Renere teknologi via produkt- og kortlægningsprojekter Bilag A Beskrivelse af virksomhedsprojekterneBilaget indeholder beskrivelser af de 21 virksomhedsprojekter, hvor virksomheder har været direkte involveret - typisk i en konkret produktudvikling. Beskrivelserne af for- og hovedprojekter er slået sammen i de tilfælde, hvor begge projekter er støttet under handlingsplanen 1993-97. Beskrivelserne bygger hovedsageligt på publicerede (eller endnu ikke publicerede) rapporter, men også de gennemførte interviews har i et vist omfang bidraget. Oversigt over de interviewede personer og virksomheder fremgår af bilag C. Hvor projektets status er angivet som afsluttet, refereres til interviewet med projektlederen. Afsluttet betyder oftest, at projektets afsluttende rapport er afleveret til Miljøstyrelsen. Opmærksomheden henledes på, at opgørelsen af de enkelte projekters publikationer ikke er fuldstændig. V1 Branche Projektets formål Formålet er at udvikle en dynamolygte til cykler, som alternativ til de udbredte batteridrevne cykellygter, og som samtidig ikke er behæftet med traditionelle dynamolygters ulemper i form af øget trædemodstand, slid, hastighedsafhængig lysstyrke mv. Problemstilling Det årlige salg af batteridrevne cykellygter udgjorde i Danmark i 1993 ca. 1 mill. stk. - svarende til 4 mill. batterier. Tendensen var på ansøgningstidspunktet en voldsom stigning i salget af cadmiumholdige genopladelige batterier, således at der fremover må imødeses væsentlige miljøproblemer i forbindelse med bortskaffelsen af disse. Den relativt friktionsfrie dynamo, som projektet sigter imod at udvikle, er et alternativ til de batteridrevne lygter. Projektets resultater Der blev udviklet en computermodel af en generatortype, og efterfølgende en funktionsmodel, som blev optimeret efter erfaringerne fra computermodellen. Projektet konkluderede, at det er muligt at udvikle en model, der er i stand til at yde den ønskede effekt under de stillede betingelser. Samtidig peges der på den retning, et eventuelt fortsat udviklingsarbejde burde tage. En ansøgning om videreførelse af projektet i 1995, bliver afvist med henvisning til fraværet af privat medfinansiering, samt manglende sandsynlighed for at de tekniske problemer vil kunne løses. Formidling Rapporter Kell Herbsleb & Erik Pedersen (1994): Scan Ital Cykelgenerator. (notat) V2
Branche Projektets formål Formålet med forprojektet var at undersøge mulighederne for udvikling af alternative anodematerialer til de eksisterende Ni-Cd-batterier. Projektet omfattede tillige en fremstilling af alternative legeringer. Hovedprojektet havde til formål at færdigudvikle et alternativt batterisystem til anvendelse i elbiler og elværktøj - herunder at optimere batteriet. Problemstilling En af de afgørende barrierer for videreudviklingen af elektriske biler og dermed for en større markedsmæssige gennemslagskraft er batteriet. På ansøgningstidspunktet var de mulige løsninger for store og tunge i forhold til kapaciteten, eller for dyre. En mulig løsning på elbilernes lagringsproblem er at basere energiforsyningen på brint, som relativt let lader sig anvende, enten direkte som brændbar gas, eller omsættes til el i f.eks. en brændselscelle. Lagring af brint i trykflasker vil kræve for meget energi, så der er derfor behov for at udvikle et alternativt lagringsmetode. Projektet undersøger mulighederne for at lagre hydrogen i form af metalhydrider, som i visse tilfælde fylder mindre en den mængde flydende hydrogen, der er lagret. Miljømæssigt vil fordelene ved denne lagringsteknik dels være at man undgår det store energiforbrug til komprimering af hydrogen i flasker, dels at man undgår transport af tunge trykflasker og endelig at man undgår den eksplosionsfare, som er forbundet med at transportere hydrogen på trykflasker. Projektets resultater Et litteraturstudie i forprojektet dokumenterede at der stadig er barrierer for udviklingen af et brugbart