskaffe nøjagtig data om antallet af importerede og eksporterede biler med A/C anlæg, men på baggrund af oplysninger fra branchekyndige beregnes emissionen på basis af et scenarie, hvor 10% af de importerede biler i 1998 havde A/C og 50% af de importerede lastbiler havde A/C. Statistisk grunddata fremgår af bilag 6.3.

Emissionen af HFC-404a og HFC-402a kommer overvejende fra mobile køleanlæg i lastbiler men også fra ældre A/C i personbiler. Derfor vurderes det ikke at være relevant at korrigere for import og eksport for disse kølemidler.

Der regnes der med et tab på 4,5% ved påfyldning samt et årligt tab af HFC på 30%. Genfyldning af anlæg foretages med 3-4 års interval, hvis A/C er i god stand. Levetid for A/C er ca. 12 år, svarende til bilens forventede levetid. Ved destruktion vurderes A/C anlægget at have et indhold på ca. 75% af mængden /12./.

Det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem HFC-mængden, der anvendes i mobile A/C anlæg og i transportable køleanlæg. Dog må det forventes, at forbruget af HFC-404a stort set kun anvendes til transportable køleanlæg.

Den aktuelle emission af HFC-134a anvendt som kølemiddel i mobile A/C og køleanlæg er sammenfattet i nedenstående tabel. For A/C i biler og lastbiler er der korrigeret for import og eksport. Emissionen er fremskrevet på basis af samme forbrug og import/eksport som i 1998. Dette scenarie forventes at være konservativt for fremskrivningen i 2005 idet A/C anlæg i personbiler er i kraftig vækst.

Tabel 4.9
Emission af HFC-134a og HFC-404a fra mobile A/C og køleanlæg 1998, tons

Den aktuelle emission af HFC 402a er ca. 1 ton i 1998, svarende til et GWP-bidrag på ca. 1.700 CO₂ ækvivalenter.

Det totale GWP-bidrag fra mobile A/C og køleanlæg i 1998 er opgjort til 21.080 tons CO₂-ækvivalenter. Emissionen forventes at stige kraftigt de kommende år til en emission på 239.600 tons CO₂-ækvivalenter i 2005. Det er en stigning med en faktor 10 i perioden 1998-2005.

4.3.2 Emission fra HFC opskumningsmiddel

Emissionen af HFC-er ved opskumning af isoleringsskum (hård PUR-skum) udgør ca. 10% af forbruget i anvendelsesåret /12/. Hertil skal der adderes den mængde, som er emitteret fra tidligere års produktioner af isoleringsskum. Ca. 4,5% emitteres pr. år af den oprindeligt anvendte stofmængde i isoleringsskummet. Den forventede levetid for hård PUR-skum (lukkede celler) er 20 år /12/. Dog bør der korrigeres, hvis PUR-skummet er indehold i et produktet med en kortere levetid.

Den aktuelle emission af HFC-er fra hårdt skum der anvendes til andet end isoleringsskum, er opgjort efter samme retningslinier.

Isoleringsskum
Ved beregning af emissionen fra isoleringsskum i køle/fryseskabe, kommercielle køleanlæg og industrielle køleanlæg, er der korrigeret for import og eksport af køle/fryseskabe. Denne beregning er foretaget på basis af nøgletal for gennemsnitsindholdet i køle-fryseskabe, frysere mv. til husholdninger. Ud fra producentoplysninger, er det gennemsnitlige indhold skønnet til 240 g pr. produkt. Dette nøgletal anvendes som enhed til at opgøre mængden af HFC i isoleringsskummet ud fra Danmarks statistik. Alle kategorier medtages undtagen kategorien kummefrysere, da Vestfrost, som er Danmarks største producent af kummefrysere ikke anvender HFC-er til opskumning. Vestfrost bidrager med klart det største antal produkter der eksporteres. Beregningen er korrigeret i forhold til overgangsfasen fra HCFC til HFC (jvf. beregningsgrundlag for emission af kølemidler)

Konstruktionsskum
Det danske forbrug af HFC-152a til opskumning anvendes overvejende til konstruktionsskum. På basis af oplysninger fra importører, skønnes det ikke relevant, at korrigere for import og eksport i forhold til dette forbrug.

