NOVA-2003Indhold1. Indledning 2. Formål, strategi og forudsætninger for vandovervågning
1998-2003 3. Ansvars- og organisationsforhold 4. Økonomi 5. Landovervågning 6. Grundvand 7. Kilder og kildebække 8. Vandløb Se resten af kapitlerne HER ForordSom en del af Vandmiljøplanen blev der i 1988 iværksat et vandovervågningsprogram. Formål er at følge udviklingen i de faktiske udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet og registrere de økologiske effekter af den reducerede udledning. Programmet, der er et supplement til det amtslige tilsyn med vandmiljøets tilstand, omfattede luften, grundvandet, landområder, vandløb, søer, havet samt kommunale renseanlæg, særskilte industriudledninger, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Indhold og omfang af overvågningsprogrammet fra 1. oktober 1988 til 31. december 1992 er beskrevet i Miljøstyrelsen (1989). Ved revisionen af overvågningsprogrammet i 1992 blev der foretaget en række mindre justeringer og forbedringer, blandt andet blev der etableret en ensartet organisationsstruktur for driften af overvågningsprogrammet. Overvågningsprogrammet for perioden 1993-1997 er beskrevet i Miljøstyrelsen (1993). Desuden blev måleprogrammet for atmosfæren ved årsskiftet 1995/96 tilpasset den udvikling, der har været inden for modellering af depositionen af kvælstof på de marine områder. Denne programbeskrivelse gør rede for indhold og omfang af det reviderede overvågningsprogram for vandmiljøet, som gælder for perioden 1. januar 1998 til 31. december 2003. Programmet betegnes ’Nationalt Program for Overvågning af Vandmiljøet 1998-2003’, i daglig tale blot NOVA-2003. Revisionen af programmet er udført af en revisionsgruppe bestående af medlemmer fra Aftaleudvalget i samarbejde med fagdatacentrene. De overordnede retningslinier for revisionen af overvågningsprogrammet blev fastlagt på et møde i Aftaleudvalget i 1996. I perioden herefter har der været ført forhandlinger mellem de enkelte amter og fagdatacentrene om de endelige placeringer af stationer m.m. De overordnede økonomiske konsekvenser er aftalt med de enkelte amter ved møder i sommeren 1997. Programmet for perioden 1998-2003 er baseret på erfaringerne fra driften af det hidtidige overvågningsprogram i perioden 1993-1997. Evalueringen af programmet har givet anledning til en omprioritering af de ressourcer, der er anvendt til overvågning af udledninger, samt forekomst og effekter af næringsstoffer i vandmiljøet. Således indgår der i det reviderede program en omfattende overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Overvågningsprogrammet er med den foretagne revision ikke længere specifikt rettet mod at opgøre effekterne af de i Vandmiljøplanen og øvrige planers opstillede reduktionsmål. Programmet omfatter vandmiljøets tilstand i bredeste forstand, herunder også overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. 1. Indledning1.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1988-1997 Ved Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev der iværksat et overvågningsprogram for at følge udviklingen i de faktiske udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet og registrere de økologiske effekter af den reducerede udledning. Overvågningsprogrammet blev iværksat den 1. oktober 1988. Programmet, der er et supplement til det tilsyn amterne fører med omgivelserne i henhold til § 66 i miljøbeskyttelseloven (Miljø- og Energiministeriet, 1998), omfatter luften, grundvandet, landområder, vandløb, søer, havet samt spildevandsanlæg og andre punktkilder. Formål med overvågningsprogrammet var at eftervise effekten af de reguleringer og investeringer, der er konsekvensen af de foranstaltninger, der fremgår af beretningen om Vandmiljøplanen (Folketinget, 1987). Gennem en systematisk indsamling af data opgøres næringsstoftilledninger fra forskellige kilder til grundvand, vandløb, søer og havområderne, og der foretages en vurdering af vandkvaliteten og udviklingen heri i de forskellige dele af vandets kredsløb. Overvågningsprogrammet vil selvsagt også medvirke til at eftervise effekterne af yderligere tiltag for at forbedre vandmiljøet, herunder opfyldelse af målsætningerne i amternes planer for vandområderne. Denne programbeskrivelse gælder for perioden 1998-2003. Programindholdet for perioden 1998-1992 og perioden 1993-1997 fremgår af Miljøstyrelsen (1989 og 1993). Inddragelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i overvågningsprogrammet medfører at Vandmiljøplanens overvågningsprogram fremover indgår som en del af det samlede landsdækkende program for overvågning af vandmiljøet. Det reviderede overvågningsprogram skal dog som hidtil stadig anses som et supplement til amternes generelle tilsyn med tilstanden, udviklingen og kvaliteten af vandmiljøet. 1.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1988-1997Formålet med Vandmiljøplanens overvågningsprogram er i henhold til aktstykke nr. 46 af 19. oktober 1987 (Indenrigsministeriet, 1987) at følge udviklingen i:
På baggrund af det foreliggende videngrundlag blev der med udgangspunkt i vandets kredsløb etableret et program, der var bygget op omkring overvågning af:
Der blev ved programmets start i 1988 afsat 104 mio. kr. inkl. moms til amternes merudgifter, som Vandmiljøplanens supplerende overvågning medførte (Indenrigsministeriet 1987). Fra 1989 og frem er der afsat 99,3 mio. kr. inkl. moms pr. år. Dette beløb er pris- og løntalsreguleret som en del af de generelle bloktilskud. Således bliver der i 1996 overført 121,1 mio. kr. til amterne (se kapitel 15). Desuden blev der på finansloven afsat 60 mio. kr. for 1988 og 55 mio. kr. årligt for perioden 1989-1991 til en række forskningsprogrammer og dækning af de statslige udgifter i forbindelse med driften af overvågningsprogrammet. Forskningsprogrammerne er i dag bragt til ophør, så det beløb, der er bevilget for driften i 1996, andrager 28,9 mio. kr. Vandmiljøplanens overvågningsprogram blev første gang revideret i 1992, således at det reviderede program kunne påbegyndes den 1. januar 1993. De foretagne ændringer var udgiftsneutrale i forhold til såvel den samlede økonomiske ramme, fordelingen mellem statslige institutioner og amterne som amterne imellem (Miljøstyrelsen, 1993). I forbindelse med revisionen blev der opstillet formål for de enkelte delprogrammer. Opbygningen af overvågningsprogrammet og de elementer, indsatsen koncentreres om, var i de store linier de samme som for den foregående programperiode. Der blev desuden etableret en ensartet organisationsstruktur for styring af driften af overvågningsprogrammet. I programperioden 1993-1997 er der foretaget en række mindre justeringer og forbedringer. Blandt andet er måleprogrammet for atmosfæren ved årsskiftet 1995/96 tilpasset den udvikling, der har været inden for modellering af kvælstofdepositionen over de marine områder. 1.2 Erfaringer fra driften af Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997Overvågningsprogrammet for perioden 1993-1997 er som en del af og forudsætning for revisionen af programmet blevet evalueret i Aftaleudvalget (Aftaleudvalget, 1998a). Overordnet kan det konkluderes:
1.2.1 Fagligt indhold Det tidligere program (1993-1997) har kunnet dokumentere effekterne af Vandmiljøplanens initiativer til reduktion af udledningerne af organisk stof, kvælstof og fosfor fra renseanlæg, industrien og landbruget. Programmet har endvidere dokumenteret hvordan miljøtilstanden er i grundvand, kilder, søer, vandløb og i havet. Endelig er der i regi af programmet lavet opgørelser af tilførsler af næringsstoffer via vandløb og atmosfæren til havet. Resultaterne har været brugt i forbindelse med besvarelse af en lang række spørgsmål fra Folketinget og drøftelser om handlingsplan for bæredygtigt landbrug, spildevandsrensning og ferskvandsdambrug. Det faglige indhold af programmet har således i det væsentligste været fagligt relevant ud fra det politisk-administrative behov. På flere områder har gennemførslen af programmet vist, at der kan ske en optimering af programmet ved at ændre i antallet af parametre, antallet af undersøgelseslokaliteter samt prøvetagningsfrekvenser. 1.2.2 Dataoverførsel og rapportering Den praktiske gennemførsel af prøvetagning, analysering og anden prøvebearbejdning i amterne er gennemført tilfredsstillende. De aftalte prøvetagninger er stort set gennemført, idet der dog på grundvandsområdet endnu ikke er etableret det fuldstændige antal boringer. Dataoverførsel fra amterne til fagdatacentrene: Siden overvågningsprogrammets start i 1988 er der sket forbedringer i kvaliteten af data og overholdelsen af tidsfrister. Overførslen af data har dog stadig en række tekniske mangler og fejl, der bl.a. medfører forsinkelser i fagdatacentrenes rapporteringer samt medfører et uforholdsmæssigt stort tidsforbrug både hos amterne og hos fagdatacentrene til kvalitetssikring herunder fejlretning. Programmel til kvalitetssikring forventes at kunne løse nogle af disse problemer. Det anses for nødvendigt at opgaverne i forbindelse med datalagring, kvalitetssikring og dataoverførsel i det kommende program bliver prioriteret højere hos alle involverede parter. Hydrologisk reference og vandskelsdatabase: Hydrologisk reference anvendes som entydig stedsidentifikation som kan sammenkæde data fra forskellige delområder. Systemet er en forudsætning for en optimal udnyttelse af indsamlede oplysninger. Systemet fungerer i dag ikke optimalt. Til sikring af en fortsat forbedring af systemet og dets anvendelse bør driften af den hydrologiske reference organisatorisk indarbejdes i overvågningsprogrammet. Vandskelsdatabasen anvendes for nuværende ikke som nationalt referencesystem. Dette skyldes, at der endnu ikke er fastlagt en procedure for anvendelsen af databasen og procedure for ajourføring. Det fortsatte arbejde med vandskelsdatabasen bør også organisatorisk indarbejdes i overvågningsprogrammet. STANDAT: STANDAT-formatet til overførsel af data mellem amter og fagdatacentrene skal sikre en hurtig udveksling af data. Erfaringerne har vist en tøven med at foretage ønskede ændringer i STANDAT indberetningsprogramellet. Det er således ikke muligt for alle amter at indberette analysestedskode, filtreringskode og laboratoriekode trods indgået aftale herom. For at sikre en optimal funktion af STANDAT-systemet skal procedure for opdatering af kodelister klargøres og følges. Det er også vigtigt ved udarbejdelsen af paradigmaer, at det sikres, at disse konkretiseringer også sker på STANDAT-niveau. Kvalitetssikringen af data har været vanskelig, idet der i STANDAT-serviceprogrammellet ikke har været indbygget en funktion, som gør det muligt, at se de indberettede dataoplysninger som klar tekst. Der er ved at blive udarbejdet programmel, der sikrer den ønskede læsbarhed. Trods aftale om at data skal kunne indberettes på STANDAT-format, er dette endnu ikke gennemført for alle områder. Således er der enkelte områder hvor overførslen stadig foregår på papirudskrifter. Det bør sikres, at alle data, der kan overføres i STANDAT-format, også bliver det i det reviderede program. Det anbefales, at det i reviderede overvågningsprogram organisatorisk sikres, at der altid er en optimal drift og udnyttelse af redskaber til dataoverførsel, stedidentifikation og vandskel m.fl. Det anbefales at der sker en styrkelse af Miljøstyrelsens administration af forhold vedrørende tværgående tekniske forhold. Rapportering: I både amternes og den statslige rapportering indgår udover den faglige vurdering af tilstand og udvikling også en vurdering af i hvilket omfang de vedtagne politiske mål er opfyldt og herunder om de eksisterende foranstaltninger er tilstrækkelige. Dette bør også være tilfældet fremover. Paradigmaer: Udarbejdelsen af paradigmaer har været uforholdsmæssigt tids- og ressourcekrævende. Årsagen hertil har været flere ønsker inden for flere delområder om at ændre i de årlige rutine rapporteringer ved indberetning, fortolkning og rapportering af nye parametre fra det almindelige tilsyn samt udarbejdelse af tværgående analyser. Det var oprindeligt aftalt, at der kun i forbindelse med temarapporteringer kunne stilles krav om indberetning og rapportering af oplysninger og data uden for Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Det anbefales, at der fremover udarbejdes et paradigma for normalrapportering samtidig med programudarbejdelsen. Temarapporteringer anbefales fortsat anvendt. Amternes rapportering: Hovedparten af amternes rapporter opfylder de opstillede paradigmaer for rapporteringen og giver en god beskrivelse af de forudgående års resultater. En del rapporter har haft en overvægt af datapræsentation og diskussion af enkeltparametre og for lidt sammenfattende diskussion og konklusion. Opsplitningen af rapporteringen inden for delområder har en tendens til at medføre både for omfattende rapporter samt at der mangler relevante tværgående sammenstillinger og konklusioner. Derfor vil en samlet rapportering inden for de enkelte delområder være hensigtsmæssig. Amternes rapporter er for hver region en teknisk analyse med faglige vurderinger og konklusioner. Tidsfristerne for rapportering er stort set blevet overholdt. Fagdatacentrenes databehandling og rapportering: De nuværende rapporteringer fungerer inden for samtlige indsatsområder tilfredsstillende. Nogle fagdatarapporter har dog en tendens til at blive for omfattende. Dette forventes løst i forbindelse med et fast paradigma for de årlige normalrapporteringer. Fagdatarapporter er en teknisk analyse med faglige vurderinger og konklusioner. Amternes rapportering bør i højere grad end hidtil være udgangspunkt for fagdatacentrenes rapportering. Tidsfrister for indsendelse af rapporterne i høring overholdes normalt. Dog har der ofte manglet enkelte kapitler i vandløbsrapporten som følge af manglende data. Miljøstyrelsens rapportering: Den årlige vandmiljørapport, som har været udarbejdet af Miljøstyrelsen, er formelt set regeringens redegørelse til Folketinget om vandmiljøets tilstand og dets udvikling. Overordnet anses den nuværende form for velegnet som en samlet rapportering af resultaterne fra overvågningsprogrammet. Rapporten kan dog forbedres, hvis der foretages en gennemskrivning af teksten samt en bedre opstilling og tværgående vurdering af resultaterne i forhold til de politisk opstillede målsætninger for Vandmiljøplanen. Tidsfrister: Den normale nuværende tidsfrist 1. juni for amternes dataoverførsel og rapportering foreslås fastholdt. Overførslen af spildevandsdata foreslås afsluttet den 1. april og udvalgte kvælstofstoftransport data bør som hidtil indberettet senest den 1. august.. Den statslige rapportering af fagdatacenterrapporter og Miljøstyrelsens redegørelse fastholdes til den 1. december hvert år. Det bør undersøges, om det er muligt at fremrykke fagdatacentrenes rapportering og vandmiljøredegørelsen, eventuelt helt frem til starten af oktober. Miljøstyrelsens rapportering og fagdatacentrenes rapportering bør dog ikke ske senere end den 1. december. 1.2.3 Organisering Aftaleudvalget Aftaleudvalget har været en tilfredsstillende koordinator for positivt samarbejde mellem de involverede parter. Siden 1993 har udvalget brugt megen tid på godkendelse af paradigmaer for dataoverførsel og rapportering. Samlingen af delparadigmaer inden fremlæggelse for udvalget har identificeret en utilstrækkelig koordination mellem styringsgrupper/fagdatacentre i forbindelse med udarbejdelsen af paradigmaerne. De tematiserede tværgående paradigmaer har tydeliggjort, at der er et fortsat behov for styrkelse af denne koordinering. Den årlige evaluering af dataoverførsel og rapportering har vist, at evalueringer er hensigtsmæssige for at opnå den ønskede løbende optimering af bearbejdningen og anvendelsen af overvågningsprogrammets indsamlede oplysninger. Erfaringen har også vist at kun med udgangspunkt i en fordomsfri og åbenhjertig indgangsvinkel til evalueringer kan de involverede opnå det ønskede resultat. Ansvar- og kompetencefordeling mellem Aftaleudvalg og styringsgrupper har været uklar. Således har der været usikkerhed i styringsgrupperne om Aftaleudvalgets opfattelse og ønsker efter de årlige evalueringer. Det anbefales, at Miljøstyrelsen sikrer en mere optimal indsats i relation til Aftaleudvalgets sekretariatsbetjening, herunder også varetagelsen af formandskabet. Endvidere foreslås det, at Aftaleudvalget tager initiativ til strategiske drøftelser om overvågning og resultatanvendelsen. Styringsgrupper Overordnet har styringsgrupperne for programmets delområder fungeret tilfredsstillende ved driften af overvågningsprogrammet, herunder også ved gennemførelsen af evalueringer og mindre faglige ændringer i programmet. Evalueringer af dataoverførsel og rapportering er udført forskelligt i de enkelte styringsgrupper ud fra gruppernes egen vurdering af begreberne ’åbenhjertig og fordomsfri’. Gruppernes forskellige indfaldsvinkel til drift, evaluering og rapportering har virket uhensigtsmæssig. Styringsgrupperne har kun i et enkelt tilfælde afholdt et fællesmøde. Sammensætningen af styringsgrupperne med repræsentanter fra de involverede parter har været hensigtsmæssig. Fagmøder med deltagelse af amterne og fagdatacentrene m.fl. er et velegnet forum for udveksling af erfaringer og ny viden. Tværgående fagmøder om f.eks. temarapportering har ikke fundet sted. Interessen for at se programmets aktiviteter i en helhed og de dermed forbundne sammenhænge har der tilsyneladende ikke være ressourcer til. Det anbefales, at fagmøder fortsat skal afholdes regelmæssigt og skal primært omhandle løsning af faglige driftsproblemer, anvendelse af nye prøvetagning- og analysemetoder, resultatbearbejdning, rapportering samt evaluering. Styringsgruppernes arbejde skal i større grad indstilles på en betjening af Aftaleudvalget og de skal honorere mere entydige krav til procedure for deres arbejde. Det er nødvendigt at styringsgrupperne fastlægger deres møder således, at deres betjening af Aftaleudvalget bliver optimalt. Papirer der fremsendes fra styringsgrupperne og sekretariatet til Aftaleudvalget bør i form og indhold kunne sidestilles med andre former for betjening af en bestyrelse. Fagdatacentre Fagdatacentrene er velegnede til at opsamle data fra amterne og sikre en landsdækkende faglig sammenstilling af data - således har alle fagdatacentre i den forløbne programperiode hvert år udarbejdet tekniske rapporter på et højt fagligt niveau. Der er behov for, at samarbejdsfladerne mellem fagdatacentrenes tydeliggøres. Det bør tilstræbes, at overvågningen af atmosfærisk nedfald organisatorisk bliver styrket i styringsgruppen. 2. Formål, strategi og forudsætninger for vandovervågning 1998-20032.1 Formål Vandmiljøplanens overvågningsprogram har en permanent karakter (Indenrigsministeriet 1987). Programmet tilrettelægges for en aftalt årrække og revideres herefter for få indbygget ny viden og eventuelt tage højde for nye foranstaltninger til opnåelse af de fastsatte målsætninger for vandmiljøet. Ved revisionen af overvågningsprogrammet for perioden 1993-1997 er der for påvirkning af organisk stof og næringsstoffer lagt vægt på at forbedre programmet ud fra ny viden fra forsknings projekter i Havforskningsprogram90, det strategiske miljøforskningsprogram samt erfaringer og viden fra driften af det eksisterende Vandmiljøovervågningsprogram (se afsnit 1.2). Endvidere blev det forudsat ved påbegyndelsen af revisionen, at overvågningsprogrammet fremover også skulle omfatte forekomst og effekter i vandmiljøet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller (Aftaleudvalget, 1996). 2.1 FormålFormålet med det nationale program for overvågning af vandmiljøet for perioden 1998-2003 (NOVA-2003) er:
Ved tilrettelæggelse af overvågningssystemets faglige elementer er hovedvægten lagt vægt på:
Der er under tilrettelæggelsen af programmet tilvejebragt en sammenhæng mellem på den ene side programmets hoved- og delformål, og på den anden side de aktiviteter, der udføres. Program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 omfatter som hidtil følgende faglige delområder:
Det skal bemærkes, at amternes miljøtilsyn, opgørelse af emissioner til atmosfæren, deposition over land, industri-tilledninger til offentlige renseanlæg, klapning, offshore industrien, udslip af olie mv. fra skibe, drikkevand og radioaktive stoffer ikke er beskrevet i det nationale program for overvågning af vandmiljøet. Indsamlet viden fra tilsyn og kontrol fra disse områder indgår og behandles i Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens årlige rapportering om vandmiljøets tilstand. 2.2 Overordnet strategi for overvågning af vandmiljøet 1998-2003Sigtet med det nationale program for overvågning af vandmiljøet er som nævnt at beskrive tilstande, udvikling og påvirkninger af grundvand, ferske og marine vandområder samt at opgøre stoftilførslerne til vandmiljøet. Den væsentligste ændring i forhold til programmet for perioden 1993-1997 - hvor miljøfremmede stoffer, herunder tungmetaller alene indgik i grundvandsovervågningen - er, at programmet for perioden 1998-2003 indeholder overvågning af en lang række af disse stoffer i udledninger fra punktkilder, tab fra landovervågningsoplandene og det atmosfæriske nedfald samt forekomst i grundvand, ferskvand og havet. Strategien for overvågning af de enkelte delprogrammer fremgår af disse kapitlerne 5-12. 2.3 Beskrivelse af programmetProgrambeskrivelsen omfatter en beskrivelse af samtlige elementer, der har betydning for programmet, dets indhold, organisation og forudsætninger. Endvidere indgår oversigt over aftalte tidsfrister. Endelig indgår procedure for revision af programmet, se tabel 2.1. Tabel 2.1 Oversigt af det nationale overvågningsprogram, dets delelementer og de tilknyttede dokumentation.
Programbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af den overordnede strategi for programmet såvel som beskrivelser af overvågningsstrategierne inden for de enkelte delprogrammer. Hvert delprogram indeholder i programbeskrivelsen angivelse af hvilke variable der overvåges, samt en oversigt over antallet af stationer og prøvetagningsfrekvens. Tekniske anvisninger og paradigmaet for dataoverførsel og normalrapportering er en integreret del af overvågningsprogrammet, som af praktiske grunde publiceres særskilt. Forhold vedrørende prøvetagning, analyser, kvalitetssikring og dataforberedelse er behandlet i de tekniske anvisninger. Beskrivelserne af overvågningen inden for de enkelte delområder (kapitel 5 - 12) er struktureret således:
2.4 Miljøfremmede stoffer og tungmetallerDet er vurderet, bl.a. i forbindelse med evalueringen af det tidligere overvågningsprogram (Aftaleudvalget, 1998a), at der i Vandmiljøplanens overvågningsprogram kunne foretages en optimering af programmet således, at der kan frigøres økonomiske midler til påbegyndelsen af en national overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Det foreliggende reviderede nationale vandmiljøovervågningsprogram 1998-2003 indeholder derfor overvågning af de miljøfremmede stoffer og tungmetaller, hvortil der er stillet krav om overvågning (Miljøstyrelsen, 1998a). Liste over de stoffer der indgår i overvågningsprogrammet fremgår af bilag 1.1. Ved tilrettelæggelsen af programmet er der lagt vægt på måling af forekomst og koncentration af de enkelte stoffer. Effekter på plante- og dyrelivet er kun i mindre omfang indarbejdet i programmet. Dette skyldes, at det er valgt at fokusere på forekomst af stofferne med henblik på en reduktion af antallet af stoffer, der skal indgå i et fremtidigt revideret vandovervågningsprogramprogram. Endvidere mangler der ofte metoder til som rutine at måle effekter af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. I forbindelse med revisionen af overvågningsprogrammet er det konstateret, at en række miljøfremmede stoffer endnu ikke kan indgå i laboratoriers rutinemæssige analyseringer. Derfor vil en række stoffer først kunne indgå i overvågningsprogrammet i 1999, 2000 og 2001 (se Miljøstyrelsen, 1998b). I programbeskrivelsen dækker betegnelsen miljøfremmede stoffer over de menneskeskabte organiske stoffer der indgår i overvågningsprogrammet. Begrebet inkluder i denne sammenhæng også stoffer som f.eks. PAHer, selv om de strengt taget ikke er miljøfremmede stoffer, men i denne sammenhæng skal det forstås tilfælde hvor PAHer optræder i koncentrationer over baggrundsniveau. I programbeskrivelsen nævnes pesticider under tiden som en separat stofgruppe under de organiske miljøfremmede stoffer. Det sker af hensyn til pesticidernes prøvetagnings- og analysehåndtering. En stor del af de miljøfremmede stoffer som indgår i overvågningsprogrammet kan benævnes miljøfarlige, idet stoffernes iboende egenskaber (toksicitet, persistens eller bioakkumulering) gør dem farlige for miljøet. Begrebet tungmetaller og uorganiske sporstoffer dækker over alle de metaller samt uorganiske stoffer som indgår i overvågningsprogrammet ud over de stoffer der indgår i overvågningen af næringsstoffer mv. I overskrifter og i teksten anvendes begrebet tungmetaller ofte alene, men normalt omfatter det også de uorganiske sporstoffer. 2.5 Forudsætninger for programmets gennemførelseEn problemfri igangsættelse og drift af programmet kræver, at en række forudsætninger herfor er indfriet. For at sikre dette er alle forudsætninger af faglig og teknisk karakter for indfrielsen af de enkelte forudsætninger, beskrevet. Det er forudsat, at programbeskrivelsen suppleres med såvel tekniske anvisninger som paradigmaer for normal- og temarapporteringer. Desuden er det en generel forudsætning at de aftalte prøver indsamles og oparbejdes i henhold til programbeskrivelsen og de tekniske anvisninger, samt at alle data overføres og behandles i henhold til de gældende paradigmaer for normal- eller temarapporteringer. Det er også forudsat, at alle data inden tidsfristerne for overførsel er kvalitetssikrede og er modtaget i fagdatacentrene på en sådan måde, at de umiddelbart er tilgængelige for dataanalyse og fortolkning (se også afsnit 11.3). Det forudsættes desuden:
2.5.1 Kvalitetssikring og præstationsprøvninger De tekniske anvisninger og paradigmaerne indeholder særskilte afsnit om kvalitetssikring, herunder procedurer til fastholdelse af et højt datakvalitetsniveau. Det forudsættes, at der generelt fremlægges dokumentation for kvalitetssikring af prøvetagning og analysering i overensstemmelse med de vedtagne retningslinier. En forudsætning for, at programmet kan gennemføres er, at samtlige stoffer, der indgår i en rutinemæssig overvågning, kan måles med kvalitetssikrede og korrekte analyser. Der er for en række stoffer behov for, at laboratorierne forbedrer analysekvaliteten, samt at der gennemføres præstationsprøvninger, metodeafprøvning mv. 2.5.2 Datablade I anledning af at overvågningsprogrammet udvides til også at omfatte miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er det forudsat, at der bliver udarbejdet datablade for samtlige stoffer. Formålet hermed er at sikre en samlet og opdateret oversigt over de kemiske stoffers egenskaber, samt at sikre at tilvejebringelse af information herom er koordineret. 2.5.3 Klimatiske og meteorologiske data I forbindelse med vurdering af resultaterne fra de forskellige delprogrammer er der behov for en lang række meteorologiske data. Det er forudsat, at disse data fortsat er til rådighed for programmet. 3. Ansvars- og organisationsforhold3.1 Ansvarsområder Det nationale program for overvågning af vandmiljøet (NOVA-2003) gennemføres som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Skov- og Naturstyrelsen, amterne samt Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar på overvågningssystemets gennemførsel og for dets samlede rapportering. 3.1 AnsvarsområderArbejdsfordelingen mellem de involverede parter er overordnet fastlagt i Indenrigsministeriets aktstykke nr. 46 af 19. oktober 1987 (Indenrigsministeriet, 1987). Siden 1987 er der i Aftaleudvalget i forbindelse med overvågningssystemets drift truffet en række aftaler om hensigtsmæssige uddybninger og præciserede retningslinier til fremme af det daglige samarbejde mellem alle involverede parter. Bl.a. er der nedskrevet kommissorier for Aftaleudvalget og styringsgruppernes arbejdsopgaver. 3.1.1 Amtslige opgaver Amterne varetager gennemførelsen af størstedelen af den aftalte overvågning i landovervågningsoplande, grundvand, kilder og kildebække, vandløb, søer, punktkilder og de kystnære, marine områder. Amterne er også ansvarlig for kvaliteten af den udførte prøvetagning, analysering, databehandling, dataoverførsel samt rapportering. Amterne varetager den regionale faglige rapportering af resultaterne fra overvågningen af vandmiljøet. Indhold og omfang af rapporteringen er beskrevet i hhv. paradigmaet for normalrapportering og paradigmaer for temarapportering. Der er for driftsperioden 1998-2003 indgået en formel aftale mellem Miljøstyrelsen og det enkelte amt om gennemførsel af overvågningen. Amterne er repræsenteret i Aftaleudvalget og i styringsgrupper (se afsnit 3.2). 3.1.2 Miljø- og Energiministeriets opgaver Miljø- og Energiministeriets opgaver under NOVA-2003 omfatter en række administrative opgaver om styring og koordinering af programmet, en række specifikke faglige opgaver samt nogle særlige driftsmæssige opgaver, f.eks. overvågningen af de åbne marine områder. 3.1.2.1 Administrative opgaver Miljøstyrelsen varetager formandskabet og de sekretariatsmæssige opgaver for Aftaleudvalget, styringsgruppen for punktkilder, styringsgruppen for marine områder og atmosfæren. Herudover varetager Miljøstyrelsen formandsskab og sekrekretariatsarbejdet for styringsgruppen for STANDAT. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) varetager de sekretariatsmæssige opgaver for styringsgruppen for grundvand. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) varetager de sekretariatsmæssige opgaver for styringsgrupperne for landovervågning og ferskvand. 3.1.2.2 Faglige opgaver Miljø- og Energiministeriets fagdatacentre skal sikre indsamling, lagring og kvalitetssikrede på det landsdækkende niveau af overvågningsdata. De indsamlede og lagrede data skal altid være til rådighed og tilgængelig for de involverede parter til brug ved nationale og internationale rapporteringer. Fagdatacentrene udarbejder faglige oplæg, oplæg til paradigmaer, oplæg til fagmøder/temamøder og vandmiljødage samt varetager den årlige faglige rapportering for relevante delområder. Der er følgende fagdatacentre involveret i driften af NOVA-2003:
fagdatacentrene varetager følgende opgaver i NOVA-2003:
En anden af ministeriets faglige opgaver omfatter dataudvekslingsformatet STANDAT. Det hertil knyttede sekretariat skal sikre en tilfredsstillende drift og udvikling af udvekslingsformatet for alle overvågningsdata. 3.1.2.3 Driftsopgaver Miljøstyrelsen varetager driften af Farvandsmodellen i samarbejde med Det Marine Fagdatacenter. Dansk Hydraulisk Institut (DHI) udfører opgaven på kontraktmæssige vilkår for Miljøstyrelsen. Danmarks Miljøundersøgelser varetager overvågningen af de åben marine områder, måling og opgørelse af den atmosfæriske deposition over vandområderne. Endvidere varetager DMU driften af 27 nationale vandføringsmålestationer i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Stationerne ejes af Skov- og Naturstyrelsen. 3.2 Organisatoriske forholdTil styring og koordinering af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 (NOVA-2003) er der fastlagt en organisationsstruktur med 3 niveauer:
Aftaleudvalget har samme funktion for overvågningssystemet som en bestyrelse har overfor en virksomhed. Aftaleudvalget skal sikre, at overvågningsprogrammet fungerer og fortløbende er koordineret som aftalt. Styringsgrupperne har til overordnet opgave at sikre driften af de enkelte delprogrammer. Fagmøderne, hvori alle programmets parter deltager, er et forum for drøftelser af programmets faglige indhold, herunder også justeringer af programmet. 3.2.1 Aftaleudvalg Aftaleudvalget, der er et chefforum, varetager følgende opgaver:
Alle forhold vedrørende overvågningsprogrammets økonomi og den overordnede drift skal altid forelægges Aftaleudvalget efter indstilling fra en styringsgruppe eller Aftaleudvalgets sekretariat. Kun i forbindelse med revision af programmet kan udvalget aftale forhold, der rækker ud over tidshorisonten for programperioden (se kapitel 17). Ændringer i programmet må ikke kunne ændre i formålet med overvågningsprogrammet. Ændringerne skal desuden beskrives i overensstemmelse med principperne for opgørelsen af programmets økonomi, som beskrevet i notat med beregningsforudsætninger for opgørelse af de amtslige og statslige udgifter i forbindelse med revision af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1996-97 (Aftaleudvalget, 1998b). Ændringer af de amtslige aktiviteter kan kun ske inden for de rammer, der er aftalt mellem det enkelte amt og Miljøstyrelsen. Aftaleudvalget har følgende sammensætning (i parentes er nævnt antallet af repræsentanter):
Aftaleudvalgets sekretariat i Miljøstyrelsen varetager følgende opgaver:
3.2.2 Styringsgrupper Til varetagelse af den faglige koordinering af driften inden for de enkelte delprogramområderne er der nedsat styringsgrupper for:
Styringsgrupperne varetager følgende opgaver:
Styringsgruppernes sekretariat varetager følgende opgaver:
Til sikring og opnåelse af et velstruktureret og gennemskueligt materiale til møder i Aftaleudvalget og styringsgrupperne er der udarbejdet retningslinier for mødeafholdelse, udarbejdelse af mødemateriale, tidsfrister for udsendelse af materiale, referater, adresselister, oversigt over medlemmer af Aftaleudvalg og styringsgrupper samt adresseliste over personer og institutioner der orienteres om mødemateriale og referater (Aftaleudvalget, 2000a). Retningslinierne vil kunne justeres løbende af Aftaleudvalget. Styringsgrupperne for de enkelte fagområder har følgende sammensætning (i parentes er angivet antal repræsentanter): Landovervågning:
Det er forudsat, at styringsgruppens medlemmer har den faglige indsigt og det fornødne mandat til at træffe beslutninger. Det skal sikres, at mindst ét medlem af Aftaleudvalget sidder i hver styringsgruppe. I tilknytning til styringsgruppen for Marine områder og Atmosfæren er der etableret 2 faglige arbejdsgrupper. Den ene gruppe fungerer som styringsgruppe for driften af Farvandsmodellen. Den anden gruppe varetager det organisatoriske samarbejde om driften af de automatiske målebøjer, der er udlagt i de danske farvande. Gruppernes sammensætning er beskrevet i det følgende. Arbejdsgruppe for drift af Farvandsmodellen:
Arbejdsgruppe for automatiske registrerende bøjer:
STANDAT-styringsgruppen er sammensat af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Forskningscentret for Skov- og Landskab, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Miljø- og Levnedmiddelskontrolenhederne og Kommunedata. 3.2.3 Fagmøder og temamøder Formålet med fagmøder, temamøder og vandmiljødage er:
Deltagerne i fagmøderne er Fagdatacentrene, amterne, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Danmarks Miljøundersøgelser samt eksterne parter efter behov. Fagmøderne afholdes om foråret på initiativ af styringsgruppen og med fagdatacentret som arrangør. Om efteråret afholdes fagmøderne samlet i form af vandmiljødage med Miljøstyrelsen som arrangør i samarbejde med fagdatacentrene. På vandmiljødagene omfatter de fælles sessioner faglige drøftelser af tværgående forhold, mens eventuelle fagsessioner som hovedregel forholder sig til delprogrammerne. Temamøder afholdes for at drøfte særlige problemstillinger mellem de involverede parter. 4. Økonomi4.1 Principper og forudsætninger Ved af revisionen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram er anvendt en række principper, retningslinier og faste beregningsparametre for opgørelse af omkostninger for aktiviteter i det gamle overvågningsprogram (Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997) og det nationale program for overvågning af vandmiljøet for perioden 1998-2003 (NOVA2003. Der har ikke tidligere ved revisionen af programmet været anvendt de helt samme principper retningslinier for opgørelse af driftsomkostninger i alle delområder. 4.1 Principper og forudsætningerDet er en forudsætning for sammenligninger imellem de enkelte delprogrammer i det tidligere program og det nye overvågningsprogram, at beregningskriterier er ensartede for både i de amtslige og de statslige opgørelser. Det har i visse tilfælde været nødvendigt, at anvende forskellige prisansættelser for amter og staten som følge af forskel i praksis for ressourceopgørelser m.m. Der er ved udarbejdelsen af beregningsforudsætninger taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens notat af 15. oktober 1987 vedrørende amternes udgifter i forbindelse med intensiveret overvågning af vandmiljøkvaliteten, samt brevveksling i 1987-88 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen om fastlæggelse af omfanget af allerede igangværende aktiviteter, som kunne indgå i Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Ved revisionen i 1992 blev disse principper også anvendt for beregning af udgifterne til overvågningsprogrammet. Der blev dog ikke udarbejdet en samlet oversigt over gældende priser og konsekvenserne af de foretagne programændringer, hverken for amter eller staten. Ved anvendelsen af beregningsforudsætninger kan de økonomiske konsekvenser af de foreslåede aktiviteter umiddelbart beregnes i forhold til eksisterende økonomiske rammer. Endvidere er der udarbejdet opgørelser over udgifterne i de enkelte amter og de enkelte statslige institutioner. Beregningsforudsætninger skal fremover anvendes af Aftaleudvalg og styringsgrupper til opgørelse af de økonomiske konsekvenser af ændringer i programmet og ved eventuelle besparelser, f.eks. manglende analysering af miljøfremmede stoffer. 4.2 BeregningsforudsætningerPrisfastsættelsen og omkostningsberegningen bygger på en beregning af omkostninger (prøvetagning, analyser, databehandling og rapportering m.m.) ud fra de enkelte dele af aktiviteten. Fastsættelsen af udgifterne til drift af nuværende overvågning af vandmiljøet herunder Vandmiljøplanens overvågningsprogram, 1993-1998 og udgifterne ved gennemførsel af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 blev foretaget ud fra følgende forudsætninger:
Helt nye aktiviteter, som, f.eks. tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der ikke tidligere har indgået i overvågningssystemet, er beregningsmæssigt blevet adskilt fra øvrige aktiviteter. For større aktiviteter er opgørelsen ledsaget af en beskrivelse, f.eks. en tabel med de foreslåede aktivitet (se Miljøstyrelsen, 1998b). Så vidt det er muligt indgår frekvens for prøvetagninger og antal af undersøgelseslokaliteter ikke i de opstillede beregningsforudsætninger. Ved fastsættelse af ressourceforbruget har det desuden været forudsat, at der foretages en optimal databehandling og rapportering. 4.2.1 Direkte omkostninger De direkte omkostninger er de omkostninger, som direkte kan henføres til en enkelt aktivitet (prøvetagning pr. prøve, prøvepris osv.). Det er tilstræbt, at gøre så mange omkostninger som muligt direkte. Som eksempel på direkte omkostninger kan nævnes løn til personale til prøvetagning, analysering, databehandling og rapportering samt forbrug af fremmede tjenesteydelser (analysering på anerkendte laboratorier og konsulentbistand). Det er tilstræbt i plan- og budgetlægningen, at prøvetagning, databehandling og rapportering udføres af de involverede parters eget personale. Analysering af prøver (vand, sediment og biota) skal altid udføres på godkendt laboratorier og budgetteres derfor som ’fremmede tjenesteydelser’. 4.2.2 Indirekte omkostninger Indirekte omkostninger eller fællesomkostninger er de omkostninger, som ikke direkte kan henføres til en enkelt aktivitet. De indirekte omkostninger kan dels være fællesomkostninger for institutionens overvågningsaktiviteter, dels være fællesomkostninger for institutionen som helhed. De indirekte omkostninger (overhead) kan henføres til udgifter, der er placeret tidsmæssigt forskelligt:
4.2.3 Overhead Overhead beregnes ud fra en aftalt andel af den samlede lønudgift. I overhead indregnes følgende indirekte omkostninger:
4.2.4 Årsværk Opgørelse af personforbruget ved de enkelte aktiviteter angives i årsværk. Der er søgt den størst mulige opdeling således, at omkostningerne til gennemførslen af enkelt aktiviteter umiddelbart kan specificeres. Af hensyn til at programmet altid skal kunne opdeles amtsvis, er den største enhed, der er anvendt i beregningsforudsætninger: Årsværk pr. amt (se tabel 4.1 for opsplitninger af årsværk). Ved beregning overvågningsprogrammets lønudgifter til prøvetagning, databehandling og rapportering er der anvendt forskellige takster for hhv. amterne og staten. Forskellen i den anvendte overhead procentsats for amter og staten skyldes at overhead i amterne er aftalt i forbindelse med forhandling om bloktilskud og at det for staten er baseret på en konkret opgørelse. Der er anvendt følgende takster:
Tabel 4.1
4.2.5 Analyser Analyseudgifter er beregnet ud fra kendskabet eksisterende priser (takster) i 1996, herunder med fradrag af de rabatter, som laboratorier normalt giver i forbindelse med større og faste opgaver. Prøvetagningsudgifter opgøres alene som årsværk, når prøverne udtages af amternes eget personale. Analyseudgifterne er generelt faldet væsentligt siden sidste revision i 1992. Denne besparelse er ikke indregnet i den foreliggende opgørelse af udgifter til drift af programmet for perioden 1993-1997. 4.2.6 Købsmoms Der skal beregnes udgift til købsmoms for rekvirerede aktiviteter, der udføres af konsulent, laboratorier m.fl.. Opgørelse af købsmomsen er foretaget særskilt for hver af de enkelte aktiviteter, således at det er muligt umiddelbart at opgøre udgifterne, både uden og med moms. 4.2.7 Anlægsudgifter og anskaffelser m.m. Særlige udgifter som f.eks. anlægsudgifter, større nyanskaffelser, konsulentudgifter mv. er opgjort særskilt. Anlægsudgifter og større anskaffelser afskrives normalt inden for den aftalte driftsperiode inden næste revision af programmet. I budgettet er udgifterne jævnt fordelt hen over driftsperioden. Udgifter til vedligeholdelse, udskiftning og reparation af eksisterende udstyr finansieres normalt via overhead. 4.2.8 Anvendelse af konsulenter Alle opgaver (prøvetagning, databehandling og rapportering) er opgjort således, at de udføres af den myndighed eller institution hvor det er mest hensigtsmæssigt. Kemiske analyser udføres normalt af laboratorier og der anvendes ved beregning laboratoriepris pr. prøve minus den bedst mulige opnåelige rabat (normalt 50 %). Hvor der i opgørelserne er anvendt konsulentpriser, er det særligt anført. Amterne er ansvarlige for at få løst konsulentopgaverne, hvor det efter pris og kvalitet er mest hensigtsmæssigt. Miljø- og Energiministeriet egne institutioner kan i overvågningsprogrammet udføre opgaver for amterne ved betaling alene af kostprisen. Aftaler herom forelægges altid Aftaleudvalget til orientering. 4.2.9 Fagdatacentre Miljø- og Energiministeriets fagdatacenter for grundvand hos Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelse (GEUS), fagdatacentrene for henholdsvis stofudvaskning fra dyrkede arealer, ferskvand, marine miljø og luftforurening hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) samt fagdatacentret for punktkilder i Miljøstyrelsen indgår i overvågningsprogrammet som faglige rådgivere. Fagdatacentrene indsamler overvågningsdata fra amterne samt forestår udvikling af metoder, herunder udarbejdelse af tekniske anvisninger. Ved beregning af udgifter til det nuværende og fremtidige overvågningsprogram har fagdatacentrene udarbejdet forslag til faglige indhold af overvågningsprogrammet, herunder udarbejdet forslag til undersøgelses parametre, antallet af prøver/analyser/undersøgelser samt angivet med hvilken frekvens disse skal udføres. Programforslagene er udarbejdet ud fra de opstillede spørgsmål, der skal kunne besvares ved et overvågningssystem. Fagdatacentrene har endvidere udarbejdet oversigt over de nødvendige enhedspriser/ årsværk for prøvetagning, analyser/undersøgelser, databehandling, rapportering og anskaffelser m.m. 4.3 Den amtslige økonomiDe samlede budgetterede årlige amtslige udgifter incl. årsværk til drift af det nationale program for vandmiljøet 1998-2003 fremgår af tabel 4.2 (Aftaleudvalget, 1998b). Tabel 4.2
