NOVA-2003
5. Landovervågning
5.1 Behov og formål
5.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser
5.1.2 Formål
5.2 Den faglige baggrund
5.2.1 Kvælstof
5.2.2 Fosfor
5.2.3 Miljøfremmede stoffer i husdyrgødning
5.3 Strategi for landovervågning
5.4 Indhold og omfang af landovervågningen 1998-2003
5.4.1 Rodzonen - vandkemiske og fysiske målinger
5.4.2 Grundvand
5.4.3 Vandløb
5.4.4 Interview-undersøgelse
5.4.5 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i husdyrgødning
5.5 Lokalisering af landovervågningsoplande
5.5.1 Oplandsniveau-1
5.5.2 Oplandsniveau-2
5.5.3 Oplandsniveau-3+4
5.5.4 Oplandsniveau-4
5.5.5 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for
prøvetagning
5.6 Databehandling og kvalitetssikring
5.7 Forudsætninger for programmets gennemførsel
5.8 Videnopbygning inden næste revision
Overvågningen i landovervågningsprogrammet omfatter en integreret sammenstilling af oplysninger indsamlet om landbrugspraksis, udvaskning og tab af stoffer fra rodzonen samt de efterfølgende effekter i vandløb og grundvand.
Næringsstoffer fra landbrugsdriften udgøres især af det såkaldte markbidrag. Markbidraget består hovedsageligt af udvaskning af kvælstof og fosfor fra de dyrkede arealer til grundvandet eller gennem drænsystemerne til vandløb, søer eller havet. Pesticider tabes til omgivelserne ved udvaskning fra markernes rodzone til grundvand og til vandløb gennem drænudløb. Vindafdrift i forbindelse med udbringning af gylle og sprøjtning påvirkninger også omgivelserne. Fosfor og pesticider kan også i partikelbunden form blive tilført vandløb ved overfladeafstrømning og jorderosion.
Beskrivelse og indhold af vandløbs- og grundvands aktiviteterne i tilknytning til landovervågningen fremgår af afsnittene om vandløb og grundvand. I dette afsnit er vandløbs- og grundvandsprogram alene beskrevet overordnet.
5.1 Behov og formål
Overvågningen i de dyrkede områder skal medvirke til at eftervise effekten af de tiltag, der er iværksat for at reducere tabene af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Resultaterne vil bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for, om der skal iværksættes yderligere begrænsninger af forureningen med henblik på opnåelse af de politisk vedtagne målsætninger for kvaliteten af vandmiljøet i Danmark.
5.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser
Et væsentligt led i overvågningen af de dyrkede områder og deres påvirkninger af landbrugsdrift er at eftervise, hvordan Vandmiljøplanens tiltag inden for landbruget påvirker driftsforholdene og dermed udvaskningen af næringsstoffer fra rodzonen og landbrugets næringsstofbidrag til grundvandet, vandløb, søer og marine områder.
I nitratdirektivet (Direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening af nitrater, der stammer fra landbruget) er Danmark forpligtiget til at overvåge og evaluere de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, herunder de miljømæssige aspekter.
5.1.2 Formål
Overvågningen skal opgøre tabet og vurdere udviklingen i tabet af næringsstoffer, pesticider og andre miljøfremmede stoffer fra landbruget til vandmiljøet. Denne overvågning skal foretages således, at udvikling og ændring i landbrugspraksis kan dokumenteres.
Formålet med landovervågningen er at belyse:
- udviklingen i landbrugets bidrag til vandforureningen,
- sammenhænge mellem driftsforhold i landbruget og tabet af stoffer til omgivelserne,
- reduktionen af mængden af næringsstoffer i vandet fra det forlader rodzonen, til det når ud i vandløbene.
- udviklingen i det overfladenære grundvands indhold af næringsstoffer, pesticider og nedbrydningsprodukter,
- udviklingen i landbrugets anvendelse af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, og
- størrelsen af og udviklingen i landbrugets markbidrag.
5.2 Den faglige baggrund
Det hidtidige landovervågningsprogram har været udført i 6 små velafgænsede landbrugsoplande på 5-15 km2 (Miljøstyrelsen, 1989 og 1993). Der er blevet indsamlet oplysninger om arealanvendelsen og udvaskning fra rodzonen. Disse resultater har efterfølgende været anvendt til at vurdere udviklingen i landbrugets markbidrag. Informationer om landbrugspraksis er sammenholdt med målinger og beregninger af næringsstofkoncentrationer og -transporter i hele det hydrologiske kredsløb (Grant et al., 1997a).
Med hensyn til arealanvendelsesdata i landovervågningen har personlige interview sikret en høj kvalitet af de indsamlede data, samtidig med at detaljeringsgraden har været høj sammenlignet med f.eks. tilgængelige statistiske oplysninger. Arealanvendelsesdata har bidraget med værdifuld viden om aktuel landbrugspraksis samt udviklingen i denne. Det har herunder været muligt nøje at kunne følge med i gennemførelsen af miljøforbedrende tiltag. De indsamlede arealanvendelsesdata har endvidere medvirket til at opbygge værdifuld viden om sammenhæng mellem landbrugspraksis og udvaskning (Grant et al., 1997a; Grant et al., 1998a og Iversen et al., 1998).
Landbrugspraksis i oplandene kan imidlertid ikke direkte overføres til landsniveau, idet den gennemsnitlige husdyrtæthed i oplandene har været større end for landet som helhed. Desuden er det sjællandske landbrug ikke repræsenteret. Med hensyn til ekstrapolation til landsniveau vil der være behov for fremskaffelse af et mere repræsentativt datamateriale for landbrugsdrift.
Da der er en betydelig reduktionskapacitet i jordens umættede zone og i grundvandet, er det ikke muligt direkte at bestemme størrelsen af udvaskningen fra rodzonen (markbidraget) gennem analyser af grundvand og vandløbsvand. Endvidere er der så store variationer i landbrugets arealanvendelse, at det ikke er praktisk og økonomisk gennemførligt at etablere rodzonemålinger til direkte beregning af udvaskningen fra landbrugsjorder. Beregningen af udvaskningen fra rodzonen kan derfor opgøres ved hjælp af udvaskningsmodeller på baggrund af oplysninger om klima, jordbundsforhold og arealanvendelse. Modellerne skal vurderes ved hjælp af eksperimentelle målinger på udvalgte markfelter (Miljøstyrelsen, 1989).
5.2.1 Kvælstof
Et væsentligt delmål med landovervågningen er således at modelberegne kvælstofudvaskningen fra rodzonen. Det forudsatte modelværktøj hertil har vist sig ikke at være anvendeligt, hvorfor kvælstofudvaskningen er blevet beregnet med empiriske udvaskningsfunktioner. Der er med disse funktioner endvidere gennemført en række scenarieberegninger over effekten af ændret landbrugspraksis (Iversen et al., 1998).
Udvaskningsfunktionerne er i grundlæggende form overskuelige og simplificerede og er derfor egnede til opskalering. Derimod vil de ikke gælde udover de forhold, hvorpå de er udarbejdet. Der er behov for løbende at revurdere valget af modeller til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen. Ligeledes vil der være behov for at kunne foretage en egentlig modellering af næringsstoftransporten i det hydrologiske kredsløb. Det har vist sig, at datagrundlaget for opsætning af sådanne modeller i det hidtidige overvågningsprogram er mangelfuldt på visse punkter; dette gælder således jordfysiske data for rodzonen samt information om det dybere grundvand. Med hensyn til oplandene er det endvidere vurderet, at det ene af de seks oplande ikke har været optimalt udvalgt med henblik på måling og beregning af næringsstoftransporten i det hydrologiske kredsløb (jf. referater fra møderne i 1994 og 1995 i styringsgruppen for landovervågning).
