Miljøbistand til Østeuropa - Årsberetning 1998Indholdsfortegnelse1. Forord 2. Kommentar 4. Evalueringen 5. Status over MKØ-ordningen ved årsskiftet 6. Status over sektorintegreret miljøindsats
Bilag 1: Rådgivende Komité Bilag 2: Århus-deklarationen Bilag 3:
Finansieringsrapporten fra Århus ECE/CEP/50 Annex 1: Selected data on domestic and external environmental finance in CEEC/NIS Annex 2: Key References 1. ForordAf miljø- og energiminister Svend Auken Perspektiver for dansk miljøbistand i ØsteuropaDen danske miljøstøtteordning skal ses i et internationalt perspektiv. Kun hvis vi udmønter miljøstøtten i et tæt samspil med de enkelte lande og har øje for udviklingen i landenes muligheder samt styrker og svagheder hos andre donorlande og de internationale finansieringsinstitutioner, vil vi lykkes med miljøstøtteordningen. Den eksterne evaluering fra 1998 af den danske øststøtte viser heldigvis, at vi i høj grad er på rette spor.[1] Optagelsen i EU af de øst- og centraleuropæiske kandidatlande præger i stadig højere høj grad den europæiske dagsorden og dermed også den danske miljøbistand. Kandidatlandene har forpligtet sig til at påtage sig EU’s politiske målsætninger og at implementere EU’s lovgivning på miljøområdet. Derfor er den danske miljøbistand i disse lande i stadig stigende grad målrettet mod at gøre landene i stand til at leve op til EU’s miljøkrav. Allerede i dag er op mod halvdelen af øststøtten rettet mod EU-approximation, og i de kommende år vil der i stigende grad blive videreformidlet erfaringer fra den danske miljøadministration på nationalt, regionalt og lokalt niveau med henblik på at styrke østlandenes egne institutioner. Det fremtidige EU-medlemsskab er en betydelig drivkraft for disse landes indsats, og vi vil fra dansk side medvirke til at fremme processen mest muligt ved at støtte EU kandidatlandene med at identificere gode miljøprojekter og sikre en optimal udnyttelse af de betragtelige midler, der bliver stillet til rådighed for tilnærmelsesprocessen fra EU. Samtidigt bliver forskellen i indsatsen på miljøområdet mellem specielt de lande, der søger om optagelse i EU, og de der ikke gør, stadig mere markant. Der er en reel risiko for, at der sænker sig et nyt miljømæssigt jerntæppe mellem det udvidede EU og resten af Europa. Derfor bliver den næste meget store udfordring at sikre den miljømæssige integration af Rusland, Ukraine og de øvrige tidligere Sovjetrepublikker. Med miljøstøtten kan vi i høj grad bidrage til et bedre samarbejde mellem de centraleuropæiske lande og staterne længere mod øst, som også skal bringes til at opfylde deres miljøforpligtelser. Mange af landene i Østeuropa har undertegnet de samme internationale aftaler som Danmark, og vi kan med miljøstøtten hjælpe dem med at leve op til aftalerne. Det er den vej den paneuropæiske miljøproces går, og den vej vil vi fortsat følge fra dansk side. Danmark skal imidlertid ikke alene samarbejde med de enkelte modtagerlande. Vi skal fortsætte det internationale miljøsamarbejde, for kun her igennem kan vi være med til at præge den miljøpolitiske udviklingsproces i øst såvel som vest til gavn for miljøet i hele Europa. Vi er aktive deltagere i det internationale miljøsamarbejde om Østeuropa, hvor vi samarbejder med EU, OECD, FN og de internationale finansieringsinstitutioner. Endvidere deltager vi i Østersø-samarbejdet og i det nordiske miljøsamarbejde. Gennem dette samarbejde vil vi fortsat være med til at sætte miljøet på dagsordenen i Østeuropa. Det er i dette perspektiv, vi skal se miljøstøtten. Miljøbistand til eksamenv/miljø- og energiminster Svend Auken.[2] En ekstern evaluering af den danske miljøbistand til Østeuropa viser, at pengene er givet ganske godt ud. Da muren faldt i Berlin i 1989, og da de øvrige kommunistiske lande faldt fra hinanden i de efterfølgende år, blev den ny tid hilst velkommen. Et mørkt kapitel i Europas historie var bragt til ende, hvor europæerne havde været holdt adskilt fra hinanden, og hvor basale menneskerettigheder var blevet undrtryukt i den ene halvdel af Europa. Glæden og forventningen over de nye muligheder, som pludselig åbnede sig, var enorm, men samtidig var der også en erkendelse af, at opgaven på mange måder ville blive meget svær. På en række områder skulle de nye lande hjælpes videre, hvis de skulle kunne komme på fode igen. Et af de områder, som det danske Folketing besluttede sig for at satse på i forbindelse med hjælpen til de tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa, var miljøbistanden. En del af denne bistand er nu blevet evalueret, nemlig den såkaldte miljøstøtteordning, der administreres af Miljøstyrelsen. I juli 1997 igangsatte Miljøstyrelsen en ekstern evaluering af den danske miljøstøtteordning for Østeuropa fra ordningens start i 1991 til udgangen af 1996. Evalueringen er gennemført af lektor Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet i samarbejde med PLS Consult og KPMG C. Jespersen. Evalueringsholdet har interviewet samtlige danske projektledere, 47 udvalgte projekter er analyseret i detaljer, og holdet har besøgt otte af de 12 samarbejdslande i Østeuropa og interviewet myndigheder, interessenter og uafhængige eksperter. Når de 47 udvalgte projekter får karakterer, bliver 35 af projekterne karakteriseret som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, 8 som mindre tilfredsstillende og 4 som utilfredsstillende. Efter nogle begyndervanskeligheder i de første par år af støtteordningens levetid er det glædeligt, at så mange af projekterne får gode karakterer, og at evalueringsholdet konkluderer, at miljøbistanden nu har fundet en tilfredsstillende form. På en række områder kommer evalueringen med spændende anbefalinger til arbejdet i de kommende år. Jeg vil ikke her gå i detaljer med evalueringens resultater, men f.eks. lægges der op til, at vi skal blive bedre til at måle de faktiske miljøeffekter af projeterne. Evalueringens anbefalinger vil selvfølgelig indgå i Miljø- og Energiminsteriets løbende tilpasning af indsatsen på området. Men rapporten giver anledning til en række umiddelbare bud på de fremtidige perspektiver for den danske miljøbistand til Østeuropa. Udviklingen i Østeuropa går rivende hurtigt og kræver hele tiden, at miljøstøtteordningen tilpasses hertil. Man må derfor også holde sig for øje, at evalueringen kun omfatter perioden frem til og med 1996, og at den tager udgangspunkt i den bilaterale støtte til de enkelte modtagerlande. Danmark samarbejder ikke kun med de enkelte modtagerlande. Vi er aktive deltagere i det internationale miljøsamarbejde om Østeuropa, hvor vi samarbejder med EU, OECD, FN og de internationale finansieringsinstitutioner; vi deltager i Østersøsamarbejdet og i det nordiske miljøsamarbejde osv. Gennem dette samarbejde har vi som den størtste bilateriale donor – både absolut og i forhold til indbyggertal – været med til at sætte miljøet på dagsordenen i Østeuropa. Et tegn på dette er, at danske miljøprojekter i Østeuropa har skabt grundlag for, at de internationale finansieringsinstitutioner har givet lån for i alt 6 milliarder kr. til miljøformål i landene, at landene på egen hånd har valgt af medfinansiere en stor del af projektomkostningerne. Projekterne har desuden ført til en betydelig eksport af dansk miljøteknologi. Vi skal fortsætte det internationale miljøsamarbejde, for kun herigennem kan vi være med til at præge den miljøpolitiske udviklingsproces i øst såvel som vest til gavn for miljøet i hele Europa. I den sammenhæng var den 4. pan-europæiske miljøministerkonference i Århus i juni en vigtig milepæl, og miljøstøtteordningen skal ses i sammenhæng hermed. Blandt de vigtigste resultater i Århus var underskrivelsen af offentlighedskonventionen, også kaldet Århus-konventionen, om brugernes miljørettigheder. Konventionen vil betyde en væsentlig udvidelse af almindelige borgeres og græsrodsbevægelsers adgang til at påvirke de miljøpolitiske beslutningsprocesser; den er en stor udfordring for de fleste lande, og den danske miljøbistand bør medvirke til implementering af denne konvention i Østeuropa. Også de to nye protokoller på luftområdet (den ene om tungmetaller og den anden om svært nedbrydelige organiske forbindelser) samt vedtagelse af en strategi for udfastning af bly i benzin i hele Europa, var vigtige tiltag på konferencen med at sikre vedtagelse af en væsentlig hurtigere udfasning af bly i benzin i langt størsteparten af landene end den tidsfrist, der er angivet i Tungmetalprotokollen. Danmark har støttet udarbejdelsen af nationale udfasningsplaner for bly i benzin i en række østlande, og vi vil fortsat hjælpe østlandene med at nå så hurtig en løsning som muligt af dette alvorlige miljøproblem Et prallelt eksempel er den danske bistand til de østeuropæiske landes opfyldelse af Montreal-protokollen om udfasning af ozonnedbrydende stoffer. Med en dansk støtte på kun 10 mio.kr. til udarbejdelse af nationale handlingsplaner er det lykkedes at bane vejen for gavebistand på 700 mio.kr. fra den globale miljøfacilitet (Global Evntionment Facility) til dækning af de østeuropæiske landes meromkostninger ved omstilling af deres køleskabsfabrikker og andre CFC-brugende industrier til CFC-fri teknologi. Denne bistand har reelt været med til at eliminere 20% af verdens samlede forbrug af ozonnedbrydende stoffer. Men Århus-konferencen viste også, at der fortsat er lang vej før miljøhensyn reelt bliver en integreret del af sektorpolitikken, f.eks. på sektorerne energi, landbrug og transport. Jeg mener, vi skal styrke den sektorintegrerede miljøindsats, ligesom beskyttelse af de store naturrigdomme i Østeuropa er en opgave, der må prioriteres stadig højere. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve Østersø-initiativet, hvor landene omkring Østersøen arbejder på at skabe en regional Agenda 21 for Østersøen med bæredygtig udvikling for en række sektorer, herunder energi, landbrug, transport og skovbrug. Det bliver mere og mere vigtigt at se den danske miljøstøtteordning i internationalt perspektiv og i et samspil med de enkelte landes egne muligheder og med styrker og svagheder hos andre donorlande og de internationale finanseringsinstitutioner. Vi må bevare fleksibiliteten i den danske ordning – blandt andet fordi differentieringen mellem landene er blevet større – mellem de lande, der søger om optagelse i EU og dem, der ikke gør; mellem ansøgerlande i første og anden række; mellem landene i nord og landene i syd, mellem “gamle” lande og og nye lande, herunder de centralasiatiske republikker og det tidligere Jugoslavien; mellem demo-kratier og lande, hvor demokratiet forsat har særdeles svære vilkår. Inden for den næste årrække vil optagelsen i EU af de østeuropæiske kandidatlande i høj grad præge den europæiske dagsorden. Disse østlande har forpligtet sig til at påtage sig EU’s politiske målsætninger og at implementere EU’s lovgivning på miljøområdet. Det er derfor vigtigt, at den danske bistand i disse lande er målrettet mod EU’s miljøkrav, og at vi i størst mulig omfang videreformidler vore erfaringer fra den danske miljøadministration på nationalt, regionalt og lokalt niveau med henblik på at styrke østlandenes egne institutioner. I vort daglige samarbejde med østlandene oplever vi, at det fremtidige EU-medlemskab er en betydelig drivkraft for disse landes indsats på miljøområdet. Vi må forvente betydelige miljømæssige gevinster, når landene effektivt er i stand til at efterleve EU’s miljøkrav, og vi kan fra dansk side medvirke til at fremme processen mest muligt. Og vi skal udnytte vores flesibilitet ved at støtte EU-tilnærmelseslandene med at identificere gode miljøprojekter og sikre en optimal udnyttelse af de betragtelige midler, der bliver stillet til rådighed for tilnærmelsesprocessen fra EU. Landene i Centraleuropa er ved at blive hægtet på det miljøpolitiske tog, og indtil nu har hovedparten af den vesteuropæiske interesse været rettet mod dem. Den næste meget store udfordring bliver den miljømæssige integration af Rusland, Ukraine og de øvrige tidligere Sovjetrepublikker. Der skal stræbes efter et bedre samarbejde mellem de centraleuropæiske lande og staterne længere mod øst, som også skal bringes til at opfyldes deres miljøforpligtelser. Det er den vej den pan-europæiske miljøproces går, og den vej må vi følge. Den Rådgivende Komité for Miljøstøtteordningen var i september i år i Rusland. Her fik medlemmerne et førstehåndsindtryk af de alvorlige miljømæssige og økonomiske problemer, landet står over for. Her såvel som i de øvrige russisk talende områder berører miljøproblemerne direkte den offentlige sundhed. Hvor vi for bare ½ år siden troede, at en økonomisk stabilisering havde bidt sig fast i Rusland på trods af store vanskeligheder, forventer IMF nu et fald i landets nationalprodukt på 6% for 1998, og vi har formentlig kun set toppen af isbjerget. Ruslands økonomiske krise bevirker, at det bliver endnu sværere at tilvejebringe den nødvendighed nationale medfinansiering af miljøprojekterne, og krisen sætter også sit præg på de andre østeuropæiske lande. Men vi har en forpligtelse til fortsat at hjælpe Rusland og de andre tidligere Sovjetrepubolikker – af hensyn til menneskers sundhed, af hensyn til miljø såvel lokalt som globalt, og sidst – men ikke mindst – for at skabe den sikkerhed, vi alle ønsker.
2. KommentarAf formanden for Den rådgivende Komité Det er naturligt, at den omfattende vurdering af effektiviteten i de projekter, der gennem årene er blevet støttet gennem Miljøstyrelsens aktiviteter i Østlandene, har været et væsentligt element i de drøftelser, Komitéen har ført. Støttens virkninger afhænger ikke alene af, om de
enkelte projekter gen- Her har det været af væsentlig betydning, at det indtryk, der er skabt gennem besøg på de enkelte foretagender, stor set har vist en meget betydelig inspiration i forbindelse med det, der er blevet bygget op. Den økonomiske udvikling i de østeuropæiske lande har været præget dels af den stagnerende økonomi i den europæiske union, dels af chokket i forbindelse med det russiske finansielle sammenbrud i eftersommeren 1998. Begge forhold har lagt en dæmper på den økonomiske
fremgang, men det synes nu, som om den kommende vækst i den europæiske
union vil få gavnlige virkninger ikke mindst på de centraleuropæiske
lande i Øst- Hertil kommer, at vendingen i den russiske økonomi, der forhåbentlig vil fortsætte, ligeledes bidrager til at stabilisere de økonomiske forhold. På denne baggrund skulle der være basis for en forbedret udvikling i samarbejdet om miljøinvesteringerne i østlandene.
3. ÅrhuskonferencenÅrhuskonferencen 23. – 25. juni 1998 Største miljøkonference i DanmarkDen største miljøkonference i Danmark nogensinde – den 4. Pan-Europæiske Miljøministerkonference – “Environment for Europe” med ca. 1300 deltagere og mere end 40 miljøministre mødtes i Århus 23 – 25. juni 1998 Et led i processen “Environment for Europe”Århuskonferencen var den 4. Pan-Europæiske Miljøministerkonference, der afholdtes under titlen “Environment for Europe”. Den første konference blev på tjekkisk initiativ holdt i Dobris i det daværende Tjekkoslovakiet i 1991, og der har siden været afholdt konferencer i Luzern, Schweiz 1993 og i Sofia, Bulgarien 1995. Jerntæppets fald i 1989 afslørede med visse undtagelser en grov vanrøgt af miljøet i de tidligere kommunistiske lande. Hovedformålet med Environment for Europe konferencerne er at skabe et samarbejdsforum for en genopretning af miljøet i Østeuropa og landene i det tidligere Sovjetunionen i takt med den økonomiske reformproces. Et andet formål er at sikre en fælles dynamik i miljøpolitikken mellem Øst- og Vesteuropa. Konferencerne kaldes for Environment for Europe processen og kan samlet siges at skulle skabe en miljøintegration i hele Europa. De fleste europæiske lande, herunder også Danmark, ser processens primære formål som at styrke miljø- og naturindsatsen i Østeuropa. Enkelte lande – for eksempel de sydeuropæiske lande – lægger vægt på de udprægede paneuropæiske dele af processen. Traditionelt er disse lande af geografiske årsager mindre interesserede i østeuropæiske forhold. Resultater af tidligere konferencer – historisk setPå trods af de østeuropæiske landes dårlige udgangspunkt – økonomisk og miljømæssigt – førte de tre første Environment for Europe konferencer til en række vigtige fremskridt for den europæiske miljøpolitik:
Derudover har konferencerne rummet en række fælles diskussioner af andre miljøtemaer, der efterhånden har skabt en fælles forståelse mellem landene – deres vidt forskellige situation og udvikling taget i betragtning. Fra østeuropæisk side fremhæves ofte, at konferencerne har bidraget til en større miljøbevidsthed i disse lande og derigennem styrket prioriteringen af miljøpolitiske spørgsmål. Alt i alt har konferencerne således udviklet sig til det vigtigste forum for øst-vest samarbejde på miljøområdet. De 10 punkter på Århuskonferencens dagsordenGennem et flerårigt forberedelsesarbejde var der opnået enighed om 10 punkter på dagsordenen for konferencen. Offentlighedskonvention på miljøområdetOffentlighedskonvention, der nu er døbt Århuskonventionen, var hovedbegivenheden på konferencen. Konventionen fastsætter en række minimumsrettigheder for almindelige borgere om adgang til oplysninger om miljøet, adgang til deltagelse i miljøbeslutninger gennem høringer og lignende, samt adgang til domstolsprøvelse af myndighedernes beslutninger på miljøområdet. Konventionen vil i mange af de underskrivende lande – østlige såvel som visse vestlige – medføre en betydelig udvidelse af almindelige borgeres og græsrodsbevægelsers adgang til at påvirke de miljøpolitiske beslutningsprocesser konkret. 35 lande underskrev Århuskonventionen – herunder alle EU-lande minus Tyskland. Der var udbredt skuffelse over at Tyskland og Rusland ikke underskrev konventionen – ikke mindst fordi andre lande under forhandlingerne havde strakt sig langt for at få Tyskland og Rusland med. Tyskland har efter regeringsskiftet underskrevet konventionen. Bortset herfra afslørede debatten stor entuisiasme og opbakning til konventionen fra ministrenes side. NGO’erne var væsentlig mere tilbageholdende, idet de fandt konventionen alt for svag på afgørende områder (genmodificerede organismer ikke omfattet, meget svag paragraf om sanktioner ved manglende overholdelse, mange vage paragraffer mv.). NGO’er på talerstolenDe internationale græsrodsbevægelser på miljøområdet – på engelsk forkortet til Environmental NGOs – fik som noget nyt lov at arrangere en særlig session under en af konferencens eftermiddage i tilknytning til debatten om den nye offentlighedskonvention. NGO’erne satte her fokus på offentlighedens adgang til miljøinformationer og muligheder for at deltage i miljøbeslutninger i de europæiske lande. Der blev fokuseret på såvel god som dårlig offentlighedspraksis på miljøområdet i de tilstedeværende lande. NGO’erne deltog som noget nyt direkte i forhandlingerne om offentlighedskonventionen, og de ser konventionen som et meget vigtig arbejdsredskab i fremtiden. Sessionen resulterede i en livlig debat mellem NGO’er og ministre om offentlighedens adgang til informationer om miljøet og adgang til deltagelse i miljøbeslutninger. Der syntes efterfølgende at være tilslutning til, at NGO’er fremover spiller en støre rolle i Environment for Europe processen. Miljøets tilstand i Europa af det tidligere Sovjetunionen. Rapporten viste helt overordnet, at der er sket fremskridt i miljøpolitikken, men at disse fremskridt endnu kun har Det Europæiske Miljøagentur havde opdateret en rapport om miljøets tilstand i hele Europa og dele ført til ret beskedne forbedringer i miljøets tilstand. Rapporten viste også, at karakteren af miljøproblemerne er meget forskellig i Øst- og Vesteuropa. I Vesteuropa er man kommet langt med at bekæmpe traditionelle problemer som vandforurening og affald, mens diffuse forureningskilder som landbrug og transport volder stigende problemer. Østeuropa har stort set alle de miljøproblemer, der også prægede Vesteuropa for 20-30 år siden, men hertil kommer stigende problemer med biltrafik. Rapporten blev hilst velkommen af alle som et helt nødvendigt grundlag for den fremtidige miljødagsorden i Europa. Flere af EU-ansøgerne pressede på for at opnå egentligt medlemsskab af Miljøagenturet før egentlig optagelse i EU, og der arbejdes nu videre hermed. Desuden anmodedes agenturet i Ministerdeklarationen om at fremkomme med en ny rapport baseret på miljø-indikatorer til det næste “Environment for Europe” ministerkonference. Øget indsats i NIS-landeneÈt af hovedpunkterne på konferencen var en debat om, hvordan der sættes større fokus på miljøsituationen i NIS-landene – de tidligere sovjetrepublikker, der nu har opnået selvstændighed (deraf udtrykket Newly Independent States). De central- og østeuropæiske lande er kommet længere med genopretning af miljøet end de fleste af NIS-landene. Det skyldes dels, at den økonomiske situation i de øst- og centraleuropæiske lande igen er ved at blive bedre – efter en voldsom økonomisk tilbagegang og omfattende økonomiske reformer. Det har givet landene en økonomisk baggrund for at gøre noget ved miljøet. Dels skyldes det, at ti central- og østeuropæiske lande er i gang med at tilpasse sig EUs miljødirektiver, da dette er et krav for optagelse i EU. Miljøindsatsen i NIS-landene er langt svagere og mange steder ikke-eksisterende. Nogle af landenes økonomi er begyndt at stabilisere sig, mens den økonomiske tilbagegang fortsætter i flere af landene. Det besluttedes at øge fokuseringen på NIS-landenes miljøproblemer generelt. Konkret besluttedes det, at de to Environment for Europe institutioner – EAP Task Forcen og PPC – skal koncentrere langt mere af deres indsats omkring NIS. EAP Task Forcens arbejde i de central og østeuropæiske lande skal, i det omfang det fortsætter, gradvist overgå til Regional Environmental Center i Szentendre, Ungarn, hvorved der frigøres ressourcer til at arbejde i NIS-landene. Samtidig lovede EU-Kommissionen, at dets generelle støtteprogram for NIS – TACIS – i højere grad vil prioritere miljøprojekter fremover. Det forudsætter dog, at NIS-landene selv opprioriterer miljøet og bliver bedre til at fremkomme med støtteværdige miljøprojekter. Endelig blev en beslutning om at oprette en række nye regionale miljøcentre i Moldavien, Georgien, Rusland og Ukraine konfirmeret. Finansiering af miljøindsatsGenopretning af miljøet i Østeuropa vil kræve store investeringer, som landene i deres nuværende økonomiske situation har svært ved at skaffe. Under konferencen fremlagde EAP Task Forcen et studie af de samlede miljøinvesteringer i Østeuropa de senere år og af den vestlige bistand. Rapporten viste stagnerende støtte fra vestlige donorer under ét – med undtagelse af Danmark, der nu er den største vestlige donor til miljøformål i Østeuropa – både absolut og relativt i forhold til BNP pr indbygger. Ca. 90 % af investeringsmidlerne tilvejebringes – i gennemsnit – af landene selv, og nogle østeuropæiske lande, der har søgt om optagelse i EU, bruger en større andel af bruttonational produktet på miljøinvesteringer end de fleste vestlige lande. NIS-lande og østeuropæiske lande uden for EU-optagelsesprocessen står langt svagere end EU-ansøgerlandene, og her spiller donormidler og lån fra internationale banker en væsentlig større rolle i miljøinvesteringerne. Selv om det står klart, at landene selv må tilvejebringe hovedparten af investeringsmidlerne, pegede mange på, at bidrag fra vesten i form af direkte donorstøtte og lån er vigtige som igangsættere for den nationale indsats. Desuden diskuteredes forskellige nationale finansieringsmodeller – for eksempel nationale økofonde akkumuleret ved indbetalinger af forureningsafgifter og bøder for overtrædelse af miljølovgivningen. Debatten mundede ud i en vedtagelse af Finansieringsrapportens (bilag 3) anbefalinger, der bl.a. rummede opfordringer til især de lande, der ikke har søgt om EU-optagelse, om at give højere politisk prioritet til miljøet samt at styrke deres institutionelle kapacitet til styring af miljøinvesteringer. Desuden opfordres alle landene til at forbedre genereringen af investeringsmidler. I forlængelse heraf blev dokumentet: “Retningslinier for anvendelse af økonomiske styringsmidler i lande under overgang til markedsøkonomi” vedtaget. Disse anbefaler bl.a. implementering af “Polluter Pays Princippet” overalt og i forlængelse heraf, at internalisere miljøomkostninger i priserne som ét middel til at generere investeringsmidler til miljøbeskyttelsen. To protokoller om luftforureningEt andet højdepunkt under konferencen var vedtagelse af to nye luftprotokoller under ECE-konventionen “Convention on Long Range Transboundary Air Pollution” (CLRTAP). De to nye protokoller forpligtiger de underskrivende lande til at begrænse udledninger af tungmetaller (bly, cadmium og kviksølv) og POP’er (Persistant Organic Pollutants – for eksempel DDT). Udledningen af tungmetaller og POP’er er efterhånden identificeret som årsag til en lang række sygdomme og skader for mennesker, dyr og planter. Protokollerne fik som følge af underskriften i Århus tilnavnet Århus-protokollerne. Protokollerne har været forhandlet siden 1990 og vil udbrede de skrappe begrænsninger på udledninger af disse stoffer, som allerede i nogen år har været gældende i EU og Nord- amerika. 34 lande underskrev de to protokoller, og en Deklaration om “Udfasning af bly i benzin”. Ministrene vedtog endvidere Deklaration om “Langtrækkende Grænseoverskridende Luftforurening”, og Deklaration om “Persistente organiske forbindelser”. Mange ministre talte for en udvidelse af antallet af stoffer omfattet af de to nye protokoller, samt en forstærket indsats for at lande, der har underskrevet sådanne protokoller også overholder dem. Debatten koncentrerede sig desuden om at sikre finansiering af den fortsatte udvikling af konventionen, herunder til den nødvendige videnskabelige forskning, der hidtil – i stort omfang – har hvilet på frivillige bidrag. Desuden var der bred tilslutning til at fremskynde forhandlingerne om en ny Forsurings-protokol. Den nye protokol vil omfatte både forsuring, eutrofiering og ozondannelse ved jordoverfladen samt alle større kilder til disse miljøeffekter i modsætning til den tidligere NOx -protokol fra 1988, der alene omfatter forsuring og NOx. Der satses i den nye protokol på fastlæggelse af emissionsniveauer pr. region ud fra et princip om kritisk belastning. POP-protokollen har siden dannet forbillede i forhandlingerne om en ny, global aftale. Bly ud af benzinenI tilknytning til protokollen om Tungmetaller var der under dansk ledelse udarbejdet en fælleseuropæisk strategi for en fuldstændig udfasning af bly i benzin i alle europæiske lande. Undersøgelser i forbindelse med strategien viste, at det er både teknisk og økonomisk muligt helt at udfase tilsætningen af bly til benzin omkring 2005. Den fælleseuropæiske strategi for udfasning af bly i benzin inden 2005 blev vedtaget.. I forlængelse heraf undertegnede 32 lande en særlig deklaration om udfasning af bly i benzin i tilknytning til undertegning af protokollen om tungmetaller jfr. ovenfor. Siden har yderligere to lande forpligtiget sig til at udfase bly inden 2005. Deklarationen er ikke juridisk bindende, men heri påtager de 32 underskrivere sig at udfase brugen af bly i benzin allerede i 2005, dvs. noget hurtigere end de juridisk set forpligtigede sig til med deres underskrift på Tungmetalprotokollen, der først kræver denne udfasning afsluttet i 2012. Parterne var enige om, at realiseringen af strategien evalueres på næste “Environment for Europe” konference. Anbefalinger om effektiv energiudnyttelseUnder dansk ledelse var der udarbejdet en række studier af og anbefalinger om energieffektivisering. Baggrunden for initiativet var årtiers subsidiering af energiforbruget og manglende teknologisk fornyelse, som har efterladt Østeuropa med et meget højt og ineffektivt energiforbrug. Initiativet skulle understøtte implementeringen af Det Europæiske Energicharters protokol om energieffektivitet, der trådte i kraft i april 1998. Energieffektivisering må ses som et meget vigtigt led i opfyldelsen af Kyoto- aftalen under Klimakonventionen. Den kræver begrænsning af industrilandenes udledninger af drivhusgasser, som i overvejende grad består af kuldioxid fra afbrænding af fossile brændstoffer. Ministrene vedtog et Policy Statement on Energy Efficiency og fremlagte Guidelines on Energy Conservation in Europe. Blandt anbefalingerne heri kan nævnes, at alle energiprissubsidier bør afskaffes inden 2005, at miljøeksternaliteter i stigende grad bør internaliseres i energipriserne, og at landene skal indføre effektivitetsstandarder for visse typer energiforbrugende udstyr. USA og Canada valgte dog at stå udenfor, bla. fordi de var forbeholdne overfor at følge anbefalingerne om at afskaffe subsidier til energiforbrug. Den Pan-Europæiske Biodiversitets- og LandskabsstrategiSiden Sofiakonferencens vedtagelse af den Pan-Europæiske Biodiversitets- og Landsskabsstrategi er der både nationalt og internationalt igangsat et arbejde for at implementere strategien. Strategien er meget omfattende, og der har været problemer med finansieringen af den – især i Central- og Østeuropa. Et af de vigtigste – og mest kontroversielle – elementer i strategien er integrering af biodiversitets-hensyn i landbrugspolitikken, hvilket debatten på konferencen også afspejlede. Ministrene vedtog Resolution on Biological and Landscape Diversity, der bla. understreger betydningen af en bedre integration af biodiversitet og landskabsbeskyttelse i forbindelse med i sektorpolitikken, og bebuder initiativer i denne henseende – specielt i relation til landbrugspolitikken i forbindelse med EU-udvidelsen. Resolutionen udtrykker også en positiv holdning til en eventuel ministerkonference om landbrug og miljø. Private virksomheders rolleEn meget stor del af forureningen i Østeuropa stammer fra industrien, der generelt har været nedslidt og benyttet sig af forældet teknologi. En væsentlig og nødvendig baggrund for den økonomiske genrejsning i disse lande er moderniseringen af industrien. Private virksomheder fra Vesteuropa, der investerer i Østeuropa, kan bidrage til en betydelig miljøforbedring ved at respektere samme miljøstandarder i Østeuropa som i Vesteuropa. Dette vil kunne medføre en betydelig ekstra gevinst for miljøet. Debatten på konferencen formede sig som en dialog mellem ministre og repræsentanter for industrien. Der var bred enighed om, at østeuropæiske lande har gode chancer for at udnytte den udvikling hen mod renere teknologi, som mange års miljøpolitik har medført i vestlige økonomier i forbindelse med fornyelsen af deres industri. Som fremhævet gennem en række eksempler kan det ske både gennem vestlige firmaers direkte investeringer i Østeuropa, men også ved at fremme østeuropæiske firmaers indsats for indførelse af renere teknologi gennem disse landes miljøpolitik. Der nedsættes nu en rådgivende komité af industrirepræsentanter under EAP Task Force med henblik på at fremme denne proces. Betydning for DanmarkÅrhuskonferencen må ses i sammenhæng med den danske støtte til genopretning af miljøet i Østeuropa. Danmark var et af de første lande, der efter frigørelsen i 1989 bevilgede støtte til genopretning af miljøet i Østeuropa, og er stadig ét af de lande, der yder størst bistand – absolut som relativt – i forhold til befolkningstal. Baggrunden for støtten har såvel været et ønske om at bedre miljøtilstanden i de østeuropæiske lande, som at reducere den grænseoverskridende forurening fra disse lande, som også berører Danmark. Konkret har “Environment for Europe” processen været med til at målrette den danske østbistand. Udarbejdelsen af nationale miljøhandlingsplaner i østlandene har således gjort det lettere at finde de mest støtteværdige miljøprojekter, og det er også blevet lettere at finde sammen med andre vestlige donorer og långivere til sådanne projekter. “Environment for Europe” processen, der startede på østeuropæisk initiativ, har på mange måder medført en opprioritering af miljøindsatsen i store dele af Østeuropa. Det er kun lykkedes, fordi der er skabt et fælles forum, hvor alle de vigtigste aktører for genopretning af det østeuropæiske miljø deltager: Regeringer, EU-Kommissionen, internationale finansieringsinstitutioner, græsrodsbevægelser, flere FN-organisationer mv. Derigennem er der sikret informationsudveksling og gensidig holdningspåvirkning samt en koordination af indsatsen. Med undertegnelsen af Århuskonventionen om borgernes miljørettigheder er der sikret borgerne væsentlig større muligheder for at øve indflydelse på miljøpolitikken i alle de underskrivende lande. Det vil være den bedste garanti for en fortsat udvikling af miljøbeskyttelsen i fremtiden.
