NOVA-2003Indhold9. Søer 10. Punktkilder 11. Marine områder 12. Atmosfærisk nedfald 13. Tekniske avisninger og kvalitetssikring 14. Datalagring og -overførsel 15. Rapportering 16. Årlige evalueringer 17. Revision Kapitel 1-8 se HER 9. Søer9.1 Behov og formål Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer. Ved starten af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1988 blev der udpeget 37 søer til at indgå i den nationale søovervågning (Miljøstyrelsen, 1989). Undersøgelsesprogrammet i disse 37 søer var intensivt både med hensyn til kemiske og biologiske processer. Herudover blev de eksterne tilledninger grundigt bestemt og kilderne til den eksterne tilførsel blev fordelt på forskellige typer. Dette intensive program muliggjorde en dynamisk beskrivelse af disse søer på et højt detailniveau og med en god beskrivelse af årsagssammenhænge. Programmet har været velegnet til at dokumentere omfang og eftervise effekten af de gennemførte forureningsbegrænsende tiltag. Samtidigt har programmet været velegnet til at karakterisere tilstanden i de 37 søer samt dokumentere og forklare udviklingen i de 37 søer. Programmet har desuden bidraget til øget viden om sammenhængen mellem stoftilførsel og miljøtilstand, og der er udviklet operationelle empiriske modeller for disse sammenhænge. Tilsvarende er forståelsen af de biologiske komponenters betydning for tilstanden blevet belyst og har medvirket til en betydelig ny viden, der er udnyttet i forvaltningen af de danske søer generelt. 9.1 Behov og formål9.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser Overvågningen skal kunne medvirke til at eftervise effekten af de tiltag der er iværksat for at forbedre kvaliteten af de danske søer. Resultaterne vil bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for, om der skal iværksættes yderligere begrænsninger af forureningen af søerne med henblik på opnåelse af de politisk vedtagne målsætninger for kvaliteten af vandmiljøet. 9.1.2 Formål Formålet med overvågningen af søerne er at bestemme, beskrive og forklare tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske forhold. Overvågningsprogrammet skal kunne dokumentere og adskille hvordan og i hvilket omfang de økologiske forhold og udviklingen heri afhænger af de naturgivne forhold og de menneskeskabte påvirkninger, Overvågningen skal kunne belyse søernes økologiske tilstand og skal kunne fremvise effekten af miljøforbedrende tiltag. Formålet med søovervågningen er:
9.2 Den faglige baggrund9.2.1 Vandkemiske analyser Beskrivelse og forståelse af eutrofieringstilstanden i søer kræver kendskab til tilførslen af fosfor og kvælstof samt koncentrationen af disse næringsstoffer i søer. Således kan beskrivelse søers næringsstofdynamik, både i forhold til de udefra kommende påvirkninger og den interne dynamik. Fosfor er i de danske søer typisk det begrænsende næringsstof for produktionen i søerne, samtidigt kan fosfor ophobes og atter frigives fra søernes sediment. Kvælstoftilbageholdelsen i søerne kan være af væsentlig betydning for nedstømsbeliggende søer og fjorde, kystnære områder mv. En tilbageholdelse på 50 % af den tilførte mængde er almindelig i mange søer, således halveres også tilførslen til de nedstrøms beliggende områder - områder hvor kvælstof ofte er det begrænsende næringsstof for produktionen. Næringsstofferne påvirker den biologiske struktur i søerne meget (Jensen et al., 1997). Sammensætningen og mængderne af plante- og dyreplankton, undervandsvegetation, fisk mv. ændres f.eks. markant ved ændrede fosforkoncentrationer. Samtidigt påvirker forskelle i den biologiske struktur dynamikken af næringsstoffer i søerne, eksempelvis kan såvel fosfor som kvælstofomsætningen ændres markant, afhængigt af om der er undervandsvegetation tilstede i søerne. Udover fosfor og kvælstof er en række andre kemiske stoffer væsentlige i søerne; blandt andet er tilgængeligheden af opløst silicium væsentlig for kiselalgerne ved opbygning af deres kiselskelet. Tilsvarende spiller jern en væsentlig rolle for omsætningen af fosfor i søerne. En række parametre er med til at beskrive mængden af organisk stof, herunder planteplankton, i søerne; mængden af suspenderet stof fraregnet gløderesten beskriver den samlede mængde organiske stof (både levende og dødt i vandfasen), mens klorofyl giver et estimat på mængden af planteplankton i vandet. Den samtidige vurdering og tolkning af disse parametre giver en dynamisk beskrivelse af primærproduktionen og de styrende faktorer. 9.2.2 Plankton Planktonsammensætningen i en sø ændres i forhold til en næringsstofgradient; såvel plante- som dyreplankton ændres således markant. I de renere søer er planteplanktonet domineret af rentvands krævende arter tilhørende bl.a. gulalger og kiselalger. Ved middelhøje fosforkoncentrationer ses i de dybere søer ofte dominans af blågrønalger, mens der i de lavvandede søer også kan være dominans af bl.a. kiselalger. I søer med en høj fosforkoncentration dominerer enten blågønalger eller grønalger afhængigt af bl.a. dybdeforhold og klima; i disse søer spiller dyreplankton som hovedregel en mindre rolle, da det kun sjældent kan regulere mængden af planteplankton. Ved lavere næringsstofkoncentrationer derimod er mængden større og artssammensætningen anderledes, således at dyreplanktonet ofte kan spille en væsentlig rolle for planteplanktonets mængde og sammensætning. Forskellene i planktonets sammensætning og mængde påvirker næringsstofomsætningen, og kendskab til planktonets dynamik i søerne er med til at øge forståelsen af betydningen og omsætningen af næringsstofferne i søerne. 9.2.3 Undervandsvegetation Udbredt undervandsvegetation i søerne stabiliserer bundforholdene i søerne, således at vindens ophvirvling af sedimentet i lavvande søer. Dette øger umiddelbart vandets klarhed, men endnu vigtigere er den mindskede frigivelse af næringsstoffer fra det ophvirvlede materiale. Yderligere er undervandsvegetation med til at ændre bundforholdene (iltforholdene i bunden), således at næringsstoffer ikke så nemt frigives. I søer med undervandsvegetation er forholdene for bl.a. dyreplankton og fisk væsentligt forskelligt i forhold til søer uden; dyreplanktonet udnytter vegetation som skjul for at undgå at blive spist af fisk, tilsvarende kan mindre fisk søge skjul i vegetationen. Kendskab til undervandsvegetationen i søerne er således med til at øge forståelsen for næringsstofdynamikken, samtidig er det også væsentligt at kende undervandsvegetationens betydning for de øvrige biologiske komponenter i søerne. 9.2.4 Fiskesammensætningen afhængig af næringsstofniveauet De hidtidige fiskeundersøgelser (se Mortensen et al., 1990) er foretaget to gange i 37 overvågningssøer i Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1989-1997. Undersøgelserne har vist hvordan fiskebestanden varierer med søtypen og næringsstofniveauet. F.eks. dominerer aborre i de næringsfattige klarvandede søer, hvilket bl.a. skyldes undervandsplanterne. Øges næringsstofniveauet sker der en forskydning i fiskesammensætningen. Karpefisk som skalle og brasen udgør således gradvist en større andel af fiskebestanden, for i de næringsrige søer helt at dominere bestanden. I de mere uklare søer sker der endvidere et skift i rovfiskebestanden fra dominans af aborre til dominans af gedde og i visse tilfælde sandart (Jensen et al., 1997). Dette skift sker primært fordi der sker en reduktion i mængden af undervandsplanter samtidig med at rørskoven typisk er mere veludviklet i den næringsrige sø. Det er imidlertid ikke kun på artsniveau fiskebestanden ændres langs en næringsstofgradient. Også antallet og gennemsnitsstørrelsen ændres. I den næringsrige sø findes således et meget større antal, men samtidig også mindre fisk i forhold til hvad der findes i den næringsfattige sø (Jensen et al., 1997). Dette såvel arts- som antalsmæssige skift har stor betydning for dyrplanktonsammensætningen i søerne (Jensen et al., 1997), hvilket er dokumenteret gennem adskillige indhegningsforsøgog i sørestaureringsprojekter. Betragtes dyreplanktonets sæsonvariation ses ofte for de store arters vedkommende en forårstop efterfulgt af en kraftig nedgang først på sommeren. I de fleste næringsrige søer, anses nedgræsning fra fiskeyngel som en af forklaringerne på dyreplanktonnedgangen først på sommeren. En kvantitativ opgørelse af fiskeynglen vil derfor være et godt supplement til de eksisterende fiskeundersøgelser og bidrage til, at belyse den rolle fiskeyngel spiller for dyreplanktonsammensætningen og dermed indirekte også for vandkvaliteten i vore søer via dyreplanktonets græsning af planteplanktonet. 9.2.5 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Den eksisterende viden om forekomsten af tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer i danske vandløb, dræn og søer er meget begrænset. Effekten af de enkelte stoffer vil afhænge både af stofkoncentrationen, eksponeringstiden og toksicitet af det pågældende stof overfor de forskellige akvatiske organismer som alger, dyreplankton, bunddyr og fisk. I den forbindelse er det vigtigt at få kortlagt de maksimale koncentrationer af de enkelte stoffer, samt de generelle baggrundsniveauer i og uden for sprøjtesæsonen. En række undersøgelser af forekomst og effekter af pesticider i ferskvand indikerer, at følgende forhold gør sig gældende:
9.3 Strategi for overvågning af søerSelv om de hidtidige udvalgte 37 søer i Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997 er repræsentativt valgt i forhold til danske ferskvandssøer generelt giver overvågningen ikke et tilstrækkeligt landsdækkende billede af danske søers tilstand og udvikling (Miljøstyrelsen, 1993). Yderligere har tilstanden i brakvandssøer ikke i væsentligt omfang kunnet belyses af det eksisterende program. Disse søer udgør arealmæssigt en væsentlig andel af de danske søer. Endeligt har det været uhensigtsmæssigt, at resultater fra det regionale miljøtilsyn kun i meget begrænset omfang er blevet udnyttet til forbedring af de nationale sammenstillinger af søernes tilstand og udvikling. Søovervågningen omfatter tre forskellige, men afhængige vidensniveauer:
Resultater fra den intensive og ekstensive nationale søovervågning samt det regionale søtilsyn kan sammenstilles til en national oversigt over danske søers tilstand og udvikling (se tabel 9.1). Samspillet mellem tilførslen af næringsstoffer og næringsstofkoncentrationen i søen samt den deraf følgende biologiske respons er meget komplekst. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere udviklingstendenser i søernes miljøtilstand inden for en kortere årrække ud fra tidsserie af få variable, som for eksempel næringsstofkoncentrationer i søvand. Der er følgelig valgt en strategi, hvor forholdsvis få søer hvert år undersøges med et intensivt måleprogram med mange variable og en hyppig prøvetagningsfrekvens. For at opnå det bedst mulige vurderingsgrundlag er det vigtigt, at datamaterialet omfatter alle væsentlige beskrivende variable, således at søernes miljøtilstand og udviklingen heri dokumenteres. Samtidig er det vigtigt, at datamaterialet er sammenligneligt, så den statistiske og tværgående behandling kan foretages på det bedst mulige grundlag. Valg af prøvetagningsstrategi og tilrettelæggelse af prøvetagning for miljøfremmede stoffer tager udgangspunkt i den eksisterende viden om især pesticiders forekomst i søer. Det gælder specielt viden om pesticiders forekomst igennem året og forskelle imellem perioder med eller uden forudgående nedbør. Tabel 9.1
9.4 Indhold og omfang af overvågningsprogram 1998-20039.4.1 Intensive overvågning Det intensive måleprogram for søovervågningen omfatter:
9.4.2 Vandkemiske og fysiske analyser Prøveantallet for prøver til kemiske analyser er fortsat 19 gange årligt i epilimnion (overfladevand), disse suppleres med prøver fra hypolimnion (bundvand), når der er springlagsdannelse i søerne (tabel 9.2). I både epi- og hypolimnion er der tale om blandingsprøver fra en række dybder. De nærmere retningslinier for prøveudtagningen, analysemetoder mv. er beskrevet i Kristensen et al. (1990). Der gennemføres i felten profilmålinger af ilt, temperatur og salinitet (salinitet kun i brakvandssøer). I til- og afløb måles vandføring og vandkemi med en frekvens som beskrevet for vandløb. Analyserne omfatter ud over de normale parametre i vandløb også jern (tot-Fe) (tabel 9.2). Tabel 9.2 Vandkemiske og fysiske analyser i de intensive søundersøgelser og søernes tilløb og afløb. Endvidere er angivet den årlige måle- og prøvetagningsfrekvens samt dektektionsgrænse for analysering.
1) Metode: DS 287, 2) Målemetode: DS 253:1997 eller DMU 1 (Metode angivet i Teknisk rapport nr. 21 fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium: Vand og sediment analyser i ferskvand, Særligt kemiske analyser- og beregningsmetoder), 3) Analysemetode DS 223, 4) Analysemetode DS 224, 5) Analysemetode DS 221, 6) Analysemetode DS 291. For at opnå tilstrækkelig sikre resultater på det lave niveau skal de retningslinier, som Miljøstyrelsens referencelaboratorium udarbejder, følges, 7) Analysemetode DS 292, 8) Analysemetode DS 2201, 9) Analysemetode DS 219 eller Rebsdorf et al. (1988), 10) Analysemetode: Rebsdorf et al. (1988), 11) Analysemetode DS 239, 12) Analysemetode: Måling med elektrode, 13) Analysemetode DS 207, ved lave koncentrationer filtreres mere vand, 14) Analysemetode DS 207, ved lave koncentrationer filtreres mere vand, og 15) Analysemetode:I felt med iltelektrode, i laboratorium DS 2205. I sediment skal der en gang i programperioden (1998-2003) analyseres for indhold af fosfor, jern og glødetabet på 3 stationer i 7 dybder pr. station (tabel 9.3). Tabel 9.3 Parametre, årlig frekvens og detektionsgræse for analysering for overvågning af næringsstoffer i søsediment i NOVA-2003. Undersøgelserne udføres én gang (1/6) i programperioden 1998-2003.
9.4.3 Tungmetaller I søer måles som noget nyt også tungmetalkoncentrationer i vandfasen (sammen med øvrige miljøfremmede stoffer se nedenfor). Målingerne foretages kun i 8 udvalgte overvågningssøer, målet er således at give et første billede af koncentrationsforholdene for disse stoffer i danske søer. Der udtages 6 vandprøver årligt hvert andet år i de udvalgte søer, som analyseres for en række tungmetaller (se tabel 9.4). Vandprøverne udtages med henblik på at registrere basisforekomsten af de forskellige stoffer i søvandet i sommerperioden. Tabel 9.4 Parametre, frekvens (3/6, hvert andet år), antal prøver pr. år samt detektionsgrænse for måling af tungmetaller i søernes vandfase i NOVA-2003. Programmet udføres kun hvert andet år.
9.4.4 Miljøfremmede stoffer I søer vil tilførte miljøfremmede stoffer kunne registreres over længere perioder bestemt dels af vandets opholdstid i den enkelte sø, dels af det enkelte stofs opførsel med hensyn til nedbrydning, sorption, bioakkumulering og sedimentation. I søer med et længere vandskifte vil en overvågning i sommerperioden derfor bedst kunne afdække både forekomsten af miljøfremmede stoffer og deres miljømæssige betydning. Der udtages 6 vandprøver i de udvalgte søer, som analyseres for en række miljøfremmede stoffer (se tabel 9.5, 9.6 og 9.7). Vandprøverne udtages med henblik på at registrere basisforekomsten af de forskellige stoffer i søvandet i sommerperioden. Screeningen skal sammen med resultaterne fra bl.a. vandløbsprogrammet for miljøfremmede stoffer vil danne grundlag for en vurdering af problemets omfang i søer med hensyn til koncentrationsniveauer mv. Disse målinger vil også kunne indikere, om akutte effekter (f.eks. på plankton) er sandsynlige i søerne. På baggrund af resultaterne fra undersøgelserne vurderes det hvordan undersøgelserne af miljøfremmede stoffer videreføres. Der vil være behov for en revurdering af problemstillingen vedrørende dels de miljøfremmede stoffers forekomst og effekter i søer for den videre indsats fastlægges. Der vil være resultater fra undersøgelserne i NOVA2003 samt erfaringer fra andre danske og udenlandske undersøgelser. Tabel 9.5 Måleprogram for pesticider i søers vandfase med angivelse af antal prøver pr. år og detektionsgrænse. Programmet udføres kun hvert andet år (3/6).
Tabel 9.6 Parametre, årlig frekvens og detekektionsgrænser for måling og analysering af polyaromatiske kulbrinter (PAHer) i søers vandfase i NOVA-2003.
Tabel 9.7 Måleprogram og detektionsgrænser for aromatiske kulbrinter, phenoler, blødgørere (pthatalater), anioniske detergenter og ethere i søers vandfase.
9.4.5 Biologiske parametre 9.4.5.1 Planteplankton Formålet med at udføre overvågning af planteplankton i søer er:
Kvantitative planteplanktonprøver udtages 16 gange i løbet af året (tabel 9.8). I de enkelte prøver beskrives artssammensætningen og antal, størrelse og biomasse bestemmes for de enkelte arter (Kristensen et al., 1990; Olrik, 1991 og Jensen & Søndergård, 1994). 9.4.5.2 Dyreplankton Formålet med at udføre overvågning af dyreplankton i søer er i:
Kvantitative dyreplanktonprøver udtages 16 gange i løbet af året (tabel 9.8). I de enkelte prøver beskrives artssammensætningen og antal, størrelse og biomasse bestemmes for de enkelte arter (Kristensen et al., 1990; Hansen et al., 1992 og Jensen et al., 1996). 9.4.5.3 Undervandsvegetation Formålet med at udføre overvågning af vegetation i søer er:
En gang årligt i juli/august måned gennemføres undersøgelser af undervegetationens udbredelse (tabel 9.8.) (Moeslund et al., 1993 og Moeslund et al., 1996). 9.4.5.4 Fiskeyngel Formålet med at udføre overvågning af fiskeyngel er:
Der fiskes én gang årligt (tabel 9.8). Undersøgelsen skal som udgangspunkt foretages i de to første uger af juli om natten mellem klokken 24 og 3, sommertid. På dette tidspunkt er årsynglen af alle arter store nok til at være mobile og dermed lettere fangbare, men samtidig ikke så store, at de kan undslippe nettet. Ynglens størrelse på et givent tidspunkt er naturligvis afhængig af både art, vandtemperatur, gydetidspunkt og fødetilgængelighed, hvorfor der vil være variationer i ynglens størrelse såvel fra sø til sø som fra år-til-år. 9.4.5.5 Fisk Formålet med at udføre overvågning af fisk er:
Den egentlige fiskeundersøgelse gennemføres en gang hvert femte år i søerne (tabel 9.8), (Mortensen et al., 1990). Der fiskes med oversigtsgarn samt elbefiskes i søerne i august måned, omfanget at fiskeriet er afhængigt af søernes størrelses og dybdeforhold (Mortensen et al., 1990). De enkelte arters antal og biomasse estimeres (som CPUE-værdier: Catch Per Unit Effort). Tabel 9.8 Biologiske undersøgelser i det intensive søovervågningsprogram med angivelse af antal stationer pr. sø, frekvens pr. år og antal prøver pr. prøvetagning i epilimnion og hypolimnion.
9.4.6 Oplandsanalyser Oplandsanalyserne har som overordnet formål at bidrage til en bedre forståelse og beskrivelse af transportveje for vand og næringsstoffer i søoplande. Betydningen af jordtyper, klima, landskab, dræning, arealanvendelse og landbrugspraksis vil blive inddraget, idet undersøgelserne omfatter en række oplande, der er forskellige for så vidt angår disse elementer. Sigtet med oplandsanalyserne er at bibringe et samlet ensartet metodegrundlag ud fra hvilket det vil være muligt at simulere betydningen af forskellige miljø- og naturhandlingsplaner over for kvælstof- og fosfortilførsel samt dokumentere og forklare udviklingen heri. Det store antal oplande i analysen skal sikre en vidensopbygning, der vil gøre det muligt at overføre resultaterne til regionale og landsdækkende beregninger og vurderinger. Metodik og fremgangsmåde er udførligt beskrevet i kapitel 6 om vandløb. 9.4.7 Ekstensive program I det ekstensive søprogram indgår søerne en treårig turnus. Måleprogrammet omfatter (tabel 9.9):
Fysiske og vandkemiske analyser udtage 1 gang pr. måned i perioden april til september, samt 1 vinterprøve i november måned. 9.5 Lokalisering af overvågningssøerneOvervågningsprogram for søer i perioden 1998-2003 fastholder de velfungerende elementer fra det tidligere program (1993-1997), samtidigt med at det sikrer en bedre landsdækkende beskrivelse af søernes tilstand og udvikling. Overvågningsprogrammet for søer omfatter:
Tabel 9.9 Oversigt over parametre, frekvens pr. år, antal af prøver pr. år og detektionsgrænse for de enkelte analyser, som skal gennemføres i det ekstensive søprogram. Metoder fremgår af tabel 9.2 (Sulfat: DS 286).
1) Hvis pH er mindre end 6,0 måles disse parametre på vinterprøver. 9.5.1 Intensive søovervågningsprogram Den geografiske placering af de 31 søer i det intensive program fremgår af figur 9.1.
Tabel 9.10 Intensive søovervågningprogram i NOVA-2003 for de udvalgte 31 søer med angivelse af antal prøvetagninger pr. år i epilimnion, hypolimnion og sediment.
9.5.1.1 Vandkemiske og fysiske analyser Vandprøver udtages ved på det dybeste sted i den pågældende sø (normale næringsstofstation) og udtages som blandingsprøver i den fotiske zone (Kristensen et. al., 1990). 9.5.1.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Til undersøgelser af forekomst af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er udvalgt 8 søer, jf. tabel 9.11. De 6 prøver udtages med to i juni, to i juli, en i august og en i september. Prøvetagningstidspunktet bør følge prøvetagningen, der finder sted til de øvrige vandkemiske analyser. 9.5.1.3 Biologisk undersøgelser Plante- og dyreplankton Prøver til artsbestemmelse og biomasseberegning af plante- og dyreplankton udtages som prøver til vandkemi. Der udtages dog ikke prøver i de 3 måneder december, januar og februar. Oparbejdningen sker på et detaljeringsniveau der er beskrevet i Kristensen et al. (1990) og Olrik (1990) med de justeringer der er foretaget på baggrund af interkalibreringer (Jensen et al., 1994 og 1996). Tabel 9.11 Frekvens og antal prøver pr. år for overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandfasen i udvalgte NOVA-søer.
Oparbejdningen af dyreplanktonprøverne i det ekstensive søprogram gennemføres som beskrevet i Kristensen et al. (1990), Olrik (1990) og Hansen et al. (1992) samt de justeringer, der er foretaget på baggrund af interkalibreringer (Jensen et al., 1996b). Det er dog tilstrækkeligt at opgøre dyreplanktonet til slægtsniveau. Dog opdeles slægten Daphnia i tre grupper: 1) D. magna + D. pulex, 2) D. cucculata og 3) øvrige arter samt slægten Bosmina i fire grupper: 1) B. coregoni, 2) B. longirostris, 3) B. longispina og 4) evt. øvrige arter. For hjuldyr og vandlopper bruges evt. standardomregningsfaktorer ved beregning af biomasse (Jensen et al. 1996). For cladoceerne følges retningslinierne i Hansen et al., (1992) samt de justeringer, der er foretaget ved interkalibrering (Jensen et al., 1996). Dog foretages målinger kun på slægtsniveau for hver af de ovennævnte grupper. Oparbejdningen af planteplanktonprøverne i det ekstensive program gennemføres som beskrevet i Kristensen et al. (1990) samt de justeringer, der er foretaget på baggrund af interkalibreringer (Jensen et al. 1994). Det er dog tilstrækkeligt at bestemme og beregne biomasse på slægtsniveau. Dog kan man ikke slå arter sammen, som har en væsentlig forskellig volumen. Det kan derfor være nødvendigt at foretage en størrelsesfordeling af materialet før optælling og opmåling. Undervandsvegetation I 17 af de 31 søer udføres vegetationsundersøgelser en gang om året (tabel 9.12). Undersøgelserne følger retningslinier for standardiserede vegetationsundersøgelser (Moeslund et al., 1993 og 1996). Fisk og fiskeyngel Fiskeyngelundersøgelser udføres en gang om året i alle 31 søer. I alle søer på nær Hornum Sø gennemføres der en gang i løbet af den 6-årige periode en standardiseret fiskeundersøgelse (Mortensen et al., 1990). 9.5.2 Ekstensive overvågningsprogram I det ekstensive søprogram indgår ca. 64 søer pr. år i en tre-årig turnus således at programmet kommer til at omfatte ca. 192 søer i alt. Det ekstensive måleprogram for de 192 søer omfatter (tabel 9.13). De ca. 192 søstationer fra det ekstensive program placeres så jævnt som muligt ud over Danmark. 9.5.3 Sø-tilløb og -afløb Antal af til- og afløbsstationer for de enkelte søer er angivet i bilag 9.1 og 9.2. Med hensyn til prøvetagning og analyser henvises til beskrivelsen af vandløbsundersøgelserne i kapitel 6. 9.5.4 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning I tabel 9.14 er samtlige parametre der indgår i overvågningen opstillet med angivelse af den årlige frekvens for prøvetagning samt angivelse i hvilke år prøvetagningen skal udføres, når der ikke er årlig prøvetagning. Tabel 9.12 Intensive søovervågningprogram 1998-2003 for de udvalgte 31 søer med angivelse af antal prøvetagninger pr. år af de biologiske parametre.
Tabel 9.13 Oversigt over antallet af søer, der indgår i det ekstensive søprogram.
Tabel 9.14 Oversigt over det årlige antal prøvetagninger/analyseringer for indhold af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt biologiske prøver i søer i NOVA-2003.