Skum i biler
I screeningen af anvendelsesområder og produkter, er skum i cockpit mv. i personbiler og lastbiler identificeret som potentiel kilde til HFC-emissioner. På den baggrund er der rettet henvendelse til et antal bilproducenter med henblik på produktoplysninger, men det har ikke været muligt at få udleveret oplysninger om forbrug og mængder. Det skønnes imidlertid at være et område der potentielt kan bidrage med væsentlige emissioner - både fra allerede importerede biler og fra nye importerede biler. Denne emission bør derfor klarlægges i senere opgørelser.

Som et tænkt eksempel på den potentielle emission er følgende scenarier beregnet. Nettoimporten er ca. 150.000 biler i 1998 og antages det, at 50% har et indhold på 200 g, eller 20% har et indhold på 500 g, svarer det til 15 tons HFC-134a.

Den aktuelle emission af HFC 134a og HFC 152a fra isoleringsskum og andet hårdt skum er sammenfattet i tabel 4.10.

Opskumning af skosåler
Metoden til beregning af emission af HFC-er ved opskumning af polyether til produktion af f.eks. skosåler er ikke belyst i IPCC-regi. Følgende forudsætninger er derfor anvendt som grundlag for emissionsberegningen. Det anslås af branchekyndige, at det umiddelbare tab ved produktion af sko i polyether, er 15% af forbruget. Derudover vil der være et mindre tab i skoens levetid, hvor materialet "tørre ind" og bliver stivere. Et skøn er, at tabet er identisk med tabet fra isoleringsskum, svarende til 4,5% af den oprindelige stofmængde i skosålen pr. år. Levetiden varierer mellem 1-10 år, afhængig af om det er modesko eller specialsko. Modesko er dog langt mere udbredt end specialsko. Derfor anvendes der i denne opgørelse en gennemsnitsbetragtning, hvor levetiden er 3 år. Restmængden antages at frigives ved bortskaffelse.

Der regnes med et gennemsnit på 8 g HFC 134a pr. par. Visse sko opskummes med en blanding af -134a/-152a, men det er ikke muligt at angive en fordeling, hvorfor opgørelsen alene baseres på opskumning med HFC-134a.

Ved opgørelse af import, er Danmarks Statistik anvendt som beregningsgrundlag. Der er en betydelig usikkerhed forbundet med denne metode, idet statistikken kun angiver den overordnede materialesammensætning i sko. Som skøn er der i denne opgørelse regnet med, at 5% af alle sko med plast, gummi og lædersål, indeholder polyether.

Eksporten er baseret på oplysninger fra branchen og vurderes kun at have en lille usikkerhed.

Den totale emission af HFC 134a fra sko/skoproduktion var i 1998 ca. 6,7 tons, hvoraf ca. 5,2 tons kommer fra import. Omregnet til CO₂-ækvivalenter giver det et bidrag på 8.710 tons CO₂-ækvivalenter. I beregningen er import for de foregående år medtaget og er forudsat at være den samme som for 1998.

Forbruget af HFC-134a til produktion af sko var 8 tons i 1998, baseret på oplysninger fra importører og brugervirksomheder. Emissionen ved produktion er beregnet til 1,2 tons og eksportandelen er 0,3 tons. Emission som følge af tab af stoffets restmængde er 0,3 tons.

Den importerede mængde HFC 134a er beregnet til 5,2 tons ud fra Danmarks statistik. Skoimporten i 1998 var ca. 12,8 mio. par, der potentielt indeholder HFC-134a.

Fugeskum/blødt skum
Emissionen af HFC-er fra fugeskum og blødt skum (åbencellet skum) udgør 460 af forbruget i anvendelsesåret /12/. Emissionen fra blødt skum sker således ved fremstillingen og det er således ikke relevant at korrigere for import/eksport. Der er tilgengæld ingen emission ved fremstilling af fugeskum, hvorfor emissionen kun sker ved anvendelse af produktet i Danmark.

Til beregning af emission af HFC er oplysninger om import og eksport baseret på oplysninger fra producenter. Det er oplyst, at der som gennemsnit anvendes 100 g HFC-134a eller 25g HFC-152a pr. dåse fugemasse og disse nøgletal er anvendt som beregningsgrundlag for opgørelse af importen. Ved emissionsberegningen er det forudsat, at fugemassen anvendes samme år, som den er produceret.

