NOVA-2003

10. Punktkilder

10.1 Behov og formål
10.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser
10.1.2 Formål
10.2 Den faglige baggrund
10.2.2 Vandmængde, organisk stof og næringsstoffer
10.2.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
10.3 Udledninger fra punktkilder
10.3.1 Vandmængde, organisk stof og næringsstoffer
10.3.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
10.4 Lokalisering af punktkilder
10.4.1 Renseanlæg
10.4.2 Særskilte industriudledninger
10.4.3 Spredt bebyggelse
10.4.4 Regnbetingede udløb
10.4.5 Ferskvandsdambrug
10.4.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt
10.5 Forudsætninger for programmets gennemførsel
10.6 Videnopbygning inden næste revision

Punktkilder omfatter renseanlæg, direkte udledninger af spildevand fra virksomheder, udledninger fra kloaknet under regn, udledninger fra ejendomme i det åbne land samt udledninger fra ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt.

10.1 Behov og formål

Begrebet spildevand defineres i spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og omfatter i princippet alt vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt samt fra befæstede arealer. Således er såvel husspildevand, spildevand fra erhvervsvirksomheder, herunder kølevand og filterskyllevand, som regnvand fra tagarealer og befæstede arealer omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsen. Ved befæstede arealer forstås arealer, som på grund af anvendelse til f.eks. veje, bebyggelser m.m. er helt eller delvis uigennemtrængelige for vand. Dette kan også omfatte grusarealer og græsarealer. Vand fra omfangsdræn ved kloakerede bygninger betragtes almindeligvis også som spildevand, ligesom drænvand fra kirkegårde betragtes som spildevand, mens andre typer drænvand normalt ikke falder ind under definitionen. Perkolat fra lossepladser betragtes som spildevand.

Den kompetente myndighed efter miljøbeskyttelseslovens § 28 er ikke afskåret fra at meddele tilladelse til tilførsel til vandløb, søer og havet af vand, der kan sidestilles med spildevand - dvs. vand der har en sammensætning, der ikke væsentligt afviger fra sammensætningen af det vand, der direkte er omfattet af definitionen på spildevand - selvom forholdet ikke er direkte omfattet af definitionen på spildevand. Den kompetente myndighed må for sådanne typer af vand forholde sig konkret til en ansøgning og meddele tilladelse med de nødvendige vilkår, herunder renseforanstaltninger og udledningssted, eller meddele afslag på ansøgningen.

Vand fra afværgepumpninger kan sidestilles med spildevand, forudsat at der ikke er tale om koncentrerede mængder af det/de forurenende stoffer eller om en bevidst fortynding, men om stoffer, der er havnet i grundvandet ved diffus tilførsel. Hvis afværgevandet er meget forurenet, kan det skulle opsamles, f.eks. ved en olieforurenet grund,

Vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder kan som udgangspunkt ikke sidestilles med spildevand, men bortskaffes efter vandforsyningslovens bestemmelser. Hvis der er behov for at aflede vandet til et spildevandsanlæg, skal der meddeles en særskilt tilslutningstilladelse.

I spildevandssammenhæng anvendes en række betegnelser og definitioner, som ikke umiddelbart er selvforklarende. Definitionerne mv. af en række vigtige termer er givet i det følgende:

• Husspildevand: Husspildevand er efter spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter. Sanitært spildevand fra erhvervsvirksomheder, dvs. afløb fra baderum, toiletter og køkkener falder også ind under denne definition. I denne vejledning anvendes endvidere begreberne ’sort’ spildevand og ’gråt’ spildevand. Ved sort spildevand forstås alene spildevand fra vandklosetter, mens der ved gråt spildevand forstås spildevand fra bad, køkken, vask og øvrigt sanitært spildevand, der ikke er sort spildevand.
• Tag- og overfladevand: Tag- og overfladevand er efter spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 3 regnvand fra tagarealer og andre befæstede arealer, der ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvandet i forbindelse med afstrømning på veje, parkeringspladser mv. eller har en væsentlig anden sammensætning. Vand fra vaskepladser, oplagspladser og lignende falder således ikke ind under definitionen, idet vandet tilføres andre stoffer end ved afstrømning på veje og parkeringspladser. Regnvand fra oplagspladser for emner, der indeholder tungmetaller, falder således heller ikke ind under definitionen, da koncentrationen af tungmetaller kan være større end for vejvand.
• Humane affaldsprodukter: Med spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 4 er defineret humane affaldsprodukter, urin og fæces. De humane affaldsprodukter afledes fra sanitære installationer, hvor der ikke tilføres vand eller kun tilføres meget lidt vand. Det kan være i forbindelse med multtoiletter, urinseparerende toiletter, altså både løsninger, hvor urin og fæces samles i en beholder, og hvor der sker separat opsamling.

• Personækvivalent: Ved 1 personækvivalent (PE) forstås, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, 21,9 kg organisk stof pr. år målt som biokemisk iltforbrug (BI₅), 4,4 kg total kvælstof pr. år eller 1,0 kg total fosfor pr. år. En vurdering af, om en spildevandsafledning f.eks. svarer til 30 PE eller derunder, skal foretages ud fra en vurdering af samtlige tre parametre, forstået således, at samtlige tre parametre skal holde sig på niveauet svarende til 30 PE eller derunder. I sådanne tilfælde må spildevandet desuden ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand, eller have en væsentlig anden sammensætning. En spildevandsafledning, hvor spildevandet indeholder andre stoffer, end hvad der normalt forekommer i husspildevand, eller har en væsentlig anden sammensætning, er således aldrig sammenlignelig med en afledning af husspildevand på et niveau svarende til mindre end 30 PE, uanset om alle tre parametre (organisk stof, kvælstof og fosfor) ligger under niveauet svarende til 30 PE. Forhøjet temperatur, f.eks. på kølevand, medfører også, at spildevandet ikke er sammenligneligt med husspildevand.

Overvågningen af punktkilder sker af hensyn til kvaliteten af de ferske og marine vandområder. Dette skal ses i sammenhæng med det overordnede formål om at eftervise effekten af de reguleringer og investeringer, der kan relateres til Vandmiljøplanens gennemførelse og til realisering af amternes recipientkvalitetsplaner/regionplaner og de kommunale spildevandsplaner. Overvågningen sker yderligere af hensyn til de mange internationale forpligtelser, herunder de internationale konventioner om beskyttelse af Østersøen, de indre danske farvande og Nordsøen med henblik på at reducere udledningerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Yderligere skal nævnes rapporteringsforpligtelser over for EU-kommissionen for så vidt angår udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er reguleret via EU-direktivet om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (76/464/EØF).