1) Årsangivelsen tentativ. Nogle amter gennemførte ikke sediment og fiskeundersøgelser i foregående overvågningsperiode med henvisning til at de ville gennemføre disse i NOVA-2003, for de pågældende amter/søer skal der således gennemføres 2 undersøgelser i perioden 1998-2003 9.6 Databehandling og kvalitetssikringDer gennemføres løbende i samarbejde med analyselaboratorier kontrol af de opnåede resultater (Svendsen & Rebsdorf, 1994). En gang årlig i forbindelse med rapportering af undersøgelserne evalueres resultaterne yderligere bl.a. ved sammenligning med øvrige resultater. 9.7 Forudsætninger for programmets gennemførselProgrammets metoder og analyser sikres ved personalets/laboratoriernes deltagelse i de løbende præstationsprøvetagninger, interkalibreringer og metodeafprøvninger for både for såvel kemiske (vandkemi, sedimentkemi, tungmetaller og miljøfremmede stoffer) og biologiske analyser (plante- og dyreplankton, undervandsplanter, fiskeyngel og fisk). For at muliggøre en bedre landsdækkende beskrivelse af miljøtilstanden i mindre søer forudsættes det, at der indgås frivillige eller klausulerede aftaler om ekstensiv overvågning af ca. 200 søer, herunder en aftale om prøvetagning og dataoverførsel. Undersøgelserne af de 192 søer indgår ikke i det aftalte overvågningsprogram. 9.8 Videnopbygning inden næste revisionMed baggrund i de målinger der i perioden 1998-1999 samt 1998-2003 udføres i vandløb og søer skal der ske en vurdering af omfanget af behovet for målinger af tungmetaller og pesticider i søer. I denne forbindelse skal der indgå en effektvurdering med det formål, at belyse om de givne koncentrationsniveau vil kunne have en økologisk effekt i søerne. Konsekvenserne af reduktionerne i planktonundersøgelserne i de intensive søer vurderes. Antallet af søer i det nationale ekstensive net samt deres geografiske fordeling og fordeling på typer evalueres efter 1. og 2. turnus for derved eventuelt at kunne optimere programmet i 2003. Der arbejdes med at kombinere resultaterne fra de intensive søer og søerne i det ekstensive program således, at den bedste beskrivelse af søernes tilstand og udvikling opnås. 10. Punktkilder10.1 Behov og formål Punktkilder omfatter renseanlæg, direkte udledninger af spildevand fra virksomheder, udledninger fra kloaknet under regn, udledninger fra ejendomme i det åbne land samt udledninger fra ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. 10.1 Behov og formålBegrebet spildevand defineres i spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og omfatter i princippet alt vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt samt fra befæstede arealer. Således er såvel husspildevand, spildevand fra erhvervsvirksomheder, herunder kølevand og filterskyllevand, som regnvand fra tagarealer og befæstede arealer omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsen. Ved befæstede arealer forstås arealer, som på grund af anvendelse til f.eks. veje, bebyggelser m.m. er helt eller delvis uigennemtrængelige for vand. Dette kan også omfatte grusarealer og græsarealer. Vand fra omfangsdræn ved kloakerede bygninger betragtes almindeligvis også som spildevand, ligesom drænvand fra kirkegårde betragtes som spildevand, mens andre typer drænvand normalt ikke falder ind under definitionen. Perkolat fra lossepladser betragtes som spildevand. Den kompetente myndighed efter miljøbeskyttelseslovens § 28 er ikke afskåret fra at meddele tilladelse til tilførsel til vandløb, søer og havet af vand, der kan sidestilles med spildevand - dvs. vand der har en sammensætning, der ikke væsentligt afviger fra sammensætningen af det vand, der direkte er omfattet af definitionen på spildevand - selvom forholdet ikke er direkte omfattet af definitionen på spildevand. Den kompetente myndighed må for sådanne typer af vand forholde sig konkret til en ansøgning og meddele tilladelse med de nødvendige vilkår, herunder renseforanstaltninger og udledningssted, eller meddele afslag på ansøgningen. Vand fra afværgepumpninger kan sidestilles med spildevand, forudsat at der ikke er tale om koncentrerede mængder af det/de forurenende stoffer eller om en bevidst fortynding, men om stoffer, der er havnet i grundvandet ved diffus tilførsel. Hvis afværgevandet er meget forurenet, kan det skulle opsamles, f.eks. ved en olieforurenet grund, Vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder kan som udgangspunkt ikke sidestilles med spildevand, men bortskaffes efter vandforsyningslovens bestemmelser. Hvis der er behov for at aflede vandet til et spildevandsanlæg, skal der meddeles en særskilt tilslutningstilladelse. I spildevandssammenhæng anvendes en række betegnelser og definitioner, som ikke umiddelbart er selvforklarende. Definitionerne mv. af en række vigtige termer er givet i det følgende:
Overvågningen af punktkilder sker af hensyn til kvaliteten af de ferske og marine vandområder. Dette skal ses i sammenhæng med det overordnede formål om at eftervise effekten af de reguleringer og investeringer, der kan relateres til Vandmiljøplanens gennemførelse og til realisering af amternes recipientkvalitetsplaner/regionplaner og de kommunale spildevandsplaner. Overvågningen sker yderligere af hensyn til de mange internationale forpligtelser, herunder de internationale konventioner om beskyttelse af Østersøen, de indre danske farvande og Nordsøen med henblik på at reducere udledningerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Yderligere skal nævnes rapporteringsforpligtelser over for EU-kommissionen for så vidt angår udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er reguleret via EU-direktivet om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (76/464/EØF). Med vedtagelse af Vandmiljøplanen blev det besluttet at nedbringe udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, idet midlerne til opnåelse af de vedtagne reduktionsmål skulle omfatte bl.a. krav om bedre rensning af spildevand fra de større renseanlæg, en reduktion af udledningen fra industrier med større særskilt udledning samt en reduktion i stofbelastningen fra ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. 10.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser Vandmiljøplanens krav om reduktion af udledninger af næringsstoffer samt overvågning er indarbejdet i en række bekendtgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 om ferskvandsdambrug og bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt. I relation til Direktivet om rensning af byspildevand (91/271/EØF) er EU-landene forpligtet til at reducere udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor i overensstemmelse med Vandmiljøplanens krav til større renseanlæg. Medlemsstaterne er ifølge direktivet også forpligtet til at dokumentere denne reduktion, hvorfor der hvert andet år skal indberettes til Kommissionen herom. Med EU-direktivet om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (76/464/EØF) er EU-landene forpligtet til at formindske udledningen af tungmetaller og miljøfarlige stoffer (de såkaldte Liste I og Liste II stoffer, herunder kandidater til Liste I). Yderligere har Nordsøministrene på Nordsøkonferencen i Esbjerg i 1995 besluttet sig for en kontinuert reduktion i udledninger af tungmetaller og miljøfarlige stoffer med det mål, at disse bringes til ophør inden for én generation (25 år). Tilsvarende beslutning om reduktion af udledninger af tungmetaller og miljøfarlige stoffer er truffet i relation til Østersøsamarbejdet i Helsingfors-konventionen (HELCOM) og i relation til samarbejdet om Nordøstatlanten i Oslo- og Paris-konventionen (OSPAR). Desuden forventes en tilsvarende forpligtelse af indgå som en del af forpligtelserne i det kommende EU-Vandrammedirektiv. Med Rapporteringsdirektivet (91/692/EØF) har EU-landene forpligtet sig til at rapportere om spildevandsbelastningen for så vidt angår Liste I stoffer (17 stoffer) og kandidatstoffer til Liste I stoffer (ca. 100 stoffer) hvert tredje år til Kommissionen. Indberetningen i henhold til Rapporteringsdirektivet vedrører såvel oplysninger om spildevandsudledningen fra de kommunale renseanlæg som oplysninger om spildevandsproduktionen på de enkelte industrivirksomheder med spildevand tilledt kommunalt renseanlæg og/eller spildevand udledt direkte til vandmiljøet. Reduktionsforpligtelse i relation til udledning af miljøfarlige stoffer er konkret udtrykt i ministerdeklarationen fra Nordsøkonferencen i Haag i 1990 for mindst 36 stoffer. Desuden omfatter forpligtelserne en reduktion og ophør af udledninger af en bredere vifte af miljøfremmede stoffer, som indgår under definitionen af toksiske, persistente eller bioakkumulerbare stoffer. Også i relation til Nordsøsamarbejdet skal Danmark kunne dokumentere en reduktion i udledningen som besluttet. Danmark er således forpligtet til at dokumentere, at reduktionsmålene som fastsat i EU- og Nordsøsammenhænge bliver opfyldt, hvorfor et nationalt overvågningsprogram er en nødvendighed. Danmark er også forpligtet af andre internationale aftaler, bl.a. i forhold til Helsingfors kommissionen og OSPAR kommissionen, men de vigtigste er omfattet af EU-direktiver og Nordsødeklarationer. 10.1.2 Formål Det overordnede formål med overvågningsprogrammet på punktkilder er:
10.2 Den faglige baggrundNærværende reviderede overvågningsprogram for punktkilder bygger på de erfaringer, der er opnået via den overvågning, som er gennemført siden Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987. Der har været foretaget en evaluering af det hidtidige program, hvorfor overvågningsprogrammet i videst mulig udstrækning tilgodeser de fremsatte kritikpunkter og forslag til en mere hensigtsmæssig gennemførelse af programmet. Selve overvågningsprogrammets udformning bygger bl.a. på erfaringerne fra et af Miljøstyrelsen tidligere gennemført intensivt måleprogram på få udvalgte renseanlæg i årene 1992-1994 (Miljøstyrelsen, 1994a og 1996b). Overvågningsprogrammets gennemførelse bygger i vid udstrækning på det eksisterede spildevandstilsyn i amterne og på kommunernes henholdsvis virksomhedernes egenkontrol. 10.2.1.1 Renseanlæg Vandmiljøplanen indeholdt en beslutning om, at alle de større renseanlæg skulle udbygges inden 1. januar 1993 med næringssaltfjernelse. Dog blev der åbnet mulighed for i særlige tilfælde at meddele en tidsmæssig dispensation fra denne tidsfrist. Alle renseanlæg er i dag udbygget. Renseanlægsudbygningen har ikke alene en positiv effekt på reduktionen af udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor, men også på udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer (Miljøstyrelsen, 1994a og 1996b). Resultaterne af de seneste års overvågning som følge af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har givet et godt grundlag for at vurdere NPO-belastningen fra renseanlæg til vandområderne. Miljøstyrelsen gennemførte en undersøgelse med prøvetagning og analyse for udvalgte miljøfremmede stoffer og tungmetaller i tilløb og afløb fra Avedøre, Skævinge og Marselisborg Renseanlæg (Miljøstyrelsen, 1994a). De målte koncentrationer af flygtige stoffer i tilløbene til anlæggene var generelt mindre end 1µg/l. For enkelte stoffer var der dog målt koncentrationer i intervallet 1-10 µg/l. Sammenholdt med nordiske referencer ligger denne undersøgelses resultater generelt på samme koncentrationsniveauer, mens refererede resultater fra USA generelt ligger 1-2 størrelsesordener højere. Der var generelt tale om høje renseprocenter (> 80 %) for flygtige organiske stoffer. De målte koncentrationer af tungtflygtige organiske stoffer i tilløbene til anlæggene var generelt mindre end 1 µg/l. Visse stoffer som f.eks. dichlorphenol og nonylphenol forekom i koncentrationer i intervallet 1-100 µg/l. Specielt blødgørerne DEHP og DnOP forekom i koncentrationer større end 100 µg/l. Det generelle koncentrationsniveau stemte meget godt overens med resultater fra udenlandske undersøgelser. Der var generelt tale om høje renseprocenter (> 90 %) for tungtflygtige organiske stoffer. Dog var afløbskoncentrationerne af blødgørerne DEHP og DnOP relativt høje. Der var stor forskel på koncentrationsniveauet for de enkelte tungmetaller i tilløbene til de tre anlæg. For størstedelen af metallerne stemte resultaterne godt overens med koncentrationsniveauerne fra udenlandske referencer. De største forskelle sås for arsen, bor og vanadium, hvor koncentrationsniveauet i den danske undersøgelse var en størrelsesorden højere. Blykoncentrationerne var på niveau med nordiske referencer, men 2-5 gange lavere end referencer fra USA. Kviksølvindholdet i tilløbene var derimod højere end niveauet fra undersøgelser i USA. Der blev opnået vidt forskellig rensning for de forskellige tungmetaller. Bly, chrom, kobber og sølv reduceredes generelt med 90 % eller mere, hvorimod reduktionen i koncentrationen af cadmium, cobolt og nikkel var ganske ringe. Senere gennemførte Miljøstyrelsen en opfølgning af denne undersøgelse. Denne opfølgning omhandlede tilløbs- og afløbsprøver fra Skævinge og Marselisborg Renseanlæg samt Herning Centralrenseanlæg samt slamprøver fra Avedøre Skævinge og Marselisborg Renseanlæg (Miljøstyrelsen, 1996b). For flertallet af de påviste tungtflygtige stoffer i slam sås ikke de store forskelle i koncentrationsniveauet mellem de tre anlæg. Undersøgelsen viste god overensstemmelse i koncentrationsniveau med tidligere danske resultater. Sammenlignet med niveauer fra internationale undersøgelser, specielt svenske, viste undersøgelsen koncentrationsniveauer, der ligger inden for intervallet fra internationale opgivelser og typisk i den lave ende. Med hensyn til dioxiner og furaner i slam lå de danske niveauer i den lave ende af skalaen sammenlignet med udenlandske undersøgelser, specielt tyske. Der blev udarbejdet massestrømme for specifikke organiske stoffer. Det fremgik heraf, at af de undersøgte stoffer var det specielt stoffer inden for grupperne phenoler, chlorbenzener, PCBer og phthalater, der fulgte slamfasen, mens chlorphenoler og chlorphenoxysyrerne overvejende fulgte vandfasen. Med undtagelse af DEHP og muligvis PCBerne var det typisk de mindre komplicerede forbindelser, der forøges i slammet. Dette tyder på, at en væsentlig del af de stoffer, der findes i slammet, er nedbrydningsprodukter af mere komplicerede forbindelser. Der blev også udarbejdet en massestrømsbeskrivelse for udvalgte tungmetaller. Resultaterne for indløbsprøverne viste, at der for bly, kobber og cadmium tilsyneladende er sket et fald i den typiske koncentration i kommunalt spildevand siden 1982. Samtidig er der dog tilsyneladende sket en markant forøgelse i koncentrationen af aluminium. Der var stor forskel i variationsmønstret i belastningen på renseanlæggene for de enkelte tungmetaller. Således sås især for sølv, cadmium og tin betydelige variationer i koncentrationsniveauet mellem ugeblandprøverne fra de tre anlæg. Variationerne i indløbskoncentrationer - sandsynligvis kombineret med forskelle i bindingsform for tungmetallerne - førte til betydelig variation i udskilningen i anlæggene, dvs. den procentdel af indløb som ikke genfindes i udløb. På alle tre anlæg sås dog en meget høj udskilning i slammet af aluminium (98-99 %), bly (90-95 %) og kobber (85-95 %). Zink blev udskilt med 50-75 %, chrom og cadmium med 30-70 % og nikkel med 25-50 %. For cobolt sås en forøgelse på 0-20 % i udløbet på grund af bidrag fra fældningskemikalier. På trods af de betydelige variationer var det dog muligt at opstille opgørelser for massestrømmene af de enkelte tungmetaller, hvor indgående og udgående strømme balancerede rimeligt præcist. Også Århus Amt gennemførte i 1996 en større undersøgelse af miljøfremmede stoffer i spildevandskredsløbet (Århus Amt, 1996), idet bl.a. prøver fra tilløb, afløb og slam fra Viby Renseanlæg blev undersøgt. Ved sammenligning af resultaterne fra Viby Renseanlæg med resultaterne fra førnævnte tre danske renseanlæg er der fundet de samme tendenser med hensyn til stoffjernelse og nedbrydning. Også slam fra hustanke blev undersøgt. Dette viste, at spildevand fra husholdninger kan være en væsentlig kilde til forekomsten af miljøfremmede stoffer i slam. Perkolat fra tre lossepladser blev også undersøgt for miljøfremmede stoffer. Kun enkelte miljøfremmede stoffer fandtes i højere koncentrationer i perkolatet fra de tre lossepladser end i tilløbet til Viby Renseanlæg. På baggrund heraf vurderedes det, at perkolatet af den undersøgte type af lossepladser ikke yder et væsentligt bidrag til spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer. 10.2.1.2 Særskilte industriudledninger Med Vandmiljøplanens overvågningsprogram har man fået et godt grundlag for at bestemme NPO-belastningen fra de særskilte industrielle udledninger til vandområderne. Miljøstyrelsen har desuden de seneste år fået indberettet tilgængelige tilsyns- og egenkontroldata om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne, bl.a. til brug for rapportering til EU-Kommissionen. I 1990 gennemførte Miljøstyrelsen tillige en litteraturundersøgelse af i alt 57 af de største virksomheder med industriudledninger med et væsentligt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, fordelt på forskellige brancher (Miljøstyrelsen, 1990d). 10.2.1.3 Regnbetingende udløb Stof og hydrologiske typetal for de separate regnvandsudledninger er i dag velestimerede, mens der fortsat er knyttet stor usikkerhed til fastsættelse af typetal for de fælleskloakerede områder. Resultaterne af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har de senere år generelt givet et forbedret grundlag for opgørelse af NPO-belastningen til vandområderne. Miljøstyrelsen gennemførte i 1997 en undersøgelse af miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer (Miljøstyrelsen, 1997b). Denne bestod af såvel en litteraturgennemgang som konkrete undersøgelser i form af et analyseprogram. Dette analyseprogram viste, at der forekom et stort antal miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra to undersøgte oplande, et blandet forstadsområde i Skovlunde og en strækning af Hillerødmotorvejen ved Bagsværd. Der var dog en række stoffer, der ikke kunne påvises i vandprøverne, dette gælder PCB og chlorerede insekticider samt visse chlorbenzener. Omvendt har de undersøgte tungmetaller kunnet påvises i samtlige prøver tillige med mange PAHer, pentachlorphenol, DEHP og andre phthalater, pentachlorphenol, tributyl- og triphenylphosphat samt nonylphenol. De fleste miljøfremmede stoffer forekom i koncentrationer lavere end 1 µg/l og kun ganske få i koncentrationer højere end 10 µg/l. Sidstnævnte gælder, ud over total kulbrinter, DEHP og nonylphenol samt summen af PAH-forbindelser. Ti af de undersøgte herbicider blev påvist i en eller flere vandprøver, men på nær et enkelt tilfælde i koncentrationer mindre en 0,5 µg/l. Det undersøgte sediment har derimod vist sig at være betydeligt belastet med tungmetaller og en række miljøfremmede stoffer i koncentrationer, der lå i størrelsesordenen 1.000 gange højere end i vandprøverne. Der var en ikke-signifikant tendens til, at vejvandet fra motorvejsstrækningen var mere belastet end vandet fra det blandede forstadsområde. 10.2.1.4 Spredt bebyggelse Spildevandsudledningen fra områder uden for kloakopland er fra 1993 blevet inddraget under overvågningsprogrammet. Baggrunden herfor er, at denne lokalt har en ikke uvæsentlig betydning for vandmiljøets tilstand. Efterhånden som belastningen fra øvrige punktkilder er blevet reduceret væsentligt, udgør belastningen fra områder uden for kloakopland en forholdsvis stadig større andel af den samlede belastning til vandområderne. Overvågningsprogrammet har efterhånden givet et rimeligt grundlag for vurdering af NPO-belastningen fra den spredte bebyggelse til vandområderne. Miljøstyrelsen gennemførte i 1997 en undersøgelse af udvalgte miljøfremmede stoffer i husspildevand (Miljøstyrelsen, 1997c). Bl.a. resultaterne af denne undersøgelse skal anvendes som baggrund for belastningsopgørelser for den spredte bebyggelse. Man fandt, at koncentrationerne i boligområder og på renseanlæg var sammenlignelige for de traditionelle belastningspapametre BOD, COD, kvælstof og fosfor. Belastningerne pr. person i boligområderne blev fundet lavere end de nøgletal, der typisk anvendes ved dimensionering af renseanlæg, idet dagbelastningen fra personer på arbejde ikke indgik. Undersøgelsen viste, at kun en lille del af olie/fedtindholdet i husspildevandet var af mineralsk oprindelse, idet den overvejende del var animalsk og vegetabilsk olie/fedt. Koncentrationen af chrom i husspildevandet var ca. 1/10 af koncentrationen i tilløbet til renseanlæg, mens der for øvrige metaller generelt var tale om koncentrationer i samme størrelsesorden. De største mængder metaller, som udledtes fra husholdninger, var aluminium, kobber og zink i størrelsesordenen 10 - 1.000 mg/person/døgn, mens kviksølv, cobolt, arsen og cadmium udledtes i små mængder, typisk 0,01 - 0,1 mg/person/døgn. Undersøgelsen viste også, at cadmiumbelastningen fra husholdninger udgør ca. 1/3 af den samlede belastning på renseanlæg. Chrom stammer derimod primært fra andre kilder end husholdninger, idet < 5 % af belastningen kommer fra husholdninger. For de øvrige metaller fandtes typisk, at mellem 20 og 50 % af belastningen på renseanlæggene stammer fra husholdninger. For bly fandt man dog en stor andel (mellem 45 og 83 %) stammende fra husholdninger. Der blev som forventet fundet høje koncentrationer af detergenter i husspildevandet. Den typiske belastning med anioniske og kationiske detergenter blev bestemt til 200-1.000 mg/person/døgn, mens belastningen med de nonioniske detergenter blev fundet til mellem 10 og 100 mg/person/døgn. LAS-belastningen (anionisk detergent) blev fundet i samme størrelsesorden, omkring 100 mg/person/døgn. Nonylphenol-belastningen (nonionisk detergent) blev fundet til omkring 1 mg/person/døgn. De anioniske detergenter i spildevand til renseanlæg er fundet primært at stamme fra husholdninger (76-75 %). For den anioniske detergent LAS fandt man, at 40-50 % stammer fra husholdningerne. For de kationiske detergenter fandt man, at 60-100 % stammer fra husholdningerne. De nonioniske detergenter, fandt man, stammer hovedsageligt fra andre kilder end husholdninger, således stammer den nonioniske detergent nonlyphenol kun for 7-20 %’s vedkommende fra husholdninger. For blødgøreren DEHP fandt man, at 20-70 % af belastningen på renseanlæg kunne henføres til husholdninger. For de fleste PAHer blev koncentrationen i husspildevandet fundet til tæt på eller under detektionsgrænsen. 10.2.1.5 Ferskvandsdambrug Vandmiljøplanens overvågningsprogram har de seneste år givet en forbedret grundlag for at bestemme NPO-belastningen fra ferskvandsdambrug til vandområderne. Der er i stigende omfang rapporteret forekomster af tungmetaller i dambrugsslam. Kilderne hertil er ukendte, men der er formentlig tale om partikelbundne tungmetaller, der tilføres med vandløbet og bundfældes inde på dambrugene. På baggrund af en undersøgelse heraf kan der tages stilling til behovet for en evt. indberetning om slam. Først og fremmest kobber forventes at være blandt problematiske stoffer i relation til sygdomsbekæmpelsesmidler. 10.2.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt Vandmiljøplanens overvågningsprogram har de seneste år givet en forbedret grundlag for at bestemme NPO-belastningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt til vandområderne. Miljøstyrelsen har desuden de seneste år fået indberettet oplysninger om forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. 10.2.2 Vandmængde, organisk stof og næringsstoffer For overvågningen af organisk stof, kvælstof og fosfor kan programmet for punktkilder i store træk videreføres uændret, kun med mindre justeringer i forhold til det hidtil gennemførte overvågningsprogram, som overordnet set på mange måder har vist sig hensigtsmæssigt til opfyldelse af målsætningen. Med overvågningsprogrammet skal belastningen fra punktkilderne opgøres for organisk stof, kvælstof og fosfor. Hovedprincippet for opbygningen af overvågningsprogrammet vedrørende udledninger fra samtlige punktkilder er, at alle de tilsyns- og kontrolaktiviteter, der er iværksat, skal udnyttes så langt, det overhovedet er muligt. Dette omfatter eksempelvis eksisterende tilsynsprogrammer samt specialprogrammer, som er en nødvendig forudsætning for amternes fortsatte planlægning for kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og de marine områder. I tabel 10.1 er vist en oversigt over delelementerne i strategien for overvågning af punktkilder. De enkelte strategier er beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit. Tabel 10.1 Oversigt over delelementer i strategien for overvågning af punktkilder.
10.2.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal tilrettelægges så den primært opfylder de internationale forpligtelser og samtidigt tilvejebringer en oversigt over tilførslerne fra de forskellige punktkildetyper. For renseanlæg skal overvågningen tilrettelægges ved at der udvælges en række renseanlæg med tilledning af forskellige typer af spildevandstilledning. Det sikres at der indsamles oplysninger fra alle amterne således, at der kan gives et landsdækkende billede af tilførslerne til vandmiljøet. Endvidere skal der udvælgelsen af anlæg være repræsentative med hensyn rensetype og anlægskapacitet. Slammængder samt slammets indhold af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal opgøres. For virksomheder udvælges også en række type virksomheder, således at der skan sikres et landsdækkende billede af tilførsler til vandområder. Det forudsættes at oplysninger i øvrigt der tilvejebringes i forbindelse med tilsyn og egenkontrol kommer til at indgå i vurderingerne. I overvågningen af de regnbetingede udløb skal der gennemføres en række målingerne der muliggør en samlet vurdering af disse udløbs betydning for tilførsler af miljøfremmede stoffer og tungmetaller til vandområderne. For den spredte bebyggelse beregnes udledningen ved anvendelse af erfaringstal. Tilførsler af miljøfremmede stoffer herunder sygdomsbekæmpelsesmidler og tungmetaller skal i videst muligt omfang opgøres fra både ferskvandsdambrug og de saltvandsbaserede fiskeopdræt. 10.3 Udledninger fra punktkilderOvervågningen af udledninger fra punktkilder omfatter opgørelse af udledning af organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra de enkelte punktkilde typer. Den udledte vandmængde opgøres for at kunne beregne de totale udledte mængder. 10.3.1 Vandmængde, organisk stof og næringsstoffer Oversigt over parametre for udledningen af organisk stof, næringsstof og vandmængder fra de enkelte punktkildetyper fremgår af tabel 10.2. For renseanlæg og industri skal der som minimum analyseres for parametre svarende til type 1, jf. type 2, skal disse tilgængelige måleresultater også indberettes. 10.3.1.1 Renseanlæg Renseanlæg omfatter alle offentlige og private renseanlæg med en kapacitet på større end 30 PE. Spildevandet er sammensat både af husspildevand og spildevand fra de virksomheder, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg. Renseforanstaltninger og rensegrader Udledningen af spildevand fra renseanlæg underkastes forskellige renseforanstaltninger (tabel 10.2). Kun en meget lille spildevandsmængde udledes uden rensning (U) mekanisk rensning virker ved bundfældning af suspenderet stof, som herefter fjernes som slam. Endvidere findes altid en rist til fjernelse af større genstande, samt et sand og fedtfang. Den biologiske rensning (B) foregår ved hjælp af mikroorganismer. Kemisk rensning (K) er især rette mod fjernelse af fosfor ved fældning med kalk, jern eller aluminiumssalte. Kvælstoffjernelse (ND) er en vidtgående biologisk proces, hvor spildevandet indhold af ammonium og organisk kvælstof først omdannes til nitrat, hvilket sker under iltede forhold, nitrifikation (N), hvorefter nitratkvælstof omdannes til luftformigt atmosfærisk kvælstof. Dette sker under iltfrie forhold, denitrifikation (D). Tabel 10.2 Oversigt over rensemetoder og rensegrader for organisk stof (BI5 modificeret), kvælstof (Total-N) og forfor Total-P) i renseanlæg (Miljøstyrelsen, 1994b).
I tabel 10.2 er vist 7 forskellige rensemetoder og den opnåede rensegrad for organisk stof, kvælstof og fosfor. Herudover findes der en række øvrige kombinationer af de forskellige rensemetoder. Endvidere er der for nogle renseanlæg tilknyttet anlæg til efterbehandling af spildevand. Det kan være gennemløb af laguner, filtrering og sandfiltrering af det rensede spildevand. Parametre Udvælgelsen af parametre er valgt ud fra rensemetoder herunder kravene til kontrol med spildevandsudledninger. Afløbsprøver fra renseanlæg med en kapacitet større en 30 PE omfatter altid måling af kemisk iltforbrug (COD), biokemisk iltforbrug BI5 (modificeret), kvælstof (total N) og fosfor (total-P, måling af vandføringen i prøvetagningsperioden (type 1). Endvidere bestemmes også det rensede spildevands indhold af ammonium, suspenderet stof, afløbsvandet iltindhold samt mængden af bundfældeligt stof på de renseanlæg (type 2), hvor der i udledningstilladelsen er stillet krav til kontrol af disse parametre (se tabel 10.3). Tabel 10.3 Program for måling for organisk stof, næringsstoffer og vandmængde fra punktkilder. Endvidere er angivet detektionsgrænse ved analysering.
1) Analysemetode DS 20:.1985, 2) Analysemetode DS 217:1991. Når kloridindholdet i spildevand overstiger 500 mg/l, anvendes DIN 38 409, Teil 1, 1980, 3) Analysemetode EN 1899-1, 4) Analysemetode: DS 221:1975, 5) Analysemetode: DS 292:1985, og 6) Vandmængden kan undtagelsesvis opgøres på baggrund af beregninger. Frekvens for prøvetagning Prøvetagningshyppigheden inklusive eventuel egenkontrol for udløbsprøver til bestemmelse af organisk stof og næringsstoffer (NPO) er afhængig af anlægsstørrelsen (tabel 10.4). Det skal bemærkes, at prøvetagningshyppigheden af andre årsager kan være højere, end det fremgår af tabellen. Prøvetagningen på renseanlæg skal ske med repræsentative prøver, herunder også prøvetagning også i weekender. Tabel 10.4 Frekvens pr. år (minimum) for prøvetagning på renseanlæg, herunder det antal prøver der foranstaltes udtaget af amtsrådet.
1) Amterne udtager heraf 3-4 af prøverne årligt, 2) Tidsproportionale prøver, stikprøver eller erfaringstal, og 3) Tidsproportionale prøver eller stikprøver, hvis de nødvendige faciliteter til udtagning af vandmængdeproportionale prøver ikke er til stede. For anlæg på 1.000 PE og derover skal udløbsprøverne udtages vandføringsvægtet 12 gange årligt. For anlæg mellem 200 PE og 1.000 PE, der kun skal måles 4 gang pr. år, kan der accepteres tidsproportionale prøver eller stikprøver, hvis de nødvendige faciliteter til udtagning af vandmængdeproportionale prøver ikke er til stede. For anlæg mindre end 200 PE kan der accepteres tidsproportionale prøver, stikprøver eller anvendelse af erfaringstal, dvs. tilgængelige data. Udledte vandmængder skal så vidt muligt baseres på en kontinuert registrering af vandmængden Herudover skal der indsamles tilgængelige data for tilledningen til renseanlæg med en kapacitet større en 30 PE. Disse indløbsdata skal som minimum omfatte de samme parametre som for afløbsprøverne, jf. tabel 10.3. For større anlæg skal opgørelserne være på anlægsniveau, mens der for de mindre anlæg kan summeres for flere anlæg. Endvidere skal belastningens fordeling mellem husholdninger og industri vurderes på et så godt som muligt grundlag. De fysiske parametre for renseanlæggene, oplysninger om ejerforhold, anlæggenes størrelse i PE, nuværende og planlagte renseforanstaltninger, udledningens beliggenhed udtrykt ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv. således, at der bl.a. kan laves belastningsopgørelser til udvalgte vandområder. Desuden skal der på et så godt som muligt grundlag vurderes størrelsen af ind- og udsivning fra kloaknet. 10.3.1.2 Særskilte industriudledninger I henhold Vandmiljøplanen skal udledningen af næringsstoffer reduceres fra virksomheder med særskilt udledning. Konsekvensen blev derfor, at belastningen fra de større industrielle udledninger skulle nedbringes ved anvendelse af bedste, tilgængelige teknologi. Overvågningens omfang skal tilrettelægges udfra udledningens størrelse og omfang. Spildevandet fra de industrielle udledninger skal analyseres for de samme parametre som for renseanlæg (tabel 10.3). For hver prøvetagning skal udtages en vandmængde-proportional spildevandsprøve. Hvor mængdeproportional prøvetagning ikke kan finde sted, skal spildevandsprøven udtages tidsproportionalt. Kun undtagelsesvis bør stikprøvetagning anvendes og den bør da tilstræbes at være repræsentativ for et døgn. Den udledte døgnvandmængde (eventuelt timevandmængde) kan dog opgøres på baggrund af beregninger i stedet for konkrete målinger. Prøvetagningsfrekvens for prøvetagning på virksomheder fastsættes efter en opdeling på udledningsklasser (tabel 10.5). Udledningens størrelse fastlægges efter måling eller beregning af udledningsmængder ved det eksisterende udledningssted. Måling eller beregning skal foretages efter afløbet fra et eventuelt renseanlæg. Hvis en virksomheds udledning overskrider blot én af de navngivne parametre henføres virksomhedens kontrolomfang til en højere klasse. For udledninger mindre end udledningsklasse I, svarende til en udledning på mindre end ca. 30 PE, skal der for hver udledning foretages en vurdering af udledningens størrelse og placering i forhold til vandområderne. Vurderingen baseres som minimum på en viden svarende til den, som kræves via det almindelige miljøtilsyn, og kan efter behov ske på basis af en eller flere målinger af udledningen. Tabel 10.5 Udledningsklasser for virksomheder med særskilt spildevandsudledning med angivelse af udledningmængder af organisk stof (BI5 mod. og COD), kvælstof (total-N), fosfor (total-P og prøvetagninghyppighed (frekvens pr. år).