5.2.2 Fosfor
I det hidtidige program for landovervågningen (1988-1997) var der været fokuseret på kvælstof (Miljøstyrelsen, 1989 og 1993). Resultater fra overvågningsprogrammet samt fra sideløbende forskningsprogrammer viste imidlertid, at det diffuse fosfor-bidrag fra landbrug er af væsentlig betydning for eutrofiering af de danske søer og fjorde (Windolf et al., 1997), samt at dette tab kan være betydeligt undervurderet med de sædvanlige anvendte metodik (Grant et al., 1996 og Grant et al., 1997b). Der har således været behov for at opprioritere fosfor i landovervågningen, både med hensyn til indhold i jord samt med hensyn til intensiv måling på dræn og i vandløb.
5.2.3 Miljøfremmede stoffer i husdyrgødning
Husdyrgødning kan have et restindhold af pharmaceutika, samt et bidrag fra de rensnings- og desinfektionskemikalier, der anvendes til rengøring af stalde samt malkeredskaber. Endvidere vil et eventuelt indhold i foderet af miljøfremmede stoffer kunne have afsmittende virkning på indholdet i husdyrgødningen (Miljøstyrelsen, 1996a og 1998c).
Den samlede årlige produktion af husdyrgødning kan opgøres til ca. 33,4 mio. ton. Heraf er 22,5 mio. ton gylle, medens de resterende 10,9 mio. ton fordeler sig omtrent ligeligt mellem staldgødning, ajle, og dybstrøelse (Poulsen & Kristensen, 1997).
Der foreligger kun få undersøgelser vedrørende indholdet af miljøfremmede stoffer i gylle. I forbindelse med Miljøstyrelsens projekt om anvendelsen af affaldsprodukter til landbrugsformål blev der foretaget en indledende vurdering af problemet (Miljøstyrelsen, 1996a). Undersøgelsen var baseret på meget få gylleprøver og kan derfor kun give en indikation af indholdet.
Undersøgelsen viste, at omregnet til tørstofbasis lå indholdet af nonylphenol og –ethoxylater i gylle på niveau med indholdet i lavt belastet spildevandsslam, mens indholdet af blødgørere (phthalater) i gyllen var lavere end indholdet i spildevandsslam. De øvrige undersøgte stoffer i gyllen forekom på lavt niveau tæt ved detektionsgrænsen.
For metaller viste undersøgelsen generelt et lavere indhold i husdyrgødning sammenlignet med spildevandsslam (med en mulig undtagelse for kobber). Svinegylle var ikke omfattet af undersøgelsen. Svinegylle kan indeholde højere koncentrationer af kobber end kvæggylle, da kobber indgår i vækstfremmere, der anvendes i svineproduktionen.
Det fremgår af, at arealbidraget med nonylphenoler (NPE) fra gylle vil overstige arealbidraget fra lavt belastet spildevandsslam, mens bidraget af blødgørere (phthalater) vil være i samme størrelsesorden som bidraget fra spildevandslam (Miljøstyrelsen, 1996b). Det skal bemærkes, at indholdet af miljøfremmede stoffer i gylle er baseret på enkelte prøver, og udregningerne er baseret på usikre forudsætninger. Der kan derfor være stor usikkerhed forbundet med denne vurdering.
5.3 Strategi for landovervågning
Strategien for landovervågningsprogrammet er ud fra erfaringer med forløbet af programmet for perioden 1989-1997 og den etablerede faglige baggrund (se afsnit 5.3) udformet som en niveaudelt indsats. Aktiviteterne på laveste niveau (niveau 1+2) er karakteriseret ved, at man på mange lokaliteter i hele landet kan beskrive overordnede karakteristika for landbrugsdriften, og hvor miljøeffekterne alene er beskrevet ved målinger af vandkvalitetsparametre i vandløb.
Højeste niveau (niveau-3+4) skal kun omfatte få oplande dækkende hovedjordtyper i Danmark. Landbrugsdriften skal beskrives løbende og detaljeret på markniveau med fokus på såvel næringsstoffer som miljøfremmede stoffer inkl. pesticider. Miljøeffekterne beskrives med fokus på hele det hydrologiske kredsløb, og der indsamles jordfysiske data med henblik på opstilling af modeller for næringsstofomsætning og -transport.
Formålet med landovervågningen i niveau-1-oplande, er at indsamle oplysninger om kilderne til næringsstoftabet fra dyrkede områder til vandløb, samt at fremskaffe et tilstrækkeligt datagrundlag for vurdering af dyrkningspraksis samt ekstrapolation til regions- og landsniveau. Overvågningen omfatter ekstensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis og måling af vandføring og næringsstoffer i vandløb (se tabel 5.1).
Formålet med landovervågningen på niveau-2 er sammen med niveau-3+4-oplandene at tilvejebringe et repræsentativt datagrundlag til opgørelse af aktuel landbrugspraksis, til konsekvensberegninger samt til ekstrapolation til landsniveau. Oplandene er udvalgt, således at de sammen med niveau-3+4-oplandene er repræsentative for det danske landbrugsareal med hensyn til jordtyper, husdyrhold og afgrøder. Overvågningen omfatter intensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis på markniveau med hensyn til næringsstoffer, køb og salg af næringsstoffer på ejendomsniveau samt måling af vand- og næringsstoftransporten i vandløb (se tabel 5.1).
Overvågningen i landovervågningen på niveau-3+4 belyser gennem direkte målinger og modellering sammenhænge mellem landbrugsdrift og tab af stoffer til omgivelserne. Der fokuseres på såvel næringsstoffer som miljøfremmede stoffer (herunder pesticider og nedbrydningsprodukter) og tungmetaller. Undersøgelserne omfatter intensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis på markniveau med hensyn til næringsstoffer og pesticider, køb og salg af næringsstoffer på ejendomsniveau, tilvejebringelse af data for fosforindhold i jord samt måling af miljøeffekter på hele det hydrologiske kredsløb (se tabel 5.1).
I niveau-4-oplandene suppleres undersøgelserne i forhold til niveau-3-oplandene med indsamling af jordfysiske data. Formålet hermed er at fremskaffe tilstrækkeligt datagrundlag med henblik på opsætning af en detaljeret model for næringsstofomsætning og -transport i det hydrologiske kredsløb (se tabel 5.1). Til opstilling af den hydrologiske model er udvalgt et opland på henholdsvis sandjord og lerjord med forskel i dyrkningspraksis.
Da den nuværende viden om miljøfremmede stoffer i husdyrgødning er begrænset udvides landovervågningen således, at der fremover også vil ske en overvågning for miljøfremmede stoffer i landovervågningsoplandene. Denne kortlægning og overvågning vil medføre en forøget viden om husdyrgødningens indhold af miljøfremmede stoffer.
Tabel 5.1
Delelementer i landovervågningsprogrammet, fordelt på oplandsniveau.
