Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000

2. Programmets indhold

Med "Lov om forurenet jord" /2/ søges bl.a. skabt et grundlag for udvikling og anvendelse af nye afværgeteknologier for forurenet jord og grundvand.

Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at skabe grundlag for at foretage mere effektive (miljømæssige og økonomiske) oprydninger af forurenede lokaliteter, herunder at afprøve samt implementere nye og nyere oprydnings- og afværgeteknologier af såvel højteknologisk som lavteknologisk karakter.

	Teknologipuljen skal anvendes til udvikling og dokumentation af teknologier, der kan anvendes under danske forhold og på typiske forureningskomponenter.
	Teknologipuljen skal anvendes til projekter, der afprøver grænser for det teknisk mulige indenfor bl.a. oprensningsniveauer, behandlingsteknologi, billiggørelse og dokumentation.
	Teknologipuljen skal sikre, at resultaterne fra de udførte projekter bliver tilgængelige for alle interesserede parter, herunder særligt de myndigheder, som skal vurdere afværge- eller oprydningsprojekter.

Ordningen har været i kraft siden december 1996. Det foreliggende program anviser en række områder, som teknologiudviklingen bør rettes mod i de næste 2 - 4 år. Dette skal sikre, at midlerne ikke anvendes ad hoc på enkelte projekter men målrettes mod bestemte områder eller problemer.

2.1 Målsætning

Den overordnede målsætning for Teknologiprogrammet er at identificere oprydnings- og afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk, miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de pågældende lokaliteter.

Det er målsætningen at ca. 70 % af bevillingerne benyttes til afprøvning af forskellige teknologier, og at de resterende 30 % af bevillingerne benyttes til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller kan danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.

For afprøvning af forskellige afværgeteknologier er det målsætningen:

	At de fagligt mest lovende teknologier afprøves, vurderes og beskrives.
	At der afprøves teknologier overfor de stoffer, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer.
	At der afprøves teknologier indenfor de områder, hvor der anvendes store økonomiske midler til oprydning.
	At der årligt igangsættes ca. 10 til 20 feltprojekter.
	At projekterne er anvendelsesorienterede.
	At afprøvningerne sker målrettet og på et højt fagligt niveau.
	At afprøvningerne valideres af uvildige.
	At der ved afprøvning af teknologierne uddrages generel viden om teknologiernes fordele og begrænsninger.
	At der udarbejdes tekniske rapporter for de afprøvede teknologier.
	At projektrapporter løbende offentliggøres på internettet og i bladet "Ny Viden".
	At resultaterne præsenteres på faglige møder.
	At amterne årligt får mulighed for at komme med forslag til lokaliteter, hvor teknologier kan afprøves.
	At amterne løbende får mulighed for at komme med forslag til teknologier, der skal afprøves.
	At de ansatte i amterne får mulighed for fagligt at blive inddraget i projekterne.
	At der 5 år efter ordningens start udarbejdes et katalog over alle de teknologier, der er afprøvet.
	At der sikres en koordinering med andre ordninger og programmer.
	At ordning evalueres 5 år efter ordnings start.

Det forventes, at der 5 år efter ordningens start vil være et overblik over mulige afværgeteknologier og forventede oprensningsniveauer. På denne baggrund vil det være muligt at identificere områder, hvor der på laboratorieniveau vil være behov for at udvikle og afprøve andre teknologier. Desuden forventes det, at der vil være et overblik over hvor store mængder renset jord, der ikke kan anvendes frit men skal deponeres efter rensning.

For udredningsprojekterne er det målsætningen:

	At identificere afværgeteknologier, der skal afprøves.
	At identificere mulige afværgeteknologier overfor forskellige forureningstyper.
	At forbedre grundlaget for risikovurdering fra jord- og grundvandsforurening.
	At forbedre viden om risikoen for forskellige forureningskomponenter.

Det forventes, at der 5 år efter ordningens start vil være et overblik over hvilke potentielle afvægeteknologier, der findes overfor de forureningskomponenter, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer.

2.2 Teknologiudvikling og teknologianvendelse

Udvikling af en bestemt teknologi foregår som regel i følgende trin:

1. Forsøg i laboratorium.
2. Gennemførelse af test i pilotskala.
3. Demonstration i fuld skala under naturlige forhold.
4. Kommerciel anvendelse.

Forud for trin 1, forsøg i laboratorium, ligger som regel en væsentlig forskningsindsats. I de forløbne godt 3 år, hvor Teknologiprogrammet har været i gang, er der primært igangsat teknologiudviklingsprojekter, som ligger på et udviklingstrin mellem 2 og 3.