4.4 Den statslige økonomiI tabel 4.3 er viste de budgetterede udgifter (mio. kr.) i Miljø- og Energiministeriet til det national program for overvågning af vandmiljøet for perioden 1998-2003 (NOVA-2003). Tabel 4.3
5. Landovervågning5.1 Behov og formål Overvågningen i landovervågningsprogrammet omfatter en integreret sammenstilling af oplysninger indsamlet om landbrugspraksis, udvaskning og tab af stoffer fra rodzonen samt de efterfølgende effekter i vandløb og grundvand. Næringsstoffer fra landbrugsdriften udgøres især af det såkaldte markbidrag. Markbidraget består hovedsageligt af udvaskning af kvælstof og fosfor fra de dyrkede arealer til grundvandet eller gennem drænsystemerne til vandløb, søer eller havet. Pesticider tabes til omgivelserne ved udvaskning fra markernes rodzone til grundvand og til vandløb gennem drænudløb. Vindafdrift i forbindelse med udbringning af gylle og sprøjtning påvirkninger også omgivelserne. Fosfor og pesticider kan også i partikelbunden form blive tilført vandløb ved overfladeafstrømning og jorderosion. Beskrivelse og indhold af vandløbs- og grundvands aktiviteterne i tilknytning til landovervågningen fremgår af afsnittene om vandløb og grundvand. I dette afsnit er vandløbs- og grundvandsprogram alene beskrevet overordnet. 5.1 Behov og formålOvervågningen i de dyrkede områder skal medvirke til at eftervise effekten af de tiltag, der er iværksat for at reducere tabene af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Resultaterne vil bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for, om der skal iværksættes yderligere begrænsninger af forureningen med henblik på opnåelse af de politisk vedtagne målsætninger for kvaliteten af vandmiljøet i Danmark. 5.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser Et væsentligt led i overvågningen af de dyrkede områder og deres påvirkninger af landbrugsdrift er at eftervise, hvordan Vandmiljøplanens tiltag inden for landbruget påvirker driftsforholdene og dermed udvaskningen af næringsstoffer fra rodzonen og landbrugets næringsstofbidrag til grundvandet, vandløb, søer og marine områder. I nitratdirektivet (Direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening af nitrater, der stammer fra landbruget) er Danmark forpligtiget til at overvåge og evaluere de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, herunder de miljømæssige aspekter. 5.1.2 Formål Overvågningen skal opgøre tabet og vurdere udviklingen i tabet af næringsstoffer, pesticider og andre miljøfremmede stoffer fra landbruget til vandmiljøet. Denne overvågning skal foretages således, at udvikling og ændring i landbrugspraksis kan dokumenteres. Formålet med landovervågningen er at belyse:
5.2 Den faglige baggrundDet hidtidige landovervågningsprogram har været udført i 6 små velafgænsede landbrugsoplande på 5-15 km2 (Miljøstyrelsen, 1989 og 1993). Der er blevet indsamlet oplysninger om arealanvendelsen og udvaskning fra rodzonen. Disse resultater har efterfølgende været anvendt til at vurdere udviklingen i landbrugets markbidrag. Informationer om landbrugspraksis er sammenholdt med målinger og beregninger af næringsstofkoncentrationer og -transporter i hele det hydrologiske kredsløb (Grant et al., 1997a). Med hensyn til arealanvendelsesdata i landovervågningen har personlige interview sikret en høj kvalitet af de indsamlede data, samtidig med at detaljeringsgraden har været høj sammenlignet med f.eks. tilgængelige statistiske oplysninger. Arealanvendelsesdata har bidraget med værdifuld viden om aktuel landbrugspraksis samt udviklingen i denne. Det har herunder været muligt nøje at kunne følge med i gennemførelsen af miljøforbedrende tiltag. De indsamlede arealanvendelsesdata har endvidere medvirket til at opbygge værdifuld viden om sammenhæng mellem landbrugspraksis og udvaskning (Grant et al., 1997a; Grant et al., 1998a og Iversen et al., 1998). Landbrugspraksis i oplandene kan imidlertid ikke direkte overføres til landsniveau, idet den gennemsnitlige husdyrtæthed i oplandene har været større end for landet som helhed. Desuden er det sjællandske landbrug ikke repræsenteret. Med hensyn til ekstrapolation til landsniveau vil der være behov for fremskaffelse af et mere repræsentativt datamateriale for landbrugsdrift. Da der er en betydelig reduktionskapacitet i jordens umættede zone og i grundvandet, er det ikke muligt direkte at bestemme størrelsen af udvaskningen fra rodzonen (markbidraget) gennem analyser af grundvand og vandløbsvand. Endvidere er der så store variationer i landbrugets arealanvendelse, at det ikke er praktisk og økonomisk gennemførligt at etablere rodzonemålinger til direkte beregning af udvaskningen fra landbrugsjorder. Beregningen af udvaskningen fra rodzonen kan derfor opgøres ved hjælp af udvaskningsmodeller på baggrund af oplysninger om klima, jordbundsforhold og arealanvendelse. Modellerne skal vurderes ved hjælp af eksperimentelle målinger på udvalgte markfelter (Miljøstyrelsen, 1989). 5.2.1 Kvælstof Et væsentligt delmål med landovervågningen er således at modelberegne kvælstofudvaskningen fra rodzonen. Det forudsatte modelværktøj hertil har vist sig ikke at være anvendeligt, hvorfor kvælstofudvaskningen er blevet beregnet med empiriske udvaskningsfunktioner. Der er med disse funktioner endvidere gennemført en række scenarieberegninger over effekten af ændret landbrugspraksis (Iversen et al., 1998). Udvaskningsfunktionerne er i grundlæggende form overskuelige og simplificerede og er derfor egnede til opskalering. Derimod vil de ikke gælde udover de forhold, hvorpå de er udarbejdet. Der er behov for løbende at revurdere valget af modeller til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen. Ligeledes vil der være behov for at kunne foretage en egentlig modellering af næringsstoftransporten i det hydrologiske kredsløb. Det har vist sig, at datagrundlaget for opsætning af sådanne modeller i det hidtidige overvågningsprogram er mangelfuldt på visse punkter; dette gælder således jordfysiske data for rodzonen samt information om det dybere grundvand. Med hensyn til oplandene er det endvidere vurderet, at det ene af de seks oplande ikke har været optimalt udvalgt med henblik på måling og beregning af næringsstoftransporten i det hydrologiske kredsløb (jf. referater fra møderne i 1994 og 1995 i styringsgruppen for landovervågning). 5.2.2 Fosfor I det hidtidige program for landovervågningen (1988-1997) var der været fokuseret på kvælstof (Miljøstyrelsen, 1989 og 1993). Resultater fra overvågningsprogrammet samt fra sideløbende forskningsprogrammer viste imidlertid, at det diffuse fosfor-bidrag fra landbrug er af væsentlig betydning for eutrofiering af de danske søer og fjorde (Windolf et al., 1997), samt at dette tab kan være betydeligt undervurderet med de sædvanlige anvendte metodik (Grant et al., 1996 og Grant et al., 1997b). Der har således været behov for at opprioritere fosfor i landovervågningen, både med hensyn til indhold i jord samt med hensyn til intensiv måling på dræn og i vandløb. 5.2.3 Miljøfremmede stoffer i husdyrgødning Husdyrgødning kan have et restindhold af pharmaceutika, samt et bidrag fra de rensnings- og desinfektionskemikalier, der anvendes til rengøring af stalde samt malkeredskaber. Endvidere vil et eventuelt indhold i foderet af miljøfremmede stoffer kunne have afsmittende virkning på indholdet i husdyrgødningen (Miljøstyrelsen, 1996a og 1998c). Den samlede årlige produktion af husdyrgødning kan opgøres til ca. 33,4 mio. ton. Heraf er 22,5 mio. ton gylle, medens de resterende 10,9 mio. ton fordeler sig omtrent ligeligt mellem staldgødning, ajle, og dybstrøelse (Poulsen & Kristensen, 1997). Der foreligger kun få undersøgelser vedrørende indholdet af miljøfremmede stoffer i gylle. I forbindelse med Miljøstyrelsens projekt om anvendelsen af affaldsprodukter til landbrugsformål blev der foretaget en indledende vurdering af problemet (Miljøstyrelsen, 1996a). Undersøgelsen var baseret på meget få gylleprøver og kan derfor kun give en indikation af indholdet. Undersøgelsen viste, at omregnet til tørstofbasis lå indholdet af nonylphenol og –ethoxylater i gylle på niveau med indholdet i lavt belastet spildevandsslam, mens indholdet af blødgørere (phthalater) i gyllen var lavere end indholdet i spildevandsslam. De øvrige undersøgte stoffer i gyllen forekom på lavt niveau tæt ved detektionsgrænsen. For metaller viste undersøgelsen generelt et lavere indhold i husdyrgødning sammenlignet med spildevandsslam (med en mulig undtagelse for kobber). Svinegylle var ikke omfattet af undersøgelsen. Svinegylle kan indeholde højere koncentrationer af kobber end kvæggylle, da kobber indgår i vækstfremmere, der anvendes i svineproduktionen. Det fremgår af, at arealbidraget med nonylphenoler (NPE) fra gylle vil overstige arealbidraget fra lavt belastet spildevandsslam, mens bidraget af blødgørere (phthalater) vil være i samme størrelsesorden som bidraget fra spildevandslam (Miljøstyrelsen, 1996b). Det skal bemærkes, at indholdet af miljøfremmede stoffer i gylle er baseret på enkelte prøver, og udregningerne er baseret på usikre forudsætninger. Der kan derfor være stor usikkerhed forbundet med denne vurdering. 5.3 Strategi for landovervågningStrategien for landovervågningsprogrammet er ud fra erfaringer med forløbet af programmet for perioden 1989-1997 og den etablerede faglige baggrund (se afsnit 5.3) udformet som en niveaudelt indsats. Aktiviteterne på laveste niveau (niveau 1+2) er karakteriseret ved, at man på mange lokaliteter i hele landet kan beskrive overordnede karakteristika for landbrugsdriften, og hvor miljøeffekterne alene er beskrevet ved målinger af vandkvalitetsparametre i vandløb. Højeste niveau (niveau-3+4) skal kun omfatte få oplande dækkende hovedjordtyper i Danmark. Landbrugsdriften skal beskrives løbende og detaljeret på markniveau med fokus på såvel næringsstoffer som miljøfremmede stoffer inkl. pesticider. Miljøeffekterne beskrives med fokus på hele det hydrologiske kredsløb, og der indsamles jordfysiske data med henblik på opstilling af modeller for næringsstofomsætning og -transport. Formålet med landovervågningen i niveau-1-oplande, er at indsamle oplysninger om kilderne til næringsstoftabet fra dyrkede områder til vandløb, samt at fremskaffe et tilstrækkeligt datagrundlag for vurdering af dyrkningspraksis samt ekstrapolation til regions- og landsniveau. Overvågningen omfatter ekstensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis og måling af vandføring og næringsstoffer i vandløb (se tabel 5.1). Formålet med landovervågningen på niveau-2 er sammen med niveau-3+4-oplandene at tilvejebringe et repræsentativt datagrundlag til opgørelse af aktuel landbrugspraksis, til konsekvensberegninger samt til ekstrapolation til landsniveau. Oplandene er udvalgt, således at de sammen med niveau-3+4-oplandene er repræsentative for det danske landbrugsareal med hensyn til jordtyper, husdyrhold og afgrøder. Overvågningen omfatter intensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis på markniveau med hensyn til næringsstoffer, køb og salg af næringsstoffer på ejendomsniveau samt måling af vand- og næringsstoftransporten i vandløb (se tabel 5.1). Overvågningen i landovervågningen på niveau-3+4 belyser gennem direkte målinger og modellering sammenhænge mellem landbrugsdrift og tab af stoffer til omgivelserne. Der fokuseres på såvel næringsstoffer som miljøfremmede stoffer (herunder pesticider og nedbrydningsprodukter) og tungmetaller. Undersøgelserne omfatter intensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis på markniveau med hensyn til næringsstoffer og pesticider, køb og salg af næringsstoffer på ejendomsniveau, tilvejebringelse af data for fosforindhold i jord samt måling af miljøeffekter på hele det hydrologiske kredsløb (se tabel 5.1). I niveau-4-oplandene suppleres undersøgelserne i forhold til niveau-3-oplandene med indsamling af jordfysiske data. Formålet hermed er at fremskaffe tilstrækkeligt datagrundlag med henblik på opsætning af en detaljeret model for næringsstofomsætning og -transport i det hydrologiske kredsløb (se tabel 5.1). Til opstilling af den hydrologiske model er udvalgt et opland på henholdsvis sandjord og lerjord med forskel i dyrkningspraksis. Da den nuværende viden om miljøfremmede stoffer i husdyrgødning er begrænset udvides landovervågningen således, at der fremover også vil ske en overvågning for miljøfremmede stoffer i landovervågningsoplandene. Denne kortlægning og overvågning vil medføre en forøget viden om husdyrgødningens indhold af miljøfremmede stoffer. Tabel 5.1 Delelementer i landovervågningsprogrammet, fordelt på oplandsniveau.
5.4 Indhold og omfang af landovervågningen 1998-2003Overvågningen foregår ved kortlægning af gødskningspraksis og arealanvendelse i overvågningsoplandene, dels med henblik på at følge udviklingen i landbrugspraksis, dels for at kunne beregne specielt nitratudledningen fra oplandene, og tillige markbidraget på landsplan ved hjælp af modeller. Overvågningen foregår endvidere via direkte målinger af nitrat- og fosforudledningen fra de dyrkede arealers rodzone samt i øvrige dele af det hydrologiske kredsløb. Landovervågningen følger således effekten af en ændret næringsstofudledning fra de dyrkede arealer i de forskellige dele af vandets kredsløb, dvs. effekten i form af de resulterende kvælstof- og fosforkoncentrationer i dræn- og grundvand samt i form af den resulterende afstrømning via vandløbene. Ligeledes følges udviklingen i kvaliteten af det terrænnære grundvand med hensyn til forekomst af pesticider, tungmetaller og uorganiske sporstoffer i disse overvågningsoplande, idet det her er muligt at få et tidligt varsel om forekomsten af pesticider i grundvandet i relation til den aktuelle landbrugspraksis. Endvidere kortlægges forekomst af pesticider i drænvand og vandløb. 5.4.1 Rodzonen - vandkemiske og fysiske målinger 5.4.1.1 Klimaoplysninger For hvert opland indhentes oplysning om temperatur, globalstråling, relativ luftfugtighed, vindhastighed og nettonedbør på døgnbasis. De fire første parametre anvendes til beregning af den potentielle fordampning (modificeret Penman model), idet denne skal bruges sammen med nedbøren for at kunne beregne, hvor meget vand, der infiltrerer jorden. Dette skal anvendes til EVACROP og DAISY modellerne, der køres hvert år for niveau-3+4-oplandene i forbindelse med opgørelse af næringsstofudvaskningen fra rodzonen. Endvidere skal disse data anvendes ved modelberegninger af kvælstofudvaskning fra rodzonen; denne modelberegning foretages af fagdatacenteret for samtlige oplande. Der skal anvendes data fra det konkrete år foruden normaler, da f.eks. fagdatacenterets modelberegninger foregår under antagelse af normal-klima. De anvendte klimatiske data anvendes endvidere ved forklaring, tolkning og eventuel korrektion af årets måleresultater. Griddata med en opløsning på 20 Ž 20 km2 er tilstrækkelig, dog skal nedbøren beregnes med en højere opløsning, f.eks. 10 Ž 10 km2. 5.4.1.2 JordvandJordvandsmålinger udføres i niveau-3+4-oplandene. I hvert af disse oplande er anlagt 6-8 jordvandsstationer. En jordvandsstation består af 10 sugeceller placeret i ca. 1 m’s dybde. Fra disse stationer udtages i afstrømningsperioden ugentlige prøver (fælles) til bestemmelse af pH, nitrit+nitrat-kvælstof, ammonium, total kvælstof og opløst ortho-fosfat (tabel 5.2). Den gennemsnitlige årlige frekvens er fastsat til 30 gange pr. år. Endvidere udtages 2 gange årligt prøver (udvidet) til bestemmelse af total fosfor (tot-P), kalium, ledningsevne, chlorid, sulfat og jern (tabel 5.2). Prøvetagning og analysering foretages ifølge ’Notat vedr. drift af jordvandsstationer i landovervågningsoplandene’ (DMU, 1991a). Der foretages pejling af grundvandsstanden ved hver jordvandsstation én gang ugentlig i afstrømningsperioden, og én gang pr. måned i resten af året. Vandafstrømningen beregnes ved hjælp af vandbalancemodellen EVACROP eller vandbalancemodulet i DAISY. Tabel 5.2 Oversigt over analyser i jordvand og drænvand af næringsstoffer, prøvetyper og frekvens pr. år i landovervågningen.. Endvidere er angivet detektionsgrænse. for analysering. Endelig er der angivet krævet analysemetode for de stoffer, hvor analyseresulatet er metodeafhængigt.
1) Analysemetode: DS 223:1985, 2) Analysemetode: DS 221:1975, 3) For at opnå tilstrækkelig sikre resulatater på det lave niveau skal de retningslinier, som Miljøstyrelsens referencelaboratorium udarbejder følges, og 4) Analysemetode: DS 292:1985. 5.4.1.3 Drænvand I oplande med drænafstrømning på niveau-3+4 er etableret drænvandsstationer (1-4 stationer pr. opland) med kontinuerlig måling af vandafstrømning; prøvetagningen sker manuelt. Ved en række af disse drænvandsstationer etableres også automatisk prøvetagningsudstyr til udtagning af intensiv prøver. Prøvetagningen ved drænvandsstationerne består således af:
Prøvetagningsfrekvensen er fastsat til gennemsnitligt 26 gange årligt pr. station (se tabel 5.2). Prøvetagning og analysering sker ifølge ’Notat vedr. prøvetagning og kemiske analyser af drænvand i Landovervågningsoplandene’ (DMU, 1991b) samt ’Anbefalinger vedr. intensiv prøvetagning i LOOP dræn’ (DMU, 1998). Endvidere udtages fra de intensive drænvandsstationer 8 prøver pr. station pr. år til pesticidanalyse. Der udtages prøver fra såvel baseflow som stormflow situationer. Analyseprogrammet og detektionsgrænser for pesticider og nedbrydningsprodukter er vist i tabel 5.3 og er identisk med programmet for grundvand (tabel 6.4). Analysere for ETU gennemføres kun i de landovervågningsoplande, hvor der har været dyrket kartofler, ærter eller frugt indenfor de sidste 30-40 år. Prøvetagningsmetodik er beskrevet i Kronvang et al. (1998). 5.4.1.4 Jordfysiske data (hydraulisk ledningsevne og vandindhold i jord) I niveau-4-oplandene udføres ved overvågningsperiodens start bestemmelse af mættet hydraulisk ledningsevne samt retentionsanalyser ved 15-30 jordprofiler. Ved hver af de 12 jordvandsstationer i oplandene måles desuden vandindholdet i forskellig dybde i jorden med TDR-udstyr ved ca. 5 kampagner pr. år. Ved hver måling skal installeres TDR-prober i pløjelaget, mens TDR-proberne under pløjelaget kan være fastsiddende ifølge ’Notat vedr. jordfysiske målinger i niveau-4-oplande under Landovervågningsprogrammet’. De jordfysiske data anvendes til opsætning af en detaljeret vand- og stoftransportmodel. Tabel 5.3 Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter i drænvand i landovervågningsoplande (LOOP).
5.4.2 Grundvand Grundvandsmålingerne udføres i niveau-3- og 4-oplandene. Grundvandsstationerne i disse oplande består af 2-3 filtre placeret i 1œ-5,0 m’s dybde samt enkelte dybere filtre. De dybe filtre etableres med henblik på forbedret beskrivelse af næringsstofcirkulation i oplandene. Der analyseres maksimalt på 20 filtre pr. opland afhængigt af analyseparametrene. Analysepakker, frekvens og antal filtre fremgår af tabel 5.4. Faglig baggrund, strategi og valg af de enkelte parametre for grundvandsovervågning i landovervågningoplandene er beskrevet i kapitel 6 om grundvandsovervågning. Prøvetagning og analysering er yderligere beskrevet af GEUS (1998a og 1999) samt i ’Notat vedr. grundvandsovervågning i landovervågningsoplandene 1998-2003’ (GEUS, 1998b). Tabel 5.4 Oversigt over analysefrekvenser og antal filtre fordelt på måleprogrammerne for grundvand i niveau-3+4-oplande (se også tabel 6.2 - tabel 6.5).
5.4.3 Vandløb Vandløbsmålinger udføres på samtlige oplandsniveauer. Niveau 1+2: Vandløbsmålinger i niveau-1- og niveau-2-oplande udføres under vandløbsovervågningen med hensyn til næringsstoffer og måling af pesticider. Desuden suppleres der under vandløbsovervågningen med kortlægning af oplandene og intensiv måling af fosfortransport (Kronvang et al., 1998) samt biologiske undersøgelser i vandløbene i hovedparten af oplandene (Skriver et al., 1998). Niveau-3+4: I niveau-3+4-oplande er der under landovervågningen etableret én hovedvandløbsstation, som repræsenterer den totale næringsstoftransport fra oplandet til vandløbet. Vandafstrømningen måles kontinuert. Der udtages prøver fra vandløbsstationerne hver 14. dag. Prøverne analyseres for næringsstofindhold ifølge tabel 6.2 (prøvetype A1). Vandløbsstationerne i niveau-3+4-oplandene indgår desuden i vandløbsovervågningen, hvor der suppleres med kortlægning af oplandene og intensiv måling af fosfortransport (Kronvang et al., 1998) samt i en del af oplandene med biologiske undersøgelser (Skriver et al., 1998). Under landovervågningen udtages endvidere fra hovedvandløbsstationerne 16 prøver pr station pr. år til pesticidanalyse. Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter fremgår af tabel 6.3. Prøvetagningsmetoder er yderligere beskrevet i Kronvang et al. (1998). Tabel 5.5 Oversigt over indhold, antal stationer og frekvens pr. år for overvågning af vandløb, der indgår i landovervågningsprogrammet.