Eventuelle små udledningen virksomhedsudledninger der ikke medtages i opgørelserne for særskilte virksomhedsudledninger, skal medtages under spredt bebyggelse. Det forudsættes at der i tilknytning til prøvetagning af spildevand forefindes oplysninger om virksomhedernes navn og adresse, branche, rensemetode, vandområde, beliggenhed ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv. således, at der bl.a. kan laves belastningsopgørelser til udvalgte vandområder. 10.3.1.3 Spredt bebyggelse Spredt bebyggelse omfatter spildevandsudledningen fra områder uden for kloakopland og alene spildevand, der udledes via små renseanlæg mindre end 30 PE. I praksis er det husspildevand fra enkelt liggende huse landbrugsejendomme og små landsbyer Sommerhus og kolonihaveområder der ikke er ikke beliggende i kloakeret område og derfor tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg indgår også som spredt bebyggelse. Opgørelser at spildevands tilførsler fra den spredte bebyggelse bygger på en optælling af ejendomme sammenholdt med det opnåede renseniveau af spildevandet, idet stofreduktion og belastning baseres på erfaringstal.. Der laves opgørelser af tilførslen af organisk stof (BI5), kvælstof og fosfor (tabel 10.3). Alle opgørelserne relateres til vandområde og kommune. 10.3.1.4 Regnbetingede udløb Overvågningsprogrammet vedrørende overløbsbygværker i fælleskloakerede oplande, og regnvandsudløb i separatkloakerede oplande omfatter et generelt program, der udføres af samtlige amter og et supplerende intensivt program, der skal udføres i Københavns Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Fyns Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt. Det intensive program skal anvendes til at forbedre videngrundlaget for de teoretiske beregninger, der ligger til grund for opgørelsen af udledningen fra samtlige udløb Generelle program Der skal foretages opgørelse af udledningen af vandmængde, organisk stof (BI5 og COD, kvælstof (total-N) og fosfor (total-P), jf. tabel 10.3. Desuden skal der udarbejdes opgørelse af kloakerede arealer og befæstede arealer fordelt på fælles- og separat kloakerede områder samt til opgørelse af renseforanstaltninger i form af bassiner mv. Disse opgørelser skal ikke være på udløbsniveau, men derimod relateres til vandområde. Opgørelserne skal også være tilknyttet renseanlæg. Grundlæggende foretages en registrering af samtlige udløb med beskrivelse af de dimensioneringsmæssige forudsætninger. Der udføres årligt en:
Som udgangspunkt for beregning af årligt udledte vand- og stofmængder benyttes en simpel beregningsmetode og et datagrundlag svarende til spildevandsplanerne. Herefter foretages en løbende forbedring af datagrundlag og beregningsmetode for at opnå en mere sikker bestemmelse af belastningen. Intensive program Formålet med det intensive måleprogram er en udbygning og en verifikation af de beregningsforudsætninger, som benyttes i det generelle program. I løbet af programperioden måles først et fælleskloakeret opland (ca. 3 år) og efterfølgende et separatkloakeret opland (ca. 3 år). Der vil således for hvert af de udvalgte oplande blive gennemført en målerunde for NPO i løbet af programperioden, og der vil kontinuerligt være én målestation i drift i hvert af de udvalgte amter. Over en 3-års-periode skal der ved en station udtages mindst 21 prøver (se også tabel 10.13). Der gennemføres årligt:
Beskrivelse af såvel det generelle som det intensive program fremgår af rapport nr. 4, 1990 i serien Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen: ’Bestemmelse af belastningen fra regnbetingede udløb’. 10.3.1.5 Ferskvandsdambrug Produktionen af fisk i ferskvandsdambrug påvirker det omgivende miljø med næringsstoffer fra foderrester og ekskrementer. Overvågningsprogrammet for ferskvandsdambrug fokuserer derfor på disse faktorer (se tabel 10.3). For ferskvandsdambrugene skal der en gang om året indsamles oplysninger om bl.a. årets produktion og foderanvendelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol. Hvert år skal der ved mindst 10 % af dambrugene at udføres udvidede belastningsundersøgelser. Resultaterne af dambrugenes egenkontrol indgår heri (se også Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 31. oktober 1994 om ferskvandsdambrug). På baggrund af dambrugenes oplysninger og resultater fra belastningsundersøgelser beregne dambrugenes belastning med organisk stof, kvælstof og fosfor (se tabel 10.3). Derudover indsamles for hvert enkelt dambrug oplysninger om indretning og drift, herunder renseforanstaltninger, vandindtag, foderforbrug, produktion, foderkvotient og fiskebestand, samt oplysninger om dambrugets godkendelsesstatus. Endvidere skal der indsamles oplysninger om recipientforhold, herunder vandføring, målsætning, faunabedømmelser i vandløbene og faunapassage. 10.3.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt Produktionen af fisk i saltvandsbaseret fiskeopdræt påvirker de omkring liggende vandområder med bl.a. næringsstoffer fra foderrester og ekskrementer. Der udarbejde årlige opgørelser om bl.a. årets produktion, foderanvendelse, egenkontroldata m.m. Disse årsopgørelsen udfærdiges på baggrund af en daglig driftsjournal, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt På baggrund af årsopgørelserne opgøres hav- og saltvandsdambrugenes stofbidrag for organisk stof, kvælstof og fosfor (tabel 10.3). Disse opgørelser sammenstilles efterfølgende på landsdækkende niveau med oplysninger om bruttoproduktion, nettoproduktion, tilladeligt foderforbrug, faktiske foderforbrug, foderkvotient samt fodertype ved indhold af bruttoenergi, organisk stof, kvælstof- og fosforvægtede gennemsnit for det anvendte foder på de enkelte havbrug. 10.3.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller På baggrund af de mange internationale forpligtelser samt den nationale miljøpolitik skal der gennemføres en systematiseret overvågning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer med henblik på en landsdækkende belastningsopgørelse. 10.3.2.1 Renseanlæg Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal omfatte et intensivt måleprogram omfattende udvalgte kommunale renseanlæg med måling på indløb, udløb og slam. Programmet er i høj grad tilrettelagt på baggrund af tidligere erfaringerne med et intensivt måleprogram på tre danske renseanlæg (Miljøstyrelsen, 1994 og 1996). Anlæggene er udvalgt, så spildevandet repræsenterer godt halvdelen af den danske spildevandsproduktion. På hvert anlæg skal der gennemføres et intensivt måleprogram hvert tredje år til fastlæggelse af koncentrationsniveauet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udledningen ved analysering af udløbsprøver, hvilket sammenholdt med vandbelastningen over anlægget giver den samlede udledte mængde. Der skal samtidig udtages indløbsprøver til analysering for tungmetaller og miljøfremmede stoffer til fastlæggelse af stofreduktionen over renseanlægget samt yderligere udtages slamprøver til bestemmelse af belastningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slam. De udtagne prøver skal repræsentere en gennemsnitssituation I tabel 10.6 er angivet hvilke tungmetaller og i tabel 10.7 hvilke miljøfremmede stoffer, der skal analyseres for på henholdsvis udløb, indløb og slam. Den krævede detektionsgrænse er også angivet. Der skal på hvert anlæg i ind- og udløb over 4 uger udtages flowproportionale døgnprøver, der sammenstikkes til 4 ugeblandprøver vægtet efter døgnvandføringer. Desuden skal der på hvert anlæg udtages 4 stikprøver til bestemmelse af flygtige organiske stoffer samt udtages mindst 10 slamprøver som stikprøver, der sammensættes til én blandprøve for hvert anlæg. Til at støtte dette måleprogram skal der i de tilfælde, hvor der i forbindelse med det almindelige tilsyn med renseanlæg samt egenkontrol efter miljøbeskyttelsesloven foretages målinger af udvalgte stoffer, afhængig af de til anlægget tilsluttede industrier, indberettes om disse stoffer til Miljøstyrelsen. På denne måde medtages de udledninger, der må betragtes som ikke særligt repræsentative på landsplan, men som alligevel bidrager til den samlede belastning af miljøfremmede stoffer. Desuden skal eventuelle udlederkrav til tungmetaller og miljøfremmede stoffer for et renseanlæg samt oplysninger om afløbskvalitet og kravoverholdelse sammenstilles på landsdækkende niveau. 10.3.2.2 Særskilte industriudledninger For virksomheder med betydelige udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der foretages årlige indberetninger. Herunder medregnes affaldsdepoter, askedepoter, fyldpladser, afværgeforanstaltninger mv. med kontrolleret udledning. Indberetningerne omfatter virksomhedens data for egenkontrol, indsamlet og koordineret af amterne, samt amternes egne tilsynsdata for virksomhederne. I det omfang, der ikke foreligger tilsynsdata, skal amterne på baggrund af oplysninger om produktion, renseforanstaltninger mv. give et kvalificeret bud på forventet udledning. Derudover etableres der et måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for et udvalg af virksomheder med direkte udledning, idet de udledere, der er vurderet at være mest betydende med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer, er udvalgt. Ved udvælgelsen er det søgt af få samtlige relevante brancher repræsenteret. I løbet af programmets 6 års periode skal der på hver af de udvalgte virksomheder udtages spildevandsprøver i to omgange til undersøgelse for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Ved hver prøverunde skal der på hver af de udvalgte virksomheder over 4 uger udtages flowproportionale døgnprøver, der sammenstikkes til 4 ugeblandprøver vægtet efter døgnvandføringer. Desuden skal der for hvert udløb tages 4 stikprøver til bestemmelse af flygtige organiske stoffer. Prøvetagningstidspunkterne skal være tilpasset produktionsforholdene. I bilag 10.4 er angivet hvilke tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der indgår i analysepakken for den enkelte virksomhed, se også tabel 10.7 og tabel 10.8. Den krævede detektionsgrænsen er også angivet. Der skal indberettes administrative oplysninger så som virksomhedens navn og adresse, branche, rensemetode, recipient, beliggenhed ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv. således, at der bl.a. kan laves belastningsopgørelser til udvalgte vandområder. Desuden skal der udarbejdes oversigt over udlederkrav, afløbskoncentrationer samt udledte stofmængder for virksomhederne. 10.3.2.3 Spredt bebyggelse I relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der ikke gennemføres målinger. Miljøstyrelsen vil opgørelse udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra den spredte bebyggelse på baggrund af oplysningerne fra amterne om antal ejendomme med tilhørende renseform. Den tilgængelige viden om sammensætningen af husspildevand, bl.a. fra et intensivt måleprogram herom udført for Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 1997b), samt fra f.eks. målinger på renseanlæg belastet alene med husspildevand vil blive lagt til grund for opgørelsen. De forventede rensegrader ved mekanisk rensning, biologisk rensning mv., som fremkommer ved renseanlægsprogrammet, vil desuden blive inddraget i vurderingen, jf. tabel 10.6. Tabel 10.6 Renseanlæg, der alene er belastet med husspildevand.
1) Anlægget er i kun mindre omfang belastet med spildevand fra småerhverv. 10.3.2.4 Regnbetingede udløb Med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der gennemføres et intensivt måleprogram for separate udløb fra befæstede arealer, idet dette kan ske ved en udvidelse af det eksisterende intensive regnvandsprogram for NPO, dog kun for to amter. I forbindelse med at der over en 3-års periode måles på 2 separate udløb for NPO, skal der samtidigt måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 2 udløb, idet der over 3-års perioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert separat udløb. Der skal for de separate regnvandsudløb analyseres for tungmetaller og miljøfremmede stoffer som angivet i tabel 10.7 og 10.8. Den krævede detektionsgrænse er også angivet. For så vidt angår overløb fra fælleskloakerede områder skal der også måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, idet dette måleprogram tilsvarende skal ske ved en udvidelse af NPO-programmet for to amter. Over 3-års perioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert af de 2 overløb. Se også tabel 10.14. Der skal for overløb fra fælleskloakerede områder analyseres for de samme stoffer, som der analyseres for på indløb og udløb fra renseanlæg, se tabel 10.7 og tabel 10.8. Detektionsgrænsen er også angivet. Dette intensive måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for separate regnvandsudløb og overløb gennemføres og rapporteres i sammenhæng med det igangværende intensive regnvandsprogram. Resultaterne fra det intensive måleprogram skal anvendes til at estimere udledte mængder af miljøfremmede stoffer på landsplan. Der findes i dag ikke en model til at beregne udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. 10.3.2.5 Ferskvandsdambrug Produktionen af fisk i ferskvandsdambrug påvirker det omgivende miljø med visse tungmetaller og miljøfremmede stoffer som følge af brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpemidler. Overvågningsprogrammet for ferskvandsdambrug omhandler derfor på disse faktorer. Amterne skal derfor indberette oplysninger om dambrugenes forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer samt om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til Miljøstyrelsen. 10.3.2.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt Produktionen af fisk i de saltvandsbaserede fiskeopdrær (havbrug og saltvandsdambrug) påvirker det omgivende miljø med visse tungmetaller og miljøfremmede stoffer som følge af brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Overvågningen fokuserer derfor på disse faktorer. Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, skal hav- og saltvandsdambrugerne tillige en gang årligt sende en årsopgørelse om forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler. På den baggrund skal amterne indberette oplysninger om forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer mv. til Miljøstyrelsen. Tabel 10.7 Stofliste for målinger af tungmetaller i ind- og udløb på renseanlæg og på regnbetingede overløb (betegnet ’spildevand’), i slam (betegnet ’slam’), i separate regnvandsudløb (betegnet ’regnvand’) samt i udløb fra industrier (betegnet ’industri’). Markering med ´ angiver, at der skal måles for stoffet for den pågældende punktkilde. Detektionsgrænsen er angivet for spildevandsprøver, inklusive regnvandsprøver, og for slamprøver.
Fodnoter: se noter til tabel 10.8. Tabel 10.8 Se her Stofliste for målinger af miljøfremmede stoffer i ind- og udløb på renseanlæg og regnbetingede overløb (betegnet ‘spildevand’), i slam (betegnet ‘slam’), i separate regnvandsudløb (betegnet ‘regnvand’) samt i udløb fra industrier (betegnet ‘industri’). Markering med ´ angiver, der skal måles for stoffet for den pågældende punktkilde. Detektionsgrænsen er angivet for spildevandsprøver inkl. regnvandsprøver og for slamprøver. 1) Analyserne af spildevandets indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter såvel udløbsprøver som indløbsprøver på renseanlæg, 2) Analyser af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vand fra overløb fra fælles kloakerede områder omfatter de samme stoffer, som der analyseres for i tilløb til renseanlæg, jf. spildevand, 3) Analyserne af regnvandets indhold af miljøfremmede stoffer finder sted i separate regnvandsudløb, 4) Analysepakken for den enkelte virksomhed fremgår af bilag 10.3, 5) Tilløb og udløb fra renseanlæg, overløb fra fælles kloakerede områder, separate regnvandsudløb og særskilte industriudledninger, 6) Detektionsgrænsen afhænger af tørstofindholdet i gylle. Den angivende detektionsgrænse er for et normalt tørstofindhold, 7) Specifik anvisning følger, 8) Der skal som markør for moskusxylener analyseres for 5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylen (81152), 9) Nonylphenoler og nonylphenolethoxylater (mono- og diethoxylater) analyseres som i slam, 10) Octylphenolethoxylater (mono- og diethoxylater), 11) Hvilke congener, der skal analyseres for, afhænger af de analysetekninske muligheder, 12) LAS: Der analyseres for de samme liniære alkylbenzensulfonater som ved slamanalyser (isomere fra C10-C14), 13) AOX: Adsorberbart Organisk Halogen, 14) EOX: Extraherbart Organisk Halogen og 15) NVOC: Non Volantile Organic Carbon. 10.4 Lokalisering af punktkilderSiden Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 er der løbende gennemført en overvågning af udledninger fra punktkilder efter nærmere fastsatte retningslinier. Denne overvågning har dannet udgangspunkt for en årlig opgørelse af de udledte forureningsmængder fra punktkilder til ferske og marine områder. 10.4.1 Renseanlæg 10.4.2 Næringsstoffer og organisk stof
Samtlige danske renseanlæg større end 30 PE, dvs. i alt 1.475 (1998) kommunale og private renseanlæg er omfattet af overvågningsprogrammet. I tabel 10.9 er disse renseanlæg fordelt efter renseniveau. I bilag 10.1 er angivet bl.a. navn, beliggenhed, belastning mv. for det enkelte renseanlæg. Det betyder, at samtlige danske renseanlæg er omfattet af det i afsnit 10.5.1 beskrevne måleprogram for næringsstoffer og organisk stof. Desuden skal der for samtlige renseanlæg indberettes om fysiske parametre, Hydrologisk Reference, tilgængelige tilløbsdata, ind- og udsivning fra kloaknet, kravoverholdelse osv. som beskrevet i samme afsnit. Tabel 10.9 Antal renseanlæg (1998) i amterne fordelt på rensetype, på størrelsesintervaller i PE samt krav til prøveantal.
Renseniveauer: U: urenset, M: mekanisk, B: biologisk, K: kemisk fosforfjernelse, ND: kvælstoffjernelse. 1) For mindre private anlæg skal der dog kun indberettes i det omfang, der er tilgængelige data, og 2) eventuelt tilgængelige data. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Der er i afsnit 10.5.2. beskrevet et intensivt program til måling af tungmetaller og miljøfremmede stoffer på udvalgte renseanlæg. I alt 36 renseanlæg udvalgt fordelt over landet, som angivet i tabel 10.10. Ved udvælgelsen er der udover hensyntagen til at få de store renseanlæg repræsenteret også lagt vægt på en regional fordeling, således at alle amter, på nær Bornholms Amt, er repræsenteret, så vidt muligt med et anlæg pr. år. Anlæggene er udvalgt således, at 27 af anlæggene er blandt de største renseanlæg, mens de resterende anlæg repræsenterer forskellige typer spildevand, forskellige anlægstyper, varierende anlægsstørrelser samt anlæg med udledning til vandområder, hvor der også måles miljøfremmede stoffer. Tabel 10.10 indeholder en tidsplan for gennemførelse af måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på de 36 udvalgte anlæg. Tabel 10.10 Udvalgte renseanlæg og tidsplan for måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
Det skal bemærkes, at Lynetten og Damhusåens renseanlæg i Københavns Kommune indgår i to-årsintervaller med hensyn til måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer og ikke tre-årsintervaller som de øvrige anlæg. Samtlige renseanlæg i Danmark er omfattet af kravet om indberetning af tilgængelige tilsyns- og egenkontroldata samt eventuelle udlederkrav mv. for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som beskrevet i afsnit 10.5.2 om renseanlæg. 10.4.2 Særskilte industriudledninger Næringsstoffer og organisk stof Samtlige virkomheder med en særskilt udledning af næringsstoffer og organisk stof svarende til mere end 30 PE er omfattet af overvågningsprogrammet for NPO, inklusive kravet om at indberettes diverse administrative oplysninger, herunder udlederkrav, afløbskoncentrationer mv., som beskrevet i afsnit 10.5.1. I bilag 10.2 er givet en fortegnelse over hvilke virksomheder, der er omfattet af NPO-programmet. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer For samtlige virksomheder med betydelige udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der foretages årlige indberetninger om egenkontroldata og tilsynsdata mv. som beskrevet i afsnit 10.5.2. om særskilte industriudledninger. Samtlige disse virksomheder er også omfattet af kravet om at indberettes diverse administrative oplysninger, herunder udlederkrav, afløbskoncentrationer mv., som beskrevet i samme afsnit. Virksomheder som er omfattet heraf fremgår af bilag 10.3. Det forudsættes, at listen over virksomheder med ovennævnte indberetningspligt, jf. bilag 10.3, løbende justeres efter forekommende produktionsændringer, virksomhedsnedlæggelser og oprettelser af nye virksomheder efter en konkret vurdering, idet der ved denne vurdering tages udgangspunkt i en eventuel udledning af de i tabel 10.7 og tabel 10.8 anførte tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der medtages også virksomheder med udledning af stoffer, som er relevante ud over, hvad der er omfattet af tabel 10.7. og tabel 10.8. I afsnit 10.5.2 om særskilte industriudledninger er der beskrevet et intensivt måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for udvalgte virksomheder. Tabel 10.11 indeholder en oversigt over disse 17 udvalgte virksomheder fordelt på brancher. I løbet af programmets 6 års periode skal der på hver af de udvalgte virksomheder udtages spildevandsprøver i to omgange for undersøgelse for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Tabel 10.11 indeholder en tidsplan for gennemførelse af måleprogrammet på disse virksomheder. Tabel 10.11 Udvalgte virksomheder og tidsplan for måleprogram for særskilt udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
10.4.3 Spredt bebyggelse Næringsstoffer og organisk stof I tabel 10.12 er antal ejendomme med en afledning mindre end 30 PE uden for kloakopland opgjort. Samtlige sådanne ejendomme er omfattet af NPO-indberetningen om optælling af antal ejendomme med tilhørende renseform. Tabel 10.12 Antal ejendomme uden for kloakopland (1996).
Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Miljøstyrelsens opgørelse over udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra den spredte bebyggelse skal omfatte samtlige ejendomme med en udledning under 30 PE beliggende uden for kloakopland. Det er derfor en forudsætning, at samtlige disse ejendomme er medtaget i amternes indberetning om antal ejendomme med tilhørende renseform. 10.4.4 Regnbetingede udløb Næringsstoffer og organisk stof Samtlige amter og dermed samtlige regnbetingede udløb indgår i det generelle NPO-måleprogram som beskrevet i afsnit 10.5.1 under regnbetingede udløb, dvs. samtlige overløb fra fælleskloakerede områder og samtlige separate regnvandsudløb. Det supplerende intensive NPO-program som beskrevet i samme afsnit omfatter derimod kun målinger i Nordjyllands Amt, Fyns Amt, og Københavns Kommune. I løbet af programperiode måles i hvert af disse amter på først et fælleskloakeret opland (ca. 3 år) og efterfølgende et separatkloakeret opland (ca. 3 år). I tabel 10.13 er det intensive måleprogram for NPO for regnbetingede udledninger, inklusive tidsplan, opsummeret. Tabel 10.13 Intensivt NPO-måleprogram for regnvandvandsbetingede udledninger.
1) Fyns Amt vil inden år 2001 tage endelig stilling til valg af kommune. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der gennemføres et intensivt måleprogram for separate udløb fra befæstede arealer, idet dette kan ske ved en udvidelse af det eksisterende intensive regnvandsprogram for NPO som, nævnt ovenfor, dog kun omfattende Nordjyllands Amt og Københavns Kommune. I forbindelse med at der over en 3-års periode måles på 2 separate udløb for NPO, skal der samtidigt måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 2 udløb, idet der over 3-års perioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert separat udløb. Se tabel 10.14, hvor omfanget af det intensive måleprogram for regnvand, inklusive tidsplanen, er opsummeret. For så vidt angår overløb fra fælleskloakerede områder skal der også måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, idet dette måleprogram tilsvarende skal ske ved en udvidelse af NPO-programmet for Nordjyllands Amt og Københavns Kommune. Over 3-års perioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert af de 2 overløb. Tabel 10.14 Intensivt måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for regnbetingede udløb.
10.4.5 Ferskvandsdambrug Indberetningen som beskrevet i afsnit 10.5.1 om NPO og i afsnit 10.5.2 om tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter samtlige ferskvandsdambrug i Danmark, dvs. 404 brug (1996). I bilag 10.5 er angivet navn, beliggenhed mv. for det enkelte dambrug. 10.4.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt De saltvandsbaserede fiskeopdræt er hovedsagelig lokaliseret i de beskyttede kystnære farvandsområder. Den amtsvise fordeling af anlæggene fremgår af tabel 10.15. I bilag 10.5 er angivet samtlige anlæg. Tabel 10.15 Antal af saltvandsbaserede fiskeopdræt.
10.5 Forudsætninger for programmets gennemførselFor gennemførelse af overvågningen af udledninger mv. fra punktkilder forudsættes det, at amterne med hensyn til opgørelse af udledning fra den spredte bebyggelse som hidtil samarbejder med kommunerne med henblik på registrering af oplysninger om de enkelte ejendomme, idet der fortsat skal arbejdes for en forbedring af videngrundlaget 10.6 Videnopbygning inden næste revisionDer bør ske en generel videnopbygning om de miljøfremmede stoffer. Anvendte mængder, produkter de indgår i, deres farlighed og hvilke nedbrydningsprodukter, de danner. Det er en forudsætning, at de nødvendige analysestandarder til gennemførelse af programmet udvikles, hvis de ikke allerede er udviklet. Hygiejneaspekter omkring udledning af spildevand bør tillige undersøges nærmere, med henblik på en vurdering af, om hygiejne fremover bør indgå i overvågningsprogrammet. For de regnbetingede udløb bør der anvendes sagkyndig bistand, for at udnytte de under overvågningsprogrammet indkomne data. Yderligere er det nødvendigt, at kommunerne og amterne i fællesskab fortsat arbejder for at forbedre vidensgrundlaget med hensyn til ejendomme i det åbne land. 11. Marine områder11.1 Behov og formål Overvågning af det marine miljø er først sket i større målestok inden for de seneste 20 år. Overvågningen af tilstanden i dele af de åbne farvande og enkelte kystområder startede i midten af 1970erne. I løbet af 1980erne blev den geografiske udstrækning udvidet såvel for de åbne farvande som for kystområderne og ved etableringen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1988 blev der indført systematisk overvågning af kystområderne i alle amter samtidigt med at overvågningen af de åbne farvande blev intensiveret (Miljøstyrelsen, 1989). 11.1 Behov og formålOvervågningen af det marine miljø er begrundet i en række miljøproblemer som iltsvind, forekomst af generende algeopblomstringer, tilbagegang i bundvegetationen, tilbagegang i kystnære fiskebestande og en ændret biologisk struktur i fjordene. Man blev opmærksom på disse problemer midt i 70erne og en række forskningsprojekter og overvågningsaktiviteter har i løber af 80erne slået fast, at disse problemer i større eller mindre grad er knytte til en generel eutrofiering af de danske farvande. I den hidtidige marine overvågning har de centrale elementer været næringsstoffer, plankton, bundvegetation og bundfauna. Erfaringer fra Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1989-1997 viste, at de anvendte parametre generelt er gode til at beskrive tilstand og udvikling i det marine miljø i forhold til belastningen med næringssalte (Aftaleudvalget, 1998a). 11.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser Forpligtelserne til overvågning af marine områder er fastlagt i Vandmiljøplanen, en række EU direktiver og øvrige internationale aftaler, især Oslo- og Pariskonventionen (OSPAR) og Helsingforskonventionen (HELCOM). 11.2 FormålOvervågningen af de marine områder skal belyse udviklingen i de fysiske, kemiske og biologiske forhold i de danske havområder med hovedvægt på de indre danske farvande. Resultaterne skal kunne påvise effekter af de foranstaltninger, der er iværksat og eventuelt fremover iværksættes for at forbedre kvaliteten af havmiljøet. Resultaterne skal endvidere bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for, om der skal iværksættes yderligere begrænsninger af forureningen af de marine områder. Formålet med den marine overvågning i NOVA-2003 er:
11.2 Den faglige baggrundSiden sidste revision af programmet for marin overvågning er der tilvejebragt i betydelig videnopbygning i forbindelse med Hav90-forskningsprogrammet og Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Resultaterne fra disse forskningsprogrammer samt den indsamlede viden og erfaring fra overvågningen udgør den faglige baggrund for revision af programindholdet. 11.2.1 Næringsstoffer i vand og sediment 11.2.1.1 Kvælstof og fosfor Koncentrationen og omsætningen af kvælstof, fosfor og silicium er afgørende for det biologiske system i de marine områder. Planteplanktonets vækst er generelt begrænset af tilførslen af næringssalte fra sidst på vinteren og til november. En øget tilførsel af næringssalte give derfor en højere koncentration af planktonalger. Denne forøgelsen i koncentrationen af planktonalger giver så anledning til de negative effekter på vandmiljøet som er beskrevet i afsnit 11.2. Analyser af data fra danske fjorde og kystområder har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem ændringer i det biologiske system og koncentrationen af næringsstoffer (Borum et al., 1990; Kaas et al., 1996 og Sand-Jensen et al., 1994). Mængden af næringsstoffer er på den anden side signifikant korreleret til tilledningernes størrelse (Kaas et al., 1996). Næringsstofkoncentrationen er resultatet af en kompliceret balance mellem tilførsel og tab, og det er vigtigt at inddrage disse elementer, når koncentrationerne og deres virkning på de biologiske strukturer skal vurderes. Overordnet vil den potentielle næringsrigdom være bestemt af tilførslernes størrelse, mens den aktuelle koncentration i høj grad afhænger af opholdstiden og den biologiske aktivitet. Tilførslen er i høj grad bestemt af udledninger af næringsstoffer fra land med ferskvand og direkte spildevandsudledninger. I de åbne farvande kan den atmosfæriske deposition specielt i sommermånederne give et væsentligt bidrag, mens atmosfære bidraget i fjordområderne oftest er uden betydning. Vandudvekslingen med tilstødende områder har stor indflydelse på koncentrationen af næringssalte, og afhængigt af de hydrografiske forhold og årstiden vil udvekslingen resultere i tilførsel eller tab. Sedimentprocesser påvirker næringsstofforholdene i vandet og dermed til tilgængeligheden af næringsstoffer for primærproducenterne. Kvælstof tabes ved denitrifikation i sedimentet, og både kvælstof og fosfor fjernes ved ’begravelse’ af organisk stof i sedimentet. Ved mineraliseringen af det sedimenterede organiske stof frigives uorganisk fosfor og kvælstof , som kan afgives til den ovenliggende vandsøjle. Stofomsætningen og fluxenes størrelse afhænger af sedimenttypen og tilstedeværelsen af bentiske blomsterplanter (f.eks. ålegræs) og alger (mikroalger og algemåtter) samt gravende dyr. Iltforholdene påvirker også afgivelsen, og dårlige iltforhold eller iltsvind øger frigivelse af fosfor. I de lavvandede danske fjorde og kystvande sker der derfor ofte en stor fosforfrigivelse fra sedimentet i sommer halvåret. Sedimentets evne til at binde fosfor betyder, at fosforfrigivelsen kan forsinkes i måneder eller år. Da fosfor tilførslen har været høj i mange år, er der i fjord- og kystområder sket en akkumulering af fosfor i sedimentet. Disse puljer betyder, at der på trods af en kraftige reduktion i tilførslen, stadig er en stor tilførsel af fosfor til vandsøjlen gennem det meste af vækstsæsonen. Reduktionerne i udledningerne af fosfor har derfor endnu ikke haft effekter på det biologiske system (Kaas et al., 1996). Udviklingen i disse puljers størrelse og nedbrydning har stor betydning for fremtidige effekter af den gennemførte reduktion i tilførslen. Det forventes, at faldet i fosfortilførslerne fra i højere grad få indflydelse på den biologiske tilstand efterhånden som puljerne i sedimentet reduceres,. De relativt høje fosforkoncentrationer og lave kvælstofkoncentrationer der karakteriserer de marine områder om sommeren viser, at primærproduktionen primært er begrænset af mangel på kvælstof. Dette bekræftes af analyser af næringsstofbalancer for en række danske fjorde (Kaas et al., 1996). Det er vanskeligt at vurdere graden af næringssalt begrænsning ud fra målinger af koncentrationer i vandet. Det skyldes to forhold. Det ene er at planteplankton og især makrofytter kan oplagre næring i cellerne. De kan således stadig vokse selvom den eksterne koncentration er meget lav. Det andet problem er, at planteplankton kan optage næringssalte effektivt i koncentrationer omkring eller under detektionsgrænsen for måling af næringssalte. Målinger af uorganiske næringssalte vil dog vise i hvilke perioder koncentrationerne er så lave, at der er mulighed for begrænsning. Ligeledes i de vigtige for beregninger af transport og massebalancer for næringssalte. 