metalhydridbatteri, f.eks. i form af lav effekttæthed (evne til at levere store strømme) og manglende evne til hurtigladning. Eksisterende forskning har koncentreret sig om at anvende lanthanider, som dog er sparsomt belyst rent miljømæssigt i modsætning til f.eks. alternativet calcium. Som konklusion pegede projektet på udviklingen af nikkel-metalhydridbatterier baseret på CaNi5 - NiMH-batteri. Som en del af forprojektet blevCaNi5 fremstillet. I hovedprojektet blev en række calciumlegeringer fremstillet ved mekanisk legering og efterfølgende testet. Forsøgene viste, at de fremstillede calciumlegeringer ikke havde tilstrækkelig stabilitet mht. elektrokemisk cykling og derfor ikke var velegnet til elektrodemateriale. Der blev endvidere testet for en række delvise substitutioner, men den endelige konklusion var, at CaNi5 ikke kan gøres tilstrækkeligt stabilt og derfor ikke er egnet som elektrodemateriale. Projektets resultater er således ikke omsat i konkret produktion. Formidling Rapporter Jens Oluf Jensen: Nye Anodematerialer til nikkel-metalhydridbatterier. Kemisk Laboratorium A, Danmarks tekniske Universitet. November 1994. (Fortrolig) Danish Power Systems ApS: Nye anodematerialer til Nikkel-metalhydridbatterier. Afsluttende rapport. August 1997. V3 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at skabe et overblik over de væsentligste miljøbelastninger ved ovne og komfurer, for at skabe et grundlag for en udvikling af et mere miljøvenligt komfur. Problemstilling Baggrunden for projektet var et ønske om at produktorientere miljøindsatsen i virksomheden. Projektets resultater Projektet resulterede ikke i een konkret anbefaling af teknologivalg, men i en række retningslinier som bør følges ved produktudvikling - først og fremmest for energiforbrug, men også ved materialevalg og afledte effekter. I forhold til energiforbruget anbefales det så vidt muligt at indtænke energieffektive løsninger i konstruktionen, at fremme salg af energirigtige ovne og optimere anvendelsen af komfuret ved madlavningen. Der er markedsført ovne baseret på projektets resultater. Formidling Rapporter Miljøprojekt nr. 338: Miljøvenlige komfurer og ovne. Miljøstyrelsen 1996. V4 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at skabe en "kultur"/forståelse i virksomheden for den forretningsmæssige værdi i skabelsen af miljøvenlige produkter, som vil belønnes af forbrugerne. Dette skulle opnås, dels gennem udvikling af teknikker og værktøjer til at forstå sammenhængen mellem produktudformning og miljømæssige forventninger hos forbrugerne, dels gennem integration af denne viden i den miljømæssige målsætning for produktudviklingen, dels ved at styre og overvåge et udviklingsprojekt. Problemstilling En barriere for at virksomheder går længere i deres miljøarbejde, end der kræves i lovgivningen er usikkerheden om hvorvidt forbrugerne overhovedet lægger mærke til produkter hvor der er taget specielle miljøhensyn under produktionen. Ideen i projektet er at arbejde med at integrere de tekniske miljøegenskaber i produktets udformning, således at der bliver synliggjort over for forbrugeren. Projektets resultater Afprøvningen af miljø-QFD, som integrering af livscyklusvurderingen og kvalitetsarbejdet i QFD (Quality Function Deployment), demonstrerede at det udviklede redskab var et godt middel til at få de tre - ellers adskilte - funktioner udvikling, markedsføring og miljø, til at arbejde sammen. Konkret benyttes metoden i dag af ClimCon Denmark A/S. På det metodiske plan er resultatet beskrivelsen af en metode til integration af disse tre funktioner, som man vil kunne arbejde videre med i andre sammenhænge. Formidling Rapporter Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4, 1997: Synliggørelse af produkters miljøegenskaber. V5 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at udvikle og teste et nyt princip til en energieffektiv og miljøvenlig gearkasse til industrielt brug. Formålet