| Undersøgelses typer i landovervågningsoplande | Landovervågning |
|||
Niveau-1 |
Niveau-2 |
Niveau-3 |
Niveau-4 |
|
| Dyrkningspraksis (interviewundersøgelser): | ||||
| - markniveau (ekstensiv) | ´ |
- |
- |
- |
| - markniveau (intensiv) | - |
´ |
´ |
´ |
| - ejendomsniveau (køb + salg) | - |
´ |
´ |
´ |
| - pesticidanvendelse | - |
- |
´ |
´ |
| Rodzonen - fysisk-kemiske målinger: | ||||
| - klimadata | (´ ) |
(´ ) |
´ |
´ |
| - jordvand | - |
- |
´ |
´ |
| - drænvand | - |
- |
´ |
´ |
| - pesticider i drænvand | - |
- |
´ |
´ |
| - fosforindhold i jord | - |
- |
´ |
´ |
| - hydraulisk ledningsevne | - |
- |
- |
´ |
| - vandindhold i jord | - |
- |
- |
´ |
| Grundvand: | ||||
| - grundvandets hovedbestanddele | - |
- |
´ |
´ |
| - uorganiske sporstoffer | - |
- |
´ |
´ |
| - miljøfremmede stoffer | - |
- |
´ |
´ |
| - pesticider | - |
- |
´ |
´ |
| Vandløb: | ||||
| - vandføring | ´ |
´ |
´ |
´ |
| - næringsstoffer | ´ |
´ |
´ |
´ |
| - pesticider | ´ |
´ |
´ |
´ |
| - kortlægning af oplande | ´ |
´ |
´ |
´ |
| - intensiv måling af fosfortransport | ´ |
´ |
´ |
´ |
| - biologi undersøgelser | ´ |
´ |
´ |
´ |
| Oplandsmodeller: | ||||
| - hydrologisk vand - og stoftransportmodel | ´ |
´ |
´ |
´ |
| Husdyrgødning: | ||||
| - miljøfremmede stoffer (inkl. pesticider) | - |
- |
´ |
´ |
| - tungmetaller og sporstoffer | - |
- |
´ |
´ |
5.4 Indhold og omfang af landovervågningen 1998-2003
Overvågningen foregår ved kortlægning af gødskningspraksis og arealanvendelse i overvågningsoplandene, dels med henblik på at følge udviklingen i landbrugspraksis, dels for at kunne beregne specielt nitratudledningen fra oplandene, og tillige markbidraget på landsplan ved hjælp af modeller. Overvågningen foregår endvidere via direkte målinger af nitrat- og fosforudledningen fra de dyrkede arealers rodzone samt i øvrige dele af det hydrologiske kredsløb.
Landovervågningen følger således effekten af en ændret næringsstofudledning fra de dyrkede arealer i de forskellige dele af vandets kredsløb, dvs. effekten i form af de resulterende kvælstof- og fosforkoncentrationer i dræn- og grundvand samt i form af den resulterende afstrømning via vandløbene. Ligeledes følges udviklingen i kvaliteten af det terrænnære grundvand med hensyn til forekomst af pesticider, tungmetaller og uorganiske sporstoffer i disse overvågningsoplande, idet det her er muligt at få et tidligt varsel om forekomsten af pesticider i grundvandet i relation til den aktuelle landbrugspraksis. Endvidere kortlægges forekomst af pesticider i drænvand og vandløb.
5.4.1 Rodzonen - vandkemiske og fysiske målinger
5.4.1.1 Klimaoplysninger
For hvert opland indhentes oplysning om temperatur, globalstråling, relativ luftfugtighed, vindhastighed og nettonedbør på døgnbasis. De fire første parametre anvendes til beregning af den potentielle fordampning (modificeret Penman model), idet denne skal bruges sammen med nedbøren for at kunne beregne, hvor meget vand, der infiltrerer jorden. Dette skal anvendes til EVACROP og DAISY modellerne, der køres hvert år for niveau-3+4-oplandene i forbindelse med opgørelse af næringsstofudvaskningen fra rodzonen. Endvidere skal disse data anvendes ved modelberegninger af kvælstofudvaskning fra rodzonen; denne modelberegning foretages af fagdatacenteret for samtlige oplande. Der skal anvendes data fra det konkrete år foruden normaler, da f.eks. fagdatacenterets modelberegninger foregår under antagelse af normal-klima.
De anvendte klimatiske data anvendes endvidere ved forklaring, tolkning og eventuel korrektion af årets måleresultater.
Griddata med en opløsning på 20 ´ 20 km2 er tilstrækkelig, dog skal nedbøren beregnes med en højere opløsning, f.eks. 10 ´ 10 km2.
5.4.1.2 JordvandJordvandsmålinger udføres i niveau-3+4-oplandene. I hvert af disse oplande er anlagt 6-8 jordvandsstationer. En jordvandsstation består af 10 sugeceller placeret i ca. 1 m’s dybde. Fra disse stationer udtages i afstrømningsperioden ugentlige prøver (fælles) til bestemmelse af pH, nitrit+nitrat-kvælstof, ammonium, total kvælstof og opløst ortho-fosfat (tabel 5.2). Den gennemsnitlige årlige frekvens er fastsat til 30 gange pr. år. Endvidere udtages 2 gange årligt prøver (udvidet) til bestemmelse af total fosfor (tot-P), kalium, ledningsevne, chlorid, sulfat og jern (tabel 5.2). Prøvetagning og analysering foretages ifølge ’Notat vedr. drift af jordvandsstationer i landovervågningsoplandene’ (DMU, 1991a).
Der foretages pejling af grundvandsstanden ved hver jordvandsstation én gang ugentlig i afstrømningsperioden, og én gang pr. måned i resten af året.
Vandafstrømningen beregnes ved hjælp af vandbalancemodellen EVACROP eller vandbalancemodulet i DAISY.
Tabel 5.2
Oversigt over analyser i jordvand og drænvand af næringsstoffer, prøvetyper og frekvens pr. år i landovervågningen.. Endvidere er angivet detektionsgrænse. for analysering. Endelig er der angivet krævet analysemetode for de stoffer, hvor analyseresulatet er metodeafhængigt.
| Parameter | Jordvand |
Drænvand |
Detektions- |
||
Fælles |
Udvidet |
Punktprøve |
Intensiv |
||
| pH | 30 |
- |
|
- |
|
| Nitrit+nitrat, NO2+NO 3-N 1) | 30 |
- |
26 |
- |
0,02 N mg/l |
| Ammonium, NH4-N | 30 |
- |
26 |
- |
0,01 N mg/l |
| Total kvælstof, tot-N 2) | 30 |
- |
26 |
- |
0,06 N mg/l |
| Fosfat, ortho-P, opløst 3) | 30 |
- |
26 |
26 |
0,005 P mg/l |
| Total fosfor, tot-P 4) | - |
2 |
26 |
26 |
0,01 P mg/l |
| Kalium, K | - |
2 |
26 |
- |
0,2 K mg/l |
| Ledningsevne | - |
2 |
26 |
- |
|
| Alkalin./bicarbonat | - |
- |
26 |
- |
|
| Organisk stof, BI5/BI7 | - |
- |
26 |
- |
2 mg/l |
| Suspenderet stof | - |
- |
- |
26 |
2 mg/l |
| Chlorid, | - |
2 |
- |
- |
1 mg/l |
| Sulfat, | - |
2 |
- |
- |
0,5 mg/l |
| Total jern, tot-Fe | - |
2 |
- |
- |
0,05 Fe mg/l |
1) Analysemetode: DS 223:1985, 2) Analysemetode: DS 221:1975, 3) For at opnå tilstrækkelig sikre resulatater på det lave niveau skal de retningslinier, som Miljøstyrelsens referencelaboratorium udarbejder følges, og 4) Analysemetode: DS 292:1985.
5.4.1.3 Drænvand
I oplande med drænafstrømning på niveau-3+4 er etableret drænvandsstationer (1-4 stationer pr. opland) med kontinuerlig måling af vandafstrømning; prøvetagningen sker manuelt. Ved en række af disse drænvandsstationer etableres også automatisk prøvetagningsudstyr til udtagning af intensiv prøver. Prøvetagningen ved drænvandsstationerne består således af:
- ugentlige punktprøver fra stationer (punktprøver) til bestemmelse af næringsstofindholdet (tabel 5.2), og
- tidsproportionale/flowproportionale puljede prøver fra intensive stationer til bestemmelse af fosforindhold samt suspenderet stof (tabel 5.2).
Prøvetagningsfrekvensen er fastsat til gennemsnitligt 26 gange årligt pr. station (se tabel 5.2). Prøvetagning og analysering sker ifølge ’Notat vedr. prøvetagning og kemiske analyser af drænvand i Landovervågningsoplandene’ (DMU, 1991b) samt ’Anbefalinger vedr. intensiv prøvetagning i LOOP dræn’ (DMU, 1998).