Med vedtagelse af Vandmiljøplanen blev det besluttet at nedbringe udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, idet midlerne til opnåelse af de vedtagne reduktionsmål skulle omfatte bl.a. krav om bedre rensning af spildevand fra de større renseanlæg, en reduktion af udledningen fra industrier med større særskilt udledning samt en reduktion i stofbelastningen fra ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt.

10.1.1 Baggrund, behov og forpligtelser

Vandmiljøplanens krav om reduktion af udledninger af næringsstoffer samt overvågning er indarbejdet i en række bekendtgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 om ferskvandsdambrug og bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt.

I relation til Direktivet om rensning af byspildevand (91/271/EØF) er EU-landene forpligtet til at reducere udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor i overensstemmelse med Vandmiljøplanens krav til større renseanlæg. Medlemsstaterne er ifølge direktivet også forpligtet til at dokumentere denne reduktion, hvorfor der hvert andet år skal indberettes til Kommissionen herom.

Med EU-direktivet om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (76/464/EØF) er EU-landene forpligtet til at formindske udledningen af tungmetaller og miljøfarlige stoffer (de såkaldte Liste I og Liste II stoffer, herunder kandidater til Liste I). Yderligere har Nordsøministrene på Nordsøkonferencen i Esbjerg i 1995 besluttet sig for en kontinuert reduktion i udledninger af tungmetaller og miljøfarlige stoffer med det mål, at disse bringes til ophør inden for én generation (25 år). Tilsvarende beslutning om reduktion af udledninger af tungmetaller og miljøfarlige stoffer er truffet i relation til Østersøsamarbejdet i Helsingfors-konventionen (HELCOM) og i relation til samarbejdet om Nordøstatlanten i Oslo- og Paris-konventionen (OSPAR). Desuden forventes en tilsvarende forpligtelse af indgå som en del af forpligtelserne i det kommende EU-Vandrammedirektiv.

Med Rapporteringsdirektivet (91/692/EØF) har EU-landene forpligtet sig til at rapportere om spildevandsbelastningen for så vidt angår Liste I stoffer (17 stoffer) og kandidatstoffer til Liste I stoffer (ca. 100 stoffer) hvert tredje år til Kommissionen.

Indberetningen i henhold til Rapporteringsdirektivet vedrører såvel oplysninger om spildevandsudledningen fra de kommunale renseanlæg som oplysninger om spildevandsproduktionen på de enkelte industrivirksomheder med spildevand tilledt kommunalt renseanlæg og/eller spildevand udledt direkte til vandmiljøet.

Reduktionsforpligtelse i relation til udledning af miljøfarlige stoffer er konkret udtrykt i ministerdeklarationen fra Nordsøkonferencen i Haag i 1990 for mindst 36 stoffer. Desuden omfatter forpligtelserne en reduktion og ophør af udledninger af en bredere vifte af miljøfremmede stoffer, som indgår under definitionen af toksiske, persistente eller bioakkumulerbare stoffer. Også i relation til Nordsøsamarbejdet skal Danmark kunne dokumentere en reduktion i udledningen som besluttet.

Danmark er således forpligtet til at dokumentere, at reduktionsmålene som fastsat i EU- og Nordsøsammenhænge bliver opfyldt, hvorfor et nationalt overvågningsprogram er en nødvendighed. Danmark er også forpligtet af andre internationale aftaler, bl.a. i forhold til Helsingfors kommissionen og OSPAR kommissionen, men de vigtigste er omfattet af EU-direktiver og Nordsødeklarationer.

10.1.2 Formål

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet på punktkilder er:

• gennem prøvetagning på udledninger fra kommunale spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder at gøre det muligt at følge effekterne af reduktionsprogrammerne for kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer,
• at udarbejde en opgørelse af udledningen af husspildevand uden for kloakopland,
• at opgøre belastning med organisk stof, næringsstoffer, relevante tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt,
• at beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder, og
• at danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder.

10.2 Den faglige baggrund

Nærværende reviderede overvågningsprogram for punktkilder bygger på de erfaringer, der er opnået via den overvågning, som er gennemført siden Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987. Der har været foretaget en evaluering af det hidtidige program, hvorfor overvågningsprogrammet i videst mulig udstrækning tilgodeser de fremsatte kritikpunkter og forslag til en mere hensigtsmæssig gennemførelse af programmet.

Selve overvågningsprogrammets udformning bygger bl.a. på erfaringerne fra et af Miljøstyrelsen tidligere gennemført intensivt måleprogram på få udvalgte renseanlæg i årene 1992-1994 (Miljøstyrelsen, 1994a og 1996b).

Overvågningsprogrammets gennemførelse bygger i vid udstrækning på det eksisterede spildevandstilsyn i amterne og på kommunernes henholdsvis virksomhedernes egenkontrol.

10.2.1.1 Renseanlæg

Vandmiljøplanen indeholdt en beslutning om, at alle de større renseanlæg skulle udbygges inden 1. januar 1993 med næringssaltfjernelse. Dog blev der åbnet mulighed for i særlige tilfælde at meddele en tidsmæssig dispensation fra denne tidsfrist. Alle renseanlæg er i dag udbygget. Renseanlægsudbygningen har ikke alene en positiv effekt på reduktionen af udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor, men også på udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer (Miljøstyrelsen, 1994a og 1996b). Resultaterne af de seneste års overvågning som følge af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har givet et godt grundlag for at vurdere NPO-belastningen fra renseanlæg til vandområderne.

Miljøstyrelsen gennemførte en undersøgelse med prøvetagning og analyse for udvalgte miljøfremmede stoffer og tungmetaller i tilløb og afløb fra Avedøre, Skævinge og Marselisborg Renseanlæg (Miljøstyrelsen, 1994a). De målte koncentrationer af flygtige stoffer i tilløbene til anlæggene var generelt mindre end 1µg/l. For enkelte stoffer var der dog målt koncentrationer i intervallet 1-10 µg/l. Sammenholdt med nordiske referencer ligger denne undersøgelses resultater generelt på samme koncentrationsniveauer, mens refererede resultater fra USA generelt ligger 1-2 størrelsesordener højere. Der var generelt tale om høje renseprocenter (> 80 %) for flygtige organiske stoffer.

