NOVA-2003

6. Grundvand

6.1 Behov og formål
6.1.1 Behov og baggrund
6.1.2 Formål
6.2 Den faglige baggrund
6.3 Strategi for grundvandsovervågning
6.4 Omfang af overvågningsprogrammet for grundvand 1998-2003
6.4.1 Datering af grundvand
6.4.2 Grundvandets hovedbestanddele
6.4.3 Tungmetaller og uorganiske sporstoffer
6.4.4 Miljøfremmede stoffer
6.4.5 Redoxboringer
6.4.6 Vandindvinding
6.4.7 Modellering
6.4.8 Oplandsanalyser
6.5 Lokalisering af grundvandsovervågningen 1998-2003
6.5.1 Grundvandsområder (GRUMO)
6.5.2 Overvågning i Rabis Bæk – området
6.5.3 Overvågning i redox-boringer
6.5.4 Grundvandsovervågning i landovervågningsoplande
6.5.5 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning
6.6 Databehandling og kvalitetssikring
6.7 Forudsætninger for programmets gennemførsel
6.8 Videnopbygning inden næste revision

Overvågningen af grundvand sker primært af hensyn til forsyningen med drikkevand, der i Danmark næsten udelukkende er baseret på grundvand. Der er derfor særlig grund til at beskytte og overvåge grundvandet (Miljø- og Energiministeriet & Landbrugs- og Fiskeriministeriet, 1994 og Miljøstyrelsen, 1998a). Grundvandets kvalitet er dog også af væsentlig betydning for vandkvaliteten i de ferske vande, specielt i vandløbene.

Overvågning af grundvand foretages i vandværkernes indvindingsboringer og i boringer etableret til Vandmiljøplanens grundvandsovervågning og i boringer i landovervågningsoplandene (GEUS, 1995 og 1998a). Endvidere overvåges grundvandet i forbindelse med undersøgelser og overvågning af affaldsdepoter, lossepladser samt andre jord- og grundvandsforureninger. Der forventes endelig etableret en grundvandsovervågning i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser.

Overvågningen af drikkevand foretages som kontrol af, at vandværkerne leverer drikkevand af god kvalitet, der overholder de gældende standarder for drikkevandskvalitet. Drikkevandskontrollen udføres på vandværkerne, på ledningsnettet og hos forbrugerne. Drikkevandsforsyningen er normalt baseret på grundvand, der er indvundet fra flere boringer og somme tider også fra flere grundvandsmagasiner. Endvidere gennemgår vandværkernes råvand en vis behandling før levering til forbrugeren. Derfor kan data fra drikkevandskontrollen kun i mindre udstrækning anvendes til at vurdere kvaliteten af grundvandet.

6.1 Behov og formål

Grundvandet overvåges af vandværkerne med henvisning til vandforsyningslovens bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljøministeriet, 1985 og 1988), hvor der stilles krav til vandværkerne om, udover drikkevandskontrol, at gennemføre boringskontrol på vandet fra de enkelte indvindingsboringer med jævne mellemrum (normalt 3-5 år) (Miljøstyrelsen, 1990a og 1997a). Tilsvarende stilles krav om kontrol med vandforbruget og pejling af vandstanden.

Grundvandet overvåges endvidere i et antal grundvandsovervågningsområder (GRUMO) og landovervågningsoplande (LOOP) - se også kapitel 5.

Overvågningen af grundvandet vil antagelig i fremtiden kunne indgå i den europæiske vandpolitik (Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 1998) samt være en del af et europæisk grundvandshandlingsprogram (Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 1996).

Overvågningen af drikkevandets kvalitet og af overfladevandets mulige egnethed til produktion af drikkevand gennemføres også for at sikre, at oversigtsdata er til rådighed for indberetningen til EU om drikkevandskvaliteten, gennemførelsen af drikkevandsdirektivet (Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 1998) og gennemførelsen af direktivet om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne (Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 1975).

6.1.2 Formål

Overvågningen af grundvand i Danmark skal sikre en løbende opbygning af viden om grundvandets kvalitet og grundvandets egnethed til produktion af drikkevand. Endvidere skal overvågningen af grundvand og drikkevand i Danmark være med til at sikre, at drikkevandet opfylder de sundhedsmæssigt og teknisk betingede krav til kvaliteten (Miljøstyrelsen, 1997a og 1998c). Endelig skal overvågningen skaffe viden om, i hvilken grad grundvandets kvalitet medfører forurening af vandløb og andre vandområder, idet grundvandets kvalitet er af væsentlig betydning for vandkvaliteten i vandløb, der domineres af grundvandsafstrømning.

Overvågningen i grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande skal endvidere sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på fremtidig justering af vandværkernes boringskontrol. Det skal derved bidrage til at sikre grundvandet i en mængde og af en kvalitet, der er egnet til produktion af drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav.

Kendskab til tilstand og udvikling i grundvandets kemiske sammensætning er endvidere væsentlig for at kunne vurdere risiko for korrosion i vandforsyningsanlæg og rørledninger og for valg af nye materialetyper hertil.

Overvågningen af drikkevandets kvalitet sker på vandværkerne og hos forbrugerne for at kunne afklare om drikkevandets kvalitet lever op til de gældende krav, hvilken udvikling der har været i drikkevandets kvalitet, og hvilken udvikling, der kan forventes i fremtiden.

Grundvandsovervågningen har til formål at belyse:

• tilstand og udvikling i grundvandets tilstandsparametre og i grundvandets indhold af salte, tungmetaller og uorganiske sporstoffer, miljøfremmede stoffer som pesticider og andre organiske stoffer, naturlige såvel som forureningsskabte i forskellige typer grundvandsmagasiner,
• udviklingen i grundvandskvaliteten, fra de overfladenære til de dybere magasiner, dels med tiden og dels som funktion af menneskeskabte indgreb i form af forurening og vandindvinding, og
• tilstand og udvikling i grundvandsressourcens størrelse, blandt andet set i lyset af vandvindingen.