Endvidere udtages fra de intensive drænvandsstationer 8 prøver pr. station pr. år til pesticidanalyse. Der udtages prøver fra såvel baseflow som stormflow situationer. Analyseprogrammet og detektionsgrænser for pesticider og nedbrydningsprodukter er vist i tabel 5.3 og er identisk med programmet for grundvand (tabel 6.4). Analysere for ETU gennemføres kun i de landovervågningsoplande, hvor der har været dyrket kartofler, ærter eller frugt indenfor de sidste 30-40 år. Prøvetagningsmetodik er beskrevet i Kronvang et al. (1998).
5.4.1.4 Jordfysiske data (hydraulisk ledningsevne og vandindhold i jord)
I niveau-4-oplandene udføres ved overvågningsperiodens start bestemmelse af mættet hydraulisk ledningsevne samt retentionsanalyser ved 15-30 jordprofiler.
Ved hver af de 12 jordvandsstationer i oplandene måles desuden vandindholdet i forskellig dybde i jorden med TDR-udstyr ved ca. 5 kampagner pr. år. Ved hver måling skal installeres TDR-prober i pløjelaget, mens TDR-proberne under pløjelaget kan være fastsiddende ifølge ’Notat vedr. jordfysiske målinger i niveau-4-oplande under Landovervågningsprogrammet’.
De jordfysiske data anvendes til opsætning af en detaljeret vand- og stoftransportmodel.
Tabel 5.3
Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter i drænvand i landovervågningsoplande (LOOP).
| Pesticider | Frekvens pr. år |
Detektionsgrænse |
| Aminomethylphosphonsyre (AMPA) | 8 |
0,01 m g/l |
| Atrazin | 8 |
0,01 m g/l |
| Bentazon | 8 |
0,01 m g/l |
| Bromoxynil | 8 |
0,01 m g/l |
| Carbofuran | 8 |
0,01 m g/l |
| Chloridazon | 8 |
0,01 m g/l |
| Chlorsulfuron | 8 |
0,01 m g/l |
| Cyanazin | 8 |
0,01 m g/l |
| 2,4-D | 8 |
0,01 m g/l |
| Dalapon | 8 |
0,01 m g/l |
| Desethylatrazin | 8 |
0,01 m g/l |
| Desethyldesisopropylatrazin | 8 |
0,01 m g/l |
| Desethylterbutylazin | 8 |
0,01 m g/l |
| Desisopropylatrazin | 8 |
0,01 m g/l |
| 2,6-dichlobenzamid (bam) | 8 |
0,01 m g/l |
| Dichlobenil | 8 |
0,01 m g/l |
| Dichlorprop | 8 |
0,01 m g/l |
| Dimethoat | 8 |
0,01 m g/l |
| Dinoseb | 8 |
0,01 m g/l |
| Diuron | 8 |
0,01 m g/l |
| DNOC | 8 |
0,01 m g/l |
| Ethofumesat | 8 |
0,01 m g/l |
| Ethylenthiourea (ETU) | 8 |
0,01 m g/l |
| Fenpropimorph | 8 |
0,01 m g/l |
| Glyphosat | 8 |
0,01 m g/l |
| Hexazinon | 8 |
0,01 m g/l |
| Hydroxyatrazin | 8 |
0,01 m g/l |
| 3-hydroxycarbofuran | 8 |
0,01 m g/l |
| Hydroxysimazin | 8 |
0,01 m g/l |
| Ioxynil | 8 |
0,01 m g/l |
| Isoproturon | 8 |
0,01 m g/l |
| Lenacil | 8 |
0,01 m g/l |
| Maleinhydrazid | 8 |
0,01 m g/l |
| MCPA | 8 |
0,01 m g/l |
| Mechlorprop | 8 |
0,01 m g/l |
| Metamitron | 8 |
0,01 m g/l |
| Metribuzin | 8 |
0,01 m g/l |
| Metsulfuron methyl | 8 |
0,01 m g/l |
| 4-paranitrophenol | 8 |
0,01 m g/l |
| Pendimethalin | 8 |
0,01 m g/l |
| Pirimicarb | 8 |
0,01 m g/l |
| Propiconazol | 8 |
0,01 m g/l |
| Simazin | 8 |
0,01 m g/l |
| Terbuthylazin | 8 |
0,01 m g/l |
| Thiram | 8 |
0,01 m g/l |
| Trichloreddikesyre (TCA) | 8 |
0,01 m g/l |
5.4.2 Grundvand
Grundvandsmålingerne udføres i niveau-3- og 4-oplandene. Grundvandsstationerne i disse oplande består af 2-3 filtre placeret i 1½-5,0 m’s dybde samt enkelte dybere filtre. De dybe filtre etableres med henblik på forbedret beskrivelse af næringsstofcirkulation i oplandene. Der analyseres maksimalt på 20 filtre pr. opland afhængigt af analyseparametrene. Analysepakker, frekvens og antal filtre fremgår af tabel 5.4. Faglig baggrund, strategi og valg af de enkelte parametre for grundvandsovervågning i landovervågningoplandene er beskrevet i kapitel 6 om grundvandsovervågning. Prøvetagning og analysering er yderligere beskrevet af GEUS (1998a og 1999) samt i ’Notat vedr. grundvandsovervågning i landovervågningsoplandene 1998-2003’ (GEUS, 1998b).
Tabel 5.4
Oversigt over analysefrekvenser og antal filtre fordelt på måleprogrammerne for grundvand i niveau-3+4-oplande (se også tabel 6.2 - tabel 6.5).
| Analyser i grundvand i LOOP | Antal filtre |
Frekvens pr. år |
| Grundvandets hovedbestanddele: | ||
| - begrænset program | 100 |
6 |
| - øvrig hovedbestanddele | 100 |
1 |
| - feltmålinger | 100 |
6 |
| Uorganiske sporstoffer: |
|
|
| - begrænset program | 10 | 4 |
| - begrænset program | 30 | 1/3 |
| Miljøfremmede stoffer: | ||
| - pesticider | 40 | 4 |
| - aromatiske kulbrinter | 40 | 1/3 |
| - phenoler | 40 | 1/3 |
| - chlorphenoler | 40 | 4 |
| - blødgørere (phthalater) | 40 | 1/3 |
| - detergenter | 40 | 1/3 |
5.4.3 Vandløb
Vandløbsmålinger udføres på samtlige oplandsniveauer.
Niveau 1+2: Vandløbsmålinger i niveau-1- og niveau-2-oplande udføres under vandløbsovervågningen med hensyn til næringsstoffer og måling af pesticider. Desuden suppleres der under vandløbsovervågningen med kortlægning af oplandene og intensiv måling af fosfortransport (Kronvang et al., 1998) samt biologiske undersøgelser i vandløbene i hovedparten af oplandene (Skriver et al., 1998).
Niveau-3+4: I niveau-3+4-oplande er der under landovervågningen etableret én hovedvandløbsstation, som repræsenterer den totale næringsstoftransport fra oplandet til vandløbet. Vandafstrømningen måles kontinuert. Der udtages prøver fra vandløbsstationerne hver 14. dag. Prøverne analyseres for næringsstofindhold ifølge tabel 6.2 (prøvetype A1).
Vandløbsstationerne i niveau-3+4-oplandene indgår desuden i vandløbsovervågningen, hvor der suppleres med kortlægning af oplandene og intensiv måling af fosfortransport (Kronvang et al., 1998) samt i en del af oplandene med biologiske undersøgelser (Skriver et al., 1998). Under landovervågningen udtages endvidere fra hovedvandløbsstationerne 16 prøver pr station pr. år til pesticidanalyse. Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter fremgår af tabel 6.3. Prøvetagningsmetoder er yderligere beskrevet i Kronvang et al. (1998).
Tabel 5.5
Oversigt over indhold, antal stationer og frekvens pr. år for overvågning af vandløb, der indgår i landovervågningsprogrammet.