De målte koncentrationer af tungtflygtige organiske stoffer i tilløbene til anlæggene var generelt mindre end 1 µg/l. Visse stoffer som f.eks. dichlorphenol og nonylphenol forekom i koncentrationer i intervallet 1-100 µg/l. Specielt blødgørerne DEHP og DnOP forekom i koncentrationer større end 100 µg/l. Det generelle koncentrationsniveau stemte meget godt overens med resultater fra udenlandske undersøgelser. Der var generelt tale om høje renseprocenter (> 90 %) for tungtflygtige organiske stoffer. Dog var afløbskoncentrationerne af blødgørerne DEHP og DnOP relativt høje.

Der var stor forskel på koncentrationsniveauet for de enkelte tungmetaller i tilløbene til de tre anlæg. For størstedelen af metallerne stemte resultaterne godt overens med koncentrationsniveauerne fra udenlandske referencer. De største forskelle sås for arsen, bor og vanadium, hvor koncentrationsniveauet i den danske undersøgelse var en størrelsesorden højere. Blykoncentrationerne var på niveau med nordiske referencer, men 2-5 gange lavere end referencer fra USA. Kviksølvindholdet i tilløbene var derimod højere end niveauet fra undersøgelser i USA. Der blev opnået vidt forskellig rensning for de forskellige tungmetaller. Bly, chrom, kobber og sølv reduceredes generelt med 90 % eller mere, hvorimod reduktionen i koncentrationen af cadmium, cobolt og nikkel var ganske ringe.

Senere gennemførte Miljøstyrelsen en opfølgning af denne undersøgelse. Denne opfølgning omhandlede tilløbs- og afløbsprøver fra Skævinge og Marselisborg Renseanlæg samt Herning Centralrenseanlæg samt slamprøver fra Avedøre Skævinge og Marselisborg Renseanlæg (Miljøstyrelsen, 1996b).

For flertallet af de påviste tungtflygtige stoffer i slam sås ikke de store forskelle i koncentrationsniveauet mellem de tre anlæg. Undersøgelsen viste god overensstemmelse i koncentrationsniveau med tidligere danske resultater. Sammenlignet med niveauer fra internationale undersøgelser, specielt svenske, viste undersøgelsen koncentrationsniveauer, der ligger inden for intervallet fra internationale opgivelser og typisk i den lave ende.

Med hensyn til dioxiner og furaner i slam lå de danske niveauer i den lave ende af skalaen sammenlignet med udenlandske undersøgelser, specielt tyske.

Der blev udarbejdet massestrømme for specifikke organiske stoffer. Det fremgik heraf, at af de undersøgte stoffer var det specielt stoffer inden for grupperne phenoler, chlorbenzener, PCBer og phthalater, der fulgte slamfasen, mens chlorphenoler og chlorphenoxysyrerne overvejende fulgte vandfasen. Med undtagelse af DEHP og muligvis PCBerne var det typisk de mindre komplicerede forbindelser, der forøges i slammet. Dette tyder på, at en væsentlig del af de stoffer, der findes i slammet, er nedbrydningsprodukter af mere komplicerede forbindelser.

Der blev også udarbejdet en massestrømsbeskrivelse for udvalgte tungmetaller. Resultaterne for indløbsprøverne viste, at der for bly, kobber og cadmium tilsyneladende er sket et fald i den typiske koncentration i kommunalt spildevand siden 1982. Samtidig er der dog tilsyneladende sket en markant forøgelse i koncentrationen af aluminium. Der var stor forskel i variationsmønstret i belastningen på renseanlæggene for de enkelte tungmetaller. Således sås især for sølv, cadmium og tin betydelige variationer i koncentrationsniveauet mellem ugeblandprøverne fra de tre anlæg. Variationerne i indløbskoncentrationer - sandsynligvis kombineret med forskelle i bindingsform for tungmetallerne - førte til betydelig variation i udskilningen i anlæggene, dvs. den procentdel af indløb som ikke genfindes i udløb. På alle tre anlæg sås dog en meget høj udskilning i slammet af aluminium (98-99 %), bly (90-95 %) og kobber (85-95 %). Zink blev udskilt med 50-75 %, chrom og cadmium med 30-70 % og nikkel med 25-50 %. For cobolt sås en forøgelse på 0-20 % i udløbet på grund af bidrag fra fældningskemikalier.

På trods af de betydelige variationer var det dog muligt at opstille opgørelser for massestrømmene af de enkelte tungmetaller, hvor indgående og udgående strømme balancerede rimeligt præcist.

Også Århus Amt gennemførte i 1996 en større undersøgelse af miljøfremmede stoffer i spildevandskredsløbet (Århus Amt, 1996), idet bl.a. prøver fra tilløb, afløb og slam fra Viby Renseanlæg blev undersøgt. Ved sammenligning af resultaterne fra Viby Renseanlæg med resultaterne fra førnævnte tre danske renseanlæg er der fundet de samme tendenser med hensyn til stoffjernelse og nedbrydning. Også slam fra hustanke blev undersøgt. Dette viste, at spildevand fra husholdninger kan være en væsentlig kilde til forekomsten af miljøfremmede stoffer i slam.

Perkolat fra tre lossepladser blev også undersøgt for miljøfremmede stoffer. Kun enkelte miljøfremmede stoffer fandtes i højere koncentrationer i perkolatet fra de tre lossepladser end i tilløbet til Viby Renseanlæg. På baggrund heraf vurderedes det, at perkolatet af den undersøgte type af lossepladser ikke yder et væsentligt bidrag til spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer.

10.2.1.2 Særskilte industriudledninger

Med Vandmiljøplanens overvågningsprogram har man fået et godt grundlag for at bestemme NPO-belastningen fra de særskilte industrielle udledninger til vandområderne.

Miljøstyrelsen har desuden de seneste år fået indberettet tilgængelige tilsyns- og egenkontroldata om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne, bl.a. til brug for rapportering til EU-Kommissionen.

I 1990 gennemførte Miljøstyrelsen tillige en litteraturundersøgelse af i alt 57 af de største virksomheder med industriudledninger med et væsentligt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, fordelt på forskellige brancher (Miljøstyrelsen, 1990d).