4. EvalueringenEvalueringen af miljøstøtteordningen: Konklusioner og anbefalinger I juli 1997 igangsatte Miljøstyrelsen en ekstern evaluering af den danske miljøstøtteordning til Østeuropa fra ordningens start i 1991 til udgangen af 1996. Evalueringen blev gennemført af lektor Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet i samarbejde med PLS Consult og KPMG C. Jespersen, og den blev afsluttet i efteråret 1998. Evalueringen består af tre dele: 1) En projektevaluering, der omfattede spørgeskema til samtlige projekthavere på de 496 projekter, der er støttet i perioden 1991-96 og en detaljeret vurdering af 47 udvalgte projekter, 2) En landeevaluering, der omhandlede landenes nationale miljøpolitik og deres syn på øststøtten og 3) En hovedrapport med konklusioner og anbefalinger. Neden for gives et kort resumé af hovedkonklusionerne i de tre dele af evalueringen: Projektevalueringen I den betragtede periode var Polen den største modtager, efterfulgt af Litauen og Rusland. Indsatsområderne var koncentreret på vand og luft, herunder energiproduktion og bæredygtig energi. I ordningens start koncentrerede man sig om TA-projekter, men fra 1993 sker der et markant skift til fordel for investeringsprojekter. I gennemsnit blev 25% af bevillingerne anvendt til udstyr for hele perioden, men ser man på 1993-96 er denne procentdel oppe på 35. 342 afsluttede projekter viste, at medfinansieringen har været størst i Polen, Litauen, Slovakiet og Tjekkiet, mens den var meget lav i lande som Rumænien og Ukraine. En del støttemidler er anvendt til forprojekter med henblik på at tilvejebringe grundlag for International Financieringsinstitut lån (IFI-lån). Således er der gennem 12 projekter sikret et finansieringsgrundlag på ca. 3,5 mia. kr. eller godt 3 gange støtterammen. IFI finansiering medfører samtidig, at det er lettere at trække andre donorer med. Vurderingen af miljøeffekterne er baseret på Miljøstyrelsens database og svar indhentet fra spørgeskemaundersøgelsen til samtlige projekthavere. Generelt var de realiserede miljøeffekter mindre end på forhånd skønnet. Medtager man imidlertid forventede miljøeffekter i projekter, som er under implementering, har miljøbistanden til Østeuropa betydet en væsentlig reduktion i emissionerne af specielt SO2, men også tildels i CO2 og NOx. På spildevandsområdet var de realiserede og forventede miljøeffekter opgjort til ca. 50.000 tons BOD svarende til rensning af spildevand fra ca. 2,3 millioner personækvivalenter. I en række projekter er der sket et fald i effekten fra et projekts start til slut. De 47 udvalgte projekter var vurderet ud fra 7 parametre:
Denne del af evalueringen viste, at resultaterne af 35 projekter af de i alt 47 projekter var “tilfredsstillende” eller “særdeles tilfredsstillende”, mens 8 blev vurderet som “mindre tilfredsstillende” og kun 4 som “utilfredsstillende”. Ingen af projekterne fik karakteren “særdeles utilfredsstillende”. Landeevalueringen Landeevalueringen har omfattet 8 af de 12 programsamarbejdslande, nemlig: Polen, Litauen, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Rusland og Ukraine. Hovedkonklusionerne er følgende:
Sammenfattende hovedrapport Baseret på projekt- og landeevalueringen indeholder hovedrapporten de sammenfattende konklusioner og anbefalinger samt de mere strategiske overvejelser. Disse er kort gengivet neden for: Konklusioner:
Anbefalinger
Det endelige resultat af evalueringen er rimeligt positivt. Generelt må det siges, at udbyttet af støtteordningen har været tilfredsstillende. Miljøstyrelsens opfølgning på evalueringenMiljøstyrelsen er generelt enig i de fleste af evalueringens anbefalinger. Der arbejdes løbende med justeringer af indsatsen, og i 1999 udgives en ny projektmanual til erstatning for den gamle vejledning: “Orientering nr. 14 fra Miljøstyrelsen.” Samtidig arbejdes der på at opstramme de interne procedurer i en såkaldt “kogebog” med interne anvisninger, regelsæt, mv. I et notat af 8. december, 1998 til den Rådgivende Komité for miljøstøtteordningen er der for hver anbefaling gjort rede for, hvorledes Miljøstyrelsen vil følge op. Dette notat er gengivet neden for (anbefalingerne er citeret ordret fra evalueringen):
Østeuropas miljø og den danske bistand– Kronik om evalueringen af miljøstøtten til Østeuropa Danmarks bistand til omstillingen i Østeuropa består i stigende grad af miljøbistand. I 1998 udgør miljøstøtten ca. 655 millioner kr. svarende til 55 % af den samlede danske bistand til landene bag det tidligere jerntæppe. Dermed er Danmark det vestlige donorland der lægger mest vægt på at yde en miljøindsats i Østeuropa. Støtten formidles såvel gennem Miljøstyrelsens miljøstøtteordning som under en række sektorprogrammer i forskellige ministerier. Dertil kommer Miljøinvesteringsfaciliteten under Industrialiseringsfonden for Østlandene og Miljøkreditordningen under eksportkreditten. Men hvad er resultaterne af miljøbistanden? Nu foreligger den første samlede og uafhængige evaluering af Miljøstyrelsens øststøtte for årene 1991- 1996. Evalueringen har sat fokus på de danske miljøprojekter, og vurderet resultaterne heraf. Samtidig har evalueringen vurderet samarbejdet mellem de danske myndigheder og miljømyndighederne i de østeuropæiske lande. I denne kronik gives der først et overblik over miljøpolitikkens udvikling og tilstand i nogle af de vigtigste bistandslande og dernæst præsenteres en vurdering af resultaterne af den danske miljø bistand. I revolutionsåret 1989 var protesterne mod planøkonomiernes nedslidning af natur- og ressourcegrundlaget og effekterne for befolkningens sundhed et af de vigtigste temaer i opgøret med de gamle regimer. Derfor blev der umiddelbart efter murens fald grundlagt nye miljøministerier og vedtaget nye love til kontrol med forureningen overalt i Østeuropa. Den økonomiske omstillingsproces til markedsøkonomi har imidlertid betydet, at befolkningerne i Østeuropa har fået andre problemer at tænke på. Opmærksomheden omkring miljøet har været for nedadgående, men det er problemerne ikke blevet mindre af. Tværtimod er miljø- og energiproblemerne en integreret del Østeuropas omstillingsproblemer. Der er stadig et stort spild af energi og materialer i industrien og et stort økonomisk tab ved de nedslidte energi- og vandforsyningssystemer. Utilstrækkelig affalds- og spildevandsbehandling påvirker den offentlige sundhed i negativ retning – som når kloakvand trænger ind i de tyndslidte vandforsyningssystemer og spreder sygdomme og infektioner. De regionale sikkerhedspolitiske problemer forstærkes af det store energiforbrug og afhængigheden af importeret energi, ikke mindst fra Rusland. Blandt de politiske beslutningstagere i dagens Østeuropa er der kun en meget begrænset forståelse for behovet for at sammenkæde den miljømæssige og den økonomiske modernisering. I flere af landene, specielt Rusland, er der sket en markant nedprioritering af miljøpolitikken. Men der er også lande hvor der i dag føres en mere aktiv miljøpolitik end tidligere, og det gælder især Polen. Den vestlige bistand til miljø- og energi problemerne er fortsat beskeden, både i forhold til behovet og i forhold til det østeuropæerne selv finansierer. Bistanden gives først og fremmest af de nordiske lande og andre mindre europæiske stater såsom Holland, Østrig og Schweiz. Større lande som f.eks.USA og England yder kun rådgivning, men ingen konkret støtte til investeringer. De internationale finansieringsinstitutioner som Verdensbanken og EBRD arbejder langsomt og omstændeligt og har relativt set kun ydet begrænsede kreditter på miljøområdet. EU’s støtteprogrammer har betydelige budgetter også til miljøformål, men især TACIS programmet virker på miljøområdet ikke fuldt professionelt. Østeuropæerne må derfor betale og finansiere størsteparten af miljøgenopretningen selv. I lande som Polen, Tjekkiet og Rusland udgør den vestlige bistand under 5-7%. af de samlede miljøinvesteringer. I de mindre Baltiske lande er bistanden derimod et mere afgørende element, idet den udgør mellem 35% og 50% af miljøinvesteringerne. Lande som Polen og Tjekkiet må vurderes i dag at have en for regionen relativt høj miljømæssig moderniseringskapacitet. Det skyldes vigtige beslutninger, som blev taget i revolutionsårene og som i dag binder beslutningstagerne. I Polen besluttede man i 1989 at etablere selvstændige miljøfonde på nationalt og lokalt niveau, som ved hjælp af miljøafgifter på forurening og ressourceforbrug fik mulighed for at rejse den nødvendige kapital til miljøbeskyttelsen. Den nationale fond, Fundusz, er uafhængig af miljø- og finansministerierne og har stået for godt halvdelen af miljøinvesteringerne i løbet af 1990’erne. Samtidig blev en del af Polens udlandsgæld konverteret til den uafhængige EcoFund. Det har givet mulighed for betydelige fremskridt, især indenfor spildevandsrensning som nu nærmer sig niveauet i syd- og mellemeuropa. Det polske miljøministerium er samtidig relativt stærkt med udstrakte kompetencer. I Tjekkoslovakiet førte fløjlsrevolutionen til skrappe love især på luftforureningsområdet, som foreslået af den uafhængige og indflydelsesrige Føderale Miljøkommission. En miljøfond blev også etableret, men den var svagere og havde færre midler end den polske. Med ‘fløjlsskilsmissen’ mellem Tjekkiet og Slovakiet i 1993 blev Miljøkommissionen imidlertid nedlagt, og de to republikkers miljøpolitiske ambitioner blev hurtigt neddroslet. Luftforureningslovene forblev dog ved magt og har under anvendelse af “forureneren-betaler”-princippet ført til meget store investeringer i industrien. Som følge heraf er Tjekkiet i dag det land i Europa, der anvender den største andel af BNP på miljø. Med 2,3% er det noget over Polens 1,8% – og væsentligt over Danmarks 1,1%. Også på spildevandsområdet er Tjekkiet kommet godt med. Under Vaclav Klaus blev der dog skiftet over til en mere traditionel vækst-orienteret politik, med næsten ingen nye miljømæssige initiativer. I Slovakiet førte Meciars regimente til, at miljøpolitikken blev nærmest demonteret. Miljøministeriet mistede vigtige kompetenceområder, miljøudgifterne på statsbudgettet blev barberet ned til et minimum og der skete politisk forfølgelse af miljøorganisationerne. Hvor forureningen faldt skyldtes det fortrinsvis faldet i produktion. De tre baltiske lande stod i en særlig situation efter Sovjetunionens sammenbrud. Det var først i 1988 at Gorbatjov havde oprettet en Statskomité for Miljø, og den havde kun svage regionale enheder i de baltiske republikker. Efter selvstændigheden skulle disse indtage rollen som selvstændige ministerier. I det lille estiske miljøministerium har de kun 100 medarbejdere forberedt mere end 37 nye love siden 1991. Den økonomiske situation har imidlertid været væsentligt ringere end i Polen og Tjekkiet, og den estiske miljøfond råder kun over begrænsede midler. I Litauen oplevede man den mest katastrofale nedgang i BNP; fra 1991 til 1996 faldt det med 60%. efter afkoblingen til den sovjetiske planøkonomi. Et selvstændigt miljøministerium blev først oprettet i 1994, og der er ingen miljøfond. De Baltiske lande kom imidlertid til at modtage en meget betydelig miljøstøtte fra især de nordiske lande. Mens Finland var den vigtigste donor til Estland, udviklede Danmark primært samarbejdet med Litauen. Især indenfor spildevandsrensning er der sket fremskridt (mo derne anlæg er under udførelse i de fleste større byer), ligesom der har været ydet støtte til styrkelse af selve administrationen. Om end der er mange fælles problemer er de baltiske lande miljøpolitisk i dag i en anden klasse, end de øvrige forhenværende Sovjetrepublikker. I Rusland tegner udviklingen sig dystert, også på det miljømæssige område. Miljøministeriet oprettet under Gorbatjov blev nedlagt igen i 1996 og erstattet med en indflydelsesløs statskomité uden repræsentation i regeringen. Kompetencer vedrørende råstof- og ressourceudnyttelse blev flyttet tilbage i de traditionelle produktionsministerier. Den lille miljøfond måtte bruge sine sparsomme midler på at udbetale lønninger til statskomitéens ansatte. Samtidig er problemerne svimlende. Millioner af tons giftigt affald deponeres i åbne gruber. Drikkevandsforsyningen er ikke bakteriologisk sikker for godt halvdelen af befolkningen. Der er næsten ingen politiske reformer eller initiativer i Duma’en rettet mod det store energi- og ressourcespild i russisk industri eller i energisektoren. I Ukraine er situationen ikke meget bedre. Millionbyer som Lviv og Sevastopol m.fl. forsynes kun med vand 3 timer om morgenen og 3 timer om aftenen, da vandforsyningsledningerne er perforerede – og fra de utætte kloakledninger trænger spildevand ind i ledningsnettene. Omkostningerne til oprydning efter Tjernobyl lægger stadig beslag på store summer, og landet er fortsat helt afhængigt af russisk gas og olie. Lidt mere håb er der at spore i Rumænien, hvor de politiske og miljømæssige reformer indtil fornylig har været begrænsede. Ganske vist er forureningen mere voldsom her end i de andre forhenværende stødpudestater. Men selv om Rumænien ikke står i første række til at blive EU-medlem, lægger landet stor vægt på at leve op til internationale konventioner især vedrørende naturbeskyttelse. Landet har hidtil kun opnået begrænset bevågenhed fra de internationale donorer, men takket være en dansk indsats er der udarbejdet en national miljøhandlingsplan, og landets industriministerium er meget opmærksom på danske kompetencer indenfor renere teknologi. Sammenfattende kan man derfor sige, at Polen og Tjekkiet trods mange uløste problemer er kommet godt på vej, og har anvendt egne ressourcer i et omfang der er imponerende. I en mellemgruppe finder vi de Baltiske lande, som især takket være nordisk miljøbistand har gjort visse fremskridt. Den miljømæssige bagtrop udgøres af Rusland, Ukraine, Rumænien og Slovakiet, hvor problemerne stadig er svimlende og de politiske reformer forholdsvis begrænsede. Det er bl.a. på baggrund af denne udvikling i regionen, at den danske miljø-indsats må vurderes. Fra 1991 til 1996 er der anvendt i alt godt 1,2 milliarder i tilskud til 496 miljøprojekter i de østeuropæiske lande. Der har været tale om bilateral bistand, hvor ansøgninger og projekter er formuleret af danske virksomheder og institutioner, men afhængig af godkendelse fra modtagerlandet. I de første to år var den økonomiske ramme beskeden, men støtten er gradvist optrappet. Den politiske prioritering har været landene omkring Østersøen. Godt 30% af midlerne er anvendt på projekter i Polen, som har været det vigtigste modtagerland, især i de første år. Godt 26% er anvendt på hhv. Rusland og Litauen, hvor indsatsen især tog fart fra 1994. De vigtigste indsatsområder har været spildevandsrensning, bæredygtige energiprojekter og bekæmpelse af luftforurening. 37% af midlerne er anvendt på projekter relateret til spildevand. Der har dog også været ydet væsentlig støtte til bl.a. institutionel styrkelse af miljøadministrationen og til naturbeskyttelse. Det er ikke nogen enkel sag at yde en effektiv miljøbistand, især ikke når den skal ydes på bilaterale vilkår. Hvordan sikres det, at danske kompetencer indenfor miljø og energi kan matches med behovet og prioriteringerne i modtagerlandene? Kan det sikres, at hjælpen når frem til modtagerne, uden at drukne i bureaukrati og eventuel korruption? Hvordan tilpasses danske teknologier efter forholdene i modtagerlandene? Man kan rejse mange af de samme kritiske spørgsmål til miljøbistanden som til den gængse ulandsbistand. Evalueringen af miljøbistanden til Østeuropa har derfor været ganske omfattende, og der foreligger nu foruden en hovedrapport også 2 delrapporter og 8 landerapporter – i alt over 600 sider til belysning af problemer og resultater. De danske projekthavere er blevet interviewet og 47 repræsentativt udvalgte projekter har været igennem en særlig grundig vurdering og analyse. Myndigheder, interessenter og uafhængige eksperter er blevet interviewet i 8 modtagerlande. Evalueringen viser, at miljøbistanden efter nogle usikre skridt i de første to år har fundet en form, der alt i alt har ledt til tilfredsstillende resultater. Når de udvalgte projekter vurderes efter en systematisk metode både i forhold til deres egne målsætninger og i forhold til støtteordningens generelle målsætninger viser det sig, at 4 projekter vurderes som utilfredstillende, mens 8 projekter vurderes som mindre tilfredsstillende og 35 som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende gennemført. De gode projekter kendetegnes især ved, at indsatsen sker overfor væsentlige miljøproblemer, at målene opnås og at der er en god demonstrationsværdi. Problemerne i 1991-92 hang sammen med, at bistanden på daværende tidspunkt mest bestod af rådgivning og relativt uforpligtende øst-vest udvekslinger af synspunkter og erfaringer. Det politiske og administrative kaos umiddelbart efter omvæltningerne gjorde det vanskeligt at identificere konkrete projekter og for mange ressourcer medgik i denne periode til kortlægning og rapportskrivning. Bl.a. på østeuropæisk foranledning blev der imidlertid fra 1993 indledt en mere investeringsorienteret strategi, hvor rådgivningen blev kombineret med overførsel af dansk miljøudstyr, ofte som en del af større projektpakker, hvor også andre finansielle kilder (miljøfonde, kommuner, forsyningsselskaber) bidrager. 2/3 af midlerne er anvendt på investeringsprojekter, men rådgivning har stadig været en væsentlig komponent heraf. Udstyrsprocenten, dvs. den andel af midlerne der anvendes til egentlig miljøteknik, har siden 1993 været på godt 35%. Filosofien har været at sikre, at østeuropæerne fik det rette udstyr gennem ordentlig projektforberedelse, og at yde rådgivning om dets anvendelse. Fra 1996 er ordningen gået over til en egentlig udbudsprocedure for investeringsprojekter, om end muligheden for at indgive ansøgninger opretholdes. Den mere investeringsorienterede strategi har i runde tal bevirket, at der siden 1993 årligt er ydet støtte til ca. 40 større miljøinvesteringsprojekter i Østeuropa. De omfatter modernisering af renseanlæg, renovering af vandforsyning, etablering af geotermianlæg, vindmøller, filtre til røgrensning, renere teknologi i industrien mm. De danske midler har ikke selv kunnet dække alle projektomkostningerne, og østeuropæerne har derfor medfinansieret en stor del af indsatsen – faktisk udgør den danske støtte i gennemsnit kun ca. 1/3 af projektudgifterne. Medfinansieringen fra modtagerne er størst i Polen og mindst i Ukraine og Rumænien. Den store medfinansiering har ført til en ekstra eksport
af dansk miljø- Et andet aspekt af investerings-strategien er bestræbelserne på at tilvejebringe lån fra de internationale finansieringsinstitutioner, såsom Verdensbanken og EBRD. Østeuropæernes manglende viden om projekt vurdering og finansiering har vanskeliggjort låntagning, men via pilotprojekter under den danske støtteordning er der tilvejebragt grundlaget for meget betydelige lånebeløb, i alt ca. 6 milliarder kroner, hvilket er flere gange den danske bistandsramme. Nogle af disse lån går til vandforsyningsprojekter i Skt. Petersborg og på Krim, hvor behovene langt overstiger hvad danske midler kan finansiere. En del af disse lån ventes også at føre til eksport af dansk udstyr, men det er ikke en binding. Det er især de rådgivende ingeniørfirmaer der har været dominerende som projektholdere under støtteordningen. Forholdene der arbejdes under i Østeuropa og den forholdsvis snævre danske ressourcebase i denne sammenhæng er en del af forklaringen herpå. I alt 20 rådgivende firmaer tegner sig for 2/3 af aktiviteterne under ordningen, hvilket kan forekomme betænkeligt. Udstyrs- og maskinleverandører bidrager dog via rådgivernes projekter, og har således også betydelig glæde af ordningen. Fra Østeuropæisk side er der imidlertid udtrykt en vis skepsis over for det høje omkostningsniveau for danske konsulenter, og østeuropæerne ønsker generelt mere udstyr og mindre rådgivning. Det påpeges, at man i Østeuropa har et højt uddannelses- og videnniveau, og at det primært er det avancerede danske miljøudstyr som man ønsker bistanden anvendt på. Da det imidlertid er de danske virksomheder, der formulerer projekterne kan det ikke udelukkes, at de rådgivende ingeniører vil have interesse i at øge rådgivningsdelen på bekostning af udstyrsdelen. Samtidig giver fraværet af faste rammebeløb for indsatsen i de enkelte lande eller regioner modtagerne en tilskyndelse til at acceptere de foreslåede projekter, selv om udstyrsdelen er mindre end det kunne ønskes. Der er derfor grund til at overveje, hvordan udstyrsdelen i projekterne kan hæves, og evalueringen anbefaler, at udstyrsdelen fremover udgør 50% eller mere. Det vil også gøre det muligt for flere – især mindre danske virksomheder – at bidrage under ordningen. I forhold til en del andre donorer som slet ikke yder bistand til investeringer, men kun til rådgivning, anerkendes Danmark dog i alle landene, som et af de få lande der giver “rigtig” bistand. Danmark har samtidig været den største bilaterale donor i Polen, Litauen, Slovakiet, Rumænien og Ukraine. Den mere investeringsorienterede policy fra 1993 har også givet signifikante miljømæssige resultater, omend de især på luftområdet er lidt lavere end tidligere anslået. Som led i evalueringen er miljøeffekterne af de afsluttede og igangværende projekter blevet gennemgået. Da en del af de største og mest ambitiøse projekter bevilget i 1995 og 1996 ikke var endeligt afsluttede medio 1998, må en væsentlig del af miljøeffekterne angives som forventede. De samlede resultater forventes bl.a. at blive en renoveret spildevandsrensningskapacitet på 2,3 millioner personækvivalenter, en reduktion af SO2-udledninger svarende til ¼ af Danmarks egne udledninger og en CO2-reduktion svarende til 0,8% af Danmarks udledning. Miljøeffekterne er meget uens fordelt over projekterne, og ved at styre mere efter miljøeffekt pr. krone må det forventes, at man under ordningen vil kunne opnå endnu mere markante reduktioner. Får man mere miljø for pengene i Østeuropa? Det kommer an på, hvad man ellers ville anvende dem på. For de ca. 1,2 mia. kr. der fra 1991-96 er ydet i bistand, kunne man f.eks. bygge ca. 50 km. motorvej i Danmark. Det interessante spørgsmål er snarere om forurenings-reduktionen pr. krone er større i Østeuropa end i Danmark – og hvor meget større. Evalueringen har ikke været i stand til at besvare spørgsmålet, blandt andet på grund af de meget uensartede projekter og deres sammensatte finansieringsgrundlag. Men det er et indtryk fra arbejdet med evalueringen, at forureningsreduktioner, der skal realiseres i Østeuropa alene med vestlig teknologi og vestlige konsulenter, ikke nødvendigvis er voldsomt billigere end, hvis projekterne blev udført på dansk grund. Derimod fører samarbejdet med Østeuropæerne gennem inddragelse i projekterne til, at der kan drages fordel af de lavere faktoromkostninger i Øst. Bistanden til Østeuropas miljø og sundhed bør ikke gives alene i forventning om, at det er billigere, men især fordi den kan katalysere en mere aktiv og bæredygtig miljøpolitik, som kan bidrage til at stabilisere landenes økonomier. Med de resultater, der allerede er opnået i EU-tiltrædelseslandene Polen og Tjekkiet, vil miljøbistanden nu kunne nedtrappes til fordel for de lande, hvor problemerne stadig er meget alvorlige – især Rusland. Her er der til gengæld brug for at Danmark sammen med de andre bilaterale donorer ledsager støtten af visse krav eller forslag til reformer på miljøområdet, især tilvejebringelse af miljøfonde og indførelse af brugerbetaling for spildevand og energi. Nedlæggelsen af det russiske miljøministerium er heller ikke acceptabelt ud fra et dansk synspunkt. Miljøbistanden har imidlertid klare sikkerhedspolitiske undertoner og bør også ydes under et sikkerhedspolitisk perspektiv. Ved at hjælpe østlandene med know-how og ekspertise indenfor bl.a. vand, affald og energi hjælper Danmark dem med at løse grundlæggende problemer for levestandard og økonomi og signalerer herved, at deres problemer ikke er os uvedkommende. Mikael Skou Andersen, lektor, Ph.D., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. “Denmarks environmental assistance to Eastern Europe 1991-96: an assessment of project achievements, environmental policy performance and the role of foreign assistance. In cooperation with PLS Consult and KPMG. Copenhagen: Denmarks Environmental Protection Agency”
5. Status over MKØ-ordningen ved årsskiftetMiljøkreditordning for Østeuropa (MKØ)På Finansloven for 1998 er der som en del af Øststøtten under Miljø- og katastroferammen afsat midler til en “bløde låns ordning” til Østeuropa med vægt på Østersøregionen (Miljøkreditordning for Østeuropa (MKØ)). Ordningen administreres af Erhvervsfremme Styrelsen (Eksportkredit Fonden) i samarbejde med Miljøstyrelsen. For 1998 er tilskudsbevillingen på 45 mio. kr. svarende til en forventet projekt portefølje på 135 mio. kr., idet der som udgangspunkt bliver givet subsidier til de enkelte projekter på ca. 25% af det finansierede beløb (projektsum minus down payment. Der ydes endvidere en præmiefri garanti svarende til typisk 5% af projektomkostningerne. Hensigten med Miljøkreditordningen er at stille subsidieret finansiering til rådighed for miljøprojekter i Østeuropa for derigennem at fremme investeringer i miljøanlæg. For 1998 var vandområdet, affaldshåndtering og -behandling samt fjernvarme udvalgt som de områder, der vil blive prioriteret projekter indenfor. Idet ordningen består af subsidierede kreditter, gælder OECD-reglerne “de såkaldte konsensus-regler” for området. Ordningen er således ubundet, dvs. at der ikke må diskrimineres mellem danske og udenlandske virksomheder. Alle ansøgninger skal sendes i internationalt udbud. StatusI marts 1998 blev der iværksat en ansøgningsrunde om miljøkreditterne med ansøgningsfrist maj 1998. Ansøgningsrunden blev igangsat ved en informationskampagne målrettet mod Erhvervsfremme Styrelsens kundegrundlag. Ved ansøgningsrundens udløb var der modtaget 30 ansøgninger om miljøkreditter. Ansøgerne til ordningen var hovedsageligt danske leverandører og konsulenter, men også potentielle købere i østlandene ansøgte. De fremsendte projekter var stort set alle geografisk placeret inden for Østersøregionen. I alt blev der ansøgt om MKØ-støtte for ca. 70 mio. kr. til projekter for ca. 220,0 mio. kr. Herudover har Miljøstyrelsen efter ansøgningsrunden identificeret en række projekter for i alt 100 mio. kr. med et forventet tilskud på ca. 30 mio. kr. Ved årets udgang havde i alt 5 projekter modtaget foreløbigt tilsagn. Projekterne omfatter to fjernvarmeprojekter i Rumænien, et geotermiprojekt i Slovakiet og to spildevandsprojekter i Polen. Projekterne vedrører investeringer for 89,8 mio. kr., hvortil der i alt er afgivet foreløbigt tilsagn for 28,6 mio. kr. (heraf 7,6 mio. kr. i præmietilskud) Af de 5 tilsagn er geotermiprojektet, identificeret gennem ansøgningsrunden. ErfaringerMKØ-ordningen var som udgangspunkt tænkt som en ordning, hvor leverandører, konsulenter og andre danske aktører på miljøområdet skulle kunne bruge blød finansiering til leverancer af udstyr til miljøprojekter/-anlæg. Årets ansøgningsrunde blev rettet mod de danske leverandører og konsulenter, der normalt udgør EFS’s kundegrundlag. Udover ansøgningsrunden i Danmark er der bl.a. i Polen, Estland og Litauen informeret om ordningen med henblik på, at også køberlandene i stigende grad er med til at identificere projekter. Lignende initiativer planlægges for Letland og Tjekkiet. MKØ-ordningen indgår i Miljøstyrelsens løbende overvejelser vedrørende finansiering af projekter, der er forberedt under Miljøstøtteordningen. Erfaringerne fra ansøgningsrunden viste at kun få af ansøgningerne umiddelbart kunne anvendes som grundlag for et udbud. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der var behov for en øget dokumentation, at graden af færdiggørelse af projekterne skulle øges samt, at det var hensigtsmæssigt at ansøgningerne beløbsmæssigt var større. Erfaringerne fra 1998-ansøgningsrunden er søgt indarbejdet i 1999-ordningen. Der er således i vejledningen gjort mere ud af at beskrive de krav, der er til færdigheden af projekterne. Der er ligeledes søgt indarbejdet incitamenter til, at konsulenter i stigende grad også kan udarbejde ansøgninger. Herudover lægges der op til, at man tidligere i identifikationsfasen kontakter Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen for at få en forhåndsvurdering, om projekterne kan komme i betragtning.