Oplandsniveau |
Antal stationer pr. opland |
Frekvens pr. år |
|
| - vandføringmålinger | Alle |
1 |
10-26 |
| - næringstoffer | Alle |
1 |
18-26 |
| - pesticider | 3 & 4 |
1 |
6 &16 |
| - biologiske undersøgelser | Alle |
1 |
1 |
| - intensiv stoftransport (fosfor) | Alle |
1 |
26 |
| - oplandsanalyse | Alle |
- |
1/6 |
5.4.4 Interview-undersøgelse
Interview-undersøgelserne gennemføres for at følge udviklingen i landbrugspraksis samt for at bestemme tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til marker i de udvalgte oplande (tabel 5.6). Samtlige landbrugsejendomme i oplandene bør være omfattet af interview-undersøgelsen.
5.4.4.1 Niveau-1-oplande
Interview-undersøgelsen i niveau-1-oplande foretages en gang i den seksårige periode. Undersøgelsen omfatter på ejendomsniveau oplysninger om husdyrhold, opbevaringskapacitet, afløbsforhold mv. og på markniveau oplysninger om jordtype, afgrøde, gødskning, høst, jordbehandling, dræning og vanding. Undersøgelsen skal udføres for driftsåret 1998/99.
5.4.4.2 Niveau-2-oplande
Interview-undersøgelsen i niveau-2-oplande udføres årligt. Undersøgelsen omfatter på ejendomsniveau oplysninger om husdyrhold, opbevaringskapacitet, afløbsforhold mv., og på markniveau oplysninger om jordtype, afgrøde, gødskning, høst, jordbehandling, dræning og vanding.
På udvalgte ejendomme (beliggende i eller udenfor oplandene) indhentes endvidere oplysninger om køb og salg på ejendomsniveau med henblik på opgørelse af total næringsstofbalance på ejendomsniveau. De to første år udføres sidstnævnte undersøgelse på studielandbrug af amterne og fagdatacentret i fællesskab og i tæt samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter. Herefter udføres interviewene alene af amterne.
Igangværende arbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser omkring ’Grønt Regnskab’ i landbruget har til formål, at der udarbejdes fælles metoder til opgørelse af næringsstofbalance på ejendomsniveau. Resultatet af dette arbejde samt erfaringer fra arbejdet med studielandbrugene vil blive indarbejdet i en teknisk anvisning for næringsstofbalance på landbrugsejendomme. Anvisningen forventes færdiggjort i år 2000.
5.4.4.3 Niveau-3+4-oplande
Interview-undersøgelsen i niveau-3+4-oplande gennemføres som for niveau-2-oplandene, men udvides med oplysning om pesticidanvendelse på markniveau. Endvidere indhentes oplysninger om fosforindhold i jord (standard jordprøveanalyser) ved de ejendomme, der regelmæssigt får foretaget jordbundsanalyser. Ved interviewene første gang i programperioden skal oplysningerne desuden omfatte de forudgående 3-5 år. Der vil én gang i overvågningsperioden være behov for at få udtaget supplerende jordprøver til fosfortal bestemmelse for at opnå en repræsentativ beskrivelse jordernes fosfortilstand. Denne undersøgelse tænkes udført i driftsåret 1999/2000.
Tabel 5.6
Interview-undersøgelser i landovervågningsoplande med angivelse af frekvens for interview pr. år.
Oplandsniveau , frekvens pr. år |
||||
| Interview-type | Niveau-1 |
Niveau-2 |
Niveau-3 |
Niveau-4 |
| - markniveau | 1/6 |
1 |
1 |
1 |
| - ejendomsniveau | - |
1 |
1 |
1 |
| - pesticid anvendelse | - |
- |
1 |
1 |
| - fosforindhold i jord | - |
- |
1 |
1 |
5.4.4.4 Status over landbrugspraksis og næringsstofudvaskning
Ud fra de årlige interview-undersøgelser i niveau-2-4-oplande foretages opgørelse over udviklingen i landbrugspraksis, herunder ændringer i afgrødevalg, gødskningsniveau, udnyttelse af husdyrgødning mv.
Næringsstofbalance (tilførsel ¸ høstet) på markniveau opgøres. Der vil endvidere blive arbejdet med total næringsstofbalance på ejendomsniveau.
Den årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen (markbidraget) i niveau-2-4-oplandene modelberegnes. Scenarieberegninger over effekten af ændret landbrugspraksis foretages på dette datamateriale.
Niveau-2-4-oplandene er udvalgt, så datamaterialet er repræsentativt for landet, hvorfor opgørelserne kan antages at repræsentere et landsgennemsnit. Opgørelser over landbrugspraksis i niveau-1-oplande vil imidlertid forbedre datagrundlaget for vurderingerne samt for muligheden for ekstrapolation til regions- og landsniveau.
5.4.4.5 Landbrugsdrift og tab af næringsstoffer til vandmiljøet
I niveau-1+2-oplande foretages en sammenstilling af data for dyrkningspraksis og næringsstoftransport i vandløb. Sammenstillingen vil bygge på simple modelkoncepter.
I niveau-3+4 oplande foretages en opgørelse af næringsstofcirkulationen i oplandene i relation til landbrugspraksis, dels gennem simple sammenhænge mellem landbrugspraksis og målte værdier for næringsstoftransport i vandløb samt koncentrationer i det terrænnære grundvand, dels gennem en egentlig modellering, med stor detaljeringsgrad i niveau-4-oplande og en mindre detaljeringsgrad i niveau-3-oplande.
Fosfortilstanden af landbrugsjorden i niveau-3+4-oplande kortlægges. Der søges opstillet sammenhænge dels mellem dyrkningspraksis og fosfortal i jord, dels mellem fosfortal i jord og fosfortab til rodzonevand, drænvand og grundvand. Disse sammenhænge skal videre anvendes i vandløbsprogrammet med hensyn til tolkning af fosfortransporten til vandløb.
Anvendelse af pesticider i landbruget i niveau-3+4-oplande kortlægges og relateres til målinger af pesticider og nedbrydningsprodukter i drænvand, vandløb og det terrænnære grundvand.
5.4.5 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i husdyrgødning
I niveau-3+4-oplande udføres analyse af miljøfremmede stoffer i husdyrgødning. I disse oplande foreligger oplysning om husdyrhold og arealanvendelse fra interview-undersøgelserne (se afsnit 5.5.4).
En gang i overvågningsperioden udtages prøver af den flydende husdyrgødning fra en lang række ejendomme med husdyr. Med henblik på at opnå en repræsentativ prøvetagning skal denne koordineres og udføres i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter og Danmarks JordbrugsForskning. Oversigt over analyseparametre for miljøfremmede stoffer og tungemetaller i husdyrgødning er givet i tabel 5.7 og tabel 5.8. Analyserne skal udføres sidst i overvågningsperioden, idet analysemetoderne endnu ikke er udarbejdet.
