NOVA-2003

9. Søer

9.1 Behov og formål
9.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser
9.1.2 Formål
9.2 Den faglige baggrund
9.2.1 Vandkemiske analyser
9.2.2 Plankton
9.2.3 Undervandsvegetation
9.2.4 Fiskesammensætningen afhængig af næringsstofniveauet
9.2.5 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
9.3 Strategi for overvågning af søer
9.4 Indhold og omfang af overvågningsprogram 1998-2003
9.4.1 Intensive overvågning
9.4.2 Vandkemiske og fysiske analyser
9.4.3 Tungmetaller
9.4.4 Miljøfremmede stoffer
9.4.5 Biologiske parametre
9.4.6 Oplandsanalyser
9.4.7 Ekstensive program
9.5 Lokalisering af overvågningssøerne
9.5.1 Intensive søovervågningsprogram
9.5.2 Ekstensive overvågningsprogram
9.5.3 Sø-tilløb og -afløb
9.5.4 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning
9.6 Databehandling og kvalitetssikring
9.7 Forudsætninger for programmets gennemførsel
9.8 Videnopbygning inden næste revision

Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer.

Ved starten af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1988 blev der udpeget 37 søer til at indgå i den nationale søovervågning (Miljøstyrelsen, 1989). Undersøgelsesprogrammet i disse 37 søer var intensivt både med hensyn til kemiske og biologiske processer. Herudover blev de eksterne tilledninger grundigt bestemt og kilderne til den eksterne tilførsel blev fordelt på forskellige typer. Dette intensive program muliggjorde en dynamisk beskrivelse af disse søer på et højt detailniveau og med en god beskrivelse af årsagssammenhænge.

Programmet har været velegnet til at dokumentere omfang og eftervise effekten af de gennemførte forureningsbegrænsende tiltag. Samtidigt har programmet været velegnet til at karakterisere tilstanden i de 37 søer samt dokumentere og forklare udviklingen i de 37 søer.

Programmet har desuden bidraget til øget viden om sammenhængen mellem stoftilførsel og miljøtilstand, og der er udviklet operationelle empiriske modeller for disse sammenhænge. Tilsvarende er forståelsen af de biologiske komponenters betydning for tilstanden blevet belyst og har medvirket til en betydelig ny viden, der er udnyttet i forvaltningen af de danske søer generelt.

9.1 Behov og formål

Overvågningen skal kunne medvirke til at eftervise effekten af de tiltag der er iværksat for at forbedre kvaliteten af de danske søer. Resultaterne vil bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for, om der skal iværksættes yderligere begrænsninger af forureningen af søerne med henblik på opnåelse af de politisk vedtagne målsætninger for kvaliteten af vandmiljøet.

9.1.2 Formål

Formålet med overvågningen af søerne er at bestemme, beskrive og forklare tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske forhold. Overvågningsprogrammet skal kunne dokumentere og adskille hvordan og i hvilket omfang de økologiske forhold og udviklingen heri afhænger af de naturgivne forhold og de menneskeskabte påvirkninger,

Overvågningen skal kunne belyse søernes økologiske tilstand og skal kunne fremvise effekten af miljøforbedrende tiltag.

Formålet med søovervågningen er:

• at belyse tilstand og udviklingen i økologiske forhold i de danske søer,
• at opgøre udvalgte søers tilførsel af næringsstoffer,
• at belyse forekomsten af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i udvalgte søer, og
• at belyse effekterne af ændringer i tilledninger i søernes økokologiske tilstand.

9.2 Den faglige baggrund

Beskrivelse og forståelse af eutrofieringstilstanden i søer kræver kendskab til tilførslen af fosfor og kvælstof samt koncentrationen af disse næringsstoffer i søer. Således kan beskrivelse søers næringsstofdynamik, både i forhold til de udefra kommende påvirkninger og den interne dynamik.

Fosfor er i de danske søer typisk det begrænsende næringsstof for produktionen i søerne, samtidigt kan fosfor ophobes og atter frigives fra søernes sediment.