6.2 Den faglige baggrund

Grundvandsovervågningsprogrammet har sin oprindelse uden for Vandmiljøplanens overvågningsprogram og har derfor siden overvågningens begyndelse i 1988 omfattet et bredere parameterprogram og et bredere sigte end den øvrige overvågning, idet grundvandets anvendelse til drikkevandsproduktion stiller mere præcise krav til kendskabet om stofindholdet.

Diskussionerne om grundvandsovervågningen har således stået på siden begyndelsen af 1980erne med baggrund i den stigende erkendelse af grundvandets forurening med næringsstoffer fra landbruget og organiske stoffer fra forskellige industrier og servicevirksomheder. Men etableringen af et egentlig grundvandsovervågningsnet blev først iværksat med igangsætningen af NPo-forskningsprogrammet, der løb fra 1985 til 1990.

Det var tanken, at der skulle etableres 19 overvågningsområder, kaldet 1. ordens nettet (Andersen, 1987) udvalgt således at de væsentligste typer grundvandsmagasiner i Danmark var repræsenterede og samtidig således, at der var en jævn fordeling over landet. I disse 19 områder, der blev etableret under NPo-forskningsprogrammet (Andersen, 1990), blev den oprindelige filosofi for grundvandsovervågningen, at grundvandet skulle overvåges fra dets dannelse til det nåede frem til indvindingsboringer, fastlagt. I den sammenhæng var det, af økonomiske årsager hensigten hovedsagelig at anvende eksisterende boringer. 1. ordens nettet var tænkt drevet af staten (DGU).

Ud over de 19 overvågningsområder var det hensigten at der skulle etableres en regional grundvandsovervågning med ca. 150 boringer i hvert amt (Rørdam, 1987 og Folketinget, 1987b), også kaldet 2. ordens nettet, for at få et bedre grundlag for vandressourceplanlægningen i amterne. Denne model blev imidlertid ikke accepteret af amterne og det endelig resultat var vedtagelsen af en grundvandsovervågning, der baseret på alt ca. 75 grundvandsovervågningsområder drevet af amterne (Finansudvalget, 1987), incl. de 19 der var under etablering i forbindelse med NPo-forskningsprogrammet.

I Vandmiljøplanens bilag (Folketinget, 1987b) er beskrevet at grundvandsovervågningen endvidere skal bestå af en lokal overvågning i form af drikkevandstilsyn og overvågning af kemikaliedepoter, samt en overvågning i landbrugsoplande for at skaffe data til modellering af nedsivningen af næringssalte til grundvandet. Sidstnævnte er siden hen blev beskrevet som landovervågningsoplande (LOOP).

For at etablere et udbredt kendskab til grundvandsressourcens kvalitet blev der fra 1989 indført en boringskontrol (Miljøministeriet, 1988 og Miljøstyrelsen, 1990a og 1997a), således at grundvandskvaliteten i de enkelte vandindvindingsboringer jævnligt bliver analyseret og indgår i grundvandsovervågningen, dog med et begrænset antal parametre.

Indtil etableringen af grundvandsovervågningen var kendskabet til grundvandets kvalitet stort set begrænset til grundvandets hovedbestanddele (se f.eks. tabel 6.2). Der var dog en vis viden om lokal forurening af grundvand med organiske opløsningsmidler, klorerede kulbrinter og i enkelte tilfælde pesticider som atrazin.

Det oprindelig omfang af kemiske parametre, der burde indgå i grundvandsovervågningen, blev beskrevet af en arbejdsgruppe nedsat af Miljøstyrelsens vandplandataudvalg i 1983 og videre beskrevet af en arbejdsgruppe nedsat af Miljøstyrelsen i 1985 (Miljøstyrelsen, 1987). Det endelige analyseomfang og principperne for etablering af overvågningsboringer til grundvandsovervågningen blev beskrevet i et notat (Miljøstyrelsen & DGU, 1988) og vedtaget i 1988. Det viste sig imidlertid at der var ganske mange problemer med de allerede eksisterende boringer, der kunne være utætte eller dårligt konstruerede på forskellig vis. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe for at belyse hvordan boringers anvendelighed kunne klassificeres (Miljøstyrelsen, 1990b). Siden hen er der sondret mellem overvågningsboringer der kun er egnede til hovedbestanddele og boringer der er egnede til specialanalyser.

6.3 Strategi for grundvandsovervågning

Efter vedtagelsen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram (Finansudvalget, 1987 og Miljøstyrelsen, 1989) blev der etableret 67 grundvandsovervågningsområder (GRUMO) (Andersen, 1987) og 6 landovervågningsoplande (LOOP) (Miljøstyrelsen, 1990c), hvilket dengang blev anset for et tilstrækkeligt og acceptabelt antal til en samlet beskrivelse af udviklingen i det danske grundvand. Der blev på dette tidspunkt lagt stor vægt på udvaskning fra det åbne land. Imidlertid er ikke alle overvågningsområderne optimalt placerede under hensyn til områdernes repræsentativitet og funktion, grundvandsressourcens variation, arealanvendelsen og samfundets behov (bl.a. områder med særlige drikkevandsinteresser). Således er kendskabet til de grundvandskemiske forhold under skov og uopdyrkede områder forholdsvis dårligt beskrevet.

En udvidelse af grundvandsovervågningen i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser (Miljøstyrelsen, 1995) er endnu ikke mulig og falder udenfor overvågningsprogrammet, men må forventes inddraget i forbindelse ved en kommende revision af overvågningsprogrammet.

For at forbedre kendskabet til de grundvandskemiske forhold under udyrket land og dermed påbegynde etableringen af en slags ‘baseline’ for det danske grundvand, vil der blive etableret 3 ny grundvandsovervågningsområder under skov og udyrket land i løbet af 1998 til erstatning for 3 mindre velfungerende områder, der stort set er blevet sat i bero med udgangen af 1996. Der vil dog indtil videre blive udført et meget begrænset analyseprogram for hovedbestanddele i et mindre antal boringer i de tre områder, for at fastholde nogle karakteristiske lange tidsserier for udviklinger i grundvandskemien.