Tabel 5.7
Oversigt over analyser af miljøfremmede stoffer i husdyrgødning samt detektionsgrænse.
| Parametre | Frekvens pr. år |
Detektionsgrænse |
| Pesticider | ||
| Chlorbenzilat | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| DDT | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| DDE | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| Famfur | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| Heptachlorepoxid | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| Isophoron | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| Parathion | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| Methyl parthion | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| 1,4-napthoquinon | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| Nitrobenzen | 1/6 |
5 µg/kg dw |
| Aromatiske kulbrinter |
|
|
| Naphthalen | 1/6 |
10 µg/kg dw |
| Phenoler |
|
|
| Phenol | 1/6 |
10 µg/kg dw |
| Nonylphenoler | 1/6 |
20 µg/kg dw |
| Nonylphenol (+ ethoxylater) | 1/6 |
20 µg/kg dw |
| Chlorphenoler |
|
|
| 4-chlor-3-methylphenol | 1/6 |
1 µg/kg dw |
| PAHer |
|
|
| Benzo(a)pyren) | 1/6 |
10 µg/kg dw |
| Phenanthren | 1/6 |
10 µg/kg dw |
| Phosphor-triestere |
|
|
| Tri-n-butylphosphat | 1/6 |
20 µg/kg dw |
| Triphenylphosphat | 1/6 |
20 µg/kg dw |
| Tricresylphosphat | 1/6 |
20 µg/kg dw |
| Blødgørere |
|
|
| Di(2-ethylhexyl)adipat | 1/6 |
20 µg/kg dw |
| Dibutylphthalat (DBP) | 1/6 |
20 µg/kg dw |
Tabel 5.8
Oversigt over tungmetaller og uorganiske sporstoffer der skal måles i husdyrgødning med angivelse af frekvens pr. år og dektektionsgrænse for analysering.
| Tungmetaller mv.: | Frekvens pr. år |
Detektionsgrænse |
| Aluminium (Al) | 1/6 |
50001) m g/kg dw |
| Arsen (Ar) | 1/6 |
200 m g/kg dw |
| Barium (Ba) | 1/6 |
20001) m g/kg dw |
| Bly (Pb) | 1/6 |
100 m g/kg dw |
| Cadmium (Cd) | 1/6 |
10 m g/kg dw |
| Kobber (Cu) | 1/6 |
200 m g/kg dw |
| Krom (Cr) | 1/6 |
100 m g/kg dw |
| Nikkel (Ni) | 1/6 |
100 m g/kg dw |
| Selen (Se) | 1/6 |
20001) m g/kg dw |
| Zink (Zn) | 1/6 |
1000 m g/kg dw |
1) Detektionsgrænsen afhænger af tørstofindholdet i gylle. Den angivende detektionsgrænse er for et normalt tørstofindhold.
5.5 Lokalisering af landovervågningsoplande
Af hensyn til at der i de tidligere landovervågningsoplande er etableret en lang tidsserie af arealanvendelsesdata samt målinger af næringsstoffer i det hydrologiske kredsløb er oplandene på niveau 2-4 udvalgt blandt de tidligere anvendte landovervågningsoplande. Disse er beliggende i Storstrøms Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt/Århus Amt, Ringkøbing Amt/Viborg Amt og Nordjyllands Amt (Miljøstyrelsen, 1993). Det skal bemærkes, at disse oplande har en større husdyrtæthed og en større andel af grovsandede jorde end for landet som helhed. For at opnå et repræsentativt datamateriale er derfor yderligere udvalgt et opland på Sjælland.
En liste over niveau-1-oplande er givet i tabel 5.9 og en oversigt over niveau-2, niveau 3 og niveau-4-oplandene er vist i tabel 5.11. I bilag 5.1 til bilag 5.7 er angivet det specifikke program for samtlige overvågningsoplande.
5.5.1 Oplandsniveau-1
Landovervågning på niveau-1 omfatter 21 landbrugsoplande og vandløb med ekstensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis og måling af miljøeffekt i vandløb. De 21 oplande er udvalgt blandt vandløbsoplande i vandløbsovervågningsprogrammet. Oplandene er landbrugsdominerede og repræsenterer samtlige regioner (tabel 5.9 og 5.10 og bilag 6.2).
Indhentning af oplysninger for dyrkningspraksis udføres under landovervågningen, mens vandløbsmålinger udføres under vandløbsovervågningen, hvor der desuden suppleres med kortlægning af oplandene, intensiv måling af fosfortransport samt pesticidanalyse (dog ikke ved Fladmose Å og Lundsgårdsbæk), og med biologiske undersøgelser i en del af oplandene.
Figur 5.1
Placering af landovervågningsoplande i NOVA-2003.
5.5.2 Oplandsniveau-2
Landovervågning på niveau-2 omfatter 2 landbrugsoplande/vandløb med intensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis og måling af miljøeffekter i vandløb (tabel 5.11). De to oplande er udvalgt således at de sammen med niveau-3+4-oplandene er repræsentative for det danske landbrugsareal med hensyn til jordtyper, husdyrhold og afgrøder.
De 2 oplande udgøres af oplandene til Hulebæk og Barslund Bæk. Barslund Bæk indgik også som et landovervågningsopland i programperioden 1993-1998 (Miljøstyrelsen, 1993).
Tabel 5.9 : Se her
Oversigt over niveau-1-oplande. Der er angivet frekvens for opgørelse af dyrkningspraksis på markniveau, vandløbsstationer og frekvensen for måling af vandføring (Q), vandkemiske målinger af næringsstoffer (Næ.), intensive målinger af fosfortransport (Int.), måling af pesticider (Pest.) samt faunaundersøgelser (DFVI) og udvidet biologi undersøgelser (Udv.).
Tabel 5.10
Oversigt over oplande på niveau-2, niveau-3 og niveau-4 med angivelse af jordtypen i oplandet.
| Landovervågningsopland | Oplandsniveau |
|
Lerjordsopland |
Sandjordsopland |
|
| Højvads Rende | 3 |
- |
| Lillebæk | 4 |
- |
| Horndrup Bæk | 3 |
- |
| Hulebæk | 2 |
- |
| Odderbæk | - |
4 |
| Barslund Bæk | - |
2 |
| Bolbro Bæk | - |
3 |
Indhentning af oplysninger for dyrkningspraksis udføres under landovervågningen. For Hulebæk oplandet udføres vandløbsmålinger under vandløbsovervågningen, hvor der endvidere suppleres med kortlægning af oplandet, intensiv måling af fosfortransport, pesticidmålinger og biologiske undersøgelser. Barslund Bæk oplandet indgår ikke i vandløbsprogrammet på grund af specielle afstrømningsforhold og forureningskilder.
Tabel 5.11
Program og frekvens for landovervågning i niveau-2-oplandene Hulebæk og Barslund Bæk.
Frekvens pr. år |
|||||||||
| Landovervågnings- opland |
Klima- |
Dyrknings- |
Vandløb |
||||||
Mark |
ejendom |
Vandf |
Vandkemi |
Fauna |
|||||
Køb+salg |
Q |
Næ. |
Int. |
Pest. |
DFVI |
Udv |
|||
| Hulebæk | 1 |
1 |
1 |
12 |
26 |
52 |
6 |
1 |
3/6 |
| Barslund Bæk | 1 |
1 |
1 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
5.5.3 Oplandsniveau-3+4
I landovervågningen på niveau-3+4 indgår 5 landbrugsoplande og vandløb med intensiv indsamling af oplysninger om dyrkningspraksis, bestemmelse af fosforindhold i jord samt måling af miljøeffekter på hele det hydrologiske kredsløb (tabel 5.12).
Da de fem niveau-3+4-oplande indgik i det hidtidige landovervågningsprogram, er der allerede etableret et net af stationer til måling af vandafstrømning og koncentrationer af stoffer - næringsstoffer og miljøfremmede stoffer (herunder pesticider) i samtlige dele af det hydrologiske kredsløb (se tabel 5.1). I programperiode 1998-2003 skal der anlægges enkelte dybere grundvandsboringer.
5.5.3.1 Fysisk-kemiske målinger i rodzonen
I tabel 5.13 er angivet antallet af stationer i de 5 landovervågningsoplande for nedbørsmålinger, jordvand, drænvand og vandindholdet i jord.
Tabel 5.12
Antal nedbørstationer, jordvands og drænvandsstationer i niveau-3+4-oplande. Endvidere er angivet antal stationer til måling af vandindholdet i jord i de to niveau-4-oplande.