Stof og hydrologiske typetal for de separate regnvandsudledninger er i dag velestimerede, mens der fortsat er knyttet stor usikkerhed til fastsættelse af typetal for de fælleskloakerede områder. Resultaterne af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har de senere år generelt givet et forbedret grundlag for opgørelse af NPO-belastningen til vandområderne.

Miljøstyrelsen gennemførte i 1997 en undersøgelse af miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer (Miljøstyrelsen, 1997b). Denne bestod af såvel en litteraturgennemgang som konkrete undersøgelser i form af et analyseprogram. Dette analyseprogram viste, at der forekom et stort antal miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra to undersøgte oplande, et blandet forstadsområde i Skovlunde og en strækning af Hillerødmotorvejen ved Bagsværd. Der var dog en række stoffer, der ikke kunne påvises i vandprøverne, dette gælder PCB og chlorerede insekticider samt visse chlorbenzener. Omvendt har de undersøgte tungmetaller kunnet påvises i samtlige prøver tillige med mange PAHer, pentachlorphenol, DEHP og andre phthalater, pentachlorphenol, tributyl- og triphenylphosphat samt nonylphenol.

De fleste miljøfremmede stoffer forekom i koncentrationer lavere end 1 µg/l og kun ganske få i koncentrationer højere end 10 µg/l. Sidstnævnte gælder, ud over total kulbrinter, DEHP og nonylphenol samt summen af PAH-forbindelser. Ti af de undersøgte herbicider blev påvist i en eller flere vandprøver, men på nær et enkelt tilfælde i koncentrationer mindre en 0,5 µg/l.

Det undersøgte sediment har derimod vist sig at være betydeligt belastet med tungmetaller og en række miljøfremmede stoffer i koncentrationer, der lå i størrelsesordenen 1.000 gange højere end i vandprøverne.

Der var en ikke-signifikant tendens til, at vejvandet fra motorvejsstrækningen var mere belastet end vandet fra det blandede forstadsområde.

10.2.1.4 Spredt bebyggelse

Spildevandsudledningen fra områder uden for kloakopland er fra 1993 blevet inddraget under overvågningsprogrammet. Baggrunden herfor er, at denne lokalt har en ikke uvæsentlig betydning for vandmiljøets tilstand. Efterhånden som belastningen fra øvrige punktkilder er blevet reduceret væsentligt, udgør belastningen fra områder uden for kloakopland en forholdsvis stadig større andel af den samlede belastning til vandområderne. Overvågningsprogrammet har efterhånden givet et rimeligt grundlag for vurdering af NPO-belastningen fra den spredte bebyggelse til vandområderne.

Miljøstyrelsen gennemførte i 1997 en undersøgelse af udvalgte miljøfremmede stoffer i husspildevand (Miljøstyrelsen, 1997c). Bl.a. resultaterne af denne undersøgelse skal anvendes som baggrund for belastningsopgørelser for den spredte bebyggelse. Man fandt, at koncentrationerne i boligområder og på renseanlæg var sammenlignelige for de traditionelle belastningspapametre BOD, COD, kvælstof og fosfor. Belastningerne pr. person i boligområderne blev fundet lavere end de nøgletal, der typisk anvendes ved dimensionering af renseanlæg, idet dagbelastningen fra personer på arbejde ikke indgik.

Undersøgelsen viste, at kun en lille del af olie/fedtindholdet i husspildevandet var af mineralsk oprindelse, idet den overvejende del var animalsk og vegetabilsk olie/fedt.

Koncentrationen af chrom i husspildevandet var ca. 1/10 af koncentrationen i tilløbet til renseanlæg, mens der for øvrige metaller generelt var tale om koncentrationer i samme størrelsesorden. De største mængder metaller, som udledtes fra husholdninger, var aluminium, kobber og zink i størrelsesordenen 10 - 1.000 mg/person/døgn, mens kviksølv, cobolt, arsen og cadmium udledtes i små mængder, typisk 0,01 - 0,1 mg/person/døgn.

Undersøgelsen viste også, at cadmiumbelastningen fra husholdninger udgør ca. 1/3 af den samlede belastning på renseanlæg. Chrom stammer derimod primært fra andre kilder end husholdninger, idet < 5 % af belastningen kommer fra husholdninger. For de øvrige metaller fandtes typisk, at mellem 20 og 50 % af belastningen på renseanlæggene stammer fra husholdninger. For bly fandt man dog en stor andel (mellem 45 og 83 %) stammende fra husholdninger.

Der blev som forventet fundet høje koncentrationer af detergenter i husspildevandet. Den typiske belastning med anioniske og kationiske detergenter blev bestemt til 200-1.000 mg/person/døgn, mens belastningen med de nonioniske detergenter blev fundet til mellem 10 og 100 mg/person/døgn. LAS-belastningen (anionisk detergent) blev fundet i samme størrelsesorden, omkring 100 mg/person/døgn. Nonylphenol-belastningen (nonionisk detergent) blev fundet til omkring 1 mg/person/døgn.

De anioniske detergenter i spildevand til renseanlæg er fundet primært at stamme fra husholdninger (76-75 %). For den anioniske detergent LAS fandt man, at 40-50 % stammer fra husholdningerne. For de kationiske detergenter fandt man, at 60-100 % stammer fra husholdningerne. De nonioniske detergenter, fandt man, stammer hovedsageligt fra andre kilder end husholdninger, således stammer den nonioniske detergent nonlyphenol kun for 7-20 %’s vedkommende fra husholdninger.

For blødgøreren DEHP fandt man, at 20-70 % af belastningen på renseanlæg kunne henføres til husholdninger.

For de fleste PAHer blev koncentrationen i husspildevandet fundet til tæt på eller under detektionsgrænsen.

10.2.1.5 Ferskvandsdambrug

Vandmiljøplanens overvågningsprogram har de seneste år givet en forbedret grundlag for at bestemme NPO-belastningen fra ferskvandsdambrug til vandområderne.

Der er i stigende omfang rapporteret forekomster af tungmetaller i dambrugsslam. Kilderne hertil er ukendte, men der er formentlig tale om partikelbundne tungmetaller, der tilføres med vandløbet og bundfældes inde på dambrugene. På baggrund af en undersøgelse heraf kan der tages stilling til behovet for en evt. indberetning om slam. Først og fremmest kobber forventes at være blandt problematiske stoffer i relation til sygdomsbekæmpelsesmidler.