var endvidere at foretage en livscyklusbaseret sammenligning af den nye teknologi og det konventionelle gear. Problemstilling På grund af dårlige smøringer, slitage og indre spændinger mv. er virkningsgraden i gearkasser oftest langt lavere (ned til 40%) end den teoretiske virkningsgrad på 98%. Projektet tager udgangspunkt i udviklingen af en tandrems-transmissionssystem, til erstatning for de i dag anvendte tandhjulssystemer, for derigennem at opnå en øget virkningsgrad. Projektets resultater I projektet blev der fremstillet en lille og en mellemstor prototype tandremsgear. For det mellemstore gear blev der målt en virkningsgrad på 98%. Resultaterne af en livscyklusscreening viser, at der er væsentlige fordele i form af reducering af forbruget af smøreolier samt et mindre energiforbrug i driftsfasen. Gearet vil særligt kunne finde anvendelse i f.eks. kørestole og vindmøller. Der er ikke planer om at omsætte projektets resultater i produktion. Formidling Rapporter Under udarbejdelse: Udvikling af et energirigtigt og miljøvenligt gear. V6 Branche Projektets formål Projektets formål var at evaluere superkondensatorer som et miljøvenligt alternativ til startbatterier i biler. Problemstilling Som startbatterier anvendes i dag udelukkende batterier baseret på syrebly - dels fordi de er velfungerende og dels fordi de er billige. Der er imidlertid betydelige miljøproblemer forbundet med bortskaffelsen af de blyholdige batterier. Danionics superkondensator er baseret på kulstof, en saltholdig polymer elektrolyt og aluminium - dette er baggrunden for forventningen om at det vil være en mere miljøvenlig løsning. Projektets resultater I projektet blev der fremstillet 5 prototyper af superkondensatorer til startformål. Forsøg udført af såvel Fiat som Daimler-Benz viste at man vil kunne anvende langt mindre batterier, og derved spare 30% af systemernes vægt. Den komparative analyse viste at superkondensatoren er et miljømæssigt bedre alternativ, både i forhold til energiforbruget og i forhold til indholdet af miljø og sundhedsskadelige stoffer. Der er planer om at markedsføre den udviklede prototype. Formidling Rapporter Ole Stig Nissen: Evaluering af superkondensator som startbatteri. Danionics A/S. Oktober 1997. V7 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at udarbejde grundlaget for fastsættelsen af kriterier for et miljømærke til anvendelse på møbler, som markedsføres i USA - og efterfølgende implementere miljømærket i samarbejde med organisationen Green Seal. På længere sigt skal andre markeder inddrages. Problemstilling Udgangspunktet for projektet er at møbelindustriernes investeringer i procesrelaterede miljøforhold, beskyttelse af ressourcen (natur og skov) og miljøforhold samt miljøforhold i brugsfasen, ikke kan ske uden en snæver markedskobling. En markedsundersøgelse, finansieret af Erhvervsfremmestyrelsen, har i den forbindelse dokumenteret, at der er en interesse for miljømærkede møbler blandt amerikanske forbrugere, og blandt møbelkæder i USA. Projektets resultater Projektet var planlagt til at falde i fire faser, men blev afbrudt allerede i første fase, som havde til mål at detailformulere miljøkriterier for møbler. Dette arbejde bestod i en formulering af miljømærkekriterier for møbler i samarbejde med den amerikanske organisation Green Seal. Efter udvikling af kriterier, var det planen, at de danske virksomheder skulle søge om mærket og markedsføre deres produkter i USA. Projektet blev imidlertid afbrudt, da det viste sig at flere af virksomhederne af forskellige årsager måtte forlade projektet samtidig med, at den amerikanske detailhandel var betænkelig over at skulle markedsføre miljøvenlige produkter, som satte deres øvrige produkter i et negativt lys. Formidling Rapporter Ingen V8 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at udvikle et reolsystem, hvor der i valget af råvare, produktionen, emballeringen og transporten tages