11.2.1.2 Silicium Tilgængeligheden af silicium eller silikat har stor betydning for hvilke planktonalger, der dominerer primærproduktionen, idet kiselalger kræver silikatkoncentrationer højere end 2-5 m m. Kiselalger afviger på flere måde fra andre typer planteplankton. De har en skal af kisel som gør at de let sedimenterer. Samtidig trives de ved lave temperaturer. De to forhold gør at kislealger dominerer forårsopblomstringen og står for en stor del af sedimentationen af organisk materiale. Kiselalger anses også for at give den mest effektive overførsel af energi fra planteplankton til vandlopper og videre til fisk. Forekomsten af kiselalger har derfor interesse i forbindelse med iltsvind og den biologiske struktur i fødekæden. Kiselalger optager silikat under opbygningen af deres cellevægge, og under forårsopblomstringen kan koncentrationen af silikat blive så lav, at det begrænser kiselalgernes vækst. Det organisk bundne silicium synker sammen med algecellerne til havbunden. Her mineraliseres det og afgives igen til vandsøjlen som opløst silikat. Bidraget fra sedimentet er specielt højt gennem de perioder af året, hvor afstrømningen fra land er lav. Frigivelsen af silikat er ikke påvirket af iltforholdene i bundvandet eller i sedimentet. Næringsstofforholdene i de åbne områder påvirkes af fjord- og kystområdernes evne til tilbageholde og omsætte næringssalte som udledes fra land. Fjordene virker derfor som næringsstoffilter i forhold til de landbaserede tilledninger. Massebalancer for 9 danske fjorde antyder, at disse processer bevirker at mange fjorde udgør et effektivt kvælstoffilter for de åbne havområder. I modsætning hertil eksporterede 7 ud af de 9 fjorde fosfor til det nærliggende havområde (Kaas et al., 1996). Der kan imidlertid være store sæsonvariationer, og der er derfor behov for at vurdere filtereffekten og det vil sige massebalancerne med en højere tidsmæssig frekvens. Tidligere undersøgelser i forbindelse med overvågning og forskning har vist, at der er betydelige variationer i næringsstofkoncentrationerne gennem året, og prøvetagningsfrekvensen bør derfor være tilstrækkelig høj til at dække denne variation. Specielt i de åbne farvande har frekvensen været for lav. Prøvetagningsfrekvensen er derfor intensiveret i de fleste områder. Den hidtidige overvågning har vist, at der er betydelige variationer i næringsstoffordelingen i vandsøjlen gennem året. For at opnå et tilstrækkeligt sikkerhed i resultatvurderingen, herunder modellering nødvendiggør en højere prøvetagningsfrekvens af de vandkemiske analyser. 11.2.1.3 Iltforhold og svovlbrintebufferkapacitet En del af det organiske stof som planterne producerer vil tilføres havbunden som dødt eller levende materiale. Det organiske stof bliver her omsat gennem en række stofskifteprocesser, hvorved de bundne næringsstoffer frigives. Nedbrydningen af det organiske stof sker under forbrug af ilt, og jo større stofmængde, der tilføres havbunden, jo større mængder ilt går der til nedbrydningen. Iltsvind optræder jævnligt i danske havområder. Overordnet er forekomsten af iltsvind betinget af en høj tilførsel af organisk stof til sedimentet, mens den aktuelle situation i høj grad er bestemt af de meteorologiske forhold. Iltsvind opstår typisk i perioder med varmt og stille vejr, hvor bundvandet kun i ringe grad får tilført nyt ilt, fordi vandmasserne er lagdelte eller vandudskiftningen er lille. Analyser af iltforholdene i Roskilde Fjord og Skive Fjord viser, at kvælstof tilførslen og antallet af dage med lagdeling kan forklare omkring 50 % af variationen i iltspændingen (Møhlenberg, 1999). 11.2.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandfase, sediment og biota Miljøfremmede stoffer og tungmetaller har ikke tidligere indgået i Vandmiljøplanens overvågningsprogram. I forbindelse med Danmarks internationale forpligtelser er der gennemført en overvågning af tungmetaller i biota på 4 stationer i de åbne farvande siden 1979, samt udført to baggrundsundersøgelser i henholdsvis 1985 og 1990. Her blev koncentrationen af tungmetaller og udvalgte organiske forbindelser blev målt. I de kystnære områder har flere amter gennemført undersøgelser for tungmetaller og miljøfremmede stoffer men der har ikke tidligere været gennemført en systematisk landsdækkende overvågning. Kortlægning af den geografisk udbredelse eller tidslige tendenser af forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i det marine miljø baseres sædvanligvis på målinger af koncentrationen i biota (f.eks. i fisk eller muslinger) eller i sediment. Herved opnås viden om påvirkningen af vandområdet over en længere tidsperiode. En tilsvarende enkel måling af koncentrationen i vandfasen giver alene et øjebliksbillede af koncentrationen. Organismer kan akkumulere miljøfremmede stoffer til koncentrationer, der er betydeligt højere end det som findes i vandet. Denne bioakkumulation er nettoresultatet af optag og udskillelse. Da bioakkmulationen er en forholdsvis langsom proces (uger-måneder-år), afspejler koncentrationen i organismer den biotilgængelige koncentrationen i omgivelserne over en længere perioder. Organismen bliver herved en ’integrerende prøveopsamler’. Mange miljøfremmede stoffer og tungmetaller har en høj affinitet for partikler, hvortil de adsorberes og derefter sedimentere ud af vandfasen. Det første sedimentationsområde er ofte ikke det endelige. Sedimentet kan resuspendere, og med strømmen gradvis transporteres til det endelige sedimentationsområde (akkumulationsområde). Herved virker sedimentet som reservoir for en stor del af de miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der udledes til det marine miljø og kan derfor bruges til overvågning af forurening (tidsmæssig og/eller geografisk). I akkumulationsområder kan såvel de nuværende som tidligere forureningsniveauer undersøges ved at analysere segimenter (lag) af en sedimentsøjle som repræsenterer den forudgående tidsperiode, hvor søjlens længde (dybde) er afhængig af sedimentations hastigheden i området. Billedet kan dog forstyrres af bioturbationen, dvs. dyr der graver i sedimentet i området. For at tidsfæste de forskellige lag af sedimentet og beregne graden af bioturbation er det nødvendigt at lave en datering af sedimentet. Dateringen kan derefter bruges til at se på tidsudviklingen af andre stoffer i sedimentet, f.eks. næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Flere såvel udenlandske som danske undersøgelser har vist at man kan finde effekter af organiske tinforbindelser fra skibsmaling i de marine områder. Der er konstateret forekomst af imposex hos forskellige arter af konksnegle og strandsneglen (Littorina littoralis). 11.2.3 Plante- og dyreplankton Planteplankton udgør et vigtigt element i akvatiske økosystemer. Variationer i mængden og sammensætningen af planteplankton har afgørende indflydelse på den biologiske struktur i de marine områder. Biomassen af planteplankton bestemmer hvor stor en andel af lyset som absorberes af planteplankton og dermed er tilgængelig for produktion af organisk stof. Planteplanktonbiomassen er dermed med til at bestemme den potentielle primærproduktion. Desuden er planteplanktonbiomassen et mål for den mængde føde, der er tilgængelig for dyreplankton. Planteplanktonbiomassen er resultatet af balancen mellem vækst, dvs. primærproduktionen og tabet som følge af græsning og sedimentation. Planteplankton græsses af dyreplankton og i lavvandede områder af muslinger og andre bundlevende filtratorer. En undersøgelse af danske fjordområder viser, at planktonets biomasse hovedsagelig er reguleret af kvælstoftilgængeligheden og mængden af bentiske græssere, og at der kan opnås en 25 % reduktion i klorofylkoncentrationen hver gang kvæstofkoncentrationen halveres (Kaas et al., 1996). Primærproduktionsmålinger har traditionelt altid indgået i den marine overvågning, og der findes lange tidsserier for en lang række stationer i åbne farvande og kyst- og fjordområder. Primærproduktionen pr vandvolumen er tæt korreleret til klorofylkoncentrationen (Kaas et al., 1996). Produktionen pr. alge eller pr. klorofyl-enhed er især afhængig af planteplanktonets vækstvilkår og dermed tilførslen af næringssalte. Produktionen pr. klorofyl-enhed kan således udnyttes i overvågningen som et mål for graden af næringssaltbegrænsning. Planteplanktonets artssammensætning har stor betydning for den biologisk tilstand, idet både fødenettenes sammensætning og stofomsætning påvirkes, når strukturen i planteplanktonet ændres. Udenlandske undersøgelser har vist, at ændringer i næringsrigdommen i Nordsøen har medført ændringer i artssammensætningen og strukturen i planteplanktonsamfundet (Radach et al., 1986 og Radach & Berg, 1986). Dominans af store arter indikerer rigelig tilførsel af næringstoffer, og stort tab til bunden (Harris, 1986). Samtidig er store alger et godt fødegrundlag for vandlopper og dermed for fisk. Det bedste eksempel på en sådan situation er forårsopblomstringen af kiselalger. Generelt vil større mængder af kiselalger øge sedimentationen og dermed fødetilgangen for bunddyrene, men også risikoen for iltsvind. Modsat er små flagellater tegn på hurtig omsætning under stabile næringsforhold, hvor regenerering af næringsstoffer i vandsøjlen spiller en stor rolle (Harris, 1986). Den situation er typisk for sommersituation i åben farvand og nogle fjorde. Dominans af flagellater kan også være udtryk manglende konkurrence fra kiselalgerne på grund af lave silkatkoncentrationer. Øget forekomst af flagellater øger risikoen for opblomstringer af giftige alger, da de fleste giftalger tilhører denne gruppe. I kystområder og åbne farvande samt i nogle fjorde udgør dyreplanktonets græsning en væsentlig tabsproces for planteplanktonet. Dyreplanktonets struktur og biomasse giver således viden om reguleringen af planteplanktonet og omsætningen af næringsstoffer og kulstof, og er dermed vigtige elementer for forståelsen af årssagssammenhænge. Mesodyreplanktonets rolle i marine økosystemer har været kendt i lang tid, mens betydningen af mikrodyreplankton først er erkendt i fuldt omfang inden for de seneste tiår. I modsætning til mesodyreplanktonet har microdyreplanktonet væksthastigheder, som svarer til planteplanktones og principielt må ændringer i planteplanktonbiomasse og artssammensætning umiddelbart afspejle sig i mikrodyreplanktonbiomassen. Der eksisterer dog endnu ingen tidsserieundersøgelser, som har belyst en eventuel sammenhæng mellem eutrofieringens udvikling og ændringer i microdyreplanktonet. 11.2.4 Bundvegetation Bundlevende marine planter er velegnede til at afspejle omgivelsernes tilstand og ændringer heri, fordi de lever forholdsvis længe og deres forekomst påvirkes af de fysiske og kemiske forhold i omgivelserne. Planternes tilvækst reguleres især af lys og næringsstoffer, mens tabet af plantebiomasse især af fysisk forstyrrelse samt i nogle tilfælde af græsning og sygdomsangreb. Da lyset svækkes ned gennem vandsøjlen vil dybdegrænsen for vegetationen afspejle den gennemsnitlige lyssvækkelse over vækstsæsonen. Da lyssvækkelsen afhænger af koncentrationen af planteplankton og ophvirvlet sediment, vil dybdegrænsen for vegetationen påvirkes af næringssaltbelasningen. Tilgængeligheden af næringsstoffer har også vist sig at være en nøglefaktor for artssammensætningen (Pedersen, 1993; Sand-Jensen et al., 1994 og Duarte 1995). Effekter af Vandmiljøplanen forventes derfor at kunne spores som ændringer i vegetationens sammensætning og udbredelse. 11.2.4.1 Ålegræs Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante i danske fjord- og kystområder, hvor den forekommer på sandbund fra kysten og så langt ud, som lysforholdene tillader. Ålegræs har stor betydning for kystområderne, fordi det beskytter havbunden mod bølgeerosion og fungerer som opvækst og skjulested for smådyr og fiskeyngel. Desuden har de ofte tætte og produktive bestande af ålegræs indflydelse på transporten af næringsstoffer fra land til hav. Ålegræssets dybdeudbredelse aftager, når tilførslen af næringsstoffer stiger. Muslinge- og trawlfiskeri med skrabende fiskeredskaber kan også skade ålegræsvevoksninger. Ålegræssets jordstængler (rhizomer) og rødder danner et tæt net, som stabiliserer sedimentet. Samtidig dæmper en tæt ålegræsvegetation strøm og bølgebevægelse ved sedimentoverfladen. Ålegræsbevoksninger bidrager derfor til at begrænse kysterosion. Hvis ålegræsbestande forsvinder som følge af f.eks eutrofiering eller fysisk forstyrrelse, kan sedimentet eroderes, koncentrationen af partikler i vandet stige og lysforholdene forringes. Det giver dårligere vækstforhold for de tilbageværende ålegræsbestande og begrænser muligheden for, at nye bestande kan etablere sig. Reduktioner i ålegræsbestande kan være en selvforstærkende proces der giver dårligere vækstforhold for de bestande af ålegræs, der er tilbage, og begrænser muligheden for, at nye bestande kan etablere sig. En høj belastning med næringsstoffer kan også indirekte påvirke vegetationen ved at forøge risikoen for, at der opstår iltsvind, som kan have fatale konsekvenser for vegetationen. Undersøgelser fra begyndelsen af dette århundred viser, at ålegræsset dengang var langt mere udbredt end i dag, mange fjorde var helt dækkede af ålegræs og ålegræsset trængte ned til store dybder i kystområderne (Ostenfeld, 1908). 11.2.4.2 Makroalger Makroalger kræver et hårdt underlag som f.eks. sten eller skaller for at kunne hæfte sig fast. De fleste danske fjord- og kystområder har sandbund med spredte sten, og makroalgernes udbredelse er derfor mange steder begrænset af velegnet substrat. Klippekyster omkring Bornholm og stenrev med tæt stendække er dog undtagelser. Makroalgernes dybdegrænse er ligesom for ålegræs koblet til næringsstofforholdene (Sand-Jensen et al., 1994). En forøget koncentration af næringsstoffer medfører en større planteplanktonmængde og reduceret sigtdybde. Som følge af dårligere lysnedtrængning reduceres makroalgernes dybdegrænse. Eutrofiering påvirker også makroalgernes artsantal, artssammensætning og dominansforhold. Det samlede antal makroalger i fjordene er især relateret til fjordenes størrelse, belastningen med næringsstoffer og saltholdigheden, ligesom andelen af hård bund også spiller ind. Jo større fjorde, jo mindre belastning, jo højere saltholdighed og jo mere hård bund, jo flere arter (Middelboe et al., 1998). Det er karakteristisk, at makroalgesamfundene under næringsfattige kår er sammensat af arter med vidt forskellig vækstform, mens samfundene bliver prægede af få hurtigtvoksende arter, når næringsstofbelastningen er stor (Kaas et al., 1996, og Middelboe & Sand-Jensen, in prep.). I en årrække har der specielt i de indre dele af mange fjorde været masseforekomster af sådanne hurtigtvoksende, eutrofieringsbetingede alger. 11.2.5 Bundfauna Bundfaunaen er en central del af det marine økosystem som filtrerer og nedbryder materiale produceret i vandsøjlen. Deudgør også et væsentlig fødegrundlag for højere trofiske niveauer som fisk. I lavvandede områder omsættter bundfaunaen en stor del af den pelagiske produktion. Det gør sig i særlig grad gældende for den filtrerende bundfauna, som i mange områder har potentiale til at kontrollere den pelagiske planteplanktonproduktion (Cloern, 1996 og Kaas et al., 1996). Bundfaunaen i lavvandede områder er meget påvirkede af stokastiske hændelser, som iltsvind og isvintre, med store variationer i biomasse til følge. De svingninger i biomassen har stor betydning for økosystems biologiske struktur og dermed for eutrofieringens effekter i disse områder. 11.2.6 Vand- og stoftransport i de danske farvande Beregningen af vand- og stoftransporter under overvågningsprogrammet 1989-1997 blev hovedsagelig foretaget gennem kvalitative evalueringer og korrelationsbaserede analyser. I forbindelse med Hav90-forskningsprogrammet er kendskabet til de hydrografiske forhold i danske farvande øget betydeligt, og der er både i forskningen og den internationale overvågning samt i forbindelse med bygningen af Storebælts og Øresundsbroerne opbygget hydrografiske modeller for de åbne danske farvande. I forbindelse med overvågningen af fjordområder har hydrografisk modellering også været inddraget de seneste år. Der er derfor nu baggrund for i forbindelse med overvågningen, at gennemføre en systematisk kvantificering af volumen-, salt- og stoftransporten ved brug af modeller. 11.3 Strategi for overvågning af marine områderMed de seneste års havforskning er der skabt grundlag for at revidere strategien for den marine overvågning (Christensen et al., 1996; Kaas et al., 1996 og Jørgensen & Richardson, 1996). Endvidere har erfaringerne med overvågningsprogrammet 1988-1997 vist, at de anvendte parametre (indikatorer) generelt har været velegnede til at beskrive tilstand og udvikling set i relation til næringsstoffers påvirkning af det marine miljø. Erfaringerne peger dog også på en række forhold som kan forbedres. De vigtigste er:
Vandmiljøplanens overvågningsprogram for perioden 1989-1997 har gennem prøvetagning og analyser fra et stort antal stationer fordelt på alle danske farvandsområder givet et godt kendskab til miljøtilstanden i de indre danske farvande. Erfaringerne har dog vist, at udbyttet af overvågningsprogrammet kan forbedres ved en mere koncentreret og målrettet indsats, samt at et landsdækkende billede af tilstand og udvikling kan opnås med færre repræsentative undersøgelsesområder. Kendskabet til hvordan og hvor hurtigt, økosystemerne kommer i balance efter påvirkningsændringer er begrænset. Dette betyder, at overvågningen i de marine områder i lighed med tidligere skal koncentreres om nøgleelementer. Det er vigtigt, at skabe et nuanceret billede af udviklingen med inddragelse af en række parametre, der redegør bredt for økosystemernes funktion. Uanset eutrofieringens betydning er der dog ikke tvivl om, at miljøfremmede stoffer og tungmetaller er til stede i det marine miljø, og at de har uønskede effekter på miljøkvaliteten. Med faldende eutrofiering kan effekterne miljøfremmede stoffer forventes at få en mere synlig indvirkning på det marine miljø. De danske marine områder spænder fra små lukkede lavvandede nor til åbne havområder. Ved tilrettelæggelsen af overvågningen skal derfor tages hensyn til de store variationer i såvel fysiske som kemiske og biologiske forhold som findes, og det er nødvendigt, at indrette målestrategierne efter de lokale forhold. Dette indebærer ikke alene, at der skal skelnes mellem fjorde og åbne områder, men der skal også tages høje for forskelligheder fjordene imellem. 11.3.1 Strategi for udvælgelse område- og stationstyper Strategien for overvågningen af fjorde, kystområder og åbne farvande ændres i forhold til der tidligere program til en kombination af en landsdækkende ekstensiv overvågning på udvalgte stationer og intensive undersøgelser i udvalgte områder (tabel 11.1). Baggrunden for indførelse af intensive undersøgelser er de komplekse årsagssammenhænge i det marine miljø. For at vurdere disse, er det nødvendigt at inddrage alle betydende variable, og for nogle variable kræver det særlige indsamlingsstrategier (f.eks. høje indsamlingsfrekvenser). Der er derfor udvalgt et begrænset antal fjordområder (typeområder) og stationer i åbne havområder (intensiv stationer), hvor der gennemføres et intensiveret undersøgelsesprogram. Det intensive måleprogram er koncentreret om de fysiske og kemiske forhold, mens sediment og biologiske forhold indgår i overvågningen af typeområder. Derudover omfatter de intensive undersøgelser modellering af vand- og stoftransport i de åbne farvande og i typeområderne. I såvel fjorde, kystområder og åbne farvande fortsættes prøvetagningen på en række stationer, der er undersøgt gennem en lang årrække, således at det er muligt at gennemføre statistiske analyser af langtidsudviklingen. For at sikre, at overvågningen bidrager til en landsdækkende beskrivelse af tilstand og udvikling etableres en række mere ekstensive aktiviteter. Disse stationer er geografisk spredt placeret i både de indre danske farvande Nordsøen og Skagerrak. På stationerne udtages prøver med en forholdsvis lav frekvens af de vandkemiske forhold, bundfauna og vegetationen på stenrev. Endvidere udtages prøver til bestemmelse af sediments indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. I tabel 11.2 er vist en oversigt den overordnede strategi for tilrettelæggelse af overvågningslokaliteter. Tabel 11.1 Delelementer i overvågningen af marine område i NOVA-2003. For hvert undersøgelsesområde gælder, at der er sket en vurdering af delelementernes og de hertil knyttede parametres relevans i overvågningen af det givne område. M & T angiver miljøfremmede stoffer og tungmetaller.
Tabel 11.2 Strategi for anvendelsen og udpegning af områder og stationer til overvågning af kystvande og de åbne danske farvande i NOVA-2003.
11.4 Overvågning af de marine områder 1998-2003I dette afsnit beskrives måle- og analyseprogrammet, valget af parametre samt den fastlagte frekvens for prøvetagningen mv. Samtidig angives detektionsgrænser og hvilke område- og stationstyper, hvor parametrene indgår i overvågningen. I de tilfælde hvor analyseresultat er metodeafhængigt er analysemetoden angivet. Disse frekvenser er i tabeller angivet som 1/6 (én gang i programperioden, 2/6 (2 gange i programperioden) og 3/6 (3 gange i programperioden). Udvælgelsen af måleparametre (indikatorer) er foretaget på basis af en kombination af kendskabet til hvilke strukturer, der bedst karakteriserer marine økosystemer, disse strukturers robusthed og målbarhed samt udgifterne, der er forbundet med at gennemføre målingerne. Prøvetagnings- og analysemetoder er beskrevet i den teknisk anvisning for marin overvågning (se Kaas & Markager, 1998). De tekniske anvisninger følger de retningslinier, der er lagt for overvågning under de internationale havkonventioner: HELCOM´s ’Manual for Marine Monitoring in the Combine Programme of HELCOM’, og OSPAR´s ’Joint Assessment and Monitoring Programme, Eutrophication Monitoring Guidelines’. Disse retningslinier er bindende for danske stationer, der indgår i NOVA-2003. 11.4.1 Fysiske og kemiske forhold i vandsøjlen For at følge udviklingen i det pelagiale miljø bestemmes en række fysiske og kemiske variable med elektronisk måleudstyr direkte på lokaliteten (profilmålinger) og ved analyse af vandprøver udtaget i fastlagte dybder. I tabel 11.3 er angivet de udvalgte variable med angivelse af prøvetagningsfrekvenser i de forskellige typer undersøgelsesområder. Tabel 11.3 Fysiske og kemiske målinger i vandfasen i typeområder (prøvetype VK A), repræsentative områder samt intensive og ekstensiv stationer (prøvetype VK B) i NOVA-2003 med angivelse af frekvens pr. år og detektionsgrænse for analysering herunder eventuel påkrævet analysemetode.
1) Analysemetode: DS221:1975, 2) Analysemetode: DS223:1985, 3) Analysemetode: DS292:1985; For at opnå tilstrækkelig sikre resultater på det lave niveau skal de retningslinier som Miljøstyrelsens referencelaboratorium udarbejder, følges, 4) For at opnå tilstrækkelig sikre resultater på det lave niveau skal de retningslinier som Miljøstyrelsens referencelaboratorium udarbejder, følges, og 5) Analysemetode: Koroleff (metode angivet i Methods of Sea Water Analyses, Edited by K. Grasshoff, M. Ehrhardt, K. Kremling, 2. revised and extended edition 1983, Verlag Chemie). 11.4.1.1 Profilmålinger Profilmålinger i vandsøjlen omfatter tryk, temperatur, konduktivitet, ilt, lyssvækkelse og fluorescens. Profilmålinger udføres ved alle prøvetagninger på en pelagial-station (tabel 11.3). Trykket måles for at få en præcis dybdeangivelse. Temperaturmålingen anvendes i sig selv i forbindelse med vandmasseidentifikation og modelberegninger. Derudover anvendes den til beregning af iltmætning, salinitet og vandets vægtfylde/densitet. Konduktiviteten anvendes sammen med temperaturen til at beregne vandets salinitet. Ligesom temperaturmålingen anvendes saliniteten til identifikationen af vandmasser og i forbindelse med modelberegninger. Derudover indgår den i beregningen af iltmætning og vandets vægtfylde/densitet. Iltkoncentrationen måles for at beskrive den aktuelle iltsituation samt udviklingen på langt sigt. Målingerne udføres både med Winkler-titrering og iltelektrode. Winker-målingerne fortsætter allerede eksisterende lange tidsserier. De bruges desuden til kalibrering af de elektroniske målinger. Lyssvækkelsen bruges som et integreret mål for, hvor påvirket et område er af afstrømning fra land, ustabile sedimentforhold og planteplankton opblomstringer. Lysmålinger indgår direkte i beregningen af primærproduktionen i vandsøjlen ud fra laboratoriemålinger af kulstoffiksering, for beregning af den fotiske zone i vandsøjlen og for beregning af den mængde lys som er til rådighed for bundvegetationen. Lyssvækkelsen måles med quantameter. Derudover måles sigtdybde med Secchi-skive, hvor der findes tidsserier for denne. Fluorescensmålinger anvendes til at beskrive fordelingen af planktonalger i vandsøjlen. Dette er vigtigt for fortolkningen af en række øvrige parametre og for vurderingen af vandsøjlens struktur. Endvidere anvendes fluoroscensmålinger til at identificerer forekomsten af dybe klorofylmaksima således, at der udtages prøver af disse. Herved opnås en forbedret beregning af dybdeintegreret klorofyl end der kan beregnes ved faste dybdeintervaller i prøvetagningen. 11.4.1.2 Næringsstoffer Næringsstofferne måles for at følge udviklingen i tid og rum, og dermed vurdere om der er umiddelbare effekter af reduktioner i næringstilførslen. Kendskabet til næringsstofniveauerne og den tidsmæssige variation bruges i vurderingen af de biologiske forhold. I typeområderne og på de intensiv stationer skal en ekstra høj prøvetagningsfrekvens danne grundlag for årsagsanalyser og modellering (tabel 11.3). Vandprøver udtages i fastlagte dybder; typisk i 1 meters dybde i fjorde og kystområder. Der suppleres med en prøve fra bundvandet, når der optræder springlag. På de intensiv og ekstensiv stationer skal der tages prøver i internationale standarddybder. Frekvens og antallet af dybder er fastlagt for hver station. Vandprøverne analyseres for næringsstofferne nitrat + nitrit, ammonium, total kvælstof, fosfat, total fosfor og silikat. Dertil kommer målinger i udvalgte typeområder af totalt og partikulært organisk kulstof (tabel 11.3). 11.4.1.3 Klorofyl a Vandprøveanalyserne omfatter også klorofylmålinger, som derfor traditionelt regnes til de vandkemiske parametre selv om det er en biologisk variabel. Planteplanktonbiomassen udtrykt som klorofylmængden er et mål for den mængde føde der er tilgængelig for dyreplankton og senere for bunddyrene efter sedimentation. Klorofylkoncentrationen er tæt forbundet med mængden af næringsstoffer som tilføres systemet. Koncentrationen er derfor velegnet til at følge ændringner næringsstoftilførslen. Klorofylkoncentrationen måles på alle pelagial-stationer sammen med næringsstofkoncentrationer. Målingerne i kombination med profilmålinger af fluorescens anvendes til beskrivelse af den vertikal fordeling af planteplankton (tabel 11.3). 11.4.2 Vand- og stoftransport Transporten af vand, salt og næringsstoffer i de åbne farvande og typeområder beregnes ved hjælp af hydrografiske modeller. Formålet med modellerne er at gennemføre beregninger til brug for opstilling af næringsstofbudgetter for en række marine områder, og derved kvantificere effekten af ændringer i den landbaserede tilledningerne i forhold til udenlandske tilledninger og/eller transporter fra tilstødende farvande. Med modelberegningerne fastlægges transporter af vand, salt og næringsstoffer til og fra de indre danske farvande samt langs den jyske vestkyst, imellem nationale og internationale farvandsområder og til de kystnære områder. Modelberegningerne medvirker desuden til en beskrivelse af de fysiske og kemiske forhold, herunder størrelsen af den vertikale transport af næringsstoffer i modellens delområder. Modelleringen af de åbne danske farvande skal samtidigt give randbetingelserne for en modellering af vand, salt- og stoftransporten i udvalgte fjord- og kystområder (typeområder). 11.4.2.1 Farvandsmodel Farvandsmodellen er en 3 dimensional hydrodynamisk model opstillet for de åbne danske farvandsområder. Modelberegningerne udføres i dynamisk koblede beregningsnet, hvor det yderste net, som dækker Nordsøen og Østersøen har en maksimal horisontal afstand på 9 sømil (1 sømil er 1.852 m) mellem beregningspunkterne. I en afstand af 10 sømil fra den jyske vestkyst til et stykke øst for Bornholm (nær Gotland) er den maksimale horisontale afstand 3 sømil. Det primære beregningsnet strækker sig fra Arkona bassinet i den vestlige Østersø via Darss og Drogden tærsklerne gennem de indre danske farvande til Skagen med en horisontal afstand på maksimalt 1 sømil. I de to snævre passager i Lillebælt og Øresund er den maksimale horisontale afstand reduceret til 1/3 sømil. For de indre danske farvande og langs den jyske vestkyst har beregningerne en vertikal opløsning på maksimalt 2 m ned til dybden 80 m. Nederste lag i modellen repræsenterer den resterende del af vandsøjlen til bunden. Modelinput Farvandsmodellen beregner den tidslige udvikling i strømforhold, vandstand, salinitet og temperatur i de åbne farvandsområder i 3 dimensioner under hensyntagen til densitetsvariationer og bundtopografi. De eksterne drivende kræfter er:
Stoftransporterne beregnes på grundlag af næringssaltmålinger på intensiv stationer og ekstensiv stationer i de åbne farvande, samt tilsvarende målinger fra øvrige nationale og internationale måleprogrammer i modelområdet. Der anvendes målinger af parametrene uorganisk kvælstof og fosfor (NO2+NO3-N, NH4 -N og PO 4-P) samt af total kvælstof og total fosfor (se tabel 11.3). Hydrografiske kontroldata Til støtte for modelberegningerne anvendes målinger fra 6 automatiske målebøjer, hvorfra hydrografiske data til modellen indsamles. Målebøjerne er udlagt i følgende områder:
Modelberegningerne indeholder en modelkørsel, hvor hydrografiske variable beregnes, efterfulgt af en beregning af volumen-, salt- og stoftransporten. Resultaterne fra modellen etableres på to måder, dels direkte i forbindelse med modelberegningerne og dels ved efterbehandling af model ’rådata’. I databasen lagres som minimum følgende operationelt etablerede data:
Der rapporteres 1 gang hver måned med en tidsforskydning på maksimalt 3 måneder fra observationstidspunktet (se også kapitel 15). 11.4.2.2 Fjordmodeller Formålet med opsætning og anvendelse af modeller i typeområder er:
Specielle fysiske forhold med biologisk relevans er blandt andet markante meteorologiske hændelser, slusedrift, intrusion af saltvand eller store ferskvandspulse og deres effekt på f.eks. lagdeling, opholdstid og vandtemperatur. Forudsætninger Typeområdernes morfologi skal være beskrevet og opgjort, således at fjordvolumen og areal kendes som funktion af dybden. Bundtopografien for væsentlige snit skal være fastlagt. Væsentlige snit er bl.a. fjordmundingen og basinadskillelser. Udveksling med tilstødende farvande Farvandsmodellen for de indre farvande leverer randdata til modellerne. Transporten af volumen, salt og næringsstof gennem fjordens munding beregnes med tidsskridt på 1 døgn eller mindre således, at transporterne rapporteres på døgnbasis. Netto-massebalancer for fjordene opstilles, og stoftilbageholdelsen estimeres. For at udføre repræsentative beregninger skal transporten af volumen, salt og stof til fjorden fastlægges sammen med randbetingelserne ved fjordens munding og vindens hastighed. Ferskvands- og stoftilførsel fastlægges på døgnbasis. Vandstands- og vinddata etableres som 1 til 6 timers middelværdier. Randbetingelserne ved fjordens munding udgøres af variationerne i stofkoncentration, salinitet og temperatur. Yderligere skal der redegøres for slusedrift ved fjordmundingen. Databaggrunden udgøres af randdata og beregnet salinitet, vandstand samt vertikale og horisontale densitetsforskelle. 11.4.3 Fysiske og kemiske forhold i sedimentet Overvågningen af marine sedimenter omfatter svovlbrintebufferkapaciteten, puljer og deponering af næringsstoffer samt stofomsætning med specielt henblik på opgørelse af frigivelsen af næringsstoffer fra bunden. Endvidere gennemføres der en bestemmelse af sedimentets alder. 11.4.3.1 Svovlbrintebufferkapacitet Sedimentets svovlbrintebufferkapacitet er størst i det tidlige forår og aftager i takt med en øget stofomsætning i løbet af sommeren for at nå det laveste niveau i begyndelsen af efteråret, umiddelbart før vandtemperaturen falder, og efterårets storme sætter ind. Svovlbrintebufferkapaciteten måles derfor i forårs- og efterårssæsonen. Parametre, frekvens og detektionsgrænse er angivet i tabel 11.4. 11.4.3.2 Næringsstofpulje Sedimentets indhold af kvælstof (total-N) og fosfor (total-P) giver ikke oplysninger om, hvor stor en del af sediments kvælstof og fosfor, der aktivt indgår i stofomsætningen, men set over en længere årrække fås information om udviklingen i sedimentet. Specielt med hensyn til fosfor, der udgør den væsentligste interne mobile næringsstofpulje, måles også jernbundet fosfor (Fe-P). Det jernbundne fosfor er den fosfor pulje, der lettest frigives fra sedimentet til vandfasen i situationer med dårlige iltforhold i bundvandet. Sammenholdt med værdier for glødetab, TN og TP i sedimentet samt datering af sedimentet kan udviklingen vurderes i relation til næringsstoftilførslen. Næringsstofpuljer måles i typeområder, repræsentative områder og på intensiv stationer (tabel 11.4). Da ændringer i sedimentpuljerne sker langsomt gennemføres målinger i starten og slutningen af programperioden. Tabel 11.4 Fysisk-kemiske målinger af svovlbrintebufferkapacitet, (Sed A), næringsstofpulje, (Sed B), ilt- og næringsstoffluxe, (Sed C), sediment datering (Sed D), frekvens pr. år for prøvetagning og detektionsgrænse for overvågningen af sediment i typeområder, repræsentative områder og intensiv stationer i NOVA-2003.