5.4.4 Interview-undersøgelse Interview-undersøgelserne gennemføres for at følge udviklingen i landbrugspraksis samt for at bestemme tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til marker i de udvalgte oplande (tabel 5.6). Samtlige landbrugsejendomme i oplandene bør være omfattet af interview-undersøgelsen. 5.4.4.1 Niveau-1-oplande Interview-undersøgelsen i niveau-1-oplande foretages en gang i den seksårige periode. Undersøgelsen omfatter på ejendomsniveau oplysninger om husdyrhold, opbevaringskapacitet, afløbsforhold mv. og på markniveau oplysninger om jordtype, afgrøde, gødskning, høst, jordbehandling, dræning og vanding. Undersøgelsen skal udføres for driftsåret 1998/99. 5.4.4.2 Niveau-2-oplande Interview-undersøgelsen i niveau-2-oplande udføres årligt. Undersøgelsen omfatter på ejendomsniveau oplysninger om husdyrhold, opbevaringskapacitet, afløbsforhold mv., og på markniveau oplysninger om jordtype, afgrøde, gødskning, høst, jordbehandling, dræning og vanding. På udvalgte ejendomme (beliggende i eller udenfor oplandene) indhentes endvidere oplysninger om køb og salg på ejendomsniveau med henblik på opgørelse af total næringsstofbalance på ejendomsniveau. De to første år udføres sidstnævnte undersøgelse på studielandbrug af amterne og fagdatacentret i fællesskab og i tæt samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter. Herefter udføres interviewene alene af amterne. Igangværende arbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser omkring ’Grønt Regnskab’ i landbruget har til formål, at der udarbejdes fælles metoder til opgørelse af næringsstofbalance på ejendomsniveau. Resultatet af dette arbejde samt erfaringer fra arbejdet med studielandbrugene vil blive indarbejdet i en teknisk anvisning for næringsstofbalance på landbrugsejendomme. Anvisningen forventes færdiggjort i år 2000. 5.4.4.3 Niveau-3+4-oplande Interview-undersøgelsen i niveau-3+4-oplande gennemføres som for niveau-2-oplandene, men udvides med oplysning om pesticidanvendelse på markniveau. Endvidere indhentes oplysninger om fosforindhold i jord (standard jordprøveanalyser) ved de ejendomme, der regelmæssigt får foretaget jordbundsanalyser. Ved interviewene første gang i programperioden skal oplysningerne desuden omfatte de forudgående 3-5 år. Der vil én gang i overvågningsperioden være behov for at få udtaget supplerende jordprøver til fosfortal bestemmelse for at opnå en repræsentativ beskrivelse jordernes fosfortilstand. Denne undersøgelse tænkes udført i driftsåret 1999/2000. Tabel 5.6 Interview-undersøgelser i landovervågningsoplande med angivelse af frekvens for interview pr. år.
5.4.4.4 Status over landbrugspraksis og næringsstofudvaskning Ud fra de årlige interview-undersøgelser i niveau-2-4-oplande foretages opgørelse over udviklingen i landbrugspraksis, herunder ændringer i afgrødevalg, gødskningsniveau, udnyttelse af husdyrgødning mv. Næringsstofbalance (tilførsel ž høstet) på markniveau opgøres. Der vil endvidere blive arbejdet med total næringsstofbalance på ejendomsniveau. Den årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen (markbidraget) i niveau-2-4-oplandene modelberegnes. Scenarieberegninger over effekten af ændret landbrugspraksis foretages på dette datamateriale. Niveau-2-4-oplandene er udvalgt, så datamaterialet er repræsentativt for landet, hvorfor opgørelserne kan antages at repræsentere et landsgennemsnit. Opgørelser over landbrugspraksis i niveau-1-oplande vil imidlertid forbedre datagrundlaget for vurderingerne samt for muligheden for ekstrapolation til regions- og landsniveau. 5.4.4.5 Landbrugsdrift og tab af næringsstoffer til vandmiljøet I niveau-1+2-oplande foretages en sammenstilling af data for dyrkningspraksis og næringsstoftransport i vandløb. Sammenstillingen vil bygge på simple modelkoncepter. I niveau-3+4 oplande foretages en opgørelse af næringsstofcirkulationen i oplandene i relation til landbrugspraksis, dels gennem simple sammenhænge mellem landbrugspraksis og målte værdier for næringsstoftransport i vandløb samt koncentrationer i det terrænnære grundvand, dels gennem en egentlig modellering, med stor detaljeringsgrad i niveau-4-oplande og en mindre detaljeringsgrad i niveau-3-oplande. Fosfortilstanden af landbrugsjorden i niveau-3+4-oplande kortlægges. Der søges opstillet sammenhænge dels mellem dyrkningspraksis og fosfortal i jord, dels mellem fosfortal i jord og fosfortab til rodzonevand, drænvand og grundvand. Disse sammenhænge skal videre anvendes i vandløbsprogrammet med hensyn til tolkning af fosfortransporten til vandløb. Anvendelse af pesticider i landbruget i niveau-3+4-oplande kortlægges og relateres til målinger af pesticider og nedbrydningsprodukter i drænvand, vandløb og det terrænnære grundvand. 5.4.5 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i husdyrgødning I niveau-3+4-oplande udføres analyse af miljøfremmede stoffer i husdyrgødning. I disse oplande foreligger oplysning om husdyrhold og arealanvendelse fra interview-undersøgelserne (se afsnit 5.5.4). En gang i overvågningsperioden udtages prøver af den flydende husdyrgødning fra en lang række ejendomme med husdyr. Med henblik på at opnå en repræsentativ prøvetagning skal denne koordineres og udføres i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter og Danmarks JordbrugsForskning. Oversigt over analyseparametre for miljøfremmede stoffer og tungemetaller i husdyrgødning er givet i tabel 5.7 og tabel 5.8. Analyserne skal udføres sidst i overvågningsperioden, idet analysemetoderne endnu ikke er udarbejdet. Tabel 5.7 Oversigt over analyser af miljøfremmede stoffer i husdyrgødning samt detektionsgrænse.
Tabel 5.8 Oversigt over tungmetaller og uorganiske sporstoffer der skal måles i husdyrgødning med angivelse af frekvens pr. år og dektektionsgrænse for analysering.
1) Detektionsgrænsen afhænger af tørstofindholdet i gylle. Den angivende detektionsgrænse er for et normalt tørstofindhold. 5.5 Lokalisering af landovervågningsoplandeAf hensyn til at der i de tidligere landovervågningsoplande er etableret en lang tidsserie af arealanvendelsesdata samt målinger af næringsstoffer i det hydrologiske kredsløb er oplandene på niveau 2-4 udvalgt blandt de tidligere anvendte landovervågningsoplande. Disse er beliggende i Storstrøms Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt/Århus Amt, Ringkøbing Amt/Viborg Amt og Nordjyllands Amt (Miljøstyrelsen, 1993). Det skal bemærkes, at disse oplande har en større husdyrtæthed og en større andel af grovsandede jorde end for landet som helhed. For at opnå et repræsentativt datamateriale er derfor yderligere udvalgt et opland på Sjælland. En liste over niveau-1-oplande er givet i tabel 5.9 og en oversigt over niveau-2, niveau 3 og niveau-4-oplandene er vist i tabel 5.11. I bilag 5.1 til bilag 5.7 er angivet det specifikke program for samtlige overvågningsoplande. 5.5.1 Oplandsniveau-1 Landovervågning på niveau-1 omfatter 21 landbrugsoplande og vandløb med ekstensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis og måling af miljøeffekt i vandløb. De 21 oplande er udvalgt blandt vandløbsoplande i vandløbsovervågningsprogrammet. Oplandene er landbrugsdominerede og repræsenterer samtlige regioner (tabel 5.9 og 5.10 og bilag 6.2). Indhentning af oplysninger for dyrkningspraksis udføres under landovervågningen, mens vandløbsmålinger udføres under vandløbsovervågningen, hvor der desuden suppleres med kortlægning af oplandene, intensiv måling af fosfortransport samt pesticidanalyse (dog ikke ved Fladmose Å og Lundsgårdsbæk), og med biologiske undersøgelser i en del af oplandene. Figur 5.1 Placering af landovervågningsoplande i NOVA-2003. 5.5.2 Oplandsniveau-2 Landovervågning på niveau-2 omfatter 2 landbrugsoplande/vandløb med intensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis og måling af miljøeffekter i vandløb (tabel 5.11). De to oplande er udvalgt således at de sammen med niveau-3+4-oplandene er repræsentative for det danske landbrugsareal med hensyn til jordtyper, husdyrhold og afgrøder. De 2 oplande udgøres af oplandene til Hulebæk og Barslund Bæk. Barslund Bæk indgik også som et landovervågningsopland i programperioden 1993-1998 (Miljøstyrelsen, 1993). Tabel 5.9 : Se her Oversigt over niveau-1-oplande. Der er angivet frekvens for opgørelse af dyrkningspraksis på markniveau, vandløbsstationer og frekvensen for måling af vandføring (Q), vandkemiske målinger af næringsstoffer (Næ.), intensive målinger af fosfortransport (Int.), måling af pesticider (Pest.) samt faunaundersøgelser (DFVI) og udvidet biologi undersøgelser (Udv.). Tabel 5.10 Oversigt over oplande på niveau-2, niveau-3 og niveau-4 med angivelse af jordtypen i oplandet.
Indhentning af oplysninger for dyrkningspraksis udføres under landovervågningen. For Hulebæk oplandet udføres vandløbsmålinger under vandløbsovervågningen, hvor der endvidere suppleres med kortlægning af oplandet, intensiv måling af fosfortransport, pesticidmålinger og biologiske undersøgelser. Barslund Bæk oplandet indgår ikke i vandløbsprogrammet på grund af specielle afstrømningsforhold og forureningskilder. Tabel 5.11 Program og frekvens for landovervågning i niveau-2-oplandene Hulebæk og Barslund Bæk.
5.5.3 Oplandsniveau-3+4 I landovervågningen på niveau-3+4 indgår 5 landbrugsoplande og vandløb med intensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis, bestemmelse af fosforindhold i jord samt måling af miljøeffekter på hele det hydrologiske kredsløb (tabel 5.12). Da de fem niveau-3+4-oplande indgik i det hidtidige landovervågningsprogram, er der allerede etableret et net af stationer til måling af vandafstrømning og koncentrationer af stoffer - næringsstoffer og miljøfremmede stoffer (herunder pesticider) i samtlige dele af det hydrologiske kredsløb (se tabel 5.1). I programperiode 1998-2003 skal der anlægges enkelte dybere grundvandsboringer. 5.5.3.1 Fysisk-kemiske målinger i rodzonen I tabel 5.13 er angivet antallet af stationer i de 5 landovervågningsoplande for nedbørsmålinger, jordvand, drænvand og vandindholdet i jord. Tabel 5.12 Antal nedbørstationer, jordvands og drænvandsstationer i niveau-3+4-oplande. Endvidere er angivet antal stationer til måling af vandindholdet i jord i de to niveau-4-oplande.
5.5.3.2 Grundvand Overvågningen af grundvand i landovervågningsoplandene, niveau-3+4, er angivet i tabel 5.4, hvor der er angivet frekvens for analysering og antallet af filtre for analysering af grundvandets hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer. 5.5.3.3 Vandløb Omfang af vandløbsundersøgelser i de 5 niveau-3+4-oplande er angivet i tabel 5.13. 5.5.3.4 Dyrkningspraksis Omfang at interviewundersøgelser om dyrkningspraksis i niveau-3+4-oplande er angivet i tabel 5.13. 5.5.3.5 Husdyrgødning I hvert af de 5 oplande i oplandsniveau-3+4 udtages én gang i programperioden 20 prøver i hvert opland (tabel 5.13) af husdyrgødning. Prøverne analyseres for indholdet af miljøfremmede stoffer (tabel 5.7) og tungmetaller (tabel 5.8). 5.5.4 Oplandsniveau-4 Landovervågning på niveau-4 omfatter 2 landbrugsoplande/vandløb (Lillebæk og Odderbæk); overvågningen udføres som i niveau-3-oplandene og yderligere suppleres med indsamling af jordfysiske data. I de to oplande skal der opstilles modeller for udvaskningen af henholdsvis sandjord og lerjord med forskel i dyrkningspraksis. I overvågningsperiodens start udføres jordfysiske målinger (mættet hydraulisk ledningsevne samt retentionsanalyser) ved 15-30 jordprofiler. Desuden suppleres med løbende målinger over vandindhold i jord ved 12 jordvandsstationer (tabel 5.12). Tabel 5.13 : Se her Program og frekvens pr. år for interviewundersøgelser af dyrkningspraksis samt vandføringsmålinger (Q) og vandkemiprøver, biologiske undersøgelser (DVFI og udvidet biologi (Udv.)) og antal prøver der skal udtages af husdyrgødning til bestemmelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. 5.5.5 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning I tabel 5.15 er samtlige parametre, der indgår i landovervågningen opstillet med angivelse af den årlige frekvens for prøvetagning samt angivelse i hvilke år prøvetagningen skal udføres, når der ikke er årlig prøvetagning. For enkelte af de miljøfremmede stoffer er det ikke muligt at analyser i perioden 1998-1999. Frekvensen for disse parametre er omgivet af en parentes (se tabel 5.14). Tabel 5.14 Oversigt over det årlige antal prøvetagninger/analyseringer for indhold af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller, samt biologiske prøver og interviewundersøgelser i landovervågningsoplande.
1) Prøverne i år 2000 fra husdyrgødning (gylle) udtages og analyseres for de afsatte besparede midler. 5.6 Databehandling og kvalitetssikringInterview-undersøgelserne udføres af amterne. Til indberetning af data udarbejdes et nyt indtastningsprogram. Dette består af 3 dele:
Bedriftsløsningen er landbrugets planlægningsværktøj; det opdateres årligt fra Landbrugets Rådgivningscenter. Anvendelse af Bedriftsløsningen vil derfor sikre, at der løbene sker opdatering af normer, opgørelsesmetoder mv. i forhold til de lovgivningsmæssige ændringer i landbruget. Fælles databasestruktur og beregningsprogram vil desuden sikre, at nævnte ændringer faktisk implementeres i amternes lagring og rapportering af data. Overførsel af data fra amter til fagdatacentret vil ske ved direkte overførsel af amternes LOOP database; herved minimeres risikoen for fejl i dataoverførsel. Fagdatacentret vil herefter foretage beregninger og nationale opgørelser med samme beregningsprocedurer, som anvendes i amterne. Vandkemiske, jordfysiske/-kemiske og hydrologiske målinger indsamles af amterne. Amterne er ansvarlige for kvalitetssikring og bearbejdning af egne data. Data overføres herefter via STANDAT til fagdatacentrene ved hhv. DMU (jord, jordvand, drænvand, vandløb) og GEUS (grundvand), som foretager yderligere databearbejdning, modelberegninger og national rapportering. 5.7 Forudsætninger for programmets gennemførselFor gennemførelse af oplandsovervågningen er det forudsat:
5.8 Videnopbygning inden næste revisionLandbrugets næringsstofudledning består ikke alene af gård- og markbidraget som beskrevet i Vandmiljøplanen, men også af ammoniakfordampning og denitrifikation samt eventuelt en akkumulering af kvælstof i jordbundens organiske stof. Den samlede udledning eller det samlede overskud beregnes normalt ved hjælp af N-balancer på bedriftsniveau eller på nationalt niveau. I det reviderede program (NOVA-2003)indgår beregninger af N-balancen for udvalgte ejendomme ligesom N-balancer beregnes på det landsdækkende niveau. Ændringer i jordens indhold af organisk kvælstof kan udgøre en betydelig kilde til nitratudvaskning og kan på den anden side også begrænse udvaskningen. Denitrifikationen og især ammoniakfordampning er også vigtige kvantitative dele af kvælstofkredsløbet med implikationer for nitratudvaskningen. I særlige situationer kan ammoniakfordampningen og eventuelt denitrifikationen fra jorden være betydelig og nitratudvaskningen vil derfor være reduceret i disse tilfælde. Det er således nødvendigt at kende størrelsen af de vigtigste komponenter i kvælstoffets kredsløb for at kunne bestemme markbidraget mv. I kraft af den øgede indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne er der behov for kendskab til udvaskningen lokalt og regionalt. Den lokale eller regionale udvaskning er udover de jordbunds- og klimamæssige forhold især bestemt af landbrugstrukturen, dvs. hvordan de forskellige brugstyper er repræsenteret i området. Er der tale om en dominans af svinebrug eller kvægbrug, eller er området domineret af plantebrug? Der er således behov for viden om den brugstypespecifikke udvaskning under forskellige forhold. For at kunde give svar på disse spørgsmål er der peget på et kontrolleret overvågningssystem, der skal give svar på spørgsmål om kvælstoffets kredsløb samt den brugstypespecifikke udvaskning. Systemet skal repræsentere brugstyperne svine-, kvæg-, og plantebrug på få hovedjordtyper med de hertil hørende typiske sædskifter ligesom gødningstildelingen skal omfatte normalsituationer samt grænserne for variationsbredden i gødskningspraksis, dvs. over- og undergødskning. Desuden skal systemet indrettes på en sådan måde, at det er muligt at anvende den komplekse rodzonemodel DAISY til troværdige beregninger af udvaskning, denitrifikation, ændringer i jordens humuspulje, markbidrag mv. Systemet skal derfor bestå af sæt af fastliggende parceller (mere end 10 år) som repræsenterer brugstyperne med tilhørende variationer af gødskningspraksis. Jorden skal karakteriseres for så vidt angår en række jordfysiske parametre og indhold af organisk stof ligesom tilførsel og fraførsel af kvælstof måles. Parcellerne skal forsynes med sugeceller til måling af udvaskning, som det er tilfældet med stationsmarkerne i landovervågningsoplandene. Således vil disse brugstypestationer give viden om den brugstypespecifikke udvaskning samt udgøre et fundament for anvendelse af DAISY til en række beregninger. Der er peget på modelberegning af lokal ammoniakafsætning på bygninger, gårds- og vaskepladser som efter afsætning kan strømme til overfladevand via kloak eller dræn. Der er tillige peget på særlige jordbunds- samt dræn- og kloakvandsundersøgelser i forbindelse med kampagneundersøgelser af gårdbidraget. Dyrkningsjord har gennem mange årtier været karakteriseret ved dens værdi i forhold til planteproduktion; denne karakterisering bygger på jordtype, afvandingsforhold mv. Endvidere kan landmanden mere specifikt karakterisere sin jord ved analyser af jordenes indhold af makro- og mikronæringsstoffer. I henhold til Lov om Miljøbeskyttelse (Miljø- og Energiministeriet, 1998) er der imidlertid også behov for at kunne karakterisere dyrkningsjorden dels som substrat for produktion af sunde fødevarer, dels som habitat for planter og dyr. Til en sådan karakterisering vil der være behov for udvikling af et sæt jordkvalitetsindikatorer, f.eks. med hensyn til indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, naturindhold med mere. 6. Grundvand6.1 Behov og formål Overvågningen af grundvand sker primært af hensyn til forsyningen med drikkevand, der i Danmark næsten udelukkende er baseret på grundvand. Der er derfor særlig grund til at beskytte og overvåge grundvandet (Miljø- og Energiministeriet & Landbrugs- og Fiskeriministeriet, 1994 og Miljøstyrelsen, 1998a). Grundvandets kvalitet er dog også af væsentlig betydning for vandkvaliteten i de ferske vande, specielt i vandløbene. Overvågning af grundvand foretages i vandværkernes indvindingsboringer og i boringer etableret til Vandmiljøplanens grundvandsovervågning og i boringer i landovervågningsoplandene (GEUS, 1995 og 1998a). Endvidere overvåges grundvandet i forbindelse med undersøgelser og overvågning af affaldsdepoter, lossepladser samt andre jord- og grundvandsforureninger. Der forventes endelig etableret en grundvandsovervågning i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser. Overvågningen af drikkevand foretages som kontrol af, at vandværkerne leverer drikkevand af god kvalitet, der overholder de gældende standarder for drikkevandskvalitet. Drikkevandskontrollen udføres på vandværkerne, på ledningsnettet og hos forbrugerne. Drikkevandsforsyningen er normalt baseret på grundvand, der er indvundet fra flere boringer og somme tider også fra flere grundvandsmagasiner. Endvidere gennemgår vandværkernes råvand en vis behandling før levering til forbrugeren. Derfor kan data fra drikkevandskontrollen kun i mindre udstrækning anvendes til at vurdere kvaliteten af grundvandet. 6.1 Behov og formål6.1.1 Behov og baggrund Grundvandet overvåges af vandværkerne med henvisning til vandforsyningslovens bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljøministeriet, 1985 og 1988), hvor der stilles krav til vandværkerne om, udover drikkevandskontrol, at gennemføre boringskontrol på vandet fra de enkelte indvindingsboringer med jævne mellemrum (normalt 3-5 år) (Miljøstyrelsen, 1990a og 1997a). Tilsvarende stilles krav om kontrol med vandforbruget og pejling af vandstanden. Grundvandet overvåges endvidere i et antal grundvandsovervågningsområder (GRUMO) og landovervågningsoplande (LOOP) - se også kapitel 5. Overvågningen af grundvandet vil antagelig i fremtiden kunne indgå i den europæiske vandpolitik (Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 1998) samt være en del af et europæisk grundvandshandlingsprogram (Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 1996). Overvågningen af drikkevandets kvalitet og af overfladevandets mulige egnethed til produktion af drikkevand gennemføres også for at sikre, at oversigtsdata er til rådighed for indberetningen til EU om drikkevandskvaliteten, gennemførelsen af drikkevandsdirektivet (Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 1998) og gennemførelsen af direktivet om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne (Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 1975). 6.1.2 Formål Overvågningen af grundvand i Danmark skal sikre en løbende opbygning af viden om grundvandets kvalitet og grundvandets egnethed til produktion af drikkevand. Endvidere skal overvågningen af grundvand og drikkevand i Danmark være med til at sikre, at drikkevandet opfylder de sundhedsmæssigt og teknisk betingede krav til kvaliteten (Miljøstyrelsen, 1997a og 1998c). Endelig skal overvågningen skaffe viden om, i hvilken grad grundvandets kvalitet medfører forurening af vandløb og andre vandområder, idet grundvandets kvalitet er af væsentlig betydning for vandkvaliteten i vandløb, der domineres af grundvandsafstrømning. Overvågningen i grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande skal endvidere sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på fremtidig justering af vandværkernes boringskontrol. Det skal derved bidrage til at sikre grundvandet i en mængde og af en kvalitet, der er egnet til produktion af drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Kendskab til tilstand og udvikling i grundvandets kemiske sammensætning er endvidere væsentlig for at kunne vurdere risiko for korrosion i vandforsyningsanlæg og rørledninger og for valg af nye materialetyper hertil. Overvågningen af drikkevandets kvalitet sker på vandværkerne og hos forbrugerne for at kunne afklare om drikkevandets kvalitet lever op til de gældende krav, hvilken udvikling der har været i drikkevandets kvalitet, og hvilken udvikling, der kan forventes i fremtiden. Grundvandsovervågningen har til formål at belyse:
6.2 Den faglige baggrundGrundvandsovervågningsprogrammet har sin oprindelse uden for Vandmiljøplanens overvågningsprogram og har derfor siden overvågningens begyndelse i 1988 omfattet et bredere parameterprogram og et bredere sigte end den øvrige overvågning, idet grundvandets anvendelse til drikkevandsproduktion stiller mere præcise krav til kendskabet om stofindholdet. Diskussionerne om grundvandsovervågningen har således stået på siden begyndelsen af 1980erne med baggrund i den stigende erkendelse af grundvandets forurening med næringsstoffer fra landbruget og organiske stoffer fra forskellige industrier og servicevirksomheder. Men etableringen af et egentlig grundvandsovervågningsnet blev først iværksat med igangsætningen af NPo-forskningsprogrammet, der løb fra 1985 til 1990. Det var tanken, at der skulle etableres 19 overvågningsområder, kaldet 1. ordens nettet (Andersen, 1987) udvalgt således at de væsentligste typer grundvandsmagasiner i Danmark var repræsenterede og samtidig således, at der var en jævn fordeling over landet. I disse 19 områder, der blev etableret under NPo-forskningsprogrammet (Andersen, 1990), blev den oprindelige filosofi for grundvandsovervågningen, at grundvandet skulle overvåges fra dets dannelse til det nåede frem til indvindingsboringer, fastlagt. I den sammenhæng var det, af økonomiske årsager hensigten hovedsagelig at anvende eksisterende boringer. 1. ordens nettet var tænkt drevet af staten (DGU). Ud over de 19 overvågningsområder var det hensigten at der skulle etableres en regional grundvandsovervågning med ca. 150 boringer i hvert amt (Rørdam, 1987 og Folketinget, 1987b), også kaldet 2. ordens nettet, for at få et bedre grundlag for vandressourceplanlægningen i amterne. Denne model blev imidlertid ikke accepteret af amterne og det endelig resultat var vedtagelsen af en grundvandsovervågning, der baseret på alt ca. 75 grundvandsovervågningsområder drevet af amterne (Finansudvalget, 1987), incl. de 19 der var under etablering i forbindelse med NPo-forskningsprogrammet. I Vandmiljøplanens bilag (Folketinget, 1987b) er beskrevet at grundvandsovervågningen endvidere skal bestå af en lokal overvågning i form af drikkevandstilsyn og overvågning af kemikaliedepoter, samt en overvågning i landbrugsoplande for at skaffe data til modellering af nedsivningen af næringssalte til grundvandet. Sidstnævnte er siden hen blev beskrevet som landovervågningsoplande (LOOP). For at etablere et udbredt kendskab til grundvandsressourcens kvalitet blev der fra 1989 indført en boringskontrol (Miljøministeriet, 1988 og Miljøstyrelsen, 1990a og 1997a), således at grundvandskvaliteten i de enkelte vandindvindingsboringer jævnligt bliver analyseret og indgår i grundvandsovervågningen, dog med et begrænset antal parametre. Indtil etableringen af grundvandsovervågningen var kendskabet til grundvandets kvalitet stort set begrænset til grundvandets hovedbestanddele (se f.eks. tabel 6.2). Der var dog en vis viden om lokal forurening af grundvand med organiske opløsningsmidler, klorerede kulbrinter og i enkelte tilfælde pesticider som atrazin. Det oprindelig omfang af kemiske parametre, der burde indgå i grundvandsovervågningen, blev beskrevet af en arbejdsgruppe nedsat af Miljøstyrelsens vandplandataudvalg i 1983 og videre beskrevet af en arbejdsgruppe nedsat af Miljøstyrelsen i 1985 (Miljøstyrelsen, 1987). Det endelige analyseomfang og principperne for etablering af overvågningsboringer til grundvandsovervågningen blev beskrevet i et notat (Miljøstyrelsen & DGU, 1988) og vedtaget i 1988. Det viste sig imidlertid at der var ganske mange problemer med de allerede eksisterende boringer, der kunne være utætte eller dårligt konstruerede på forskellig vis. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe for at belyse hvordan boringers anvendelighed kunne klassificeres (Miljøstyrelsen, 1990b). Siden hen er der sondret mellem overvågningsboringer der kun er egnede til hovedbestanddele og boringer der er egnede til specialanalyser. 6.3 Strategi for grundvandsovervågningEfter vedtagelsen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram (Finansudvalget, 1987 og Miljøstyrelsen, 1989) blev der etableret 67 grundvandsovervågningsområder (GRUMO) (Andersen, 1987) og 6 landovervågningsoplande (LOOP) (Miljøstyrelsen, 1990c), hvilket dengang blev anset for et tilstrækkeligt og acceptabelt antal til en samlet beskrivelse af udviklingen i det danske grundvand. Der blev på dette tidspunkt lagt stor vægt på udvaskning fra det åbne land. Imidlertid er ikke alle overvågningsområderne optimalt placerede under hensyn til områdernes repræsentativitet og funktion, grundvandsressourcens variation, arealanvendelsen og samfundets behov (bl.a. områder med særlige drikkevandsinteresser). Således er kendskabet til de grundvandskemiske forhold under skov og uopdyrkede områder forholdsvis dårligt beskrevet. En udvidelse af grundvandsovervågningen i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser (Miljøstyrelsen, 1995) er endnu ikke mulig og falder udenfor overvågningsprogrammet, men må forventes inddraget i forbindelse ved en kommende revision af overvågningsprogrammet. For at forbedre kendskabet til de grundvandskemiske forhold under udyrket land og dermed påbegynde etableringen af en slags ‘baseline’ for det danske grundvand, vil der blive etableret 3 ny grundvandsovervågningsområder under skov og udyrket land i løbet af 1998 til erstatning for 3 mindre velfungerende områder, der stort set er blevet sat i bero med udgangen af 1996. Der vil dog indtil videre blive udført et meget begrænset analyseprogram for hovedbestanddele i et mindre antal boringer i de tre områder, for at fastholde nogle karakteristiske lange tidsserier for udviklinger i grundvandskemien. Et grundlæggende princip for valget af analysefrekvenser er, at jo nærmere et prøvetagningsfilter er ved terrænoverfladen, jo større variationer kan der forventes over året og jo hyppigere analyser er der behov for. En konsekvens af den allerede gennemførte overvågning af grundvandet er, at den etablerede viden giver mulighed for nedsættelse af analysefrekvensen for en del stoffer. Ved nærværende revision danner disse principper et generelt grundlag for etableringen af analysefrekvenser. Hermed anses overvågningens omfang for indeværende for at være forsvarligt dækkende til en samlet beskrivelse af tilstanden og udviklingen af det danske grundvands kvalitet (se tabel 6.1). Tabel 6.1 Delelementer i grundvandsovervågningsprogrammet 1998-2003.