Antal stationer i landovervågningsoplande, niveau-3+4 |
|||||||
| Landover- vågnings- opland |
Nedbørs- |
Jordvand |
Drænvand |
Vandindhold i jord |
|||
Fælles |
Udvidet |
Punktpr. |
Intensiv |
Pesticid |
|||
| Højvads Rende | 1 |
6 |
6 |
4 |
2 |
2 |
- |
| Bolbro Bæk | 1 |
8 |
8 |
- |
- |
- |
- |
| Lillebæk | 1 |
6 |
6 |
2 |
2 |
2 |
6 |
| Horndrup Bæk | 1 |
6 |
6 |
- |
- |
- |
- |
| Odder Bæk | 1 |
6 |
6 |
1 |
1 |
- |
6 |
5.5.3.2 Grundvand
Overvågningen af grundvand i landovervågningsoplandene, niveau-3+4, er angivet i tabel 5.4, hvor der er angivet frekvens for analysering og antallet af filtre for analysering af grundvandets hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer.
5.5.3.3 Vandløb
Omfang af vandløbsundersøgelser i de 5 niveau-3+4-oplande er angivet i tabel 5.13.
5.5.3.4 Dyrkningspraksis
Omfang at interviewundersøgelser om dyrkningspraksis i niveau-3+4-oplande er angivet i tabel 5.13.
5.5.3.5 Husdyrgødning
I hvert af de 5 oplande i oplandsniveau-3+4 udtages én gang i programperioden 20 prøver i hvert opland (tabel 5.13) af husdyrgødning. Prøverne analyseres for indholdet af miljøfremmede stoffer (tabel 5.7) og tungmetaller (tabel 5.8).
5.5.4 Oplandsniveau-4
Landovervågning på niveau-4 omfatter 2 landbrugsoplande/vandløb (Lillebæk og Odderbæk); overvågningen udføres som i niveau-3-oplandene og yderligere suppleres med indsamling af jordfysiske data. I de to oplande skal der opstilles modeller for udvaskningen af henholdsvis sandjord og lerjord med forskel i dyrkningspraksis.
I overvågningsperiodens start udføres jordfysiske målinger (mættet hydraulisk ledningsevne samt retentionsanalyser) ved 15-30 jordprofiler. Desuden suppleres med løbende målinger over vandindhold i jord ved 12 jordvandsstationer (tabel 5.12).
Tabel 5.13 : Se her
Program og frekvens pr. år for interviewundersøgelser af dyrkningspraksis samt vandføringsmålinger (Q) og vandkemiprøver, biologiske undersøgelser (DVFI og udvidet biologi (Udv.)) og antal prøver der skal udtages af husdyrgødning til bestemmelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller.
5.5.5 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning
I tabel 5.15 er samtlige parametre, der indgår i landovervågningen opstillet med angivelse af den årlige frekvens for prøvetagning samt angivelse i hvilke år prøvetagningen skal udføres, når der ikke er årlig prøvetagning. For enkelte af de miljøfremmede stoffer er det ikke muligt at analyser i perioden 1998-1999. Frekvensen for disse parametre er omgivet af en parentes (se tabel 5.14).
Tabel 5.14
Oversigt over det årlige antal prøvetagninger/analyseringer for indhold af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller, samt biologiske prøver og interviewundersøgelser i landovervågningsoplande.
| Medie / Stofgruppe | Frekvens pr. år |
Bemærkninger | |||||||
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
||||
| Interviewundersøgelser | |||||||||
| - markniveau (niveau-1) | - |
- |
1 |
- |
- |
- |
tabel 5.6 | ||
| - markniveau (niveau-2-4) | 1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
tabel 5.6 | ||
| - ejendomsniveau (niveau-2-4) | 1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
tabel 5.6 | ||
| - pesticidanvendelse (niveau-3+4) | 1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
tabel 5.6 | ||
| - fosforindhold i jord (niveau-3+4) | 1 |
1 |
2 |
1 |
1 |
1 |
tabel 5.6 | ||
| Jordvand | |||||||||
| - TDR-målinger | 5 |
5 |
5 |
5 |
5 |
5 |
afsnit 5.5.1 | ||
| - pH | 30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
tabel 5.2 | ||
| - nitrit+nitrat, NO2+NO 3-N | 30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
tabel 5.2 | ||
| - ammonium, NH4-N | 30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
tabel 5.2 | ||
| - kvælstof, tot-N | 30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
tabel 5.2 | ||
| - fosfat, ortho-P, opløst | 30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
tabel 5.2 | ||
| - fosfor, tot-P | 2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
tabel 5.2 | ||
| - kalium, Ka | 2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
tabel 5.2 | ||
| - ledningsevne | 2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
tabel 5.2 | ||
| - chlorid, | 2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
tabel 5.2 | ||
| - sulfat, | 2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
tabel 5.2 | ||
| - total jern, tot-Fe | 2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
tabel 5.2 | ||
| Drænvand | |||||||||
| - pH | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - nitrit+nitrat, NO2+NO 3-N | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - ammonium, NH4-N | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - kvælstof, tot-N | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - fosfat, ortho-P, opløst | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - fosfor, tot-P | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - kalium, K | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - ledningsevne | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - alkalinitet./bicarbonat | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - organisk stof, BI5/BI7 | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - suspenderet stof | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.2 | ||
| - pesticider | (8) |
(8) |
8 |
8 |
8 |
8 |
tabel 5.3 | ||
| Vandløb | |||||||||
| - vandføringsmålinger | 10-26 |
10-26 |
10-26 |
10-26 |
10-26 |
10-26 |
tabel 5.5 | ||
| - næringsstoffer | 18-16 |
18-26 |
18-26 |
18-26 |
18-26 |
18-26 |
tabel 5.5 & 8.2 | ||
| - pesticider (MT2 & MT3) | (6-16) |
(6-16) |
6-16 |
6-16 |
6-16 |
6-16 |
tabel 5.5 & 8.3 | ||
| - biologiske undersøgelser | 1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
tabel 5.5 & afsnit 8.5.6 | ||
| - intensiv stoftransport | 26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
26 |
tabel 5.5 & 8.2 | ||
| - oplandsanalyse | - |
- |
1 |
- |
- |
- |
tabel 5.5 & 8.9 | ||
| Grundvand | |||||||||
| Grundvandets hovedbestanddele | |||||||||
| - begrænset program | |||||||||
| - kalium | 6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
tabel 5.4 & 6.2 | ||
| - klorid | 6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
tabel 5.4 & 6.2 | ||
| - sulfat | 6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
tabel 5.4 & 6.2 | ||
| - nitrat | 6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
tabel 5.4 & 6.2 | ||
| - nitrit | 1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
tabel 5.4 & 6.2 | ||
| - jern | 1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
tabel 5.4 & 6.2 | ||
| - mangan | 1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
tabel 5.4 & 6.2 | ||
| - øvrige hovedbestanddele | 1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
tabel 5.4 & 6.2 | ||
| - feltmålinger | 6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
6 |
tabel 5.4 & 6.2 | ||
| Uorganiske hovedbestanddele | |||||||||
| - begrænset program, 10 udvalgte filtre | 4 |
4 |
4 |
4 |
4 |
4 |
tabel 5.4 & 6.3 | ||
| - begrænset program, 30 udvalgte filtre | - |
1 |
- |
- |
1 |
- |
tabel 5.4 & 6.3 | ||
| Miljøfremmede stoffer, 40 udvalgte filtre | |||||||||
| - pesticider og nedbrydningsprodukter | (4) |
4 |
4 |
4 |
4 |
4 |
tabel 5.4 & 6.5 | ||
| - aromatiske kulbrinter | - |
- |
1 |
- |
- |
1 |
tabel 5.4 & 6.4 | ||
| - phenoler (incl. phenol) | - |
- |
1 |
- |
- |
1 |
tabel 5.4 & 6.4 | ||
| - chlorphenoler | (4) |
4 |
4 |
4 |
4 |
4 |
tabel 5.4 & 6.4 | ||
| - blødgørere (phthalater) | - |
- |
1 |
- |
- |
1 |
tabel 5.4 & 6.4 | ||
| - anioniske detergenter | - |
- |
1 |
- |
- |
1 |
tabel 5.4 & 6.4 | ||
| - kationiske detergenter | - |
- |
1 |
- |
- |
1 |
tabel 5.4 & 6.4 | ||
| Husdyrgødning (gylle) 1) | |||||||||
| - pesticider | - |
- |
1 |
- |
1 |
- |
tabel 5.7 | ||
| - aromatiske kulbrinter | - |
- |
1 |
- |
1 |
- |
tabel 5.7 | ||
| - phenolforbindelser | - |
- |
1 |
- |
1 |
- |
tabel 5.7 | ||
| - chlorphenoler | - |
- |
1 |
- |
1 |
- |
tabel 5.7 | ||
| - polyaromatiske kulbrinter (PAH) | - |
- |
1 |
- |
1 |
- |
tabel 5.7 | ||
| - phosphor-triestere | - |
- |
1 |
- |
1 |
- |
tabel 5.7 | ||
| - blødgørere | - |
- |
1 |
- |
1 |
- |
tabel 5.7 | ||
| - tungmetaller og uorganiske sporstoffer | - |
- |
1 |
- |
1 |
- |
tabel 5.8 | ||
1) Prøverne i år 2000 fra husdyrgødning (gylle) udtages og analyseres for de afsatte besparede midler.