Kvælstoftilbageholdelsen i søerne kan være af væsentlig betydning for nedstømsbeliggende søer og fjorde, kystnære områder mv. En tilbageholdelse på 50 % af den tilførte mængde er almindelig i mange søer, således halveres også tilførslen til de nedstrøms beliggende områder - områder hvor kvælstof ofte er det begrænsende næringsstof for produktionen.

Næringsstofferne påvirker den biologiske struktur i søerne meget (Jensen et al., 1997). Sammensætningen og mængderne af plante- og dyreplankton, undervandsvegetation, fisk mv. ændres f.eks. markant ved ændrede fosforkoncentrationer. Samtidigt påvirker forskelle i den biologiske struktur dynamikken af næringsstoffer i søerne, eksempelvis kan såvel fosfor som kvælstofomsætningen ændres markant, afhængigt af om der er undervandsvegetation tilstede i søerne.

Udover fosfor og kvælstof er en række andre kemiske stoffer væsentlige i søerne; blandt andet er tilgængeligheden af opløst silicium væsentlig for kiselalgerne ved opbygning af deres kiselskelet. Tilsvarende spiller jern en væsentlig rolle for omsætningen af fosfor i søerne.

En række parametre er med til at beskrive mængden af organisk stof, herunder planteplankton, i søerne; mængden af suspenderet stof fraregnet gløderesten beskriver den samlede mængde organiske stof (både levende og dødt i vandfasen), mens klorofyl giver et estimat på mængden af planteplankton i vandet. Den samtidige vurdering og tolkning af disse parametre giver en dynamisk beskrivelse af primærproduktionen og de styrende faktorer.

9.2.2 Plankton

Planktonsammensætningen i en sø ændres i forhold til en næringsstofgradient; såvel plante- som dyreplankton ændres således markant. I de renere søer er planteplanktonet domineret af rentvands krævende arter tilhørende bl.a. gulalger og kiselalger. Ved middelhøje fosforkoncentrationer ses i de dybere søer ofte dominans af blågrønalger, mens der i de lavvandede søer også kan være dominans af bl.a. kiselalger. I søer med en høj fosforkoncentration dominerer enten blågønalger eller grønalger afhængigt af bl.a. dybdeforhold og klima; i disse søer spiller dyreplankton som hovedregel en mindre rolle, da det kun sjældent kan regulere mængden af planteplankton. Ved lavere næringsstofkoncentrationer derimod er mængden større og artssammensætningen anderledes, således at dyreplanktonet ofte kan spille en væsentlig rolle for planteplanktonets mængde og sammensætning.

Forskellene i planktonets sammensætning og mængde påvirker næringsstofomsætningen, og kendskab til planktonets dynamik i søerne er med til at øge forståelsen af betydningen og omsætningen af næringsstofferne i søerne.

9.2.3 Undervandsvegetation

Udbredt undervandsvegetation i søerne stabiliserer bundforholdene i søerne, således at vindens ophvirvling af sedimentet i lavvande søer. Dette øger umiddelbart vandets klarhed, men endnu vigtigere er den mindskede frigivelse af næringsstoffer fra det ophvirvlede materiale. Yderligere er undervandsvegetation med til at ændre bundforholdene (iltforholdene i bunden), således at næringsstoffer ikke så nemt frigives.

I søer med undervandsvegetation er forholdene for bl.a. dyreplankton og fisk væsentligt forskelligt i forhold til søer uden; dyreplanktonet udnytter vegetation som skjul for at undgå at blive spist af fisk, tilsvarende kan mindre fisk søge skjul i vegetationen.

Kendskab til undervandsvegetationen i søerne er således med til at øge forståelsen for næringsstofdynamikken, samtidig er det også væsentligt at kende undervandsvegetationens betydning for de øvrige biologiske komponenter i søerne.