Et grundlæggende princip for valget af analysefrekvenser er, at jo nærmere et prøvetagningsfilter er ved terrænoverfladen, jo større variationer kan der forventes over året og jo hyppigere analyser er der behov for. En konsekvens af den allerede gennemførte overvågning af grundvandet er, at den etablerede viden giver mulighed for nedsættelse af analysefrekvensen for en del stoffer. Ved nærværende revision danner disse principper et generelt grundlag for etableringen af analysefrekvenser.

Hermed anses overvågningens omfang for indeværende for at være forsvarligt dækkende til en samlet beskrivelse af tilstanden og udviklingen af det danske grundvands kvalitet (se tabel 6.1).

6.4 Omfang af overvågningsprogrammet for grundvand 1998-2003

Overvågningen af grundvandet sker gennem programmerne for grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP) samt vandværkernes boringskontrol og vandindvindingregistrering og omfatter målinger eller analyse af:

• grundvandets alder,
• grundvandets hovedbestanddele,
• tungmetaller og uorganiske sporstoffer,
• miljøfremmede stoffer,
• pesticider og nedbrydningsprodukter, og
• vandindvindingen fordelt på kategorier.

Hertil kommer overvågningen af grundvandsspejlets beliggenhed, der i fremtiden forventes inddraget i det nationale overvågningsprogram for grundvandet.

Den overvågning, der foretages af vandværkerne, omfatter analyse af vandkvaliteten i de enkelte indvindingsboringer (boringskontrol), registrering af vandindvindingsmængden, pejling af vandspejlet og analyse af drikkevandskvaliteten ved udløbet fra vandværkerne og på ledningsnettet (drikkevandskontrol). Resultaterne af vandværkernes boringskontrol og måling af vandindvindingsmængden indgår i det nationale overvågningsprogram for grundvand, mens pejling af vandspejlet i boringer i drift og drikkevandskontrol kan opfattes som procesovervågning.

For alle analyser gælder det, at hvor analyse sker med mindre frekvens end ét år er det vigtigt at analyserne fordeles jævnt over 6-års perioden (se tabel 6.12), således at der gennemføres en forholdsmæssig del af alle analyserne hvert år. GEUS har, i samarbejde med amterne, udarbejdet en liste med analyseprogram for hver enkelt amt (bilag 6.1) og for hvert enkelt overvågningsfilter (GEUS, 1999).

6.4.1 Datering af grundvand

I alle filtre er der gennemført en relativ datering af grundvandets alder gennem analyse af indholdet af tritium. Herved kan det med rimelig sikkerhed afgøres om grundvandet er dannet før eller efter ca. 1950. Denne datering har været anvendt til at adskille nyt og gammelt grundvand, dvs. grundvand med et tritiumindhold henholdsvis over og under 1 T.U. (Tritium Units). Den er imidlertid ikke tilstrækkelig til at skabe en bedre forståelse for sammenhængen mellem hvornår en forurening er tilført og hvilke ændringer, der måtte være sket siden, eller til at tilvejebringe den nødvendige viden om konsekvenserne af de politiske tiltag siden 1985.

Det er i dag muligt, at gennemføre datering af det iltholdige grundvand, der er dannet inden for de sidste ca. 50 år, ved hjælp af analyse af indholdet af CFC-gasser med en nøjagtighed på ± 2 år (Hinsby, Laier & Dahlgaard, 1997). Det er i øjeblikket usikkert om denne præcision kan fastholdes i iltfrit grundvand. For at opnå en forståelse af fordelingsmønstret og udviklingen af indholdet af f.eks. nitrat og pesticider er det væsentligt at kende grundvandets alder. Derfor CFC-dateres grundvand fra samtlige overvågningsfiltre med et tritiumindhold på 1 T.U. eller derover.

Udover, at CFC-dateringen skal anvendes til at få en bedre forståelse af grundvandets forurening med blandt andet nitrat, vil CFC-dateringen blive anvendt til at differentiere pesticidanalyserne, således at der ikke analyseres unødigt for pesticider, der endnu ikke blev anvendt ved det pågældende grundvands dannelse, f.eks. ’minimidler’, der kun har været anvendt i ca. 10 år i Danmark.

Der gennemføres en CFC-datering i samtlige grundvandsovervågningsfiltre med ungt grundvand i 1998, begyndende med filtre i grundvandsovervågningsområderne med tritium indhold på 1-15 T.U. Tilsvarende skal der gennemføres en CFC-datering af alle filtre i landovervågningsoplandene begyndende med de filtre , der anvendes til analyse for tungmetaller og uorganiske sporstoffer, miljøfremmede stoffer, herunder pesticider og nedbrydningsprodukter. Hvis de økonomiske forhold tillader det skal dateringerne gentages i anden halvdel af 6-års perioden.

6.4.2 Grundvandets hovedbestanddele

Grundvandets hovedbestanddele udgøres hovedsagelig af uorganiske stoffer, der i de fleste vandtyper forekommer i koncentrationer på mg/l-niveau, og som er af væsentlig betydning for vandets kvalitet som drikkevand, f.eks. klorid, sulfat, nitrat og stoffer, der er bestemmende for vandets hårdhed, og for vandets behandling på vandværkerne, f.eks. indhold af aggressiv kuldioxid og jern. Enkelte af stofferne er medtaget alene for at sikre beregning af ionbalancen (analytisk kvalitetskontrol), f.eks. strontium, hvor det forekommer i stor mængde. Kendskabet til forekomsten af grundvandets hovedbestanddele er nu så god, at det anses for fagligt forsvarligt at formindske frekvensen af analyser for grundvandets hovedbestanddele inden for grundvandsovervågningsprogrammet i forhold til programperioden 1993-1997.