1) Gennemføres i forbindelse med landovervågningsprogrammet. 6.4 Omfang af overvågningsprogrammet for grundvand 1998-2003Overvågningen af grundvandet sker gennem programmerne for grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP) samt vandværkernes boringskontrol og vandindvindingregistrering og omfatter målinger eller analyse af:
Hertil kommer overvågningen af grundvandsspejlets beliggenhed, der i fremtiden forventes inddraget i det nationale overvågningsprogram for grundvandet. Den overvågning, der foretages af vandværkerne, omfatter analyse af vandkvaliteten i de enkelte indvindingsboringer (boringskontrol), registrering af vandindvindingsmængden, pejling af vandspejlet og analyse af drikkevandskvaliteten ved udløbet fra vandværkerne og på ledningsnettet (drikkevandskontrol). Resultaterne af vandværkernes boringskontrol og måling af vandindvindingsmængden indgår i det nationale overvågningsprogram for grundvand, mens pejling af vandspejlet i boringer i drift og drikkevandskontrol kan opfattes som procesovervågning. For alle analyser gælder det, at hvor analyse sker med mindre frekvens end ét år er det vigtigt at analyserne fordeles jævnt over 6-års perioden (se tabel 6.12), således at der gennemføres en forholdsmæssig del af alle analyserne hvert år. GEUS har, i samarbejde med amterne, udarbejdet en liste med analyseprogram for hver enkelt amt (bilag 6.1) og for hvert enkelt overvågningsfilter (GEUS, 1999). 6.4.1 Datering af grundvand I alle filtre er der gennemført en relativ datering af grundvandets alder gennem analyse af indholdet af tritium. Herved kan det med rimelig sikkerhed afgøres om grundvandet er dannet før eller efter ca. 1950. Denne datering har været anvendt til at adskille nyt og gammelt grundvand, dvs. grundvand med et tritiumindhold henholdsvis over og under 1 T.U. (Tritium Units). Den er imidlertid ikke tilstrækkelig til at skabe en bedre forståelse for sammenhængen mellem hvornår en forurening er tilført og hvilke ændringer, der måtte være sket siden, eller til at tilvejebringe den nødvendige viden om konsekvenserne af de politiske tiltag siden 1985. Det er i dag muligt, at gennemføre datering af det iltholdige grundvand, der er dannet inden for de sidste ca. 50 år, ved hjælp af analyse af indholdet af CFC-gasser med en nøjagtighed på ± 2 år (Hinsby, Laier & Dahlgaard, 1997). Det er i øjeblikket usikkert om denne præcision kan fastholdes i iltfrit grundvand. For at opnå en forståelse af fordelingsmønstret og udviklingen af indholdet af f.eks. nitrat og pesticider er det væsentligt at kende grundvandets alder. Derfor CFC-dateres grundvand fra samtlige overvågningsfiltre med et tritiumindhold på 1 T.U. eller derover. Udover, at CFC-dateringen skal anvendes til at få en bedre forståelse af grundvandets forurening med blandt andet nitrat, vil CFC-dateringen blive anvendt til at differentiere pesticidanalyserne, således at der ikke analyseres unødigt for pesticider, der endnu ikke blev anvendt ved det pågældende grundvands dannelse, f.eks. ’minimidler’, der kun har været anvendt i ca. 10 år i Danmark. Der gennemføres en CFC-datering i samtlige grundvandsovervågningsfiltre med ungt grundvand i 1998, begyndende med filtre i grundvandsovervågningsområderne med tritium indhold på 1-15 T.U. Tilsvarende skal der gennemføres en CFC-datering af alle filtre i landovervågningsoplandene begyndende med de filtre , der anvendes til analyse for tungmetaller og uorganiske sporstoffer, miljøfremmede stoffer, herunder pesticider og nedbrydningsprodukter. Hvis de økonomiske forhold tillader det skal dateringerne gentages i anden halvdel af 6-års perioden. 6.4.2 Grundvandets hovedbestanddele Grundvandets hovedbestanddele udgøres hovedsagelig af uorganiske stoffer, der i de fleste vandtyper forekommer i koncentrationer på mg/l-niveau, og som er af væsentlig betydning for vandets kvalitet som drikkevand, f.eks. klorid, sulfat, nitrat og stoffer, der er bestemmende for vandets hårdhed, og for vandets behandling på vandværkerne, f.eks. indhold af aggressiv kuldioxid og jern. Enkelte af stofferne er medtaget alene for at sikre beregning af ionbalancen (analytisk kvalitetskontrol), f.eks. strontium, hvor det forekommer i stor mængde. Kendskabet til forekomsten af grundvandets hovedbestanddele er nu så god, at det anses for fagligt forsvarligt at formindske frekvensen af analyser for grundvandets hovedbestanddele inden for grundvandsovervågningsprogrammet i forhold til programperioden 1993-1997. I forbindelse med prøvetagning skal vandprøven til en del analyser, f.eks. jern og aluminium, filtreres for at sikre, at analyseresultaterne repræsenterer grundvandet og ikke opslemmet fast materiale som f.eks. okker eller ler. Ved prøvetagningen kan der endvidere ske en hurtig ændring af det kemiske miljø i vandet, f.eks. udfældning af jern eller kalk under forbrug af ilt og med ændring af pH. Derfor skal alle prøvetagninger, hvor boringskonstruktionen gør det teknisk muligt, gennemføres med et ‘on-line’ prøvetagningsinstrument, med indbygget mulighed for filtrering, til samtidig feltmåling af pH, ledningsevne, ilt og temperatur. Prøvetagning kan påbegyndes når grundvandets kemiske miljø er konstant, hvilket sikrer de mest retvisende værdier for grundvandets pH og iltindhold. Grundvandets indhold af kemiske hovedbestanddele og deres variation med tiden og dybden er efter ca. 10 års overvågning rimelig godt dokumenteret. Det er derfor, som nævnt, nu muligt at gennemføre en generel begrænsning af det årlige antal analyser i grundvandsovervågningen. Som følge af den forbedrede viden er der imidlertid afdækket et behov for en bedre belysning af variationer i grundvandets redox-forhold, redox-zonernes rumlige udbredelse (bl.a. ‘nitrat-fronten’) og forbruget af jordlagenes bufferkapacitet, med hensyn til dybde og tid. Der skal derfor etableres fire såkaldte redox-boringer med mange filtre og hyppige analyser (6 gange årligt) for et begrænset antal hovedbestanddele. Ved den generelle begrænsning opdeles de kemiske hovedbestanddele i to grupper, dels en mindre gruppe (det begrænsede program) omfattende de af grundvandets hovedbestanddele, der i betydelig grad er påvirket af stoftilførsel fra jordoverfladen, dels de øvrige hovedbestanddele (se tabel 6.2). Tabel 6.2 : Se her Analyseprogram for grundvandets hovedbestanddele i gammelt og ungt grundvand i grundvandsovervågningsområderne, i landovervågningsoplandene (LOOP), i redox-boringer og i Rabis Bæk området. 1) Frekvensen kan nedsættes til 2/6 hvis koncentrationen i de to første analyser er under detektionsgrænsen, 2) Ved indhold på 1 mg/l eller mere behandles strontium som en hovedkomponent, 3) Supplerende analyse, 4) Analysemetode: DS 292: 1985, 5) Analysemetode: DS 291, ISO 10304-1 (EN 1189), 6) Analysemetode: Der findes ingen gældende standardmetode. Oxidation og IR-bestemmelse af den dannede CO2 (DS/EN 1484), 7) Analyse for aggressiv kuldioxid, metan og svovlbrinte udføres kun en gang i løbet af perioden i boringer, hvorfra de ved tidligere gentagne analyser vides ikke at forekomme, 8) Analysemetode: DS 236: 1977 og 9) Analysemetode: DS 278: 1976 eller feltanalyse jævnfør Thorning et al. (1993). Se teknisk anvisning for grundvand. 6.4.2.1 Grundvandsovervågningsområder (GRUMO) I grundvandsovervågningsområderne analyseres der én gang hvert andet år for alle grundvandets hovedbestanddele i alle filtre, og én gang de øvrige år for et begrænset antal hovedbestanddele i filtre med ungt grundvand (tabel 6.2). Ungt grundvand er grundvand, der ved tritiumanalyse er dateret til at være dannet efter ca. 1950 (tritiumindhold ³ 1 T.U.). 6.4.2.2 Rabis Bæk I de 112 aktive filtre i grundvandsovervågningsområdet Rabis Bæk gennemføres analyseprogrammet for grundvandets hovedbestanddele én gang årligt. Endvidere udføres der analyse 5 gange årligt, med et begrænset antal hovedbestanddele i 2 filtre i hver boring (se tabel 6.2). 6.4.2.3 Redox-boringer I de fire nye redox-boringer (ca. 60 filtre) gennemføres et analyseprogram 6 gange årligt med et begrænset antal parametre der er egnede til at beskrive forholdene omkring redoxzonerne i grundvandet (se afsnit 6.6.3 og tabel 6.2). 6.4.2.4 Landovervågningsoplande (LOOP) I grundvand i landovervågningsoplandene gennemføres analyseprogrammet for grundvandets hovedbestanddele én gang årligt i 20 filtre pr. landovervågningsopland. Analyse for kalium, chlorid, sulfat, nitrat, nitrit, jern mangan og feltanalyser udføres dog 6 gange årligt. Frekvensen for nitrit, jern og mangan kan nedsættes til 2/6 hvis koncentrationen i de to første analyser er under detektionsgrænsen (se tabel 6.2). Se endvidere også kapitel 5. 6.4.3 Tungmetaller og uorganiske sporstoffer Overvågningen af tungmetaller og uorganiske sporstoffer sker for at fastslå indholdet generelt og i forhold til forskellige grundvandsmagasinbjergarter og arealanvendelser, samt for at påvise forekomst, koncentration og udvikling af ikke naturligt betingede høje koncentrationer i grundvandet. Alle de udvalgte tungmetaller og uorganiske sporstoffer har været anvendt udbredt i Danmark eller forekommer naturligt. Den hidtidige overvågning af tungmetaller og uorganiske sporstoffer har frembragt viden om, at ca. halvdelen af de undersøgte stoffer forekommer i meget lave koncentrationer, væsentligt under grænseværdien for drikkevand, mens de øvrige stoffer i større eller mindre grad er fundet i koncentrationer i nærheden af eller over grænseværdien for drikkevand. Det er derfor væsentligt at analysere disse stoffer med større hyppighed, især i det unge grundvand, blandt andet for at kunne påvise sammenhænge og udviklinger. Derimod overvåges indholdet af de tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der tilsyneladende ikke er påvirket af menneskelig aktivitet eller ikke forekommer i koncentrationer nær grænseværdien for drikkevand, kun i begrænset omfang, samtidig med at der dog fastholdes en overvågning, der vil kunne afsløre eventuelle ændringer i det hidtidige mønster (se tabel 6.3). Samtidig vurderes det nødvendigt, i det mindste for en periode, at udvide antallet af parametre for at have den nødvendige reference i henhold til ’Liste II’ i EU’s såkaldte grundvandsdirektiv (80/68/EØF). Programmet vil derfor fra 1998 blive udvidet med overvågning af stofferne antimon, sølv, thallium og tin der har været almindeligt og udbredt anvendt i Danmark, antimon især i hagl, sølv i fotoarbejder, thallium i rottegift og tin blandt andet i lodninger. En del tungmetaller er blevet udbragt på marker og i skov med handelsgødning, naturgødning eller spildevandsslam, f.eks. cadmium, kobber, nikkel, zink og bly. Analyse for tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der er udvidet med fire nye stoffer, foretages én gang i løbet af en 6-års periode, suppleret med én ekstra analyse for de fire ny stoffer indenfor samme periode. Endvidere udføres én årlig analyse for et begrænset antal tungmetaller og uorganiske sporstoffer i ungt grundvand (tabel 6.3 ). Det begrænsede program omfatter tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der skønnes i væsentlig grad at være tilført fra jordoverfladen. Landovervågningsoplandene er udbygget med grundvandsfiltre ganske tæt under rodzonen og vil kunne vise eventuel forurening med såvel grundvandets hovedbestanddele som tungmetaller og uorganiske sporstoffer samt miljøfremmede stoffer indenfor ganske få år efter tilførsel til jordoverfladen. Endvidere er der i landovervågningen i den forløbne overvågningsperiode (1992-1997) sket registrering af tilførslen af gødningsstoffer og pesticider til de enkelte marker. Det har betydning for forståelsen af transporten af forurenende stoffer fra infiltrationsområde til boring. For at få en bedre forståelse af de eventuelle fremtidige konsekvenser for grundvandet udføres der, udover analyse for grundvandets hovedbestanddele, analyse med et begrænset program af tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der skønnes tilført fra jordoverfladen samt miljøfremmede stoffer og pesticider og nedbrydningsprodukter i forbindelse med landovervågningen. I de 5 landovervågningsoplande udføres analyserne for tungmetaller og uorganiske sporstoffer 4 gange årligt i 10 filtre og hvert tredje år i andre 30 filtre (se tabel 6.3). For at få de bedst mulige betingelser for at belyse stofsammenhænge bør prøver til hovedbestanddele (tabel 6.2 ) og til tungmetaller og uorganiske sporstoffer (tabel 6.3 ) udtages samtidigt. Tabel 6.3 Analyseprogram for tungmetaller og uorganiske sporstoffer i grundvandet.
6.4.4 Miljøfremmede stoffer Blandt de miljøfremmede stoffer er methylphenoler, dimethylphenoler og GC/MS screening indtil videre udgået af overvågningsprogrammet, dels på grund af meget få fund og dels fordi GC/MS screening i praksis ikke er blevet udført af amterne i sammenhæng med påvisning af høje værdier for VOX. I forlængelse heraf, samt på grund af vanskeligheder med at fortolke resultaterne, er samleparametrene for de organiske halogener (AOX og VOX) også udgået. Programmet for landovervågningsoplandene er udvidet til også at omfatte miljøfremmede stoffer, da visse stoffer forventes at blive tilført med gylle, slam eller på anden måde (tabel 6.4). Aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter er stoffer, der har været hyppigt anvendt overalt i Danmark, i private hjem, men især i farve-, lak- og metalindustrien og i renserier. Det samme gælder phenoler og visse chlorphenoler, mens andre chlorphenoler anses for at være nedbrydningsprodukter af pesticider. Benzen og methyl-tertiær-buthyl-ether (MTBE) indgår i motorbenzin. Programmet er udvidet med 3 nye parametre, vinylchlorid, der er et nedbrydningsprodukt fra halogenerede alifatiske kulbrinter, og MTBE, der siden 1980erne er tilsat motorbenzin i stedet for bly samt ethylendibromid, der er et jorddesinfektionsmiddel anvendt i væksthuse. 6.4.4.1 Aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter Aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter er kun fundet i begrænset omfang i overvågningsboringerne, der hovedsagelig er anlagt i det åbne land. Analysefrekvensen formindskes derfor fra hvert andet til hvert tredje år i filtre i det åbne land samtidig med, at der skal ske en differentiering, således at frekvensen øges til én gang om året i filtre, hvorfra der er fundet miljøfremmede stoffer. Analyse for aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter foretages normalt to gange over en 6-års periode i grundvandsovervågningsområderne (tabel 6.4). 6.4.4.2 Ethere Analyse for MTBE foretages også to gange over en 6-års periode, men vil kun indgå i analyseprogrammet i GRUMO-filtre med grundvand, der er dannet i 1985 eller senere (bestemt ved CFC-datering), hvilket skønnes at svare til ca. 100 filtre, jævnt fordelt over landet. Tabel 6.4 Analyseprogram for miljøfremmede stoffer mv. i grundvandet (ungt og gammelt) og i landovervågningsoplande (LOOP). Analyse for chlorphenoler, detergenter, phenolforbindelser og blødgørere gennemføres af både faglige og økonomiske årsager samtidig med analyse for pesticider.