6. Status over sektorintegreret miljøindsatsSektorintegreret miljøindsats i ØstersøregionenI maj 1997 vedtog regeringen en overordnet strategi for øststøtten med særlig vægt på Østersøen. Ifølge denne skal en del af miljøbistanden til Østeuropa leveres af danske sektorministerier til gennemførelse af Baltisk Agenda 21 og forberedelse af EU medlemsskab i de tidligere østlande i Østersøregionen. Baltisk Agenda 21 Baltisk Agenda 21er den første regionale Agenda 21 til opfølgning af Rio-konferencen. Det var Østersøregionens statsministre, der på et møde i Visby i maj 1996 besluttede, at den skulle udarbejdes. Beslutningen blev tiltrådt på Østersørådets møde i Kalmar i juni 1996, og miljøministrene vedtog samme år i oktober i Saltsjöbaden en deklaration med de nærmere detaljer om en Baltisk Agenda 21. Grundtanken i Baltisk Agenda 21 er, at samfundssektorer af økonomisk betydning skal påtage sig et ansvar for, at udvikling og økonomisk vækst sker på et mere bæredygtigt grundlag end hidtil i den regionale udviklingsproces. Miljøforpligtelsen skal integreres i den økonomiske og politiske udvikling i sektorer som industri, energi, landbrug, fiskeri, skovbrug, transport og turisme. I processen med udvikling af Baltisk Agenda 21 har sektorerne haft ansvaret for fastsættelse af mål for en bæredygtig udvikling inden for deres egen sektor og for udarbejdelsen af sektorhandlingsplaner, ligesom de har ansvaret for gennemførelsen. Miljøministerierne har en mere sekundær rolle i processen som rådgivere og koordinatorer. Sektorernes mål og handlingsplaner for en bæredygtigt udvikling samt planerne for det videre arbejde med Baltisk Agenda 21 blev tiltrådt af Østersørådet i juni 1998. – hvilke lande Den sektorintegrerede miljøindsats finder sted i Estland, Letland, Litauen, Polen og de russiske regioner Skt. Petersborg og Kaliningrad. Ud over gennemførelsen af Baltisk Agenda 21 skal indsatsen støtte processen mod et EU-medlemsskab i de 4 ansøgerlande, Estland, Letland, Litauen og Polen. Der lægges endvidere vægt på, at indsatsen supplerer anden donorbistand. – bevilling i 1998 Den sektorintegrerede miljøindsats blev påbegyndt i 1998, hvor den afløste den tidligere miljørelaterede sektorbistand. Folketinget bevilgede 141 mio. kr. over finansloven for 1998, der blev fordelt på 7 ministerier/-styrelser til en indsats over tre år. Fordelingen på lande og deltagende ministerier og styrelser i 1998 fremgår af tabellen. Tabel 6.1 Fordeling på lande og deltagende ministerier og styrelser i 1998
2
Skt. Petersborg, Estland, Letland, Litauen og Polen – ministeriernes indsats fordelt på sektorhandlingsplaner Erhvervsfremmestyrelsen og Arbejdsministeriet bidrog til gennemførelse af handlingsplanen for industri ved programmer om miljøstyring og arbejdsmiljø. Energistyrelsen Boligministeriet og Beredskabsstyrelsen bidrog til gennemførelse af handlingsplanen for energi, herunder atomkraftsikkerhed. I programmerne blev der fokuseret på omlægning til mindre forurenende og vedvarende energikilder, energibesparelser i boligmassen og etablering af et varslingssystem i tilfælde af uheld på atomkraftværker. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri bidrog til gennemførelsen af handlingsplanen for landbrugssektoren. Programmet indeholdt projekter om nitratforurening, økologisk landbrug, godkendelse af pesticider og etablering af destruktionsanstalter. Trafikministeriet bidrog til gennemførelsen af transporthandlingsplanen med et regionalt projekt om multimodal transport og håndtering af tolddokumenter i Sankt Petersborg og Estland. – programudvikling Programforslag til sektorintegreret miljøindsats udvikles i et samarbejde mellem sektorministerier i Danmark og modtagerlandene. Programmernes miljøindhold skal godkendes af modtagerlandets miljøministerium og af Miljøstyrelsen efter samråd med den Rådgivende Komité for miljøbistand til Østeuropa. De danske ambassader i modtagerlandene rådgiver sektorministerierne om lokale forhold. Miljøstyrelsen koordinerer indsatsen og står for kontakten til modtagelandenes miljøministerier. – andre aktiviteter i 1998 Sektorministerier fra Danmark og modtagerlandene præsenterede deres forslag til sektorintegreret miljøindsats i 1998 på seminarer i modtagerlandenes miljøministerier (med undtagelse af de russiske regioner) i januar 1998. Forslag til sektorintegreret miljøindsats i 1999 blev præsenteret ved tilsvarende seminarer i november 1998, hvor man ud over programmerne drøftede modtagerlandets muligheder for organisering af arbejdet med integration af miljøhensyn i sektorerne.
7. Miljøprojekter i Østeuropa i 1998Generelt om bevillingens størrelse1998-bevillingen omfattede 385,7 mio.kr. fra tilsagnsramme. Fra 1997 var overført reserverede midler på 62,9 mio.kr. til 6 udbudsprojekter, hvor forarbejdet var gennemført i 1997, og hvor der først blev indgået endelig kontrakt i 1998. På denne baggrund var der 448,6 mio.kr. til rådighed i 1998. Hertil regnes tilbageførte midler på i alt 29,3 mio.kr. fra tidligere igangsatte projekter, som er blevet afsluttet og har haft mindre forbrug, eller er blevet lukket inden opstart eller endelig afslutning. På denne baggrund er der blevet disponeret 477,9 mio.kr. i 1998. Disse vil blive beskrevet nedenfor. I 1998 er der i alt støttet 166 projekter. Tabel 1 viser fordelingen af Miljøstøtteordningens tilskud i 1998 i mio.kr. på modtagerland, opdelt på antal tilskud til teknisk assistance og til investeringsaktiviteter. I forhold til 1997 er Polen igen det største land med en bevilling på 75,0 mio.kr., der kun afviger ganske lidt fra bevillingen i 1997. Bevillingen til Rusland er faldet fra 74,8 mio.kr. til 44,7 mio.kr., hvilket tildels skyldes usikkerhed fra russisk side i forbindelse med den økonomiske krise. Samarbejdet med Hviderusland har ligget stille i 1998 på grund af det generelle samarbejdsklima med landet. Det er således besluttet, at man fra dansk og international side indstiller bistanden, indtil Hviderusland ændrer holdning. Estland, Letland, Rumænien og Ukraine, der alle har fået tildelt et betydeligt højere beløb end 1997. Kategorien “Andet” dækker over bidrag til NEFCO, både grundkapitalen på 12,1 mio.kr. i 1998 og midler til blødgøringsfacilitet på 12,45 mio.kr. for årene 1997 og 1998 samt til Tjenobyl-fonden under EBRD på i alt 6,7 mio.kr. Herudover dækker kategorien projekter med WHO, bidrag til OECD’s og EBRD’s indsatser, gennemførelse af evaluering, flere regionale projekter, som ikke lader sig landeplacere, herunder projekter til miljøbevægelser, ét projekt i hvert af landene: Moldova, Kroatien, Montenegro, samt mindre beløb til rejser for østeuropæere etc. Det samlede beløb var 68,4 mio.kr. mod 61,8 mio.kr. i 1997. Tabel 7.1 Fordeling af Miljøstøtteordningens tilskud i 1998 i mio.kr. på modtagerland, opdelt på antal tilskud til teknisk assistance og til investeringsaktiviteter.
Naturområdet blev støttet med ca. 10%. Indsatsen, der tilrettelægges af Skov- og Naturstyrelsen, er koncentreret omkring Østersøområdet og omfatter støtte til EU-tilnærmelse, opfyldelse af internationale konventioner, kapacitetsopbygning vedrørende forvaltning af naturområder, naturformidling og miljøundervisning, inddragelse af befolkningen i naturbeskyttelsesforvaltningen, økoturisme samt bæredygtig skovdrift, der bl.a. gennemføres som en sektorintegreret miljøindsats under Baltic Agenda 21. Hertil kommer støtte til østeuropæisk deltagelse i internationale forhandlinger om naturbeskyttelse og biodiversitet Det institutionelle område består af EU-tilnærmelse, træning og uddannelse; og dertil en række indsatser, som ikke foregår på de øvrige områder. Det kan være bistand via, OECD, EBRD, WHO etc. Udbudsmodellen er i 1998 blevet anvendt til 235 mio.kr., medens 200 mio.kr. blev ydet via ansøgningsmodellen. Der var desuden 43 mio.kr., der blev ydet uden for de to modeller, bl.a. til NEFCO, EBRD og Verdensbanken ved aktstykke eller på finansloven. Ser man bort fra de 43 mio.kr., blev 54 % af midlerne bevilget til udbudsprojekter. Målt i antal projekter udgør udbudene knap 60 % af de sanmlede projekter Tabel 7.2 Fordelingen af Miljøstøtteordningens tilskud i 1998 i mio. kr. på modtagerland og indsatsområder.
I det følgende gennemgås projekterne i de enkelte samarbejdslande. Miljøprojekter i BulgarienSamarbejdet med Bulgarien var i 1998 præget af en større åbenhed end de tidligere år, og der er blev iværksat koordineringsarbejde mellem de forskellige donorlande med henblik på at sikre en optimal anvendelse af de begrænsede ressourcer. I samarbejdet med Bulgarien blev der i 1998 iværksat et større projekt, som skal sikre, at store dele af den bulgarske lovgivning indenfor IPPC bringes op til EU-niveau. Indenfor samarbejdet blev der også iværksat et implementeringsprojekt med henblik på etablering af en moderne losseplads for byerne Vratza og Mezdra. Der blev ligeledes iværksat en indsats med henblik på at
reducere luftforureningen, dels ved opsætning af elektrofilter på stålværket
Kremikovtzi, dels ved opsætning af restkulmålere på flere kraftværker
i Bulgarien. Sidstnævnte projekt er en fortsættelse af et
demonstrationsprojekt på kraftværket i Varna, hvor erfaringerne og
udstyret, nu skal anvendes på mange kraftværker i landet. Projekttitel: Approximation of Environmental Legislation in Bulgaria with EU Industrial Pollution Control Requirements Journalnr. 124/008-0006, jfr. 129-0050 (udbudskonsulent, omtalt årsrapport ‘97) Projektmodtager Ministry of Environment and Waters, 67, W. Gladstone St., 1000 Sofia Projektansvarlig Carl Bro International a/s Projektbeskrivelse Projektet bistår det bulgarske miljøministerium i
implementeringen af EU’s IPPC-direktiv samt overgangen til et integreret
miljøgodkendelses- Miljøeffekt Projektet medvirker til, at det bulgarske miljøministerium får revideret eksisterende national lovgivning i overensstemmelse med EU-lovgivningen på industriområdet. Tilskudsbeløb DKK 7.573.109 Samlede omkostninger DKK 7.573.109 Projekttitel Rehabilitation of Varna Waste Water Treatment Plant in Bulgaria Journalnr. 124/008-0008 Projektmodtager Varna kommune Projektansvarlig Samfundsteknik/Carl Bro Projektbeskrivelse Projektet omhandler gennemførelsen af en forbedret slambehandling med introduktion af ny mekanisk afvanding på Varna Spildevandsanlæg. Miljøeffekt Beregnet reduktion 624 tons COD/år og 230 tons BOD5/år Tilskudsbeløb DKK 6.300.000 Samlede omkostninger DKK 7.700.000 Projekttitel Processing of Non-Ferrous Metals J.S.C., Sofia,
Bulgaria. Journalnr. 124/008-0019 Projektmodtager Industrivirksomhed i Bulgarien Projektansvarlig Dan-Cem Projektbeskrivelse Projektet omhandler udarbejdelsen af feasibility studier på metalforarbejdsningsvirksomhed i Sofia. Hovedformålet med studiet er at vurdere mulighederne for at reducere luftforureningen fra virksomheden, f.eks. gennem forbedring af de teknologiske linier, energiforsyning og opsætning af filtre. Herunder bør det vurderes, hvorledes moniteringsforholdene kan forbedres. Forarbejde for begrænsning af luftforurening på virksomheden. Tilskudsbeløb DKK 612.660 Samlede omkostninger DKK 612.660 Projekttitel Danish Assistance and Follow-up to the Gara Iskar Industrial Air Pollution Reduction Project Journalnr 124/008-0020 Projektmodtager Bulgarske Miljøministerium Projektansvarlig COWI Consult Projektbeskrivelse Formålet med projektet er at assistere det bulgarske miljøministerium med udvikling af en lokal strategi for begrænsning af luftforureningen i den stærkt forurenede industrielle zone “Gara Iskar” i udkanten af Sofia. Der vil endvidere blive udarbejdet to projektdokumenter på de to mest forurenenede virksomheder i regionen. Miljøeffekt Forstudie Tilskudsbeløb DKK 408.120 Samlede omkostninger DKK 408.120 Projekttitel Etablering af moderne losseplads i Vratza-Mezdra Journalnr. 124/008-0021 Projektmodtager Vratza og Mezdra Kommuner Projektansvarlig Cowiconsult Projektbeskrivelse Projektet omhandler etablering af en moderne losseplads, især til husholdningsaffald, som skal opfylde EU-kravene. Lossepladsen vil blive brugt af især to byer Vratza og Mezdra. Der vil blive etableret afværgeforanstaltninger til det nuværende ukontrollerede deponeringssted. Miljøeffekt Den første celle vil være på 15.000 m3 Tilskudsbeløb DKK 7.386.767 Samlede omkostninger DKK 12.502.237 Projekttitel Opsætning af restkulmålere på vigtigste kulkraftværker i Bulgarien Journalnr. 124/008-0022 Projektmodtager Kraftværkerne i Bulgarien Projektansvarlig Mark & Wedell Projektbeskrivelse Projektet omhandler opsætning af restkulmålere på 4 bulgarske kulkraftværker. Restkulmålerne er med til at sikre en bedre forbrænding på kulkraftværkerne og dermed mindre udslip af gasser. Miljøeffekt Reduktion i udslip af 1.265 tons SO2/år og et reduceret kulforbrug på 154.000 tons/år Tilskudsbeløb DKK 1.100.000 Samlede omkostninger DKK 4.400.000 Projekttitel Opsætning af filter til fjernelse af støv fra Sinter linien. Journalnr. 124/008-0023 Projektmodtager Kremikovtzi Stålværk Projektansvarlig F.L.Smith Miljø Projektbeskrivelse Projektet omhandler opsætning af elektrofilter på Bulgairens eneste stålværk. Filtret opsættes på Sinter linien, hvor der er meget væsentlig støvforurening. Miljøeffekt Beregnet reduktion 1.212 tons støv/år Tilskudsbeløb DKK 4.214.394 Samlede omkostninger DKK 14.047.980 Projekttitel Ansættelse af lokal projektkoordinator i Bulgarien Journalnr. 124/008-0024 Projektmodtager Bulgarien Projektansvarlig Miljøstyrelsen Projektbeskrivelse Projektet omhandler ansættelsen af lokal projektmedarbejder for en periode på 3 år. Hovedarbejdsopgaverne vil være at fremme og styrke samarbejdet med det bulgarske miljøministerium og Sortehavsprogrammet. Miljøeffekt Bidrage til en hurtig og effektiv gennemførelse og monitering af miljøprojekterne. Tilskudsbeløb DKK 1.402.912 Samlede omkostninger DKK 1.402.912
Miljøprojekter i Den Tjekkiske RepublikSamarbejdet med Tjekkiet blev i 1998 præget af igangsætning af projekter inden for områderne renere teknologi, reduktion af luftemissionudledningen samt et projekt genereret i forbindelse med de omfangsrige oversvømmelser der fandt sted i 1997 og 1998 i det nordøstlige Tjekkiet. Alle projekterne ligger inden for de hovedindsatsområder, som Miljøstyrelsen sammen med det tjekkiske miljøministerium er blevet enige om skal være hovedomdrejningspunkt i samarbejdet. Samarbejdet har tillige været præget af manglende personale i det tjekkiske miljøministerium, hvilket har bevirket at samarbejdet til tider har været langsommeligt og yderst besværligt. Projekterne inden for renere teknologi området drejer sig om overførsel af viden og udstyr inden for fremstilling af miljømaling samt igangsætning af et udredningsstudie inden for tekstilindustrien. Indenfor reduktion af luftemission blev igangsat et projekt, hvor der i fællesskab med det østrigske miljøministerium og den tjekkiske miljøfond skulle etableres 3 biomassefyrede varmeværker. Det andet projekt inden for området var en videreudvikling af varme- og elproduktionen i Decin, hvor man foruden at etablere et naturgasfyret kraftvarmeværk også skal udnytte geotermisk energi fra en eksisterende boring i området. Miljøstyrelsen har tidligere støttet en række projekter i Decin, herunder etablering af Tjekkiets første naturgasfyrede kraftvarmeværk. Det tredje projekt inden for området var en udvidelse af et igangværende projekt vedrørende udarbejdelse af en miljø-og energiplan for Hradec Kralove og Pardubice regionen i det centrale Tjekkiet. Sluttelig blev igangsat et projekt indenfor flodregulering. Projektet forløber i tæt parløb med et tilsvarende projekt i Polen. Ud over at kunne varsle kommende oversvømmelser skal projektet også give tjekkerne mulighed for at kunne regulere floden, f.eks. i form af indragelse af engare- aler, så oversvømmelserne vil finde sted på udvalgte arealer, hvor skaden vil være minimal. I alt er der igangsat 6 projekter med et samlet tilskud på
19.1 mio.kr. Projekterne er overvejende investeringsprojekter. Projekttitel Flood Management in the Czech Republic Journalnr. 124/043-0034 Projektmodtager Czech Hydrometeorological Institute Projektansvarlig Dansk Hydraulisk Institut (DHI) Projektbeskrivelse Projektet omhandler implementering af en EDB model til varsling af flodoversvømmelser. Projektet har ophæng i de omfattende oversvømmelser der fandt sted i juli 1997 og 1998 i Tjekkiet og Polen, Tyskland samt en mindre del af Slovakiet. Inden for få dage faldt der mere end 500 mm regn (svarende til den årlige nedbør i Danmark), hvilket bevirkede at floderne Elben, Odra og Morava løb over deres bredder. Store områder i Tjekkiet og Polen blev oversvømmet.