1) Detektionsgrænse ved fotometrisk bestemmelse af kemiske forbindelser, og 2) Hvis en sådan ikke er lavet inden for den seneste årrække. 11.4.3.3 Ilt- og næringsstoffluxe Sedimentets iltforbrug og frigivelse af næringsstoffer bestemmes for at opnå en mere fuldstændig viden om næringsstofomsætningen og betydningen af ændinger i tilførslen. Sedimentets iltforbrug er helt afhængig af den mængde organisk stof, der sedimenterer og omsættes i havbunden. Ved bestemmelse af sedimentets iltoptagelse (iltflux) opnås viden om variationer i organisk stoftilførsel til det pågældende sedimentområde. Oxidationsprocesserne varierer gennem året og kan være tidsforskudt i forhold til produktionen. Der kan derfor i perioder af året (især sommerhalvåret) oparbejdes en ’iltgæld’ i sedimentet. Iltfluxen bestemmes derfor fordelt over året med en frekvens, der er bestemt af omsætningshastigheden og dynamikken i det pågældende område. Den årlige stofomsætning (udtrykt ved iltfluxen og beregnet som middelværdier) summeres ud fra de repræsentative fluxperioder i året. Næringsstoffer, som frigives fra sedimentoverfladen, kan øge næringsstofkoncentrationen i vandsøjlen. Til vurdering af sedimentets betydning som næringskilde bestemmes næringsstoffluxen mellem sediment og vandsøjle. Da næringsstoffluxen ligesom iltforbruget er årstidsafhængig, skal næringsstoffluxene måles med en frekvens, der er bestemt af omsætningshastigheden og dynamikken i det pågældende område. I praksis måles ilt og næringsstoffluxe derfor med samme frekvens og på samme tidspunkt. Den målte næringsstoffrigivelse fra sedimentet relateres til massebalancer for næringsstoffernes import og eksport til og fra området. Ilt- og næringsstoffluxe måles kun i typeområderne. Prøvetagningsfrekvensen er fastsat til 8 gange om året hvert andet år (tabel 11.4). 11.4.3.4 Sedimentdatering Bestemmelse af sedimentes næringsstofpuljer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller gennemføres i akkumuleringsområder. Afhængigt af akkumuleringsrater og bioturbation vil de udtagne sedimentprøver repræsentere varierende tidsperioder. For at kunne vurdere den tidslige udvikling i akkumuleringen af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er det nødvendigt at kende sedimentets alder. Dette gøres ved bestemmelse af 210Pb i sedimentprøver fra forskellig dybe. 210Pb-datering udføres på alle sedimentstationer, hvor der ikke tidligere har været udført en datering inden for de seneste år. 11.4.4 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Valget af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er baseret på de forpligtelser, der foreligger i henhold til en række EU-direktiver og de internationale havkonventioner herunder Nordsøkonferencen. Antibegroningsmidlerne (pesticider) irgarol og diuron samt simazin og atrazin er, selvom der ikke forligger formelle krav, medtaget som følge af viden om disse stoffers effekter i det marine miljø (se bilag 2.1). Da de fleste miljøfremmede stoffer og tungmetaller akkumuleres i biota og sediment er disse valgt som undersøgelsesmedie for at opnå et integrerende mål for påvirkningen af miljøet. Samtidig bliver koncentrationbestemmelserne mere sikre på grund af de højere koncentrationer sammenlignet med vandfasen. For enkelte flygtige stoffer skal prøver udtages i vandfasen. Effekter af miljøfremmede stoffer (imposex) er omhandlet i afsnit 11.5.6.2). 11.4.4.1 Biota (fisk og muslinger) Ved anvendelse af biota til undersøgelse af forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal der tages højde for, at biokoncentrationsfaktoren (BCF) varierer med art og stofgruppe. For at kunne sammenligne koncentrationer af de miljøfremmede stoffer i biota, er der derfor kun udvalgt få organismer til at indgå i programmet, og indsamlingen skal ske inden for en afgrænset tidsperiode. De udvalgte dyrearter og de vævsdele, der skal analyseres i overvågningsprogrammet fremgår af tabel 11.5. Blåmuslinger er valgt, fordi de er vidt udbredte i fjord- og kystområderne. Samtidig er de stationære, så de giver udtryk for den lokale påvirkning. De filtrerer desuden store mængder af vand med deraf stor potentiel mulighed for at akkumulere. Blandt fisk er især ålekvabben stationær, men da tidligere målinger ofte er foretaget på skrubber, er det valgt at fortsætte med denne art i de fleste områder. Alle prøver skal indsamles i oktober-november. Tabel 11.5 Udvalgte organismer og vævsdele, der analyseres for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i NOVA-2003.
I fisk skal der analyseres for tungmetaller, pesticider (DDT, DDE og gamma-lindan (HCH)) og de halogerede aromatiske kulbrinter og polychlorede phenyler (tabel 11.6 og tabel 11.7). I muslinger analyseres som basis for tungmetaller, pesticider (DDT, DDE og gamma-lindan (HCH)), aromatiske kulbrinter, halogenerede aromatiske kulbrinter, polychlorede phenyler, polyaromatiske og kulbrinter ( PAHer). Prøvetypen ’Udvidet I’ omfatter endvidere pesticiderne aldrin, dieldrin, endrin og isodrin. ’Udvidet II’ omfatter analysering for en række organotinforbindelser (tabel 11.6 og tabel 11.7). Hovedparten af prøverne skal udtages årligt. Kun analysering for pesticiderne i muslinger skal udføres hvert andet år (3/6) i programperioden (tabel 11.7). 11.4.4.2 Sediment Mange miljøfremmede stoffer og tungmetaller har affinitet for partikler og vil derfor sedimentere ud af vandfasen for af blive aflejret i et sedimentationsområde. Ud fra stoffernes fysiske karakter er der valgt en række stofgrupper, hvis forekomst skal undersøges i sediment. Prøvetypen ’Basis’ omfatter analysering for indholdet af tungmetaller organiske chlorforbindelser, aromatiske kulbrinter, phenoler, halogenerede aromatiske kulbrinter, polychlorede phenyler, polyaromatiske kulbrinter (PAHer), blødgørere. Prøvetypen ’Udvidet II’ omfatter ligesom for muslinger analysering for indholdet af en række organotinforbindelser (tabel 11.6 og tabel 11.7). Sedimentprøver indsamles med en haps-prøvetager eller en anden prøvetager, der kan udtage en søjle af sedimentet. Sedimentprøverne skal indsamles på tre lokaliteter (stationer) langs en gradient fra kilden. Prøverne skal indsamles i sedimentationsområder. Muslingeprøver og sedimentprøver udtages så vidt muligt i nærliggende områder, så det kan forventes, at de to prøvetagningslokaliteter påvirkes af de samme kilder. For at få størst mulig samhørighed er det også tilstræbt, at stationerne er sammenfaldende med stationerne for prøvetagningen for næringsstofpuljer. Det skal tilstræbes, at stationerne for sedimentprøverne til analysering af organotinforbindelser og imposexovervågning af snegle er de samme eller er beliggende så tæt på hinanden som muligt. Prøver skal indsamles i perioden oktober til december. Prøver fra de åbne farvande i Nordsøen og Skagerrak kan også indsamles i januar-februar. Alle sedimentprøver udtages hvert tredje år (2/6) i programperioden (se tabel 11.7). 11.4.4.3 Vandfase Enkelte miljøfremmede stoffer måles i vandfasen fordi de er vandopløselige, de ikke akkumuleres i biota eller sediment eller fordi der på nuværende tidspunkt ikke er udarbejdet en velegnet analysemetode for disse matricer. Prøvetypen ’Basis’ i vandfasen omfatter analysering for indholdet af halogenerede alifatiske kulbrinter, chlorphenoler og anioniske detergenter. Prøvetypen ’Udvidet III’ omfatter analysering for indholdet af en pesticider (diuron, irgarol, simazin og atrazin (antibegroningsmidler)), se tabel 11.6 og tabel 11.7. Prøverne til analysering for pesticider (Udvidet III) skal indsamles i perioden 15. maj til 15. juni, dvs. i perioden lige efter at lystbåde normalt igen er søsat. Tidspunktet for udtagning af prøver til analysering af øvrige stoffer (Basis) skal om muligt koordineres med udtagning af tilsvarende prøver i de øvrige delprogrammer især punktkilder. Der udtages prøver hvert andet (3/6) eller hvert tredje år (2/6) i programperioden (se tabel 11.7). Tabel 11.6 Oversigt over programtyper for overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i fisk , muslinger, sediment og vandfase.
1) DDT, DDE og gamma-lindan (HCH), se også tabel 11.7, 2) aldrin, dieldrin, endrin og isodrin , se også tabel 11.7, og 3) diuron, irgarol, atrazin og simazin (antibegroningsmidler), se også tabel 11.7. Tabel 11.7 Se her Frekvens pr. år (F) og detektionsgrænse (D.L.) for måling af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i fisk, muslinger, sediment og vandfase i NOVA-2003. 11.4.5 Pelagiale biologiske parametre Den biologiske overvågning omfatter planteplankton og dyreplankton i vandsøjlen (den pelagiale zone). 11.4.5.1 Planteplankton Overvågningen omfatter bestemmelse af primærproduktion, artssammensætning samt kvantitativ opgørelse af antal, biovolumen og kulstofbiomasse for de enkelte arter. Bestemmelse af klorofylkoncentration er beskrevet i afsnit 11.5.1. Endelig skal algeblomstringer og usædvanlige forekomster følges. Primærproduktion Måling af primærproduktion anvendes til beregningen af arealproduktionen af organisk stof i systemet. Planteplanktonets produktion af organisk stof er den første proces i den kaskade af processer som udgør den biologisk respons på næringsstof tilførsel. Produktionen af planteplanktonet er fødegrundlaget for dyreplankton og bunddyr og det som forårsager iltsvind ved sedimentation. Målingerne indgår derfor både i den almene vurdering af det biologiske system og i modelberegninger. Målemetoden er ændret ved at der foretages bestemmelse af klorofyl sammen med primærproduktionsmålingerne (se Kaas & Markager, 1998). Det betyder at man kan beregne produktionen pr. algebiomasse, hvilket kan burges som en indikator for graden af næringsstofbegrænsning. Artssammensætning Artssammensætningen anvendes ved vurdering af omsætningen i det pelagiske system og til forklaring af resultaterne af bl.a. klorofyl-, ilt- og primærproduktionsmålinger. Målingerne er basis for analyser af langtidsudviklingen i artssammensætningen og forekomsten af karakteristiske arter, herunder specielt potentielt toksiske arter. Ved algeopblomstringer og opblomstringer af toksiske arter indgår artssammensætningen i analyser af baggrund og årsager til opblomstringen og i vurderingen af eventuelle aktioner og i prognoser for udvikling og følger. Ved indsamling prøver til bestemmelse af arter i planteplankton skal det sikres at hele den fotiske zone bliver dækket. Ved forekomst af et dybtliggende fluorescens-maksima tages supplerende prøve i dette. Overvågningen af planteplanktonarter viderefører eksisterende tidsserier og der fortsættes med de hidtidige metoder. Bestemmelsen af artssammensætning og den kvantitative opgørelse ved omvendt mikroskopi, som beskrevet af Utermöhl (1958). I nogle områder suppleres som hidtil med epifluorescensmikroskopering. Undersøgelserne af arts og kvantitativ sammensætning omfatter fototrofe og heterotrofe organismer, som traditionelt henregnes til planteplankton. For eksempel henregnes de heterotrofe choanoflagellater til planteplankton. I de repræsentative områder og på intensiv og ekstensiv stationer, hvor der ikke indgår bestemmelse af mikrodyreplankton, regnes arter af Noctiluca og fototrofe ciliater som Myrionectra rubra (tidligere Mesodinium rubrum) til planteplankton. Heterotrofe ciliater er derimod ikke omfattet af planteplanktonundersøgelserne. I typeområderne tælles disse organismer enten i planteplanktonprøven eller i mikrodyreplanktonprøven afhængigt af, hvor det mest sikre celletal opnås (tabel 11.8). Opgørelse af artsantal, biovolumen og kulstofbiomasse For at følge udviklingen i planteplankton er det nødvendigt med eksakte opgørelser af den relative betydning af arterne/artsgrupperne. Derfor gennemføres kvantitative analyser af antal, biovolumen og kulstofbiomasse. De kvantitative opgørelser medvirker til fastlæggelse af årsagssammenhænge og mulig fremtidig udvikling i planteplanktonets sammensætning og betydning Den kvantitative opgørelse udelades dog for prøver fra fluorescensmaksimum, der kun analyseres kvalitativt for dominerende arter. Prøvetagningsdybder Planktonprøverne skal udtages i forskellige dybder afhængig af bunddybden på den enkelte station. På alle stationer skal der ved forekomst af et dybt liggende klorofyl-maksimum, udtages en prøve i klorofyltoppen til bestemmelse af dominerende arter og klorofyl a indholdet. Tilstedeværelse af et dybt klorofylmaksimum vurderes ud fra fluorescensprofilen og defineres ved at fluorescensværdien er større end 2 gange normalniveauet i profilen for dybdeintervallet 0,1-1 meter på lavvandede stationer og 0,1-5 meter på dybe stationer. I typeområder og repræsentative områder skal der tages en integreret prøve dækkende den fotiske zone; dvs. Dybdeintervallet fra overfladen ned til 1 %-lysdybden eller, hvis denne overstiger vanddybden, ned til 0,5 m over bunden. På intensiv stationer skal der tages en integreret prøve dækkende dybdeintervallet 0-10 m. Prøvetagningsfrekvens Den årlige frekvensen for prøvetagningen i typeområder, repræsentative område samt intensiv og ekstentiv stationer fremgår af tabel 11.8. Prøvetagningen skal dække hele året med varierende frekvens, men sådan at frekvensen er højest i vækstsæsonen. Målingerne skal omfatte hele den fotiske zone. I typeområderne skal prøvetagningen dække hele året. I vinterperioden skal der maksimalt være 1 prøvetagning pr. måned. De resterende prøvetagninger lægges i vækstperioden I de repræsentative områder og på intensiv stationer har prøvetagningen i vækstsæsonen højest prioritet. Ved høj prøvetagningsfrekvens (³ 24 pr. år) skal vinterperioden inddrages med maksimum 1 prøvetagning pr. måned. Tabel 11.8 Frekvens pr. år for de biologiske målinger af planteplankton, dyreplankton, bundvegetation og bundfauna i typeområder, repræsentative områder samt intensiv og ekstensiv stationer i NOVA-2003.
1) Undersøgelser på stenrev. Algeopblomstringer og usædvanlige forekomster Ved algeopblomstringer eller forekomst af fiskedød, bunddyrdød, giftige muslinger etc. kan det være nødvendigt at tage prøver på andre tidspunkter og lokaliteter end de forud fastlagte. Prøvetagningen må i disse tilfælde tilpasses den givne situation (se Kaas & Markager, 1998). 11.4.5.2 Dyreplankton Overvågningen af dyreplankton skal gøre rede for dets betydning for udviklingen i planteplanktonet samt at belyse langtidsudviklingen i dyreplanktonets artssammensætning (tabel 11.8). Programmet omfatter bestemmelse af dominerende arter samt en kvantitativ opgørelse af antal og biomasse for de vigtigste arter/artsgrupper. Mikrodyreplankton De vigtigste grupper af protodyreplankton er flagellater og ciliater. I gennem de sidste årtier er det vist, at disse to grupper spiller en vigtig rolle som græssere af både planteplankton og bakterier (Fenchel, 1987). I modsætning til det flercellede dyreplankton (mesodyreplanktonet) har protodyreplanktonet væksthastigheder, som svarer til planteplanktonet. Principielt skulle man således formode at ændringer i planteplanktonbiomasse og sammensætning umiddelbart afspejlede sig i protodyreplanktonbiomasse. Overvågning af mikrozopolankton udføres i udvalgte typeområder. Prøver udtages af den samme integrerede prøve som prøven for planteplankton. Mesodyreplankton Mesodyreplankton udgøres af flerecellede organismer, som enten tilbringer hele deres liv (holoplankton) eller kun dele heraf (meroplankton) i de fire vandmasser. Typiske repræsentanter for det holoplanktoniske dyreplankton er vandlopper og hjuldyr, mens meroplankton omfatter larvestadier af muslinger, snegle, børsteorm, storkrebs, pighude m.fl.. Generelt stiger meroplanktonets betydning med aftagende vanddybde. Mesodyreplankton ernærer sig af planteplankton. Mesodyreplankton domineres af vandlopper, dog kan dafnier i perioder bidrage væsentligt til biomassen. Samtidig udgør de fødegrundlaget for planktivore fisk (fiskelarver, sild, brisling), coelenterater (f.eks. vandmænd). Da mesodyreplanktonnet i nogle havområder er i stand til at kontrollere biomassen af det større planteplankton i sommerperioden , er det væsentligt at have kendskab til, hvor stor mesodyreplanktons græsningspotentiale er for at kunne evaluere udviklingen i planteplanktonbiomasse. Prøvetagningsmetodik og prøvebehandling mm. er beskrevet i den tekniske anvisning for marin overvågning (Kaas & Markager, 1998). Overvågningen af mesoplanktonet udføres i typeområder, på intensiv og ekstensiv stationer. Prøvetagningsfrekvenserne fremgår af tabel 11.8. 11.4.6 Bentiske parametre Den bentiske marine overvågning omfatter overvågning af bundvegetation, herunder stenrev og bundfauna på den jævne bund (tabel 11.9). 11.4.6.1 Bundvegetation Bundvegetation overvåges i typeområder, i repræsentative områder og ekstensiv stationer (stenrev). Typeområderne danner grundlag for tværgående analyser af årsagssammenhænge og skal derfor undersøges med større intensitet end de repræsentative områder. De repræsentative områder skal sikre en bred geografisk dækning i programmet. Typer af overvågning Overvågningen af bundvegetations består af 3 undersøgelsestyper (intensive, ekstensive og arealudbredelse). Den intensive type omfatter overvågning langs transekter i kystområderne og i punkter på stenrev. Undersøgelserne gennemføres normalt som dykkerundersøgelser langs transekter. Undtagelser herfra forekommer i meget lavvandede områder, hvor dykning er upraktisk og i større undersøgelsesområder hvor dybdeforholdene er ensartede. I sidstnævnte tilfælde bruges punktmålinger (se stenrev). Undersøgelserne i typeområderne og de repræsentative områder foretages én gang om året i perioden juni-august. På stenrev bedømmes bundvegetationen 2 gange årligt. Mens de intensive og ekstensive undersøgelser giver detaljerede oplysninger om vegetationens sammensætning langs udvalgte linier, anvendes arealundersøgelser til at kortlægge den geografiske udbredelse af en forholdsvis ensartet vegetationstype. Intensiv Intensive undersøgelser omfatter hele bundvegetationen indenfor et område - dvs. samtlige vegetationsparametre undersøges både på blød bund, på hård bund og på blandet bund. Intensive undersøgelser omfatter desuden en detaljeret beskrivelse af substratet (tabel 11.9). I typeområder undersøges hele vegetationen intensivt hvert år, mens dette i modsætning til tidligere kun sker hvert andet år i de repræsentative områder (tabel 11.10). Tabel 11.9 Program for intensiv og ekstensiv vegetationsovervågning i NOVA-2003.
Tabel 11.10 Årlige frekvens for bundvegetation i typeområder og repræsentative områder i NOVA-2003.
Ekstensiv Ekstensive undersøgelser omfatter kun vegetationen på blød bund og udgør dermed en delmængde af de intensive undersøgelser. På blandet bund omfatter ekstensive undersøgelser kun den del af vegetationen, der vokser på blød bund (tabel 11.9). Ekstensive undersøgelser gennemføres i de repræsentative områder hvert andet år. Arealundersøgelserne Arealundersøgelserne skal beskrive fladeudbredelsen og fladedækningsgraden af ålegræs/andre blomsterplanter. De foretages ved fotografering fra fly med efterfølgende billedanalyse samt dykkerkontrol. De intensive og ekstensive undersøgelser bruges som en del af de støtteoplysninger/kalibreringsdata, der skal anvendes ved analysen af flyfotografierne. Feltundersøgelserne skal derfor være koordineret med kortlægningen fra fly. Stenrev Overvågningen af stenrev omfatter samme parametre som de intensive undersøgelser på hård bund, men prøveindsamlingen sker som punktmålinger inden for stationsområdet i stedet for langs transekter. Stenrevsovervågningen omfatter artssammensætning og dækningsgrad. Fastlæggelse af transekter og dybdeintervaller Som baggrund for placeringen af transekterne er undersøgt fordelingen af substratet i området. Inden for områder med hård bund er der udlagt transekter til beskrivelse af makroalgerne, og inden for områder med blød bund er udlagt transekter til beskrivelse af blomsterplanterne og kransnålalgerne. Transekterne er udlagt, så de repræsenterer vegetationen på blød og hård bund i både de indre og de ydre fjordafsnit. I områder med blandede bundforhold kan det enkelte transekt repræsentere vegetationen på både blød og hård bund. I områder med stor rumlig adskillelse mellem substrater af blød bund og hård bund, er transekterne placeret, så vegetationen på den bløde bund og den hårde bund hver især beskrives tilfredsstillende. Selvom der ofte kun er sparsomme områder med egnet hård bund i den indre del af fjordene, er der udlagt transekter, så forandringerne i algevegetationens sammensætning ind gennem fjordene kan beskrives ved undersøgelserne. I hvert fjordafsnit er der så vidt muligt placeres 2 transekter, der repræsenterer vegetationen på hård bund og 2 transekter, der repræsenterer vegetationen på blød bund. Transekterne er placeret i områder, der ikke er påvirket direkte af punktkilder. Hvis området er blevet undersøgt tidligere, er de eksisterende transekter bibeholdt, hvis de opfyldte de beskrevne krav til placering. Vegetationsdata fra transekterne skal kunne kobles til oplysninger om vandkemi. I typeområder er vegetationstransekter og vandkemistationer principielt placeret således, at de repræsenterer et indre, et mellemste og et ydre fjordafsnit. I et repræsentativt område er vegetationstransekter og vandkemistationer principielt placeret således, at de repræsenterer et indre og et ydre fjordafsnit (figur 11.1).
Figur 11.1 Skitse af princip for placering af vegetationstransekter og vandkemistationer i en fjord, der er udvalgt som typeområde. Punktundersøgelser benyttes ved vegetationsundersøgelser i større områder med ensartet dybde eller på dybe lokaliteter - såsom stenrevene, hvor dykkertiden begrænser arbejdsindsatsen. Punkterne udlægges så der opnås en repræsentativ dækning af området. De enkelte punkter defineres ved deres position og dybde. Punktundersøgelser udføres efter samme fremgangsmåde som transektundersøgelser. Omfang og frekvens Bortset fra enkelte områder (typeområder) gennemføres ekstensive undersøgelser hvert andet år, hvor dybdegrænser og dækningsgrad af blomsterplanter kortlægges. I de mellemliggende år suppleres det ekstensive program med undersøgelser, der omfatter makroalger (intensive program). Der udføres overvågning fra fly hvert 3. år. for at fastlægge den horisontale udbredelse af især ålegræs Prøveindsamlingen på stenrev udføres 2 gange om året i henholdsvis maj og august måned. Prøvetagning- og analysemetoder er beskrevet i den tekniske anvisning for marin overvågning (Kaas & Markager, 1998). 11.4.6.2 Bundfauna Overvågningen af bundfauna omfatter artssammensætning, individtæthed og biomasse af blødbundfauna i kystnære og åbne havområder samt opgørelse af biomassen af filtratorer i fjordområder. Endvidere indgår forekomst af imposex hos snegle i overvågningen. Da bundfaunaen hovedsagelig er stationær, vil mængden og sammensætningen af bundfaunaorganismer på en given lokalitet afspejle den sum af påvirkninger, inklusiv menneskeskabte påvirkninger, som den undersøgte lokalitet har været udsat for i en periode op til prøvetagningen. Bundfaunaens stationære natur gør den derudover forholdsvis nem at kvantificere og det bliver dermed muligt med en overskuelig indsats at følge den tidslige udvikling. Artssammensætning, individtæthed og biomasse Normalt vil 3-4 grupper af dyr dominere i bundfaunaprøverne: Polychaeter, Molluscer, Crustaceer og Echinodermer. Generelt anbefales, at bestemmelsen udføres til artsniveau for disse grupper, hvilket dog kan være tidskrævende for nogle familier og slægter (f.eks. Cirratulidae, Polydora og Capitella). De øvrige grupper bør så vidt muligt bestemmes til artsniveau. Biomassen bestemmes enten vådvægt eller tørvægt og gerne ved begge biomassemål. Alternativt kan man anvende omregningsfaktorer fra andre undersøgelser (Rumohr et al., 1987) eller anden dokumenteret relation til bestemmelse af tørvægt udfra vådvægt eller størrelsesmål. I enkelte tilfælde kan der bestemmes askefri tørvægt eller kulstofbiomasse (Kaas & Markager, 1998). Prøver af bundfauan udtages 1 gang årligt i typeområder og repræsentative områder Endvidere udføres prøvetagning af blødbundfaunaen på ekstensiv stationer i de åbne farvande med ensartede bundforhold, hvori et stort antal stationer placeres med jævnt fordelt og på ekstensiv stationer (tabel 11.8). Biomasse af filtratorer De bentiske filtratorer har stor betydning for mængden af planteplankton i lavvandede lokaliteter. De bentiske filtratorer har her mulighed for at begrænse produktionen af planteplankton hvis opblandingen af vandsøjlen er tilstrækkelig stor. Til beskrivelse af dynamikken i typeområderne er det derfor nødvendigt, at kende mængden af filtratorer for at kunne estimere den potentielle betydning af disse filtratorers græsning. De dominerende bentiske filtratorer udgøres i mange områder af blåmuslinger, men i andre områder kan infaunale muslinger, som f.eks. sandmusling, være de mest betydningsfulde filtratorer. Endelig kan der i enkelte områder være tale om epifauna-arter, såsom søpunge o.l. Dette medfører naturligvis, at man bør tilpasse prøvetagningsmetoden efter hvilken art, der dominerer på den pågældende lokalitet. Biomasse af filtratorer opgøres i alle typeområder undtagen Limfjorden én gang årligt (tabel 11.8). Imposex hos snegle I dette måleprogram undersøges effekterne af organisk tinforbindelser (antibegroningsmidler) fra skibsmaling gennem en registrering af forekomsten af imposex hos almindelig konk (Buccinum undatum) eller, i de områder hvor Buccinum mangler eller er fåtallig, ved undersøgelser af dværgkonk (Hinia reticulata). Imposex hos snegle, også kaldet pseudohermafroditisme, er et irreversibelt fænomen som fremkommer efter eksponering for organisk tinforbindelser. Det der dækker over udvikling af hanlige kønskarakterer hos særkønnede hunner. Fænomenet viser sig i form af synlige morfologiske ændringer, først og fremmest dannelse af en såkaldt pseudopenis og/eller sædleder oven over højre tentakel samt - i visse tilfælde - en krøllet ægleder. I de områder hvor Almindelig konk og dværgkonk helt mangler eller er meget fåtallige registreres forekomsten af intersex hos strandsneglen (Littorina littoralis). Ved intersex-fænomenet erstattes hunlige kønsorganer af hanlige kønsorganer. Snegle indsamles i de områder hvor der sker en overvågningen af forekomst af miljøfremmede stoffer og tungmetaller og i de åbne farvande. 11.5 Lokalisering af overvågningsområder og stationerDen marine overvågning omfatter følgende undersøgelsesområder og stationer:
Ved udvælgelse og placering af typeområder, repræsentative områder og områder til overvågning af påvirkningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der anvendt på følgende kriterier:
Ved udvælgelse af intensiv og ekstensiv stationer er der anvendt følgende kriterier:
I afsnit 11.5.6 er angivet årstal for prøvetagning og analysering af parametre der har en frekvens på mindre end én gang pr. år. I bilag 11.1 er farvandsområder angivet med hydrologisk reference nummer samt areal for vandområde og oplands arealet. 11.5.1 Typeområder I typeområderne er hovedvægten lagt på overvågning af tilstand og udvikling samt vurdering af årsagssammenhænge i fjorde og kystnære områder. Endvidere beregnes af vand- og stoftransport ved hydrodynamiske modellering. Tabel 11.11 Udvalgte typeområder i NOVA-2003.
Den eksakte udformning af måleprogrammet for de enkelte typeområder er foretaget ud fra kendskab til de lokale forhold. Det generelle måleprogram for typeområderne fremgår af tabel 11.12. Program for prøvetagning og analysering i hvert enkelt typeområde er angivet i bilag 11.2. Tabel 11.12 Måleprogram for de 6 typeområder i NOVA-2003 med angivelse af antal stationer pr. område, antal prøver pr. station der skal udtages og den årlige frekvens for prøvning og analysering.
Hydrografiske forhold For hvert område er der opstillet, med udgangspunkt i tidligere anvendte modeller, en hydrografisk model, der kvantifiserer de fysiske forhold i typeområdet og fastlægger volumen, salt og stofudvekslingen med de tilstødende farvande (se Kaas & Markager, 1998). Farvandsmodellen beskriver randbetingelser for de fleste af typefjordene med hensyn til vandstand, salinitet og temperatur. Til Skive Fjord/Lovns Bredning og Roskilde Fjord kan data fra Farvandsmodellen ikke umiddelbart anvendes som randdata til fjordmodellen, idet begge fjorde udgør en del af større fjordsystemer. Her skal randdata i højere grad end i de øvrige fjorde fastlægges gennem målinger. 11.5.2 Repræsentative områder Ved overvågningen af de repræsentative områder er hovedvægten lagt på at vise og følge fjorde og kystnære områders økologiske tilstand og udvikling. Måleprogrammet for de repræsentative områder er vist i tabel 11.13. I tabel 11.14 er vist en oversigt over de udpegede repræsentative områder Den amtsvise fordeling af områderne, herunder arbejdsdelingen mellem de amter, der har fælles farvandsområder, fremgår af bilag 11.3. 11.5.3 Områder for overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller De udvalgte områder til overvågnings af miljøfremmede stoffer og tungmetaller fremgår af tabel 11.15. En del af de udvalgte områder er også typeområde. I bilag 11.4 er angivet de enkelte stationer deres position og frekvens for prøvetagning. Tabel 11.13 Måleprogram for de 32 repræsentative områder med angivelse af antal områder, hvor parametre indgår i programmet samt , antal stationer pr. område samt den årlige frekvens for prøveudtagning.
1) I Randers Fjord er undersøgelsesfrekvensen 2/6. Tabel 11.14 Oversigt over repræsentative områder i NOVA-2003.
1) De marine aktiviteter i det repræsentative område Halkær Bredning indgår ikke financielt i NOVA-2003, men gennemføres indtil videre af Nordjyllands Amt. Tabel 11.15 Oversigt over områder til overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i NOVA-2003 med angivelse af antal stationer i hvert område. Endvidere er angivet antal prøver der skal udtages på hver station.
