NOVA-2003
7. Kilder og kildebække
7.1 Behov og formål
7.2 Faglige baggrund
7.3 Strategi for overvågningen af kilder og kildebække
7.4 Indhold og omfang af overvågningsprogram 1998-2003
7.5 Lokalisering af kilder og kildevæld
Kilder og kildebække indgår i overvågningen for at kunne medvirke til at belyse effekter af ændringer i tilførsler af næringsstoffer til dyrkede arealer. Kildevandet er som hovedregel forholdsvis ungt og kan defor vise effekter forholdsvis hurtigt. Kilder i naturområder vil kunne belyse baggrundsniveauer.
7.1 Behov og formål
Kilder og kildebække indgår i overvågningsprogrammet for at kunne få en beskrivelse af indholdet af næringsstoffer i det øvre og nyere grundvand i områder med forskellig arealanvendelse.
Formålet med overvågningen er:
- at følge langtidsudviklingen i vandkvaliteten i udvalgte kilder, og
- at følge udviklingen i koncentrationsniveauet af kvælstof og fosfor i kilder i forskellige landsdele under hensyntagen til forskelle i arealanvendelsen i oplandet.
7.2 Faglige baggrund
Overvågningen af kilder og kildebække har indgået i Vandmiljøplanens overvågningsprogram siden 1989. Resultaterne har vist, at kilder og kildebække belyser langtidsudviklingen i det øvre grundvands indhold af næringsstoffer. Der er siden 1989 udtaget 4 prøver årligt fra alle kilder, men de hidtidige målinger har vist at der kun er behov for een årlig måling. Kildevandets alder blev bestemt i 1993 ved bestemmelse af tritium-indholdet (Græsbøll et al., 1994).
7.3 Strategi for overvågningen af kilder og kildebække
For at kunne følge langtidsudviklingen i det øvre grundvands indhold af næringsstoffer fortsættes overvågningen af kilder og kildebække med reduceret frekvens for målinger. Der foretages målinger i afløb fra kilder og kildebække beliggende på ikke dyrkede naturarealer og på dyrkede arealer. Oplandene til kilderne og kildebækkene er opdelt på lerjords- og sandjordsoplande.
Tabel 7.1
Delelementer i overvågningen af kilder og kildebække.
Kilder og kildebække på natur arealer |
Kilder og kildebække på dyrkede arealer |
|||
| Parametre: | Lerjord |
Sandjord |
Lerjord |
Sandjord |
| pH | ´ |
´ |
´ |
´ |
| Kvælstof | ´ |
´ |
´ |
´ |
| Fosfor | ´ |
´ |
´ |
´ |
| Jern | ´ |
´ |
´ |
´ |
| Vandføring | ´ |
´ |
´ |
´ |
7.4 Indhold og omfang af overvågningsprogram 1998-2003
Vandprøverne tages så tæt på kildernes udspring som praktisk muligt. I sumpkilder er det dog nødvendigt at udtage prøven et stykke neden for udspringet. For at sikre, at prøverne repræsenterer grundvandsafstrømningen, skal de udtages på tidspunkter uden kraftig nedbør eller sneafsmeltning. Der udtages årlige prøver (4. eller 1. kvartal). Analyse-parametrene fremgår af tabel 7.2. Metoder mv. er beskrevet i Rebsdorf & Thyssen (1987).
Tabel 7.2
Analyseparametre, årlige frekvens for prøvetagning og dektektionsgrænse ved analysering.
| Parameter: | Frekvens pr. år |
Detektionsgrænse |
| - Vandtemperatur | 1 |
- |
| - pH | 1 |
- |
| - Alkalinitet, hvis den er under 1,5 mmol/l 1) | 1 |
0,005 mmol/l |
| - Nitrit+nitrat)-kvælstof eller nitrat-kvælstof 2) | 1 |
0,02 mg/l |
| - Opløst fosfat-fosfor 3) | 1 |
0,005 mg/l |
| - Total fosfor 4) | 1 |
0.01 mg/l |
| - Total jern, hvis koncentrationen er højere end 0,15 mg 1-1 | 1 |
0,05 mg/l |
| - Vandføring (evt. skønnet) | 1 |
- |
1) DS 253:1977 eller metode angivet i teknisk rapport nr. 21 1988 fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium: Vand og sedimentanalyser i ferskvand, Særlige kemiske analyse- og beregningsmetoder, 2) DS223:1985, 3) For at opnå tilstrækkelig sikre resultater på det lave niveau skal de retningslinier, som Miljøstyrelsens referencelaboratorium udarbejder følges, og 4) DS 292:1985.
7.5 Lokalisering af kilder og kildevæld
|
Stationernes placering fremgår af figur 7.1. Stationsnettet omfatter 59 kilder, hvoraf 36 vurderes overvejende at afvande sandjordsarealer og 23 overvejende lerjordsarealer (tabel 7.3). Med hensyn til arealanvendelsen vurderes 14 kilder at repræsentere rene natur- og skovarealer, mens 45 vurderes at være dyrkningspåvirkede, defineret ved at mindst 10 % af oplandet er dyrket. I bilag 7.1 er kildernes navne opstillet amtsvis med oplysning om jordtype og arealanvendelsen i oplandet mv. |
Tabel 7.3
Oversigt over kilder og kildebække fordelt i amter og deres beliggenhed i sandjords- eller lerjordsområder samt arealanvendelse.
Antal kilder og kildebække |
||||
| Sandjord | Lerjord | |||
| Amt: | Natur |
Dyrket |
Natur |
Dyrket |
| Københavns Kommune | - |
- |
- |
- |
| København | - |
- |
- |
- |
| Frederiksborg | 1 |
1 |
0 |
0 |
| Roskilde | 0 |
0 |
0 |
3 |
| Vestsjælland | 0 |
1 |
0 |
2 |
| Storstrøm | 0 |
0 |
1 |
7 |
| Bornholm | 1 |
1 |
0 |
1 |
| Fyn | 1 |
2 |
0 |
1 |
| Sønderjylland | 0 |
1 |
0 |
3 |
| Ribe | 0 |
5 |
0 |
0 |
| Vejle | 2 |
2 |
0 |
4 |
| Ringkjøbing | 2 |
1 |
0 |
1 |
| Århus | 3 |
3 |
0 |
0 |
| Viborg | 1 |
3 |
0 |
0 |
| Nordjylland | 2 |
3 |
0 |
0 |
| I alt | 13 |
23 |
22 |
|