Tjekkerne har opgjort, at op mod 60% af landet var influeret af de stærkt
stigende vandmasser. Broer, bygninger og afgrøder blev ødelagt og
ulykkeligvis omkom mere end 50 personer. Tjekkerne har opgjort de totale
genopbyg- Fra Tjekkiets side ønsker man derfor hjælp til at etablere et varslingssystem samt at få implementeret en model, således at det er muligt at bygge stratetisk placerede diger, indrage engarealer, der kan tåle at blive oversvømmet m.m. Relevant hertil vil være anvendelse af modelværktøj udviklet af DHI i samarbejde med DMI. DHI har med stor succes anvendt det tilsvarende system i bl.a. Bangladesh. Projektet gennemføres sammen med et tilsvarende projekt i Polen Miljøeffekt Kan ikke opgøres. Der opstilles et varslingssystem og udarbejdes tiltag, så effekter af oversvømmelser fremover vil blive betydeligt begrænset. Tilskudsbeløb DKK 4.337.694 Samlede omkostninger DKK 6.500.000 Projekttitel Energy & Environment, Planning & Development in the Hradec Kralove and Pardubice Regions Journalnr. 124/043-0035t Projektmodtager Hradec Kralove og Pardubice regioner Projektansvarlig PlanEnergi Projektbeskrivelse I forbindelse med videreførsel af projektet “Planlægning og udvikling i Hradec Kralove” (124/043-0027), blev der indgået en aftale mellem Planenergi og Miljøstyrelsen om ændring af projektet, således at den sidste delfase i ovennævnte projekt skulle indgå i det efterfølgende projekt Miljøeffekt Ikke relevant i nærværende projekt, som er en tillægsbevilling. Se tidligere årsrapport. Tilskudsbeløb DKK 173.972 Samlede omkostninger DKK 173.972 Projekttitel Journalnr. 124/043-0040a Projektmodtager Rostin Projektansvarlig Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) Projektbeskrivelse Projektet omhandler etablering af 3 biomassefyrede varmeværker i ovennævnte byer. Projektet gennemføres i samarbejde med det østrigske miljøministerium samt den tjekkiske miljøfond. Østrig havde udarbejdet TOR for gennemførelse af projekterne. Miljøstyrelsen vurderede, at der var behov for at udsende en specialist til gennemgang af projekterne, og det er vedkommendes vurdering, der danner baggrund for Miljøstyrelsen indgang i projektet Miljøeffekt Efter gennemførsel af det samlede projekt 275 tons støv/år, 225 tons SO2/år, 150 tons CO/år og 12500 tons CO2/år Tilskudsbeløb DKK 3.000.000,-. Det Østrigske miljøministerium 1.45 million USD, den tjekkiske miljøfond 2.79 million USD. Samlede omkostninger USD 7.9 million Projekttitel Geothermal Energy in CHP Production in Decin, Czech Republic Journalnr. 124/043-0041 Projektmodtager Decin by Projektansvarlig Bruun & Sørensen Projektbeskrivelse Projektet består i etablering af et geotermisk varmeanlæg på den østlige bred af Elben i Decin. Anlægget vil dække ca. 40% af byens totale varmebehov. Som grundlast anvendes geotermisk varme fra et ca. 300 varmt reservoir. Den øvrige varme kommer fra et naturgasfyret anlæg. Reservoiret er beliggende i 500 meters dybde. Via varmepumpe hæves denne temperatur til fjernvarmeniveau. Det afkølede vand er af en sådan kvalitet, at det kan anvendes til drikkevand i byen, hvilket der er stærkt behov for. Projektet er den sidste del af en fuldstændig konvertering af kulfyrede centraler til tidssvarende naturgasfyrede kraftvarmeværker. Miljøstøtteordningen har tidligere støttet etablering af værkerne i henholdsvis Bynov og Zelenice distrikterne i Decin. Anlægget i Bynov var Tjekkiets første naturgasfyrede kraftvarmeværk, der i øvrigt blev åbnet af den daværende miljøminister Skalicky. Miljøeffekt 354 tons SO2/år, 52 tons Nox,/år, 25.000 tons CO2/år, 545 tons partikler/år og 5000 tons flyveaske/år Tilskudsbeløb DKK 9.000.000 Samlede omkostninger DKK 85.000.000 Projekttitel Extension of Acceptable Water-borne Paint Production and Decrease of Organic Solvent Emissions Journalnr. 124/043-0046 Projektmodtager Farve- og lakfabrikken Teluria og de lokale miljømyndigheder Projektansvarlig Enpro Aps. Projektbeskrivelse Formålet med projektet er at sætte farve- og lakfabrikken Teluria i stand til at producere vandbaserede malinger til træ- og bygnings- industrien ved hjælp af delvis finansiering af det rette udstyr fra Danmark. Endvidere vil firmaet få gennemført en miljøteknisk gennemgang af virksomheden, hvor der også vil blive fokuseret på arbejdsmiljøspørgsmål, og firmaet vil blive rådgivet omkring anvendelse af mere miljørigtige råmate- rialer med henblik på deres udvikling af en træbeskyttelsesmaling og en maling til stålkonstruktioner. Miljøeffekt Reduktion af VOC emissioner skønnet at være op til 1000 tons pr. år. Tilskudsbeløb DKK 2.320.500 Samlede omkostninger DKK 5.365.784 Projekttitel Cleaner Technology – Mission to the Czech Republic Journalnr. 124/043-0047 Projektmodtager Det tjekkiske miljøministerium Projektansvarlig Institut for Produktudvikling Projektbeskrivelse Formålet med projektet er at udarbejde projektdokument for et større renere teknologi projekt med 3 industrielle brancher – et projekt som vil blive udbudt i 1999. Derudover beskrives lovgivning, administration og teknisk kapacitet på dette område, med henblik på at belyse mulighederne på implementering af renere teknologiløsninger i forskellige brancher i Tjekkiet. Miljøeffekt Kan ikke opgøres Tilskudsbeløb DKK 224.976 Samlede omkostninger DKK 224.976
Miljøprojekter i EstlandSamarbejdet med Estland var i 1998 præget af store vandforsynings-, spildevand- og naturbeskyttelsesprojekter. Således gennemførtes udbud for Tapa vandforsyningsprojekt samt for Keila rensningsanlæg, ligesom Miljøstyrelsen støttede Valga vandforsyningsprojekt. Disse 3 projekter beløb sig til ca. 20 mio.kr. tilsammen, svarende til næsten halvdelen af den totale støtte til Estland i 1998. Endvidere startede arbejdet med forberedelse af feasibility-studierne for vand og spildevand for 16 mindre byer i Estland, det såkaldte SMEP-II program. Miljøstyrelsen forbereder 6 af disse feasibility-studier og står for den overordnede koordinerings- og rådgivningsopgave over for det estiske miljøministerium med henblik på implementering af programmet. Projekterne ventes at lede til en væsentlig medfinansiering fra PHARE- LSIF, NEFCO samt de øvrige nordiske donorer. SMEP-II forventes at lede til lignende projekter i de øvrige baltiske lande, d.v.s. projektforberedelser, der kan lede til en væsentlig/stor medfinansiering fra EU-midler. Programmet har også betydet, at det estiske Miljøministerium har efterspurgt lignende projekter inden for affaldsområdet, hvilket Miljøstyrelsen vil forberede i 1999. På naturbeskyttelsesområdet indledtes de første projekter, der støtter Estlands implementering af EU’s fugle- og habitatdirektiver samt Estlands opfyldelse af en række internationale naturbeskyttelses- og biodiversitetskonventioner. Projekterne omfatter udarbejdelse af arts- og biotoplister med en vurdering af beskyttelsesbehovet samt udpegning af beskyttede skovområder. Hertil kommer udarbejdelsen af en forvaltningsplan for den i 1993 nyetablerede nationalpark Soomaa, et af Europas største uregulerede flodoversvømmede områder og derfor også omfattet af Ramsar-konventions liste over internationalt vigtige vådområder. Estland yder en betydelig medfinansiering i dette projekt, der også omfatter etableringen af et besøgscenter, publikumsfaciliteter, naturformidling og inddragelse af den lokale befolkning i forvaltningen af parken. Støtten til naturprojekter i Estland udgjorde i 1998 godt 20 mio.kr. I 1998 startedes det første mindre trafik-miljø-projekt i Estland i form af et NGO-seminar om de danske erfaringer med cykelplanlægning og inddragelse af borgere og grønne organisationer heri. Det estiske Miljøministerium har i 1998 afsluttet og
offentliggjort deres National Environmental Action Plan (NEAP). Samtidig påbegyndes
de første lovgennemgange og forhandlinger med EU. Begge aktiviteter
forventes at ville påvirke de estiske prioriteringer og dermed de danske
støttemidlers anvendelse de næste år fremover. Projekttitel Keila WasteWater Treatment Plant, Estonia Journalnr. 124/009-0017 Projektmodtager Keila kommune Projektansvarlig COWI, Rådgivende Ingeniører Projektbeskrivelse Projektet er en del af projektet “Keila Water Supply and WasteWater Project”. Miljøstyrelsens bidrag til projektet dækker design af et nyt spildevandsrensningsanlæg (incl. en ny operatørbygning), udbud og indkøb af alt mekanisk og elektrisk udstyr til anlægget, supervision af alt bygnings- og konstruktionsarbejde samt træning af driftspersonale. Som vinder af udbudet har COWI givet en procesgaranti for rensningsanlægget. Rensningsanlægget forventes færdigt med udgangen af 1999. Miljøeffekt Det nye rensningsanlæg vil modtage spildevand svarende til ca. 13.000 personækvivalenter (PE). Spildevandet bliver renset, så det ved udløb fra rensningsanlægget overholder estisk lovgivning på området og dermed også EU-udledningskrav for byspildevand. Tilskudsbeløb DKK 2.608.176 Samlede omkostninger DKK ca. 12.900.000
Keila Sewage Treatment Plant (ekstra bevilling) Journalnr. 129-0064 Projektmodtager Keila Kommune Projektansvarlig Water & Power Planners Projektbeskrivelse Ekstra bevilling til W&PP og underleverandører i forbindelse med udbud af projektet “Keila WasteWater Treatment Plant, Estonia” (Jnr.: 124/009- 0017). Udbudet trak ud og kompliceredes, idet projektet var formuleret som et “design & build”-projekt, samtidig med at der stilledes krav om en procesgaranti. Miljøeffekt Udelukkende TA. Tilskudsbeløb DKK 98.479 Samlede omkostninger DKK 98.479 Projekttitel Municipality Atlas for Kuressaare Journalnr. 124/009-0030 Projektmodtager Kuressaare Kommune, Estland Projektansvarlig Rønne Kommune Projektbeskrivelse Projektet omfatter udarbejdelse af et kommuneatlas i Kuressaare i overensstemmelse med SAVE-metoden, som er udviklet i Danmark, med henblik på at styrke den kommunale byplan- og byggeadministrations indsats for at varetage de værdifulde bymiljøer og bygninger. Kendskabet til metoden skal samtidig udbredes ved samarbejde med nationale myndigheder og andre kommuner. Miljøeffekt Bedre varetagelse af værdifulde bygninger og bymiljøer, konkret i Kuressaare og i videre forstand i Estland. Tilskudsbeløb DKK 882.400 Samlede omkostninger DKK 1.227.800 Projekttitel Valga Water Supply Project, Estonia Journalnr. 124/009-0035 Projektmodtager Valga kommune og Valga vandselskab Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse For Valga kommune og vandselskab projekteres og indkøbes udstyr til områdets vandindvinding, f.eks. pumper og overvågningsudstyr, samt vandrensningsudstyr til vandværket. Endvidere er inkluderet en træningsindsats i forhold til Valga vandselskabs ansatte. Esterne selv står for alt bygnings-/anlægsarbejder samt etablering af hovedforsyningsledningen fra vandværket til distributionssystemet. Miljøeffekt 16.000 indbyggere i Valga forsynes med rent vand fra den forbedrede vandforsyning. Tilskudsbeløb DKK 8.611.000 Samlede omkostninger DKK 19.011.000 Projekttitel NGO-seminars on Planning and Cooperation Journalnr. 124/009-0038 Projektmodtager Det estiske miljøministerium, det estiske transportministerium, Tallinn og Tartu kommuner samt Vänta Aga Cycling Club. Projektansvarlig Dansk Cyklist Forbund Projektbeskrivelse I projektet planlægges og gennemføres et 3-dages seminar om langsigtet planlægning og samarbejde mellem borgere og myndigheder. To dage foregår i Tallinn, en dag i Tartu. Ved brug af det danske eksempel om decentrale trafik- og miljøhandlingsplaner fokuseres på sammenhængen mellem miljøproblemer og trafikplanlægning, herunder borgere og interesseorganisationers inddragelse heri. Der inviteres foredragsholdere fra en række danske myndigheder (kommuner, amter, trafikministeriet og miljøministeriet) og interesseorganisationer. Miljøeffekt Kan ikke opgøres kvantitativt. Såfremt seminaret på længere sigt leder til indarbejdelse af cykelstier i trafikplanlægningen i Estland vil de miljømæssige positive effekter være omfattende. Tilskudbeløb DKK 282.000 Samlede omkostniner DKK 392.000
Short Term Assistance with regard to Approximation of Environmental Legislation with EU-waste regulation in Estonia Journalnr. 124/009-0040 Projektmodtager Ministry of Environment, Estonia Projektbeskrivelse Bistand til det estiske miljøministerium i forbindelse med transposition af EU’s affaldslovgivning, primært Emballagedirektivet, Affaldsrammedirektivet, direktivet om Farligt Affald samt Transportforordningen. Projektet har bestået af 2-3 dages møder i Miljøstyrelsen mellem danske og estiske embedsmænd, der er ansvarlige for implementering af den pågældende lovgivning med henblik på at viderebringe de danske erfaringer med implementering af EU lovgivningen på disse områder. Miljøeffekt Ingen direkte, men projektet er indirekte medvirkende til en tidligere transposition og implementering af de nævnte direktiver i Estland. Tilskudsbeløb DKK 35.736 Samlede omkostninger DKK 35.736 Projekttitel Protection of the Biodiversity of the Soomaa National park Journalnr. 124/009-0041 Projektmodtager Sooma National Park (Miljøministeriet), Estland Projektansvarlig Carl Bro International A/S Projektbeskrivelse Formålet er at styrke naturbeskyttelsen af den 37.000 ha Soomaa Nationalpark. Området rummer en stor og uforstyrret biologisk diversitet med store højmoser, uregulerede floder og naturskove med bestand af brun bjørn, ulv, los, odder, flyveegern, kongeørne, spætter etc. Projektet omfatter udvikling af en forvaltningsplan, styrkelse af forvaltningen, etablering af et besøgscenter, justering af regelsæt, inddragelse af lokalbefolkning og udvikling af økoturisme. Miljøeffekt Øget naturbevarelse af 37.000 ha værdifuld naturskov samt øget national, regional og international opmærksomhed om områdets betydning. Tilskudsbeløb DKK 7.000.000 Samlede omkostninger DKK 8.296.610 Projekttitel National Inventories of Internationally Important Species and Habitats in Relation to International Conventions and Directives Journalnr. 124/009-0042 Projektmodtager ELF (den estiske naturfredningsforening) & miljøministeriet, Estland Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse Hovedformålet er at yde bistand til Estlands implementering af international lovgivning på natur-bevaringsområdet, dels relevante EU-direktiver (fuglebeskyttelse, habitater), dels Bonn-, Bern-, Ramsar- og Biodiversitetskonventionerne. Projekter omfatter bistand til kortlægning og udpegning af relevante habitater og arter, etablering af databank samt bistand til juridisk implementering og udarbejdelse af alment oplysningsmateriale om de internationale forpligtelser. Miljøeffekt Projektet vil skabe forudsætninger for, at Estland kan opfylde forpligtelserne til at beskytte en række arter og naturtyper, der er omfattet af hhv. EU’s naturdirektiver samt diverse konventioner. Tilskudsbeløb DKK 4.000.000 Samlede omkostninger DKK
4.000.000 Projekttitel Development of the Estonian Forest Conservation Area Network. Journalnr. 124/009-0045 Projektmodtager Miljøministeriet samt det nationale Forestry Board, Estland Projektansvarlig Carl Bro International A/S Projektbeskrivelse Skov dækker ca. 50 % af Estland. Et nationalt skovudviklingsprogram, der skal effektivisere udnyttelsen og fordoble hugsten, er sat i værk. Dette delprojekt skal sikre, at naturværdier bevares, dels gennem en ny udpegning og planlægning af netværk af beskyttede skove, dels ved udvikling af de menneskelige og institutionelle ressourcer i skovforvaltningen. Projektet vil gennem udpegningen af beskyttede områder bidrage væsentligt til Estlands implementering af EU’s fugle- og habitat-direktiver. Miljøeffekt Oprettelsen af et netværk af strengt beskyttede skove og delvis beskyttede skovområder, i alt 380.000 ha. Kapacitetsudvikling af den nye statslige skovorganisation. Tilskudsbeløb DKK 9.500.000 Samlede omkostninger DKK 9.700.000
Estonian Small Municipalities Water and Wastewater EU-Accession Programme – Programme Development Journalnr. 124/009-0047 Projektmodtager Det estiske miljøministerium Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse I forlængelse af et pre-feasibility-studie har esterne prioriteret 16 mindre byer, for hvilke der skal udarbejdes feasibility-studier, så disse kan opnå finansiering til implementeringen fra bl.a. Large Scale Infrastructure Facility (PHARE-LSIF), NEFCO, EIB og øvrige donorer. Feasibility-studier for 6 byer støttes af Miljøstyrelsen, 5 af SIDA og 5 af MoE-Finland. Projektet giver støtte til det estiske miljøministerium og styregruppen i den overordnede koordinering af de 3 delprojekter. Endvidere udarbejdes forslag til finansieringsplan samt identifikation/TORs for implemeteringsenheden for det samlede projekt. Miljøeffekt Kan først opgøres i det efterfølgende implementeringsprojekt. Tilskudbeløb DKK 1.406.500 Samlede omkostninger DKK
1.406.500 Projekttitel Estonian Small Municipalities Water and Wastewater EU-Accession Programme – Preparation of Feasibility Studies for Six (6) Estonian Municipalities. Journalnr. 124/009-0048 Projektmodtager Det estiske miljøministerium Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse I forlængelse af pre-feasibility-studie har esterne prioriteret 16 mindre byer, for hvilke der skal udarbejdes feasibility-studier, så disse kan opnå finansiering til implementeringen fra bl.a. PHARE-LSIF, NEFCO, EIB. Feasibility-studier for 6 byer finansieres via dette projekt af DEPA, 5 finansieres af SIDA og de sidste 5 af MoE-Finland. Feasibility-studierne udarbejdes på baggrund af fælles TORs udarbejdet af NEFCO. Miljøeffekt Kan først opgøres i det efterfølgende implementeringsprojekt. Tilskudsbeløb DKK 1.497.600 Samlede omkostninger DKK 1.497.600 Projekttitel Emergency Water Supply Project for Tapa, Estonia Journalnr. 124/009-0055 Projektmodtager Tapa kommune og vandselskab Projektansvarlig Krüger International Consult Projektbeskrivelse I projektet identificeres og udskiftes eksisterende kildeplads for vandforsyningen til Tapa by, der trues af olieforurening. Der dimensioneres og etableres en ny hovedledning fra den nye kildeplads til det eksisterende distributionssystem. Endvidere styrkes og udbygges det eksisterende forsyningsnet og afløbssystem (fortrinsvis estisk eget input). Projektet er en del af det overordnede Pandivere Vandressourceprojekt, hvori PHARE er primus motor. Miljøeffekt Sikrer rent drikkevand til Tapa’s ca. 8.000 indbyggere, hvoraf ca. 65% p.t. er tilkoblet det offentlige vandforsyningsnet. Tilskudsbeløb DKK 10.248.676 Samlede omkostninger DKK 12.279.676 Projekttitel Support to the water supply system in Arükula, Estonia Journalnr. 129-0076 Projektmodtager Arükula kommune Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse Forberedelse af et udbud til at sikre indbyggerne i Arükula rent drikkevand, idet der etableres en rørledning fra kildepladsen til det eksisterende distributionssystem Miljøeffekt Ingen Tilskudsbeløb DKK 1.465.105 Samlede omkostninger DKK 2.215.105 Projekttitel Udbud. Emergency Water Supply Project for Tapa Municipality, Estonia Journalnr. 129-0088 Projektmodtager Tapa Kommune Projektansvarlig Water & Power Planners Projektbeskrivelse Forestå udbudsforretningsgangen for “Emergency Water Supply Project for Tapa, Estonia” (Jnr.: 124/009-0055), herunder udarbejde udbudsdokumenter, annoncering, udarbejde evalueringsrapporter, deltagelse i site-visits mv. Miljøeffekt Ingen Tilskudsbeløb DKK 231.041 Samlede omkostninger DKK 231.041 Projekttitel Appraisal og udbudsevaluering i forbindelse med projektet “Development of the Estonian Forest Area Network” Journalnr. 129-0100 Projektmodtager Miljøministeriet i Estland Projektansvarlig HAP Consultants Projektbeskrivelse Field Appraisal af projektdokumentet “Development of the Estonian Forest Conservation Area Network,” samt evaluering af tilbud i forbindelse hermed. Projektet indeholder to elementer, der søger at beskytte værdifulde naturområder i Estland: En ny udpegning og planlægning af netværket af urørt skov og værnskov samt udvikling af de menneskelige og institutionelle ressourcer til at forvalte netværket. Miljøeffekt Ingen Tilskudsbeløb DKK 417.196 Samlede omkostninger DKK 417.196
Miljøprojekter i HvideruslandPå grund af den spændte politiske situation i Hviderusland har Miljøstyrelsens indsats i Hviderusland været minimal i 1998. EU rådskonklusionerne fra september 1997 pålægger medlemslandene at fastfryse deres tekniske bistand til Hviderusland, undtagen hvis der er tale om humanitære, demokratifremmende eller regionale projekter. I sommeren 1998 blev relationerne til Hviderusland yderligere forværret i forbindelse med landets overtrædelse af Wienkonventionen om diplomatiske relationer. Danmark følger rådskonklusionerne, og støtter den skærpede politik over for Hviderusland. På miljøbistandsområdet betyder det, at allerede igangsatte projekter kan fortsætte, men nye projekter vil generelt ikke kunne opnå tilskud, medmindre der er tale om et NGO projekt. Denne politik følges, indtil Hviderusland sender nye og andre politiske signaler. I 1998 er der givet tilsagn om i alt 1,3 mio.kr., hvoraf de 1,1 mio.kr. er til offentlig information og høring i forbindelse med et tidligere igangsat pesticidbortskaffelsesprojekt. De resterende 0,2 mio.kr. har været anvendt på en projektidentifikationsmission til Braslav Lake området på grænsen til Letland. Miljøstyrelsen har dog valgt ikke at gå videre med dette projekt på nuværende tidspunkt.
Public Consultations concerning Disposal of Accumulated, Obsolete Pesticides in Belarus Journalnr. 124/015-0005t Projektmodtager Miljøministeriet i Hviderusland Projektansvarlig Dansk Teknologisk Institut i samarbejde med COWI og DANCEM Projektbeskrivelse Projektet er et tillæg til projektet om bortskaffelse af gamle pesticider i Hviderusland, som blev igangsat i 1997. Projektet sikrer, at befolkningen inddrages og emissionerne fra en eventuel afbrænding i cementovn måles. Formålet med denne høringsfase i projektet er, at inddrage den hviderussiske befolkning i beslutningen om prøveafbrænding og evt. senere afbrænding i større skala af gamle pesticider i cementovn. Der vil blive skabt en dialog med såvel de berørte parter i lokalområdet omkring den valgte cementovn som med øvrige interesserede parter i Hviderusland. Ingen direkte, men tillægget er en forudsætning for beslutningen om endelig bortskaffelse af Hvideruslands ca. 4.000 tons gamle pesticider. Tilskudsbeløb DKK 1.116.580 Samlede omkostninger DKK 1.116.580 Projekttitel Projektidentifikationsmission vedr. “Braslav Lakes” Journalnr. 124/015-0022 Projektmodtager Lokale/regionale miljømyndigheder samt det lokale ferskvandslaboratorium under Belarussian State University Projektansvarlig Rambøll og VKI Projektbeskrivelse Formålet med missionen var at vurdere et projektforslag fra de hviderussiske miljømyndigheder om forbedring af miljøtilstanden i Braslav Lakes, som ligger på grænsen til Letland i Vest Dvina flodens afstrømningsområde. Projektholdet anbefaler Miljøstyrelsen at gå videre med to projekter: Opgradering af rensningsanlægget i Braslav samt monitering af recipienten herunder undervisning/information om projektet. Miljøeffekt Forarbejde for et større projekt. Tilskudsbeløb DKK 243.590 Samlede omkostninger DKK 243.590
Miljøprojekter i LetlandOver halvdelen af den danske støtte til Letland var i 1998 rettet mod investeringsprojekter indenfor vandsektoren. Det drejede sig primært om projekter til rehabilitering og bygning af spildevandsanlæg, samt i mindre omfang rehabilitering af vandforsyningsanlæg. Et andet væsentligt indsatsområde var tilnærmelse til EU’s miljølovgivning, som udgjorde op imod en fjerdedel af den samlede støtte i 1998, med projekter omhandlende vandlovgivningen, regulering af industriens miljøforhold (IPPC), forberedelser til implementering af nitratdirektivet samt habitatdirektivet. Det “grønne” indsatsområde, som udgør godt en 1/10 af den samlede støtte, omhandler projekter vedrørende Letlands tilnærmelse til EU’s lovgivning på naturbeskyttelsesområdet (fugle- og habitat-direktiverne), naturformidling og miljøundervisning i relation til Letlands fem største floder samt forberedelse af nye grønne projekter, herunder et projekt, der bl.a. som led i Letlands implementering af internationale miljøkonventioner vil støtte det lettiske miljøministerium i forvaltningen af Kemiri National Park, der er den første etableret under minsteriets ansvar. Resten af støtten har været givet til mindre projekter indenfor renere teknologi (møbelbranchen samt den lettiske miljøinvesteringsfond), affaldsområdet og to projekter vedr. forurenet jord (oprydning på Rumbula Air Base og forberedelser til oprydning på et affaldsdepot i Jelgava). Letland har i løbet af 1998 udarbejdet en række
strategier for EU-tilnærmelsen på miljøområdet, og det forventes, at
tilnærmelsen til EUs miljølovgivning fortsat vil have indflydelse på
den lettiske prioritering af miljøindsatsen og på anvendelsen af de
danske støttemidler. Støtten til in-
Rehabilitation of Kandavas and Jelgavas Pumping Stations Journalnr. 124/023-0007d Projektmodtager Daugavpils Udenvads (vandforsyning og spildevandsforvaltningen i Daugavpils, Letland) Projektansvarlig Krüger A/S Projektbeskrivelse Som led i et internationalt finansieret projekt om forbedring af vandforsyning og spildevandsrensning i Daugavpils, Letland (130.000 indb.) skal projektet foretage renovering af 2 pumpestationer i byens kloaknet med henblik på sikring af transporten af spildevand til rensningsanlægget. Projektet indgår i en samlet pakke, der finansieres af Danmark og Sverige, og som omfatter alle arbejder på rensningsanlægget og i kloaksystemet. Den dansk finansierede del af projektet omfatter ud over dette projekt også projekterne nævnt under j. nr. 124/023-0007d, e og t. Miljøeffekt Kloak og spildevandsprojektet medfører årlige forureningsreduktioner på BI5: 1881 t; P-total: 55 t; N-total: 148 t og Suspenderet stof: 286 t. Tilskudsbeløb DKK 6.003.856 Samlede omkostninger DKK 108.000.000 (i alt for hele Daugavpils Udenvads Projektet)
Daugavpils Waste Water Project, Combined High Jetting and Suction Tanker. Journalnr. 124/023-0007e Projektmodtager Daugavpils Udenvads (vandforsyning og spildevandsforvaltningen i Daugavpils, Letland) Projektansvarlig J. Hvidtved Larsen A/S Projektbeskrivelse Som led i rehabiliteringsprojektet for Daugavpils vandforsyning- og spildevandsrensning leveres en slamsuger. Anvendelsen af slamsugere er kun lidt udbredt i Letland (og det øvrige Østeuropa), hvorfor der er stort behov for dels at rense kloaker med henblik på at opretholde afledningsevnen overfor spildevand, dels for at kunne inspicere kloaknettet, således at der kan foretages en forebyggende vedligeholdelse af kloaknettet. Den leverede model kan spule kloaken ren, og indeholder et vandfilter, der filtrerer det opsugede spildevand, således at antallet af bortkørsler reduceres og slamsugerens effektive driftstid dermed øges. Miljøeffekt Slamsugeren kan renskylle kloaker, således at disse genvinder deres bortledningskapacitet, hvorved udgifter til etablering af nye kloaker (der er alternativet) spares. Endvidere undgås direkte udledning af spildevand til floden Daugava i de tilfælde, hvor kloaken svigter. Tilskudsbeløb DKK 2.401.178 Samlede omkostninger DKK 108.000.000 (i alt for hele Daugavpils Udenvads Projektet)
Daugavpils Water and Waste Water Component, Latvia Journalnr. 124/023-0007t Projektmodtager Daugavpils Udenvads (vandforsyning og spildevandsforvaltningen i Daugavpils, Letland) Projektansvarlig COWI A/S Projektbeskrivelse Under denne bevilling er samlet en afsluttende række mindre aktiviteter og leverancer til Davgavpils Water and Waste Water Component, herunder grundvandssænkning på Jelgave pumpestation, designstøtte og supervision, samt levering af mindre udstyr (elmålere, mandehuller, skærme m.v.). Miljøeffekt Se J. Nr. 1247023-0007d ovenfor. Tilskudsbeløb DKK 1.047.692 Samlede omkostninger DKK 108.000.000 (i alt for hele Daugavpils Udenvads
Projektet) Projekttitel Assistance
to the Latvian Ministry of Environment Protection and Regional Development
for Approximation of Legislation and Re- Journalnr. 124/023-0042 Projektmodtager Latvian Ministry of Environment Protection and Regional Development Projektansvarlig Carl Bro International A/S Projektbeskrivelse Projektet bistår det lettiske miljøministerium ved fastlæggelse af vandkvalitet standarder for både overflade og drikkevand i overensstemmelse med EU-standarder samt udvikling af en metode til fastlæggelse af udledningskrav, således at de EU-foreskrevne vandkvaliteter opnås. Miljøeffekt Projektet er medvirkende til, at det lettiske miljøministerium bliver i stand til at regulere og beskytte vandløb og drikkevand i overensstemmelse med EU’s regler Tilskudsbeløb DKK 2.691.165 Samlede omkostninger DKK
2.691.165 Projekttitel Development of a Code og Good Agricultural Practice Journalnr. 124/023-0055 Projektmodtager Latvian Ministry of Environment Protection and Regional Development Projektansvarlig Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Projektbeskrivelse Projektet bistår det lettiske miljøministerium ved fastlæggelsen af en kodeks for godt landmandsskab. Formålet med en sådan kodeks er bl.a. at minimere afstrømningen af nitrat til overflade- og grundvand. Udarbejdelsen af en kodeks for godt landmandsskab er også en væsentlig del af implementeringen af EU’s nitratdirektiv. Miljøeffekt Følges kodeksen vil det betyde en mindre forurening med nitrat i overflade- og grundvand. I de særligt sårbare områder, der skal udpeges jfr. nitratdirektivet, vil kodeks være obligatorisk. Kodeks vil her være en forudsætning, for at nitratforureningen af vandløb og grundvand formindskes. Tilskudsbeløb DKK 1.086.050 Samlede omkostninger DKK 1.421.831
Project to Assist Latvia in Approximation to European Union Law Concerning Industrial Pollution Prevention and Control (IPPC) and Environmental Management of Industry. Journalnr. 124/023-0057 Projektmodtager Latvian Ministry of Environment Protection and Regional Development Projektansvarlig COWI Projektbeskrivelse Gennem projektet bistås det lettiske miljøministerium til at tilnærme lettisk miljølovgivning til IPPC-direktivet og til praktisk gennemførelse af bestemmelserne om godkendelsesordning for visse særligt forurenende industrier. Miljøeffekt Ved en godkendelsesordning, hvorigennem der fastlægges emissions vilkår for en gruppe af særligt forurenende industrier vil forureningen af disse industrier blive nedbragt i overensstemmelse med EU’s regler på dette område. Tilskudsbeløb DKK 6.108.346 Samlede omkostninger DKK 6.108.346 Projekttitel Projektforberedelse for 2 vand- og spildevandsprojekter, Letland. Journalnr. 124/023-0061t Projektmodtager De tekniske forvaltninger i Aizkraukle og Gulbene. Projektansvarlig Water & Power Planners A/S Projektbeskrivelse I forbindelse med appraisel af projektdokumenterne for et projekt med rehabilitering af vandforsyning og spildevandsrensning i Aizkraukle og Gulbene viste der sig behov for en indsamling af yderligere oplysninger om de eksisterende forhold i de to byer samt for yderligere omskrivning af projektdokumentet. Projektet er således en tillægsbevilling til projektet j.nr.124/023-0061 (1997). Miljøeffekt Forberedelse af 2 større investeringsprojekter. Tilskudsbeløb DKK 288.331. Samlede omkostninger DKK 288.331 Projekttitel Feasibility Study into the Implementation of the National Municipal Waste Management Strategy in a Pilot Area in Latvia. Journalnr 124/023-0063 Projektmodtager Letland, Valmiera (Limbazi, Valmiera, Valka og Cesis distrikter), nordlige Letland Projektansvarlig Carl Bro International a/s Projektbeskrivelse Projektet er relateret til, dels den nationale miljøpolitik, og dels den nationale “Municipal Solid Waste Management Strategy” (også kaldet “500 minus”). Dette projekt udgør sidste skridt før fuld implementering (investering) af affaldsstrategien i pilotområdet i det nordlige Letland (North Vidzeme). I projektet belyses følgende elementer:
Projektet udpeger en miljømæssig begrundet og dermed bedre (forebyggende) allokering for lossepladser, som sandsynsligvis vil blive anvendt fremover i andre regioner af Letland. Endvidere beskrives metoder til oprydning/nedlukning af eksisterende lossepladser. Projektets resultater skal bruges til videre implementering af affaldsstrategien i de øvrige affaldsregioner i Letland. Der afholdes work-shops med henblik på at sprede information om projektet. Projektet består udelukkende af teknisk assistance. Miljøeffekt Ingen kvantificérbar miljøeffekt. Tilskudsbeløb DKK 1.500.000 Samlede omkostninger DKK 1.600.000 Projekttitel Cooperation between Latvia and Denmark on transfer of
techno- Journalnr. 124/023-0064 Projektmodtager Letland, Riga Projektansvarlig Hedeselskabet Projektbeskrivelse Projektet omhandler en oprensning af en olieforurenet grund på Rumbula militærlufthavn i udkanten af Riga. Forureningen omfatter forurening af jord og grundvand. I fase 1 af projektet blev der iværksat træning af lettiske specialister i Letland og Danmark, der blev sat en stopper for yderligere forurening af området, forureningens omfang blev vurderet og kvantificeret, og en indledende modellering af grundvand og risikovurdering blev sat i gang. Seks områder med jetbrændstof i fri fase blev identificeret, samt områder hvor der var mere diffus forurening med brændstoffet. Yderligere undersøgelser kræves for at udarbejde en endelig strategi for oprydningen samt en færdig risikovurdering. Formålet med denne fase er at opnå yderligere kendskab til forureningen med henblik på at beslutte, hvilke mere præcise foranstaltninger, der skal sættes i værk for at implementere en oprydning i fuldskala. Igennem dette arbejde vil de lettiske samarbejdspartnere gradvist blive introduceret til de praktiske oprensningsteknikker og blive i stand til at udføre dem selv. Miljøeffekt Projektet vil sikre oprensning af hovedparten af den del af brændstoffet, der befinder sig i fri fase, samt eliminere en fremtidig risiko for forurening af området med opløst brændstof. Endvidere vil oprensningen sikre, at grunden vil kunne bruges til bebyggelse og byudvikling Tilskudsbeløb DKK 3.122.780 Samlede omkostninger DKK 3.278.030
River Tells me a Story – Children’s Environmental School Journalnr. 124/023-0065 Projektmodtager Childrens Environmental School, Riga Projektansvarlig Biologiforbundet Projektbeskrivelse Projektets formål er at øge miljøbevidstheden og handlekompetancen hos lettiske skolelærere og elever. Dette gøres gennem miljøundervisning, som fokuserer på lokale miljøproblemer i tilknytning til Letlands 5 største floder. Projektet bygger på et samarbejde mellem den lettiske NGO, Childrens Environmental School i Riga, og den danske NGO, Biologiforbundet. Miljøeffekt 150 lærere vil blive trænet og deltage i miljøundervisning, og ca. 500 skoleelever omkring de fem største floder vil deltage aktivt. Tilskudsbeløb DKK 1.684.811 Samlede omkostninger DKK 2.118.296 Projekttitel Latvian Study Tour concerning Waste Management Systems in Denmark Journalnr. 124/023-0074 Projektmodtager Det lettiske miljøministerium, samt ansatte i amter og kommuner i Letland, der arbejder med affaldshåndtering. Projektansvarlig Rendan A/S Projektbeskrivelse Formålet med projektet er via en studietur at præsentere 15 ansatte i stat, amter og kommuner i Letland for alle typer af løsninger vedrørende affaldsbortskaffelse i Danmark. Besøget blev tilrettelagt i samarbejde med Miljøstyrelsens Husholdningsaffaldskontor. Miljøeffekt Ingen Beløb DKK 320.059 Samlede omkostninger DKK 320.059 Projekttitel Inventories of Species and Habitats, Development of Management Plans and Capacity Building in relation to Approximation of EU Birds and Habitats Directives. Journalnr. 124/023-0077 Projektmodtager Ministeriet for miljøbeskyttelse og regional udvikling, Letland Projektansvarlig Darudec Projektbeskrivelse Hovedformålet er at yde bistand til Letlands implementering af overnational lovgivning på naturbevaringsområdet, primært i forhold til EU-direktiver (fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet). Projektet omfatter kapacitetsudvikling indenfor kortlægning og udpegning af relevante habitater og arter, etablering af databaser samt til udarbejdelse af managementplaner samt administrativ implementering og oplysningsarbejde. Miljøeffekt Sikring af Letlands implementering af internationale naturbeskyttelseskonventioner samt tilnærmelse til og senere implementering af EU’s Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv. Tilskudsbeløb DKK 6.600.000 Samlede omkostninger DKK 6.600.000 Projekttitel Project Formulation Mission on the Project of Kemiri National Park Journalnr. 124/023-0078 Projektmodtager Miljøministeriet i Letland Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse Formuleringsmissionens opgave er at lave et udkast til et projektdokument, der vil støtte ministeriet for miljøbeskyttelse og regional udvikling i Letland omkring udvikling og praktisk implementering af den nye Kemiri National Park. Denne park er nummer to national park i Letland, og den første der skal etableres under miljøministeriet i Letland. Miljøeffekt Udarbejdelse af et projektdokument Tilskudsbeløb DKK 310.644 Samlede omkostninger DKK 310.644 Projekttitel Assistance to hazardous waste secondment in Latvia Journalnr. 124/023-0079 Projektmodtager Miljøministeriet i Letland Projektansvarlig Carl Bro International Projektbeskrivelse Udarbejdelse af Techinal Covenant i forbindelse med et PHARE Twinning project i Letland (Hazardous Waste Management). Miljøeffekt Ingen direkte, men nødvendigt for at kunne gennemføre twinning projektet, der vil medføre miljøforbedringer med hensyn til farligt affald Tilskudsbeløb DKK 149.696 Samlede omk. DKK 149.696 Projekttitel Consultancy Service etc. for Waste Water Treatment Plants in Aizkraukle and Gulbene Journalnr. 124/023-0082 Projektmodtager De tekniske forvaltninger i Aizkraukle og Gulbene, Letland Projektansvarlig Water & Power Planners Projektbeskrivelse Som led i rehabilitering af vandforsyning og spildevandsrensning i Aizkraukle og Gulbene gennemføres der under dette projekt supervision af bygningen af et rensningsanlæg i hver af de to byer. Derudover gennemføres arbejder på kloaknettet og pumpestationer. Miljøeffekt se 124/023-083 nedenfor Tilskudsbeløb DKK 6.088.208 Samlede omkostninger DKK ca. 60.000.000
Proces design, Supply and Erection etc. of Waste Water Treatment Plants in Aizkraukle and Gulbene Journalnr. 124/025-0083 Projektmodtager De tekniske forvaltninger i de to byer. Projektansvarlig Puritek A/S Projektbeskrivelse Projektet bygger i samfinansiering med de to byer et spildevandsrensningsanlæg i hver af byerne med en kapacitet på 10.000 PE. Projektet er led i en samlet plan for rehabilitering af vandforsyning og spildevandsbortskaffelse i de to byer, hvor de øvrige komponenter dækkes af EU, NEFCO og den lettiske stat. De to rensningsanlæg er baseret på en aktiv slamproces med BI5 (<15mg/l), N (<15mg/l) og P (<1,5mg/l) fjernelse. Design, udstyr og projektledelse betales af projektet, mens konstruktionsarbejder betales af de to byer. Den projektansvarlige er Turnkey leverandør på hele projektet. Miljøeffekt Der opnås følgende nettoforbedringer ved rensningen af de to byers spildevand (i Aizkraukle er der idag mekanisk rensning, hvorfor nettomiljøeffekten er mindre): Gulbene: Aizkraukle: Tilskudsbeløb DKK 11.582.06 Samlede omkostninger DKK ca. 60.000.000
Miljøprojekter i LitauenHovedparten af den danske støtte til Litauen var i 1998 rettet mod vandsektoren. Under denne overskrift gemmer der sig en række forskelligartede projekter. Der blev i 1998 ydet en betydelig støtte til opbygningen af et beredskab til at bekæmpe olieforureninger i Østersøen ud for Litauen. En anden væsentlig post var støtten til et projekt der sigter mod indførslen af renere teknologi i den litauiske slagterisektor, et projekt der bl.a. vil føre ressourcebesparelser og en begrænsning af vandforureningen fra denne sektor. Herudover er der også givet støtte til mere “traditionelle” vandprojekter indenfor spildevandsrensning og drikkevandsforsyning. Indenfor naturområdet har der primært været tale om forberedelse af nye projekter, herunder et projekt, der skal støtte Litauens tilnærmelse til EU’s lovgivning på naturbeskyttelsesområdet (fugle- og habitatdirektiverne) samt et projekt om bæredygtig skovrejsning. I 1998 startedes det første trafik-miljø-projekt i Litauen i form af et seminar om de danske erfaringer med cykelplanlægning og inddragelse af borgere og grønne organisationer heri. Herudover startede et projekt vedr: kodeks for godt landmandsskab, og en række igangværende projekter har modtaget støtte til opfølgende aktiviteter. Litauen har i løbet af 1998 udarbejdet en række strategier for EU-tilnærmelsen på miljøområdet, og det må forventes at tilnærmelsen til EUs miljørelaterede direktiver og retningslinier vil få forstærket indflydelse på den litauiske prioritering af miljøindsatsen og dermed også på anvendelsen af de danske støttemidler.