I forbindelse med prøvetagning skal vandprøven til en del analyser, f.eks. jern og aluminium, filtreres for at sikre, at analyseresultaterne repræsenterer grundvandet og ikke opslemmet fast materiale som f.eks. okker eller ler. Ved prøvetagningen kan der endvidere ske en hurtig ændring af det kemiske miljø i vandet, f.eks. udfældning af jern eller kalk under forbrug af ilt og med ændring af pH. Derfor skal alle prøvetagninger, hvor boringskonstruktionen gør det teknisk muligt, gennemføres med et ‘on-line’ prøvetagningsinstrument, med indbygget mulighed for filtrering, til samtidig feltmåling af pH, ledningsevne, ilt og temperatur. Prøvetagning kan påbegyndes når grundvandets kemiske miljø er konstant, hvilket sikrer de mest retvisende værdier for grundvandets pH og iltindhold.

Grundvandets indhold af kemiske hovedbestanddele og deres variation med tiden og dybden er efter ca. 10 års overvågning rimelig godt dokumenteret. Det er derfor, som nævnt, nu muligt at gennemføre en generel begrænsning af det årlige antal analyser i grundvandsovervågningen. Som følge af den forbedrede viden er der imidlertid afdækket et behov for en bedre belysning af variationer i grundvandets redox-forhold, redox-zonernes rumlige udbredelse (bl.a. ‘nitrat-fronten’) og forbruget af jordlagenes bufferkapacitet, med hensyn til dybde og tid. Der skal derfor etableres fire såkaldte redox-boringer med mange filtre og hyppige analyser (6 gange årligt) for et begrænset antal hovedbestanddele.

Ved den generelle begrænsning opdeles de kemiske hovedbestanddele i to grupper, dels en mindre gruppe (det begrænsede program) omfattende de af grundvandets hovedbestanddele, der i betydelig grad er påvirket af stoftilførsel fra jordoverfladen, dels de øvrige hovedbestanddele (se tabel 6.2).

Analyseprogram for grundvandets hovedbestanddele i gammelt og ungt grundvand i grundvandsovervågningsområderne, i landovervågningsoplandene (LOOP), i redox-boringer og i Rabis Bæk området.

6.4.2.1 Grundvandsovervågningsområder (GRUMO)

I grundvandsovervågningsområderne analyseres der én gang hvert andet år for alle grundvandets hovedbestanddele i alle filtre, og én gang de øvrige år for et begrænset antal hovedbestanddele i filtre med ungt grundvand (tabel 6.2). Ungt grundvand er grundvand, der ved tritiumanalyse er dateret til at være dannet efter ca. 1950 (tritiumindhold ³ 1 T.U.).

6.4.2.2 Rabis Bæk

I de 112 aktive filtre i grundvandsovervågningsområdet Rabis Bæk gennemføres analyseprogrammet for grundvandets hovedbestanddele én gang årligt. Endvidere udføres der analyse 5 gange årligt, med et begrænset antal hovedbestanddele i 2 filtre i hver boring (se tabel 6.2).

I de fire nye redox-boringer (ca. 60 filtre) gennemføres et analyseprogram 6 gange årligt med et begrænset antal parametre der er egnede til at beskrive forholdene omkring redoxzonerne i grundvandet (se afsnit 6.6.3 og tabel 6.2).

6.4.2.4 Landovervågningsoplande (LOOP)

I grundvand i landovervågningsoplandene gennemføres analyseprogrammet for grundvandets hovedbestanddele én gang årligt i 20 filtre pr. landovervågningsopland. Analyse for kalium, chlorid, sulfat, nitrat, nitrit, jern mangan og feltanalyser udføres dog 6 gange årligt. Frekvensen for nitrit, jern og mangan kan nedsættes til 2/6 hvis koncentrationen i de to første analyser er under detektionsgrænsen (se tabel 6.2). Se endvidere også kapitel 5.

6.4.3 Tungmetaller og uorganiske sporstoffer

Overvågningen af tungmetaller og uorganiske sporstoffer sker for at fastslå indholdet generelt og i forhold til forskellige grundvandsmagasinbjergarter og arealanvendelser, samt for at påvise forekomst, koncentration og udvikling af ikke naturligt betingede høje koncentrationer i grundvandet. Alle de udvalgte tungmetaller og uorganiske sporstoffer har været anvendt udbredt i Danmark eller forekommer naturligt.

Den hidtidige overvågning af tungmetaller og uorganiske sporstoffer har frembragt viden om, at ca. halvdelen af de undersøgte stoffer forekommer i meget lave koncentrationer, væsentligt under grænseværdien for drikkevand, mens de øvrige stoffer i større eller mindre grad er fundet i koncentrationer i nærheden af eller over grænseværdien for drikkevand. Det er derfor væsentligt at analysere disse stoffer med større hyppighed, især i det unge grundvand, blandt andet for at kunne påvise sammenhænge og udviklinger. Derimod overvåges indholdet af de tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der tilsyneladende ikke er påvirket af menneskelig aktivitet eller ikke forekommer i koncentrationer nær grænseværdien for drikkevand, kun i begrænset omfang, samtidig med at der dog fastholdes en overvågning, der vil kunne afsløre eventuelle ændringer i det hidtidige mønster (se tabel 6.3).

Samtidig vurderes det nødvendigt, i det mindste for en periode, at udvide antallet af parametre for at have den nødvendige reference i henhold til ’Liste II’ i EU’s såkaldte grundvandsdirektiv (80/68/EØF). Programmet vil derfor fra 1998 blive udvidet med overvågning af stofferne antimon, sølv, thallium og tin der har været almindeligt og udbredt anvendt i Danmark, antimon især i hagl, sølv i fotoarbejder, thallium i rottegift og tin blandt andet i lodninger.

En del tungmetaller er blevet udbragt på marker og i skov med handelsgødning, naturgødning eller spildevandsslam, f.eks. cadmium, kobber, nikkel, zink og bly.