64.4.3 Chlorphenoler Der er kun gjort få fund af chlorphenoler, hvorfor antallet af parametre er begrænset. Da chlorphenoler bl.a. anses for at være nedbrydningsprodukter fra pesticider, bør analyserne i fremtiden udføres sammen med pesticidanalyserne. Analyse for chlorphenoler gennemføres sammen med analyser for pesticider og nedbrydningsprodukter i såvel grundvandsovervågningsområder som landovervågningsoplande (se nedenfor), dog gennemføres analyse for chlorphenoler hvert 3 år i gammelt grundvand. 6.4.4.4 Detergenter, phenoler og blødgørere Blandt detergenter har der hidtil kun været analyseret for de anioniske detergenter. Under hensyntagen til den udbredte anvendelse af kationiske detergenter, phenoler (nonylphenoler) og blødgørere, og det deraf følgende indhold i bl.a. husdyrgødning, spildevand og slam, er programmet udvidet med analyser for disse stoffer. I grundvandsovervågningsområderne og landovervågningsoplandene gennemføres analyse for detergenter, nonylphenoler, phenol og blødgørere hvert tredje år i ungt grundvand (tabel 6.4). 6.4.4.5 Landovervågningsoplande I landovervågningsoplandene gennemføres der analyse for miljøfremmede stoffer (aromatiske kulbrinter, phenoler, detergenter og blødgørere) to gange over en 6-års periode. Analyse for chlorphenoler gennemføres sammen med analyser for pesticider og nedbrydningsprodukter. 6.4.4.6 Pesticider Overvågningen af pesticider har hidtil omfattet 8 stoffer, der alle er fundet med varierende mængder og hyppighed. Der har i den forløbne periode været gennemført adskillige mere omfattende undersøgelser af pesticidindhold i grundvand i amts- og vandværksregi, og der er herved fundet ca. 35 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet. Det har derfor været nødvendigt med en væsentlig udvidelse af antallet af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen. Analysefrekvensen fastholdes i det unge grundvand, mens pesticidanalyser i det gamle grundvand ældre end ca. 1950 vil blive begrænset til én gang i løbet af perioden. Der har været anvendt flere kriterier for udvælgelsen af pesticider til overvågningsprogrammet, herunder ikke mindst stor anvendelsesmængde, udbredt anvendelse, lang anvendelsestid og vandopløselighed. Hertil kommer nedbrydningsprodukter, der er kendte eller formodes at være ret stabile under de kemiske forhold, der er i grundvand. Endelig er der lagt vægt på stoffer, der er fundet i dansk eller udenlandsk grundvand og overfladevand. Over halvdelen af de udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter er tidligere fundet. Enkelte stoffer har kun været anvendt siden midten af 1980erne. Disse stoffer vil kun indgå i analyseprogrammet i boringer med grundvand der er dannet i 1985 eller senere (bestemt ved CFC-datering). Det er stadig ikke muligt at give en klar beskrivelse af års-variationer i grundvandets indhold af pesticider. Derfor fortsættes overvågningen af pesticidindholdet gennem hyppige analyser (4 gange årligt) i 14 udvalgte filtre i grundvandsovervågningsområderne og ca. 40 udvalgte filtre i landovervågningsoplandene til belysning af variationen (se tabel 6.5). Analyse for pesticider og nedbrydningsprodukter foretages én gang årligt i ungt grundvand (tabel 6.4). Den relativt hyppige analyse for pesticider i ungt grundvand er fastlagt for at få et rimelig pålideligt materiale til rådighed allerede i løbet af 2-3 år. Der foretages i perioden én analyse for pesticider i gammelt grundvand (se bilag 6.3). Enkelte stoffer har kun været anvendt siden midten af 1980erne og indgår kun i pesticidanalyseprogrammet i boringer med grundvand der er dannet i 1985 eller senere (bestemt ved CFC-datering). Det skal bemærkes at der skal analyseres for chlorfenoler (tabel 6.4) i samme filtre og med samme frekvens som for pesticider og nedbrydningsprodukter. På baggrund af de data, der indsamles om pesticider i grundvandsovervågningen samt den løbende videnopbygning om forekomst af pesticider i grundvandet, kan det være nødvendigt at justere af sammensætningen af analyseprogrammet for pesticider i løbet af programperioden. Tabel 6.5 Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningsområder (GRUMO) og i landovervågningsoplande (LOOP).
Chlorsulfuron, ethofumesat, fenpropimorph og metsulfuron methyl analyseres kun i grundvand dannet efter 1984 iflg. CFC-datering. Tilsvarende analyseres ETU kun i de områder, hvor der har været dyrket kartofler, ærter eller frugt indenfor de sidste 30-40 år. Endelig kan stofferne hydroxysimazin, thiram og trichloreddikesyre (TCA) ikke analyseres i 1999 på grund af manglende laboratorieudpegning (se tabel 6.5). 6.4.5 Redoxboringer I 4 grundvandsmagasiner i landet etableres en boring med 15 små filtre til overvågning af redox-zonernes stabilitet og variation. Filtrene vil blive placeret ret tæt over hinanden med henblik på prøvetagning fra veldefinerede niveauer i grundvandsmagasinerne. Boringerne i Rabis Bæk området vil være en del af denne overvågning. Analyseprogrammet i de 4 redox-boringer omfatter ammonium, klorid, sulfat, nitrat, nitrit, jern, mangan, svovlbrinte og metan samt feltmålinger af pH, ledningsevne, ilt og eventuelt Eh (reduktions potentiale). Ammonium, svovlbrinte og metan analyseres første gang i alle filtre, men herefter kun i de filtre hvor de kan forventes (tabel 6.2). Analysefrekvensen er 6 gange årligt i alle filtre. 6.4.6 Vandindvinding For at kunne vurdere udviklingen i grundvandsressourcens udnyttelse, gennemføres en årlig opgørelse af vandindvindingen på baggrund af indvindingsdata. Opgørelsen skal opdeles på kategorierne offentlig almen vandforsyning, privat almen vandforsyning, andre almene vandforsyningsanlæg, institutioner med særskilt vandindvinding, erhverv med særskilt vandindvinding samt vandindvinding til markvanding, gartneri, dambrug, hotel og camping etc. Opgørelsen bør suppleres med et begrundet skøn over enkeltindvinding og små ikke almene vandværker, samt anden indvinding, herunder oppumpning fra afværgeboringer. 6.4.7 Modellering For at kunne vurdere grundvandsdannelsen og grundvandsforureningens bevægelsesmønstre i de enkelte grundvandsovervågningsområder er det hensigten at amterne i løbet af programperioden skal opbygge geologiske og matematisk/numeriske modeller for de enkelte grundvandsovervågningsområder. Processen er startet med en indledende opbygning af geologiske (konceptuelle) modeller i 1-2 grundvandsovervågningsområder i hvert amt. Det forventes at de første matematiske/numeriske modeller vil blive opbygget i begyndelsen af år 2000. 6.4.8 Oplandsanalyser For at få en bedre forståelse af de kilder og processer, der betinger grundvandskvaliteten i de enkelte grundvandsovervågningsområder, indføres en jævnlig ajourføring af kortlægningen af arealanvendelsen. Så vidt muligt inddrages den nye arealanvendelseskortlægning (Buch, 1996) udarbejdet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6.5 Lokalisering af grundvandsovervågningen 1998-2003Den direkte konsekvens af vedtagelsen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram var oprettelsen af 67 grundvandsovervågningsområder og 6 landovervågningsoplande. Sidstnævnte er ved nærværende revision af programmet reduceret til 5 landovervågningsoplande med kemisk overvågning af vandets sammensætning, idet kemisk overvågning i landovervågningsoplandet Barslund Bæk er ophørt. En yderligere grundvandsovervågning foregår ved de ca. 2.900 almene danske vandforsyninger med ca. 10.000 boringer. Overvågningen her er til dels styret af vandforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger og dels af kommunalbestyrelsens beslutninger. Begge typer grundvandsovervågning indgår imidlertid i de omfattende databaser i amter og hos GEUS og de rapporteres samlet, fra amterne den 1. juni hvert år og fra GEUS den 1. december. 6.5.1 Grundvandsområder (GRUMO) Grundvandsovervågningen omfatter 67 grundvandsovervågningsområder (GRUMO), der tilnærmelsesvis er placeret jævnt fordelt over landet, under hensyntagen til geologi, hydrologi, arealanvendelse m.m. Samtidig er det tilstræbt at GRUMO indenfor det enkelte amt også er tilsvarende repræsentativt fordelt (se tabel 6.6 og figur 6.1). Af de 67 grundvandsovervågningsområder er 3 områder stort set sat i bero (i parentes i tabel 6.6) og erstattet af 3 andre, der vil være fuldt udbyggede i løbet af 1999. Det ny område Klosterhede i Ringkøbing Amt vil dog først have en fungerende indvindingsboring i løbet af år 2000. Området Jyderup Skov i Vestsjællands Amt forventes først at være fuldt udbygget den 1. januar 2001. I den udstrækning boringer i de ny områder er anvendelige tidligere indgår de på normal vis i programmet. Da der er enkelte filtre i de 3 grundvandsovervågningsområder, der er sat i bero, som har sammenhængende tidsserier for grundvandets hovedbestanddele tilbage fra 1990, vil disse filtre fortsat blive analyseret med et begrænset program for grundvandets hovedbestanddele én gang årligt, af hensyn til kontinuiteten. Grundvandsovervågningsområdet Holeby i Storstrøms Amt har ikke fungeret tilfredsstillende og bliver væsentligt ombygget i løbet af 1998-99. Placeringen af grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande fremgår af figur 6.1. Navnene og de såkaldte GRUMO-numre og LOOP-numre fremgår af tabel 6.6. I grundvandsovervågningsområderne overvåges grundvandet i de terrænnære, mindre grundvandsmagasiner ved hjælp af såkaldte punkt-moniterende filtre, samt i de dybereliggende, større grundvandsmagasiner ved hjælp af de liniemoniterende filtre. Endvidere overvåges grundvandet normalt i én vandindvindingsboring, den volumenmoniterende boring i det større grundvandsmagasin, hovedmagasinet, i hvert grundvandsovervågningsområde (figur 6.2). I landovervågningsoplandene overvåges det nydannede allerøverste grundvand. Tabel 6.6 : Se her Grundvandsovervågningsområder og Landovervågningsoplande, med GRUMO- og LOOP-numre.
Figur 6.1 Grundvandsovervågningsområder (GRUMO) (· ) og landovervågningsoplande (LOOP), niveau 3 + 4 (¡ ) i Danmark 1998-2003. Grundvandsovervågningsområderne Munke Bjergby, Abild og Herning er sat i bero fra udgangen af 1996 (i parentes). Dog videreføres analyser med et meget begrænset program i et mindre antal filtre i de 3 områder. Til erstatning etableres 3 ny grundvandsovervågningsområder, Jyderup Skov, Frøslev og Klosterhede. Med øgningen af boringsantallet i perioden 1993-1997 skal et grundvandsovervågningsområde normalt bestå af én indvindingsboring og ca. 16 overvågningsfiltre placeret opstrøms indvindingsboringen, således at både hovedmagasinets vandkvalitet og de overfladenære, sekundære grundvandsmagasiners vandkvalitet overvåges. I grundvandsovervågningsområderne indgik med udgangen af 1997 1.039 filtre, hvortil kommer 112 filtre i Rabis Bæk området, der kun benyttes til analyse for grundvandets hovedbestanddele, og ca. 60 filtre i 4 nye ’redox-boringer, i alt 1.211 filtre. I dette tal indgår også normtal på 51 filtre for de tre nye grundvandsovervågningsområder og de 24 filtre der videreføres med et begrænset analyseprogram i de tre overvågningsområder der i øvrigt er sat i bero (se tabellerne 6.7, 6.8 og 6.9). Af det samlede antal filtre skal indvindingsboringen og ca. 13 overvågningsfiltre i hvert grundvandsovervågningsområde kunne benyttes til specialanalyser, dvs. tungmetaller og uorganiske sporstoffer, miljøfremmede stoffer, pesticider og nedbrydningsprodukter mv. Med udgangen af 1997 var 876 filtre egnede til specialanalyser. Hertil kommer ca. 42 filtre i de tre nye overvågningsområder. Figur 6.2 : Se her Principskitse for placeringen af overvågningsfiltre i et overvågningsområde (efter Andersen, 1987). I de enkelte overvågningsboringer gennemføres pejling af grundvandspotentialet, i den udstrækning boringernes tekniske indretning tillader det,. Hvis årstidsvariationen skal vurderes, bl.a. i forbindelse med modellering af det enkelte overvågningsområde, anbefales det, at der gennemføres 4-6 årlige pejlinger pr. boring, jævnt fordelt over året. 6.5.2 Overvågning i Rabis Bæk – området Grundvandsovervågningen i Rabis Bæk har sit udspring i 1980ernes NPo-program. Overvågningen er primært beregnet på at beskrive udviklingen i grundvandets hovedbestanddele i øvre frie magasiner. Det forventes endvidere at overvågningen i Rabis Bæk vil falde i tråd med overvågningen i de fire redox-boringer. Se tabel 6.8. 6.5.3 Overvågning i redox-boringer De fire redox-boringer placeres og udbygges af amterne efter aftale med fagdatacentret. Det er ingen betingelse, at boringerne er beliggende i et af de eksisterende overvågningsområder. De 4 redox-boringer placeres med én i hvert af amterne Storstrøms Amt (Sibirien), Ribe Amt (Grindsted), Århus Amt (Kasted) og Nordjyllands Amt (Albæk). Se tabel 6.9. Tabel 6.7 Analysering af grundvand i grundvandsovervågningsområder (GRUMO) i program 1998-2003 med angivelse af analysetype, antal filtre og analysefrekvens for prøvetagning pr. år og udvælgelsesprincip.
Tabel 6.8 Overvågningsprogram i grundvandsområdet Rabis Bæk med angivelse af analysetype, antal filtre og den årlige frekvens for prøvetagning. Se parameterliste i tabel 6.2.
Tabel 6.9 Overvågningsprogram for redox-boringer med angivelse af analysetype, antal filtre og den årlige frekvens for prøvetagning. Se parameterliste i tabel 6.2.
6.5.4 Grundvandsovervågning i landovervågningsoplande Grundvandsovervågningen i landovervågningsoplandene beskriver tilstanden og udviklingen i det allerøverste grundvand og er dermed et godt supplement til den øvrige grundvandsovervågning. Programmet fremgår af tabel 6.10. Se endvidere kapitel 5. Tabel 6.10 : Se her Overvågningsprogram for landovervågningsoplande (Oplandsniveau-3+4) med angivelse af analysetype, antal filtre og den årlige frekvens for prøvetagning. Se parameterliste i tabel 6.2. 6.5.5 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning Tabel 6.11 indeholder en oversigt over hvornår prøvetagningen af lavfrekvente analyser skal finde sted. 6.6 Databehandling og kvalitetssikringAlle grundvandsovervågningsdata indsamles, kvalitetssikres og opbevares af amterne hvorefter de anvendes i amternes årlige rapportering af grundvandets tilstand og udvikling. Data fremsendes til GEUS én gang årligt, sammen med amternes årlige rapporter, hvor de indlæses i de relevante grundvandsdatabaser ved GEUS. De af vandværkerne indberettede data om boringskontrol og indvundne vandmængder samles tilsvarende af amterne til videreformidling til GEUS, sammen med tilsvarende data om drikkevandskvalitet, og indlæses i de relevante databaser ved GEUS. Til brug for beregning af grundvandsdannelsens størrelse, herunder nettonedbørens størrelse, indhentes klimadata omfattende korrigeret daglig nedbør, fordampning og middeltemperatur (se tabel 6.6). 6.7 Forudsætninger for programmets gennemførselFor gennemførelsen af grundvandsovervågningen er det forudsat:
Tabel 6.11 : Se her Oversigt over det årlige antal analyser i grundvandsovervågningen. Der skal være sammenhæng mellem analyse for uorganiske sporstoffer eller miljøfremmede stoffer og analyse for hovedbestanddele. 6.8 Videnopbygning inden næste revisionDer bliver løbende indført nye stoffer, der vil kunne påvirke miljøet i negativ retning. Det anbefales derfor, at stoffer, der måtte fremkomme som mulige miljøfremmede stoffer i grundvandet i løbet af den kommende revisionsperiode, dokumenteres for henholdsvis forekomst og nedbrydning med henblik på eventuel inddragning i overvågningen fra 2004. I forbindelse med amternes udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser i Regionplan 1997 (Miljø- og Energiministeriet, 1995 og Miljøstyrelsen, 1995), skal udviklingen i grundvandets kvalitet inden for disse områder følges gennem vandværkernes boringskontrol og ikke mindst gennem forventede strategisk placerede ny overvågningsboringer, med et tilsvarende eller udvidet analyseprogram. Denne overvågning bør i fremtiden blive sammenkædet med nærværende overvågningsprogram. På trods af erfaringerne fra grundvandsovervågningen går det langsomt med at udvide antallet af analyserede parametre i boringskontrollen og drikkevandskontrollen. Med det formål at få klart sammenlignelige analyser udvælges derfor et særligt net af eksisterende vandværksboringer (højkvalitetsboringer), repræsenterende de grundvandsmagasiner der anvendes til almen vandforsyning, til benyttelse som overvågningsboringer til løsning af akut opstået videnbehov. De vil kunne anvendes til specielle analyserunder ved landsdækkende undersøgelser. Analyseprogrammet for disse boringer, der i øjeblikket er omfattet af boringskontrollen, bør til dette formål udvides til samme omfang som det analyseprogram, der gælder for overvågningsboringerne. Udover overvågningen af grundvandets kvalitet er der, for at sikre en tilstrækkelig mængde grundvand egnet til drikkevandsfremstilling, behov for at overvåge variationerne i grundvandsressourcens størrelse, bl.a. gennem data fra regionale og nationale pejleprogrammer. Der er i den forbindelse gennemført en aftale med Danmarks Meteorologiske Institut om en forbedret adgang til data om nedbør og fordampning. Nogle amter har et mere eller mindre udbygget pejleprogram og GEUS har et landsdækkende, men endnu ikke tilstrækkeligt udbygget pejleprogram. I forbindelse med grundvandsovervågningen i grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande gennemføres der endvidere jævnlige pejlinger af grundvandspejlet. Disse data har hidtil kun været begrænset inddraget i grundvandsovervågningen. GEUS er, i samarbejde med Miljøstyrelsen og amterne, ved at udarbejde et forslag til et nyt pejleprogram, omfattende et regionalt pejleprogram med et antal pejlestationer pr. amt og et nationalt pejleprogram med on-line aflæsning fra et mindre antal pejlestationer, drevet af GEUS. Hertil kommer eventuelle lokale pejleprogrammer. Pejlestationerne skal overvåge effekten af klimatiske variationer og af vandindvinding fra større vandværker, med henblik på at forbedre videngrundlaget og for at kunne vurdere grundvandsressourcens størrelse og udvikling, regionalt og nationalt. Det ny pejleprogram udbygges i takt med etableringen af den nationale hydrologiske ’Danmarks-model’ i fire geografiske faser, hvoraf Fyn og Sjælland er afsluttet i 1997-98 og de to jyske dele forventes afsluttet i løbet af 1998-99. I takt med at pejleprogrammet etableres regionalt, inddrages det som en del af grundvandsovervågningen, med henblik på, sammen med rapporteringen af de øvrige vandindvindingsdata, at opgøre status og udvikling i grundvandsressourcens størrelse ved de årlige rapporteringer af grundvandsovervågningen. 7. Kilder og kildebække7.1 Behov og formål Kilder og kildebække indgår i overvågningen for at kunne medvirke til at belyse effekter af ændringer i tilførsler af næringsstoffer til dyrkede arealer. Kildevandet er som hovedregel forholdsvis ungt og kan defor vise effekter forholdsvis hurtigt. Kilder i naturområder vil kunne belyse baggrundsniveauer. 7.1 Behov og formålKilder og kildebække indgår i overvågningsprogrammet for at kunne få en beskrivelse af indholdet af næringsstoffer i det øvre og nyere grundvand i områder med forskellig arealanvendelse. Formålet med overvågningen er:
7.2 Faglige baggrundOvervågningen af kilder og kildebække har indgået i Vandmiljøplanens overvågningsprogram siden 1989. Resultaterne har vist, at kilder og kildebække belyser langtidsudviklingen i det øvre grundvands indhold af næringsstoffer. Der er siden 1989 udtaget 4 prøver årligt fra alle kilder, men de hidtidige målinger har vist at der kun er behov for een årlig måling. Kildevandets alder blev bestemt i 1993 ved bestemmelse af tritium-indholdet (Græsbøll et al., 1994). 7.3 Strategi for overvågningen af kilder og kildebækkeFor at kunne følge langtidsudviklingen i det øvre grundvands indhold af næringsstoffer fortsættes overvågningen af kilder og kildebække med reduceret frekvens for målinger. Der foretages målinger i afløb fra kilder og kildebække beliggende på ikke dyrkede naturarealer og på dyrkede arealer. Oplandene til kilderne og kildebækkene er opdelt på lerjords- og sandjordsoplande. Tabel 7.1 Delelementer i overvågningen af kilder og kildebække.
7.4 Indhold og omfang af overvågningsprogram 1998-2003Vandprøverne tages så tæt på kildernes udspring som praktisk muligt. I sumpkilder er det dog nødvendigt at udtage prøven et stykke neden for udspringet. For at sikre, at prøverne repræsenterer grundvandsafstrømningen, skal de udtages på tidspunkter uden kraftig nedbør eller sneafsmeltning. Der udtages årlige prøver (4. eller 1. kvartal). Analyse-parametrene fremgår af tabel 7.2. Metoder mv. er beskrevet i Rebsdorf & Thyssen (1987). Tabel 7.2 Analyseparametre, årlige frekvens for prøvetagning og dektektionsgrænse ved analysering.
1) DS 253:1977 eller metode angivet i teknisk rapport nr. 21 1988 fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium: Vand og sedimentanalyser i ferskvand, Særlige kemiske analyse- og beregningsmetoder, 2) DS223:1985, 3) For at opnå tilstrækkelig sikre resultater på det lave niveau skal de retningslinier, som Miljøstyrelsens referencelaboratorium udarbejder følges, og 4) DS 292:1985. 7.5 Lokalisering af kilder og kildevæld
Tabel 7.3 Oversigt over kilder og kildebække fordelt i amter og deres beliggenhed i sandjords- eller lerjordsområder samt arealanvendelse.