Danske såvel som udenlandske erfaringer viser, at der mellem trin 1 og 2 og igen imellem trin 2 og 3 kan eksistere væsentlige barrierer som f.eks. optimering af metodeanvendelse, konceptudvikling, geologiske heterogeniteter og tilstrækkelig oprensning i forhold til gældende jordkvalitetskriterier.

Teknologiprogrammet for 2000-2001 skal primært medvirke til at overvinde disse barrierer for teknologier, som det skønnes hensigtsmæssigt at anvende under danske forhold og som typisk har gennemgået trin 1. Der forventes dog, at der i denne periode bliver igangsat enkelte forsøg i laboratorium (trin 1).

Udvikling og afprøvning af innovative afværgeteknikker er fortrinsvis sket i USA og er i væsentligste omfang foretaget af private firmaer. Den amerikanske miljøstyrelse (US-EPA) støtter udvikling og demonstration af innovative afværgeteknikker blandt andet gennem SITE-programmet (Superfund Innovative Technology Evaluation Programme). Endvidere findes der i USA forskellige støtteordninger i såvel Energiministeriet (DOE) som i Forsvarsministeriet (DOD). I Europa er de hollandske og tyske firmaer førende med udviklingen og anvendelsen af innovative afværgeteknikker.

Hvad angår de danske teknologiudviklingsprojekter, der er gennemført i de forløbne 3 år, er der primært sket en teknologioverførsel fra USA.

Indtil nu er der hverken herhjemme eller i udlandet blevet stillet særlige krav til virksomhederne om dokumentation af de anvendte metoders rensningseffektivitet. I US-EPA er der overvejelser om, hvordan disse krav kan opstilles med henblik på at opnå en miljømæssig acceptabel oprydning.

Det er Miljøstyrelsens holdning, at Teknologiprogrammet fortsat skal sikre, at der sker en målrettet teknologioverførsel, afprøvning og implementering fra bl.a. USA, Holland og Tyskland til danske forhold.

2.4 Øvrige emner

Teknologiprogrammet omfatter andre områder, hvis de kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller hvis de kan danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og for risikovurdering.

Programmet kan fortsat ikke indeholde teknologiudvikling til afhjælpning af fladeforureninger hidrørende fra f.eks. nitrat og pesticider.

2.5 Begrænsninger ved afværgemetoder

I programmet for teknologiudvikling fra 1996 /3/ blev situationen på jordrensningsområdet beskrevet som nedenfor .

	De metoder, som anvendes rutinemæssigt, er overvejende off-site metoder (rensning et andet sted end på lokaliteten), mens kun et mindretal af metoderne er in-situ (rensning på stedet) metoder.
	Der findes mange metoder til oprensning af organiske forureninger. Mulighederne for at oprense uorganiske forureninger er mere begrænsede.
	De kendte teknikker kan til en vis grad rense sandede jordtyper, mens kun et mindretal af metoderne kan rense lerede jordtyper og blandinger, f.eks. af jord og sten eller affald.
	Brugen af in-situ teknikker vanskeliggøres, hvis jorden er inhomogen.
	Nogle af de mest anvendelige jordrensningsteknikker ændrer den oprindelige jordstruktur.
	Mange in-situ teknikker har en lang driftstid, før der kan opnås acceptable slut niveauer, eller hvis mængden af uanvendelige restprodukter skal minimeres.
	Dokumentation for in-situ teknikkernes effektivitet er i mange tilfælde sparsomt belyst.

Det blev vurderet, at der for stort set alle in-situ og on-site teknikker er brug for kontrollerede forsøg i pilotskala med henblik på konceptudvikling og metodeoptimering, samt for at klarlægge med hvilken effektivitet metoderne i praksis kan håndtere problemerne. For de biologiske metoder blev det dog vurderet, at der primært er behov for en optimering af metoderne. For on-site teknikkers vedkommende, f.eks. on-site termisk behandling og andre rensemetoder, som alle kræver relativt store anlægsinvesteringer, anses udviklingspotentialet mindre attraktivt, hvis de kun er rettet mod et relativt lille hjemmemarked.

Det vurderes, at denne beskrivelse i det store og hele fortsat dækker områdets stade. Der er i de forløbne 3 år sket den ændring, at det er blevet mere "almindeligt" at gennemføre in-situ rensning og der er opnået en større bevågenhed omkring dimensionering af anlæggene, omkring metodernes begrænsninger og specielt omkring driftsforhold. Denne ændring skyldes bl.a. Teknologiprogrammet. Det vurderes fortsat, at mulighederne for at rense uorganiske forureninger stadig er meget sparsomme og at et væsentligt problem er at kunne rense forurenet inhomogent lerjord.