Projekttitel Supportaftale med Ignalinaværket Journalnr. 124/025-0005t Projektmodtager Ignalina Nuclear Power Plant Projektansvarlig Rovsing Dynamics A/S Projektbeskrivelse Projektet skal som opfølgning på en tidligere leverance af udstyr sikre udstyrets optimale anvendelse gennem en opgradering af det leverede udstyr, træning, etablering af de fornødne kommunikationslinier på værket samt gennem oprettelsen af en telefonsupport, når der opstår problemer med udstyrets anvendelse. Miljøeffekt Bidrag til sikring af værket. Tilskudsbeløb DKK 721.029 Samlede omkostninger DKK 721.029
Kleipeda Geotermiske demonstrationsprojekt Journalnr. 124/025-0007t Projektmodtager Kleipeda Geotermi Organisation Projektansvarlig DONG Projektbeskrivelse Nærværende projekt er en udbygning af det allerede igangsatte projekt, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med Verdensbanken, PHARE og den litauiske regering er i færd med at opføre et geotermianlæg, hvor man udnytter den geotermiske energi i et område, hvor der allerede er etableret et fjernvarmenet. Miljøstyrelsen har tidligere ydet 18 mio.kr. i støtte til projektet. Baggrunden for tillægsansøgningen er den, at den allerede etablerede injektionsboring ikke kan aftage det nødvendige flow på 700 m3/time, uden at det er forbundet med helt acceptable pumpeudgifter. Etablering af endnu en injektionsboring vil ændre på dette. DONG’s arbejde vil bestå i design af boringen samt design af returrørledning. Herudover skal der føres tilsyn. Projektet vil udløfte yderligere finansiering fra PHARE og Verdensbanken på 11 mio.kr. Miljøeffekt Ingen i nærværende projekt udover de sparede pumpeudgifter Tilskudsbeløb DKK 2.520.000 Samlede omkostninger DKK
13.500.000 Projekttitel Hazardous Waste Management, Klaipeda, Lithuania. Journalnr. 124/025-0066t Projektmodtager Klaipeda Kommune. Projektansvarlig Krüger. Projektbeskrivelse Tillægsbevilling givet i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmateriale for en modtagestation for miljøfarligt affald ved Klaipeda i Litauen. Tilskudsbeløb DKK 212.000 Samlede omkostninger DKK 212.000
Projekttitel Upgrading of Vilnius Waste Water Treatment Plant for Nitrogen and Phosphorus Removal Journalnr. 124/025-0067 Projektmodtager Vilnius, Litauen Projektansvarlig Krüger Projektbeskrivelse Projektet er en tillægsbevilling til et tidligere projekt omhandlende opgradering af renseanlægget i Vilnius. Projektet indeholdt oprindeligt 3 faser, svarende til mekanisk-biologisk rensning. Det har imidlertid vist sig muligt at fjerne kvælstof og fosfor i det oprindelige projekts 3. fase for en yderligere bevilling. Miljøeffekt Udledningen reduceres med 2.000 tons kvælstof pr. år og 155 tons fosfor pr. år. Tilskudsbeløb DKK 4.015.000 Samlede omkostninger DKK 48.000.000 Projekttitel Technical Assistance to strengthen the Framework and Admini- stration of Lithuanias Laws on Waste Management and on Envi- ronmental Management of Industry Journalnr. 124/025-0074 Projektmodtager Ministry of Environment of the Republic of Lithuania Projektansvarlig COWI Projektbeskrivelse Der er tale om en tillægsbevilling til det igangværende projekt af samme navn (igangsat 1997). Tillægsansøgningen vedrører et pilotprojekt for udarbejdelsen af en affaldsplan for et større bysamfund. Miljøeffekt Projektet øger den miljøeffekt, der var forudset ved det oprindelige projekt. Tilskudsbeløb DKK 1.337.306 Samlede omkostninger DKK 1.337.306 Projekttitel Development of a code of good agricultural practive, Journalnr. 124/025-0077 Projektmodtager Miljøministeriet og landbrugsministeriet i Litauen Projektansvarlig Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Projektbeskrivelse Udarbejdelse af en kodeks for godt landmandsskab i Litauen. Udarbejdelsen af en sådan kodeks er en forudsætning for implementering af Nitratdirektivet. Projektet skal således ses i sammenhæng med et planlagt EU-approximeringsprojekt vedr. Nitratdirektivet. Miljøeffekt Ingen umiddelbar, men projektet vil bidrage til gennemførelsen af Nitratdirektivet i Litauen med de deraf følgende miljøforbedringer. Tilskudsbeløb DKK 1.206.250 Samlede omkostnjnger DKK 1.450.991 Projekttitel Cleaner Technology in Slaughterhouses, Lithuania. Journalnr. 124/025-0080 Projektmodtager Kleipeda Slagteri og 7 andre slagterier i Litauen Projektansvarlig COWI Projektbeskrivelse Formålet er at opbygge viden om og at installere renere teknologi i slagterisektoren i Litauen. Projektet omfatter to demonstrationsslagterier (et stort og et mellemstort), og yderligere 6 mellemstore slagterier. Der ydes støtte til miljøgennemgang af slagterierne, mulighed for støtte til efterfølgende investeringer og uddannelse af renere teknologi-ekspertise i slagteribranchen. Miljøeffekt(minimum): Årlig reduktion i vandforbrug 210.000 m3, energiforbrug 18.000 MWh og 125 t BI5 Tilskudsbeløb DKK 7.134.450 Samlede omkostninger DKK 7.307.450 Projekttitel Airborne Surveillance System for Lithuania Journalnr. 124/025-0082 Projektmodtager Det litauiske miljøministerium Projektansvarlig Terma Electronic A/S Projektbeskrivelse Det litauiske miljøministerium ønsker i samarbejde med andre litauiske ministerier at styrke overvågningen af det litauiske territorium, herunder overvåge havområdet for ulovlige udslip af olie fra skibsfarten. Projektet skal medfinansiere litauisk indkøb af dansk udstyr og installation heraf i et litauisk fly, således at Litauen kan leve op til sine forpligtigelser efter HELCOM-konventionen til at overvåge egne farvande. Miljøeffekt Forebygger ulovlige udledninger fra skibe i det litauiske søterritorium. Tilskudsbeløb DKK 7.310.000 Samlede omkostninger DKK 37.000.000 Projekttitel Waterworks for treatment of ground water for the city of Zarasai, Lithuania. Journalnr. 124/025-0085 Projektmodtager Vandværk i Litauen Projektansvarlig BioBalance Projektbeskrivelse Der ydes støtte til design og rådgivningsdelen af et turn-key projekt vedrørende opgradering af vandværket i Zarasai (10.000 indbyggere). På grund af høje jern- og mangankoncentrationer og manglende behandling på vandværket lever drikkevandskvaliteten ikke op til EU standarder. Efter projektets færdiggørelsen vil drikkevandskvaliteten være forbedret så den lever op til EU-krav. Miljøeffekt Forbedret drikkevandskvalitet for ca. 10.000 indbyggere Tilskudsbeløb DKK 700.000 Samlede omkostninger DKK 2.700.00 Projekttitel Oil Spill Response Equipment, Lithuania Journalnr. 124-025-0087 Projektmodtager Det litauiske Miljøministerium Projektansvarlig Ro-Clean Desmi På baggrund af de projekter, der er gennemført med henblik på at etablere et olieberedskab efter international standard i Litauen, er der identificeret en liste over udstyr, der er nødvendigt for etableringen af beredskabet. Indkøb af udstyret på udstyrslisten finansieres af Danmark, Fin- land og Litauen med hver en tredjedel. Miljøeffekt Opsamling af olie ved uheld til havs. Tilskudsbeløb DKK 6.759.395 Samlede omkostninger DKK 20.278.185 Projekttitel Projektformuleringsmission for projektet “Approximation of Lithuanian Capacity, Policies on Nature Protection to EU require- ments, with particular focus on implementation of the ECC Habitats Directive (92/43) and the ECC Birds Directives (79/409)” Journalnr. 124/025-0097 Projektmodtager Miljøministeriet i Litauen Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse Formulering af projektdokument for et projekt, som skal sikre, at Lithauen kan implementere EU´s direktiver om henholdsvis habitat og fugleliv, omfattende kapacitetsopbygning, dataindsamling, handlingsplaner osv. Desuden vurderes det, om der er behov for yderligere EU approximerings-initiativer på naturområdet. Miljøeffekt Forarbejde for et større projekt Tilskudsbeløb DKK 183.250 Samlede omkostninger DKK 183.250 Projekttitel Udbudsevaluerning af projektet “Approximation of Lithuanian Capacity, Policies on Nature Protection to EU requirements, with particular focus on implementation of the ECC Habitats Directive (92/43) and the ECC Birds Directives (79/409)” Journalnr. 129-0113 Projektmodtager Miljøministeriet i Litauen Projektansvarlig Modus Consult Projektbeskrivelse Evaluering af tilbud i forbindelse med ovennævnte projekt. Miljøeffekt Forarbejde til et større projekt Tilskudsbeløb DKK 173.883 Samlede omkostninger DKK 173.883 Projekttitel Formulering af projektdokumentet “Afforestation of abandoned agricultural land based on sustainable planning and environ- mentally sound forest management” Journalnr. 124/025-0098 Projektmodtager Miljøministeriet i Litauen Projektansvarlig Skovdyrkerforeningerne Projektbeskrivelse Appraisal af projektdokument for et projekt, som skal sikre, at skovrejsning kan fremmes og styres i Litauen på en sådan måde, at det samtidig fremmer naturbeskyttelse, bæredygtig skovdrift og socioøkonomiske behov. Projektet vil virke dels ved udvikling af retningslinjer og politikker, og dels ved uddannelse og træning. Miljøeffekt Forarbejde til et større projekt Tilskudsbeløb DKK 296.032 Samlede omkostninger DKK 296.032 Projekttitel Desk appraisal at projektet “Afforestation of abandoned agricultural land based on sustainable planning and en- vironmentally sound forest management” Journalnr. 124/025-0099 Projektmodtager Miljøministeriet i Litauen Projektansvarlig Danagro Adviser A/S Projektbeskrivelse Desk Appraisal af ovennævnte projektdokument Miljøeffekt Forarbejde til et større projekt Tilskudsbeløb DKK 48.947 Samlede omkostninger DKK 48.947 Projekttitel Udbudsevaluering af projekt”Afforestation of abandoned agricultural land based on sustainable planning and envi- ronmentally sound forest management” Journalnr. 124/025-0103 Projektmodtager Miljøministeriet i Litauen Projektansvarlig Modus Consult Projektbeskrivelse Desk Appraisal af ovennævnte projektdokument Miljøeffekt Forarbejde til et større projekt Tilskudsbeløb DKK 42.080 Samlede omkostninger DKK 42.080
Forberedelse og afholdelse af seminar om mulighederne for at styrke cyklismen i Litauen. Journalnr. 124/025-0106 Projektmodtager Offentlige institutioner og NGOere Projektansvarlig Anders Nyvig Projektbeskrivelse Der er i Litauen et politisk ønske om at styrke cyklismen som et reelt transportalternativ ikke mindst i de større litauiske byer, hvor den stigende biltrafik, har ført til stærkt øgede miljømæssige og trafikale gener. Gennem afholdelsen af et seminar/workshop med “bred” dansk og litauiske deltagelse søges nogle muligheder og barrierer for en sådan udvikling afdækket. Miljøeffekt: Kan ikke opgøres Tilskudsbeløb DKK 648.500 Samlede omkostninger DKK 648.500 Projekttitel Projektformuleringsmission for projektet “Afforestation of abandoned agricultural land based on sustainable planning and environmentally sound forest management” Journalnr. 129-0116 Projektmodtager Miljøministeriet i Litauen Projektansvarlig Modus Consult Projektbeskrivelse Evaluering af tilbud i forbindelse med ovennævnte projekt Miljøeffekt Forarbejde til et større projekt Tilskudsbeløb DKK 182.715 Samlede omkostninger DKK 182.715
Miljøprojekter i PolenMiljøstyrelsen har i perioden 1991-98 givet tilskud til i alt 185 projekter i Polen. Heraf er knap halvdelen investeringsprojekter. Der er givet i alt ca. 490 mio.kr. i tilskud til projekter i Polen, svarende til knap en tredjedel af den samlede danske miljøstøtte til Østeuropa. Samarbejdet med Polen administreres på baggrund af Landeprogrammet for Polen, som første gang blev udarbejdet i 1996 for perioden 1996-97. I Landeprogrammet beskrives og prioriteres de enkelte indsatsområder, ligesom samarbejdets form er beskrevet. Landeprogrammet er forlænget til også at dække 1998. Samarbejdet foregår formelt via en arbejdsgruppe og en styringskomité. Der blev i 1998 afholdt 2 møder i arbejdsgruppen samt 1 møde i styringskomitéen. I maj 1998 blev der arrangeret et besøg i Danmark med den polske miljøminister Jan Szyszko. I forbindelse hermed blev der afholdt møde med miljø- og energiminister Svend Auken. Desuden blev der lejlighed til at besøge nogle af de danske samarbejdspartnere i projekterne. Under besøget blev Miljøstyrelsen inviteret til at besøge Polen og deltage i de årlige miljødage i juni 1998. Leo Larsen, underdirektør i Miljøstyrelsen, deltog i miljødagene og fik ved den lejlighed overrakt en guldmedalje af den polske miljøminister for den danske indsats i Polen. Samarbejdet med Polen blev i 1998 præget af en række projekter som følge af oversvømmelserne i Polen (jfr. årsberetning 1997). Der er givet støtte til et projekt, der medvirker til etablering af et moderne varslingssystem for oversvømmelser, samt grundlag for bæredygtig flod-kontrol. Projektet har tæt sammenhæng med en lignende dansk indsats i Tjekkiet. Udover denne indsats er der givet støtte til en række projekter til rehabilitering af infrastruktur indenfor primært vandsektoren. Hele indsatsen er koncentreret i Opole-regionen. Den samlede støtte til Polen efter oversvømmelserne udgør i alt 25 mio.kr. Der blev herudover ydet støtte til vandforsynings- og spildevandsprojekter i øvrigt, således at den samlede støtte til vandprojekter beløb sig til i alt 53,2 mio.kr. Indenfor luftområdet blev der i 1998 gennemført en mission for at identificere nye projekter sammen med det polske miljøministerium. Nogle af disse projekter vil senere blive implementeret. I forbindelse med forberedelsen af et nyt Landeprogram 1999 – 2000 er luft-projekter på stålværker og den kemiske industri prioriteret. Denne prioritering afspejles i, at der allerede i 1998 blev igangsat et projekt på et stålværk i det sydlige Polen. Affaldsområdet, herunder farligt affald, vil fremover blive højere prioriteret som følge af Polens forberedelse til optagelse i EU. Der er i 1998 igangsat et farligt affalds projekt i Polens sydlige regioner. Det skal bemærkes, at det indenfor projekter i alle indsatsområderne er meget højt prioriteret at styrke EU-approximationen. Ved planlægningen af fremtidige institutionelle projekter såvel som investeringsprojekter vil der så vidt muligt blive taget sigte mod at opfylde EU’s miljødirektiver. I forbindelse med EU-approximation er det prioriteret at yde assistance og rådgivning i selve processen omkring lovgivningsarbejdet, herunder med implementering af EU-direktiverne. I 1998 blev der således startet et projekt vedrørende implementering af IPPC-direktivet (Integrated Prevention and Pollution Control). Indenfor naturbeskyttelsesområdet blev i 1998 ydet støtte vedrørende forvaltning og publikumsformidling af et vigtigt fugleområde og støtte til det nationale center for natur- og skovbrugsundervisning på Warszawas Landbrugsuniversitet, så der kan tilbydes kurser i praktisk bæredygtigt skovbrug på alle niveauer samt i naturformidling for formidlere, lærere samt for skovvæsenets og naturparkernes personale. Hertil kommer forberedelsen til udbud i 1999 af et større projekt i Bialowieza-skoven, der i europæisk sammenhæng er en helt unik lavlandsurskov. Det projekt, der forberedes, støtter således Polens opfyldelse af forpligtelser i henhold til både EU’s lovgivning samt en række væsentlige konventioner på naturbeskyttelses- og biodiversitetsområdet. Der blev i oktober 1998 ansat en lokal projektkoordinator i Polen for at styrke Miljøstyrelsens samarbejde med det polske miljøministerium og den polske nationale miljøfond, samt styrke projektidentificering, monitering af projekter under implementering samt andre bilaterale aktiviteter. Projektkoordinatoren er placeret i den polske nationale miljøfond i Warszawa.