8. Vandløb8.1 Behov og formål Programmet omfatter overvågning af vandløbenes tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske parametre. Herudover udfører amterne et regionalt tilsyn med vandløbskvaliteten. Overvågning af vandløb i relation til delprogrammerne landovervågning (kapitel 5) og søovervågning (kapitel 9) er beskrevet i dette kapitel. I de respektive delområder er der givet en sammenfattende beskrivelse af vandløbsovervågningen i forhold til anvendelse af resultaterne indenfor det pågældende delområde. Kildeopsplitning og oplandsanalyser forudsætter en tæt koordinering med de øvrige delområder herunder især punktkilder. 8.1 Behov og formålDet overordnede formål med overvågningen af vandløb er at opfylde nationale behov og internationale forpligtelser til viden om tilstand og udvikling i de danske vandløb. 8.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser Overvågning af vandløb udføres i henhold til miljøbeskyttelsesloven, Indenrigsministeriets aktstykke nr. 46 af 19. oktober 1987 om Vandmiljøplanens overvågningsprogram, EU-direktiver og internationale aftaler, herunder aftaler i en række havkonventionerne (bl.a. Oslo- og Paris-Konventionen og Helsingfors-Konventionen om beskyttelse af Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen. EF’s rådsbeslutning 86/574/EØF forpligtiger Danmark til måling af vand- og stoftransport på 4 udvalgte stationer i større danske vandløb. I Fiskevandsdirektivet (78/659/EØF) er der forudsat en række målinger af fysisk/kemiske variable i alle fiskevandsmålsatte vandløb. Målsætningsfastsættelse og vurderinger af målsætningsopfyldelse har taget udgangspunkt i sammensætningen af smådyrsfaunaen i vandløbene. Direktivet foreskriver imidlertid også at der måles på en række kemiske og fysiske parametre. Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er tilrettelagt så det i videst muligt opfylder Danmarks forpligtigelser i en række EU-direktiver m.fl., Oslo-og Paris- og Helsingfors-konventionerne samt i Haag- og Esbjerg-deklarationerne, der omhandler miljøforholdene i Nordsøen. 8.1.2 Formål Formålet med overvågningen af vandløb er at bestemme, beskrive og forklare tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske forhold i vandløb. Overvågningsprogrammet skal endvidere kunne dokumentere og adskille hvordan og i hvilket omfang miljøforholdene og udviklingen heri afhænger af de naturgivne forhold, tilledning af næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer og andre kulturbetingede forhold. Overvågningsprogrammet skal på landsplan kunne dokumentere effekten af miljøforbedrende tiltag, herunder danne grundlag for vurdering af om de nationale målsætninger er nået eller om der er behov for yderligere miljøforbedrende tiltag. Overvågningen skal medvirke til at eftervise effekten af de tiltag, der er iværksat for at forbedre kvaliteten af vandmiljøets tilstand. Resultaterne skal bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for, om der skal iværksættes yderligere begrænsninger af forureningen og andre kulturbetingede påvirkninger af de ferske vande med henblik på opfyldelse af målsætninger for kvaliteten af vandmiljøet. Overvågningen af vandløb har på denne baggrund til formål:
8.2 Den faglige baggrund8.2.1 Vandkvalitet og stoftransport Tilledningen af fosfor og organisk stof til vandmiljøet er på nationalt plan væsentligt nedbragt fordi spildevand fra byerne nu renses meget bedre end før. Der er omvendt ikke sket den ønskede reduktion i den samlede kvælstoftilledning, fordi de dyrkningsbetingede bidrag ikke er mindsket som forudsat. De dyrkningsrelaterede udledninger af ikke alene kvælstof, men også af fosfor, er således i mange områder den væsentligste kilde til stoftransporten i vandløb og dermed også til fosfor- og kvælstoftransporten til søer og fjorde. Hertil kommer betydende udledninger af fosfor fra enkeltliggende ukloakerede ejendomme i det åbne land. Udledningerne medvirker til at fastholde den utilfredsstillende miljøtilstand i mange søer. Væsentlige forbedringer i søer og fjordes tilstand forudsætter således en reduktion i næringsstoftabet fra det åbne land til vandløbene (Jensen et al., 1997). Den hidtidige overvågning og resultater fra Det Strategiske Miljøforskningsprogram har vist betydningen af stofomsætning og stoftilbageholdelse i ferskvandssystemer herunder tilbageholdelsen ved oversvømmelse af vandløbsnære arealer og understreget vigtigheden at inddrage denne stoftilbageholdelse ved vurderinger af kildefordelingen af stoftilførslen til specielt de marine kystafsnit. Opgørelser af stoftilførslen til søer og kystnære områder med ferskvand forudsætter yderligere at tilførslen fra de ‘umålte’ afstrømningsoplande kan opgøres, og den hidtidige overvågning har understreget behovet for at videreudvikle og implementere standardiserede opgørelsesmetoder for denne vand- og stoftilførsel (Kronvang et al., 1997 og Vestsjællands Amt, 1998). Resultater fra Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1989-1997 fra vandløbsstationer med forskellig natur- og kulturgivne forhold i oplandet - de såkaldte typeoplande - har været velegnede til at dokumentere udviklingen i stoftransporten i vandløb, og der er udviklet simple empiriske sammenhænge, der på overordnet plan relaterer stoftransport i vandløb til oplandskarakteristika som jordtype og arealanvendelse m.m. (Aftaleudvalget, 1998a). De hidtidige resultater fra vandløb i mindre oplande med intensive målinger af fosfortransporten har dog dokumenteret, at den diffuse fosfortilledning til vandløb og søer er større end hidtil antaget, samt at den varierer betydeligt i tid og rum. Undersøgelser under Det Strategiske Miljøforskningsprogram har også tydeliggjort, at der er et meget stort behov for at forbedre metodegrundlaget til opgørelse af kilderne og transportvejene for fosfor. I modsætning til kvælstof tilføres fosfor nemlig også vandmiljøet i betydelige mængder ved erosionsbetingede processer, det være sig både vand- og vinderosion. Samtidig er det nødvendigt at forøge den eksisterende viden om fosforudvaskningen i relation til dyrkningspraksis og dokumenterere udviklingen (Agerlid, 1998). Hertil kommer at der i forbindelse med overvågningen af især kvælstof i vandmiljøet er behov for at kunne sammenkæde ændringer i landbrugspraksis og ændringer i kvælstofudvaskning fra rodzonen, med den resulterende effekt for kvælstoftransporten i vandløb og dermed også for transporten til søer og marine kystafsnit. Der er således et stort behov for at få kvantificeret betydningen af N-fjernelsen under kvælstofs passage gennem de forskellige vandmagasiner i vandløbsoplande. Et bedre vidensgrundlag og dokumentation for udviklingen må forventes at kunne ske gennem en videreudvikling af de simple empiriske sammenhænge til at inkludere nedbør/afstrømningsmodeller og mere detaljeret GIS-relateret information om arealudnyttelse, hydrologiske forhold o.l. i landbrugsintensive afstrømningsoplande. Herunder må også kunne forventes en større forståelse af den hydrologiske respons i oplande, specielt vedrørende tidsmæssige forsinkelser i vandets vej fra rodzone til vandløb (Aftaleudvalget, 1998a). 8.2.2 Miljøfremmede stoffer På nationalt plan foreligger kun begrænset information om miljøfremmede stoffers forekomst og eventuelle effekter i vandløb og der har hidtil ikke været en standardiseret national overvågning heraf. Enkelte amter har dog i den regionale overvågning fundet en række miljøfremmede stoffer i vandløb og der har været formodninger om, at manglende målsætningsopfyldelse i nogle vandløb kan være forårsaget af miljøfremmede stoffer (Fyns Amt, 1997). 8.2.3 Tungmetaller Den eksisterende viden om tungmetallers forekomst og eventuelle skadelige effekter i danske vandløb er forholdsvis begrænset, idet der ikke har været en standardiseret national overvågning heraf. Vandløbskvaliteten i danske vandløb antages dog ikke at være generelt påvirket af forekomsten af tungmetaller. 8.2.4 Vandløbskvalitet Det hidtidige nationale overvågningsprogram har omfattet undersøgelser af vandløbskvaliteten bedømt ud fra smådyrsfaunaens sammensætning og undersøgelser af trådalgeforekomst. Resultaterne har kun i mindre omfang bedret vor viden om vandløbenes miljøtilstand, udvikling heri og årsagerne hertil. Overvågningen af smådyrsfaunaen har ikke givet et tilstrækkeligt landsdækkende billede af vandløbenes biologiske tilstand og har heller ikke dokumenteret sammenhængen mellem de kulturgivne påvirkninger og den aktuelle tilstand, herunder specielt betydningen af de fysiske forhold i vandløb (Aftaleudvalget, 1998a). Miljøtilstanden er specielt utilfredsstillende i mange mindre vandløb, men yderligere reguleringer af spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse og forventede ændringer i vandløbsvedligeholdelse forventes at ville bedre tilstanden. Der er således specielt behov for at overvåge udviklingen i disse vandløb og dokumentere ændringer i påvirkende faktorer, således at en eventuel udvikling vil kunne forklares (Windolf et al., 1997). 8.3 Strategi for overvågning af vandløbOvervågningen af vandløb er tilrettelagt ud fra de overordnede målsætninger om opgørelse af vand- og stoftransporten til søer og de marine områder samt at følge udviklingen i vandløbskvaliteten. Endvidere skal sammenhæng mellem tilledningen fra vandløbsoplande og næringsstoffernes forekomst i vandløb belyses. I tabel 8.1 er overvågningsprogrammets hovedelementerne sat i forhold til de overordnede formål (se afsnit 8.2.2). 8.3.1 Vand- og stoftransport 8.3.1.1 Næringsstoffer Opgørelse af vandløbenes transport af organisk stof og næringsstoffer til de marine områder beregnes ud fra en række havtilledningsstationer, som er placeret tættest muligt på vandløbens udløb. Næringsstofbidraget for forskellige typer af tilledninger af landområder skal endvidere kunne opgøres (typeoplande). Endvidere skal der udføres målinger til opgørelse af vand- og stoftransport i søtilløb og søafløb for at opgøre stofbalancer for søer. Havbelastningsstationerne og målte søtilløb dækker ikke hele landet og tilførsel fra umålte oplande skal derfor opgøres separat ud fra kendskab til det umålte oplands størrelse og oplandskarakteristika. Kilderne til stofttransporten kvantificeres ud fra kendskab til spildevandsudledningerne i de enkelte oplande og arealanvendelsen m.m. Endvidere opgøres stofomsætning i vandløb og søer, bl.a. ved opgørelse denitrifikation og fosfortilbageholdelse i søer. En række af de vandløb, der indgår i havbelastningsnettet og søtilløbene, indgår også i et type-oplandsnet. Disse vandløb kan grupperes efter de natur- og kulturbetingede forhold i oplandene, og resultaterne fra typeoplandsnettet kan således anvendes til at vurdere tilstand og udvikling i vandkvalitet og stoftransport i vandløb i:
I typeoplandsnettet indgår ud over stationer fra havbelastningsnettet og søtilløbene også en række supplerende stationer, således at der er sikret en tilstrækkelig geografisk spredning og repræsentativitet i de enkelte typeoplandsklasser. For at opnå en bedre dokumentation for de diffuse tab af kvælstof og fosfor til vandløb og for bedre at kunne belyse udviklingen hertil, gennemføres intensiv overvågning af en række vandløb, der afvander små dyrkede oplande uden betydende punktkilder. 8.3.1.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungemetaller har til hensigt at give et landsdækkende billede af stoffernes forekomst i danske vandløb. Overvågningen af pesticider i vandløb fokuseres i mindre vandløb i dyrkede oplande, hvor der forventes at være dyrknings relaterede tab af pesticider. Nogle af disse oplande indgår i landovervågningsprogrammet (LOOP 3+4) og overvågningen i vandløb af pesticider er her mere intensiv, jf. kapitel 5. I udvalgte større vandløb overvåges udover pesticider en række andre miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Disse målinger anvendes til opgørelse af tilledningen af de marine områder med miljøfremmede stoffer og tungmetaller. 8.3.2 Biologiske forhold 8.3.2.1 Biologisk vandløbskvalitet Den biologiske tilstand skal overvåges ud fra standardiserede objektive bedømmelser af sammensætningen af smådyrsfaunaen i vandløbene. Stationsnettet skal være nationalt og regionalt repræsentativ for danske vandløb. Stationerne til den biologiske overvågning af vandløb skal søges lagt så der er sammenfald med stationer, hvor der måles vandkemi m.m i det øvrige vandløbsprogram og hvor oplandskarakteristika derfor også foreligger. 8.3.2.2 Udvidet biologisk program Da den biologiske vandløbskvalitet generelt er dårligere i små vandløb end i store vandløb skal årsagerne hertil belyses. I udvalgte mindre vandløb udføres et udvidet biologisk overvågningsprogram, der belyser sammenhængen mellem de biologiske forhold i vandløb, vandløbets fysiske forhold og spildevandsudledningen fra spredt bebyggelse. Det forudsættes, at der tilvejebringes en række karakteristika for oplandene til stationerne. 8.3.3 Oplandsanalyser Oplandsanalyserne skal ved benyttelse af et ensartet metodegrundlag belyse betydningen af forskellige miljø- og naturhandlingsplaner over for kvælstof- og fosfortilledningen til udvalgte vandløbsoplande, samt medvirke til at belyse udviklingen. Oplandsanalyser i udvalgte typeoplande skal ved kildeopsplitning kunne tilvejebringe årsagssammenhænge mellem naturgrundlag, arealanvendelse, stofstrømme, vandløbskvalitet og næringsstoftransport i vandløb. Tabel 8.1 Fysisk, kemiske og biologiske delelementer i overvågningen af vandløb i programperioden 1998-200. Hovedelementerne er angivet med x. (x) angiver indsamling af oplysninger der anvendes ved kvantifiseringen af årsagssammenhænge.
8.4 Program for overvågning af vandløb - parametre og frekvensOvervågning af vandløb omfatter måling af vandføring, fysiske forhold samt indholdet af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller på udvalgte stationer til opgørelse af havlastninger (havbelastningsstationer). Opgørelse af vand- og stoftransport indgår i vurderinger af påvirkninger og tilledninger fra forskellige oplandstyper (typeoplandsstationer). Til opgørelse af fosfortilledningen især fra dyrkede arealer udføres en intensiv måling af stoftransport på udvalgte vandløbsstationer. Vand- og stoftransporten i søtilløb og afløb opgøres med henblik på opstilling af stofbalancer for søer (se også kapitel 9). Ved oplandsanalyser tilvejebringes en række oplandsrelaterede informationer omfattende oplandsafgrænsning, arealanvendelse, jordtype, spildevandsudledninger, dyrkningspraksis m.m. 8.4.1 Vandføring Vandføringen i vandløb bestemmes ved 3 metoder (se Bruhn & Kronvang, 1990):
8.4.2 Fysisk og kemiske forhold, næringsstoffer og organisk stof Fysisk og - kemiske forhold Næringsstoffer Organisk stof Prøvetyper Tabel 8.2 Analyseparametre og prøvetyper for analysering af næringsstoffer i vandløb i NOVA-2003. Endvidere er angivet frekvens pr. år (fast antal eller interval) og detektionsgrænse for analysering.
1) Måles hvis alkaliniteten <1,5 mmol/l. Analysemetode: DS 253:1977 eller metode angivet i teknisk rapport nr. 21 1988 fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium: Vand og sedimentanalyser i ferskvand, Særlige kemiske analyse- og beregningsmetoder, 2) Analysemetode: DS 221:1975, 3) For at opnå tilstrækkelig sikre resultater på det lave niveau skal de retningslinier, som Miljøstyrelsens referencelaboratorium udarbejder, følges, 4) Analysemetode: DS 292:1985, 5) Analysemetode DS 1899-2. Ved koncentrationer større end 6 mg O2 /liter anvendes DS 1899-1, 6) Analysemetode: DS 207:1985, og 7) Frekvens minimum 4 prøver pr. år, dog kan målinger udelades hvis koncentrationen er mindre end 0,3 mg/l. Frekvens Prøvetagningsfrekvens for de enkelte vandføringsmålestationer er tilpasset sæsonvariationen i vand- og stoftransporten (Bruhn & Kronvang, 1990). Således tages flest prøver i vandløb med stor sæsonvariation i vandføringen (tabel 8.2). Dog måles jern (total-Fe) kun 4 gange årligt på stationer, der indgår i havbelastnings- og typeoplandsprogrammet (prøvetyperne A1, A2 og C). For stationer, der alene anvendes i søprogrammet, måles jern (total-Fe) i søtilløb og afløb ved hver prøvetagning (tabel 8.2). Metoder for prøvetagning og analysering er beskrevet i tekniske anvisninger (Kronvang & Rebsdorf, 1988 og Rebsdorf et al., 1988). I udvalgte vandløb i dyrkede oplande uden betydende spildevandsudledninger fra punktkilder foretages udover punktprøver også kontinuert prøvetagning til analyse af fosfor (tot-P) og suspenderet stof. Den kontinuerte prøveudtagning skal være tidsproportional i sommerhalvåret og flow-proportional om vinteren. 8.4.3 Miljøfremmede stoffer I en række udvalgte større vandløb skal der måles forekomst og koncentration af et udvalgt antal pesticider (tabel 8.3). Dertil kommer aromatiske kulbrinter, phenoler, halogenerede alifatiske kulbrinter, halogenerede aromatiske kulbrinter, polychlorerede phenyler og chlorphenoler (tabel 8.4). Endvidere skal der analyseres for polyaromatiske kulbrinter (PAH) (tabel 8.5) samt blødgørere og anioniske detergenter (tabel 8.6). Frekvensen for prøvetagningen er fastsat til 12 gange årligt. I tabel 8.7 er vist analyseprogrammet for tungmetaller. Disse prøver betegnes efterfølgende i tabellerne som prøvetype MT 1. I de mindre vandløb i de dyrkede oplande, der indgår som niveau-1 oplande i landovervågningsprogrammet, udføres overvågning af forekomsten af udvalgte pesticider (tabel 8.3). Prøverne indsamles 6 gange årligt i udvalgte måneder. Disse prøver betegnes efterfølgende i tabellerne som prøvetype MT 2. Prøvetagningstidspunkt skal afstemmes med de tilsvarende mere intensive målinger af de samme miljøfremmede stoffer og tungmetaller i niveau-3+4-oplande i landovervågningsprogrammet. Prøvetagningsfrekvensen i niveau-3+4-oplandene er fastsat til 16 gange årligt (tabel 8.3 - 8.7). Disse prøver betegnes efterfølgende i tabellerne som prøvetype MT 3. På 4 vandløbsstationer omfattet af EU rådsbeslutning 86/574/EØF indgår en række supplerende vandkemiske målinger, herunder to tungmetaller samt anioniske detergenter (se tabel 8.2, 8.6 og 8.7). Frekvensen for prøvetagning er her fastlagt til 12 gange årligt (tabel 8.7). Specifikke forskrifter for overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i ferskvand fremgår af teknisk anvisning for prøvetagning og måling og analysering af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløb (Kronvang et al., 1998a). Tabel 8.3 Analyseprogram for pesticider, frekvens pr. år og detektionsgrænse for større vandløb (MT 1), mindre vandløb (MT 2) og vandløb i niveau-3+4-oplande i landovervågningsprogrammet (MT 3) i NOVA-2003.
Tabel 8.4 Analyse program for aromatiske kulbrinter, phenoler, halogenerede alifatiske kulbrinter, halogenerede aromatiske kulbrinter chlorphenyler og chlorphenoler, frekvens pr. år for analysering og detektionsgrænse for større vandløb (MT1) i NOVA-2003.
Tabel 8.5 Analyse program for polyaromatiske kulbrinter (PAHer), frekvens pr. år for analysering og detektionsgrænse for større vandløb (MT1) i NOVA-2003.
Tabel 8.6 Analyse program for blødgørere, anioniske detergenter og ether, frekvens pr. år for analysering og detektionsgrænse for større vandløb (MT1).
8.4.4 Tungmetaller Forekomst af tungmetaller overvåges i vandløb beliggende i en række udvalgte vandløb (store vandløb, MT1). Herudover indgår 2 udvalgte tungmetaller i overvågning på udvalgte EU-vandløbsstationer (prøvetype EU 2). For målingen af tungmetaller er der forudsat, at der på sigt vil blive indført tidsækvidistant og puljet prøvetagning ved brug af automatisk prøveudtager for hermed bedst muligt at kunne kvantificere den totale mængde af tungmetaller, som transporteres i vandløbet. Denne metode kan dog ikke iværksættes på nuværende tidspunkt, idet der kræves en nærmere aftestning af problemer omkring konservering, opbevaring mv. I 1998 og indtil afklaring af kontinuert prøveudtagning foreligger udtages prøverne således som punktprøver, der analyseres såvel for partikulært som opløste tungmetaller. Der måles på disse prøver tillige suspenderet stof og glødetab. Prøvetagningsfrekvens er 12 gange årligt (øjebliksprøver) (tabel 8.7). Tabel 8.7 Analyse program for tungmetaller, frekvens pr. år for analysering og detektionsgrænse for større vandløb (MT1) og EU vandløb (EU 2).
8.4.5 Vand- og stoftransport Stoftransport i vandløb beregnes ved C-lineær-interpolationsmetoden. Daglige stofkoncentrationsværdier findes således ved lineær interpolation mellem målte koncentrationer i vandløbet, og daglig stoftransport beregnes efterfølgende som produktet mellem koncentration og vandføring de enkelte dage. Herefter kan måneds- og årstransporten beregnes ved simpel summering. For stationer, hvor prøveudtagning foretages kontinuert med automatisk prøveudtager beregnes transporten efter særskilte forskrifter (Bruhn & Kronvang, 1990 og Kronvang & Bruhn, 1990). Sø- og havbelastning Der skal for samtlige vandføringsmålestationer beregnes vand- og stoftransport for vandmængder, kvælstof (total-N), opløst forfat (PO4-P), fosfor (total-P), organisk stof (BI5,) ammonium (NH4-N), nitrat (NO3-N) og suspenderet stof. Transport af jern (Tot-Fe) beregnes kun hvis prøvetagningsfrekvensen er større end 6 prøver pr. år. Jern-transport (total-Fe) skal beregnes for søtilløb og afløb. Der foretages en kildeopsplitning af transporten af fosfor (total P), kvælstof (total N) og organisk stof (BI5), bl.a. under anvendelse af oplysninger om spildevandsudledninger i de enkelte oplande. Kildeopsplitningen foretages såvel for vandløbsstationer, som for oplande til søer og marine kystafsnit, herunder de umålte oplande til søer og marine kystafsnit. I kildeopsplitningen indgår beregning til tilbageholdelsen (retention) af næringsstoffer i vandløb, arealudnyttelse/jordbundstype i oplandet mv. (Wiggers et al., 1994) (se også afsnit 8.5.8). 8.4.6 Vandløbskvalitet Smådyrfaunaens forekomst og artssammensætning anvendes som et overordnet mål for vandløbets generelle vandløbskvalitet, idet smådyrfaunaen er følsom for en lang række påvirkninger bl.a. udledning af spildevand, pesticider og okkerholdigt drænvand. Derudover er smådyrsfaunaen afhængig af og følsom over for påvirkning af vandløbs fysiske forhold. Vandløbskvaliteten angives som faunaklasse 1-7 i Dansk Vandløbsfaunaindeks (Miljøstyrelsen, 1998d). Der udtages faunaprøver én gang årligt i det tidlige forår (februar - april). 8.4.7 Udvidede biologiske undersøgelser Delprogrammet skal belyse vandløbens tilstand og udvikling i relation til arealanvendelse, vandkvaliteten og de fysisk/kemiske forhold. Der fokuseres på smådyrsfaunaens sammensætning suppleret med undersøgelser af vandløbenes vegetation og fiskebestand. De fysiske forhold i vandløbene karakteriseres på standardiseret vis og vandløbsvedligeholdelsen kortlægges. Overvågningen udføres hvert andet år (1998, 2000 og 2003) med det fulde program og de øvrige år med et reduceret program (tabel 8.8). Tabel 8.8 Oversigt over undersøgelserne og frekvens pr. år i det udvidede biologi program i NOVA-2003.