5.6 Databehandling og kvalitetssikring
Interview-undersøgelserne udføres af amterne. Til indberetning af data udarbejdes et nyt indtastningsprogram. Dette består af 3 dele:
- en tilrettet Bedriftsløsning til indtastning af data,
- et konverteringsprogram, som trækker data over i en databasestruktur (LOOP database), som er fælles for amter og fagdatacentret, og
- et fælles beregningsprogram.
Bedriftsløsningen er landbrugets planlægningsværktøj; det opdateres årligt fra Landbrugets Rådgivningscenter. Anvendelse af Bedriftsløsningen vil derfor sikre, at der løbene sker opdatering af normer, opgørelsesmetoder mv. i forhold til de lovgivningsmæssige ændringer i landbruget. Fælles databasestruktur og beregningsprogram vil desuden sikre, at nævnte ændringer faktisk implementeres i amternes lagring og rapportering af data. Overførsel af data fra amter til fagdatacentret vil ske ved direkte overførsel af amternes LOOP database; herved minimeres risikoen for fejl i dataoverførsel. Fagdatacentret vil herefter foretage beregninger og nationale opgørelser med samme beregningsprocedurer, som anvendes i amterne.
Vandkemiske, jordfysiske/-kemiske og hydrologiske målinger indsamles af amterne. Amterne er ansvarlige for kvalitetssikring og bearbejdning af egne data. Data overføres herefter via STANDAT til fagdatacentrene ved hhv. DMU (jord, jordvand, drænvand, vandløb) og GEUS (grundvand), som foretager yderligere databearbejdning, modelberegninger og national rapportering.
5.7 Forudsætninger for programmets gennemførsel
For gennemførelse af oplandsovervågningen er det forudsat:
- at etableringen af stationer sker ved programperiodens start i 1998,
- at beskrivelsen af de jordfysiske forhold bliver udført i løbet af programperiodens 2 første år,
- at der indgås aftaler med Danmarks Statistik, og evt. Plantedirektoratet og Fødevareministeriet om udlevering af regionale/landsdækkende landbrugsdata,
- at der udarbejdes udtræksprogrammer til indsamling af oplysninger om arealanvendelsesdata i niveau-1-oplandene, og
- at der indgås aftaler med landmænd og lokale landbrugskonsulenter om indhentning af interviewoplysninger på ejendomsniveau og markniveau.
5.8 Videnopbygning inden næste revision
Landbrugets næringsstofudledning består ikke alene af gård- og markbidraget som beskrevet i Vandmiljøplanen, men også af ammoniakfordampning og denitrifikation samt eventuelt en akkumulering af kvælstof i jordbundens organiske stof. Den samlede udledning eller det samlede overskud beregnes normalt ved hjælp af N-balancer på bedriftsniveau eller på nationalt niveau. I det reviderede program (NOVA-2003)indgår beregninger af N-balancen for udvalgte ejendomme ligesom N-balancer beregnes på det landsdækkende niveau.
Ændringer i jordens indhold af organisk kvælstof kan udgøre en betydelig kilde til nitratudvaskning og kan på den anden side også begrænse udvaskningen. Denitrifikationen og især ammoniakfordampning er også vigtige kvantitative dele af kvælstofkredsløbet med implikationer for nitratudvaskningen. I særlige situationer kan ammoniakfordampningen og eventuelt denitrifikationen fra jorden være betydelig og nitratudvaskningen vil derfor være reduceret i disse tilfælde. Det er således nødvendigt at kende størrelsen af de vigtigste komponenter i kvælstoffets kredsløb for at kunne bestemme markbidraget mv.
I kraft af den øgede indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne er der behov for kendskab til udvaskningen lokalt og regionalt. Den lokale eller regionale udvaskning er udover de jordbunds- og klimamæssige forhold især bestemt af landbrugstrukturen, dvs. hvordan de forskellige brugstyper er repræsenteret i området. Er der tale om en dominans af svinebrug eller kvægbrug, eller er området domineret af plantebrug? Der er således behov for viden om den brugstypespecifikke udvaskning under forskellige forhold.
For at kunde give svar på disse spørgsmål er der peget på et kontrolleret overvågningssystem, der skal give svar på spørgsmål om kvælstoffets kredsløb samt den brugstypespecifikke udvaskning. Systemet skal repræsentere brugstyperne svine-, kvæg-, og plantebrug på få hovedjordtyper med de hertil hørende typiske sædskifter ligesom gødningstildelingen skal omfatte normalsituationer samt grænserne for variationsbredden i gødskningspraksis, dvs. over- og undergødskning. Desuden skal systemet indrettes på en sådan måde, at det er muligt at anvende den komplekse rodzonemodel DAISY til troværdige beregninger af udvaskning, denitrifikation, ændringer i jordens humuspulje, markbidrag mv.
Systemet skal derfor bestå af sæt af fastliggende parceller (mere end 10 år) som repræsenterer brugstyperne med tilhørende variationer af gødskningspraksis. Jorden skal karakteriseres for så vidt angår en række jordfysiske parametre og indhold af organisk stof ligesom tilførsel og fraførsel af kvælstof måles. Parcellerne skal forsynes med sugeceller til måling af udvaskning, som det er tilfældet med stationsmarkerne i landovervågningsoplandene.
Således vil disse brugstypestationer give viden om den brugstypespecifikke udvaskning samt udgøre et fundament for anvendelse af DAISY til en række beregninger.
Der er peget på modelberegning af lokal ammoniakafsætning på bygninger, gårds- og vaskepladser som efter afsætning kan strømme til overfladevand via kloak eller dræn. Der er tillige peget på særlige jordbunds- samt dræn- og kloakvandsundersøgelser i forbindelse med kampagneundersøgelser af gårdbidraget.
Dyrkningsjord har gennem mange årtier været karakteriseret ved dens værdi i forhold til planteproduktion; denne karakterisering bygger på jordtype, afvandingsforhold mv. Endvidere kan landmanden mere specifikt karakterisere sin jord ved analyser af jordenes indhold af makro- og mikronæringsstoffer. I henhold til Lov om Miljøbeskyttelse (Miljø- og Energiministeriet, 1998) er der imidlertid også behov for at kunne karakterisere dyrkningsjorden dels som substrat for produktion af sunde fødevarer, dels som habitat for planter og dyr. Til en sådan karakterisering vil der være behov for udvikling af et sæt jordkvalitetsindikatorer, f.eks. med hensyn til indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, naturindhold med mere.
|
|