Analyse for tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der er udvidet med fire nye stoffer, foretages én gang i løbet af en 6-års periode, suppleret med én ekstra analyse for de fire ny stoffer indenfor samme periode. Endvidere udføres én årlig analyse for et begrænset antal tungmetaller og uorganiske sporstoffer i ungt grundvand (tabel 6.3 ). Det begrænsede program omfatter tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der skønnes i væsentlig grad at være tilført fra jordoverfladen.

Landovervågningsoplandene er udbygget med grundvandsfiltre ganske tæt under rodzonen og vil kunne vise eventuel forurening med såvel grundvandets hovedbestanddele som tungmetaller og uorganiske sporstoffer samt miljøfremmede stoffer indenfor ganske få år efter tilførsel til jordoverfladen. Endvidere er der i landovervågningen i den forløbne overvågningsperiode (1992-1997) sket registrering af tilførslen af gødningsstoffer og pesticider til de enkelte marker. Det har betydning for forståelsen af transporten af forurenende stoffer fra infiltrationsområde til boring.

For at få en bedre forståelse af de eventuelle fremtidige konsekvenser for grundvandet udføres der, udover analyse for grundvandets hovedbestanddele, analyse med et begrænset program af tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der skønnes tilført fra jordoverfladen samt miljøfremmede stoffer og pesticider og nedbrydningsprodukter i forbindelse med landovervågningen. I de 5 landovervågningsoplande udføres analyserne for tungmetaller og uorganiske sporstoffer 4 gange årligt i 10 filtre og hvert tredje år i andre 30 filtre (se tabel 6.3).

For at få de bedst mulige betingelser for at belyse stofsammenhænge bør prøver til hovedbestanddele (tabel 6.2 ) og til tungmetaller og uorganiske sporstoffer (tabel 6.3 ) udtages samtidigt.

6.4.4 Miljøfremmede stoffer

Blandt de miljøfremmede stoffer er methylphenoler, dimethylphenoler og GC/MS screening indtil videre udgået af overvågningsprogrammet, dels på grund af meget få fund og dels fordi GC/MS screening i praksis ikke er blevet udført af amterne i sammenhæng med påvisning af høje værdier for VOX. I forlængelse heraf, samt på grund af vanskeligheder med at fortolke resultaterne, er samleparametrene for de organiske halogener (AOX og VOX) også udgået.

Programmet for landovervågningsoplandene er udvidet til også at omfatte miljøfremmede stoffer, da visse stoffer forventes at blive tilført med gylle, slam eller på anden måde (tabel 6.4).

Aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter er stoffer, der har været hyppigt anvendt overalt i Danmark, i private hjem, men især i farve-, lak- og metalindustrien og i renserier. Det samme gælder phenoler og visse chlorphenoler, mens andre chlorphenoler anses for at være nedbrydningsprodukter af pesticider.

Benzen og methyl-tertiær-buthyl-ether (MTBE) indgår i motorbenzin. Programmet er udvidet med 3 nye parametre, vinylchlorid, der er et nedbrydningsprodukt fra halogenerede alifatiske kulbrinter, og MTBE, der siden 1980erne er tilsat motorbenzin i stedet for bly samt ethylendibromid, der er et jorddesinfektionsmiddel anvendt i væksthuse.

6.4.4.1 Aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter

Aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter er kun fundet i begrænset omfang i overvågningsboringerne, der hovedsagelig er anlagt i det åbne land. Analysefrekvensen formindskes derfor fra hvert andet til hvert tredje år i filtre i det åbne land samtidig med, at der skal ske en differentiering, således at frekvensen øges til én gang om året i filtre, hvorfra der er fundet miljøfremmede stoffer. Analyse for aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter foretages normalt to gange over en 6-års periode i grundvandsovervågningsområderne (tabel 6.4).

6.4.4.2 Ethere

Analyse for MTBE foretages også to gange over en 6-års periode, men vil kun indgå i analyseprogrammet i GRUMO-filtre med grundvand, der er dannet i 1985 eller senere (bestemt ved CFC-datering), hvilket skønnes at svare til ca. 100 filtre, jævnt fordelt over landet.

64.4.3 Chlorphenoler

Der er kun gjort få fund af chlorphenoler, hvorfor antallet af parametre er begrænset. Da chlorphenoler bl.a. anses for at være nedbrydningsprodukter fra pesticider, bør analyserne i fremtiden udføres sammen med pesticidanalyserne. Analyse for chlorphenoler gennemføres sammen med analyser for pesticider og nedbrydningsprodukter i såvel grundvandsovervågningsområder som landovervågningsoplande (se nedenfor), dog gennemføres analyse for chlorphenoler hvert 3 år i gammelt grundvand.

6.4.4.4 Detergenter, phenoler og blødgørere

Blandt detergenter har der hidtil kun været analyseret for de anioniske detergenter. Under hensyntagen til den udbredte anvendelse af kationiske detergenter, phenoler (nonylphenoler) og blødgørere, og det deraf følgende indhold i bl.a. husdyrgødning, spildevand og slam, er programmet udvidet med analyser for disse stoffer. I grundvandsovervågningsområderne og landovervågningsoplandene gennemføres analyse for detergenter, nonylphenoler, phenol og blødgørere hvert tredje år i ungt grundvand (tabel 6.4).

6.4.4.5 Landovervågningsoplande

I landovervågningsoplandene gennemføres der analyse for miljøfremmede stoffer (aromatiske kulbrinter, phenoler, detergenter og blødgørere) to gange over en 6-års periode. Analyse for chlorphenoler gennemføres sammen med analyser for pesticider og nedbrydningsprodukter.

6.4.4.6 Pesticider

Overvågningen af pesticider har hidtil omfattet 8 stoffer, der alle er fundet med varierende mængder og hyppighed. Der har i den forløbne periode været gennemført adskillige mere omfattende undersøgelser af pesticidindhold i grundvand i amts- og vandværksregi, og der er herved fundet ca. 35 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet. Det har derfor været nødvendigt med en væsentlig udvidelse af antallet af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen. Analysefrekvensen fastholdes i det unge grundvand, mens pesticidanalyser i det gamle grundvand ældre end ca. 1950 vil blive begrænset til én gang i løbet af perioden.