videst muligt hensyn til miljø og arbejdsmiljø - og i den forbindelse udvikle en metode til fremtidig produktudvikling, hvor miljøparametre indgår tidligt. Endvidere var det formålet at afprøve UMIP-metoden på et møbelprodukt, samt at etablere et samarbejde gennem produktkæden, som kan udnyttes i udviklingen af miljørigtige produkter. Problemstilling I et tidligere gennemført projekt under programmet for renere teknologi, blev det dokumenteret, at hovedproblemerne for virksomheden i forhold til miljø og arbejdsmiljø var organiske opløsningsmidler, bortskaffelse af affald, støj, støv samt et stort emballage- og elforbrug. I arbejdet med at forbedre dette, har Montana Møbler A/S ønsket at udvikle en metode til at inddrage disse forhold allerede i produktudviklingsfasen. Projektets resultater Miljøvurderingen i projektet viste, at de væsentligste problemer findes indenfor områderne human toksicitet, fotosmog og vedvarende toksicitet, som hovedsageligt knytter sig til reolernes plademateriale, overfladebehandling samt fremstilling og overfladebehandling af stålelementer. På baggrund af vurderingens resultater vil Montana Møbler A/S markedsføre en svanemærket reolvariant der er optimeret i forbindelse med trævalg, overfladebehandling og skuffeskinner. Herudover gennemfører virksomheden en række tiltag i forhold til den eksisterende produktion. Formidling Rapporter Miljøprojekt nr. 376, 1998: Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem - et eksempel fra Montana Møbler A/S. V9 Branche Projektets formål Projektets formål var at udvælge og afprøve 4-6 forskellige rengøringskoncepter for at vurdere om rengøringsmiddelfrie eller -fattige koncepter er realistiske renere teknologiløsninger. Problemstilling Overfladeaktive stoffer fra rengøringsmidler overføres efter brug fuldstændigt til spildevandet, hvor de på grund af deres fedtopløsende egenskaber kan være toksiske overfor vandlevende organismer, ligesom de kan være tungtnedbrydelige og akkumulerbare i sedimenter. Endvidere indeholder rengøringsmidler ofte allergifremkaldende stoffer. Projektets resultater Der blev afprøvet 6 rengøringskoncepter i projektet - herunder 2 traditionelle og 4 alternative. Resultaterne tyder på, at der er fundet koncepter, som kan betegnes renere teknologi - afprøvningerne viste således, at det i de konkrete tilfælde er muligt at reducere forbruget af rengøringsmidler, vand og energi med 85%. På trods af de positive arbejdsmiljømæssige resultater gik man dog tilbage til de traditionelle rengøringsmetoder - primært på grund af psykologiske barrierer hos rengøringspersonalet. Formidling Rapporter Arbejdsrapport fra miljøstyrelsen, nr. 33 1994: Rengøring med mindre miljøpåvirkning. V10 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at kortlægge forbrug og miljøbelastning af kemikalier i industrielle vaskerier. På baggrund af denne kortlægning skulle der - i samarbejde med kemikalieleverandørerne - laves forsøgsserier på vaskerier, som undersøgte, hvilke praktiske og økonomiske betingelser der er for en substitution af de mest miljøbelastende kemikalier. Problemstilling Et tidligere projekt fra miljøstyrelsen - Miljøoversigt og miljøplan for vaskeribranchen, arbejdsrapport nr. 2, 1994 - udpeger de væsentligste indsatsområder i forhold til vaskeribranchen - nærværende projekt tager brugen af kemikalier og hjælpestoffer op, for derigennem at medvirke til en udvikling imod et mere miljøvenligt vaskeri. Projektets resultater Under projektet blev der udarbejdet en scoringsmodel, som kan anvendes til miljøvurdering af vaskekemikaliers miljøpåvirkning. Forsøg med anvendelse af modellen viser at den lader sig anvende som et praktisk værktøj i forsøg på reducering af potentielle miljøbelastninger fra de kemikalier, der indgår i vaskeprocessen. På interviewtidspunktet var modellen endnu ikke implementeret, men det var planen på flere af virksomhederne. Formidling Rapporter Miljøstyrelsen. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 2, 1998: Vaskemidler og kemikalier på offentlige og private vaskerier. Miljø- og sundhedsmæssig vurdering. V11 Branche Projektets formål Projektets formål var at samle og udbygge eksisterende viden om borebillers overlevelsesevner og aktivitet samt at udvikle en fælde med henblik på at undgå unødig bekæmpelse. Endvidere var det formålet at samle viden om og videreudvikle alternative bekæmpelsesmetoder Problemstilling Viden om, i hvilke tilfælde det er nødvendigt at sætte ind med bekæmpelse over for et borebilleangreb, er sparsom, hvilket fører til overflødige behandlinger. Endvidere var drivhusgassen methylbromid et udbredt bekæmpelsesmiddel, og der var behov for udvikling af alternativer. I 1992 udgjorde brugen af methylbromid til borebillebekæmpelse ca. 1% af det samlede methylbromidforbrug i Danmark. Projektets resultater Projektet undersøgte en række alternative metoder til bekæmpelse af borebilleangreb, herunder varmebehandling, indtørring og nedfrysning - disse blev undersøgt for skånsomhed overfor angrebne genstande og effekter på borebilleangreb. Varmebehandling under 60/ C viste sig at være skånsom og effektiv ned til 50/ C - derunder var der behov for længere behandlingstider. Frysebehandling var effektiv ved temperaturer under -21/ C højere temperaturer tillige effektive, men gav sublethale effekter. Nedtørring viste sig ligeledes at være skånsom, men førte ikke til tilfredsstillende bekæmpelse af billerne. Nogle af de metoder der blev udviklet i projektet anvendes i dag. Udover disse konkrete resultater, mundede projektet ud i en række anbefalinger til bekæmpelsesstrategi i konkrete situationer. Formidling Rapporter Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen (under udgivelse): Alternative metoder til bekæmpelse af borebiller i museumsgenstande og historiske bygninger. V12 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at udvikle en industriel proces til fremstilling af fiberplader, hvor en enzymatisk proces erstatter brugen af formaldehyd. Problemstilling Årligt anvendes på verdensplan hhv. 0,3 mill. tons phenol-formaldehyd og 2,5 mill. tons urea-formaldehyd til limning af træmaterialer. Anvendelsen af disse formaldehydbaserede lime udgør dels et arbejdsmiljø- og et sundhedsmæssigt problem i forbindelse med brugen i form af emission af giftige dampe fra fiberpladerne, og dels et problem ved affaldsbehandling. Forundersøgelser udført på KVL har sandsynliggjort, at det er muligt at anvende et enzym (laccase) og den tilstedeværende lignin (et protein) som grundlag for limning af fibermaterialer. Projektets resultater Selvom det ikke lykkedes at kaste lys over de præcise mekanismer bag enzymatisk limning, så viste projektet på det rent praktiske niveau, at det er muligt at fremstille fiberplader med gode mekaniske egenskaber. Opskalering til en pilotproduktion, viste således, at de mekaniske egenskaber er sammenlignelige med dem, der fås ved brug af kommercielle lime. Dog er stabiliteten i forhold til udsættelse for vand endnu ikke optimal, men dette vurderes relativt let at kunne forbedres, ligesom det er nødvendigt med optimering af proces tid og dosering af enzymer. Hovedkonklusionen er dog, at det kan lade sig gøre at opskalere til en egentlig industriel produktion. En egentlig produktion afventer en økonomisk vurdering. Formidling Rapporter Claus Feldby m.fl.: Enhanced auto adhesion of wood fibers using phenol oxidases. I: Holtzforschung, 1997, nr.51. Claus Feldby m.fl.: Electron transfer in a rigid lignin matrix. KVL, 1996. Claus Feldby m.fl.: The influence of chemical structure and physical state of native lignin upon the bonding strength of enzymatic bonded dry-process fiber-boards. I: Kajita m.fl. (red): Towards the new generation of biobased composite products. Kyoto, 1996. Claus Feldby m.fl.: Identification and quantification by ESR-spectrometry of radical reaction intermediates in laccase catalyzed oxidation of wood fibers from beech (Fagus sylvatica). I Appl. Microbiol. and Biotech. 