10.2.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

Vandmiljøplanens overvågningsprogram har de seneste år givet en forbedret grundlag for at bestemme NPO-belastningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt til vandområderne. Miljøstyrelsen har desuden de seneste år fået indberettet oplysninger om forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer.

10.2.2 Vandmængde, organisk stof og næringsstoffer

For overvågningen af organisk stof, kvælstof og fosfor kan programmet for punktkilder i store træk videreføres uændret, kun med mindre justeringer i forhold til det hidtil gennemførte overvågningsprogram, som overordnet set på mange måder har vist sig hensigtsmæssigt til opfyldelse af målsætningen.

Med overvågningsprogrammet skal belastningen fra punktkilderne opgøres for organisk stof, kvælstof og fosfor. Hovedprincippet for opbygningen af overvågningsprogrammet vedrørende udledninger fra samtlige punktkilder er, at alle de tilsyns- og kontrolaktiviteter, der er iværksat, skal udnyttes så langt, det overhovedet er muligt. Dette omfatter eksempelvis eksisterende tilsynsprogrammer samt specialprogrammer, som er en nødvendig forudsætning for amternes fortsatte planlægning for kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og de marine områder.

I tabel 10.1 er vist en oversigt over delelementerne i strategien for overvågning af punktkilder. De enkelte strategier er beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit.

10.2.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal tilrettelægges så den primært opfylder de internationale forpligtelser og samtidigt tilvejebringer en oversigt over tilførslerne fra de forskellige punktkildetyper.

For renseanlæg skal overvågningen tilrettelægges ved at der udvælges en række renseanlæg med tilledning af forskellige typer af spildevandstilledning. Det sikres at der indsamles oplysninger fra alle amterne således, at der kan gives et landsdækkende billede af tilførslerne til vandmiljøet. Endvidere skal der udvælgelsen af anlæg være repræsentative med hensyn rensetype og anlægskapacitet. Slammængder samt slammets indhold af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal opgøres.

For virksomheder udvælges også en række type virksomheder, således at der skan sikres et landsdækkende billede af tilførsler til vandområder. Det forudsættes at oplysninger i øvrigt der tilvejebringes i forbindelse med tilsyn og egenkontrol kommer til at indgå i vurderingerne.

I overvågningen af de regnbetingede udløb skal der gennemføres en række målingerne der muliggør en samlet vurdering af disse udløbs betydning for tilførsler af miljøfremmede stoffer og tungmetaller til vandområderne.

For den spredte bebyggelse beregnes udledningen ved anvendelse af erfaringstal.

Tilførsler af miljøfremmede stoffer herunder sygdomsbekæmpelsesmidler og tungmetaller skal i videst muligt omfang opgøres fra både ferskvandsdambrug og de saltvandsbaserede fiskeopdræt.

10.3 Udledninger fra punktkilder

Overvågningen af udledninger fra punktkilder omfatter opgørelse af udledning af organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra de enkelte punktkilde typer. Den udledte vandmængde opgøres for at kunne beregne de totale udledte mængder.

10.3.1 Vandmængde, organisk stof og næringsstoffer

Oversigt over parametre for udledningen af organisk stof, næringsstof og vandmængder fra de enkelte punktkildetyper fremgår af tabel 10.2. For renseanlæg og industri skal der som minimum analyseres for parametre svarende til type 1, jf. type 2, skal disse tilgængelige måleresultater også indberettes.

10.3.1.1 Renseanlæg

Renseanlæg omfatter alle offentlige og private renseanlæg med en kapacitet på større end 30 PE. Spildevandet er sammensat både af husspildevand og spildevand fra de virksomheder, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

Udledningen af spildevand fra renseanlæg underkastes forskellige renseforanstaltninger (tabel 10.2). Kun en meget lille spildevandsmængde udledes uden rensning (U) mekanisk rensning virker ved bundfældning af suspenderet stof, som herefter fjernes som slam. Endvidere findes altid en rist til fjernelse af større genstande, samt et sand og fedtfang. Den biologiske rensning (B) foregår ved hjælp af mikroorganismer. Kemisk rensning (K) er især rette mod fjernelse af fosfor ved fældning med kalk, jern eller aluminiumssalte.

Kvælstoffjernelse (ND) er en vidtgående biologisk proces, hvor spildevandet indhold af ammonium og organisk kvælstof først omdannes til nitrat, hvilket sker under iltede forhold, nitrifikation (N), hvorefter nitratkvælstof omdannes til luftformigt atmosfærisk kvælstof. Dette sker under iltfrie forhold, denitrifikation (D).

I tabel 10.2 er vist 7 forskellige rensemetoder og den opnåede rensegrad for organisk stof, kvælstof og fosfor. Herudover findes der en række øvrige kombinationer af de forskellige rensemetoder. Endvidere er der for nogle renseanlæg tilknyttet anlæg til efterbehandling af spildevand. Det kan være gennemløb af laguner, filtrering og sandfiltrering af det rensede spildevand.

Udvælgelsen af parametre er valgt ud fra rensemetoder herunder kravene til kontrol med spildevandsudledninger. Afløbsprøver fra renseanlæg med en kapacitet større en 30 PE omfatter altid måling af kemisk iltforbrug (COD), biokemisk iltforbrug BI₅ (modificeret), kvælstof (total N) og fosfor (total-P, måling af vandføringen i prøvetagningsperioden (type 1). Endvidere bestemmes også det rensede spildevands indhold af ammonium, suspenderet stof, afløbsvandet iltindhold samt mængden af bundfældeligt stof på de renseanlæg (type 2), hvor der i udledningstilladelsen er stillet krav til kontrol af disse parametre (se tabel 10.3).

Prøvetagningshyppigheden inklusive eventuel egenkontrol for udløbsprøver til bestemmelse af organisk stof og næringsstoffer (NPO) er afhængig af anlægsstørrelsen (tabel 10.4). Det skal bemærkes, at prøvetagningshyppigheden af andre årsager kan være højere, end det fremgår af tabellen. Prøvetagningen på renseanlæg skal ske med repræsentative prøver, herunder også prøvetagning også i weekender.