Emissionen af HFC i fugemasse var i 1998 10,5 tons HFC-134 og 0,75 tons HFC 152a. Det svarer til et GWP-bidrag på 13.750 tons CO₂-ækvivalenter.

Forbruget af HFC til produktion af fugeskum var 43 tons HFC-134a og 13 tons HFC-152a i 1998. Det er oplyst, at der eksporteres 42,5 tons HFC-134a og 12,5 tons HFC-152a. Endvidere er det skønnet af producenter, at der importeres HFC-baserede fugemasser svarende til 10 tons HFC-134a og 0,5 tons HFC-152a.

Emissionen af HFC til fremstilling af blødt skum er identisk med forbruget i Danmark. Emissionen af HFC-134a var ca. 38 tons i 1998 og emissionen af HFC-152a var ca. 6,5 tons. Det samlede GWP-bidrag fra blødt skum er ca. 50.300 CO₂ ækvivalenter.

4.3.3 Emission af HFC som drivmiddel

Spraydåser
Ved brug af HFC som drivmiddel i aerosol-spray er forbrug i Danmark identisk med emission. Opgørelse af import og eksport er baseret på oplysninger fra producenter.

Eksport af HFC-holdige aerosol-produkter er oplyst til max. 5% af forbruget, hvilket anvendes som grundlag for denne beregning. Importen er skønnet af branchekyndige.

Emissionen fra aerosol spray til tekniske formål var ca. 1,15 tons i 1998. Forbruget er oplyst til ca. 1 ton HFC 134a. Heraf eksporteres ca. 5%. Importen er skønnet til 20% af det danske forbrug, svarende til 0,2 tons. Produkterne importeres primært fra Italien.

Lægemidler
Emissionen af HFC i astma-spray er opgjort på basis af oplysninger fra importører samt Lægemiddelstatistikken fra Lægemiddelstyrelsen. Som grundlag for emissionsberegningen er der anvendt gennemsnitstal for indholdet af HFC i astma-spray.

Alle lægemidler med HFC og CFC som drivmiddel er importeret. Lægemiddelstyrelsen fører statistik over omsætning og mængdeforbrug af lægemidler og af denne statistik fremgår det, at forbruget af CFC-holdige aerosoler i 1997 var ca. 15,9 mio. doser. 1997-forbruget Forbruget af inhalationsaerosoler uden CFC-gassser var i 1997 120.000 doser og heraf skønnes hovedparten at være HFC, dvs. under 1% af importerede lægemidlerne med drivgasser, indeholder HFC. Forbruget i 1997 antages at være repræsentativ for forbruget i 1998.

Importører af astma spray oplyser, at der gennemsnitlig er ca. 85 mg HFC pr. dose eller ca. 100 mg CFC pr. dose. På basis af lægemiddelstatistikken er importen af HFC beregnet til ca. 10 kg i 1998. Importen af CFC-er i astma-aerosoler er derimod betydeligt større. Importen er beregnet til ca. 1,6 tons i 1998.

4.3.4 Svovlhexafluorid

Det samlede GWP-bidrag fra den aktuelle emission af SF₆ i 1998 er opgjort til ca. 71.000 tons CO₂ ækvivalenter.

Termoruder
Emissionsberegningen af SF₆ fra termoruder er opgjort ud fra oplysninger om emissionen fra producenter og branchekyndige. Nedenstående emissionsfaktorer anvendes. Emissionen af SF₆ i en termorudes livscyklus forekommer i 3 faser.:

• Vinduesproduktion, 15% i forbindelse med påfyldning

• Løbende tab efter montering, 1% pr. år

• Emission ved bortskaffelse af vindue, svarende til restindholdet af SF₆. Med en forventet gennemsnitlig levetid på 20 år, svarer det til en emission på 66% ved destruktion. I relation til emissionsberegningen, forudsættes det at vinduerne ikke aftappes for destruktion.

