[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Manual for program til risikiovurdering -
JAGG (Jord, Afdampning, Gas, Grundvand)

Ordforklaring

Der er nogle udtryk i denne manual der fortjener en forklaring:

Aktivere:
At flytte musens cursor til det pågældende skærm-element og klikke på det.
Beregningsside:
En side med inddata-felter eller resultater af en beregning.

Felt:
Et rektangel på regnearkssiden, med en bestemt adresse, f. eks. A1 for øverste venstre felt. Inddata-felter har hvid eller gul baggrund.

Grafik:
Et rektangel med grafisk præsentation af et eller flere sæt data på skærmen.

Inddata-felt:
Et felt beregnet til at indtaste inddata til en beregning. Dette er markeret ved at feltets baggrund er hvid eller gul. Den gule baggrund markerer at feltet default rummer en værdi beregnet på baggrund af inddata i andre felter.

Knap:
En ”tegnet” knap på skærmen, med en tekst skrevet ”på knappen”.

Side:
En ”regnearksside” (et ”Ark”). Der er mange sider i regnearksfilen. Siderne er organiseret i en hierakisk struktur.

Skærm-element:
Et felt, en knap eller en graf.

Tabel:
En dialogbox med mulighed for at vælge et bestemt sæt inddataværdier, ud af flere mulige. F. eks. kan forureningsstof og tilhørende parametre vælges fra en tabel.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [ Næste] [Top]