For anlæg på 1.000 PE og derover skal udløbsprøverne udtages vandføringsvægtet 12 gange årligt. For anlæg mellem 200 PE og 1.000 PE, der kun skal måles 4 gang pr. år, kan der accepteres tidsproportionale prøver eller stikprøver, hvis de nødvendige faciliteter til udtagning af vandmængdeproportionale prøver ikke er til stede. For anlæg mindre end 200 PE kan der accepteres tidsproportionale prøver, stikprøver eller anvendelse af erfaringstal, dvs. tilgængelige data. Udledte vandmængder skal så vidt muligt baseres på en kontinuert registrering af vandmængden

Herudover skal der indsamles tilgængelige data for tilledningen til renseanlæg med en kapacitet større en 30 PE. Disse indløbsdata skal som minimum omfatte de samme parametre som for afløbsprøverne, jf. tabel 10.3. For større anlæg skal opgørelserne være på anlægsniveau, mens der for de mindre anlæg kan summeres for flere anlæg.

Endvidere skal belastningens fordeling mellem husholdninger og industri vurderes på et så godt som muligt grundlag.

De fysiske parametre for renseanlæggene, oplysninger om ejerforhold, anlæggenes størrelse i PE, nuværende og planlagte renseforanstaltninger, udledningens beliggenhed udtrykt ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv. således, at der bl.a. kan laves belastningsopgørelser til udvalgte vandområder. Desuden skal der på et så godt som muligt grundlag vurderes størrelsen af ind- og udsivning fra kloaknet.

10.3.1.2 Særskilte industriudledninger

I henhold Vandmiljøplanen skal udledningen af næringsstoffer reduceres fra virksomheder med særskilt udledning. Konsekvensen blev derfor, at belastningen fra de større industrielle udledninger skulle nedbringes ved anvendelse af bedste, tilgængelige teknologi. Overvågningens omfang skal tilrettelægges udfra udledningens størrelse og omfang.

Spildevandet fra de industrielle udledninger skal analyseres for de samme parametre som for renseanlæg (tabel 10.3). For hver prøvetagning skal udtages en vandmængde-proportional spildevandsprøve. Hvor mængdeproportional prøvetagning ikke kan finde sted, skal spildevandsprøven udtages tidsproportionalt. Kun undtagelsesvis bør stikprøvetagning anvendes og den bør da tilstræbes at være repræsentativ for et døgn. Den udledte døgnvandmængde (eventuelt timevandmængde) kan dog opgøres på baggrund af beregninger i stedet for konkrete målinger.

Prøvetagningsfrekvens for prøvetagning på virksomheder fastsættes efter en opdeling på udledningsklasser (tabel 10.5). Udledningens størrelse fastlægges efter måling eller beregning af udledningsmængder ved det eksisterende udledningssted. Måling eller beregning skal foretages efter afløbet fra et eventuelt renseanlæg. Hvis en virksomheds udledning overskrider blot én af de navngivne parametre henføres virksomhedens kontrolomfang til en højere klasse.

For udledninger mindre end udledningsklasse I, svarende til en udledning på mindre end ca. 30 PE, skal der for hver udledning foretages en vurdering af udledningens størrelse og placering i forhold til vandområderne. Vurderingen baseres som minimum på en viden svarende til den, som kræves via det almindelige miljøtilsyn, og kan efter behov ske på basis af en eller flere målinger af udledningen.

Eventuelle små udledningen virksomhedsudledninger der ikke medtages i opgørelserne for særskilte virksomhedsudledninger, skal medtages under spredt bebyggelse.

Det forudsættes at der i tilknytning til prøvetagning af spildevand forefindes oplysninger om virksomhedernes navn og adresse, branche, rensemetode, vandområde, beliggenhed ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv. således, at der bl.a. kan laves belastningsopgørelser til udvalgte vandområder.

10.3.1.3 Spredt bebyggelse

Spredt bebyggelse omfatter spildevandsudledningen fra områder uden for kloakopland og alene spildevand, der udledes via små renseanlæg mindre end 30 PE. I praksis er det husspildevand fra enkelt liggende huse landbrugsejendomme og små landsbyer Sommerhus og kolonihaveområder der ikke er ikke beliggende i kloakeret område og derfor tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg indgår også som spredt bebyggelse.

Opgørelser at spildevands tilførsler fra den spredte bebyggelse bygger på en optælling af ejendomme sammenholdt med det opnåede renseniveau af spildevandet, idet stofreduktion og belastning baseres på erfaringstal.. Der laves opgørelser af tilførslen af organisk stof (BI₅), kvælstof og fosfor (tabel 10.3). Alle opgørelserne relateres til vandområde og kommune.

10.3.1.4 Regnbetingede udløb

Overvågningsprogrammet vedrørende overløbsbygværker i fælleskloakerede oplande, og regnvandsudløb i separatkloakerede oplande omfatter et generelt program, der udføres af samtlige amter og et supplerende intensivt program, der skal udføres i Københavns Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Fyns Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt.

Det intensive program skal anvendes til at forbedre videngrundlaget for de teoretiske beregninger, der ligger til grund for opgørelsen af udledningen fra samtlige udløb

Generelle program

Der skal foretages opgørelse af udledningen af vandmængde, organisk stof (BI5 og COD, kvælstof (total-N) og fosfor (total-P), jf. tabel 10.3. Desuden skal der udarbejdes opgørelse af kloakerede arealer og befæstede arealer fordelt på fælles- og separat kloakerede områder samt til opgørelse af renseforanstaltninger i form af bassiner mv. Disse opgørelser skal ikke være på udløbsniveau, men derimod relateres til vandområde. Opgørelserne skal også være tilknyttet renseanlæg.

Grundlæggende foretages en registrering af samtlige udløb med beskrivelse af de dimensioneringsmæssige forudsætninger. Der udføres årligt en:

• registrering af den oplandsrelaterede nedbør på eksisterende og i nødvendigt omfang nye nedbørsstationer, og
• modelberegning af de udledte vandmængder, organisk stof, kvælstof og fosfor for henholdsvis et normalår og det konkrete år.

Som udgangspunkt for beregning af årligt udledte vand- og stofmængder benyttes en simpel beregningsmetode og et datagrundlag svarende til spildevandsplanerne.

Herefter foretages en løbende forbedring af datagrundlag og beregningsmetode for at opnå en mere sikker bestemmelse af belastningen.