Opgørelse af den mængde SF₆, som er indeholdt i vinduer i Danmark (den installerede mængde) er baseret på DK-statistiks udenrigshandel, som fører statistik over import og eksport. Statistikken indeholder ikke oplysninger om SF₆ indholdet. Til præcisering af import/eksport, er statistikken korrigeret med skøn om fordelingen mellem vinduer med termoruder med og uden SF₆. Skønnet er baseret på oplysninger fra brancheforening og producenter.

På baggrund af oplysninger fra producenter, er den danske eksport af SF₆-fyldte termoruder i 1998 opgjort til 1,2 tons. Da det ikke har været muligt at fremskaffe data om import og eksport af SF₆-fyldte termoruder fra tidligere år, er der regnet med en gennemsnitlig nettoeksport på 50%. For en standard--termorude regnes der med et gennemsnitligt indhold på 70 g SF₆.

Den installerede mængde af SF₆ i termoruder, svarer til de SF₆-fyldte termoruder, der er blevet monteret i danske bygninger gennem årene. Den installerede mængde er opgjort fra 1991, hvor det første forbrug af SF₆ til produktion af termoruder er registreret.

Der er lavet en fremskrivning af emissionen på basis af et scenarie, hvor forbruget af SF₆ i termoruder er udfaset i år 2004. Emissionen er vist i tabel 4.11

Tabel 4.11
Emission af SF₆ fra termoruder, tons

Af tabellen fremgår det, at GWP-bidraget stiger betydeligt i år 2015, selvom der i scenariet er forudsat, at SF₆ er udfaset i år 2004. Dette bidrag kommer alene fra installerede mængder i udtjente vinduer som bortskaffes. Ved dette scenarie forventes emissionen at toppe i år 2014 med et GWP-bidrag på ca.110.000 tons CO₂, hvorefter emissionen aftager gradvist.

Metalværker
Metalværker anvender svovlhexafluorid som beskyttelsesgas ved magnesiumsmeltning. For anvendelser inden for metalindustrien er forbruget lig med emission til luften /12/. I følge oplysninger fra importører og producenter, var forbruget i 1998 0,7 tons, svarende til et GWP-bidrag på 16.700 tons CO₂ ækvivalenter.

Højspændingsanlæg
Emissionen af SF₆ fra afbrydere i højspændingsanlæg forekomme ved driftsforstyrrelser og service f.eks. ved aftapning. Bidraget herfra udgør 1% pr. år af den samlede installerede mængde i udstyret /12/. 70% af den påfyldte mængde SF₆ formodes at være tilbage, når udstyret nedtages /12/, og kan potentielt udledes til luften, hvis ikke genanvendelsesmuligheder forefindes. Levetiden for de SF₆-holdige afbrydere forventes minimum at være 30 år. Det er oplyst af en enkelt leverandør, at gassen rutinemæssigt opsamles og så vidt muligt genanvendes. Enten på stedet i mobile tanke eller på fabrikken, hvor servicen udføres. Genanvendelsen er dog ikke blevet dokumenteret.

SF₆ påfyldes eller efterfyldes på afbrydere, enten ved nye installationer af store anlæg eller ved reparation. Det skønnes, at en væsentlig del af det registrerede årlige forbrug anvendes til disse efterfyldninger. Påfyldningen på nye afbrydere udføres i begrænset omfang i Danmark, hvorfor en væsentlig mængde importeres via afbrydere fra primært USA, Norge og Tyskland.

Mængden af SF₆ i afbrydere varierer mellem 1 og 7 kg pr afbrydere, og for store højspændingsafbrydere som 150 kV og 400 kV, såkaldte GIS-anlæg , er forbruget fra 1.000 til 3.000 kg pr. GIS-anlæg. Det skønnes af leverandører, at der ca. 20 GIS-anlæg installerede i Danmark. Beregning af mængden af SF₆ i afbrydere er opgjort ud fra statistisk data fra elselskaber /17/ og leverandøroplysninger.

I tabel 4.12 er den aktuelle emission fra SF₆-afbrydere opgjort. Opgørelsen er fremskrevet til år 2015 på basis af udviklingen i forbrug og import af afbrydere i 1998. Der er regnes med en årlig tilvækst på 3 tons SF₆ importeret i afbrydere. Det har været den gennemsnitlige tilvækst for perioden 1993-1998.