9.2.4 Fiskesammensætningen afhængig af næringsstofniveauet

De hidtidige fiskeundersøgelser (se Mortensen et al., 1990) er foretaget to gange i 37 overvågningssøer i Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1989-1997. Undersøgelserne har vist hvordan fiskebestanden varierer med søtypen og næringsstofniveauet. F.eks. dominerer aborre i de næringsfattige klarvandede søer, hvilket bl.a. skyldes undervandsplanterne. Øges næringsstofniveauet sker der en forskydning i fiskesammensætningen. Karpefisk som skalle og brasen udgør således gradvist en større andel af fiskebestanden, for i de næringsrige søer helt at dominere bestanden. I de mere uklare søer sker der endvidere et skift i rovfiskebestanden fra dominans af aborre til dominans af gedde og i visse tilfælde sandart (Jensen et al., 1997). Dette skift sker primært fordi der sker en reduktion i mængden af undervandsplanter samtidig med at rørskoven typisk er mere veludviklet i den næringsrige sø.

Det er imidlertid ikke kun på artsniveau fiskebestanden ændres langs en næringsstofgradient. Også antallet og gennemsnitsstørrelsen ændres. I den næringsrige sø findes således et meget større antal, men samtidig også mindre fisk i forhold til hvad der findes i den næringsfattige sø (Jensen et al., 1997). Dette såvel arts- som antalsmæssige skift har stor betydning for dyrplanktonsammensætningen i søerne (Jensen et al., 1997), hvilket er dokumenteret gennem adskillige indhegningsforsøgog i sørestaureringsprojekter. Betragtes dyreplanktonets sæsonvariation ses ofte for de store arters vedkommende en forårstop efterfulgt af en kraftig nedgang først på sommeren.

I de fleste næringsrige søer, anses nedgræsning fra fiskeyngel som en af forklaringerne på dyreplanktonnedgangen først på sommeren. En kvantitativ opgørelse af fiskeynglen vil derfor være et godt supplement til de eksisterende fiskeundersøgelser og bidrage til, at belyse den rolle fiskeyngel spiller for dyreplanktonsammensætningen og dermed indirekte også for vandkvaliteten i vore søer via dyreplanktonets græsning af planteplanktonet.

9.2.5 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Den eksisterende viden om forekomsten af tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer i danske vandløb, dræn og søer er meget begrænset.

Effekten af de enkelte stoffer vil afhænge både af stofkoncentrationen, eksponeringstiden og toksicitet af det pågældende stof overfor de forskellige akvatiske organismer som alger, dyreplankton, bunddyr og fisk. I den forbindelse er det vigtigt at få kortlagt de maksimale koncentrationer af de enkelte stoffer, samt de generelle baggrundsniveauer i og uden for sprøjtesæsonen.

En række undersøgelser af forekomst og effekter af pesticider i ferskvand indikerer, at følgende forhold gør sig gældende:

• fund af pesticider både hvad angår antallet af fund og antal fundne enkeltstoffer er størst i, eller umiddelbart efter, sprøjtesæsonen,
• maksimale koncentrationsniveauer af enkeltstoffer og sumkoncentration er næsten altid rapporteret i forbindelse med vandprøver udtaget i eller umiddelbart efter sprøjtesæsonen i forbindelse med større nedbørs- og afstrømningshændelser, og
• fund af mere persistente pesticider, som f.eks. bentazon, propikonazol, fenpropimorf og simazin, kan finde sted i vinter- og forårsmånederne, f.eks. i perioder med overfladeafstrømning på grund af meget nedbør og/eller snesmeltning.

9.3 Strategi for overvågning af søer

Selv om de hidtidige udvalgte 37 søer i Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1993-1997 er repræsentativt valgt i forhold til danske ferskvandssøer generelt giver overvågningen ikke et tilstrækkeligt landsdækkende billede af danske søers tilstand og udvikling (Miljøstyrelsen, 1993). Yderligere har tilstanden i brakvandssøer ikke i væsentligt omfang kunnet belyses af det eksisterende program. Disse søer udgør arealmæssigt en væsentlig andel af de danske søer. Endeligt har det været uhensigtsmæssigt, at resultater fra det regionale miljøtilsyn kun i meget begrænset omfang er blevet udnyttet til forbedring af de nationale sammenstillinger af søernes tilstand og udvikling.