1) De fysiske forhold beskrives kvantitativt i årene 1998, 2000 og 2003 i forbindelse med indsamling af smådyrfaunaen. De fysiske forhold beskrives kvalitativt, hvis stationen indgår i stationsnettet for vandløbskvalitet (se afsnit 8.5.6), 2) Smådyrfaunaen indsamles kun hvis stationen er en del af det landsdækkende stationsnet til bestemmelse af biologisk vandløbskvalitet. Faunaprøverne analyseres kun til et niveau svarende til DVFI, 3) Der foretages årlige elbefiskninger og registrering af gydebanker på 14 af referencelokaliteterne inden for det udvidede biologiske program. Hvilke stationer der skal elbefiskes hvert år bliver først fastlagt i forbindelse med vurdering af elfiskeresultaterne fra 1998, og 4) Lysmåling foretages kun én gang i programperioden 1998-2003. De fysiske forhold i vandløbene og på vandløbenes brinker beskrives ved vandløbets middeldybde, middelbredde, substratforhold, strømhastighed, vandspejlsfald og vandløbsprofil. Det vandkemiske program er medtaget som en støtte til de biologiske undersøgelser, samt til karakterisering af den enkelte station. Oversigt over de vandkemiske parametre, der skal måles og målefrekvens fremgår af tabel 8.2. Prøverne udtages med jævne intervaller hen gennem året, og søges så vidt muligt koordineret med de biologiske undersøgelser. Vandføringen måles 2 gange i forbindelse med prøvetagningerne om foråret og sommeren, hvor der begge gange endvidere foretages fysiske opmålinger i vandløbet. Måling af vandføringen er medtaget, idet denne skal anvendes i forbindelse med beregning af strømhastigheden i et antal transekter i vandløbet. De to vandføringer forår og sommer giver derudover et udtryk for de enkelte vandløbs størrelse, samt giver et udtryk for variationen i denne parameter i de enkelte vandløb. Måling af lysforholdene skal udføres i løbet af sommersæsonen. Målingerne skal sammenholdes med de øvrige oplysninger der indsamles, og skal bidrage til forståelse af makrofytternes tilstedeværelse på de enkelte stationer og skal beskrive, hvor stor en del af den samlede lysmængde, der når frem til henholdsvis vandløbets overflade og vandløbets bund. Til bedømmelse af den biologiske vandløbskvalitet anvendes Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) (Miljøstyrelsen 1998). Dog skal samtlige dyr i faunaprøven udsorteres med henblik på at få den bedst mulige opgørelse af faunaen og bearbejdes til fuldt identifikationsniveau inden for de fleste faunagrupper. Smådyrfaunaen indsamles både forår og sommer. Indsamlingen om foråret foretages i perioden februar til april, samtidigt med indsamling til det landsdækkende stationsnet, mens indsamlingen om sommeren foretages i juli/august samtidigt med indsamling af data om vegetation og fysiske forhold. Vegetationen i vandløbene og på vandløbenes brinker beskrives ved frekvensanalyser og en artsliste for vandløbet. Undersøgelsen foretages, når planternes biomasse er maksimal (juli-august) og inden grødeskæring/høslæt. Antallet af gydebanker registreres på den afmærkede strækning af vandløbet. Registrering af ørredgydebanker foretages ved lav vandføring i januar/februar, hvor vandløbsbunden er synlig. Opgørelse af fiskebestandens størrelse og sammensætning gennemføres ved elektrofiskeri i perioden september-oktober. Metoder til gennemførsel af overvågningen på stationer for udvidet biologi fremgår af den tekniske anvisning (Mortensen & Geertz-Hansen, 1996 og Skriver et al., 1998). 8.4.8 Oplandsanalyser Oplandsanalyserne skal beskrive kilderne til vandløbenes næringsstoftilførsel i vandløbs- og søoplande. Betydningen af jordtype, klima, landskab, dræning, arealanvendelse og landbrugspraksis belyses for række oplande, der har forskellig arealanvendelse. Resultatet af analyserne anvendes til regionale og landsdækkende beregninger og vurderinger. 8.4.8.1 Analyse af oplande i landovervågningsoplande (LOOP) Fosfortransporten skal måles ved kontinuert prøvetagning, og der skal gennemføres integrerede analyser af oplandenes hydrologi, kilderne til næringsstoftabet til vandløb samt næringsstoffernes transportveje (tabel 8.9). Tabel 8.9 Oversigt over de typer af geografisk relaterede data, som skal indsamles til brug for oplandsanalyser i vandløbsoplande og i søoplande.
De vandløb, der indgår, skal være beliggende i mindre oplande i dyrkede områder uden betydende punktkilder. I de udvalgte oplande foretages én gang i 6-årsperioden en kortlægning af dyrkningspraksis. I de resterende oplande tilvejebringes via landovervågningsprogrammet årlige opgørelser over dyrkningspraksis mv. (se kapitel 5). 8.4.8.2 Analyse af øvrige vandløbsoplande De enkelte vandløbsstationer skal grupperes ud fra oplandskarakteristika (tabel 8.9). Hovedparten af vandløbene er beliggende i oplande med betydende kulturbetingede påvirkninger i form af spildevandsudledninger og/eller dyrkningsbetingede næringsstoftab til vandløbene, og den generelle udvikling i de forskellige sektorers påvirkning af vandkvaliteten og stoftransporten kan herved belyses. Som referencegrundlag indgår vandløb beliggende i naturområder med ringe eller ingen betydende kulturbetingede påvirkninger af næringsstoftabet til vandmiljøet. Kriterierne for typefordelingen fremgår af tabel 8.10. Tabel 8.10 Kriterier for typefordeling af vandløbsstationer. I kriterier for opdeling af typeoplande er der i punktkildebidraget ikke medregnet spildevand fra spredt bebyggelse.
8.4.8.3 Metoder til opgørelse af vand-, kvælstof og fosfortilledning Metodegrundlaget for gennemførelse af standardiserede kildeopsplitninger af kvælstof- og fosfortransport i vandløb, samt standardiserede metoder til opgørelse af vand-, kvælstof- og fosfortilledningen fra umålte arealer i søoplande er detaljeret beskrevet i den tekniske anvisning for oplandsanalyse (Kronvang et al., 1998a). De faglige kriterier for gennemførelse af trendanalyse, herunder oplysninger fra oplandets hydrologiske respons og gennemførelse af analyserne samt scenarierne for kvælstof- og fosforstrømme i vandløbsoplande er også angivet (Kronvang et al., 1998a). De vigtigste oplysninger i en oplandsanalyse er kendskabet til de punktkilder og diffuse kilder, der bidrager til næringsstofindholdet i vandløb og søer. Hertil kommer, at viden om oplandets hydrologi, herunder især vandafstrømningen og dens fordeling henover året, er en afgørende forudsætning for at kunne beregne transporten af næringsstof. Et grundlæggende kendskab til oplandets hydrologi og næringsstofkilder kræver en viden om en lang række geografisk relaterede emner, der tilsammen kan beskrive både det naturgivne grundlag, f.eks. landskaberne, og de kulturbetingede påvirkninger, f.eks. arealanvendelsen. Som det første led i oplandsanalyserne skal disse informationer tilvejebringes og gøres tilgængelige til de senere analyser, modelopstillinger og scenarier. Vandløbskvaliteten og udviklingen heri vil i de enkelte vandløb være relateret til natur- og kulturbetingede forhold og påvirkninger i de oplande vandløbene afvander. For at forstå og forklare tilstanden og udviklingen i vandløbenes vandkvalitet, stoftransport og miljøtilstand er det derfor nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelig viden om disse påvirkninger. Denne viden er også nødvendig til vurdering af effekten af gennemførte foranstaltninger samt en forudsætning for at vurdere effekten af eventuelle yderligere miljøforbedrende tiltag. Omfanget og intensiteten af de fornødne oplandsinformationer er tilpasset de enkelte overvågningselementer:
For stationer der indgår i stationsnettet til faunabedømmelse af vandløb forudsættes alene kendskab til stationens geografiske placering. For stationer med udvidet biologi tilvejebringes information om oplandsarealernes størrelse, arealanvendelse (CORINE), jordbundsforhold, faldforhold i oplandet samt spildevandsudledninger tilvejebragt via spildevandsovervågningen for de stationer, der indgår i dette program. Lignende aggregerede informationer på oplandsniveau tilvejebringes således for almindelige stoftransportstationer, således at stoftransporten i vandløbet kan relateres til arealanvendelse, jordtype og spildevandsudledninger i oplandene og således at stoftransporten kan fordeles på de enkelte spildevandskilder, dyrkningsbetinget bidrag samt ‘naturlig’ baggrundstilførsel. Intensive oplandsanalyser gennemføres i en række vandløb, der afvander små dyrkede oplande uden betydende punktkilder. Disse aktiviteter er koordineret med og integreret i Landovervågningsprogrammet (se kapitel 5). Resultaterne anvendes til opstilling af simple modeller for vand- og stofkredsløb i oplandene således at udvikingen i stoftabet fra det åbne land til vandløb kan belyses. 8.5 Lokalisering af vandløbsstationer8.5.1 Vand- og stoftransport De vandløbsstationer, der indgår i programmet er aftalt i forbindelse med i delovervågningsprogrammer for vandløb, landovervågning og søer. Resultater fra mange af stationerne anvendes dog ofte i flere sammenhænge i vandløbs delprogram. Stationerne er fordelt jævnt over hele landet (tabel 8.11 og figur 8.1). Fordelingen af vandløbstationer efter den årlige frekvens for vandføringsmålinger og måle- og beregningsmetode er vist i tabel 8.12. Fordelingen af vandløbsstationer efter den årlige frekvens og vandkemiske prøvetype er angivet i tabel 8.13. Tabel 8.11 Vandløbsstationer aftalt under tre delprogrammer (vandkemi) fordelt på amter. Resultater fra de enkelte vandløb kan anvendes i mere end et af programmerne.
Figur 8.1 Vandløbsstationer aftalt under tre delprogrammer (vandkemi). Driften af vandløbsstationer herunder vedligeholdelsen varetages af de enkelte amter. Dog varetages drift og vedligeholdelse af 27 stationer af de statslige myndigheder (Fagdatacentret for Hydrometri og Skov- og Naturstyrelsen). Tabel 8.12 Oversigt over amternes og statens (Skov- og Naturstyrelsen) vandføringsmålestationer i NOVA-2003 med angivelse af målemetode og målefrekvens pr. år.
Tabel 8.13 Oversigt over antallet af vandløbsstationer med angivelse frekvens pr. år for den forskellige prøv typer for vandkemiske målinger i NOVA-2003.
I EU-programmet indgår følgende 4 vandløbsmålestationer: Suså ved Holløse Mølle, Odense Å ved Nr. Broby, Skjern Å ved Ahlergårde og Gudenå ved Tvilum (tabel 8.13 og bilag 8.1). Overvågningen i 5 større vandløb af miljøfremmede stoffer og tungmetaller omfatter Odense å opstrøms Ejby, Skjern å ved Gjalbæk, Gudenå ved A10, Bygholm å ved Kørup bro og Damhuså ved Landlystvej (se tabel 8.14 og bilag 8.1). Disse stationer, der også indgår stationsnettet til opgørelse af tilledningen fra vandløb instrumenteres med udstyr til kontinuert prøvetagning. Tabel 8.14 Oversigt over antal vandløbsmålestationer, hvor der udtages prøver til analyse for miljøfremmede stoffer og tungmetaller. MT1, MT2 og MT3 angiver prøvetype, jf. tabel 8.3 - tabel 8.6.
8.5.2 Sø- og havtilledning 8.5.2.1 Nationale stationsnet Opgørelse af vand- og stoftransporten på 111 vandløbsstationer, dækkende ca. 49 % af det nationale areal, er i det hidtidige program anvendt til at opgøre vand- og stoftilførslen til marine områder (tabel 8.15). Suppleret med resultater fra det regionale amtstilsyn har dækningsgraden kunnet øges til ca. 60 %. Vand- og stoftilførslen med ferskvand til marine områder opgøres til de 9 1.ordens og de 49 2.ordens kystområder samt til et antal udvalgte fjorde, og der foretages en kildefordeling af denne transport på lignende vis som for de enkelte vandløbsstationer. Oversigt over de 49 2. ordens oplande og de udvalgte fjorde fremgår af tabel 8.16 og tabel 8.17. Tilledningen skal opgøres på månedsbasis for 12 fjordområder (3. og 4. ordens farvandsafsnit) og 9 havområder (1. ordens farvandsafsnit). Der skal indsamles oplysninger til vurdering af tilledningen af næringsstof til disse områder. Derudover skal der laves årsopgørelser af tilledningen til 49 2. ordens farvandsafsnit og 8 fjordområder (tabel 8.16). Tabel 8.15 Antal vandføringsmålestationer til opgørelse af tilledningen fra vandløb til 1. ordens farvandsområder, det totale oplandsareal, målte oplandsareal og målt oplandsareal i procent.
Tabel 8.16 Oversigt over farvandsområder, hvortil der skal udarbejdes opgørelse af de månedlige tilledninger og farvandsområder, hvor tilledningen alene skal opgøres årligt.
Tabel 8.17 Oversigt over 2. ordens oplande til opgørelse årlige tilledninger.
8.5.2.2 Vandløbstyper De vandløbsstationer, hvor næringsstoffer og stoftransport overvåges, er grupperet ud fra oplandskarakteristika (se tabel 8.10). Hovedparten af vandløbene er beliggende i oplande med betydende kulturbetingede påvirkninger i form af spildevandsudledninger og/eller dyrkningsbetingede næringsstoftab til vandløbene, og den generelle udvikling i de forskellige sektorers påvirkning af vandkvaliteten og stoftransporten kan herved belyses. Som referencegrundlag indgår vandløb beliggende i naturområder med ringe eller ingen betydende kulturbetingede påvirkninger af næringsstoftabet til vandmiljøet. I tabel 8.18 er angivet fordelingen af vandløbsstationer, der indgår til opgørelse af tilledning fra typeoplandene i 1998 (se Bøgestrand, 1999). Tabel 8.18 Antal vandløbsstationer til opgørelse af tilførsler fra forskellige typeoplande.
I 20 mindre vandløb i dyrkede oplande, beregnes transporten af fosfor både ud fra resultater fra sædvanlig punktprøvetagning og ud fra kontinuert prøvetagning. 5 af disse vandløbsstationer er placeret i landovervågningsområder, niveau-3+4-oplande (se kapitel 5). 8.5.3 Biologiske forhold Udvælgelse af stationer til ’biologisk vandløbskvalitet’ og stationer til ’udvidet biologi’ er i videst muligt omfang koordineret. 8.5.3.1 Biologisk vandløbskvalitet En række objektive kriterier er lagt til grund ved udpegningen af det nye stationsnet. Først og fremmest betyder dette, at stationsnettet er fordelt jævnt ud over landet, dvs. at antallet af stationer i de enkelte amter er baseret på en arealmæssig betragtning. Dernæst er der ved udpegningen af stationer foretaget en afvejning der sikrer, at både små, mellemstore og store vandløb indgår på en repræsentativ måde i stationsnettet. I tabel 8.19 ses antallet af stationer i de enkelte amter fordelt efter vandløbenes størrelse. Udover de to overordnede kriterier er det endvidere tilstræbt, at en række andre forhold også indgår repræsentativt ved udvælgelsen. Dette gælder især for vandløbenes nuværende miljøtilstand. Dette er søgt sikret ved at tilstræbe, at de udvalgte stationer har en fordeling på forureningsgrader/faunaklasser som afspejler miljøtilstanden i hele amtet. I den gode ende af skalaen er det endvidere tilstræbt, at udvælge 2-3 stationer pr. amt som er helt upåvirkede reference vandløb. Så vidt muligt er disse reference stationer placeret én station inden for hver af vandløbsbredderne 0-1, 1-2 og 2-5 meter. Denne udvælgelse af upåvirkede stationer har været vanskelig for Sjælland, Lolland og Falster, og det er i disse områder accepteret, at der her måske kun er én eller eventuelt slet ingen af de helt upåvirkede stationer i det enkelte amt. Derudover er det tilstræbt, at arealanvendelse, tilledningsforhold og topografiske forhold også indgår på repræsentativ måde ved udvælgelsen af stationer. Stationer fra overvågningsprogrammet 1993-97 er videreført i et vist omfang, men kriteriet med repræsentativitet efter vandløbsstørrelse har sat grænser for antallet af hidtidige stationer i det nuværende stationsnet. Som følge af manglende mulighed for analysering af visse miljøfremmede stoffer er der i perioden 1998-2000 været en besparelse, der har mulig gjort udvidelse af stationsnettet for faunabedømmelse af vandløb. Disse vandløbsstationer indgår i programmet fra 1999 (tabel 8.19 og bilag 8.2). Ud over ovennævnte generelle betragtninger er den enkelte vandløbsstation placeret, således at strækningen er repræsentativ for vandløbet. Derudover er det undgået, at stationerne er placeret umiddelbart nedstrøms for større punktkilder og umiddelbart nedstrøms for betydende tilløb. Tabel 8.19 Antal og fordeling af stationer til biologisk overvågning af miljøtilstanden (faunaklasser, DVFI) og det udvidede biologi program i overvågningen af vandløb i NOVA-2003.
8.5.3.2 Udvidede biologiske program Det udvidede biologiske program omfatter 80 mindre vandløb i det åbne land. Ved udvælgelsen af stationer har følgende kriterier været anvendt:
Ca. 25 vandløbsstationer der indgår anvendes som reference til den bedst tænkelige tilstand i åbent land. Vandløb i skovområder indgår ikke som referencevandløb. Ved referencevandløb forstås vandløb som har den bedst tænkelige miljøkvalitet vurderet ud fra smådyrfaunaen. Således indgår generelt kun vandløb med faunaklasse 7 og 6 efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (se Miljøstyrelsen, 1998d). Referencevandløbene er ikke nødvendigvis beliggende i naturområder, og enkelte af referencevandløbene kan evt. have spildevandstilførsel fra enkelte ejendomme i oplandet. Vandløbene er således ikke nødvendigvis helt uberørte. Det primære ved stationsudvælgelsen har været, at vandløbene p.t. vurderes at have en optimal miljømæssig kvalitet. Dette indebærer, at referencevandløbene ud over ovennævnte krav til faunaklassen, typisk har en bestand af ørred og evt. andre fisk, samt at vandløbene er fysisk varierede. På grund af gode lysforhold er der endvidere en varieret sammensætning af makrofytter i referencevandløbene. Ved udvælgelsen af vandløbslokaliteter har amterne anvendt eksisterende viden fra det generelle tilsyn med vandløbene. Hvert amt har søgt at udpege 2-3 vandløb som referencevandløb. Det er dog ikke lykkedes at placere referencevandløb i alle amter. De resterende ca. 55 vandløbsstationer er udvalgt i vandløb, hvor tilstanden er dårligere end ovenfor angivet. Det har været forudsat, at der ikke er større punktkilder i oplandet, dvs. at der hverken er dambrug eller udledning fra bymæssig bebyggelse i oplandet. Der har ikke været stillet krav til fysisk tilstand i denne gruppe af vandløb. Dog er det søgt kun at udpege vandløb, som ikke bliver stillestående i nedbørsfattige perioder, dvs. de har en vandbevægelse på mindst 10 cm/sek. 8.5.3.3 Supplerende oplysninger Oplysninger om spildevandsudledningen i de enkelte oplande tilvejebringes via overvågningsprogrammet for spildevand, for de stationer, der indgår i dette program. Endvidere er der behov for indsamling af oplysninger om vedligeholdelsespraksis og - metode (opgravning, grødeskæringsmetode osv.) og frekvens (hvert år, flere gange årligt, tidspunkt osv.). Udførelse af restaureringstiltag på strækningen eller i nærheden af strækningen, herunder fjernelse af spærringer nedstrøms for undersøgelsesstrækningen. Restaurering kan udover fjernelse af spærringer f.eks. omfatte udlægning af gydegrus, genslyngninger osv. 8.5.4 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning I tabel 8.20 er samtlige parametre, der indgår i overvågningen opstillet med angivelse af den årlige frekvens for prøvetagning samt angivelse i hvilke år prøvetagningen skal udføres, når der ikke er årlig prøvetagning. For enkelte af de miljøfremmede stoffer er det ikke muligt at analyser i perioden 1998-1999. Frekvensen for disse parametre er omgivet af en parentes (se tabel 8.20). 8.6 Databehandling og kvalitetssikringForskrifter for databehandling og kvalitetssikring af data fremgår af de tekniske anvisninger for vandløbsovervågningen (se Svendsen & Rebsdorf, 1994). 8.7 Forudsætninger for programmets gennemførselMed henblik på at muliggøre en bedre national sammenstilling af eksisterende tilsynsdata bør der skaffes mulighed for at få adgang til udvalgte tilsynsdata fra det regionale vand- Tabel 8.20 Oversigt over det årlige antal prøvetagninger/analyseringer i vandløb.
1) Der udtages for sparede midler yderligere 609 faunaprøver årligt i perioden 1999-2003. miljøtilsyn. Det forudsættes således, at der tilvejebringes frivillige eller klausulerede aftaler omfattende stoftransportstationer, der anvendes til opgørelse af marin tilledning og kilder hertil, men som ikke indgår i det aftalte program, og næringsstoftransport fra vandløbsstationer i dyrkede oplande med lange tidsserier. 8.8 Videnopbygning inden næste revisionDer skal tilvejebringes yderligere viden om miljøfremmede stoffers (inkl. pesticiders) og tungmetallers eventuelle påvirkning af miljøtilstanden i vandløb (effektvurdering).
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||