1) Området er også udpeget som repræsentativt område, 2) Området er også udpeget som typeområde, 3) I de åbne farvande udtages 25 delprøver til bestemmelse af tungmetaller, 4) Der måles kun indhold af tungmetaller, og 5) Der udtages kun en prøve pr. station. Stationer er placeret langs et transekt eller inden for et begrænset område. 11.5.4 Intensiv stationer Frekvenser for prøvetagning på intensivstationerne fremgår af tabel 11.16. Indsamlingsfrekvensen varierer som følge af lokale forhold og supplerende dataindsamlinger i forbindelse med svenske og tyske overvågningstogter (se bilag 11.5). Tabel 11.16 Måleprogram for de 16 intensiv stationer med angivelse af stationsnavn, frekvens pr. år (F) og antal dybder (D) for vandprøver til vandkemi, planteplankton og meso-dyreplanktonantal og frekvens og antal prøver for prøver til bestemmelse til sediment, næringsstofpulje og sulfidbuffer.
1) Stationer hvor der måles fysiske og kemiske parametre af automatisk målebøje.Automatiske målebøjer På de 6 åbent-farvandsstationer med en målebøje opsamles data om salinitet, temperatur og strøm fra målebøjer. Disse bøjer anvendes til kontrol af den beregnede vandtransport samt til kalibrering af modelresultaterne. Stoftransporten beregnes ud fra salt- og vandtransporten og målingerne af salinitet og næringsstoffer på de intensiv stationer (se også afsnit 11.5.2). To automatiske målebøjer er placeret på den nordlige rand for de indre danske farvande i den nordlige del af Kattegat. En station øst for Læsø og en ved Læsø Fyr vest for Læsø (Aalborg Bugt, Nordjyllands Amt). Derudover er der placeret bøjer i området omkring Darss Tærsklen (Hjelm Bugt, Storstrøms Amt) og i det nordlige Lillebælt ved Lillebæltsbroen (Vejle Amt). Indsamlede oplysninger fra eksisterende bøjer i Øresund (én bøje ved Drogden) og Storebælt (to bøjer) forudsættes at indgå i resultatbearbejdningen og rapporteringen. Hovedparten af intensiv stationer (16 stationer) indgår endvidere i nettet af ekstensiv stationer. 11.5.5 Ekstensiv stationer 11.5.5.1 Næringsstoffer På de 26 ekstensiv stationer i de indre danske farvande er hovedvægten lagt på at kortlægge næringsstofkoncentrationerne om vinteren og iltforholdene i sensommer-efterår. De indsamlede informationer indgår i de internationale overvågningssystemer. Dele af stationsnettet anvendes også af Norge, Sverige og Tyskland (tabel 11.17 og bilag 11.6). De 50 ekstensiv stationer i Nordsøen og Skagerrak omfatter kortlægning af vinternæringsstofkoncentrationer samt iltforhold. Resultaterne fra de ekstensiv stationer indgår desuden i beregningerne af vand- og stoftilførsler. Tabel 11.17 Antal stationer, antal/dybder(prøver samt frekvens pr. år for prøvetagning af overvågningen af vandkemi, planteplankton meso-dyreplankton, bundvegetation og bundfauna på ekstensiv stationer.
11.5.5.1 Bundfauna på blød bund Stationsnettet for bundfaunaovervågningen består af 2 typer stationer. På 22 stationer tages 3-5 haps-delprøver. Disse stationer bibeholdes for at fortsætte lange tidsserier. Derudover tages der prøver fra 100 stationer (50 i det nordlige Kattegat og 50 i det sydlige Kattegat) med udtagning af enkeltprøver taget fra mange stationer spredt indenfor undersøgelsesområdet (tabel 11.18 og bilag 11.6). 11.5.5.3 Vegetation på stenrev Vegetationen på stenrev i de åbne farvande overvåges 2 gange årligt på 7 stenrev i Kattegat og ét stenrev i det Nordlige Bælthav. Følgende stenrev er udvalgt: Schultz's Grund, Briseis Flak, Store Middelgrund, Herthas Flak, Kims Top, Tønneberg Banke og Vejrø (se bilag 11.6). Tabel 11.18 Bundfaunastationer i de indre danske farvande og Nordsøen til bestemmelse af artssammensætning, individtæthed og biomasse med angivelse af antal stationer antal prøver pr. station, antal delprøver og prøvetagningsinstrument samt den årlige frekvens for prøvetagning.
11.5.6 Farvandsmodel Til støtte for modelberegningerne er der udlagt tre automatiske målebøjer, hvorfra hydrografiske data til modellen skal indsamles. Målebøjerne er udlagt i følgende områder:
Amterne har ansvaret for etablering og drift af 3 af målebøjerne samt for overførsel af data fra disse til modelleringsinstitutet. En målebøje øst for Læsø i svensk farvand udlægges af Statens Meteorologiske og Hydrografiske Institut (SMHI) i Sverige. Miljøstyrelsen er ansvarlig for at data fra denne bøje overføres til modelleringsinstitutet (se bilag 11.7). I tabel 11.19 er vist farvandsnit hvor farvandsmodellen beregner af vandvolumen, saltindhold og stoftransport. 11.5.7 Tidsplan og frekvens for prøvetagning En række parametre har en prøvetagnings- og analysefrekvens som er mindre end en gang årligt. I tabel 11.20 er vist hvilket år de pågældende prøvetagninger og analyse skal udføres. Endvidere er angivet den årlige frekvens for samtlige prøvetagninger. 11.6 Databehandling og kvalitetssikringKvaliteten af de indsamlede resultater skal svare til internationale standarder med hensyn til indsamling, kalibreringsprocedurer, analyser (detektionsgrænser og nøjagtighed) og dataindberetning. Præstationsprøvninger gennemføres regelmæssigt for alle kemiske variable. Detaljerede beskrivelser af de nødvendige kvalitetssikringsprocedurer er beskrevet i den teknisk anvisning for marin overvågning (Kaas & Markager, 1998). Kvalitetssikringen af modelleringen udføres på flere niveauer. Disse er alle del af den naturlige arbejdsgang, når formålene med analysen af de fysiske forhold i fjordene er opfyldt. Modelgrundlaget evalueres i forhold til kravene til modelleringen af typefjordene. Herunder evalueres rimeligheden af antagelser om for eksempel vertikal homogenitet i forhold til observationer fra fjorden og antagelser om vandskiftet ved fjordens munding. Modelberegninger sammenstilles med observationerne fra fjorden. Sammenstillingen skal ske med hensyn til vandstand, salinitet og vertikale densitetsforskelle, således at modellernes tidslige opløsning fastlægges i forhold til observationssættet. Sammenstillingen kan foretages over forskellige tidshorisonter: døgn, uger og måneder. Afvigelser mellem modellering og observationerne fastlægges og afvigelsernes betydning for transportberegningen af volumen, salt og næringsstof evalueres. De specielle fysiske forhold og modelberegninger og observationsmaterialet sammenstilles med biologiske enkelthændelser og tilstandsvariable. Den kvalitative betydning af de fysiske forhold for de biologiske enkelthændelser evalueres. Det diskutere om beskrivelsen af de fysiske forhold støtter analysen af biologiske tilstandsvariable. Tabel 11.19 Oversigt over snit der anvendes til beregning af volumen, salt og stoftransport i farvandsmodel samt angivelse af positioner til modelkontrol, randdata og supplerende stationer.
Tabel 11.20 Oversigt over det årlige antal prøvetagninger/analyseringer for indhold af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt biologiske prøver i typeområder, repræsentative områder, områder til overvågnings af miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt intensiv og ekstensiv stationer.
11.7 Forudsætninger for programmets gennemførselGennemførelse af overvågningen af de marine områder forudsætter:
11.8 Videnopbygning inden næste revisionI løbet af programperioden bør der udføres en række hydrografiske undersøgelse i kombination med målinger af vandkemiske variable i profiler og transekter til kontrol af den hydrodynamiske model. Særligt i frontområder, eksempelvis i overgangen mellem Kattegat og Skagerrak, er der behov for at kontrollere modelberegningerne. Sådanne undersøgelser kan bl.a. ske med automatiske målesystemer til indsamling af hydrografiske data monteret på et af havundersøgelsesskibene eller kommercielle skibe. I overvågningsprogrammet indgår automatiske målinger af salinitet, temperatur og strøm fra bøjer placeret på centrale positioner i de indre farvande. I de kommende år skal konceptet med brug af automatiske målesystemer videreudvikles, således at løbende målinger af næringsstoffer, klorofyl og lys kan indgå i den fremtidige marine overvågning. Ligeledes skal der arbejdes mod testning og implementering af rutinemæssig brug af skibsbårne automatiske målesystemer (’mekanisk fisk’, ships-of-opportunity). Obsevationer fra satellit og fly anvendes i dag i begrænset omfang i overvågning af planktonopblomstringer i USA og Australien. Det skal undersøges, hvorvidt det er muligt at anvende disse metoder under danske forhold, ligesom muligheden for at udnytte jordobservationer til fastlæggelse af dominerende algeklasser bør testes. Fotografering fra fly af bundvegetationens udbredelse indgår i det nye overvågningsprogram. Nye teknikker kan være med til at forbedre undersøgelserne. Metoderne til identifikation og kortlægning af bundvegetation ud fra luftfotos, flyscannerdata og satellitdata skal således videre udvikles. Der er også behov for at udvikle de ’traditionelle’ metoder til undersøgelser af bundvegetation. Nye strategier skal testes i forhold til de nuværende. Analyserne af algevegetationens udbredelse og artssammensætning set i relation til de fysiske og kemiske forhold skal optimeres, således at der kan opstilles bedre miljøindikatorer. Ved brug af high performance liquid chromatography (HPLC) er det i dag muligt bestemme algeklassernes betydning i planteplankton-samfundet og dermed få et overordnet billede af omsætningsvejene i vandsøjlen. Metoden er et væsentligt supplement til de klassiske planteplankton-undersøgelser, hvor betydningen af de enkelte arter (herunder toksiske arter) bestemmes. HPLC-metoden er hurtig og billig og giver derved mulighed for at få en større horisontal dækning. Metoden bør implementeres i næste programperiode, og det skal vurderes i hvilket omfang dette skal ske. Generelt er de miljøindikatorer, der anvendes i dag såvel i dansk som international overvågning, simple og giver kun i begrænset omfang integrerede udtryk for miljøtilstanden. Der er behov for at videreudvikle miljøindikatorerne. Anvendelse af økologisk modellering i overvågningen anbefales undersøgt i løbet af programperioden. Økologisk modellering vil styrke analyser af årsagssammenhængen og give mulighed for at opstille prognoser. Ligeledes anbefales det at vurdere, hvorvidt fiskeundersøgelser kan indgå i næste programperiode og i givet fald hvordan dette kan ske. 12. Atmosfærisk nedfald12.1 Behov og formål Atmosfæren modtager forbindelser emitteret fra jordens overflade fra naturlige og fra antropogene kilder. I atmosfæren transporteres disse forbindelser, de omdannes kemisk, for endelig at blive deponeret til jordens overflade. Overvågningen af depositionen fra atmosfæren foregår indenfor rammerne af baggrundsovervågningsprogrammet for atmosfæren (BOP) (f.eks. Ellermann et al., 1996 og 1997). Dette program er en organisatorisk ramme, der bl. a. overvåger tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet fra atmosfæren. Desuden anvendes data til rapportering internationalt til HELCOM, OSPARCOM og EMEP. I BOP bestemmes koncentrationer og depositioner af en lang serie kemiske forbindelser herunder kvælstofforbindelser og tungmetaller. Programmet vil i højere grad fremover være rettet mod at kunne beskrive de kemiske og fysiske processer, der ligger bagved de observerede koncentrationer og depositioner, hvilket fører til en forbedret mulighed for at forudsige effekten af ændringer i for eksempel emissionen af en forbindelse. Udover anvendelsen i forbindelse med Vandmiljøplanens overvågningsprogram indgår det atmosfæriske baggrundsovervågningsprogram i en lang række overvågningsprogrammer og forskningsprojekter. Først og fremmest er måleprogrammet integreret med Ionbalanceprogrammet, som er en del af Skov- og Naturstyrelsens program for overvågning af skov og naturlokaliteter. Et eksempel på anvendelsen i forbindelse med forskningsprojekterne er udviklingen af luftforureningsmodellerne, hvor de mange måleresultater danner basis for videreudvikling og verifikation af modellerne. Ved etableringen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1987-1988 blev det aftalt, at den endelige udformning af atmosfæremåleprogrammet skulle foretages efter, at der foreligger en model, der kan beregne depositionen af kvælstof (Miljøstyrelsen, 1989). I Havforskningsprogram 90 blev der udviklet en model (ACDEP), der nu anvendes rutinemæssigt i forbindelse med opgørelsen af den atmosfæriske deposition af kvælstof til havet (Skov et al., 1996 og Ellermann et al., 1997). Som følge heraf er måleprogrammet ændret i 1995, således at der fremover måles på 8 stationer med en højere tidslig opløsning end tidligere. 12.1 Behov og formålAtmosfæriske tilførsler udgør en betydelig del af de samlede tilførsler til vandmiljøet. For at kunne forklare resultaterne af overvågningen af tilstanden i havet er det derfor nødvendigt at have kendskab til størrelsen af og variationen i denne tilførsel. Formålet med overvågningen af det atmosfæriske nedfald er at bestemme og beskrive luftkvaliteten og dens udvikling over dansk område. Det er også vigtigt at kunne beskrive effekten af ændringer i emissionen af forskellige forurenende stoffer på depositionen. Derfor vil der fremover lægges vægt på at beskrive sammenhængen med emissioner og effekten på størrelsen af depositionen. Herved kan der skabes basis for en vurdering af handlingsplaners og lovgivningers effektivitet, herunder om de overordnede mål bliver opfyldt, samt belyse hvilke forholdsregler, der kan tages for at forbedre luftkvaliteten og mindske depositionen til sårbare og følsomme økosystemer. Endelig har det atmosfæriske baggrundsovervågningsprogram som mål at varetage de danske forpligtelser i forbindelse med internationale luftovervågningsprogrammer, hvor der stilles krav om overvågning af en lang række af kemiske forbindelser relateret til luftforurening. Overvågningsdata fra en del af målestationerne indgår således i det det europæiske overvågnings- og evalueringsprogram (EMEP), i luftovervågning under Oslo- og Paris-kommissionen (OSPARCOM) og under Helsinki-kommissionen (HELCOM). Overvågningen af depositionerne fra atmosfæren skal:
12.2 Den faglige baggrundKvælstofforbindelserne omdannes i atmosfæren via kemiske reaktioner med andre af luftens komponenter. Viden om emission af disse forbindelser er derfor også nødvendig. En af de vigtigste forbindelser er sulfat, der hovedsageligt dannes som følge fra emissioner af svovldioxid (SO2). Svovldioxid reagerer i luften under dannelse af svovlsyre (H2SO4). Da svovlsyre er stærkt hygroskopisk og tiltrækker vand fører svovlsyren til dannelsen af partikler. De enkelte kvælstofforbindelser fjernes fra atmosfæren, dels ved kemiske processer, dels via afsætning f.eks. på jord, på vegetation eller til vandområder. Denne afsætning kaldes deposition. Depositionsprocesserne kan opdeles i tørdeposition og våddeposition. Den direkte afsætning af gasser og partikler betegnes tørdeposition. Depositionsmængden afhænger af de fysiske og kemiske egenskaber ved de deponerede komponenter tillige med koncentrationerne af disse, idet stigende koncentrationer giver stigende deposition. Ydermere afhænger tørdepositionens størrelse af de meteorologiske forhold såsom højden af og stabiliteten af grænselaget (som udgør den nederste del af atmosfæren, hvortil de fleste af emissionerne foregår), vindhastigheden og luftfugtigheden. Derudover er luftens turbulens og overflade-ruheden vigtige parametre for tørdepositionen. Overflade-ruheden er vidt forskellig over hav og over land og tørdepositionen er derfor typisk 30 % langsommere over hav end over land (Asman et al., 1994). Atmosfærens vandopløselige komponenter kan optages i sky- eller regndråber og herved udvaskes med nedbøren, hvilket betegnes våddeposition. I lighed med tørdeposition er våddepositionens mængde afhængig af koncentrationerne og de fysiske og kemiske egenskaber ved de deponerede forbindelser, hvor navnlig vandopløseligheden spiller en stor rolle. Derudover er de meteorologiske forhold, herunder mængden og intensiteten af nedbøren, vigtige parametre. Våddepositionen er, som tørdepositionen, større over land end over hav. Grunden er dog en anden, idet den større våddeposition over land er forårsaget af, at der falder mere nedbør over land end over hav. Det sidste trin i beskrivelsen af de reaktive kvælstofforbindelsers kredsløb i atmosfæren er transporten og spredningen af de kemiske forbindelser som følge af luftmassernes bevægelse med vinden, og som følge af den vertikale opblanding bl.a. mellem grænselaget og den øvrige del af troposfæren. En beskrivelse af transportprocesserne, som styres af de meteorologiske forhold, er nødvendig for at kunne vurdere importen af kvælstofforbindelserne til Danmark fra udlandet og eksporten af kvælstof fra Danmark til de omkringliggende lande. Som følge af de typiske vindforhold er der navnlig tale om import af luft fra de centrale dele af Europa. Denne luft er grundet de mange og store forureningskilder væsentligt mere forurenet end luften ville have været, hvis de danske kilder betragtes isoleret. En model, som kobler meteorologi- og luftforureningsmodeller, er et vigtigt værktøj til at opnå en forståelse og beskrivelse af transportprocesserne, idet der jo ikke er tale om transport af ‘passive’ luftmasser. Modellen skal tage hensyn til, at der under hele transporten tilføres kvælstof fra emissionskilderne samtidig med, at luftmasserne blandes op, og der deponeres kvælstof til overfladen. Ydermere vil der hele tiden foregå kemiske omdannelser af de forskellige kemiske forbindelser, hvorved kvælstofforbindelser bliver omdannet til andre forbindelser, der deponeres hurtigere. De kemiske reaktioner er derfor i stor udstrækning med til at bestemme, om kvælstofforbindelserne afsættes lokalt eller transporteres over store afstande. Depositionen af fosfor til havet bliver kun fulgt ekstensivt. Dette skyldes først og fremmest at denne tilførsel er af lille betydning (Ellermann et al., 1997). 12.3 Strategi for overvågning af atmosfærisk nedfaldDanske kildeopgørelser (emissionsopgørelser) af de forskellige forureningskomponenter til brug for modelleringen og vurderingen af depositionen til de danske farvande finder sted uden for rammerne af det nationale vandmiljøprogram. Deposition af atmosfærens kvælstofforbindelser til de danske fjorde og havområder bestemmes af et komplekst samspil mellem en række faktorer. Det der spiller ind er hvilke forbindelser, der emitteres til atmosfæren, hvor store emissionsmængderne er, de kemiske og fysiske processer i atmosfæren, og endelig de meteorologiske forhold. Disse faktorer bestemmer i høj grad, hvor stor en del af forbindelserne, der bliver importeret fra og eksporteret til de omkringliggende lande, og hvor stor en del, der deponeres. En forståelse af samspillet mellem processerne er et nødvendigt grundlag for at bestemme deposition af kvælstof, idet det ikke er praktisk muligt at måle variationen fra sted til sted over de store arealer, som de danske fjorde og havområder udgør. Derfor anvendes en kobling mellem målinger på udvalgte målestationer og modelberegninger, som er baseret på en detaljeret viden om alle de vigtigste trin i kvælstofcycler i atmosfæren. Koncentrations- og våddepositionsniveauer skal beskrives ved hjælp af målenettet og modelberegninger. Denne kombination tillader en beskrivelse af atmosfæren over Danmark med en høj geografisk opløsning og gør det også muligt at vurdere årsager til tidslige og geografiske ændringer. Med Vandmiljøplanens iværksættelse i 1998 er den atmosfæriske del af det tilhørende overvågningsprogram knyttet til det atmosfæriske baggrundsovervågnings-program. Formålet er i denne forbindelse at beskrive atmosfærens indhold af kvælstofforbindelser og depositionen af disse forbindelser til de danske farvande. Resultaterne fra målingerne af atmosfærens indhold af kvælstofdioxid (NO2), salpetersyre (HNO3), nitrat (NO3-), ammoniak (NH3), partikelbundet ammonium (NH4+), samt våd- og tørdepositionen af disse indgår årligt i rapporteringen af atmosfæredelen af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003. Tabel 12.1 Delelementer i overvågning og opgørelse af atmosfæriske nedfald.
12.4 Opgørelse af atmosfærisk nedfald 1998-2003Vurderingen af det atmosfæriske nedfald til de danske farvande omfatter både opgørelse af våd- og tørdeposition. Opgørelse af emissionerne er ikke en integreret del af NOVA-2003. 12.4.1 Opgørelse af emissioner Emissioner af kvælstofforbindelser er såvel antropogene som biogene, men langt hovedparten af kvælstofforbindelserne stammer fra menneskelig aktivitet. I Danmark består ca. 96 % af kvælstofemissionen af kvælstofoxider (NO og NO2) og ammoniak (NH3). De resterende ca. 5 % består af lattergas (N2O), som er en vigtig drivhusgas. Latter-gas har dog ingen betydning i forbindelse med deposition af kvælstofforbindelser til fjorde og havområder, idet den ikke omdannes i den nedre del af atmosfæren og kun i ringe grad deponeres. Kvælstofoxiderne dannes og emitteres i forbindelse med alle forbrændingsprocesser, idet den høje temperatur (>800 oC) fører til dannelse af to iltatomer (O) via spaltning i luftens ilt (O2), der derefter reagerer med atmosfærens indhold af kvælstof (N2) og danner kvælstofmonooxid. Forbrændingsprocesser i bilmotorer vil derfor hovedsageligt danne og emittere kvælstofmonoxid. En del kvælstofmonoxid vil imidlertid omdannes kemisk til kvælstof-dioxid (NO2) inden emissionen og gennemsnitligt regnes der med, at trafiklemissionen består af 90-95 % kvælstofmonoxid og 5-10 % kvælstofdioxid. Udover trafik bidrager kraftværker til emission af kvælstofoxider. Emissioner af ammoniak til atmosfæren stammer udelukkende fra landbruget; dvs. afdampning fra dels husdyrgødning og ekskrementer, dels kunstgødning. Emission af svovldioxid stammer primært fra afbrænding af fossile brændsler i kraftværker. En anden gruppe af forbindelser, for hvilke emissionerne og de kemiske reaktioner spiller en stor rolle for kvælstofforbindelserne, er de såkaldte VOCere (volatile organic compounds = letfordampelige organiske forbindelser). VOC er en fælles-betegnelse for mange hundrede organiske forbindelser, der både emitteres som følge af menneskelige aktiviteter og som følge af dyr og planters vækst. For danske forhold mener man, at det er emissioner fra antropogene kilder, der er vigtigst. 12.4.2 Måling af våddeposition af kvælstofforbindelser m.fl. Våddeposition af luftens indhold af kemiske forbindelser bestemmes ved kontinuerligt af indsamle nedbørsprøver på de forskellige målestationer. Mængden af nedbør bestemmes ved vejning og prøven analyseres for nedbørens indhold af de forskellige kemiske forbindelser, hvoraf ammonium og nitrat er de vigtigste i denne sammenhæng. I tabel 12.2 er vist, hvilke parametre der måles og angivelse af detektionsgrænse. Våddepositionen beregnes ud fra analyser af nedbørsprøver, der analyseres for ammonium (NH4+) og nitrat (NO3-) samt måling af nedbørsmængden. Tabel 12.2 Detektionsgrænser (D.L.) og frekvenser (pr. år) for overvågningen af komponenter, der bestemmes i nedbørsprøver og i gas/aerosolprøver.
1) Måling er kun semi-kvantitativ. 2) Omfatter målinger af Br, Al, Ca, Cl, Fe, K, Mn, S, Se, Si, Sr, Ti, V og Zr i aerosoler. 12.4.3 Tørdeposition Tørdepositionen estimeres ud fra analyser af atmosfærens indhold af gasformige kvælstofforbindelser: nitrogendioxid (NO2), ammoniak (NH3) og salpetersyre (HNO3) samt af partikelbundne kvælstofforbindelser: ammonium (NH4+) og nitrat (NO3-). Andre forbindelser og komponenter måles og anvendes her som kontrolparametre. I nedbør er det pH, SO42-, Na, Ca m.fl. I gas- og aerosol-fase er det SO42-, SO2 og tungmetaller. 12.5 Lokalisering af stationsnetMålenettet fremgår af figur 12.1. Stationerne, der dækker Danmark geografisk og er alle placeret i naturområder. De er generelt set i ringe grad påvirket af lokale kilder, dog er Lindet og Ll. Valby indvirkning af emissioner fra lokale landbrug. Keldsnor, Anholt og Pedersker er kyststationer, Ulborg og Frederiksborg er skovstationer, dette er også tilfældet for Lindet, men denne station er som tidligere nævnt også påvirket af emissioner fra lokale landbrug. Ll. Valby og Tange stationerne er placeret i åbent landskab. Tange ligger ved Tange Sø og Ll. Valby er placeret på en åben mark. Figur 12.1 Lokalisering af prøvetagningsstationer i NOVA-2003. Nettet af målestationer er primært tilrettelagt med hensyn på at beskrive eventuelle geografiske variationer i luftkvaliteten bedst muligt indenfor programmets økonomiske rammer. Vigtigt er det imidlertid også at sikre kontinuitet, idet målinger foretaget gennem lang tid og på samme sted giver mulighed for at studere den tidslige udvikling i luftkvaliteten. Nettet er derfor bygget op omkring gamle målestationer oprettet i forbindelse med andre måleprogrammer. Siden hen er nettet blevet suppleret med nye målestationer. Ændringerne i målenettet fra 1994 til 1995 er få; målestationen ved Store Jyndevad er lukket og målestationen på Rømø er af praktiske årsager flyttet til Fanø. Rømø og Fanø ligger tæt på hinanden og det vurderes derfor, at resultaterne fra de to stationer til en vis grad er sammenlignelige. Til gengæld er antallet af målestationer reduceret kraftigt ved udgangen af 1995, idet kun de seks hovedstationer (Ulfborg, Tange, Lindet, Anholt, Keldsnor, Frederiksborg) samt nedbørsstationen ved Pedersker er bibeholdt. Samtidigt hermed er endnu en hovedstation blevet oprettet ved Lille Valby ved Roskilde. Ændringerne er foretaget for at optimere målenettet og udnyttelsen af de til rådighed værende ressourcer. På hovedstationerne indsamles både nedbørs- og luftprøver, mens der på de resterende målestationer kun indsamles nedbørsprøver. Prøverne opsamles kontinuerligt året rundt. Luftprøverne opsamles på døgnbasis, mens nedbørsprøverne opsamles over en periode på en halv måned; dvs. nedbøren akkumuleres i perioder af en halv måned. Tabel 12.3 angiver, hvilke prøver, der opsamles på de forskellige stationer, og hvor mange prøvetagere, der er placeret på den enkelte station. Tabel 12.3 Oversigt overparametre, der måles på de enkelte målestationerne.