Søovervågningen omfatter tre forskellige, men afhængige vidensniveauer:

1. Et vidensniveau understøttet af resultater fra et intensivt program i udvalgte søer, hvor årsagssammenhænge såvel mellem de vigtige elementer og processer i søen som mellem eksterne påvirkninger og konsekvenser for søernes tilstand belyses. Således omfatter undersøgelsesprogrammet for intensive søer alle væsentlige beskrivende variable, for at sikre en grundig og sammenlignelig beskrivelse af søernes miljøtilstand og udvikling.
2. Et vidensniveau omfattende resultater for nogle få, primære variable, fra et større antal søer, hvor et generelt billede af danske søers tilstand og udvikling tilvejebringes.

Resultater fra den intensive og ekstensive nationale søovervågning samt det regionale søtilsyn kan sammenstilles til en national oversigt over danske søers tilstand og udvikling (se tabel 9.1).

Samspillet mellem tilførslen af næringsstoffer og næringsstofkoncentrationen i søen samt den deraf følgende biologiske respons er meget komplekst. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere udviklingstendenser i søernes miljøtilstand inden for en kortere årrække ud fra tidsserie af få variable, som for eksempel næringsstofkoncentrationer i søvand. Der er følgelig valgt en strategi, hvor forholdsvis få søer hvert år undersøges med et intensivt måleprogram med mange variable og en hyppig prøvetagningsfrekvens.

For at opnå det bedst mulige vurderingsgrundlag er det vigtigt, at datamaterialet omfatter alle væsentlige beskrivende variable, således at søernes miljøtilstand og udviklingen heri dokumenteres. Samtidig er det vigtigt, at datamaterialet er sammenligneligt, så den statistiske og tværgående behandling kan foretages på det bedst mulige grundlag.

Valg af prøvetagningsstrategi og tilrettelæggelse af prøvetagning for miljøfremmede stoffer tager udgangspunkt i den eksisterende viden om især pesticiders forekomst i søer. Det gælder specielt viden om pesticiders forekomst igennem året og forskelle imellem perioder med eller uden forudgående nedbør.

Tabel 9.1
Delelementer i overvågningen af søer i NOVA-2003.

9.4 Indhold og omfang af overvågningsprogram 1998-2003

Det intensive måleprogram for søovervågningen omfatter:

• vandbalancer for søerne,
• opgørelser af tilførsler af kvælstof, fosfor og jern og opstilling af balancer herfor,
• kildeopsplitning af kvælstof og fosfortilførslen,
• sæsonbeskrivelse af en række vandkemiske og fysiske variable,
• kvantitativ opgørelse af plante- og dyreplankton i vækstperioden,
• overvågning af undervandsvegetation i søer med væsentlig undervandsvegetation eller forventning om indvandring af undervandsvegetation,
• overvågning af fiskeyngel,
• overvågning af sedimentets kemiske sammensætning,
• overvågning af fiskebestande, og
• screeninge af forekomst af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udvalgte søer.

9.4.2 Vandkemiske og fysiske analyser

Prøveantallet for prøver til kemiske analyser er fortsat 19 gange årligt i epilimnion (overfladevand), disse suppleres med prøver fra hypolimnion (bundvand), når der er springlagsdannelse i søerne (tabel 9.2). I både epi- og hypolimnion er der tale om blandingsprøver fra en række dybder. De nærmere retningslinier for prøveudtagningen, analysemetoder mv. er beskrevet i Kristensen et al. (1990). Der gennemføres i felten profilmålinger af ilt, temperatur og salinitet (salinitet kun i brakvandssøer). I til- og afløb måles vandføring og vandkemi med en frekvens som beskrevet for vandløb. Analyserne omfatter ud over de normale parametre i vandløb også jern (tot-Fe) (tabel 9.2).

I sediment skal der en gang i programperioden (1998-2003) analyseres for indhold af fosfor, jern og glødetabet på 3 stationer i 7 dybder pr. station (tabel 9.3).

9.4.3 Tungmetaller

I søer måles som noget nyt også tungmetalkoncentrationer i vandfasen (sammen med øvrige miljøfremmede stoffer se nedenfor). Målingerne foretages kun i 8 udvalgte overvågningssøer, målet er således at give et første billede af koncentrationsforholdene for disse stoffer i danske søer.