Tabel 4.12
Emission af SF₆ fra højspændingsanlæg, tons

Det væsentligste emissionsbidrag kommer i forbindelse med bortskaffelse af afbrydere på grund af omlægning og udvidelser i elnettet eller udtjente komponenter. Da levetiden er lang og den installerede mængde fortsat er stigende, slår emissionen først for alvor igennem efter år 2020. Det vurderes, at emissionen efter 2020 vil være ca. 5,7 tons svarende til ca. 137.000 tons CO₂ ækvivalenter.

Laboratorier
Der er ikke registreret noget forbrug i 1998 og emissionen skønnes således, at være helt marginal.

Løbesko
Det er oplyst af importører, at mængden af SF₆ importeret via løbesko udgør ca. 1 ton, som er importeret i løbet af perioden 1990-1998. Emissionen af SF₆ forekommer i forbindelse med skoens bortskaffelse. Emissionen fra løbesko er i 1998 skønnet til 0,11 tons, hvilket svarer til et GWP-bidrag på ca. 2.650 tons CO₂ ækvivalenter.

Til beregning af emissionen er der i denne opgørelse fastsat en levetid for løbesko på 5 år, svarende til at emissionen forekommer i perioden fra 1995 til 2003. Den årlige emission er beregnet som gennemsnittet pr. år.

4.3.5 Perfluorerede kulbrinter

Nettoforbruget af perfluorpropan var i 1998 ca. 6 tons.

Den aktuelle emission af stoffet stammer fra tab ved påfyldningen af kommercielle stationære køleanlæg (2-5%) samt emissioner (17%) fra installeret mængde i perioden 1995 - 1997 /12/. Den samlede emission i 1998 er beregnet at udgøre knap 2,5 ton. Omregnet til CO₂ ækvivalenter giver det et GWP-bidrag på 17.500 tons CO₂ ækvivalenter.

Da det er stationære køleanlæg, hvor PFC-holdige blandingsprodukterne anvendes, korrigeres der ikke for import og eksport af stoffet i produkter.

Der er ingen oplysninger om andre emissionskilder eller anvendelser af blandinger indeholdende andre perfluorerede kulbrinter i 1998.

4.3.6 Emissionen ved fremskrivning til år 2005 og 2010

I denne opgørelse er der foretaget fremskrivninger af GWP-bidraget for år 2005 og 2010 for at kunne vurdere emissionen i forbindelse med bortskaffelse af produkter med HFC-er, PFC-er og SF₆. De fleste produkter bortskaffes endnu ikke. Fremskrivningen er foretaget på basis af oplysninger fra importører og producenter om tendenser og den forventede teknologiske udvikling samt forbrug og import/eksport i 1998.

Tabel 4.13
Det samlede GWP-bidrag fra HFC-er, PFC-er og SF₆, CO₂-ækvivalenter

På basis af fremskrivningsscenariet stiger det totale GWP-bidrag til det 3-dobbelte i løbet af de næste 10 år. Stigningen skyldes emissioner fra den installerede mængde af HFC-er, PFC-er og SF₆ i produkter, som følge af løbende tab i produkternes levetid eller ved bortskaffelse af produkterne.

I figur 4.2. er vist det procentvise GWP-bidrag fordelt på kilder i 2005. Det beregnede GWP-bidrag fra HFC-er i 2005 er ca. 1.320.000 tons CO₂-ækv, hvilket er ca. 3 gange så meget som bidraget i 1998.

Figur 4.1
GWP-bidraget fra HFC-er, fordelt på kilder, 2005

Sammenlignet med fordelingen i 1998, er billedet ændret væsentligt indenfor især emissionen af kølemidler. Tilsvarende for 1998, kommer det største GWP-bidrag fra stationære køleanlæg - dog skal det også ses i relation til, at det totale bidrag er steget. Det næststørste bidrag kommer fra mobile A/C og køleanlæg og udgør 18% af det samlede bidrag. Det er en betydelig stigning sammenlignet med bidraget i 1998 på 5%. Der er tale om en forventet stigning fra ca. 20.000 tons CO₂-ækvivalenter i 1998 til ca. 236.000 ton CO₂-ækvivalenter i 2005.