Der har været anvendt flere kriterier for udvælgelsen af pesticider til overvågningsprogrammet, herunder ikke mindst stor anvendelsesmængde, udbredt anvendelse, lang anvendelsestid og vandopløselighed. Hertil kommer nedbrydningsprodukter, der er kendte eller formodes at være ret stabile under de kemiske forhold, der er i grundvand. Endelig er der lagt vægt på stoffer, der er fundet i dansk eller udenlandsk grundvand og overfladevand. Over halvdelen af de udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter er tidligere fundet. Enkelte stoffer har kun været anvendt siden midten af 1980erne. Disse stoffer vil kun indgå i analyseprogrammet i boringer med grundvand der er dannet i 1985 eller senere (bestemt ved CFC-datering).

Det er stadig ikke muligt at give en klar beskrivelse af års-variationer i grundvandets indhold af pesticider. Derfor fortsættes overvågningen af pesticidindholdet gennem hyppige analyser (4 gange årligt) i 14 udvalgte filtre i grundvandsovervågningsområderne og ca. 40 udvalgte filtre i landovervågningsoplandene til belysning af variationen (se tabel 6.5).

Analyse for pesticider og nedbrydningsprodukter foretages én gang årligt i ungt grundvand (tabel 6.4). Den relativt hyppige analyse for pesticider i ungt grundvand er fastlagt for at få et rimelig pålideligt materiale til rådighed allerede i løbet af 2-3 år. Der foretages i perioden én analyse for pesticider i gammelt grundvand (se bilag 6.3). Enkelte stoffer har kun været anvendt siden midten af 1980erne og indgår kun i pesticidanalyseprogrammet i boringer med grundvand der er dannet i 1985 eller senere (bestemt ved CFC-datering). Det skal bemærkes at der skal analyseres for chlorfenoler (tabel 6.4) i samme filtre og med samme frekvens som for pesticider og nedbrydningsprodukter.

På baggrund af de data, der indsamles om pesticider i grundvandsovervågningen samt den løbende videnopbygning om forekomst af pesticider i grundvandet, kan det være nødvendigt at justere af sammensætningen af analyseprogrammet for pesticider i løbet af programperioden.

Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningsområder (GRUMO) og i landovervågningsoplande (LOOP).

Chlorsulfuron, ethofumesat, fenpropimorph og metsulfuron methyl analyseres kun i grundvand dannet efter 1984 iflg. CFC-datering. Tilsvarende analyseres ETU kun i de områder, hvor der har været dyrket kartofler, ærter eller frugt indenfor de sidste 30-40 år. Endelig kan stofferne hydroxysimazin, thiram og trichloreddikesyre (TCA) ikke analyseres i 1999 på grund af manglende laboratorieudpegning (se tabel 6.5).

6.4.5 Redoxboringer

I 4 grundvandsmagasiner i landet etableres en boring med 15 små filtre til overvågning af redox-zonernes stabilitet og variation. Filtrene vil blive placeret ret tæt over hinanden med henblik på prøvetagning fra veldefinerede niveauer i grundvandsmagasinerne. Boringerne i Rabis Bæk området vil være en del af denne overvågning.

Analyseprogrammet i de 4 redox-boringer omfatter ammonium, klorid, sulfat, nitrat, nitrit, jern, mangan, svovlbrinte og metan samt feltmålinger af pH, ledningsevne, ilt og eventuelt Eh (reduktions potentiale). Ammonium, svovlbrinte og metan analyseres første gang i alle filtre, men herefter kun i de filtre hvor de kan forventes (tabel 6.2). Analysefrekvensen er 6 gange årligt i alle filtre.

6.4.6 Vandindvinding

For at kunne vurdere udviklingen i grundvandsressourcens udnyttelse, gennemføres en årlig opgørelse af vandindvindingen på baggrund af indvindingsdata. Opgørelsen skal opdeles på kategorierne offentlig almen vandforsyning, privat almen vandforsyning, andre almene vandforsyningsanlæg, institutioner med særskilt vandindvinding, erhverv med særskilt vandindvinding samt vandindvinding til markvanding, gartneri, dambrug, hotel og camping etc. Opgørelsen bør suppleres med et begrundet skøn over enkeltindvinding og små ikke almene vandværker, samt anden indvinding, herunder oppumpning fra afværgeboringer.

6.4.7 Modellering

For at kunne vurdere grundvandsdannelsen og grundvandsforureningens bevægelsesmønstre i de enkelte grundvandsovervågningsområder er det hensigten at amterne i løbet af programperioden skal opbygge geologiske og matematisk/numeriske modeller for de enkelte grundvandsovervågningsområder. Processen er startet med en indledende opbygning af geologiske (konceptuelle) modeller i 1-2 grundvandsovervågningsområder i hvert amt. Det forventes at de første matematiske/numeriske modeller vil blive opbygget i begyndelsen af år 2000.

6.4.8 Oplandsanalyser

For at få en bedre forståelse af de kilder og processer, der betinger grundvandskvaliteten i de enkelte grundvandsovervågningsområder, indføres en jævnlig ajourføring af kortlægningen af arealanvendelsen. Så vidt muligt inddrages den nye arealanvendelseskortlægning (Buch, 1996) udarbejdet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

6.5 Lokalisering af grundvandsovervågningen 1998-2003

Den direkte konsekvens af vedtagelsen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram var oprettelsen af 67 grundvandsovervågningsområder og 6 landovervågningsoplande. Sidstnævnte er ved nærværende revision af programmet reduceret til 5 landovervågningsoplande med kemisk overvågning af vandets sammensætning, idet kemisk overvågning i landovervågningsoplandet Barslund Bæk er ophørt.