Der udtages 6 vandprøver årligt hvert andet år i de udvalgte søer, som analyseres for en række tungmetaller (se tabel 9.4). Vandprøverne udtages med henblik på at registrere basisforekomsten af de forskellige stoffer i søvandet i sommerperioden.

9.4.4 Miljøfremmede stoffer

I søer vil tilførte miljøfremmede stoffer kunne registreres over længere perioder bestemt dels af vandets opholdstid i den enkelte sø, dels af det enkelte stofs opførsel med hensyn til nedbrydning, sorption, bioakkumulering og sedimentation. I søer med et længere vandskifte vil en overvågning i sommerperioden derfor bedst kunne afdække både forekomsten af miljøfremmede stoffer og deres miljømæssige betydning.

Der udtages 6 vandprøver i de udvalgte søer, som analyseres for en række miljøfremmede stoffer (se tabel 9.5, 9.6 og 9.7). Vandprøverne udtages med henblik på at registrere basisforekomsten af de forskellige stoffer i søvandet i sommerperioden.

Screeningen skal sammen med resultaterne fra bl.a. vandløbsprogrammet for miljøfremmede stoffer vil danne grundlag for en vurdering af problemets omfang i søer med hensyn til koncentrationsniveauer mv. Disse målinger vil også kunne indikere, om akutte effekter (f.eks. på plankton) er sandsynlige i søerne. På baggrund af resultaterne fra undersøgelserne vurderes det hvordan undersøgelserne af miljøfremmede stoffer videreføres. Der vil være behov for en revurdering af problemstillingen vedrørende dels de miljøfremmede stoffers forekomst og effekter i søer for den videre indsats fastlægges. Der vil være resultater fra undersøgelserne i NOVA2003 samt erfaringer fra andre danske og udenlandske undersøgelser.

9.4.5 Biologiske parametre

Formålet med at udføre overvågning af planteplankton i søer er:

• at beskrive sammensætningen og mængden af planteplankton i søerne,
• at kunne beskrive sæsonvariationen i mængden og sammensætningen,
• at kunne beskrive år-til-år variationen af planteplanktonet i søerne,
• at kunne gøre rede for planteplanktonets betydning for næringsstofdynamikken i søerne, og
• at kunne beskrive græsningsfølsomheden overfor dyreplankton.

Kvantitative planteplanktonprøver udtages 16 gange i løbet af året (tabel 9.8). I de enkelte prøver beskrives artssammensætningen og antal, størrelse og biomasse bestemmes for de enkelte arter (Kristensen et al., 1990; Olrik, 1991 og Jensen & Søndergård, 1994).

9.4.5.2 Dyreplankton

Formålet med at udføre overvågning af dyreplankton i søer er i:

• at beskrive sammensætningen og mængden af dyreplankton i søerne,
• at kunne beskrive sæsonvariationen i mængden og sammensætningen,
• at kunne beskrive år-til-år variationen af dyreplanktonet i søerne,
• at kunne gøre rede for dyreplanktonets betydning for planteplanktondynamikken, og
• at kunne beskrive dyreplanktonets respons overfor fisk og fiskeyngel.

Kvantitative dyreplanktonprøver udtages 16 gange i løbet af året (tabel 9.8). I de enkelte prøver beskrives artssammensætningen og antal, størrelse og biomasse bestemmes for de enkelte arter (Kristensen et al., 1990; Hansen et al., 1992 og Jensen et al., 1996).

9.4.5.3 Undervandsvegetation

Formålet med at udføre overvågning af vegetation i søer er:

• at give en årlig beskrivelse af sammensætningen og udbredelsen af undervandsvegetation i de af overvågningssøerne, hvor vegetationen spiller en større rolle,
• at tilvejebringe viden om vegetationens udbredelse og sammensætning som led i beskrivelsen af søernes miljøtilstand,
• at følge udviklingen i vegetations udbredelse og sammensætning som indikator for udviklingen i søernes miljøtilstand, og
• at øge forståelsen af vegetationen rolle som strukturerende element for de øvrige biologiske forhold i søerne og vegetationens mulige påvirkning af de fysiske og kemiske processer i søerne og derved forbedre mulighederne for tolkningen af de øvrige resultater.