Intensive program

Formålet med det intensive måleprogram er en udbygning og en verifikation af de beregningsforudsætninger, som benyttes i det generelle program. I løbet af programperioden måles først et fælleskloakeret opland (ca. 3 år) og efterfølgende et separatkloakeret opland (ca. 3 år). Der vil således for hvert af de udvalgte oplande blive gennemført en målerunde for NPO i løbet af programperioden, og der vil kontinuerligt være én målestation i drift i hvert af de udvalgte amter. Over en 3-års-periode skal der ved en station udtages mindst 21 prøver (se også tabel 10.13).

Der gennemføres årligt:

• intensive målinger af vand- og stofmængder i sammenhæng med en registreret nedbør, og
• detaljerede udledningsspecifikke modelberegninger.

Beskrivelse af såvel det generelle som det intensive program fremgår af rapport nr. 4, 1990 i serien Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen: ’Bestemmelse af belastningen fra regnbetingede udløb’.

10.3.1.5 Ferskvandsdambrug

Produktionen af fisk i ferskvandsdambrug påvirker det omgivende miljø med næringsstoffer fra foderrester og ekskrementer. Overvågningsprogrammet for ferskvandsdambrug fokuserer derfor på disse faktorer (se tabel 10.3).

For ferskvandsdambrugene skal der en gang om året indsamles oplysninger om bl.a. årets produktion og foderanvendelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol. Hvert år skal der ved mindst 10 % af dambrugene at udføres udvidede belastningsundersøgelser. Resultaterne af dambrugenes egenkontrol indgår heri (se også Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 31. oktober 1994 om ferskvandsdambrug).

På baggrund af dambrugenes oplysninger og resultater fra belastningsundersøgelser beregne dambrugenes belastning med organisk stof, kvælstof og fosfor (se tabel 10.3).

Derudover indsamles for hvert enkelt dambrug oplysninger om indretning og drift, herunder renseforanstaltninger, vandindtag, foderforbrug, produktion, foderkvotient og fiskebestand, samt oplysninger om dambrugets godkendelsesstatus. Endvidere skal der indsamles oplysninger om recipientforhold, herunder vandføring, målsætning, faunabedømmelser i vandløbene og faunapassage.

10.3.1.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

Produktionen af fisk i saltvandsbaseret fiskeopdræt påvirker de omkring liggende vandområder med bl.a. næringsstoffer fra foderrester og ekskrementer.

Der udarbejde årlige opgørelser om bl.a. årets produktion, foderanvendelse, egenkontroldata m.m. Disse årsopgørelsen udfærdiges på baggrund af en daglig driftsjournal, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt

På baggrund af årsopgørelserne opgøres hav- og saltvandsdambrugenes stofbidrag for organisk stof, kvælstof og fosfor (tabel 10.3). Disse opgørelser sammenstilles efterfølgende på landsdækkende niveau med oplysninger om bruttoproduktion, nettoproduktion, tilladeligt foderforbrug, faktiske foderforbrug, foderkvotient samt fodertype ved indhold af bruttoenergi, organisk stof, kvælstof- og fosforvægtede gennemsnit for det anvendte foder på de enkelte havbrug.

10.3.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

På baggrund af de mange internationale forpligtelser samt den nationale miljøpolitik skal der gennemføres en systematiseret overvågning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer med henblik på en landsdækkende belastningsopgørelse.

10.3.2.1 Renseanlæg

Overvågningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller skal omfatte et intensivt måleprogram omfattende udvalgte kommunale renseanlæg med måling på indløb, udløb og slam. Programmet er i høj grad tilrettelagt på baggrund af tidligere erfaringerne med et intensivt måleprogram på tre danske renseanlæg (Miljøstyrelsen, 1994 og 1996).

Anlæggene er udvalgt, så spildevandet repræsenterer godt halvdelen af den danske spildevandsproduktion. På hvert anlæg skal der gennemføres et intensivt måleprogram hvert tredje år til fastlæggelse af koncentrationsniveauet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udledningen ved analysering af udløbsprøver, hvilket sammenholdt med vandbelastningen over anlægget giver den samlede udledte mængde. Der skal samtidig udtages indløbsprøver til analysering for tungmetaller og miljøfremmede stoffer til fastlæggelse af stofreduktionen over renseanlægget samt yderligere udtages slamprøver til bestemmelse af belastningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slam. De udtagne prøver skal repræsentere en gennemsnitssituation

I tabel 10.6 er angivet hvilke tungmetaller og i tabel 10.7 hvilke miljøfremmede stoffer, der skal analyseres for på henholdsvis udløb, indløb og slam. Den krævede detektionsgrænse er også angivet.

Der skal på hvert anlæg i ind- og udløb over 4 uger udtages flowproportionale døgnprøver, der sammenstikkes til 4 ugeblandprøver vægtet efter døgnvandføringer. Desuden skal der på hvert anlæg udtages 4 stikprøver til bestemmelse af flygtige organiske stoffer samt udtages mindst 10 slamprøver som stikprøver, der sammensættes til én blandprøve for hvert anlæg.

Til at støtte dette måleprogram skal der i de tilfælde, hvor der i forbindelse med det almindelige tilsyn med renseanlæg samt egenkontrol efter miljøbeskyttelsesloven foretages målinger af udvalgte stoffer, afhængig af de til anlægget tilsluttede industrier, indberettes om disse stoffer til Miljøstyrelsen. På denne måde medtages de udledninger, der må betragtes som ikke særligt repræsentative på landsplan, men som alligevel bidrager til den samlede belastning af miljøfremmede stoffer.

Desuden skal eventuelle udlederkrav til tungmetaller og miljøfremmede stoffer for et renseanlæg samt oplysninger om afløbskvalitet og kravoverholdelse sammenstilles på landsdækkende niveau.

10.3.2.2 Særskilte industriudledninger

For virksomheder med betydelige udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der foretages årlige indberetninger. Herunder medregnes affaldsdepoter, askedepoter, fyldpladser, afværgeforanstaltninger mv. med kontrolleret udledning. Indberetningerne omfatter virksomhedens data for egenkontrol, indsamlet og koordineret af amterne, samt amternes egne tilsynsdata for virksomhederne. I det omfang, der ikke foreligger tilsynsdata, skal amterne på baggrund af oplysninger om produktion, renseforanstaltninger mv. give et kvalificeret bud på forventet udledning.

Derudover etableres der et måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for et udvalg af virksomheder med direkte udledning, idet de udledere, der er vurderet at være mest betydende med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer, er udvalgt. Ved udvælgelsen er det søgt af få samtlige relevante brancher repræsenteret.