1997, nr.48. Claus Feldby: Pilot-scale trails on fiberboards at Sunds Defibrator: injection of laccase into an atmospheric refiner. Novo Nordisk intern Rapport 1997. Claus Feldby m.fl.: Enzymatic bonding of fiberboards: Trails at Sunds defibrator. Novo Nordisk intern Rapport 1998, nr. EBBO 01372. A. R. Sanadi m.fl.: Preliminary investigations into the interfacial interactions in enzyme treated boards. KVL. 1996. Claus Feldby: Limning af lignocellulosematerialer ved enzymatisk katalyseret oxidativ kobling. Delrapport. KVL. 1996 Claus Feldby: Laccase catalyzed oxidation of wood fibers. PhD afhandling. KVL. 1997. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 442, 1999: Enzymatic Bonding of Lignocellulosic Materials. V13 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at undersøge mulighederne for at substituere brugen af methylbromid i danske industrimøller med en alternativ skadedyrsbekæmpelse, der samtidig er mindst muligt miljøbelastende. Formålet var endvidere at danne grundlag for et egentligt implementeringsprojekt, med det sigte at implementere alternativ bekæmpelsesteknologi. Hovedprojektet havde til formål at udvikle og implementere individuelt designede IPM-strategier (IPM=Integrated Pest Management) på tre repræsentative danske møller. Problemstilling De danske industrimøller anvendte på ansøgningstidspunktet ca. 4 ton af det ozonnedbrydende stof methylbromid til skadedyrsbekæmpelse. På baggrund af dette er en udfasning ønskelig. En rapport fra Nordisk Ministerråd (Methyl Bromide in the Nordic Countries - Current Use and Alternatives) konkluderer, at der er alternativer til methylbromidanvendelsen i møllerne, men at der er behov for konkrete initiativer, der kan lette implementeringen. På ansøgningstidspunktet for hovedprojektet var en udfasning af methylbromid, fra januar 1998, besluttet. Hvor forprojektet havde opsamlet eksisterende viden indenfor alternativer til methylbromid - herunder anvendelsen af IPM-strategier, samt kortlagt mølleindustrien i Danmark, så skulle hovedprojektet anvende denne viden til udvikling og implementering af en konkret alternativ bekæmpelsesstrategi. Projektets resultater Forprojektet konkluderede at der ikke er eet enkelt alternativ til methylbromid, men at der i mange tilfælde vil være anvendelige kombinationer af alternativer. Som et resultat skitseres en IMP- (Integrated Pest Management) strategi, som et alternativ til den traditionelle behandling. Hovedprojektet er endnu ikke afsluttet. Formidling Rapporter Miljøprojekt/Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen (under udarbejdelse): Integrated Pest Management, IPM, in Danish Flour Mills. V14 Branche Projektets formål Formålet med forprojektet var dels at foretage en miljøvurdering og udarbejde et grundlag for vurderingen af mulighederne for rensning af roer på mark i forhold til en traditionel rensning gennem vask og rensning af vaskevand med efterfølgende deponering af roejord; dels at vurdere effekter af urenheder i form af jord og grønt på sukkerekstraktion og saftrensning. Formålet med hovedprojektet var, på baggrund af dette, at udvikle en prototype af en mobil rensestation, der kan rense jord, sten mv. fra roerne på dyrkningsstedet. Problemstilling Rensning af sukkerroer for jord og sten foregår overvejende i form af vask på sukkerfabrikken. Dette indebærer en årlig transport af ca. 500.000 t jord med roerne, samt et betydeligt vandforbrug. Målet med at rense in situ angives i ansøgningen til hovedprojektet at være, at restjordprocenten er under 1% - eksisterende teknologi (anno 1993) kan kun rense til 3-7%. Projektets resultater Allerede på ansøgningstidspunktet for forprojektet (1993) kunne 40-60% af urenhederne ved sukkerroer fjernes med såkaldte renselæssere, projektet foreslår forskellige forsøg, der bør gennemføres for