En gang årligt i juli/august måned gennemføres undersøgelser af undervegetationens udbredelse (tabel 9.8.) (Moeslund et al., 1993 og Moeslund et al., 1996).

9.4.5.4 Fiskeyngel

Formålet med at udføre overvågning af fiskeyngel er:

• at beskrive fiskenes og fiskeynglens rolle som strukturerende element for dyreplankton- og planteplanktonsammensætningen og dermed også for miljøkvaliteten,
• at supplere den nuværende fiskeundersøgelse med viden om fiskeynglens antal og sammensætning, og
• at beskrive år-til-år variationerne i årsynglen.

Der fiskes én gang årligt (tabel 9.8). Undersøgelsen skal som udgangspunkt foretages i de to første uger af juli om natten mellem klokken 24 og 3, sommertid. På dette tidspunkt er årsynglen af alle arter store nok til at være mobile og dermed lettere fangbare, men samtidig ikke så store, at de kan undslippe nettet.

Ynglens størrelse på et givent tidspunkt er naturligvis afhængig af både art, vandtemperatur, gydetidspunkt og fødetilgængelighed, hvorfor der vil være variationer i ynglens størrelse såvel fra sø til sø som fra år-til-år.

9.4.5.5 Fisk

Formålet med at udføre overvågning af fisk er:

• at give en beskrivelse af sammensætningen og mængden af fisk, og

• at beskrive fiskenes rolle som strukturerende element for dyreplankton- og planteplanktonsammensætningen og dermed også for miljøkvaliteten.

Den egentlige fiskeundersøgelse gennemføres en gang hvert femte år i søerne (tabel 9.8), (Mortensen et al., 1990). Der fiskes med oversigtsgarn samt elbefiskes i søerne i august måned, omfanget at fiskeriet er afhængigt af søernes størrelses og dybdeforhold (Mortensen et al., 1990). De enkelte arters antal og biomasse estimeres (som CPUE-værdier: Catch Per Unit Effort).

Tabel 9.8

Biologiske undersøgelser i det intensive søovervågningsprogram med angivelse af antal stationer pr. sø, frekvens pr. år og antal prøver pr. prøvetagning i epilimnion og hypolimnion.

9.4.6 Oplandsanalyser

Oplandsanalyserne har som overordnet formål at bidrage til en bedre forståelse og beskrivelse af transportveje for vand og næringsstoffer i søoplande. Betydningen af jordtyper, klima, landskab, dræning, arealanvendelse og landbrugspraksis vil blive inddraget, idet undersøgelserne omfatter en række oplande, der er forskellige for så vidt angår disse elementer.

Sigtet med oplandsanalyserne er at bibringe et samlet ensartet metodegrundlag ud fra hvilket det vil være muligt at simulere betydningen af forskellige miljø- og naturhandlingsplaner over for kvælstof- og fosfortilførsel samt dokumentere og forklare udviklingen heri.

Det store antal oplande i analysen skal sikre en vidensopbygning, der vil gøre det muligt at overføre resultaterne til regionale og landsdækkende beregninger og vurderinger. Metodik og fremgangsmåde er udførligt beskrevet i kapitel 6 om vandløb.

9.4.7 Ekstensive program

I det ekstensive søprogram indgår søerne en treårig turnus. Måleprogrammet omfatter (tabel 9.9):

• årlige vandkemiske prøver for pH, alkalinitet, sulfat, total kvælstof, total fosfor, klorofyl og sigtdybde samt vandtemperatur. Alkalinitet og sulfat måles hvis pH <7 dog kun på vinterprøve, i givet fald udgår klorofyl, disse 2 parametre måles for at vurdere forsuringsstatus i disse søer,
• årlig plante- og dyreplanktonprøve i august, i forbindelse hermed foretages tillige en vurdering af eventuelle undervandsplanters dybdegrænse, og
• årlig overordnet beskrivelse af vegetationsforholdene.

Fysiske og vandkemiske analyser udtage 1 gang pr. måned i perioden april til september, samt 1 vinterprøve i november måned.