I løbet af programmets 6 års periode skal der på hver af de udvalgte virksomheder udtages spildevandsprøver i to omgange til undersøgelse for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Ved hver prøverunde skal der på hver af de udvalgte virksomheder over 4 uger udtages flowproportionale døgnprøver, der sammenstikkes til 4 ugeblandprøver vægtet efter døgnvandføringer. Desuden skal der for hvert udløb tages 4 stikprøver til bestemmelse af flygtige organiske stoffer. Prøvetagningstidspunkterne skal være tilpasset produktionsforholdene.

I bilag 10.4 er angivet hvilke tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der indgår i analysepakken for den enkelte virksomhed, se også tabel 10.7 og tabel 10.8. Den krævede detektionsgrænsen er også angivet.

Der skal indberettes administrative oplysninger så som virksomhedens navn og adresse, branche, rensemetode, recipient, beliggenhed ved Hydrologisk Reference og UTM-koordinater mv. således, at der bl.a. kan laves belastningsopgørelser til udvalgte vandområder.

Desuden skal der udarbejdes oversigt over udlederkrav, afløbskoncentrationer samt udledte stofmængder for virksomhederne.

10.3.2.3 Spredt bebyggelse

I relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der ikke gennemføres målinger. Miljøstyrelsen vil opgørelse udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra den spredte bebyggelse på baggrund af oplysningerne fra amterne om antal ejendomme med tilhørende renseform.

Den tilgængelige viden om sammensætningen af husspildevand, bl.a. fra et intensivt måleprogram herom udført for Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 1997b), samt fra f.eks. målinger på renseanlæg belastet alene med husspildevand vil blive lagt til grund for opgørelsen. De forventede rensegrader ved mekanisk rensning, biologisk rensning mv., som fremkommer ved renseanlægsprogrammet, vil desuden blive inddraget i vurderingen, jf. tabel 10.6.

10.3.2.4 Regnbetingede udløb

Med hensyn til tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal der gennemføres et intensivt måleprogram for separate udløb fra befæstede arealer, idet dette kan ske ved en udvidelse af det eksisterende intensive regnvandsprogram for NPO, dog kun for to amter. I forbindelse med at der over en 3-års periode måles på 2 separate udløb for NPO, skal der samtidigt måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 2 udløb, idet der over 3-års perioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert separat udløb.

Der skal for de separate regnvandsudløb analyseres for tungmetaller og miljøfremmede stoffer som angivet i tabel 10.7 og 10.8. Den krævede detektionsgrænse er også angivet.

For så vidt angår overløb fra fælleskloakerede områder skal der også måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, idet dette måleprogram tilsvarende skal ske ved en udvidelse af NPO-programmet for to amter. Over 3-års perioden skal udtages mindst 9 prøver for hvert af de 2 overløb. Se også tabel 10.14.

Der skal for overløb fra fælleskloakerede områder analyseres for de samme stoffer, som der analyseres for på indløb og udløb fra renseanlæg, se tabel 10.7 og tabel 10.8. Detektionsgrænsen er også angivet.

Dette intensive måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for separate regnvandsudløb og overløb gennemføres og rapporteres i sammenhæng med det igangværende intensive regnvandsprogram.

Resultaterne fra det intensive måleprogram skal anvendes til at estimere udledte mængder af miljøfremmede stoffer på landsplan. Der findes i dag ikke en model til at beregne udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

10.3.2.5 Ferskvandsdambrug

Produktionen af fisk i ferskvandsdambrug påvirker det omgivende miljø med visse tungmetaller og miljøfremmede stoffer som følge af brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpemidler. Overvågningsprogrammet for ferskvandsdambrug omhandler derfor på disse faktorer.

Amterne skal derfor indberette oplysninger om dambrugenes forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer samt om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til Miljøstyrelsen.

10.3.2.6 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

Produktionen af fisk i de saltvandsbaserede fiskeopdrær (havbrug og saltvandsdambrug) påvirker det omgivende miljø med visse tungmetaller og miljøfremmede stoffer som følge af brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Overvågningen fokuserer derfor på disse faktorer.

Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, skal hav- og saltvandsdambrugerne tillige en gang årligt sende en årsopgørelse om forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler. På den baggrund skal amterne indberette oplysninger om forbrug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer mv. til Miljøstyrelsen.

Tabel 10.7

Stofliste for målinger af tungmetaller i ind- og udløb på renseanlæg og på regnbetingede overløb (betegnet ’spildevand’), i slam (betegnet ’slam’), i separate regnvandsudløb (betegnet ’regnvand’) samt i udløb fra industrier (betegnet ’industri’). Markering med ´ angiver, at der skal måles for stoffet for den pågældende punktkilde. Detektionsgrænsen er angivet for spildevandsprøver, inklusive regnvandsprøver, og for slamprøver.

Fodnoter: se noter til tabel 10.8.

Tabel 10.8 Se her

Stofliste for målinger af miljøfremmede stoffer i ind- og udløb på renseanlæg og regnbetingede overløb (betegnet ‘spildevand’), i slam (betegnet ‘slam’), i separate regnvandsudløb (betegnet ‘regnvand’) samt i udløb fra industrier (betegnet ‘industri’). Markering med ´ angiver, der skal måles for stoffet for den pågældende punktkilde. Detektionsgrænsen er angivet for spildevandsprøver inkl. regnvandsprøver og for slamprøver.

Siden Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 er der løbende gennemført en overvågning af udledninger fra punktkilder efter nærmere fastsatte retningslinier. Denne overvågning har dannet udgangspunkt for en årlig opgørelse af de udledte forureningsmængder fra punktkilder til ferske og marine områder.

Samtlige danske renseanlæg større end 30 PE, dvs. i alt 1.475 (1998) kommunale og private renseanlæg er omfattet af overvågningsprogrammet. I tabel 10.9 er disse renseanlæg fordelt efter renseniveau. I bilag 10.1 er angivet bl.a. navn, beliggenhed, belastning mv. for det enkelte renseanlæg. Det betyder, at samtlige danske renseanlæg er omfattet af det i afsnit 10.5.1 beskrevne måleprogram for næringsstoffer og organisk stof. Desuden skal der for samtlige renseanlæg indberettes om fysiske parametre, Hydrologisk Reference, tilgængelige tilløbsdata, ind- og udsivning fra kloaknet, kravoverholdelse osv. som beskrevet i samme afsnit.