1) Se fodnote til tabel 12.2. 12.5.1 Modelberegninger Til modelberegningerne anvendes også meteorologiske data stillet til rådighed af EMEP MSC-W (European Monitoring and Evaluation Programme, Meteorological Synthesizing Centre - West) ved det Norske Meteorologiske Institut (DNMI). Desuden anvendes også meteorologiske data fra danske lufthavne. For hvert år vil ACDEP-modelberegningerne blive sammenlignet med de observerede niveauer af depositioner og koncentrationer på målestationerne for om nødvendigt af korrigere for usikkerheder i modellen forårsaget for eksempel af usikkerhederne i emissionsopgørelserne. 12.6 Datahandling og kvalitetssikringEn vigtig forudsætning for at beskrive atmosfærens miljøtilstand er at målingerne er troværdige. Derfor er måleprogrammet designet under behørig hensyntagen til QA/QC (Quality Assurance and Quality Control) og ved udgangen af 1998 forventes at nedbørs, gas og aerosol målingerne alle er akkrediterede (EN 45001 akkreditering). Data sammenfattes løbende i kvartalsrapporter og tolkes i årsrapporten i forbindelse med rapportering til NOVA-2003. 12.7 Forudsætninger for programmets gennemførselEn forudsætning for gennemførelse af en pålidelig overvågning og modelberegning af nedfaldet af kvælstof til havet er henholdsvis:
12.8 Videnopbygning inden næste revisionSammenligninger mellem resultater fra ACDEP-modellen og fra målenettet viser, at der er store usikkerheder i modellen. Derfor skal begyndelses- og grænsebetingelser i modellen løbende underkastes en kritisk vurdering og, hvis påkrævet, forbedres. Et stort problem i det nuværende måleprogram er, at gasfase ammoniak og partikulært ammonium samt gasfase salpetersyre og partikulært nitrat måleteknisk ikke kan adskilles. Dette vil blive søgt løst i løbet af programperioden, således at der inden den næste samlede revision af programmet kan optimere måleprogrammet i forhold til den teknologiske udvikling, den opnåede viden om kemiske og fysiske processer samt eventuelle ændringer i emissionerne. I programmet måles der tungmetaller på 8 stationer. Målingerne kan på nuværende tidspunkt ikke generaliseres ved hjælp af modeller på samme måde som for kvælstofdepositionen. Hertil vil det være nødvendigt at udvikle et nyt modul, der tager højde for de helt specielle forhold der gælder for disse komponenter. Desuden foretages tungmetalmålingerne i nedbør eksternt, hvilket vanskeliggør at opnå et konstant dataflow. Miljøfremmede stoffer indgår ikke i atmosfæreprogrammet. Der skal derfor i programperioden gennemføres et grundigt litteraturstudium af hvilke stoffer, der transporteres i luft og om stofferne findes på gas- eller partikelform. På denne baggrund skal der inden næste revision gennemføres screeninger for en række kendte problemstoffer ved forskellige vindretninger og perioder af året. Endelig skal der, i det omfang det er muligt, udvikles og opstilles modeller, der gør det muligt at beregne depositionen af miljøfremmede stoffer. 13. Tekniske anvisninger og kvalitetssikring13.1 Tekniske anvisninger Dokumentationen af NOVA-2003 er organiseret således, at rammerne for og omfanget af overvågningssystemet er detaljeret beskrevet i denne programbeskrivelse, mens metoder til prøvetagning, prøvebehandling, databehandling er givet i tekniske anvisninger for de enkelte delprogrammer. Undtagelsen fra regelen om at metoder er beskrevet i de tekniske anvisninger, er at visse ’metoder’, der er fælles for flere af delprogrammerne, er omtalt på det fælles plan i programbeskrivelsen. Det drejer sig om kvalitetssikring af kemiske analyser (afsnit 13.2), dataoverførselsformatet STANDAT (afsnit 14.1) og Det hydrologiske Referencesystem (afsnit 14.2). 13.1 Tekniske anvisningerFormålet med de tekniske anvisninger er at disse præcist skal beskrive alle forhold i forbindelse med prøvetagning, måling, tælling og analyser o. lign. Målgruppen for anvisningerne er de personer, der skal forestå de nævnte aktiviteter. Anvisningerne har bindende karakter og udgør samtidig en dokumentation for hvilke metoder, der er anvendt. Af hensyn til overskueligheden samles alle retningslinier for prøvetagning og analyse mv. i en teknisk anvisning for hvert faglige delområde, men ved starten af programperioden er metoderne for nogle delprogrammer dog beskrevet i en række selvstændige publikationer. En oversigt over de gældende tekniske anvisninger findes i bilag 13.1. De tekniske anvisninger omfatter præcise angivelser af de metoder, der skal bruges i NOVA- 2003, men der henvises ofte til andre, offentlige beskrivelser, såsom anvisninger fra Dansk Standard. De tekniske anvisninger indeholder endvidere beskrivelser af, hvordan kvalitetssikring skal udføres før data overføres til fagdatacentret og/eller anvendes i regionale rapporter. Der er følgende procedure for revision af tekniske anvisninger:
13.2 Kvalitetssikring af kemiske analyserFor at sikre en konstant, høj kvalitet af de kemiske analyser under NOVA-2003 er det besluttet at analyserne så vidt muligt skal udføres på laboratorier, der er forhåndsgodkendt til netop dette arbejde. 13.2.1 Godkendelse af laboratorier Laboratorier der ønsker at udføre kemiske analyser i forbindelse med NOVA-2003, skal være akkrediteret (certificeret) i henhold til den danske akkrediteringsordning DANAK (der administreres af ErhvervsfremmeStyrelsen) eller en tilsvarende ordning i andre lande. Reglerne er beskrevet i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 258 af 11. april 1994 om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning mv. For at blive akkrediteret skal et laboratorium kunne dokumentere, at det har apparatur, personale og arbejdsrutiner der sikrer, at analyserne kan udføres med en konstant kvalitet. Desuden skal laboratoriet være besiddelse af fuld dokumentation for alle analysemetoder o.lign., og det skal opbevare journaler og anden dokumentation, som gør det muligt at vende tilbage til den enkelte analyse på en bestemt prøve og kontrollere at den er udført forskriftsmæssigt, at apparaturet var korrekt kalibreret, osv. Akkrediterede laboratorier er forpligtet til at deltage i præstationsprøvninger på det område akkrediteringen gælder for, jf. afsnit 13.2.3. Det er ikke tilstrækkeligt at være akkrediteret for at være godkendt til at udføre analyser i forbindelse med NOVA-2003. Laboratorierne skal også leve op til de krav der er stillet til detektionsgrænser mv. i NOVA-2003; endvidere stiller Miljøstyrelsen supplerende krav til intern kvalitetskontrol (jf. afsnit 13.2.2), og endelig er det Miljøstyrelsen der vurderer resultaterne af præstationsprøvning og afgør hvilke af de deltagende laboratorier der har klaret en prøvning tilfredsstillende (jf. afsnit 13.2.3). Miljøstyrelsen offentliggør navnene på laboratorier der til enhver tid er godkendt til de forskellige analyser i NOVA-2003. 13.2.2 Intern kvalitetskontrol Laboratorierne skal som minimum have intern kvalitetskontrol i henhold til reglerne for akkreditering. I de tekniske anvisninger for NOVA-2003 er der på nogle områder krav om indberetning af data fra kvalitetskontrollen til amterne og i nogle tilfælde videre til fagdatacentrene. Disse krav bygger på regler for intern kvalitetskontrol beskrevet i henholdsvis Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 637 af den 30. juni 1997om kvalitetskrav til miljømålinger udfør af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv. (bekendtgørelsen omhandler næringsstoffer mm.) og en vejledning fra Miljøstyrelsen vedr. miljøfremmede stoffer svarende til bekendtgørelsen (vejledningen forventes udgivet sommeren år 2000) – eller på regler der gælder i forbindelse med internationalt koordinerede overvågningsprogrammer (OSPAR og HELCOM). 13.2.3 Ekstern kvalitetskontrol Der arrangeres løbende præstationsprøvninger med henblik på ekstern kvalitetskontrol. En præstationsprøvning iværksættes ved at Miljøstyrelsens referencelaboratorium distribuerer ens prøver med et kendt indhold af de stoffer prøvningen omfatter, til alle de laboratorier, der gerne vil være godkendt til at udføre den type analyser (laboratorier der er akkrediteret til at udføre den type analyser, er forpligtet til at deltage). Analyserne skal så foretages på en bestemt dato. Resultaterne skal sendes til referencelaboratoriet, der foretager en statistisk bearbejdning og sender en rapport til Miljøstyrelsen. På den baggrund udpeger Miljøstyrelsen de laboratorier, der fremover må foretage analyser af den type, der er omfattet af prøvningen. Amterne er forpligtet til at kontrollere kvaliteten af de analyseresultater de modtager fra deres laboratorier, jf. afsnittet om amternes ansvar i kapitel 3. Fagdatacentrene foretager desuden en vis kvalitetskontrol i forbindelse med behandlingen af de data, der modtages fra amterne og fra statens laboratorier. 13.2.4 Overgangsordninger På grund af såvel tekniske som praktiske begrænsninger kan ikke alle analyser ved NOVA-2003’s start udføres efter ovenstående principper. En væsentlig årsag hertil er, at mange af stofferne ikke tidligere har været omfattet af tilsyn eller overvågning. Det har derfor været nødvendigt at indføre nogle overgangsordninger. For nogle af stofferne kan der ikke ved programperiodens begyndelse anvises en velegnet analysemetode. Der iværksættes metodeudvikling og -afprøvning så hurtigt som muligt, og så snart det er forsvarligt, udpeger Miljøstyrelsen ét eller flere laboratorier der synes at kunne udføre analyserne på et foreløbigt tilfredsstillende kvalitetsniveau. For andre stoffer er der udviklet metoder, men de kommercielle laboratorier mangler erfaring med dem. I nogle tilfælde er de mulige indtægter ikke store nok til at laboratorierne vil investere i metodeindkøring (f.eks. fordi der er for få prøver af samme type). Det giver derfor ikke mening at arrangere egentlig præstationsprøvning, fordi antallet af deltagende laboratorier ville være for lille til at der ville være et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag. Også her udpeger Miljøstyrelsen ét eller nogle få laboratorier, der vurderes til at kunne udføre analyserne på et foreløbigt tilfredsstillende kvalitetsniveau; baggrunden for udpegningen kan f.eks. være laboratoriets deltagelse i internationale interkalibrering og/eller resultater af intern kvalitetskontrol. Derudover er der den praktiske begrænsning, som er en begrænset kapacitet hos dels referencelaboratorierne, der skal klare det praktiske i forbindelse med præstationsprøvningerne (blandt andet skal de analysere alle de prøver der sendes ud til miljølaboratorierne, for at kunne vurdere variationen mellem de teoretisk ens prøver), og dels miljølaboratorierne, der skal afse tid og penge til at udføre analyserne. Hvis alle tekniske problemer var løst, ville en cyklus med alle stoffer i alle relevante prøvetyper vare længere end programperioden for NOVA-2003. På grund af sidstnævnte begrænsning (eller en kombination af den og de øvrige) bliver der i nogen udstrækning udpeget laboratorier til analyser, der ikke er præstationsprøvet, men hvor laboratoriet har vist god kvalitet i en lignende præstationsprøvning. Et eksempel: et laboratorium der er godkendt til analyser for stoffet X i grundvand, godkendes indtil videre til også at udføre analyser for stoffet X i overfladevand. 13.2.5 Ajourføring Miljøstyrelsen reviderer i samarbejde med styrelsens referencelaboratorier løbende kravene til kvalitetssikring, herunder prioriterer de stoffer og prøvetyper der skal indgå i de årlige præstationsprøvninger. Afholdelse af præstationsprøvninger skal aftales endeligt med DANAK, jf. afsnit 13.2.1. 14. Datalagring og -overførsel14.1 STANDAT Ved gennemførsel af overvågningen er det af afgørende betydning, at indsamlede og bearbejdede data kan udveksles sikkert og hurtigt mellem deltagende myndigheder og institutioner. For at sikre at samtlige systemer kan udveksle data indbyrdes har Miljøstyrelsen fået udviklet en generel standard for et dataudvekslingsformat (STANDAT). Amterne er ansvarlig for indsamling og bearbejdning af de fleste af overvågningssystemets data samt overførsel af indsamlede data til de respektive fagdatacentre. 14.1 STANDATSTANDAT er en standard for elektronisk udveksling af data på miljøområdet. Baggrunden for en standard på dette område sikrer, at data om det ydre miljø kan udveksles sikkert og nemt mellem de instanser, der indsamler og anvender data. STANDAT definerer det format, som benyttes ved indberetning af data til Miljøstyrelsen. Formatet er imidlertid generelt anvendeligt og bruges i dag til dataudveksling mellem f.eks. amter og levnedsmiddelkontrolenhedder. For at sikre at STANDAT bliver videreudviklet med udgangspunkt i brugernes behov, er der nedsat en STANDAT-styringsgruppe og et STANDAT-sekretariat. I Miljøstyrelsen er det STANDAT-sekretariat, som står for udviklings-aktiviteterne i forbindelse med den fremtidige anvendelse af STANDAT. Den daglige administration af STANDAT løses i et samarbejde mellem STANDAT-sekretariatet og Kommunedata. Når man skal udveksle data, skrevet i et STANDAT-format, skal man være i besiddelse af følgende: STANDAT vejledningen som beskriver hvordan STANDAT-filer opbygges (Miljøstyrelsen), en samling kodelister (Kommunedata) samt et passende transportmedium som f.eks. diskette eller modem. 14.1.1 Kodelister Kodelisterne spiller en helt central rolle i STANDAT-konceptet, idet de danner rammen for, hvilke miljødata der kan udveksles. Der findes fire forskellige slags kodelister, nemlig emnekodelisten, typekodelisten, koblingskodelisten samt værdikodelisterne. 14.1.1.1 Emnekodelisten Denne kodeliste beskriver, hvilke emner (datagrupper), der kan udveksles ved hjælp af STANDAT. Et emne skal i STANDAT-sammenhæng forstås som en samling af oplysninger, der logisk hører sammen. Eksempelvis er der i STANDAT defineret et emne, som beskriver en virksomhed. Dette emne indeholder administrative oplysninger om en given virksomhed, bl.a. dens adresse, ejer osv. Typekodelisten 14.1.1.2 Denne kodeliste beskriver hvilke oplysninger, der kan indgå i et emne. Disse oplysninger kaldes i STANDAT for oplysningstyper. Med oplysningstyperne fastlægges koderne for de typer oplysninger, et emne kan omfatte. Oplysningstyperne beskriver også hvilket format, oplysningen har samt eventuelt værdimængden for oplysningen. 14.1.1.3 Koblingskodelisten Koblingskodelisten beskriver for hvert emne i emnekodelisten, hvilke oplysningstyper emnet indeholder. Denne kodeliste består af to felter, nemlig <emnenummer> og <typenummer>. 14.1.1.4 Værdikodelister Disse kodelister beskriver for udvalgte oplysningstyper, hvilke værdier de pågældende oplysningstyper kan antage. En værdikodeliste kan f.eks. være kodelisten STD00002, som beskriver alle postnumre i Danmark. Eksempelvis henviser oplysningstype 00000756 i typekodelisten til denne værdikodeliste, hvilket betyder, at de værdier, der angives for oplysningstype 00000756, kun må overføres, hvis værdierne findes i værdikodelisten STD00002. 14.1.2 STANDAT-abonnement For løbende at få opdateringer af kodelisterne skal man tegne et abonnement på STANDAT. Dette kan gøres ved at henvende sig til et af Kommunedatas regionale centre. Rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med anvendelse af STANDAT er ikke med i abonnementet, men kan udføres af Kommunedata mod betaling fra rekvirenten. Et abonnement på STANDAT tegnes for minimum 2 år. Prisen udgør i 1990-priser 1000 kr. pr. halvår. Ansvaret for at indholdet i kodelisterne er konsistent, ligger hos STANDAT-sekretariatet. Det indebærer, at alle opdateringer af kodelisterne skal behandles af STANDAT-sekretariatet. Hvis der tale om miljø-faglige kodelister, sendes opdateringerne til høring hos de relevante fagdatacentre. De ændringer i kodelisterne, som godkendes af STANDAT-sekretariatet, indgår i den førstkommende halvårlige opdatering af STANDAT. Ansøgningsfristen for forårsopdateringen er 1. april og 1. oktober for efterårsopdateringen. Akutte behov for ændringer i værdikodelisterne kan gennemføres efter telefonisk kontakt til Kommunedata eller til STANDAT-sekretariatet. Hvis det ved den efterfølgende faglige behandling viser sig, at den akutte oprettelse ikke er faglig forsvarlig, kan STANDAT-sekretariatet beslutte at slette oprettelsen igen. Først med den efterfølgende halvårlige udgivelse af STANDAT-kodelisterne, bliver akutte ændringer af værdikodelisterne endelige. Til kontrol af STANDAT-filer tilbyder Miljøstyrelsen et STANDAT Service Programmel, som er et hjælpe program til bl.a. syntakscheck, men der er også mulighed for udvidet kontrol af en STANDAT-fil. Foreksempel kan der kontrolleres for maksimum og/eller minimum grænser af værdier, forekomst af data, forekomst i kodetabel, gyldige værdier og til en vis grad kombinationskontrol for datatyper indenfor et emne, f.eks. kombinationer af parametre og måleenheder. 14.1.3 Eksempel på Data-kategorier De data der overføres via STANDAT i relation til overvågningsprogrammet kan i princippet opdeles i oprindelige data og afledte data. 14.1.3.1 Oprindelige data Oprindelige data er født i direkte tilknytning til de analyser og målinger der udføres. Langt den overvejende del af de data, der overføres i tilknytning til overvågningsprogrammet er oprindelige data. Der er i princippet to måder, hvorpå de oprindelige data i STANDAT er struktureret:
14.1.3.2 Måledata Måledata indeholder som regel 2 sæt basale data-emner i relation til Emnekodelisten samt en beskrivelse af den udførte måling. Data-emnerne med måleoplysninger indeholder foruden resultatet af målingen, f.eks. også oplysninger om tidspunktet for udførslen af målingen, enheden målingen er opgivet i, målemetode og hvem, der har udført målingen. Der er fra 10 til 30 oplysninger pr. måling. 14.1.3.3 Analysedata Analysedata består mindst af 3 sæt data-emner i relation til Emnekodelisten. Ét der beskriver målestationen, prøveemner der beskriver den enkelte prøve (vandprøve, sedimentprøve mv.), samt analyseemnerne, der beskriver hver af de analyser, der er udført i tilknytning til prøven. Prøveemnerne indeholder bl.a. oplysninger om, hvornår prøven er udtaget, den anvendte metode ved udtagning af prøven, hvem der har udtaget prøven, hvordan prøven er behandlet, laboratoriet der er ansvarlig for udførslen af analyserne og laboratoriets prøvejournalnummer. Der er normalt 15 til 40 oplysninger pr. prøve. Analyseemnerne indeholder foruden oplysning om, hvad der er analyseret for, samt resultatet af hver enkelt analyse, f.eks. også oplysninger om enheden analysen er opgivet i, analysemetoden og om analysen er udført i felten eller i et laboratorium. Der er ca. 5 til 12 oplysninger pr. analyse. 14.1.3.4 Afledte data Behandlede data er data beregnet på baggrund af oprindelige data. I tilknytning til overvågningsprogrammet overføres primært data beregnede gennemsnit over tid og beregnede stoftransporter. De beregnede data fordeler sig i reglen på to data-emner:
14.2 Hydrologisk ReferenceI tilknytning til NOVA-2003 anvendes det hydrologiske reference system til følgende generelle funktioner:
Det er således via det hydrologiske referencesystem, at sammenhængen mellem emittenter (udledere) og recipienter etableres i overvågningsprogrammet. Det hydrologiske referencesystems fundament består af følgende ’kartografiske temaer’:
Til hver af de beskrevne bestanddele er der kortlagt overfladevandsafstrømningsoplande:
Sammenhængen mellem de forskellige elementer i systemer et oprettet i form af den hydrologiske referencekode. Denne kode er konstrueret for på én gang at kunne beskrive:
Endelig anvendes den hydrologiske referencekode som tværgående identifikationssystem for objekter knyttet til det hydrologiske reference system. Til alle de geografiske objekter der indgår i de kartografiske temaer, som indgår i det hydrologiske reference system, er der beregnet en hydrologisk reference kode. De data, der skal sammenkædes via hydrologiske reference, skal have tildelt en hydrologisk reference kode. De præcise retningslinier herfor er aftalt i tilknytning til de enkelte overvågningsområder. Det nationale ansvar for opdatering og vedligeholdelse af det hydrologiske reference system i sin nuværende form er placeret ved GEUS. Amterne er på deres side ansvarlig for at sikre, at der er konsistens mellem de kortlægninger som de anvender i tilknytning til overvågningsprogrammet og de data som indgår i det hydrologiske reference system. Forslag til opdateringer af det hydrologiske reference system skal rettes til GEUS der på sin side er ansvarlig for at høre de relevante fagdatacentre inden revisionen gennemføres. National ansvarlig for kortlægningen af de ferskvandsmålestationer, der indgår i overvågningsprogrammet med tilhørende målestationsoplande er placeret ved Danmarks Miljøundersøgelser. Amterne er ansvarlige for at levere det relevante kortmateriale til DMU. Det er besluttet, at revidere det hydrologiske reference system og anvendelsen heraf. Formålet er:
Det er endvidere besluttet, at den kortlægning der indgår i det hydrologiske reference system, skal samstemmes med den kortlægning, der foregår i tilknytning til opbygningen af et fælles arealinformationssystem (AIS) for Miljø- og Energiministeriet. Denne kortlægning er samstemt med Kort og Matrikelstyrelsens kort i 1:25.000/1:20.000. Det er planlagt, at de nye kartografiske temaer skal tages i anvendelse i år 2000. Danmarks Miljøundersøgelser er ansvarlig for opbygningen af arealinformationssystemet. 14.3 Tidsfrister for dataoverførselDer er fastsat en række generelle tidsfrister for dataoverførsel fra amterne til fagdatacentrene og i mellem fagdatacentrene. Det er forudsat, at alle data inden tidsfristerne for overførsel er kvalitetssikrede og er modtaget i fagdatacentrene på en sådan måde, at de umiddelbart er tilgængelige for dataanalyse og fortolkning. Det skal bemærkes, at amternes dataoverførsel som hidtil normalt vil ske i forbindelse med rapporteringen fordi erfaringen viser at der herved opnås den største kvalitetssikring af data. 14.3.1 Amternes dataoverførsel til fagdatacentrene Generelt skal de årlige resultater fra amternes overvågning være overført til fagdatacentrene senest den 1. juni det efterfølgende år. Dog skal amternes overførsel af punktkildedata til fagdatacentret for punktkilder skal være afsluttet senest den 1. april. Oversigt over samtlige tidsfrister fremgår af tabel 14.1. Tabel 14.1 Tidsfrister og format for overførsel af data fra amterne til fagdatacentrene i det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 (NOVA-2003).
14.3.2 Fagdatacentrenes tidsfrister overfor amterne Fagdatacentret for Ferskvands tidsfrister overfor amterne:
14.3.3 Fagdatacentrenes udveksling af data Mellem fagdatcentrene er der aftalt en tidsfrister for senest udveksling ag bearbejde landsdækkende oversigter til anvendelse i fortolkning og vurdering af resultater fra eget ansvarligt delområde.
15. Rapportering15.1 Årlig normalrapportering Resultaterne af vandovervågningen skal rapporteres årligt som regeringens redegørelse til Folketinget om vandmiljøet tilstand, jf. beretningen over Vandmiljøhandlingsplanen (Folketinget, 1987a). Som grundlag for denne rapport udarbejder amterne regionale rapporter for hvert af overvågningssystemets delområder for de områder, hvor amterne er ansvarlig myndighed for tilstanden i omgivelserne. Miljøstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af denne årlige redegørelse om vandmiljøets tilstand. Redegørelsen udarbejdes i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Fagdatacentrene er ansvarlige for de tekniske, faglige og landsdækkende oversigter over udviklingen i miljøtilstanden for de enkelte fagområder (landovervågning, grundvand, kilder og kildebække, vandløb, søer, punktkilder, marine områder og atmosfærisk nedfald). I både amternes og den statslige rapportering indgår udover de faglige vurderinger også en vurdering af, i hvilket omfang de vedtagne politiske mål er opfyldt og herunder om de eksisterende foranstaltninger er tilstrækkelige. Amternes og fagdatacentrenes rapportering samt den sammenfattende vandmiljøredegørelse udgør den årlige normalrapportering om vandmiljøets tilstand. Redegørelse skal også indeholde en vurdering af resultaterne fra det øvrige tilsyn af vandområderne der ikke indgår i NOVA-2003, f.eks. klapning. Udover normalrapporteringen skal NOVA-2003 rapporteres i en række temarapporter og i en løbende rapportering af hhv. iltsvind og resultaterne fra farvandsmodellen, jf. kapitel 11. Herudover kan der aftales andre rapporteringer. For de enkelte rapporteringstyper udarbejdes paradigmer, således at der sikres en struktureret rapportering af alle indsamlede oplysninger. 15.1 Årlig normalrapporteringNormal rapporteringen omfatter alene en rapportering af det forudgående års indsamlede resultater, herunder en ajourføring af eksisterende tidsserier herunder, samt en vurdering af resultaterne i forhold til de(t) forudgående års vurdering. Etablering af nye tidsserier og en samlet revurdering af ældre data udføres normalt i forbindelse med de tværgående temarapporteringer (se afsnit 15.2). Normalrapporteringerne udføres på 3 niveauer og omfatter:
Formålet med amternes regionale rapportering, er at sikre en kvalitetssikring og faglig/ teknisk vurdering af de indsamlede data om vandmiljøet. Den regionale rapportering vil, i det det omfang det er relevant, også kunne indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de regionale målsætninger for vandmiljøet er opfyldt. Målgruppen for rapporteringen er fagdatacentrene, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Rapporteringen skal også kunne anvendes i de regionale miljøforvaltninger i amter og kommuner samt øvrige med interesse for vandmiljøets tilstand. Formålet med fagdatacentrenes normalrapportering er inden for hvert delområde af foretage en landsdækkende faglig/teknisk vurdering af de indsamlede data om vandmiljøet. Målgruppen for rapporteringen er Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og amterne. Rapporteringen skal endvidere kunne anvendes i de regionale miljøforvaltninger i amter og kommuner samt øvrige med interesse for vandmiljøets tilstand. Formålet med Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens fælles rapportering er årligt at udarbejde en samlet status for vandmiljøets tilstand og udvikling, herunder at belyse og give en samlet vurdering af om de foretagne initiativer til opfyldelse af målsætninger er tilstrækkelige. Amternes, fagdatacentrenes samt Skov- og naturstyrlsens og Miljøstyrelsens rapportering udføres i overensstemmelse med de faglige retningslinier, der fremgår af paradigmaet for normalrapportering af NOVA-2003 (Aftaleudvalget, 1999 og 2000b). Paradigmaet for normalrapporteringen vil i programperioden kunne justeres af Aftaleudvalget. 15.2 TemarapporteringUdover de årlige normalrapporteringer gennemføres der i programperioden en række temarapporteringer, hvor resultaterne fra overvågningen bliver vurderet på tværs af de faglige delområder. Endvidere skal vurdering af eksisterende tidsserier kunne revurderes og der skal opstilles nye tidsserier, hvis det er fagligt ønskeligt. Endelig skal oplysninger fra tiden før etableringen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram, data fra andre overvågnings- og tilsynsprogrammer samt resultater fra forsknings- og undersøgelsesprojekter kunne indgå i rapporteringen. Temarapporteringer vil have udgangspunkt i vand- og stofkredsløb og påvirkninger herfra på de økologiske forhold i vandmiljøet. Der er følgende tidsplan for temarapporteringerne: År 2001: Vandets kredsløb, kvælstof og fosfor År 2002: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller År 2003: Biologisk tilstand og udvikling År 2004: Resultatet af 15 års overvågning af vandmiljøet Temarapporteringen i år 2001 om vandets kredsløb, kvælstof og fosfor vil søge at opstille et samlet tværgående budget for vand, kvælstof og fosfor for hele vandområdet (grundvand og overfladevand). Endvidere skal der indgå en belysning af transport og omsætning af næringsstoffer i de enkelte dele, herunder også typer, af vandmiljøet. I år 2002 skal temarapporteringen omfatte en vurdering af miljøfremmede stoffers og tungmetallers forekomst i vandmiljøet, transport imellem de forskellige vandmiljøtyper og eventuelt ud af vandmiljøet. Effekter på den biologiske tilstand skal i videst muligt omfang belyses. Rapporteringen i år 2003 om biologisk tilstand og udvikling skal ud fra den eksisterende viden om de biologiske forhold give en oversigt samt belyse den biologiske tilstand og kvalitet på hele vandområdet. Endvidere skal der foretages en vurdering af, i hvilket omfang de opstillede kvalitetsmålsætninger er opfyldt. Rapportering i år 2004 skal alene være en opsamling af resultaterne fra overvågningen af vandmiljøet, herunder især perioden siden Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987. Paradigmaer for de enkelte rapporteringer skal være godkendt i Aftaleudvalget mindst 1½ år forud for tidsfristen for rapporteringen. Endelig dato for offentliggørelse af temarapporterne aftales særskilt for hver enkelt rapportering. 15.3 IltsvindsrapporteringSiden starten af 1990erne har der i løbet af sommeren været behov for sammenstilling af oplysninger om iltsvind i de danske farvande til besvarelse af henvendelser fra pressen og besvarelser af spørgsmål fra Folketingets medlemmer. Da det må forventes, at der også i de kommende år vil forekomme iltsvind i de danske farvande og der vil være et tilsvarende behov for sammenstilling af data udarbejder amterne, Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen iltsvindssituations-rapporteringer med en fast turnus i ‘iltsvindsperioden’ (august, september og oktober). Rapporterne (pressemeddelelser) udsendes som fælles dokumenter fra amterne, Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen. Aftale om procedure for indberetninger hver måned fra amterne til Det Marine Fagdatacenter, som udarbejder et landsdækkende kort med angivelse af iltsvindsområder fremgår af bilag 15.1. Bemærkninger i rapporterne til de enkelte iltsvindsområder aftales mellem det pågældende amt, Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen. Der er aftalt følgende procedure for udarbejdelse af iltsvindsrapporter:
I perioder med konstaterede iltsvind kan der være behov for yderligere rapporteringer. 15.4 FarvandsmodelBeregninger fra Farvandsmodellen rapporteres kvartalsvis med maksimalt 4 måneders tidsforsinkelser i forhold til sand tid. Stofkoncentrationer og salinitet indberettes som punktmålinger på intensive stationer rapporteres fra amterne til Det Marine Fagdatacenter 1 gang hver måned med en tidsforskydning på maksimalt 3 måneder fra observationstidspunktet. Modelleringsinstitutet (DHI) foretager en månedlig beregning af de hydrografiske forhold og stoftransporten. Rapporteringen skal indeholde dokumentation for den almindelige modeldrift, modeltilsynet, samt redegøre for evt. modelnedbrud. Input data og beregningsresultater er tilgængeligt via internettet på adressen: http://farvandsmodel.dhi.dk. Der er etableret en differentieret brugeradgang til databasen ud fra de gældende ophavsrettigheder pålagt de enkelte datatyper. Den kvartalsvise rapportering af resultaterne fra farvandsmodellen vil have følgende disposition: 0. Dansk og engelsk summery 15.5 Andre rapporteringerI programperioden kan det i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at der samtidig med normalrapporteringen foretages en rapportering af særlige forhold. Aftaleudvalget vil i løbet 1999 udarbejde retningslinier for disse rapporteringer, herunder på hvilket niveau og på hvilket medie sådanne rapporteringer skal offentliggøres. Sådanne rapporteringer skal drøftes i Aftaleudvalget ud fra en vurdering af behovet og de ressourcemæssige konsekvenser. 15.6 TidsfristerFor at sikre en optimal og hensigtsmæssig rapportering er der aftalt tidsfrister for amternes og de statslige institutioner rapportering. 15.6.1 Amternes rapportering Amternes årlige rapportering ud fra paradigmaet for normal-rapportering skal foreligge senest den 1. juni det efterfølgende år. Dog skal rapporten for punktkilder foreligge senest 15. maj det efterfølgende år. Tidsfrist for amternes temarapporteringer aftales særskilt i forbindelse med godkendelse af paradigmaet for den pågældende rapportering. Amternes rapporter skal tilsendes Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Danmarks Miljøundersøgelser, relevante fagdatacentre samt medlemmer af styringsgrupper. 15.6.2 Fagdatacentres- og Miljøstyrelsens rapportering Udkast til fagdatacenterrapporter skal udsendes til høring i amterne, øvrige fagdatacentre samt Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen senest den 1. oktober med en høringsfrist på én måned. Miljøstyrelsens redegørelse og fagdatacentrenes rapporter skal offentliggøres samtidigt senest den 1. december. Tidsfrist for offentliggørelse af temarapporter aftales særskilt i forbindelse med Aftaleudvalgets godkendelse af paradigmaet for den pågældende rapportering. Rapporterne skal sendes til de i programmet involverede parter. 16. Årlige evalueringerDer skal hvert år i programperioden gennemføres en evaluering af programmets drift. Den årlige evaluering skal vurdere om det aftalte program er gennemført og derved bidrage til fastholdelse af det faglige niveau. Evalueringen, der derfor skal være direkte, åben og ærlig, skal selvsagt tage udgangspunkt i det aftalte program, herunder specielt paradigmaet for normalrapporteringen. Evalueringen skal desuden vurdere, om forudsætningerne for en optimal overførsel og rapportering af data har været opfyldt, herunder om de statslige tidsfrister for udmelding af paradigma og dataformater m.v. har været overholdt. Den årlige evalueringen sker i 2 trin og i form af notater m.v. fra styringsgrupperne til Aftaleudvalget. Første trin omfatter en evaluering af prøvetagning og dataoverførsel m.v., herunder også en vurdering af om forudsætningerne for prøvetagning og efterfølgende optimal overførsel af data. Det andet trin omfatter en evaluering af rapportering mv., herunder også evaluering af forudsætningerne. Trin 1 gennemføres op til Aftaleudvalgets møde i september, mens trin 2 gennemføres op til udvalgets martsmøde det efterfølgende år. Der skal desuden udarbejdes en særskilt evaluering af iltsvindsrapporteringen, som skal forelægges Aftaleudvalget på dets møde i december. 16.1 Evaluering af prøvetagning og dataoverførsel m.v.Evalueringen omfatter følgende elementer: prøvetagning, dataoverførsel samt udarbejdelse af et notat til Aftaleudvalget. 16.1.1 Prøvetagning Styringsgrupperne skal vurdere om amternes og statens prøvetagning m.v. er gennemført som aftalt. I den forbindelse skal det belyses, om alle prøver er indsamlet, om de aftalte metoder for prøvetagning er anvendt samt om de aftalte metoder for oparbejdning og kemisk analyse m.v. er anvendt. Styringsgrupperne skal desuden vurdere, om programbeskrivelsen og de tekniske anvisninger er udformet, så der ikke kan opstå tvivl om forhold vedrørende prøvetagning og oparbejdning/kemisk analyse. Til brug for styringsgruppernes arbejde skal fagdatacentrene udarbejde oversigter, der sammenholder de overførte data med det aftalte undersøgelsesprogram. Formatet for disse oversigter skal fastlægges i samarbejde mellem vandovervågningssekretariatet og fagdatacentrene. Fagdatacentrene skal desuden - i det omfang det er muligt - vurdere og orientere styringsgrupperne om, hvorvidt kravene i de tekniske anvisninger er overholdt. 16.1.2 Dataoverførsel m.v. Styringsgruppernes skal vurdere, om data m.v. er overført til fagdatacentrene m.fl. som aftalt. Det skal i denne forbindelse belyses, om det aftalte dataformat er anvendt, om overførslerne var fejlfrie eller tilfredsstillende samt om tidsfristerne for overførsel af data blev overholdt. Styringsgrupperne skal desuden vurdere om programbeskrivelsen, paradigmaet og dataoverførselsformater er udformet, så der ikke kan opstå tvivl om hvordan, hvornår og til hvem data m.v. skal overføres. I forbindelse med evalueringen skal fagdatacentrene orientere om lagringen af data. 16.1.3 Evaluerings-notat til Aftaleudvalget Styringsgruppernes evaluering skal ske i form af notater til Aftaleudvalget og skal for hvert delprogram omfatte en vurdering af de ovenfor beskrevne forhold vedrørende prøvetagning og dataoverførsel m.v., en sammenfattende evaluering, en indstilling til Aftaleudvalget samt de af fagdatacentrene udfyldte oversigter (som bilag). Sekretariatet for Aftaleudvalget skal sammenskrive styringsgruppernes notater til et fælles evalueringsnotat for hele programmet. Dette notat skal indeholde en status for hvorvidt det aftalte aktivitetsniveau bliver gennemført, om de aftalte metoder mv. anvendes og en status for dataoverførsler og -kvalitet samt overholdelse af tidsfrister. Notatet skal desuden gøre status for udformning af programbeskrivelse, tekniske anvisninger, paradigma og dataoverførselsformater m.v. for så vidt angår forhold vedrørende prøvetagning, oparbejdning/kemisk analyse og dataoverførsel m.v.. Endelig skal det fælles evaluerings-notat indeholde eventuelle anbefalinger/indstillinger. De nævnte punkter skal behandles både generelt og for det enkelte amt, fagdatacenter og Miljøstyrelsen. Det fælles evaluerings-notat skal være bilagt styringsgruppernes notater m.v. 16.2 Evaluering af rapporteringDenne del af evalueringen omfatter følgende elementer: rapportering fra amterne og fagdatacentrene m.fl., vandmiljøredegørelsen samt udarbejdelse af et notat til Aftaleudvalget. 16.2.1 Amternes rapportering Styringsgruppernes evalueringer af amternes rapportering skal vurdere om rapporteringen er gennemført i henhold til det gældende paradigma for normalrapporteringen. I den forbindelse skal der belyses om tidsfristerne er overholdt, om paradigmaets disposition er fulgt og om paradigmaet er udformet, så der ikke er tvivl om rapporteringskravene. Styringsgrupperne skal desuden vurdere, om præsentationen, behandlingen og diskussionen af data er tilstrækkelig god samt om "året-der-gik" er tilfredsstillende rapporteret. Endelig skal styringsgrupperne vurdere, om årsagssammenhænge er analyseret tilfredsstillende, om tværgående forhold behandlet tilfredsstillende samt om konklusionerne er fagligt underbygget. 16.2.2 Fagdatacentrenes rapportering Styringsgruppernes evaluering af det eller de tilhørende fagdatacenters/-centres landsdækkende rapportering skal gøre rede for om tidsfristerne er overholdt, om paradigmaets disposition er fulgt samt om paradigmaet er udformet, så der ikke kan opstå tvivl om kravene til fagdatacentrenes landsdækkende rapportering. Styringsgrupperne skal desuden vurdere om alle de indberettede amtsdata er anvendt og om rapporternes databehandling og præsentation af data er tilfredsstillende, herunder vurdere om årsagssammenhænge analyseres tilstrækkeligt samt om rapporternes konklusioner er tilstrækkeligt fagligt underbygget. Desuden skal styringsgrupperne - i relevant omfang - evaluere de øvrige fagdatacentres rapportering med henblik på at vurdere om fagdatacenterrapporterne fagligt supplerer hinanden tilstrækkeligt. 16.2.3 Vandmiljøredegørelsen Styringsgruppernes evaluering af redegørelsen skal gøre rede for om tidsfristerne er overholdt, om paradigmaets disposition er fulgt samt om paradigmaet er udformet, så der ikke kan opstå tvivl om kravene til redegørelsens indhold. Styringsgruppernes skal desuden vurdere, om redegørelsens behandling og præsentation af data er tilfredsstillende og om der som forudsat er inddraget information for andre kilder end fagdatacenterrapporterne. Styringsgrupperne skal også vurdere om redegørelsens konklusioner er tilstrækkeligt fagligt underbygget samt om redegørelsens diskussioner og konklusioner er klare og let forståelige. 16.2.4 Evaluerings-notat til Aftaleudvalget Styringsgruppernes årlige evaluering af rapporteringen skal for hvert delprogram besvare de stillede spørgsmål vedrørende rapportering samt indeholde en sammenfatning og en indstilling til Aftaleudvalget. Sekretariatet for Aftaleudvalget skal sammenskrive styringsgruppernes evalueringer til et fælles evalueringsnotat. Dette notat skal bl.a. indeholdende en status for rapporteringen, herunder vurdere kvalitet og overholdelse af frister, en vurdering af programbeskrivelsens og paradigmaets beskrivelser af forhold vedrørende rapportering. Punkterne skal behandles både generelt og for det enkelte amt, fagdatacenter og Miljøstyrelsen/Skov- og Naturstyrelsen. Notatets skal indeholde anbefalinger og indstillinger samt være bilagt styringsgruppernes evalueringsnotater m.v. 16.3 Aftaleudvalgets behandling af evalueringenAftaleudvalget skal drøfte og godkende den samlede evaluering af prøvetagning, dataoverførsel m.v. og rapportering. Såfremt evalueringen viser, at en part ikke har gennemført det aftalte undersøgelsesprogram, overholdt paradigmaet for normalrapportering eller at det faglige niveau er fundet utilfredsstillende, skal Aftaleudvalget sikre, at de kritiserede forhold bliver forbedret. 17. Revision17.1 NOVA-2003's overordnede forløb Det nationale program for overvågning af vandmiljøet er gældende for perioden 1. januar 1998 til og med 31. december 2003. I denne periode kan ændringer i programmet kun ske med Aftaleudvalgets godkendelse og kun under forudsætning af, at ændringerne er udgiftsneutrale. Aftaleudvalget har på sit møde den 5 december 1997 bestilt en drejebog af den nedsatte revisionsgruppe med de overordnede principper for den næste justering/revision af programmet. Amtsrepræsentanterne i Aftaleudvalget har tilkendegivet, at enighed om en sådan drejebog er en nødvendig forudsætning for, at der kan opnås tilslutning til NOVA-2003 fra amternes side. Udkast til drejebog af 3. december 1997 blev behandlet på Aftaleudvalgsmødet i december 1997. 17.1 NOVA-2003's overordnede forløbEn tidsplan for NOVA-2003's overordnede forløb (1998-2003) fremgår af tabel 17.1. Tabel 17.1 Tidsplan for revisionen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997 og revisionen af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003.