9.5 Lokalisering af overvågningssøerne

Overvågningsprogram for søer i perioden 1998-2003 fastholder de velfungerende elementer fra det tidligere program (1993-1997), samtidigt med at det sikrer en bedre landsdækkende beskrivelse af søernes tilstand og udvikling.

Overvågningsprogrammet for søer omfatter:

• et intensivt program med 27 ferskvandssøer og 4 brakvandssøer (tabel 9.9 og 9.10), og

• et ekstensivt program med ca. 192 søer (bilag 9.3).

Tabel 9.9

Oversigt over parametre, frekvens pr. år, antal af prøver pr. år og detektionsgrænse for de enkelte analyser, som skal gennemføres i det ekstensive søprogram. Metoder fremgår af tabel 9.2 (Sulfat: DS 286).

1) Hvis pH er mindre end 6,0 måles disse parametre på vinterprøver.

9.5.1 Intensive søovervågningsprogram

Den geografiske placering af de 31 søer i det intensive program fremgår af figur 9.1.

Figur 9.1 Geografisk placering af de intensive overvågningssøer.

Tabel 9.10

Intensive søovervågningprogram i NOVA-2003 for de udvalgte 31 søer med angivelse af antal prøvetagninger pr. år i epilimnion, hypolimnion og sediment.

9.5.1.1 Vandkemiske og fysiske analyser

Vandprøver udtages ved på det dybeste sted i den pågældende sø (normale næringsstofstation) og udtages som blandingsprøver i den fotiske zone (Kristensen et. al., 1990).

9.5.1.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Til undersøgelser af forekomst af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er udvalgt 8 søer, jf. tabel 9.11.

De 6 prøver udtages med to i juni, to i juli, en i august og en i september. Prøvetagningstidspunktet bør følge prøvetagningen, der finder sted til de øvrige vandkemiske analyser.

9.5.1.3 Biologisk undersøgelser

Plante- og dyreplankton

Prøver til artsbestemmelse og biomasseberegning af plante- og dyreplankton udtages som prøver til vandkemi. Der udtages dog ikke prøver i de 3 måneder december, januar og februar. Oparbejdningen sker på et detaljeringsniveau der er beskrevet i Kristensen et al. (1990) og Olrik (1990) med de justeringer der er foretaget på baggrund af interkalibreringer (Jensen et al., 1994 og 1996).

Tabel 9.11

Frekvens og antal prøver pr. år for overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandfasen i udvalgte NOVA-søer.

Oparbejdningen af dyreplanktonprøverne i det ekstensive søprogram gennemføres som beskrevet i Kristensen et al. (1990), Olrik (1990) og Hansen et al. (1992) samt de justeringer, der er foretaget på baggrund af interkalibreringer (Jensen et al., 1996b). Det er dog tilstrækkeligt at opgøre dyreplanktonet til slægtsniveau. Dog opdeles slægten Daphnia i tre grupper: 1) D. magna + D. pulex, 2) D. cucculata og 3) øvrige arter samt slægten Bosmina i fire grupper: 1) B. coregoni, 2) B. longirostris, 3) B. longispina og 4) evt. øvrige arter. For hjuldyr og vandlopper bruges evt. standardomregningsfaktorer ved beregning af biomasse (Jensen et al. 1996). For cladoceerne følges retningslinierne i Hansen et al., (1992) samt de justeringer, der er foretaget ved interkalibrering (Jensen et al., 1996). Dog foretages målinger kun på slægtsniveau for hver af de ovennævnte grupper. Oparbejdningen af planteplanktonprøverne i det ekstensive program gennemføres som beskrevet i Kristensen et al. (1990) samt de justeringer, der er foretaget på baggrund af interkalibreringer (Jensen et al. 1994). Det er dog tilstrækkeligt at bestemme og beregne biomasse på slægtsniveau. Dog kan man ikke slå arter sammen, som har en væsentlig forskellig volumen. Det kan derfor være nødvendigt at foretage en størrelsesfordeling af materialet før optælling og opmåling.

Undervandsvegetation

I 17 af de 31 søer udføres vegetationsundersøgelser en gang om året (tabel 9.12). Undersøgelserne følger retningslinier for standardiserede vegetationsundersøgelser (Moeslund et al., 1993 og 1996).