Cleaner Technology in Polish Breweries Journalnr. 124/031-0010 Projektmodtager Den polske bryggeribranche Projektansvarlig Danbrew Ltd. AS Projektbeskrivelse Projektet har til formål at introducere renere teknologi løsninger i den polske bryggeribranche. Der vil blive miljøtekniske gennemgange på 3-6 bryggerier, og et af dem vil blive udvalgt til et demonstrationsprojekt. Der vil medvirke lokale konsulenter, som vil modtage on-the-job træning i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Projektets resultater vil blive spredt til branchen via et åbenthus arrangement på bryggeriet med demonstrationsprojektet, og der vil blive udarbejdet en pjece, der præsenterer projektets resultater. Miljøeffekt Kan ikke opgøres, før demonstrationsprojektet er implementeret. Tilskudsbeløb DKK 3.023.500 Samlede omkostninger Kan ikke
opgøres, før medfinansieringen er forhandlet med det valgte bryggeri. Projekttitel Integrated Programme of Hazardous Waste Management in the South Region, Poland Journalnr. 124/031-0023 Projektmodtager Regionerne: Katowice, Krakow og Opole Projektansvarlig Chemcontrol Projektbeskrivelse Projektet skal vurdere de eksisterende bortskaffelsesmetoder for farligt affald i den sydlige del af Polen, hvor der er meget tung industri. Projektets fokus er at planlægge en samlet løsning på problemerne omkring bortskaffelsen af farligt affald, herunder inddrage de erfaringer og metoder, som allerede findes i Danmark på området. Miljøeffekt Overførsel af miljøviden/teknologi om farligt affald til de polske miljømyndigheder Tilskudsbeløb DKK 3.288.490 Samlede omkostninger DKK 6.576.980
Assistance to the Polish Ministry of Environmental Protection, Natural Resources and Forestry on Implementation of EU’s IPPC Directive Journalnr. 124/031-0044 Projektmodtager Ministry of Environmental Protection, Natural Resources and Forestry, Poland Projektansvarlig Kommunernes Landsforening Projektbeskrivelse Træning af 8 polske miljøinspektører fra polske voivodships i udarbejdelsen af integrerede miljøgodkendelser i form af “hands-on træning” i udvalgte danske amter og kommuner, herunder bl.a. afholdelse af seminar for en bredere kreds af embedsmænd i den polske miljøadministration vedrørende integrerede miljøgodkendelser og Best Available Techniques (BAT). Miljøeffekt Ingen direkte miljøeffekt, men projektet sigter mod en tidligere transposition og implementering af IPPC direktivet i Polen. Tilskudsbeløb 1.611.956 DKK Samlede omkostninger 1.611.956 DKK Projekttitel Besparelser og substitution af mijøfarlige kemikalier i farveri- branchen i Polen Journalnr. 124/031-0088 Projektmodtager Farverier og tekstilindustrier i Polen Projektansvarlig Dansk Teknologisk Institut (DTI) Projektbeskrivelse Formålet med projektet er at reducere forbruget af farlige proceskemikalier og farvestoffer ved at introducere et scoresystem, som gør det muligt at fravælge de mest problematiske kemikalier. Herudover er det formålet at støtte kemikalieproducenter i udviklingen af mere miljøvenlige farvestoffer og proceskemikalier samt at implementere besparelser i forbruget af ovennævnte kemikalier i 5 farverier. Miljøeffekt Kan ikke opgøres kvantitativt. Tilskudsbeløb DKK 2.113.715 Samlede omkostninger DKK 2.113.715 Projekttitel Sustainable Production and Use of Wood Residues for Energy Purposes, Wejherowo, Gdansk Region. Journalnr. 124/031-0116 Projektmodtager Wejherowo kommune, lokale skovadministratorer samt Baltic Energy Conservation Agency. Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse Formålet med dette projekt er at introducere bæredygtig skovdrift og energiforvaltning såvel til skovadministrationen som til den regionale og kommunale administration i Wejherowo gennem træning og afholdelse af workshops og ved udformning af beslutningsgrundlag for fremtidig anvendelse af biomasse til energiproduktion i Wejherowo. Miljøeffekt Øget naturbeskyttelse ved bæredygtig forvaltning af skoven, samt muligheden for at anvende biomasse til energiproduktion. Tilskudsbeløb DDK 1.558.447 Samlede omkostninger DKK
2.593.038 Projekttitel Establishing a Demonstration Wetland Reserve at Karsiborska Kepa in Northwest Poland. Journalnr. 124/031-0118 Projektmodtager Polish Society for Protection of Birds, OTOP-Birdlife Poland Projektansvarlig DOF-Birdlife Projektbeskrivelse Formålet er at udvikle et vigtigt fugleområde i Oderdeltaet, ejet af OTOP, som eksempel på naturforvaltning og -formidling ved at gennemføre en forvaltningsplan for området, formidle dets naturværdier og forvaltningen heraf til offentlighed og myndigheder i Polen, gennemføre naturovervågning og styrke kendskabet til området i forbindelse med etablering af et besøgscenter. Miljøeffekt Styrket forvaltning og overvågning af et betydningsfuldt raste- og yngleområde for fugle (ca. 180 ha), formidling til offentlighed og myndigheder, forbedrede muligheder for økoturisme, styrket forvaltningsmæssig praksis. Tilskudsbeløb DKK 1.398.700 Samlede omkostninger DKK 1.845.930 Projekttitel Utilisation of Colliery Gas from Coal Mines, Poland Journalnr. 124/031-0119 Projektmodtager 5 mineselskaber i Katowice regionen Projektansvarlig Viggo Folmer A/S Projektbeskrivelse Projektet omhandler installering af 5 gasmotorer på 5 forskellige miner i Katowice Regionen. Forinden brydning af kul kan finde sted , er det nødvendigt at fjerne methangassen fra brydningszonen. Dette foregår ved at etablere en række boringer i området og via vacuumpumper oppumpe gassen eller ved at etablere udsugningsanlæg i selve brydningsskakterne. Ved denne anvendelse opnås foruden store energibesparelser yderligere den fordel, at methanen ikke udledes til atmosfæren. Den polske miljøfond deltager i projektet. PHARE har bidraget ved køb af udstyr. Miljøeffekt Mindsket udledning af ca. 125 millioner kubikmeter methangas 500 tons SO2 Tilskudsbeløb DKK 4.665.000 Samlede omkostninger DKK 200.000.000
Cleaner Technology Transfer Programme for the Electro Mechanical Industry in Poland Journalnr. 124/031-0120 Projektmodtager Den elektromekaniske industri i det sydvestlige Polen, samt de lokale miljømyndigheder Projektansvarlig Institut for Produktudvikling Projektbeskrivelse Projektet har til formål at introducere renere teknologi i den elektromekaniske branche i Polen. Der skal i den forbindelse laves demonstrationsprojekter i 2-3 virksomheder ud af 5-6 virksomheder, hvor der laves miljøtekniske gennemgange, og hvor livscyklusvurderinger af deres produkter inddrages. På de virksomheder, hvor der skal laves demonstrationsprojekter, vil der blive assisteret med udarbejdelse af enkle miljøstyringssystemer, baseret på deres kvalitetsstyringssystemer. Miljøeffekt Kan først opgøres i slutningen af projektet. Tilskudsbeløb DKK 4.393.429 Samlede omkostninger Kan ikke
opgøres, før demonstrationsvirksomhedernes egeninput kendes. Projekttitel Beluftnings- og styringssystem til Legnica Renseanlæg Journalnr. 124/031-0122 Projektmodtager Legnica Projektansvarlig COWI Projektbeskrivelse Legnica Renseanlæg skal i fremtiden fungere som et regionalt renseanlæg for i alt fem byer. Anlægget skal udvides således det overholder EU og polske udlederkrav. I projektet gennemføres manglende designaktiviteter, internationalt udbud, tilsyn samt træning i forbindelse med indkøb og implementering af udstyrsleverancer, der forventes finansieret via MKØ-ordningen. Miljøeffekt Beregnet reduktion: 834 tons BOD/år, 517 tons kvælstof/år og 78 tons fosfor/år Tilskudsbeløb DKK 4.010.541 Samlede omkostninger DKK 104.600.000, hvoraf DKK 16.400.00 forventes finansieret via MKØ-ordningen
Projekttitel Beluftnings- og styringsystem til Wroclaw Renseanlæg Journalnr. 124/031-0124 Projektmodtager Wroclaw Projektansvarlig Krüger International Consult A/S Projektbeskrivelse Projektet vedrører en udbygning af den biologiske del for Wroclaws største renseanlæg til overholdelse af EU og polske udlederkrav. I projektet gennemføres manglende designaktiviteter, internationalt udbud, tilsyn samt træning i forbindelse med indkøb og implementering af udstyrsleverancer, der forventes finansieret via MKØ-ordningen. Miljøeffekt Beregnet reduktion: 3.700 tons BOD/år, 730 tons kvælstof/år og 110 tons fosfor/år. Tilskudsbeløb DKK 2.975.704 Samlede omkostninger DKK 359.600.000 hvoraf 18.700.000 forventes finansieret
via MKØ-ordningen Projekttitel Beluftnings- og styringssystem til Kielce Renseanlæg Journalnr. 124/031-0125 Projektmodtager Kielce Projektansvarlig NIRAS A/S Projektbeskrivelse Kielce Renseanlæg skal i fremtiden fungere som et centralt renseanlæg for i alt fire byer og udvides således, at det overholder EU’s og polske udlederkrav. I projektet gennemføres manglende designaktiviteter, internationalt udbud, tilsyn samt træning i forbindelse med indkøb og implementering af udstyrsleverancer der forventes finansieret via MKØ-ordningen. Miljøeffekt Beregnet reduktion: 2.621 tons BOD/år, 310 tons kvælstof/år og 110 tons fosfor/år Tilskudsbeløb DKK 4.010.000 Samlede omkostninger DKK 60.000.000, hvoraf der er ansøgt om DKK 25.000.000 via MKØ-ordningen
Projekttitel Water Resources Management in Strzelce Opolskie, Poland Journalnr. 124/031-0131 Projektmodtager Strzelce Opolskie Kommune og Opole Region Projektansvarlig Krüger International Consult Projektbeskrivelse Projektet vil medvirke til at sikre områdets vandforsyning. Projektet vil afhjælpe de alvorlige mijømæssige problemer, som er opstået på baggrund af overpumpning af grundvandsreservoiret i forbindelse med vandforsyning, afvanding af miner, forurening fra lossepladser og nedsivning af spildevand. Miljøeffekt Reducere vandindvinding med 2,4 mio. m3/år, undgå nedsivning af lossepladsperkolat, undgå nedsivning af forurenet regnvand, reduktion af sulfatindhold i grundvand til <100 mg/l. Opfyldelse af EU’s drikkevandsdirektiv. Tilskudsbeløb DKK 2.600.000 Samlede omkostninger DKK
9.400.000 Projekttitel Oversvømmelseskontrol og advarselssystemer for floderne Odra og Vistula Journalnr. 124/031-0134 Projektmodtager Polen, område indenfor afstrømningsområdet for floderne Odra og Vistula Projektansvarlig Dansk Hydraulisk Institut Projektbeskrivelse I projektet opbygges der bl.a. et varslingssystem, der dækker kritiske områder af Odra- og Vistula-flodsystemerne. Herved kan der gives præcise forudsigelser om vandmængder og vandstande til brug for den operationelle ledelse og styring i forbindelse med oversvømmelser. Endvidere kan det opbyggede modelsystem anvendes til planlægnings- og udviklingsformål, hvor effekter af forskellige indgreb kan simuleres. Miljøeffekt Forebyggelse af effekter ved oversvømmelser. Tilskudsbeløb DKK 6.323.190 Samlede omkostninger DKK 15.833.190
Færdiggørelse af to projekter vedr. overfladevand i Polen. Journalnr. 124/031-0137 Projektmodtager Torun-BydgoszczAmt, Polen Projektansvarlig Sønderjyllands Amt. Projektbeskrivelse Projektet omhandler færdiggørelsen af to afbrudte projekter i Polen. Der indgår to komponenter i projektet, dels en komponent om miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse og en komponent om sørestaureringsmetoder, med særligt fokus på bio-manipulation (opfiskning af fredfisk). Resultaterne af arbejdet spredes til andre polske myndigheder med ansvar for miljøkvaliteten af overfladevand. Miljøeffekt Projektet forventes at føre til en bedre fysisk vandløbskvalitet og forbedret miljøkvalitet i en eller flere af områdets søer. Tilskudsbeløb DKK 1.022.000 Samlede omkostninger DKK 1.022.000 Projekttitel Formuleringsmission for projektet “Protection, public awareness, sustainable management and income generation in the Bialowieza Forest, Poland”. Journalnr. 124/031-0138 Projektmodtager Bialowieza National Park, Bielowieza Forest Promotional Complex, Miljøministeriet i Polen Projektansvarlig Ankerhusgruppen Projektbeskrivelse Bialowieza Skoven er en unik europæisk lavlandsurskov, som er genstand for stor offentlig opmærksomhed, også i Danmark. Der skal nu formuleres et samarbejdsprojekt til udbud, som vil styrke træning med henblik på bæredygtig, miljøvenlig skovdrift på det lokale statsskovdistrikt, samt styrke mulighederne for naturformidling, rekreation og offentlig adgang. Miljøeffekt Ingen, udarbejdelse af projektdokument Tilskudsbeløb DDK 294.106 Samlede omkostninger DKK 294.106 Projekttitel Bistand til Opole Regionen efter oversvømmelserne – del 1 Journalnr. 129-0072 og 124/031-0142 Projektmodtager Opole Regionen samt byerne: Glucholazy, Opole, Bzreg Projektansvarlig Krüger International Consult A/S Projektbeskrivelse På basis af en projektidentifikationsmission til Opole Regionen efter oversvømmelserne i 1997 er der igangsat to delprogrammer. Nærværende delprogram omfatter udskiftning af et recipientmoniteringssystem for Odra-floden, etablering af en spildevandspumpestation i Opole, udbedringer i tilknytning til spildevandsanlægget i Bzreg samt reetablering af en vandledning i Glucholazy. Miljøeffekt Primært rehabilitering af beskadiget infrastruktur. Tilskudsbeløb DKK 4.481.401 Samlede omkostninger DKK 9.200.000 Projekttitel Bistand til Opole Regionen efter oversvømmelserne – del 2 Journalnr. 124/031-0143 Projektmodtager Opole Regionen samt byerne: Kedzierzyn-Kozle, Glucholazy, Popieow, Lewin Breski Projektansvarlig COWI Projektbeskrivelse På basis af en projektidentifikationsmission til Opole Regionen efter oversvømmelserne i 1997 er der igangsat to delprogrammer. Nærværende delprogram omfatter udskiftning af kedler på syv skoler i byerne Glucholazy, Popielow og Lewin Breski, reetablering af vandforsyningssystem og udvidelse af spildevandsledning i Glucholazy, reetablering af vandbehandlingsanlæg og udvidelse af forsyningsnet i Kedzierzyn-Kozle samt indsamling af septisk slam i Lewin Breski. Miljøeffekt Primært rehabilitering af beskadiget infrastruktur. Tilskudsbeløb DKK 6.965.173 Samlede omkostninger DKK 10.200.000 Projekttitel Udarbejdelse af affaldsplan samt etablering af modtage- og behandlingsfaciliteter for skibsaffald, Szczecin og Swinoujscie Havne Journalnr. 124/031-0148 Projektmodtager Havnemyndighederne i Szczecin og Swinoujscie samt driftsselskabet Miedzyodzre. Projektansvarlig Carl Bro as Projektbeskrivelse I projektet gives der assistance til havnemyndighederne i Szczecin og Swinoujscie i forbindelse med udarbejdelse og implementering af en affalds- og managementplan. Planen omfatter en tilpasning af den organisatoriske struktur i overensstemmelse med MARPOL og HELCOM konventionerne. Projektet omfatter endvidere assistance vedrørende imple- mentering af modtage- og behandlingsfaciliteter for skibsaffald i Szczecin Havn. Miljøeffekt Behandling af 8.000 tons olieholdigt skibsaffald/år, 4.000 tons ballastvand/år og 6.000 tons spildevand/år. Tilskudsbeløb DKK 3.099.197 Samlede omkostninger DKK 18.700.000 Projekttitel Air Pollution Installations for Steel Works Huta im. Tadeusza S.A. in Krakow, Poland Journalnr. 124/031-0150 Projektmodtager Stålværket Huta im. Tadeusza Sendzimira i Krakow Projektansvarlig Skandinavisk Miljø Service Projektbeskrivelse Projektet omhandler installation af udstyr (elektrofiltre m.v.) til reduktion af luftforureningen fra stålværket Huta Sendzimira i Krakow. Projektet består af 2 del-projekter: 1) Reduktion af flyveaske-emission fra 4 kulfyrede kedelanlæg, 2) Reduktion af støvemission fra 2 konverteranlæg. Miljøeffekt 492 t/år flyveaske Tilskudsbeløb DKK 6.000.000 Samlede omkostninger DKK 36.226.400 Projekttitel Local Project Co-ordinator (LPC), Poland Journalnr. 124/031-0151 Projektmodtager Det polske miljøministerium og den polske nationale miljøfond Fundusz Projektansvarlig Miljøstyrelsen Projektbeskrivelse Projektets formål er at styrke samarbejdet med Fundusz og det polske miljøministerium omkring projekterne i Polen, specielt med hensyn til kommunikation, projektopfølgning og projektidentifikation. Dette sker ved ansættelse af en Lokal Projekt Koordinator (LPC) i den polske nationale miljøfond, Fundusz, som stiller kontorfaciliteter mv. til rådighed. Miljøeffekt Styrkelse af miljøsamarbejdet mellem det polske miljøministerium, den polske nationale miljøfond, Fundusz og Miljøstyrelsen Tilskudsbeløb DKK 592.900 Samlede omkostninger DKK 592.900 Projekttitel Desk Appraisal af projektdokumentet “Protection, public aware- ness, sustainable management and income generation in the Bialowieza Forest, Poland”. Journalnr. 124/031-0153 Projektmodtager Bialowieza National Park, Bialowieza ForestPromotional Complex Projektansvarlig NORDECO Projektbeskrivelse Desk-appraisal af ovennævnte projektdokument. Miljøeffekt Ingen – appraisal Tilskudsbeløb DKK 81.574 Samlede omkostninger DKK 81.574
Sludge treatment plant in connection with rebuilding of the Opole Waste Water Treatment Plant, Poland Journalnr. 124/031-0154 Projektmodtager Opole by og Opole Vandforsyningsselskab Projektansvarlig BioBalance Projektbeskrivelse Projektet omfatter et slambehandlingsanlæg på Opole renseanlæg. Slambehandlingen omfatter bl.a. en afvanding og hygiejnisering af slammet, som derefter kan bruges som gødning i landbruget. Projektet er del af en større genopbygning og modernisering af renseanlægget, som samtidigt udbygges med en forbedring af den biologiske spildevandsrensning. Miljøeffekt Reduktion af spildevandsudledningen. Slam: 149.500 t/år. BOD5: 4700 t/år. COD 9000 t/år. SS: 5100 t/år. N: 610 t/år. P: 180 t/år. Tilskudsbeløb DKK 5.370.000 Samlede omkostninger DKK 113.020.000 Projekttitel Development of Centre for Nature and Forestry Education in Rogow. Journalnr. 124/031-0161 Projektmodtager Landbrugsuniversitetet i Warszawa; Fakultet for Skovbrug samt Forest Research Station and Centre for Nature and Forestry Education in Rogow. Projektansvarlig Skovskolen Projektbeskrivelse Formålet er at udvikle bestående center for natur og skovbrugsundervisning i Rogow, under Warszawas Landbrugsuniversitet, til et velfungerende nationalt center, så det bliver i stand til at tilbyde kurser i praktisk bæredygtigt skovbrug på alle niveauer og i naturformidling for formidlere, lærere samt for skovvæsnets og naturparkernes personale. Miljøeffekt Øget offentlig bevidsthed gennem moderne naturformidling samt uddannelse af skovbrugets personale på alle niveauer i bæredygtigt skovbrug og naturbeskyttelse gennem overført miljøviden fra Danmark om natur- og miljøundervisning. Tilskudsbeløb DKK 3.000.000 Samlede omkostninger DKK 3.097.200 Projekttitel Rehabilitering og udvidelse af Kedzierzyn-Kozle Renseanlæg Journalnr. 129-0071 og 124/031-0144 Projektmodtager Kedzierzyn-Kozle Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse Projektet indgår som en komponent i den danske assistance efter oversvømmelserne i Polen/Tjekkiet i sommeren 1997. Projektet vedrører rehabilitering/udvidelse af renseanlægget som var under udbygning da det blev oversvømmet. Projektet omfatter design og udstyrsleverancer til den biologiske spildevandsbehandling. Miljøeffekt Beregnet reduktion: 986 tons BOD/år, 117 tons kvælstof/år og 51 tons fosfor/år Tilskudsbeløb 7.910.440 DKK Samlede omkostninger 64.000.000 DKK
Miljøprojekter i RumænienSamarbejdet med Rumænien var i 1998 præget en væsentlig aktivitetsforøgelse. En stor indsats har været koncentreret om at iværksætte projekter, som kan bidrage til en reduceret luftforurening, der er et af de væsentligste miljøproblemer i Rumænien. Der blev allokeret midler til opsætning af restkulmålere på Deva kulkraftværk; måleudstyr og filtre til den kemiske fabrik FIBREX; opsætning af filtre og forbrændingsanlæg på møbelfabrikken Silvarom og opsætning af filtre mm. på cementfabrikken Casial Deva. Endvidere har man prioriteret institutionelt at styrke den lokale miljøstyrelse i Neamt Amt. Et delelement har været at styrke deres muligheder for at foretage egentlige emissionsmålinger. Tillige er to spildevandsanlæg udbygget, dels i Mangalia ud til Sortehavet, og dels Roman i Neamt Amt. I Tasca er givet støtte til opsætning af forbrændingsanlæg med henblik på at sikre den nødvendige varme til byen, hvor brændsel er savsmuld, som pt. tilledes floden som affald og ikke anvendes som energiressource. Indenfor samarbejdet blev der også støttet med investeringsmidler til etablering af en moderne losseplads for byen Piatra Neamt. I 1998 blev etableret et tættere samarbejde mellem donorer. Specielt har der været udveksling af erfaringer mellem EU og Miljøstyrelsen med henblik på sammen at sikre en større succesfuld implementering af projekter i Rumænien.
Etablering af moderne losseplads i Piatra Neamt. Journalnr. 124/033-0012 Projektmodtager Piatra Neamt Kommune, Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse Projektet omhandler etablering af moderne losseplads for Piatra Neamt by. Projektet er en tillægskontrakt til tidligere kontrakt. Miljøeffekt Den første celle, der er 20.000 m3, kan indeholde 150.000 t Tilskudsbeløb DKK 3.092.750 Samlede omkostninger DKK 3.092.750 Projekttitel Kapacitetsopbygning af det lokale miljøministerium i Neamt Amt. Journalnr. 124/033-0022 Projektmodtager Neamt Amt og det rumænske miljøministerium Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse Projektet er et demonstrationsprojektet med henblik på at styrke den lokale miljømyndighed i relation til inspektion, regulering og monitering. Miljøeffekt Forbedret opfølgning på miljøproblemerne i regionen. Tilskudsbeløb DKK 3.524.357 Samlede omkostninger DKK 4.524.515
Restkulmålere på Mintia Kulkraftværk. Journalnr. 124/033-0024 Projektmodtager Mintia Kulkraftværk Projektansvarlig Mark & Wedell Projektbeskrivelse Projektet indeholder installering af avnaceret måleudstyr på Mintia kulkraftværk, som er placeret i det centrale Rumænien. Udstyret sikrer et reduceret kulforbrug ved bedre forbrænding og dermed også lavere udslip af gasser. Miljøeffekt Der vil være et reduceret udslip på 14.600 tons CO2/år og et reduceret kulforbrug på 5840 tons/år. Tilskudsbeløb DKK 1.699.700 Samlede omkostninger DKK 1.791.700 Projekttitel Miljøforbedringer på Fibrex i Rumænien. Journalnr. 124/033-0025 Projektmodtager Den kemiske fabrik, Fibrex Projektansvarlig DanCem Projektbeskrivelse Projektet indeholder to dele, dels et projekt koncentereret om at installere emissionsmåleudstyr, og dels et projektet omhandlende installering af “Mist eliminatorer”. Miljøeffekt Der vil være et reduceret udslip på 200.000 kg NH3/år. Tilskudsbeløb DKK 4.568.934 Samlede omkostninger DKK 9.190.194
Modernisering af spildevandsanlæg i Mangalia. Journalnr. 124/033-0027 Projektmodtager Constanza Amt Projektansvarlig NIRAS Projektbeskrivelse Projektet omhandler genopbygningen og moderniseringen af Mangalia spildvandsanlæg, som er placeret ud til Sortehavet. Miljøeffekt Der vil være en reduktion på 952 BOD5/år og 716 t SS/år Tilskudsbeløb DKK 10.499.000 Samlede omkostninger DKK 37.500.000 Projekttitel Feasibility studie for demonstationsprojekt for brug af savsmuld i Neamt Amt. Journalnr. 129-0075 Projektmodtager Aktører i Neamt Amt Projektansvarlig Carl Bro Projektbeskrivelse Der eksisterer betydelige miljøproblemer ved bortskaffelse af savsmuld fra en meget betydelig savværksproduktion i Neamt Amt. Der er lavet et omfattende feasibility studie, der har kortlagt de forskellige muligheder får at anvende savsmulden, som er spredt ud i regionen, på den mest optimale måde. Miljøeffekt Der bliver fremsat forslag til en løsning. Tilskudsbeløb DKK 851.350 Samlede omkostninger DKK 851.350
Implementeringsprojekt for brug af savsmuld i Neamt Amt. Journalnr. 124/033-0028 Projektmodtager Tasca Kommune Projektansvarlig Grue & Hornstrup Projektbeskrivelse Projektet omhandler etabelering af forbrænding af savsmulden på et savværk, hvor energien/varmen anvendes på savværket og overskudsvarmen anvendes som supplement på fjernvarmenettet. Miljøeffekt En reduktion på 19.500 t savsmuld/år. Hertil kommer en stabil miljøvenlig energikilde i produktionen og til fjernvarmenettet, da den nuværende forsyning er ustabil. Tilskudsbeløb DKK 8.425.000 Samlede omkostninger DKK 18.585.000 Projekttitel Miljøforbedringer på møbelfabrikken, Silvarom. Journalnr. 124/033-0029 Projektmodtager Møbelfabrikken, Silvarom Projektansvarlig H.Moldow Projektbeskrivelse Projektet omhandler bl.a. opsætning af filtre og installation af kedel, som sikrer at luftforureningen bliver formindsket. Afbrændingen af det opsamlede støv og brugen af returluft giver energibesparelser på virksomheden. Miljøeffekt Støvreduktion på 300 t/år og et mindre forbrug på 1.075 tons brændsel/år Tilskudsbeløb DKK 2.915.047 Samlede omkostninger DKK 10.011.485
Elektrofilter på cementfabrikken, Casial Deva. Journalnr. 124/033-0030 Projektmodtager Casial Deva Projektansvarlig DanCem Projektbeskrivelse Projektet omhandler markante miljøforbedringer ved opgradering og installation af miljøudstyr på en 3800 t klinker/dag produktionslinie. Der bliver opsat elektrofiltre knyttet til kedel, kølere og cementmølle. Endvidere ombygges vandindsprøjtningssystemet ved cementmøllen. Miljøeffekt Der vil være en reduktion på 7.226 tons støv/år. Tilskudsbeløb DKK 5.490.000 Samlede omkostninger DKK 27.450.000 Projekttitel Feasibility studie på spildevandsanlægget i Roman. Journalnr. 129-0109 Projektmodtager Roman Kommune Projektansvarlig NIRAS Projektbeskrivelse Projektet omhandler at der udarbejdes et feasibilitystudie, som vil være afsluttet inden august 1999. Projektet vil omfatte en implementeringsplan. Miljøeffekt Forslag til forbedring af spildevandsanlægget. Tilskudsbel DKK 375.040 Samlede omkostninger DKK 425.040
Miljøprojekter i RuslandSamarbejdet med Rusland er som tidligere koncentreret omkring det russiske afstrømningsområde til Østersøen og Moskva-regionen. Den økonomiske krise i Rusland fik også indflydelse på det dansk-russiske miljøsamarbejde, idet russerne ikke længere kunne yde den medfinansiering, som tidligere var aftalt. En række projekter blev ramt heraf. I Skt. Petersborg og Leningrad-regionen var indsatsen i 1998 koncentreret i Skt. Petersborg omkring yderligere støtte til vandinvesteringsprogrammet under EBRD. To større komponenter dels et pilotprojekt om lækagesøgning på Vasilievsky-øen midt i Neva-floden, og dels et projekt vedrørende opbygning af en PR-afdeling i Vodokanal (vandselskabet), Skt. Petersborg modtog støtte for et samlet beløb på ca. 11 mio.kr. Endvidere bevirkede den økonomiske krise, at Miljøstyrelsen ydede støtte til endnu et projekt om renovering af spildevandsledninger ved hjælp af No-Dig-metoden. Projektet var blevet påbegyndt med russisk finansiering, men måtte stoppes på grund af krisen. Da renoveringen vedrørte den gamle bydel Skt. Petersborg, hvor mange ledninger allerede er styrtet sammen, ydede Miljøstyrelsen støtte til færdiggørelsen af projektet. Endelig blev der ydet støtte til et projekt om modtagefaciliteter for olieaffald i Skt. Petersborg havn. I Kaliningrad-regionen var den danske indsats koncentreret omkring to projekter, ét i byen og ét i regionen. Vandsektoren har stadig høj prioritet, hvilket også kommer til udtryk i begge projekter. Det ene projekt vedrører en meget tiltrængt opgradering af miljølaboratorier, det andet et regionalt samarbejde omkring vandmonitering i Østersøen Derudover har 1998 været præget af yderligere forberedelser af et vandinvesteringsprogram under EBRD, hvor foruden Danmark også Sverige, NIB og NEFCO medvirker. Projektet kommer først rigtigt fra start i slutningen af 1999-begyndelsen af 2000. Samarbejdet med Rusland er opdelt således, at der forhandles direkte med de regionale miljømyndigheder i St. Petersborg og Kaliningrad om projekter i disse regioner, mens der forhandles med Statskomitéen for Miljøbeskyttelse i Moskva om projekter i øvrige dele af Rusland. Geografisk har indsatsområdet traditionelt været begrænset til Østersø-regionen, nærmere bestemt de to ovennævnte regioner samt Pskov og Novgorod, og Moskva-regionen. Der har været gennemført en mindre indsats i Smolensk-regionen, og som resultat af det succesfulde resultat heraf er det besluttet at inddrage Smolensk i det geografiske indsatsområde. En OECD Environmental Performance Review for Rusland er under udarbejdelse. Med henblik på at sikre, at Rusland kunne yde det forventede bidrag til denne publikation, er der i 1998 givet støtte til de russiske miljømyndigheder. I Noginsk i Moskva-regionen er et projekt igangsat, der skal kortlægge potentielle forureningskilder, heriblandt en stor losseplads, som truer et grundvandsdepot. Der er ydet støtte til retablering og 2-årig drift af et energiinstitut i Moskva, og endvidere ydet støtte til et indledende projekt vedrørende luftforurening og affaldsprodukter fra kulfyrede kraftværker. I samarbejde med Energistyrelsen er et projekt igangsat, som skal demonstrere energieffektivisering på russiske mejerier. I Smolensk er indsatsen vedrørende farligt affald og renere teknologi fortsat med et træningsprogram. Indenfor naturområdet er der til Rusland ydet støtte til et projekt, der retter sig mod naturformidling og inddragelse af lokalbefolkningen i forvaltningen af fire udvalgte særligt beskyttede naturområder. Herudover er der indledt forberedelse af en række nye projekter i Skt. Petersborg og de tre oblaster heromkring samt Kaliningrad.