En yderligere grundvandsovervågning foregår ved de ca. 2.900 almene danske vandforsyninger med ca. 10.000 boringer. Overvågningen her er til dels styret af vandforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger og dels af kommunalbestyrelsens beslutninger.

Begge typer grundvandsovervågning indgår imidlertid i de omfattende databaser i amter og hos GEUS og de rapporteres samlet, fra amterne den 1. juni hvert år og fra GEUS den 1. december.

6.5.1 Grundvandsområder (GRUMO)

Grundvandsovervågningen omfatter 67 grundvandsovervågningsområder (GRUMO), der tilnærmelsesvis er placeret jævnt fordelt over landet, under hensyntagen til geologi, hydrologi, arealanvendelse m.m. Samtidig er det tilstræbt at GRUMO indenfor det enkelte amt også er tilsvarende repræsentativt fordelt (se tabel 6.6 og figur 6.1).

Af de 67 grundvandsovervågningsområder er 3 områder stort set sat i bero (i parentes i tabel 6.6) og erstattet af 3 andre, der vil være fuldt udbyggede i løbet af 1999. Det ny område Klosterhede i Ringkøbing Amt vil dog først have en fungerende indvindingsboring i løbet af år 2000. Området Jyderup Skov i Vestsjællands Amt forventes først at være fuldt udbygget den 1. januar 2001. I den udstrækning boringer i de ny områder er anvendelige tidligere indgår de på normal vis i programmet.

Da der er enkelte filtre i de 3 grundvandsovervågningsområder, der er sat i bero, som har sammenhængende tidsserier for grundvandets hovedbestanddele tilbage fra 1990, vil disse filtre fortsat blive analyseret med et begrænset program for grundvandets hovedbestanddele én gang årligt, af hensyn til kontinuiteten.

Grundvandsovervågningsområdet Holeby i Storstrøms Amt har ikke fungeret tilfredsstillende og bliver væsentligt ombygget i løbet af 1998-99.

Placeringen af grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande fremgår af figur 6.1. Navnene og de såkaldte GRUMO-numre og LOOP-numre fremgår af tabel 6.6.

I grundvandsovervågningsområderne overvåges grundvandet i de terrænnære, mindre grundvandsmagasiner ved hjælp af såkaldte punkt-moniterende filtre, samt i de dybereliggende, større grundvandsmagasiner ved hjælp af de liniemoniterende filtre. Endvidere overvåges grundvandet normalt i én vandindvindingsboring, den volumenmoniterende boring i det større grundvandsmagasin, hovedmagasinet, i hvert grundvandsovervågningsområde (figur 6.2). I landovervågningsoplandene overvåges det nydannede allerøverste grundvand.

Grundvandsovervågningsområder og Landovervågningsoplande, med GRUMO- og LOOP-numre.

Med øgningen af boringsantallet i perioden 1993-1997 skal et grundvandsovervågningsområde normalt bestå af én indvindingsboring og ca. 16 overvågningsfiltre placeret opstrøms indvindingsboringen, således at både hovedmagasinets vandkvalitet og de overfladenære, sekundære grundvandsmagasiners vandkvalitet overvåges. I grundvandsovervågningsområderne indgik med udgangen af 1997 1.039 filtre, hvortil kommer 112 filtre i Rabis Bæk området, der kun benyttes til analyse for grundvandets hovedbestanddele, og ca. 60 filtre i 4 nye ’redox-boringer, i alt 1.211 filtre. I dette tal indgår også normtal på 51 filtre for de tre nye grundvandsovervågningsområder og de 24 filtre der videreføres med et begrænset analyseprogram i de tre overvågningsområder der i øvrigt er sat i bero (se tabellerne 6.7, 6.8 og 6.9).

Af det samlede antal filtre skal indvindingsboringen og ca. 13 overvågningsfiltre i hvert grundvandsovervågningsområde kunne benyttes til specialanalyser, dvs. tungmetaller og uorganiske sporstoffer, miljøfremmede stoffer, pesticider og nedbrydningsprodukter mv. Med udgangen af 1997 var 876 filtre egnede til specialanalyser. Hertil kommer ca. 42 filtre i de tre nye overvågningsområder.

I de enkelte overvågningsboringer gennemføres pejling af grundvandspotentialet, i den udstrækning boringernes tekniske indretning tillader det,. Hvis årstidsvariationen skal vurderes, bl.a. i forbindelse med modellering af det enkelte overvågningsområde, anbefales det, at der gennemføres 4-6 årlige pejlinger pr. boring, jævnt fordelt over året.

6.5.2 Overvågning i Rabis Bæk – området

Grundvandsovervågningen i Rabis Bæk har sit udspring i 1980ernes NPo-program. Overvågningen er primært beregnet på at beskrive udviklingen i grundvandets hovedbestanddele i øvre frie magasiner. Det forventes endvidere at overvågningen i Rabis Bæk vil falde i tråd med overvågningen i de fire redox-boringer. Se tabel 6.8.

6.5.3 Overvågning i redox-boringer

De fire redox-boringer placeres og udbygges af amterne efter aftale med fagdatacentret. Det er ingen betingelse, at boringerne er beliggende i et af de eksisterende overvågningsområder. De 4 redox-boringer placeres med én i hvert af amterne Storstrøms Amt (Sibirien), Ribe Amt (Grindsted), Århus Amt (Kasted) og Nordjyllands Amt (Albæk). Se tabel 6.9.

Overvågningsprogram for redox-boringer med angivelse af analysetype, antal filtre og den årlige frekvens for prøvetagning. Se parameterliste i tabel 6.2.

6.5.4 Grundvandsovervågning i landovervågningsoplande

Grundvandsovervågningen i landovervågningsoplandene beskriver tilstanden og udviklingen i det allerøverste grundvand og er dermed et godt supplement til den øvrige grundvandsovervågning. Programmet fremgår af tabel 6.10. Se endvidere kapitel 5.