Fisk og fiskeyngel

Fiskeyngelundersøgelser udføres en gang om året i alle 31 søer. I alle søer på nær Hornum Sø gennemføres der en gang i løbet af den 6-årige periode en standardiseret fiskeundersøgelse (Mortensen et al., 1990).

9.5.2 Ekstensive overvågningsprogram

I det ekstensive søprogram indgår ca. 64 søer pr. år i en tre-årig turnus således at programmet kommer til at omfatte ca. 192 søer i alt. Det ekstensive måleprogram for de 192 søer omfatter (tabel 9.13). De ca. 192 søstationer fra det ekstensive program placeres så jævnt som muligt ud over Danmark.

9.5.3 Sø-tilløb og -afløb

Antal af til- og afløbsstationer for de enkelte søer er angivet i bilag 9.1 og 9.2. Med hensyn til prøvetagning og analyser henvises til beskrivelsen af vandløbsundersøgelserne i kapitel 6.

9.5.4 Sammenstilling af årlig frekvens og tidsplan for prøvetagning

I tabel 9.14 er samtlige parametre der indgår i overvågningen opstillet med angivelse af den årlige frekvens for prøvetagning samt angivelse i hvilke år prøvetagningen skal udføres, når der ikke er årlig prøvetagning.

Tabel 9.12

Intensive søovervågningprogram 1998-2003 for de udvalgte 31 søer med angivelse af antal prøvetagninger pr. år af de biologiske parametre.

Tabel 9.13

Oversigt over antallet af søer, der indgår i det ekstensive søprogram.

Tabel 9.14

Oversigt over det årlige antal prøvetagninger/analyseringer for indhold af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt biologiske prøver i søer i NOVA-2003.

1) Årsangivelsen tentativ. Nogle amter gennemførte ikke sediment og fiskeundersøgelser i foregående overvågningsperiode med henvisning til at de ville gennemføre disse i NOVA-2003, for de pågældende amter/søer skal der således gennemføres 2 undersøgelser i perioden 1998-2003

9.6 Databehandling og kvalitetssikring

Der gennemføres løbende i samarbejde med analyselaboratorier kontrol af de opnåede resultater (Svendsen & Rebsdorf, 1994). En gang årlig i forbindelse med rapportering af undersøgelserne evalueres resultaterne yderligere bl.a. ved sammenligning med øvrige resultater.

9.7 Forudsætninger for programmets gennemførsel

Programmets metoder og analyser sikres ved personalets/laboratoriernes deltagelse i de løbende præstationsprøvetagninger, interkalibreringer og metodeafprøvninger for både for såvel kemiske (vandkemi, sedimentkemi, tungmetaller og miljøfremmede stoffer) og biologiske analyser (plante- og dyreplankton, undervandsplanter, fiskeyngel og fisk).

For at muliggøre en bedre landsdækkende beskrivelse af miljøtilstanden i mindre søer forudsættes det, at der indgås frivillige eller klausulerede aftaler om ekstensiv overvågning af ca. 200 søer, herunder en aftale om prøvetagning og dataoverførsel. Undersøgelserne af de 192 søer indgår ikke i det aftalte overvågningsprogram.

9.8 Videnopbygning inden næste revision

Med baggrund i de målinger der i perioden 1998-1999 samt 1998-2003 udføres i vandløb og søer skal der ske en vurdering af omfanget af behovet for målinger af tungmetaller og pesticider i søer. I denne forbindelse skal der indgå en effektvurdering med det formål, at belyse om de givne koncentrationsniveau vil kunne have en økologisk effekt i søerne.

Konsekvenserne af reduktionerne i planktonundersøgelserne i de intensive søer vurderes.

Antallet af søer i det nationale ekstensive net samt deres geografiske fordeling og fordeling på typer evalueres efter 1. og 2. turnus for derved eventuelt at kunne optimere programmet i 2003. Der arbejdes med at kombinere resultaterne fra de intensive søer og søerne i det ekstensive program således, at den bedste beskrivelse af søernes tilstand og udvikling opnås.