1998 er et overgangsår. På den ene side er det første måleår efter NOVA-2003, på den anden side er det sidste rapporteringsår efter Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Ved årsskiftet 1997-98 var det den almindelige opfattelse, at en væsentlig del af analyseprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer kunne iværksættes fra 1. januar 1999. Det aftaltes derfor, at eventuelle uforbrugte analysepenge i 1998 kunne anvendes til forskellige anlægsopgaver i NOVA-2003. Efterfølgende har det vist sig at være en for optimistisk tidsplan for realiseringen af overvågningen af disse stoffer. For manges stoffers vedkommende vil der først i løbet af 1998, henholdsvis 1999, være foretaget de nødvendige præstationsprøvninger, hvilket indebærer at prøvetagning og analysering rykkes til 1999 og 2000. Det er aftalt, at der er løbende mulighed for, at Aftaleudvalget efter indstilling fra styringsgrupperne foretager ændringer i stoflisten, når der foreligger tilstrækkelige faglige begrundelser herfor. Det er fortsat aftalt, at uforbrugte analysepenge i 1998 kan anvendes til forskellige anlægsopgaver i NOVA-2003. Endvidere er det aftalt, at de forøgede udgifter til indtastningsprogram i forbindelse med landovervågningen samt udgifterne til dateringer af marint sediment og CFC-dateringer af grundvand dækkes af de ledigblevne midler for 1998. Anvendelse af besparelser i 1999 og år 2000 til analyser forhandles i Aftaleudvalget, herunder eventuelt væsentligt ændrede analysepriser. Det skal ved aftale om nye aktiviteter sikres, at disse kun har et omfang svarende til den besparelse, der kan uddrages af de valgte beregningsforudsætninger. Hvis analyseudgifterne afviger væsentligt fra Miljøstyrelsens beregningsforudsætninger er det aftalt, at denne problematik løbende kan drøftes i Aftaleudvalget. Staten og amterne vil grundet den sene afslutning af denne revision og de konstaterede vanskeligheder med analysering af tungmetaller og miljøfremmede stoffer ikke kunne være klar med en samlet udlicitering af analyseopgaverne i løbet af 1998 som forudsat. Udgifter til analysering for mange af de pågældende stoffer vil således ikke være afklaret foreløbigt. Overgangsordninger og manglende samlet udlicitering kan betyde øgede analyseudgifter i forhold til beregningsforudsætningerne. 1999 er andet måleår med NOVA-2003 og første rapporteringsår med det nye overvågningsprogram. For alle årene gælder, at der ikke i forbindelse med eventuelle justeringer af listen over miljøfremmede stoffer, interviewdata, mv. kan foretages ændringer i de nu aftalte økonomiske rammer inden for det enkelte amt. Kan nye ønskede aktiviteter ikke rummes inden for de nu afsatte midler i hvert enkelt amt, vil iværksættelse heraf fordre tilførsel af nye midler fra statens side. I NOVA-2003 og fremover foretages årlige evalueringer af alle samarbejdsparters driftsmæssige forpligtelser. Dette indebærer også, at hvis staten/amterne må erkende på baggrund af evalueringen, at man af ressourcemæssige grunde - i NOVA-2003 og fremover - ikke evner at løse opgaverne som forventet, må staten/amterne tilvejebringe de nødvendige yderligere ressourcer til at løse den opgave, man nu har påtaget sig. 17.2 Revisionen2002 er revisionsåret, hvor et nyt overvågningsprogram for vandmiljøet skal opstilles for en ny seksårig periode. På septembermødet i Aftaleudvalget år 2001 nedsættes en revisionsgruppe med repræsentanter fra staten og amterne, og mandat som det nuværende. Det forudsættes, at der ud fra den seneste oversigt over nationale og internationale forpligtigelser (Miljø- og naturovervågning), udviklingen i realiseringen af Vandmiljøplanen, Folketingets eventuelle beslutninger i perioden, mv. er forhandlet en økonomisk ramme for den kommende seksårs periode. Ud fra status er det forudsat en uforandret økonomisk ramme for det samlede overvågningsprogram for vandmiljøet. Det forudsættes også, at de enkelte års temarapporteringer i NOVA-2003 er valgt således, at man ved revisionen i år 2002 søger at have dækket alle aftalte temaer. Indledningsvis skal der blive foretages en sammenfattende evaluering byggende på bl.a. de årligt gennemførte evalueringer af såvel faglig som procesmæssig art. Revideret forslag til program præsenteres for Aftaleudvalget på september mødet år 2002, hvorefter det forhandles med samtlige amter i perioden september 2002 til december 2002. Endelig behandling i Aftaleudvalget vil ske på et møde i januar 2003. For så vidt angår drejebog for næste revision er det vigtigt, at der nu opnås accept af, at der næste revision ikke kan ske overførsel af ressourcer mellem samarbejdsparterne. Det vil sige, at eksempelvis amterne beholder, hvad de råder over nu, og at der skal forhandles med hvert enkelt amt ud fra samme forudsætninger som denne gang, det vil i udgangspunktet sige budgetneutralitet for alle amter og hvert enkelt amt, jfr. dog førnævnte generelle forbehold. Såvel de fremadrettede klausuleringer som overvågningsprogrammets tilblivelse, fagligt som økonomisk, tilsiger at det nye program bør aftales med hvert enkelt amt. De økonomiske forhandlinger med hvert enkelt amt skal ud over de fremadrettede klausuleringer i NOVA-2003 omhandle de økonomiske ændringer, som ’NOVA-2009’ indebærer i forhold til NOVA-2003 - byggende på de opstillede og fremskrevne beregningskriterier ved nuværende revision. I revisionen kan indgå fremadrettede klausuleringer, men ikke tilbageklausuleringer. Ved næste revision er det i øvrigt aftalt, at eventuel fornyelse af amternes skibe skal diskuteres og kan indgå i de økonomiske opstillinger, ligesom amterne har tilkendegivet, at det allerede nu bør undersøges, om der skal varsles en anden enhedspris for årslønninger. Følges ovennævnte bør samarbejdsparterne i løbet af år 2003 kunne have nye samarbejdsaftaler med analyseinstitutionerne på plads. 2004 er et overgangsår, jf. 1998. På den ene side er det første måleår efter ’NOVA-2009’, på den anden side er det sidste rapporteringsår efter NOVA-2003. Som for 1998 bør eventuelle midlertidigt ledige midler bruges til nødvendige engangsudgifter, herunder anlægsopgaver. 18. ReferencerAftaleudvalget (1996): Kommissorium for Revisionsgruppen. Aftaleudvalget (1998a): Evaluering af Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997. Notat fra Revisionsgruppen til Aftaleudvalget. Aftaleudvalget (1998b): Notat om beregninger for budgetterede udgifter i Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997 og revideret Vandmiljø overvågningsprogram for perioden 1998-2003. Aftaleudvalget (1999): Paradigma-1999 for normalrapportering af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003. Aftaleudvalget (2000a): Retningslinier for mødeafholdelse, udformning af mødemateriale herunder tidsfrister for Aftaleudvalget og styringsgrupper. - Miljøstyrelsen (in prep.). Aftaleudvalget (2000b): Paradigma-2000 for normalrapportering af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003. Agerlid, G. (ed) (1998): Phosphorous balance and utilization in agriculture - towards sustainability. - Kungl. Skogs - och Lantbr. akad. Tidskr. 137:7. Andersen, G. (1990): Grundvandsmoniteringsnet i Danmark. – NPo-forskning fra Miljøstyrelsen, B18. Andersen, L.J. (1987): Grundvandsmonitreringsnet af 1. orden i Danmark. - ATV-komiteen vedrørende grundvandsforurening. Vingstedcentret 5.-6. oktober 1987. 1-16. Asman, W.A.H., R. Berkowicz, J. Christensen, O. Hertel & E.H. Runge (1994): Atmosfærisk tilførsel af kvælstofforbindelser til Kattegat. Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 37. Borum, J., O. Geertz-Hansen, K. Sand-Jensen, & S. Wium-Andersen (1990):. Eutrofiering - effekter på marine primærproducenter. NPo forskning fra Miljøstyrelsen, Nr. 3C. Bruhn, A.J., & B. Kronvang (1990): Stoftransport i vandløb. Beregningsmetodik og prøvetagningsfrekvens. Danmarks Miljøundersøgelser. 61 s. + bilag. Arbejdsrapport. Buch, S. (1996): Etablering af digitale markkort, DMK-BLOK, i Landbrugs og Fiskeriministeriet. - Landinspektøren 1/1996. 8-12. Bøgestrand, J. (Ed.) (1999): Vandløb og kilder 1998. NOVA-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 292. Christensen, P.B. (eds), F. Møhlenberg, L. Lund-Hansen, J. Borum, C. Christiansen, S.E. Larsen, M.E. Hansen, J. Andersen & J. Kirkegaard (1986): Havmiljøet under forandring? - Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 61. Cloern, J.E. (1996): Phytoplankton bloom dynamics in coastal ecosystems: a review with some general lessons from sustained investigation of San Francisco Bay, California. Review of Geophysics, Vol. 34:127-168. Danmarks Miljøundersøgelser (1991a): Notat vedr. drift af jordvandsstationer i Landovervågningsoplandene, Danmarks Miljøundersøgelser, 1991. Danmarks Miljøundersøgelser (1991b): Notat vedr. prøvetagning og kemiske analyser af drænvand i Landovervågningsoplandene, Danmarks Miljøundersøgelser, 1991. Danmarks Miljøundersøgelser (1998): Anbefalinger vedr. intensiv prøvetagning i LOOP dræn, Danmarks Miljøundersøgelser, 1998. Duarte, C.M. (1995): Submerged aquatic vegetation in relation to differnt nutrient regimes. Ophelia 41: 87-112. Ellermann, T., O. Hertel, H. Skov & O.H. Manscher (1996). Atmosfærisk deposition af kvælstof. - Målemetoder og modelberegninger. Faglig rapport fra DMU, nr. 174, Danmarks Miljøundersøgelser. Ellermann, T., O. Hertel, K. Kemp, O. Manscher & H. Skov (1997): Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1996, Atmosfærisk deposition af kvælstof. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 212. Fenchel, T. (1987): Ecology of protozoa: the biology of free-living phagotrophic protists. Science Tech. Publishers, Madison, Wisconsin. Finansudvalget (1987): Vandmiljøplanens overvågningsprogram, Akt nr. 45 af 13. november 1987. Folketinget (1987a): Beretning over vandmiljøplanen. - Beretning afgivet af miljø- og planlægningsudvalget den 30. april 1987, blad nr. 817. Folketinget (1987b): Bilagshæfte til Beretning over Vandmiljøplanen afgivet af miljø- og planlægningsudvalget den 30. april 1987, blad nr. 1100. Folketinget (1998): Aftale vedrørende Vandmiljøplan II. Fyns Amt (1997): De fynske vandløb. - vandmiljøovervågning. Tema Ferskand. Teknisk rapport, Fyns Amt. GEUS (1995): Grundvandsovervågning 1995. Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelse. Særudgivelse. GEUS (1998a): Grundvandsovervågning 1998. - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Særudgivelse. 91 sider. GEUS (1998b): Grundvandsovervågning i landovervågningsoplandene 1998-2003. - Notat fra GEUS 30. marts 1998. GEUS (1999): Teknisk anvisning for Grundvandsovervågningen. Version 2 (7. april 1999). Grant R., H.E. Andersen. & S.E. Larsen (1998a): Kvælstofgødskning og -udvaskning ved aktuel landbrugspraksis: Landovervågningen. I ‘Kvælstofudvaskning og -balancer i konventionelle og økologiske plandeproduktionssystemer.’ Eds.: E. S. Kristensen & J. Olesen. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. FØJO rapport (under udarbejdelse). Grant R., G. Blicher-Mathiesen,H.E. Andersen, A.R. Laubel, J.G. Jensen & P. Rasmussen (1997a): Landovervågningsoplande. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU nr. 210. Grant, R., G. Blicher-Mathiesen, H.E. Andersen, A.R. Laubel, I. Paulsen, P.P. Jensen & P. Rasmussen (1998b): Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1997. Landovervågningsoplande. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig Rapport fra DMU nr. 252. Grant R., A.R. Laubel & B. Kronvang (1997b): Nedvaskning af fosfor til dræn. Vand og Jord 4 (1977b), 169-172. Grant R., A.R. Laubel , B. Kronvang, H.E. Andersen, L.M. Svendsen & A. Fuglsang (1996): Loss of dissolved and particulate phosphorus from arable catchments by subsurface drainage. Wat. Res. 30: 2633-2642. Græsbøll, P., J. Erfurt, H.O. Hansen, B. Kronvang, S.E. Larsen, Aa Rebsdorf & L.M. Svendsen (1994): Ferske vandområder. Vandløb og kilder. Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 119. Hansen, A., E. Jeppesen, S. Bosselmann. & P. Andersen (1992): Prøvetagning, bearbejdning og rapportering ved undersøgelser af zooplankton i søer. Miljøprojekt nr. 205. Miljøstyrelsen. Harris, G.P. (1986): Phytoplankton ecology - structure, function and fluctuation. Chapman and Hall Ltd., N.Y. Hinsby, K., T. Laier & J. Dahlgaard (1997): Datering af grundvand - ved hjælp af CFC. - Geologisk Nyt 2/1997. 6-9. Indenrigsministeriet (1987): Aktstykke nr. 46 af 19. oktober 1987. Iversen T.M., R. Grant, G. Blicher-Mathiesen, H.E. Andersen, E. Skop, J.J. Jensen, B. Hasler, J. Andersen, C.C. Hoffmann, H.E. Mikkelsen, J. Waagepetersen, A. Kyllingsbæk, H.D. Poulsen. & V.F. Kristensen (1998): Vandmiljøplan II - faglig vurdering. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning, Januar 1998. Jensen, J.P, E. Jeppesen, M. Søndergård & K. Jensen (1996): Interkalibrering af dyreplankton - undersøgelser i søer. Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU nr. 11. Jensen, J.P & M. Søndergård (1994): Interkalibrering af planteplankton - undersøgelser i søer. Danmarks Miljøundersøgelser.Teknisk anvisning fra DMU nr. 8. Jensen, J.P., M. Søndergaard, E. Jeppesen, T. Lauridsen & L. Sortkjær (1997): Ferske vandområder - søer. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU nr. 211. Jørgensen, B.B. & K. Richardson (Eds.) (1996): Eutrophication in Coastal Marine Ecosystems. Coastal and Estuarine Studise; 52. American Geophysical Union Kommissionen for de europæiske fællesskaber (1975): Rådets direktiv af 16. juni 1975 om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne, 75/440/EØF. De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 194, 26, rettet ved Rådets direktiv af 9. oktober 1979 (79/869/EØF, L 271, 44) og Rådets direktiv af 23. december 1991 (91/692/EØF, L 377, 48). Kommissionen for de europæiske fællesskaber (1996): Forslag til Europaparlamentets og Rådets afgørelse om et handlingsprogram for integreret beskyttelse og forvaltning af grundvand. - De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 355/1 - 18. Kommissionen for de europæiske fællesskaber (1998): Rådets direktiv 98/83/ef af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand. - De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 330/94 - 121. Kommissionen for de europæiske fællesskaber (1998): Ændret forslag til Rådets direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, KOM (1998)76. - De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 108/98, 94-121. Kristensen, P., M. Søndergaard, E. Jeppesen, E. Mortensen & Aa. Rebsdorf (1990): Overvågningsprogram. Prøvetagning og analysemetoder i søer. - Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, 1990. Kronvang, B. & A. Bruhn (1990): Overvågningsprogram. Metoder til bestemmelse af stoftransport i vandløb. Teknisk anvisning. - Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, 1990. Kronvang B, J.P. Jensen, L.M. Pedersen, D. Müller-Wohlfeil, L. Wiggers, H. Kronquist, O. Ringsborg, H. Tornbjerg & S.E. Larsen (1998a): Oplandsanalyse af vandløb og søoplande.- Teknisk Anvisning fra DMU (under udarbejdelse). Kronvang, B. & Aa. Rebsdorf (1988): Overvågningsprogram. Vandkvalitet i vandløb. Prøvetagning og analysemetoder. Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium 1988. Teknisk rapport nr. 19. Publikation nr. 91. Kronvang, B., J. Windolf, S.E. Larsen, S. Platou. & H. Jensen (1997): Næringsstoftilførsel til Horsens Fjord. - Vand & Jord 6, 1997. Kaas, H., F. Møhlenberg, A. Josefson, B. Rasmussen, D. Krause-Jensen, H.S. Jensen, L.M. Svendsen, J. Windolf, A.L. Middelboe, K. Sand-Jensen & M. Foldager Pedersen(1996): Marine områder. Danske fjorde – status over miljøtilstand, årsagssammenhænge og udvikling. Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1995. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 179. Kaas, H & S. Markager (eds) (1998): Teknisk anvisning for marin overvågning. Teknisk rapport fra DMU. (http://dmu.dk/MarineEcologyAndMicrobiology/fagdata/). Middelboe, A.L., K. Sand-Jensen & D. Krause-Jensen (1998): Patterns of macroalgal species diversity in Danish esturies. J. Phycol. 34:457-466. Middelboe, A.L. og K. Sand-Jensen (in prep.): Patterns of species richness and abundance in macroalgal communities in coastal waters. Submitted. Miljøministeriet (1988): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. - Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988. Miljø- & Energiministeriet (1995): Regionplanrevision 1997. Den statslige udmelding til regionplanrevision 1997. Miljø- og Energiministeriet (1998): Miljøbeskyttelsesloven -Lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997 om miljøbeskyttelse som ændret ved lov nr. 408 af 26. juni 1998, lov nr. 409 af 26. juni 1998, lov nr. 478 af 26. juni 1998 og lov nr. 479 af 1. juli 1998. Miljø- og Energiministeriet & Landbrugs- og Fiskeriministeriet (1994): Ti punkter til beskyttelse af grundvand og drikkevand. Miljøstyrelsen (1987): Analyseprogram for det statslige grundvandsovervågningsnet - organiske mikroforureninger. - Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 14, 1987. Miljøstyrelsen (1989): Vandmiljøplanens overvågningsprogram. - Miljøprojekt nr. 115, Miljøstyrelsen 1989. Miljøstyrelsen (1990d): Danmarks udledning af industrielt spildevand. Miljøprojekt nr. 153, 1990. Miljøstyrelsen (1990c): Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende landovervågningsoplande. Miljøstyrelsen (1990a): Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. - Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 3, 1990. Miljøstyrelsen (1990b): Vurdering af analyseprogrammet for udvalgte boringer i Vandmiljøplanens grundvandsovervågning. - Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 11, 1990. Miljøstyrelsen (1993): Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997. - Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2/1993, Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen (1994a): Miljøfremmede stoffer i renseanlæg. Miljøprojekt nr. 278, 1994. Miljøstyrelsen (1994b): Vandmiljø-94. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2/1994. Miljøstyrelsen (1995): Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. - Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 1995. Miljøstyrelsen (1996a): Anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.- Miljøprojekt nr. 328. Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen (1996b): Miljøfremmede stoffer i spildevand og slam. Miljøprojekts nr. 325, 1996. Miljøstyrelsen (1997a): Boringskontrol på vandværker - Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 1997. Miljøstyrelsen (1997b): Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer, Miljøprojekt nr. 355, 1997. Miljøstyrelsen (1997c): Miljøfremmede stoffer i husholdningsspildevand. Miljøprojekt nr. 357, 1997. Miljøstyrelsen (1998d): Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1998. Miljøstyrelsen (1998c): Drikkeudvalgets betænkning. - Betænkning fra Miljøstyrelsen, nr. 1/1998, Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen (1998a): Oversigt over nationale og internationale forpligtelser til overvågning af vandmiljøet. Notat fra Revisionsgruppen til Aftaleudvalget. - (in prep.). Miljøstyrelsen (1998b): Tidsplan for gennemførsel af præstationsprøvninger af miljøfremmede stoffer i vandmiljøovervågningsprogram 1998-2003. Notat til Aftaleudvalget. Miljøstyrelsen & DGU (1988): Moniteringsboringer og vandprøver i grundvandsmoniteringsnet, 2. version. Moeslund, B., P. Hald Møller, J. Windolf & P. Schriver (1993): Vegetationsundersøgelser i søer. Metoder til anvendelse i søer i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Afdeling for Ferskvandsøkologi. Moeslund, B., P. Hald Møller, Schriver, P., Torben Lauridsen & J. Windolf (1996): Vegetationsundersøgelser i søer. Metoder til anvendelse i søer i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. 2. Udgave. Afdeling for Ferskvandsøkologi. 43 s. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 12. Mortensen E. & P. Geertz-Hansen (1996): Elektrofiskeri til bestemmelse af fiskebestande i vandløb. Teknisk anvisning fra DMU nr. 13, 1996. Mortensen, E., H.J. Jensen, J.P. Müller & M. Timmermann (1990): Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Overvågningsprogram. Afdeling for Ferskvandsøkologi. Møhlenberg, F. (1999): Effect of meteorology and nutrient load on oxygen depletion in a Danish micro-tidal estuary. Aquatic Ecology 33: 55-64. Olrik, K. (1991): Planteplankton metoder. Prøvetagning, bearbejdning og rapportering ved undersøgelser af planteplankton i søer og marine områder. 108 sider. Miljøprojekt 187, Miljøstyrelsen. Ostenfeld, C.H. (1908): Ålegræssets (Zostera marina’s) udbredelse i vore farvande. I: C.G. Petersen: Beretning til Landbrugsministeriet fra den danske biologiske station. 1908: XVI: 1-61. København, Centraltrykkeriet. Pedersen, M.F. (1993): Growth and nutrient dynamics in marine plants. Ph.D.-afhandling. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet. Poulsen H.D. & V.F. Kristensen (1997): Normtal for husdyrgødning. En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Danmarks JordbrugsForskning. - Beretning nr. 736. Radach, G., J. Berg & E. Hagmeier (1986): Annual cycles and phenomena on other time scales in temperatur, salinity, nutrients and phytoplankton at Helgolander Reede, 1962-1984. ICES, C.M. 1986/C:8. Radach, G. & J. Berg (1986): Trends in den konzentrationen der nährstoffe und des phytoplanktons in der Helgoländer Bucht (Helgoland Reeden Daten). Ber. Biol. Anst. Helgoland 2:1-63. Rebsdorf, Aa & N. Thyssen (1987): Overvågningsprogram. Vandkvalitet i kilder og kildebække. - Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium 1987. Teknisk rapport nr. 17. Publ. nr. 83. Rebsdorf, Aa., M. Søndergaard & N. Thyssen (1988): Overvågningsprogram. Vand- og sedimentanalyser i ferskvand. Særlige kemiske analyse- og beregningsmetoder. Teknisk rapport nr. 21. Publ. nr. 98. Rumohr, H., T. Brey & S. Ankar (1987): A compilation of biometric convention factor for benthic invertebrates of the Baltic Sea. Baltic Marine Biologists, Publ. No. 9. Rørdam, E. (1987): Forslag til overvågningsprogram for vandmiljøet, herunder grundvandsmonitering. - ATV-komiteen vedrørende grundvandsforurening. Vingstedcentret 5.-6. oktober 1987. 45-53. Sand-Jensen, K., S.L. Nielsen, J. Borum & O. Geertz-Hansen (1994): Planteplankton og makrofytudvikling i danske kystområder. Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 30. Skov, H., T. Ellermann, O. Hertel, O.H. Manscher & L.M. Frohn (1996): Atmosfærisk deposition af kvælstof. Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1995. Hovedrapport. Danmarks Miljøundersøgelser. 85 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 173. Skriver J., T. Riis, C. Jonathan, A. Battrup-Pedersen, N. Friberg, M.E. Ernst, S.B. Frandsen, A. Sode & P. Wiberg-Larsen (1998): Biologisk Overvågning i vandløb 1998-2003. Biologisk Vandløbskvalitet (DFVI). Udvidet biologisk program. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk Anvisning fra DMU (under udarbejdelse). Svendsen, L.M. & Aa. Rebsdorf (1994): Kvalitetssikring af overvågningsdata. Retningslinier for kvalitetssikring af ferskvandskemiske data i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Teknisk anvisning fra DMU nr. 7. Utermöhl, H. (1958): Zur Vervollkommung der Quantitativen Phytoplankton-methodik. Mitt. Internat. Verein. Limnol. 9: 1-38. Vestsjællands Amt (1998): Vandløb, kilder og stoftransport i 1997. - Vandmiljøovervågning. Teknisk rapport, Vestsjællands Amt. Wiggers, L., H. Tornbjerg, J. Windolf, L.M. Svendsen & B. Kronvang (1994): Notat fra arbejdsgruppen vedrørende beregning af den diffuse tilførsel af total N og total P fra umålte oplande i overvågningsprogrammet. Windolf J., L.M. Svendsen, B. Kronvang, J. Skriver, N.B. Ovesen, S.E. Larsen, A. Battrup-Pedersen, H.L. Iversen, J. Erfurt, D. Müller-Wohlfeil & J.P. Jensen (1997): Ferske Vandområder - Vandløb og Kilder. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 214. Århus Amt (1996): Undersøgelse af miljøfremmede stoffer i Århus Amt - Fase 1, 1996. Miljøfremmede stoffer i spildevandskredsløbet.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||