Overvågningsprogram for landovervågningsoplande (Oplandsniveau-3+4) med angivelse af analysetype, antal filtre og den årlige frekvens for prøvetagning. Se parameterliste i tabel 6.2.

6.5.5 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning

Tabel 6.11 indeholder en oversigt over hvornår prøvetagningen af lavfrekvente analyser skal finde sted.

6.6 Databehandling og kvalitetssikring

Alle grundvandsovervågningsdata indsamles, kvalitetssikres og opbevares af amterne hvorefter de anvendes i amternes årlige rapportering af grundvandets tilstand og udvikling. Data fremsendes til GEUS én gang årligt, sammen med amternes årlige rapporter, hvor de indlæses i de relevante grundvandsdatabaser ved GEUS.

De af vandværkerne indberettede data om boringskontrol og indvundne vandmængder samles tilsvarende af amterne til videreformidling til GEUS, sammen med tilsvarende data om drikkevandskvalitet, og indlæses i de relevante databaser ved GEUS.

Til brug for beregning af grundvandsdannelsens størrelse, herunder nettonedbørens størrelse, indhentes klimadata omfattende korrigeret daglig nedbør, fordampning og middeltemperatur (se tabel 6.6).

6.7 Forudsætninger for programmets gennemførsel

For gennemførelsen af grundvandsovervågningen er det forudsat:

• at samtlige filtre er tritium-dateret med udgangen af 1998,
• at alle amter i 1998 inden påbegyndt prøvetagning har anskaffet og anvender et on-line instrument til prøvetagning direkte fra boringen/filtret,
• at prøvefiltrering i felten gennemføres som beskrevet i den tekniske vejledning,
• at der ikke sker filtrering i laboratoriet af prøver der allerede er filtrerede i felten,
• at alle gennemførte analyser fra vandforsyningsboringer indberettes i grundvandsovervågningen,
• at amterne beregner ionbalance for alle analyser og indberetter den til GEUS, og
• at vandanalyser fra den specielle overvågning, der sker i forbindelse bl.a. affaldsdepoter og forurenede industrigrunde, anvendes i den udstrækning data er tilgængelige.

Tabel 6.11 : Se her

Oversigt over det årlige antal analyser i grundvandsovervågningen. Der skal være sammenhæng mellem analyse for uorganiske sporstoffer eller miljøfremmede stoffer og analyse for hovedbestanddele.

6.8 Videnopbygning inden næste revision

Der bliver løbende indført nye stoffer, der vil kunne påvirke miljøet i negativ retning. Det anbefales derfor, at stoffer, der måtte fremkomme som mulige miljøfremmede stoffer i grundvandet i løbet af den kommende revisionsperiode, dokumenteres for henholdsvis forekomst og nedbrydning med henblik på eventuel inddragning i overvågningen fra 2004.

I forbindelse med amternes udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser i Regionplan 1997 (Miljø- og Energiministeriet, 1995 og Miljøstyrelsen, 1995), skal udviklingen i grundvandets kvalitet inden for disse områder følges gennem vandværkernes boringskontrol og ikke mindst gennem forventede strategisk placerede ny overvågningsboringer, med et tilsvarende eller udvidet analyseprogram. Denne overvågning bør i fremtiden blive sammenkædet med nærværende overvågningsprogram.

På trods af erfaringerne fra grundvandsovervågningen går det langsomt med at udvide antallet af analyserede parametre i boringskontrollen og drikkevandskontrollen. Med det formål at få klart sammenlignelige analyser udvælges derfor et særligt net af eksisterende vandværksboringer (højkvalitetsboringer), repræsenterende de grundvandsmagasiner der anvendes til almen vandforsyning, til benyttelse som overvågningsboringer til løsning af akut opstået videnbehov. De vil kunne anvendes til specielle analyserunder ved landsdækkende undersøgelser. Analyseprogrammet for disse boringer, der i øjeblikket er omfattet af boringskontrollen, bør til dette formål udvides til samme omfang som det analyseprogram, der gælder for overvågningsboringerne.

Udover overvågningen af grundvandets kvalitet er der, for at sikre en tilstrækkelig mængde grundvand egnet til drikkevandsfremstilling, behov for at overvåge variationerne i grundvandsressourcens størrelse, bl.a. gennem data fra regionale og nationale pejleprogrammer. Der er i den forbindelse gennemført en aftale med Danmarks Meteorologiske Institut om en forbedret adgang til data om nedbør og fordampning.

Nogle amter har et mere eller mindre udbygget pejleprogram og GEUS har et landsdækkende, men endnu ikke tilstrækkeligt udbygget pejleprogram. I forbindelse med grundvandsovervågningen i grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande gennemføres der endvidere jævnlige pejlinger af grundvandspejlet. Disse data har hidtil kun været begrænset inddraget i grundvandsovervågningen.

GEUS er, i samarbejde med Miljøstyrelsen og amterne, ved at udarbejde et forslag til et nyt pejleprogram, omfattende et regionalt pejleprogram med et antal pejlestationer pr. amt og et nationalt pejleprogram med on-line aflæsning fra et mindre antal pejlestationer, drevet af GEUS. Hertil kommer eventuelle lokale pejleprogrammer.

Pejlestationerne skal overvåge effekten af klimatiske variationer og af vandindvinding fra større vandværker, med henblik på at forbedre videngrundlaget og for at kunne vurdere grundvandsressourcens størrelse og udvikling, regionalt og nationalt.

Det ny pejleprogram udbygges i takt med etableringen af den nationale hydrologiske ’Danmarks-model’ i fire geografiske faser, hvoraf Fyn og Sjælland er afsluttet i 1997-98 og de to jyske dele forventes afsluttet i løbet af 1998-99.

I takt med at pejleprogrammet etableres regionalt, inddrages det som en del af grundvandsovervågningen, med henblik på, sammen med rapporteringen af de øvrige vandindvindingsdata, at opgøre status og udvikling i grundvandsressourcens størrelse ved de årlige rapporteringer af grundvandsovervågningen.