Projekttitel Development of Environmental Monitoring in Kaliningrad Journalnr. 124/034-0072 Projektmodtager The laboratory of the State Committee of Environmental Protection of the Kaliningrad Region og Laboratory of Sanepid Projektansvarlig Teknisk Skole Slagelse/VKI Projektbeskrivelse Projektets formål er at forbedre moniteringen i Kaliningrad oblast på miljøområdet gennem forbedret dataindsamling, bedre udnyttelse af data, uddannelse af personale, afrapportering etc. på et antal udvalgte miljølaboratorier. Projektet indeholder endvidere en mindre udstyrsleverance til opgradering af primært de to ovennævnte laboratorier. Miljøeffekt Forbedret dataindsamling samt træning af personalet på laboratorierne vil fremme kvaliteteten i de gennemførte miljøanalyser. Tilskudsbeløb DKK 3.576.401 Samlede omkostninger DKK 4.139.351 Projekttitel Groundwater Protection and Remediation in Noginsk District, Moscow Region. Journalnr 124/034-0073 Projektmodtager Vsegingeo, Geologisk Institut i Moskva regionen Projektansvarlig GEUS Projektbeskrivelse Hovedindholdet i projektet vil blive koncentreret om at sikre en bedre grundvandsbeskyttelse i et udvalgt område, som samtidig kan fungere som demonstrationsprojekt, for andre dele af Rusland. Der vil blive foretaget sårbarhedskortlægning, udvidelse afmoniteringsprogrammet og opstilling af flowmodel. Der vil blive foretaget en prioritering af de vigtigste problemer og 2-3 projektdokumenter for f.eks. afværgeforanstaltninger vil blive udarbejdet. Miljøeffekt Grundlag for bedre grundvandsbeskyttelse. Tilskudsbeløb DKK 3.000.000 Samlede omkostninger DKK 3.650.000
Projekttitel Retablering og drift af RDIEE i Moskva Journalnr. 124/034-0074 Projektmodtager Russisk-Dansk Institut for Energieffektivisering , Moskva (RDIEE) Projektansvarlig European Institute of Environmental Energy (EIEE) Projektbeskrivelse Projektet omfatter en retablering af det Russisk-Dansk Institut for Energieffektivisering. Udover at instituttet skal sælge sin viden og kunnen til såvel danske som russiske virksomheder, bistår instituttet endvidere ministeriet i dets arbejde omkring øststøtten og de sektorintegrerede miljø- programmer. Det er hensigten at instituttet over en 3-årig periode skal være selvfinansierende. Miljøeffekt Forbedret tilgang til viden om energieffektivisering i Rusland. Tilskudsbeløb DKK 4.000.000 Samlede omkostninger DKK 6.200.000 Projekttitel Contribution towards af more Sustainable Russia – Integrating Protected Areas in a Regional Context. Journalnr. 124/034-0076 Projektmodtager Nizhnesvirsky, Bryansky Les, Orël og Oksky Zapovekniks Projektansvarlig WWF Danmark Rusland råder over en stor og unik biodiversitet, der søges bevaret gennem et net af beskyttede områder. De beskyttede områder har typisk intet samspil med omkransende lokalsamfund. Projektet skal opstille et nyt koncept for bedre integration af beskyttede områder i lokalsamfundene, således at der opstår lokal interesse for at bevare disse i en tid, hvor der ikke er tilstrækkelige nationale midler til at varetage beskyttelsen, dels konkret styrke beskyttelsen af og formidlingen fra fire konkrete områder: Nizhnesvirsky, Bryansky Les, Orël og Oksky. Miljøeffekt Øget naturbeskyttelse gennem overført dansk viden om naturforvaltning- og beskyttelse, der baseres på flersidig arealanvendelse. Tilskudsbeløb DKK 6.944.983 Samlede omkostninger DKK 8.634.938
Projekttitel Provision of Receptionfacilities for Shipgenerated Waste in St. Petersborg. Journalnr. 124/034-0079 Projektmodtager St. Petersborgs havnemyndigheder Projektansvarlig Carl Bro International a|s Projektbeskrivelse Projektets formål er at gennemføre et feasibilitystudie for etablering af modtagefaciliteter i overensstemmelse med MARPOL-konventionens krav samt etablere den nødvendige finansiering og udarbejde design for faciliterne. Projektet skal derudover i samarbejde med havnemyndighederne opstille og indføre en Port Waste Management Plan, der skal sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af skibsaffald i havnen. Det er hensigten med projektet at undgå ulovlige olieforureninger af Østersøen gennem etablering af muligheder for lovlig bortskaffelse af affaldet i St. Petersborg havn. Projektet skal ses i sammenhæng med tilsvarende gen- nemførte og planlagte projekter i en række øvrige østeuropæiske Østersø-havne. Miljøeffekt Forprojekt til et større projekt. Tilskudsbeløb DKK 1.644.910 Samlede omkostninger DKK 1.644.910
Environmental Management in the Moscow Area Journalnr. 124/034-0080 Projektmodtager Rusland Projektansvarlig Danish Power Consult A/S Projektbeskrivelse På baggrund af et tidligere Carl Bro identifikationsprojekt vedørende flyveaske fra kraftværker er der igangsat et projekt bestående, dels af et seminar vedrørende prioritering og implementering af miljøforbedrende mekanismer i kraftværksindustrien, og dels af udarbejdelse af en rapport med konkrete detaljerede forslag til igangsættelse af projekter på området. Miljøeffekt Viden om miljøforbedringsmuligheder i kraftværksindustri formidlet, og konkrete projekter identificeret. Tilskudsbeløb DKK 995.000 Samlede omkostninger DKK 1.415.000 Projekttitel Strengthening of Russian Institutional Capacity for OECD EPR Journalnr. 124/034-0083 Projektmodtager De russiske miljømyndigheder Projektansvarlig COWI Projektbeskrivelse Formålet med projektet har været at styrke de russiske myndigheders kapacitet, med henblik på at levere det russiske bidrag til OECD og UN- ECE’s Environmental Performance Review, som forventes publiceret i 1999. Miljøeffekt Samlet OECD-Publikation over miljøindsatsen i Rusland og effektiviteten heraf Tilskudsbeløb DKK 692.500 Samlede omkostninger DKK 692.500
Training Programme in Smolensk Journalnr. 124/034-0092 Projektmodtager Smolensk regionale miljøkomité Projektansvarlig Rambøll Projektbeskrivelse Et tidligere gennemført projekt vedrørende farligt affald og renere teknologi i regionen har afdækket et behov for træning af både miljømyndigheder og industrien i bl.a. disse emner. Projektet omfatter træning, supervision af train-the-trainer delen, og 2 års ad hoc supervision. Miljøeffekt Forbedret grundlag for myndigheders og industriens forvaltning af affald og indførsel af renere teknologi. Tilskudsbeløb DKK 2.450.400 Samlede omkostninger DKK 2.450.400 Projekttitel Public Relation Department of Vodokanal, Skt. Petersborg Journalnr 124/034-0093 Projektmodtager Vodokanal, Skt. Petersborg Projektansvarlig Carl Bro International A/S Projektbeskrivelse Projektet omhandler opbygning /udbygning af Vodokanals PR afdeling med træning af personale. I projektet vil der blive udarbejdet en informationsstrategi med henblik på at forbedre dialogen mellem Vodokanal og byens borgere således, at den generelle opfattelse af nødvendigheden af at tage miljøhensyn styrkes, og det i øjeblikket meget høje vandforbrug pr. indbygger kan minimeres. Miljøeffekt Kapacitetsopbygning i Vodokanal samt “public awareness” Tilskudsbeløb DKK 3.150.000 Samlede omkostninger DKK 3.150.000
Leakage Detection Programme, St. Petersburg Journalnr 124/034-0094 Projektmodtager Vodokanal, Skt. Petersborg Projektansvarlig Krüger International Consult Projektet vil fokusere på at styrke kapacitetsopbygningen i Vodokanal, St. Petersborg i forbindelse med lækagesøgning i ledningsnettet for drikkevand. I projektet indgår en vurdering af ledningsnettet, lækagemåling og -søgning, ledningsrenovering og endelig træningsprogram. Som pilotområde er udpeget Vasilievsky Island i St. Petersborg. I projektet indgår en større udstyrsleverance. Miljøeffekt Formindsket vandtab via et forbedret beredskab til indgreb overfor lækager i ledningsnet. Tilskudsbeløb DKK 7.500.000 Samlede omkostninger DKK 13.400.000 (ca.) Projekttitel Emergency Renovation of Damage Sewage Nets in St. Petersburg Journalnr 124/034-0096 Projektmodtager Vodokanal, Skt. Petersborg Projektansvarlig Per Aarsleff A/S Projektbeskrivelse Projektet er en fortsættelse af tidligere støttede projekter om renovering af kloakledninger ved no-dig- metoden i St. Petersborgs gamle bydel. Ud fra tidligere gennemførte projekter har Vodokanal St. Petersborg kalkuleret med renovering af 50 km ledningsnet/år. Dette arbejde er imidlertid gået i stå på grund af den økonomiske krise i Rusland, hvorfor miljøstøtteordningen undtagelsesvis bevilgede yderligere midler til denne sektor. Bevillingen skal også ses i lyset af muligheden for at fastholde det personale, som tidligere er blevet oplært i brug af metoden. Miljøeffekt Renovering af 1.303 m kloakledning samt 70 nedgangsbrønde Tilskudsbeløb DKK 5.000.856 Samlede omkostninger DKK 5.400.000 Projekttitel Baltic Eutrofication Regional Network (BERNET) – Planning and Management of Coastal Water Eutrofication in the Baltic Region – Financing for the Kaliningrad Region Journalnr. 124/034-0100 The State Committee of Environmental Protection of the Kaliningrad Region Projektansvarlig Fyns Amtskommune Projektbeskrivelse Projektets formål er at etablere et netværk af regionale myndigheder rundt om Østersøen med fokus på planlægning, kystzoneforvaltning og monitering af eutroficeringsproblemer i Østersøen. Dette projekt medvirker til, at Kaliningrad-regionen kan medvirke i netværket. Miljøeffekt Kapacitetsopbygning i miljøkomitéen for Kaliningrad-regionen Tilskudsbeløb DKK 740.070 Samlede omkostninger DKK 9.415.203 Projekttitel District Heating pilot Projects 1998 – 1999 Journalnr. 124/034-0102 Projektmodtager Gusev Kommune Projektansvarlig Danish Power Consult A/S Projektbeskrivelse Projektet omhandler opsamling af erfaringer fra tidligere projekter samt identificering og formulering af nye projekter i samarbejde med Gusev bys tekniske forvaltning, fjernvarmeforsyningen og Gusev kraftvarmeværk. Endvidere vil der blive gennemført et seminar i Danmark for ledende medarbejdere inden for produktion, fordeling og administration. Miljøeffekt Spredning af erfaringer fra tidligere gennemførte projekter med henblik på gentagelse af projekter. Tilskudsbeløb DKK 1.100.000 Samlede omkostninger DKK 1.500.000 Projekttitel Fuel burning efficiency optimisation and reduction of harmful pollution at TEP-22 Power Plant, Moscow, Russia. Journalnr 124/034-0103 Projektmodtager TEP-22, kulkraftværket i Moskva Projektansvarlig Mark & Wedell Projektbeskrivelse Projektet indeholder installering af avanceret måleudstyr på TEP-22 kulkraftværket, som er placeret ved Moskva i Rusland. Der vil blive installeret udstyr på en enhed, som består af 3 kedler. Udstyret indeholder såvel fastmonteret automatvisk udstyr på en kedel og manuelt udstyr på to kedler. Askemåleudstyret sikrer et reduceret kulforbrug ved bedre forbrænding og dermed også lavere udslip af gasser. Miljøeffekt Der vil være et reduceret udslip på ca. 115 tons SO2 /år, 2.800 tons NOx/år og 37.000 tons CO2/år. Der vil ligeledes være et reduceret kulforbrug på 8000 tons/år. Tilskudsbeløb DKK 2.000.000 Samlede omkostninger DKK 2.180.000 Projekttitel Energy Efficiency in Russian Diaries Journalnr. 124/034-0105 Projektmodtager Russiske mejerier Projektansvarlig Dansk Energi Analyse A/S Projektbeskrivelse Formålet med projektet er at skabe opmærksomhed og overførsel af know how om energieffektiviseringsmuligheder, og at demonstrere forskellige profitable måder for forbedring af energieffektiviteten i et mejeri og dermed sektoren som helhed. Miljøeffekt 400 MWt varme, 375 MWt el, samt besparelser på CO2, SO2 og NOx. Tilskudsbeløb DKK 1.506.000 Samlede omkostninger DKK 1.506.000 Projekttitel Udbudsevaluering af projektet “Public Relation Department of Vodokanal, Skt. Petersborg” Journalnr. 129-0061 Projektmodtager Vodokanal, Skt. Petersborg Projektansvarlig Water and Power Planners A/S Projektbeskrivelse Gennemførelse af prækvalifikation og udbudsforretning i forbindelse med ovennævnte projekt Miljøeffekt Forarbejde på ovennævnte projekt Tilskudsbeløb DKK 141.400 Samlede omkostninger DKK 141.400 Projekttitel Udbudsevaluering af projektet “Leakage Detection Programme, Skt. Petersborg” Journalnr. 129-0062 Projektmodtager Vodokanal, Skt. Petersborg Projektansvarlig Water and Power Planners A/S Projektbeskrivelse Gennemførelse af prækvalifikation og udbudsforretning i forbindelse med ovennævnte projekt Miljøeffekt Forarbejde på ovennævnte projekt Tilskudsbeløb DKK 194.935 Samlede omkostninger DKK 194.935
Miljøprojekter i SlovakietI 1998 blev der anvendt ca. 16 mio.kr. til miljøprojekter i Slovakiet I september 1998 blev der afholdt valg i Slovakiet, hvor den stærk nationalistiske regering kom i mindretal og en koalitionsregering blev dannet. Den ny regering havde en anden tilgang til samarbejdet med Vesteuropa og til optagelsen i EU. En forøget støtte til Slovakiet skulle derfor opfattes som et signal om man billigede demokratiseringsprocessen. Der er ydet støtte inden for indsatsområderne reduktion af luftemissionsudledningen, grundvand samt farligt affald. Inden for reduktion af luftemissionsudledningen er der igangsat et projekt til fjernelse af VOC ved malingsfremstilling samt installering af filtre på en cementfabrik.. Inden for grundvandsområdet er der igangsat et afværgeprojekt for omrensning af olie og kemikalieområdet samt et Institutional Strengthening projekt inden for forurenet jord og grundvand. I oktober 1998 blev eksisterende kontrakt med Miljøstyrelsens lokale projektkoordinator forlænget for en periode af 2 år. Den lokale projektkoordinator skal styrke samarbejdet med det slovakiske miljøministerium samt hjælpe med til projektidentifikation af nye projekter og føre tilsyn med igangværende projekter. I alt er der igangsat 5 projekter med et samlet tilskud på 16 mio.kr. overvejende som investeringsprojekter.
Projekttitel Local Project Co-ordinator, Slovak Republik Journalnr. 124/037-0025t Projektmodtager Det slovakiske miljøministerium Projektansvarlig Miljøstyrelsen samt den lokalt ansatte koordinator Projektbeskrivelse Projektet er en videreførsel af den 1-årige ansættelseskontrakt med Miljøstyrelsens lokale projektkoordinator i Slovakiet. Nærværende kontrakt er gældende for en 2-årig periode. Som tidligere skal den lokale projektkoordinator føre tilsyn med igangværende projekter og bistå og udbygge det bilaterale samarbejde inden for rammen af miljøstøtteordningen. Miljøeffekt Institutionel styrkelse af det slovakiske miljøministerium Tilskudsbeløb DKK 490.000 Samlede omkostninger DKK 490.000
Cement Plant Horné Srnie, Slovakia Journalnr. 124/037-0026 Projektmodtager Cementfabrikken Horné Srnie Projektansvarlig F.L. Smidth Projektbeskrivelse Projektet består i etablering af et anlæg til forbrænding af 50.000 t/år farligt affald. Projektet indgår som en del af et større investeringsprojekt, hvor man moderniserer cementfabrikken Horné Srnie bl.a. i form af installering af ny roterovn med en kapacitet på 11000 t/dag til afløsning af 5 gamle ovne med en kapacitet på 1200 t/dag. Drift af ovnen kan foregå dels med gas eller kul eller en kombination af disse. Installering af affaldsforbrændingsanlægget vil være Slovakiets første affaldsforbrændingsanlæg for farligt affald. Hidtil er affaldet blevet deponeret, sandsynligvis på ukontrollerede lossepladser. Slovakiets samlede produktion af farligt affald var i 1992 på 3,3 mio. t/år, heraf bidrog landbruget alene med 1 mio. t/år. Fødevaresektoren bidrog med 0.5 mio. t/år, sundhedssektoren med 11.000 t /år og energisektoren med 83.000 t/år. Miljøeffekt 3.800 t CO/år, 43.000 t/år CO2 og 700 t støv/år. Herudover en brændselsbesparelse på 17.000 t kul/år. Tilskudsbeløb DKK 8.000.000 Samlede omkostninger DKK 250.000.000
Removal of VOC from paint factory Journalnr. 124/037-0027 Projektmodtager Chemolac, Slovakiet Projektansvarlig Haldor Topsøe Projektbeskrivelse Projektet omhandler etablering af et REGENOX anlæg til katalytisk afbrænding af gasser fra produktionen af lakker og maling på Chemolac fabrikken i Slovakiet. Anlægget vil fjerne ca. 99% af de opløsningsmidler, der i øjeblikket ledes urenset ud fra produktionen. Projektet ses som et demostrationsprojekt, der forhåbentlig vil bevirke, at andre fabrikker i Slovakiet får installeret tilsvarende anlæg. Miljøstyrelsen har gode erfaringer med tilsvarende projekter i Tjekkiet, hvor tilskud til 2 projekter har bevirket, at Haldor Topsøe har fået ordre på yderligere 7 anlæg. Alle disse er leveret uden tilskud. Miljøeffekt 400 tons VOC pr. år. VOC‘erne består af opløsningsmidler. Tilskudsbeløb DKK 2.596.940 Samlede omkostninger DKK 6.800.000
Investigation and clean-up of polluted sites in Presov, Slovakia Journalnr. 124/037-0031 Projektmodtager Presov Kommune, forskellige virksomheder og institutioner Projektansvarlig Krüger International Consult Projektbeskrivelse Projektet omhandler gennemførelse af generelle forureningsundersøgelser i byen Presov i det nordøstlige Slovakiet. Indeholdt i projektet er tillige opstilling af en prioriteringsmodel, udarbejdelse af detaljerede afværgeforanstaltninger på et par udvalgte lokaliteter samt gennemførsel af disse. Kommunen ønsker hjælp til opstilling af en strategi for; hvorledes man skal prioritere indsatsen, men også at få gennemført et par demostrationsprojekter der kan tjene som vejledning ved de videre oprydningsarbejder. Projektet gennemføres i samarbejde med lokale firmaer samt kommunen. Miljøeffekt Grundlag for indsats overfor grundvandsforurening etableret. Tilskudsbeløb 3.465.000 Samlede omkostninger 4.650.000
Remidiation of Polluted Soil and Groundwater in the Slovak Republic, Phase I, Pilot projekct: Risk assessment, Remidiation priority and preventive strategy. Journalnr. 124/037-0036 Projektmodtager Det slovakiske miljøministerium Projektansvarlig NIRAS Projektbeskrivelse Miljøproblemerne er mangeartede i det slovakiske samfund. Gennem adskillige år har der fundet en ganske omfattende forurening sted fra f.eks. ukontrollerede lossepladser, åbne miner, forurening fra industrien mm., hvilket har medvirket til, at der i dag mange steder er en uacceptabel vandforsyning. Miljøstyrelsen har tidligere støttet et mindre projekt, hvori det skulle fastslås, hvilke områder der gav de største bidrag til forurening af jord og grundvand, f.eks landbrug , miner og industri. Projektet omhandler udvikling af værktøjer inden for afværgning af forurenet jord og grundvand til det slovakiske miljøministerium. Der fokuseres på områderne riskikovurdering, afværgestrategi og forebyggelse. Indeholdt i projektet er opstilling af udkast til 5-10 udvalgte projekter. Miljøeffekt Kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Tilskudsbeløb 1.486.200 Samlede omkostninger 1.700.000 Miljøprojekter i UkraineSamarbejdet med Ukraine er i 1998 blevet udvidet væsentligt i forhold til de foregående år. Hovedvægten har i år ligget på projekter indenfor vand- og spildevandssektoren, men der er også givet støtte til projekter indenfor fjernvarme-, industri- og kraftværkssektorerne, opbygning af miljøfonde og indenfor biodiversitetsområdet. Indenfor vand- og spildevandsområdet er der væsentlige problemer i de ukrainske byer med at opretholde en 24 timers forsyning af hygiejnisk forsvarligt drikkevand. Hovedproblemerne er langsigtede underinvesteringer, der har medført, at så godt som alle anlæg, herunder ledningsnet og rullende materiel, er nedslidt i en grad, så de ikke eller kun lige akkurat kan opretholde deres funktion. Samtidig er administrationen og lovgivningen ikke i nødvendigt omfang indrettet på de ændringer, der er sket i samfundet efter uafhængigheden og opløsningen af Sovjetunionen. Projekterne indenfor denne sektor tager derfor, dels sigte på en øjeblikkelig afhjælpning af de værste anlægsbrist gennem investeringer, og dels sigte på at der gennem støtte til forberedende projekter for internationale lån på en mere langsigtet forbedring af sektorens evne til at levere god service for den billigst mulige pris. Ukraine er i efteråret 1998 valgt som værtsland for den næste Pan-Europæiske Miljøministerkonference i Environment for Europe Processen. Bl.a. som følge heraf vil der i perioden frem til 2002. hvor konferencen afholdes, blive iværksat en række projekter i Kyiv, der skal demonstrere de miljømæssige resultater, der kan opnås ved en kombination af national indsats og målrettet international miljøbistand. Det første projekt indenfor dette initiativ er en indsats overfor Kyivs vand- og spildevandsselskab, dels med støtte til et større kloakrenoveringsprojekt, og dels med forberedelsen af et større generelt studie, der skal forberede en omstrukturering af selskabet og et større investeringsprogram i de fysiske anlæg. Det andet projekt indenfor dette initiativ er støtte til indkøb af dansk produceret fjernvarmeudstyr i forbindelse med den rehabilitering af Kyivs fjernvarmesystem, der skal gennemføres, bl.a. gennem optagelsen af et lån i Verdensbanken på USD 200 mio. til bygning af nye kraftvarmeværker, hoveddistributionsnet mv. Den danske støtte skal demonstrere de væsentligt muligheder for energibesparelser, der ligger ved effektivisering af distributionsnettet. Den danske støtte til problematikken omkring sikring af atomkraftværket Tjernobyl gives som støtte til fonden, Chernobyl Shelter Fond, der er etableret under den europæiske udviklingsbank, EBRD, med henblik på at foretage en langsigtet sikring af ulykkesstedet mod fremtidig radioaktiv forurening. Den danske støtte på naturområdet vedrører planlægningen
af en sammenhængende indsats til beskyttelse af biodiversiteten i et
bredt bælte langs Ukraines Sortehavskyst, bl.a. omfattende Krim.
Aktiviteterne vil spænde fra etablering af beskyttede naturområder og
inførelse af mindre miljøbelastende naturområder og naturgenopretning.
Projektet, der samfinansieres med FN’s miljøfond, Global Environmental
Facility, vil således også understøtte Ukraines opfyldelse af
internationale forpligtelser i henhold til bl.a.
Biodiversitetskonventionen, Ramsar-konventionen og Bonn- konventionen.. Projekttitel Chernobyl Shelter Implementation Plan Journalnr. 124/046-0019 Projektmodtager Chernobyl Shelter Fond Projektansvarlig EBRD Projektbeskrivelse I forbindelse med slukningen af reaktorbranden på Tjernobyl i 1986 og den efterfølgende slukning af branden etablerede det daværende Sovjetunionen i hast og under ekstreme arbejdsforhold en betonskal (Sarkofagen) henover den udbrændte reaktorbygning. Konstruktionen var svag og er nu ikke bæredygtig mere og i fare for at styrte sammen med fornyet radioaktivt udslip til følge. De samlede omkostninger til opførelse af en erstatningsskal og langsigtet afværgring af forurening fra ulykkesstedet er anslået til USD 750 mio., hvoraf Danmark har givet tilsagn om at bidrage med ECU 2.5 mio, der fordeles over tre år. Danmark følger projektet gennem deltagelse i fondens råd. Miljøeffekt Projektet sigter mod en langsigtet fjernelse af faren for radioaktiv forurening fra ulykkesstedet. Tilskudsbeløb DKK 6.750.000 i 1998 Samlede omkostninger USD 750.000.000
Strengthening of Environmental Funds in Ukraine Journalnr. 124/046-0021 Projektmodtager Ukraine Projektansvarlig COWI A/S Projektbeskrivelse Projektet skal bidrage til styrkelse af de ukrainske miljøfonde på nationalt og regionalt niveau. Det overordnede formål er at bidrage til at øge Ukraines potentiale for finansiering af miljøprojekter. Projektets resultater er bl.a. gennemgang af fonds lovgivningen og administrationen, udarbejdelse og implementering af best practice guides samt forslag til forbedring af fondssystemet. Projektet tager udgangspunkt i erfaringerne fra det tilsvarende russiske miljøfonds projekt. Miljøeffekt Større effektivitet i anvendelsen af Ukraines sparsomme miljømidler. Tilskudsbeløb DKK 1.472.230 Samlede omkostninger DKK 1.472.230 Projekttitel Udbud af Zaparizhzhia Water Utility Development and Investment Project. Journalnr. 124/046-0022 Projektmodtager Zaparizhzhia by Projektansvarlig Nordic Consulting Group Projektbeskrivelse I forbindelse med gennemførelsen af et EBRD-lån på USD 40 mio. til bygning af et nyt rensningsanlæg og renovering af vandforsyning og spildevandsnet skal projektet, på baggrund af et hollandsk/canadisk udarbejdet feasibility studie, udarbejde opgavebeskrivelse (Terms of Reference) for støtte til to komponenter i implementeringen af investeringsprojektet i Zaparizhzhia (900.000 indb.). De to komponenter består af støtte til oprettelsen af en lokalt styret Project Implementation Unit (der skal styre investeringen på samlet ca. 250 mio.kr.) samt støtte til etablering af moniteringsnetværk mv. for vandforsyningen. Projektet skal herefter udbydes. Miljøeffekt Støtte til gennemførelsen af et større projekt. Tilskudsbeløb DKK 409.152 Samlede omkostninger DKK 409.152 Projekttitel Biodiversity in Azov-Black Sea Environmental Corridor. Journalnr. 124/046-0023 Projektmodtager Ministeriet for Miljøbeskyttelse og Nuklear Sikkerhed, Ukraine Projektansvarlig COWI A/S Projektbeskrivelse Projektet skal udarbejde en planlægning af en sammenhængende indsats under Global Environment Facility til beskyttelse af biodiversiteten i et bredt bælte langs Ukraines Sortehavs-kyst, herunder på Krim. Disse aktiviteter vil spænde fra etablering af beskyttede naturområder, indførelse af mindre miljøbelastende landbrugsaktiviteter (herunder ophør med dyrkning af ris på grund af vandforbrug og udvaskning af salte). I den dansk finansierede del af projektet vil der blive udarbejdet projektdokumenter for tre projekter: 1) Anvendelse af markedsmekanismer (f.eks. ophør af subsidiering af uøkonomisk og miljøskadelig landbrugsstøtte) i hele projektområdet med henblik på at fremme mere miljøvenligt landbrug. 2) Indføring af alternative og ikke kunstvandingskrævende afgrøder i et udvalgt traditionelt risdyrkningsområde, og 3) restaurering af natursteppeområde, herunder oprettelse af planteskole for naturligt hjemmehørende træarter. Den del af projektet, der vedrører Krim, hænger tæt sammen med det ligeledes støttede projekt vedrørende vandressourcemanagement, vandforsyning og spildevandsbortskaffelse på Krim, idet bl.a. kunstvandingsproblematikker og lækager fra den store vandingskanal på Krims nordside har afgørende indflydelse på biodiversiteten i området. Miljøeffekt Forberedelse af større projekt til beskyttelse af biodiversiteten i et bredt bælte i det sydlige Ukraine, der har stor lokal og international betydning som æde- og rasteplads for trækfugle dels fra den nord-sydgående trækrute fra Afrika/Asien til Nordeuropa, dels fra den øst-vest gående trækrute fra Asien til Syd- og Mellemeuropa. Af særlig betydning er beskyttelse af Sivash-området mellem Krim og fastlandet, der er et af verdens kun 4 ultrasaline områder, og som udgør et unikt økosystem.. Tilskudsbeløb DKK 1.150.000 Samlede omkostninger DKK 2.900.000
Røggasrensning på Avdeevka Coke Chemicals Plant. Journalnr. 124/046-0026 Projektmodtager Avdeevka Coke Chemicals Plant Projektansvarlig Haldor Topsøe A/S Projektbeskrivelse Projektets formål er at etablere en mere effektiv udnyttelse/rensning af afgangsrøgen fra forkoksning af kul gennem installation af et Haldor Topsøe WSA anlæg, der renser røgen for SO2 under dannelse af svovlsyre, der sælges direkte eller omdannes til ammoniumsulfatgødning. Reduktion af de årlige udledninger med 3.097 tons SO2 og 39 tons H2SO4 (svovlsyre), endvidere eliminering af spildevand fra den tidligere røggasrensningproces. Tilskudsbeløb DKK 4.000.000 Samlede omkostninger DKK 45.000.000 Projekttitel Consultant Services for the Organisation of a Sub-regional PPC Meeting for Ukraine and Moldova Journalnr. 124/046-0028 Projektmodtager De nationale miljømyndigheder i Ukraine og Moldova Projektansvarlig COWI A/S Projektbeskrivelse For at forbedre kvaliteten af de sub-regionale Project Preparation Committee-møder assisterede de danske konsulenter med organisering og gennemførelse af mødet i samarbejde med landenes miljømyndigheder Miljøeffekt Ingen direkte Tilskudsbeløb DKK 441.235 Samlede omkostninger DKK 441.235
Demoproject Kyiv in Ukraine Journalnr. 124/046-0029 Projektmodtager Kyiv Vodokanal (Kyivs Tekniske Forvaltning) Projektansvarlig Per Aarsleff A/S Projektbeskrivelse Formålet med projektet er at renovere en ca. 6 km lang hovedkloakledning, der bortleder spildevandet for ca. 500.000 indbyggere i den centrale del af Kyiv. Ledningen er i dag nær sammenbrud, så der er etableret overjordisk nødledning på halvdelen af strækningen. Samtidig vil projektet gennem et træningsprogram overføre viden til Kyiv Vodokanals medarbejdere om no-dig-metoden. Ligeledes omfatter projektet levering af det nødvendige udstyr til at lignende reparationer kan gennemføres på Kyivs øvrige kloaknet. Projektet gennemføres i samfinansiering med det finske miljøministerium og Kyiv Vodokanal. Miljøeffekt Sikring af sundheds- og miljømæssigt forsvarlig spildevandsbortskaffelse fra 500.000 indbyggere. Re-lining af 6 km hovedkloak. Tilskudsbeløb DKK 9.760.000 Samlede omkostninger DKK
92.000.000 Projekttitel TA Programme, Yalta and Sevastopol, Krim. Journalnr. 124/046-0031 Projektmodtager Yalta og Sevastopol Vodokanaler (tekniske forvaltninger) Projektansvarlig Per Aarsleff A/S Projektbeskrivelse Med baggrund i en i 1997 gennemført leverance af udstyr til reparation og vedligeholdelse af vand- og spildevandsledninger (j.nr 124/ 046-0001, 1997) skal projektet videreuddanne de to byers tekniske forvaltninger i etablering af et forebyggende vedligeholdelsesprogram for vandforsynings- og kloaknetværket, samt levere udstyr til TV-inspektion og diverse pumpeudstyr til overpumpning under reparation. Miljøeffekt Forebyggende indsats overfor direkte udledning af spildevand til havet eller til forurening af tætliggende (utætte) vandrør som følge af ledningsbrud; forebyggende overefor tab af drikkevand ved ledningsbrud; energibesparelse ved bedre vedligeholdelse af pumpestationer mv. Tilskudsbeløb DKK 2.088.420 Samlede omkostninger DKK 2.088.420
