NOVA-2003 4. Økonomi4.1 Principper og forudsætninger Ved af revisionen af Vandmiljøplanens overvågningsprogram er anvendt en række principper, retningslinier og faste beregningsparametre for opgørelse af omkostninger for aktiviteter i det gamle overvågningsprogram (Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997) og det nationale program for overvågning af vandmiljøet for perioden 1998-2003 (NOVA2003. Der har ikke tidligere ved revisionen af programmet været anvendt de helt samme principper retningslinier for opgørelse af driftsomkostninger i alle delområder. 4.1 Principper og forudsætningerDet er en forudsætning for sammenligninger imellem de enkelte delprogrammer i det tidligere program og det nye overvågningsprogram, at beregningskriterier er ensartede for både i de amtslige og de statslige opgørelser. Det har i visse tilfælde været nødvendigt, at anvende forskellige prisansættelser for amter og staten som følge af forskel i praksis for ressourceopgørelser m.m. Der er ved udarbejdelsen af beregningsforudsætninger taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens notat af 15. oktober 1987 vedrørende amternes udgifter i forbindelse med intensiveret overvågning af vandmiljøkvaliteten, samt brevveksling i 1987-88 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen om fastlæggelse af omfanget af allerede igangværende aktiviteter, som kunne indgå i Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Ved revisionen i 1992 blev disse principper også anvendt for beregning af udgifterne til overvågningsprogrammet. Der blev dog ikke udarbejdet en samlet oversigt over gældende priser og konsekvenserne af de foretagne programændringer, hverken for amter eller staten. Ved anvendelsen af beregningsforudsætninger kan de økonomiske konsekvenser af de foreslåede aktiviteter umiddelbart beregnes i forhold til eksisterende økonomiske rammer. Endvidere er der udarbejdet opgørelser over udgifterne i de enkelte amter og de enkelte statslige institutioner. Beregningsforudsætninger skal fremover anvendes af Aftaleudvalg og styringsgrupper til opgørelse af de økonomiske konsekvenser af ændringer i programmet og ved eventuelle besparelser, f.eks. manglende analysering af miljøfremmede stoffer. 4.2 BeregningsforudsætningerPrisfastsættelsen og omkostningsberegningen bygger på en beregning af omkostninger (prøvetagning, analyser, databehandling og rapportering m.m.) ud fra de enkelte dele af aktiviteten. Fastsættelsen af udgifterne til drift af nuværende overvågning af vandmiljøet herunder Vandmiljøplanens overvågningsprogram, 1993-1998 og udgifterne ved gennemførsel af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 blev foretaget ud fra følgende forudsætninger:
Helt nye aktiviteter, som, f.eks. tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der ikke tidligere har indgået i overvågningssystemet, er beregningsmæssigt blevet adskilt fra øvrige aktiviteter. For større aktiviteter er opgørelsen ledsaget af en beskrivelse, f.eks. en tabel med de foreslåede aktivitet (se Miljøstyrelsen, 1998b). Så vidt det er muligt indgår frekvens for prøvetagninger og antal af undersøgelseslokaliteter ikke i de opstillede beregningsforudsætninger. Ved fastsættelse af ressourceforbruget har det desuden været forudsat, at der foretages en optimal databehandling og rapportering. 4.2.1 Direkte omkostninger De direkte omkostninger er de omkostninger, som direkte kan henføres til en enkelt aktivitet (prøvetagning pr. prøve, prøvepris osv.). Det er tilstræbt, at gøre så mange omkostninger som muligt direkte. Som eksempel på direkte omkostninger kan nævnes løn til personale til prøvetagning, analysering, databehandling og rapportering samt forbrug af fremmede tjenesteydelser (analysering på anerkendte laboratorier og konsulentbistand). Det er tilstræbt i plan- og budgetlægningen, at prøvetagning, databehandling og rapportering udføres af de involverede parters eget personale. Analysering af prøver (vand, sediment og biota) skal altid udføres på godkendt laboratorier og budgetteres derfor som ’fremmede tjenesteydelser’. 4.2.2 Indirekte omkostninger Indirekte omkostninger eller fællesomkostninger er de omkostninger, som ikke direkte kan henføres til en enkelt aktivitet. De indirekte omkostninger kan dels være fællesomkostninger for institutionens overvågningsaktiviteter, dels være fællesomkostninger for institutionen som helhed. De indirekte omkostninger (overhead) kan henføres til udgifter, der er placeret tidsmæssigt forskelligt:
4.2.3 Overhead Overhead beregnes ud fra en aftalt andel af den samlede lønudgift. I overhead indregnes følgende indirekte omkostninger:
4.2.4 Årsværk Opgørelse af personforbruget ved de enkelte aktiviteter angives i årsværk. Der er søgt den størst mulige opdeling således, at omkostningerne til gennemførslen af enkelt aktiviteter umiddelbart kan specificeres. Af hensyn til at programmet altid skal kunne opdeles amtsvis, er den største enhed, der er anvendt i beregningsforudsætninger: Årsværk pr. amt (se tabel 4.1 for opsplitninger af årsværk). Ved beregning overvågningsprogrammets lønudgifter til prøvetagning, databehandling og rapportering er der anvendt forskellige takster for hhv. amterne og staten. Forskellen i den anvendte overhead procentsats for amter og staten skyldes at overhead i amterne er aftalt i forbindelse med forhandling om bloktilskud og at det for staten er baseret på en konkret opgørelse. Der er anvendt følgende takster:
Tabel 4.1
4.2.5 Analyser Analyseudgifter er beregnet ud fra kendskabet eksisterende priser (takster) i 1996, herunder med fradrag af de rabatter, som laboratorier normalt giver i forbindelse med større og faste opgaver. Prøvetagningsudgifter opgøres alene som årsværk, når prøverne udtages af amternes eget personale. Analyseudgifterne er generelt faldet væsentligt siden sidste revision i 1992. Denne besparelse er ikke indregnet i den foreliggende opgørelse af udgifter til drift af programmet for perioden 1993-1997. 4.2.6 Købsmoms Der skal beregnes udgift til købsmoms for rekvirerede aktiviteter, der udføres af konsulent, laboratorier m.fl.. Opgørelse af købsmomsen er foretaget særskilt for hver af de enkelte aktiviteter, således at det er muligt umiddelbart at opgøre udgifterne, både uden og med moms. 4.2.7 Anlægsudgifter og anskaffelser m.m. Særlige udgifter som f.eks. anlægsudgifter, større nyanskaffelser, konsulentudgifter mv. er opgjort særskilt. Anlægsudgifter og større anskaffelser afskrives normalt inden for den aftalte driftsperiode inden næste revision af programmet. I budgettet er udgifterne jævnt fordelt hen over driftsperioden. Udgifter til vedligeholdelse, udskiftning og reparation af eksisterende udstyr finansieres normalt via overhead. 4.2.8 Anvendelse af konsulenter Alle opgaver (prøvetagning, databehandling og rapportering) er opgjort således, at de udføres af den myndighed eller institution hvor det er mest hensigtsmæssigt. Kemiske analyser udføres normalt af laboratorier og der anvendes ved beregning laboratoriepris pr. prøve minus den bedst mulige opnåelige rabat (normalt 50 %). Hvor der i opgørelserne er anvendt konsulentpriser, er det særligt anført. Amterne er ansvarlige for at få løst konsulentopgaverne, hvor det efter pris og kvalitet er mest hensigtsmæssigt. Miljø- og Energiministeriet egne institutioner kan i overvågningsprogrammet udføre opgaver for amterne ved betaling alene af kostprisen. Aftaler herom forelægges altid Aftaleudvalget til orientering. 4.2.9 Fagdatacentre Miljø- og Energiministeriets fagdatacenter for grundvand hos Danmarks og Grønlands geologiske Undersøgelse (GEUS), fagdatacentrene for henholdsvis stofudvaskning fra dyrkede arealer, ferskvand, marine miljø og luftforurening hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) samt fagdatacentret for punktkilder i Miljøstyrelsen indgår i overvågningsprogrammet som faglige rådgivere. Fagdatacentrene indsamler overvågningsdata fra amterne samt forestår udvikling af metoder, herunder udarbejdelse af tekniske anvisninger. Ved beregning af udgifter til det nuværende og fremtidige overvågningsprogram har fagdatacentrene udarbejdet forslag til faglige indhold af overvågningsprogrammet, herunder udarbejdet forslag til undersøgelses parametre, antallet af prøver/analyser/undersøgelser samt angivet med hvilken frekvens disse skal udføres. Programforslagene er udarbejdet ud fra de opstillede spørgsmål, der skal kunne besvares ved et overvågningssystem. Fagdatacentrene har endvidere udarbejdet oversigt over de nødvendige enhedspriser/ årsværk for prøvetagning, analyser/undersøgelser, databehandling, rapportering og anskaffelser m.m. 4.3 Den amtslige økonomiDe samlede budgetterede årlige amtslige udgifter incl. årsværk til drift af det nationale program for vandmiljøet 1998-2003 fremgår af tabel 4.2 (Aftaleudvalget, 1998b). Tabel 4.2
4.4 Den statslige økonomiI tabel 4.3 er viste de budgetterede udgifter (mio. kr.) i Miljø- og Energiministeriet til det national program for overvågning af vandmiljøet for perioden 1998-2003 (NOVA-2003). Tabel 4.3
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||