Fuel burning efficiency optimisation and reduction of harmful pollution at Trypilla Power Plant, Kiev, Ukraine. Journalnr 124/046-0032 Projektmodtager Trypilla kulkrafttværk Projektansvarlig Mark & Wedell Projektbeskrivelse Projektet indeholder installering af avanceret måleudstyr på Trypilla kulkraftværket, som er placeret ved Kiev i Ukraine. Der vil blive installeret udstyr på alle enhederne på kraftværket. Udstyret indeholder fastmonteret automatisk udstyr på en kedel og manuelt udstyr på to kedler. Askemåleudstyret sikrer et reduceret kulforbrug ved bedre forbrænding og dermed også lavere udslip af gasser. Der vil endvidere blive udarbejdet handlingsplan for anvendelse af flyveasken. Miljøeffekt Der vil være et reduceret udslip på ca. 1.200 tons SO2 /år, 4.100 tons NOx/år og 150.000 tons CO2/år. Der vil ligeledes være et reduceret kulforbrug på 60.000 tons/år. Tilskudsbeløb DKK 4.500.000 Samlede omkostninger DKK 5.130.000
Identifikation Study on Renewal and Modernization of Kyiv Vodokanal Journalnr. 124/046-0033 Projektmodtager Kyiv Vodokanal (teknisk forvaltning) Projektansvarlig Nordic Consulting Group Projekbeskrivelse Projektet skal i samarbejde med Kyiv Vodokanal udarbejde en langsigtet strategi for en gennemgribende modernisering af Kyiv Vodokanal med henblik på at højne servicen overfor borgerne indenfor vandforsyning og spildevandsområdet. Projektet skal resultere i udarbejdelsen af et projektdokument for et feasibilitystudie for denne modernisering og – efter preappraisel af projektdokumentet – gennemføre udbud af opgaven. Som led i projektet udarbejdes langsigtede målsætninger for KV indenfor management, service, vandforsyning, forurening af Dnjerpr floden, privatisering, kort- og langsigtede investeringsbehov, finansering m.v. med henblik på at støtte vodokanalens ambition om skabelsen af en offentlig servicevirksomhed på højt internationalt niveau. Miljøeffekt Strategi til modernisering af vandforsyning og spildevandsforvaltning Tilskudsbeløb DKK 1.951.250 Samlede omkostninger DKK 1.951.250
Zaparizhzhia Water Utility Development and Investment Project, I. Journalnr. 124/046-0035 Projektmodtager Zaparizhzhia Vodokanal Projektansvarlig Krüger International A/S Projektbeskrivelse Projektet skal støtte Zaparizhzhia Vodokanal (900.000 indbyggere) i en generel indsats overfor begrænsning af vandtab i vandforsyningsnettet gennem 1) etablering af overordnet monitering af distributionen i vandforsyningsnettet gennem teknisk assistance og levering af udstyr, herunder til fjernovervågning af hovedvandledningssystemet, 2) levering af og træning i anvendelse af transportable vandmålere til hovedledninger, der kan bruges til kampagner mod illegale tilslutninger til vandledningerne, 3) Etablere et GIS-system over byens tekniske forsyningsnet, der ved fælles anvendelse af byens el-, telefon-, gas-, vand- og kloakvæsener kan sikre hurtigere gravetilladelser ved ledningsbrud, således at forsyningssikkerheden øges og vandspild nedsættes væsentligt. De introducerede teknikker besigtiges på studietur til Danmark. Miljøeffekt Vand- og energibesparelser, der opgøres i forbindelse med investeringsprojektet. Tilskudsbeløb DKK 4.300.000 Samlede omkostninger DKK 250.000.000
Zaparizhzhia Water Utility Development and Investment Project, II Journalnr. 124/046-0036 Projektmodtager Zaparizhzhia Vodokanal Projektansvarlig Krüger International A/S Projektbeskrivelse I forbindelse med den investeringsplan (spildevandsrensning, slambehandling, kloakrenovering, vandforsyning og administration), der skal gennemføres ved optagelsen af et EBRD lån på ca. USD 30 mio. skal Vodokanalen etablere en Project Implementation Unit (PIU), der skal forestå projektets koordinering, herunder koordinere en lang række input fra lokale og udenlandske konsulenter og entrepenører, samt afholdelse af en række større licitationer. Projektet skal hjælpe Vodokanalen med at etablere denne PIU, herunder organiserer den rutiner bl.a. indenfor licitationer (prækvalifikation, udbud, kontraktindgåelse, monitering mv.), uddanne personale, etablere regnskabsfunktioner, kvalitetssikring og afrapportering af investeringsprojektets fremskridt. Miljøeffekt Teknisk assistance som led i et større projekt. Tilskudsbeløb DKK 2.500.000 Samlede omkostninger DKK 2.500.000
Kyiv District Heating Rehabilitation Journalnr. 124/046-0038 Projektmodtager Kyiv Energo Projektansvarlig Carl Bro Energi A/S Projektbeskrivelse Som led i implementeringen af et Verdensbanklån på 200 mio USD til Kyiv Energo med henblik på etablering af kraftvarmeværker og fornyelser af hovedtransmissionsnettet ydes støtte til renovering af udvalgte dele af Kyivs nedslidte fjernvarmesystem i distributionsnettet. Indsatsen vil blive koncentreret om levering af udstyr til udskiftning af 14 fordelingscentraler (substations), der øger den miljø- og energimæssige effektivitet i fjernvarmeforsyningen. Miljøeffekt Vil blive opgjort i forbindelse med projektets afrapportering. Tilskudsbeløb DKK 9.998.222 Samlede omkostninger DKK 11.200.000 Miljøprojekter i øvrigtProjekttitel Database for miljøstøtteordningen Journalnr. 124/000-0004 Projektmodtager Miljøstyrelsen Projektansvarlig Mogens Nielsen, Rådg. Ing. Projektbeskrivelse Projektet er en fortsættelse af tidligere gennemførte initiativer til etablering af en resultatdatabase indeholdende slutrapporter for alle projekter under miljøstøtteordningen. Miljøeffekt Ikke relevant Beløb DKK 489.063
Tillæg til “Phase-out of Leaded Petrol in Europe” Journalnr. 124/000-0006t Projektmodtager Diverse lande Projektansvarlig COWI og DTI Projektbeskrivelse Projektudvidelsen dækkede først og fremmest oversættelse af hovedrapporten og det regionale bilparkstudie til russisk, udsendelse af rapporter til deltagerne i Århus konferencen, DTI’s deltagelse i en workshop i Kazakhstan om blyudfasning, samt mindre ad hoc bistand frem til Århus konferencen. Miljøeffekt Øget tilgængelighed af viden Tilskudsbeløb DKK 262.500 Samlede omkostninger DKK 262.500 Projekttitel Baltic Sea State Sub-Regional Conference 1998 Journalnr. 124/000-0008 Projektmodtager Regionale myndigheder i Østersøområdet Projektansvarlig Storstrøms Amt Projektbeskrivelse Tilskud til afholdelse af ovennævnte konference som bl.a. omhandlede naturbeskyttelse- og forvaltning. Miljøeffekt Spredning af erfaringer og opbygning af netværk mellem forvaltninger. Tilskudsbeløb DKK 100.000 Samlede omkostninger DKK 100.000
Evalueringen af miljøstøtteordningen 1991-1996 Journalnr. 124/000-0016t Projektansvarlig Mikael Skou Andersen, Århus Universitet i samarbejde med PLS Consult og KPMG C. Jespersen Projektbeskrivelse Tillægget omfattede, dels en restbevilling til KPMG C. Jespersen fra 1997, dels en udvidelse af projektet omfattende: 1) Supplerende evaluering af 6 udbudsprojekter der blev indstillet under 1996 rammen, men først kontraheret i 1997, 2) CD-Rom og web-site produktion af de udvalgte 47 projektcases samt 3) dækning af ekstraordinære rejseudgifter hos PLS Consult i forbindelse med evalueringen. Miljøeffekt Grundlag for mere effektiv miljøstøtte. Tilskudsbeløb DKK 1.292.800 (Fordelt med DKK 778.500 i restbevilling til KPMG C. Jespersen fra 1997 og DKK 514.300 i tillægsbevilling til PLS Consult) Samlede omkostninger DKK 1.292.800
National Environmental and Health Action Plan (NEHAP) in the Czech Republic, Estonia, Lithuania, Poland and the Slovak Republic. Journalnr. 124/000-0023 Projektmodtager Miljø- og sundhedsministerierne i Tjekkiet, Estland, Litauen, Polen og Slovakiet. Projektansvarlig World Health Organization Projektbeskrivelse Projektet omhandler udarbejdelsen af nationale miljø- og sundhedshandlingsplaner for de fem lande, herunder udarbejdelse af en række konkrete projektforslag indenfor de højst prioriterede miljøområder med betydning for folkesundheden. Projektet gennemføres som støtte til landenes opfyldelse af deres forpligtigelser til at udarbejde sådanne planer i overensstemmelse med aftalerne på den “2. Ministerkonference om Miljø og Sundhed”, der fandt sted i Helsingfors i 1994. Miljøstøtteordningen har tidligere støttet et pilotprojekt med samme formål i Letland og Ungarn. Miljøeffekt Projektet skal støtte inddragelsen af folkesundhedshensyn i miljøplanlægningen i landene, og skal herunder forberede 10 større miljøinvesteringsprojekter i hvert land med betydning for folkesundheden. Tilskudsbeløb DKK 7.000.000 Samlede omkostninger DKK
15.500.000 Projekttitel Indskud i Nordisk Miljøfinansieringsselskab (NEFCO) Journalnr. 124/000-0033 og 124/000-0053 Projektmodtager Østeuropa bredt Projektansvarlig Nordisk Miljøfinansieringsselskab Projektbeskrivelse Der er tale om Danmarks bidrag til NEFCO, som gennemfører “joint ventures” mellem nordiske og østeuropæiske virksomheder på miljøområdet. Finansieringsformerne består af kapitalplaceringer i firmakonstellationer eller lån til projekter. Bidraget til grundkapitalen udgør ca. 12,1 mio.kr., mens der bidrages med ca. 6,2 mio.kr. til en særlig blødgøringsfacilitet under NEFCO. Miljøeffekt Vil blive opgjort i NEFCO regi. Tildkudsbeløb DKK. 18.315.474 Samlede omkostninger DKK. 18.315.474
Building the Conservation Capacity of a Network of Bird Conservation NGOs in Baltic Sea Countries. Journalnr. 124/000-0047 Projektmodtager DOFs søsterorganisationer i Polen, Litauen, Letland, Estland og Kaliningrad og Skt. Petersborg regionerne. Projektansvarlig DOF-Birdlife Projektbeskrivelse Projektet omfatter bistand fra Dansk Ornitologisk Forening (en del af “Birdlife International”) til søsterorganisationer i Polen, Litauen, Letland, Estland samt Skt. Petersborg og Kaliningrad regionerne til opbygning af nye effektive naturbeskyttelsesorganisationer, der skal indsamle oplysninger om områder af særlig betydning for fuglelivet til brug for HELCOM-arbejdet mv. Miljøeffekt Øget naturbeskyttelse af en række naturområder i alle lande/regioner. Forøgede muligheder for at ratificere/implementere Ramsar, Bonn og Biodiversitetkonventionerne, samt forberedelse af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Tilskudsbeløb DDK 3.413.900 Samlede omkostninger DKK 3.413.900 Projekttitel Information om samarbejdet mellem Bulgarien og Danmark Journalnr. 124/000-0048 Projektmodtager Bulgarien Projektansvarlig Morten Crone Nielsen Projektbeskrivelse To danske journalister har besøgt flere dansk støttede miljøprojekter I Bulgarien. Med udgangspunkt heri er der udarbejdet to artikler til MiljøDanmark Miljøeffekt Information om miljøarbejdet i Bulgarien Tilskudsbeløb DKK 12.000 Samlede omkostninger DKK 12.000 Projekttitel: Technical support on identification and preparation of approximation-related projects in Eastern and Central European countries. Journalnr. 124/000-0055 Projektmodtager Ansøgerlandene til EU, primært modtagerlandenes miljøministerier som kompetente myndigheder for implementering af EU’s miljølovgivning. Projektansvarlig Milieu Environmental Law Consultancy Ltd. Projektbeskrivelse Projektidentifikation og projektforberedelse (afholdelse af projektidentifikations missioner samt efterfølgende udarbejdelse af TORs/ projektdokumenter) for projekter med særlig fokus på EU-tilnærmelse og institutionel styrkelse. Miljøeffekt Projektet medvirker til EU-ansøgerlandenes transposition af EU-lovgivningen samt reel implementering i praksis. Tilskudsbeløb DKK 962.600 Samlede omkostninger DKK 962.600 Projekttitel Efteruddannelse af østeuropæiske miljøjournalister Journalnr. 124/000-0056 Projektmodtager Diverse lande Projektansvarlig Den Journalistiske Efteruddannelse (DJE) Projektbeskrivelse 35 miljøjournalister fra Øst- og Centraleuropa samt de tidligere Sovjet-republikker deltog i et journalistseminar i forbindelse med Århus konferencen. Formålet med seminaret var at fremhæve miljøjournalistikkens betydning i regionens udvikling, styrke deltagernes faglige viden om miljø- spørgsmål, præsentere dem for relevante officielle og NGO-kilder til international og regional miljøinformation samt give dem mulighed for af diskutere miljøjournalistikkens mål og midler med kolleger fra Vesteuropa. Miljøeffekt Forbedret formidling af miljøviden Tilskudsbeløb DKK 1.480.200 Samlede omkostninger DKK 1.480.200
Economic Instruments for Environmental Protection The Danish Experience Journalnr. 124/000-0057 Projektmodtager Modtagerlandene Projektansvarlig COWI A/S Projektbeskrivelse Der udarbejdes en publikation om økonomiske styringsinstrumenter på miljøområdet, der anvendes i Danmark. Publikationen udarbejdes på engelsk og oversættes til russisk og dansk. Formålet med publikationen er, foruden at tilvejebringe en skriftlig fremstilling af det danske eksempel, at give østeuropæiske beslutningstagere og administratorer på miljøområdet ajourført og dybdegående kendskab til anvendelsen af økonomiske styringsinstrumenter på miljøområdet i Danmark. Miljøeffekt Spredning af viden om økonomiske styringsmidler Tilskudsbeløb DKK 752.000 Samlede omkostninger DKK 752.000 Projekttitel Miljøsamarbejdet i Østersøregionen Journalnr. 124/000-0063 Projektmodtager Østersøregionen Projektansvarlig Carl Bro Projektbeskrivelse Projektet omhandler gennemførelse af en oversigtsanalyse af hvilke internationale miljøaftaler, konventioner etc., herunder også EU-direktiver, som landene rundt om Østersøen har forpligtiget sig til. Endvidere indeholder projektet en beskrivelse af det samlede miljøreguleringsregime i Østersøregionen og en beskrivelse af hvilke miljøproblemstillinger, der er aktuelle på regionalt og globalt plan, og om det er muligt at tilvejebringe andre samarbejdsstrukturer til løsning af miljøproblemerne i regionen. Miljøeffekt Samlet overblik over miljøarbejdet i Østersøregionen. Tilskudsbeløb DKK 730.000 Samlede omkostninger DKK 730.000 Projekttitel OECD-Task Force Sekretariats gennemførelse af aktiviteter i forlængelse af Århus-konferencen (udvidelsen i NIS-området) Journalnr. 124/000-0064 Projektmodtager OECD Task Force Projektansvarlig OECD Task Force Projektbeskrivelse På Århus-konferencen i sommeren 1998 blev det besluttet at OECD-Task Forcen i stigende grad skulle fokusere på NIS-landene. Det blev ligeledes besluttet, at Task Forcens opgaver skulle koncentreres omkring implementeringen af landenes miljøhandlingsplaner, styrkelse af finansierings mulighederne samt en stigende fokusering på miljøhensyn i de private virksomheder. Til løsning af opgaverne er der bevilget et driftsmidler til sekretariatet, jfr. aktstykke nr ( UDW) Miljøeffekt Støtte til etablering af miljøhandlingsplaner osv. Tilskudsbeløb DKK 3.500.000 Samlede omkostninger DKK 3.500.000 Projekttitel Institutional Strengthening – PPC-Officer Journalnr. 124/000-0065 Projektmodtager Østeuropa generelt Projektansvarlig EBRD Projektbeskrivelse Project Preparation Committee-sekretariatet (PPC) blev oprettet på miljøministerkonferencen i 1993. Formålet med PPCen er, at koordinere projektarbejdet mellem de bilaterale og multilaterale donorer samt de internationale banker, og fremme samspillet mellem gave- og lånemidler. Sekretariatet er delvis donor-finansieret og nærværende projekt omfatter bidrag hertil 1998 – 99. Den danske støtte omfatter en såkaldt PPC-officer, som har til opgave at medvirke til at få projekter finansieret. Miljøeffekt Et antal miljøprojekter finansieret med EBRD midler. Tilskudsbeløb DKK 4.620.000 Samlede omkostninger DKK 4.620.000
Improvement of the Green Debate in Eastern and Central Europe Journalnr. 124/000-0067 Projektmodtager NGO-organisationer i modtagerlandene Projektansvarlig Severin Projektbeskrivelse Projektet er igangsat med henblik på at uddanne NGOere i Østeuropa (fra 8 lande herunder Kaliningrad og St. Petersborg) til aktivt at kunne deltage samt påvirke debatten og beslutningsprocesserne i deres respektive lande. Der vil blive holdt en række seminarer i såvel Danmark som Østlandene, hvor den Danske Folkehøjskoles grundtanker om miljø, demokrati og debat vil være hovedindholdet. Outputtet af projektet vil være, at minimum 50 NGOere fra Østlandene vil beherske den Dansk Folkehøjskoles grundtanker, dvs. udvikle demokratiske færdigheder, herunder menneskerettigheder mv. Hertil kommer, at der vil blive skabt et netværk af 100 NGOere i hvert land, der arbejder seriøst med 10 emner inden for miljøområdet. Miljøeffekt Træning af 50 NGOere på miljøområdet. Tilskudsbeløb DKK 2.717.915 Samlede omkostninger DKK 2.717.915
Project Cycle Management Manual for Dancee Journalnr. 124/000-0070 Projektmodtager Miljøministerier i modtagerlandene og i Danmark, donorer, IFIs, danske og udenlandske projekt-holdere. Projektansvarlig Danish Cooperation for Environment in Eastern Europe Dancee/Carl Bro Projektbeskrivelse Manualen er en vejledning i, hvordan projekter gennemføres fra projekt- idé over afsluttet projekt til evaluering. Manualen beskriver både projekter efter udbud og projekter efter ansøgning. Manualen er opdelt i 4 faser: Projektforberedelse, kontrakter og tilskud samt projektimplementering og -evaluering. Manualen indeholder en række standardformater for projektidé, projektdokument, diverse rapporter mv., som projektholder skal bruge ved gennemførsel af et projekt. Miljøeffekt Mere effektiv miljøstøtteordning Tilskudsbeløb DKK 406.375 Samlede omkostninger DKK 406.375 Projekttitel Harmonised System for Port State Control in the Black Sea Region. Journalnr 129-0101 Projektmodtagere De seks Sortehavslande Projektansvarlig Portconsult Projektbeskrivelse Projektet omhandler udarbejdelse af et projektdokument for at opsætte en plan for og udarbejdelse af forslag til et harmoniseret system for kontrolforanstaltninger i havnene i Sortehavsområdet. Projektdokumentet indeholder godkendelse af implementerings-planen af de 6 Sortehavslande. Miljøeffekt Plan for bedre kontrolforanstaltninger med forurening i havne i Sortehavet. Tilskudsbeløb DKK 1.120.000 Samlede omkostninger DKK 1.420.000 Miljøprojekter i MontenegroProjekttitel Mission to Montenegro with the Ministry of Foreign Affairs Journalnummer 124/019-0001 Projektmodtager Miljøministeriet i Montenegro Projektansvarlig Cowi Projektbeskrivelse Projektet omfatter en mission til Montenegro med deltagelse af Miljøstyrelsen og Udenrigsministeriet samt en konsulent fra Cowi. Målet med missionen er at udarbejde en rapport, der beskriver miljøforholdene i landt, og som kan bruges til at præsentere Montenegros miljøproblemer for internationale og finanseringsinstitutioner. Miljømæssig effekt Ingen direkte miljømæssig effekt Tilskudsbeløb DKK 157.125 Samlede omkostninger DKK 157.125
Miljøprojekter i KroatienProjekttitel MEIP 1. Phase 1 of Technical Assistance for Implementation Support and Financial and Operational Performance Improvement of Municipal Utilities in Croatia Journalnr. 124/022-0022 Projektmodtager Pula og Split kommuner Projektansvarlig COWI A/S Projektbeskrivelse Projektet omhandler TA til den nedsatte PIU (Project Implementation Unit) ved implementering af Municipal Environmental Infrastructure Programme ved udarbejdelse af standard dokumenter, udbudsmateriale, procurement, udarbejdelse af progress reports, monitering mv., således at alt foregår i henhold til EBRDs regler. Miljøeffekt Ingen direkte Tilskudsbeløb DKK 2.622.513 Samlede omkostninger DKK 2.622.513
Miljøprojekter i MoldovaProjekttitel Chisinau Water Services Rehabilitation Project – Phase 2 Journalnr. 124/028-0003 Projektmodtager Moldova og Chisinau By Projektansvarlig Rambøll/Krüger Joint Venture Projektbeskrivelse Projektet er en fortsættelse af et forprojekt, finansieret af miljøstøtteordningen. Projektet består i bistand til de moldaviske myndigheder ved udbud, evaluering, kontraktindgåelse og implementering af de enkeltkomponenter, som blev identificeret i forprojektet, og som finansieres delvist ved et EBRD-lån. Den største enkeltkomponent i projektet er renovering af en stor del af byens stål-rørledninger. Danmark finansierer særskilt en komponent vedrørende undersøgelse af industriens udledninger. Miljøeffekt Forventet energibesparelse ca. 80 mio. kWh, og en forventet netto-CO2 reduktion på 68 ton/år Beløb DKK 10.515.835 Samlede omkostninger DKK 414.000.000
Bilag 1: Rådgivende KomitéSammensætningen af Den Rådgivende Komité for Miljøbistand
Bilag 2: Århus-deklarationenDeclaration by the Environment Ministers of the region of the United Nations Economic Commission for Europe (UN/ECE) Fourth Ministerial Conference, “Environment For Europe”, Aarhus, Denmark, 23 – 25 June 1998
DeclarationOn the Phase-out of Added Lead in PetrolThe Ministers/Heads of Delegations of Austria, Belgium, Bulgaria, Canada, Croatia, Cyprus, the Czech Republic, Denmark, Finland, France, Germany, Greece, Iceland, Ireland, Italy, Latvia, Liechtenstein, Lithuania, Luxembourg, the Netherlands, Norway, Portugal, the Republic of Moldova, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, Switzerland, Ukraine, the United Kingdom and the United States of America, who will sign the Protocol to the 1979 Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution concerning Heavy Metals, *14 Concerned that the emissions of lead from the use of leaded petrol are causing severe damage to the environment and to human health; Aware that techniques are available to reduce air pollution by almost eliminating lead emissions from on-road vehicles; Aware that many countries have already phased out the use of added lead in petrol or are well underway in the process of doing so and have prepared plans for completely phasing out leaded petrol; Considering that, beyond the measures provided for in the Protocol, timely and more effective reductions of lead emissions from petrol are feasible; Declare as follows: 1. The Signatories to this Declaration have already phased out or will phase out the use of added lead in petrol for general use by road vehicles as early as possible and not later than 1 January, 2005. 2. The Signatories call upon the other Parties to the Convention who will sign the Protocol to join them in making every effort to control and reduce substantially their national lead emissions by phasing out the use of added lead in petrol for general use by road vehicles as soon as possible. In witness whereof the undersigned have signed this Declaration. Ministerial DeclarationOn Long-Range Transboundary Air PollutionWe, the Ministers and Senior Officials for the Environment from UN/ECE countries and the European Community, attending the Aarhus meeting as Parties to the Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution,
Bilag 3: Finansieringsrapporten fra Århus ECE/CEP/50Bilag 3: Finansieringsrapporten fra Århus ECE/CEP/50ENVIRONMENTAL FINANCING IN
CEEC/NIS;
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1990 |
1991 |
1992 |
1993 |
1994 |
1995 |
1996 |
|
|
Georgia |
- |
- |
- |
- |
- |
0.00 |
0.00 |
|
Hungary |
- |
0.39 |
0.66 |
0.52 |
0.80 |
0.55 |
0.61 |
|
Lithuania |
- |
- |
- |
0.87 |
1.03 |
0.79 |
0.46 |
|
Poland |
0.70 |
1.01 |
1.04 |
0.97 |
1.01 |
1.11 |
- |
|
Russia |
- |
- |
0.28 |
0.34 |
0.39 |
0.39 |
0.36 |
|
Slovenia |
- |
- |
0.16 |
0.30 |
0.61 |
0.44 |
- |
|
Netherlands |
- |
0.55 |
0.62 |
- |
- |
- |
- |
|
Portugal |
0.48 |
- |
- |
- |
0.40 |
- |
- |
|
Germany |
- |
- |
- |
0.54 |
- |
- |
- |
1. OECD defines pollution abatement and control (PAC) activities as “purposeful activities aimed directly at the prevention, reduction and elimination of pollution or nuisances arising as a residual of production processes or the consumption of goods and services. This definition specifically excludes expenditure on natural resource management and activities such as the protection of endangered species (fauna and flora), the establishment of natural parks and green belts and activities to exploit natural resources (such as the supply of drinking water).” (OECD, Pollution Abatement and Control Expenditure in OECD Countries, 1998.) This methodology has been used to collect comparable data from the six case study countries, as national definitions of environmental expenditures vary. OECD regularly collects data on Member countries using this methodology.
2. External assistance and finance are, in principle, not included in this table or in figures 1, 2 and 3 which concern domestic finance.
Source: OECD and COWIconsult, based on national statistics.
Figure 1. Trends in domestic pollution abatement and control
investments, 1990-96. (Indeks using constant domestic prices, with 1993 =
100)
Source: COWIconsult, based on official national statistics.
Figure 2. National pollution abatement and control investment per capita, 1996 (in US$, using PPP exchange rates)1
(graph omitted)1. 1995 data has been used for Poland. Source COWIconsult, based on national standards.
Figure 3. Share of Environmental Fund spending in total PAC Investments, 1990-96
(graph omitted)For Slovenia, 1996 data are estimates. Georgia does not have an environmental fund. Sources: COWIconsult.
Table 2. Trends in Donor/IFI Commitments for Environmental Assistance and Finance
|
Typea |
1994 |
1995 |
1996 |
19971 |
Total |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
..data not available. a) G-grants; L-loans; S-soft loans; E- equity; O-export credits and other forms of assistance.
1 Some responses are incomplete for 1997.
2 1994: 123 mECU loans; 1995: 20.3 mECU export credits.
3 1995 data include grant equivalent of soft loans. Data do not include the Danish environmental investment facility, created in 1995. Through 1996, the facility provided 3.7 mECU in equity and 6.6 mECU in loans.
4 Preliminary data for the Swedish EPA and Swedish International Development Agency only. Includes some energy projects. Due to a change in fiscal year, part of 1995 data are included in 1996; not included in subsequent figures and tables.
5 Data include only technical assistance grants through the Environmental Know How Fund.
6 Preliminary data. May include some double counting.
7 Technical assistance only.
8 EIB signed 555 mECU of projects with significant environmental benefits in 1997, including 425 mECU for flood damage reconstruction. Data on such projects in previous years are not available.
9 World Bank loans to Turkmenistan not included.
10 Values of environmental components only, as calculated by EBRD. 1994 data are not available.
11 Total values of loans with environmental components.
Source: OECD, based on donor and IFI data.
Figure 4. Trends in External Environmental Assistance and Finance to CEECs and NIS a
(graphs omitted)a) Totals are larger than sum of technical assistance and investments, as some donors did not classify commitments.
b) Includes EC. Some responses are incomplete for 1997.
c) Environmental projects only.
Source: OECD, based on donor and IFI data
Table 3. Donor/IFI Commitments for Environmental Investments by Sector
(mECU)
|
|
1994 |
1995 |
1996 |
19971 |
|
Air/energy |
488.93 |
384.84 |
53.99 |
94.87 |
|
Water |
143.10 |
133.09 |
198.01 |
177.79 |
|
Waste |
58.76 |
0.43 |
10.04 |
12.96 |
|
Biodiversity |
6.86 |
5.16 |
39.56 |
5.31 |
|
Other2 |
5.65 |
15.08 |
31.86 |
67.49 |
|
Total |
703.30 |
538.60 |
533.46 |
358.42 |
1
Preliminary data
2
Includes commitments to environmental funds
Source: OECD, based on donor and IFI data.
Table 4. Donor/IFI Commitments of Environmental Assistance and Finance to CEECs and NIS3 by Recipient Country (1994-1997)
|
Partner |
Technical Co-operation |
Invest- |
Totalb |
Total |
|
|
Policy |
Investment |
||||
|
Albania |
20.7 |
0.9 |
24.9 |
60.5 |
17.9 |
|
Armenia |
0.1 |
0.3 |
0.0 |
0.4 |
0.1 |
|
Region CEE + NIS |
11.6 |
2.2 |
0.0 |
13.7 |
|
a) Preliminary data.
b) Totals are larger than sum of technical assistance and investments, as some donors did not classify ccommitments.
c) Former Yugoslav Republic of Macedonia.
Source: OECD, based on donor and IFI data.
Table 5. Foreign Direct Investment to CEEC/NIS:
The five main recipient countries
|
FDI inflows 1996 |
FDI inflows per capita 1996 |
Cumulative |
|
|
Czech Republic |
1.264 |
123 |
7.120 |
|
Hungary |
1.986 |
195 |
13.260 |
|
Poland |
2.741 |
71 |
5.398 |
|
Kazakhstan |
1.100 |
67 |
3.067 |
|
Russia |
2.040 |
14 |
5.843 |
|
Total - 5 main reciept. countries |
9.131 |
41 |
34.688 |
|
Total for all CEEC/NIS |
12.330 |
31 |
43.888 |
Source: EBRD
EBRD (1997), Transition Report 1997. EBRD, London.
OECD (1998), Pollution Abatement and Control Expenditures in OECD Countries. OECD, Paris.
OECD (1998, forthcoming), Pollution Abatement and Control Expenditures in Central and Eastern Europe. Document prepared by COWIconsult for the OECD/EAP Task Force Secretariat. OECD, Paris.
OECD (1998, forthcoming), Sourcebook on Environmental Funds in Countries in Transition (working title). Prepared by the EAP Task Force Secretariat in co-operation with EU’s Phare Programme. OECD, Paris.
OECD (1998, forthcoming), Swapping Debt for the Environment: The Polish EcoFund. Prepared by the EAP Task Force Secretariat in co-operation with EU’s Phare Programme. OECD, Paris.
Project Preparation Committee, (1998), PPC Report. Document submitted to the “Environment for Europe” Ministerial Conference, Arhus, June 1998.
|
|
|
[Forside] [Top] |