at undersøge om restjordkoncentrationen kan komme ned under de ønskede 1% ved at forbedre renselæsseteknologien. Det konkluderes i forprojektet, at selv med de bedste mekaniske renseteknologier på marken, er det sandsynligt at de skal suppleres med vask for at nå ned under 1% før levering til fabrik. I forprojektets anden del opstilledes en forsøgssukkerproduktion i skala 1:1500 med kontrolleret tilsætning af jord og grønt til de behandlede roer. Disse forsøg viste, at hvis de nuværende krav til kvaliteten af sukkerindustriens produkter (foderpiller og sukker) skal overholdes, er en rensning ned til 0,2% urenheder på marken nødvendig - og ikke de forudsatte 1% Forprojektet konkluderede, at in situ rensning blandt andet af miljømæssige grunde er at foretrække, men at det kræver udvikling af ny renseteknologi. Den foretagne miljøvurdering er summarisk, og giver ikke et samlet overblik over forskellige alternativers miljøpåvirkning, idet der fokuseres på renseeffektivitet (fjernet jordmængde) og ikke på en systematisk sammenligning af andre miljøparametre herunder energiforbrug/ CO2 udledninger. Vurderingerne af urenheders betydning for sukkerproduktionen viste at rensningen på fabrik kan udelades, hvis in situ rensning kan bringe restjordniveauet ned på 0,2%. Hovedprojektet, ‘rene roer 2’, faldt i tre faser, hvor første og anden fase rettede sig imod konstruktion af og forsøg med hhv. en stationær og en mobil forsøgsrensestation. Tredje fase var oprindeligt planlagt som en fuldskalaafprøvning af en metode valgt på baggrund af de to første faser, men ændredes til undersøgelse af mere fundamentale forhold omkring roerensning. Forsøgene i fase 1 viste, at det ikke var muligt at opnå det ønskede renseniveau under acceptable tabsprocenter. Yderligere rensning ville kræve vask og deraf følgende vand- og energiforbrug. Fasen indeholdt ingen miljøvurdering af metoden. Forsøgene i fase 2 med to alternative roeoptagere, viste at, det ikke var muligt at opnå det ønskede rensningsniveau med den eksisterende teknologi til rensning i roeoptagningen. Resultatet af tredje fase var dels grundlæggende viden om sammenhængen mellem jordtyper, optagningsteknologi og rensebehov, dels energibehovet til rensning ved forskellige jordtyper og renseteknologier (luft og vand). I forhold til energiforbruget viste forsøg at vandrensning var mere optimal end luftrensning - ved vandrensning var vandbehovet på 40-70% (0,4-0,7 l vand pr kg renset roe). Endelig undersøgtes sammenhængen mellem roesort og rensbarhed. Her viste forsøg, at cylinderroen havde den mest optimale facon af de 11 undersøgte roer. Formidling Rapporter Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1994: Renere teknologi i sukkerindustrien. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 38, 1997: Effekter af jord, grønt og vaskevand i oparbejdningen af sukkerroer til sukker. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 39, 1997: Forsøg med roerensning på en stationær rensestation. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 40, 1997: Undersøgelser af 3 optagningsprincippers indflydelse på den efterfølgende rensning af sukkerroer. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 41, 1997: Anvendelse af fluid (luft eller vand) til rensning af sukkerroer. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 42, 1997: Undersøgelser af sammenhængen mellem roesorter og jordvedhæng. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 46, 1997: Undersøgelser af roeoptagning og -rensning i en Armer Salmon og en TIM roeoptager. V15 Branche Projektets formål Formålet med projektet er at kortlægge brugen af PVC plastkort i Danmark, at vurdere miljøproblemer i PCV kortenes livscyklus, samt at udvikle alternative PVC-fri kort. Problemstilling Baggrunden for projektet er aftalen mellem Plastindustrien i Danmark m.fl. og Miljøministeriet om reducering af den mængde PVC, der skal bortskaffes. Det miljømæssige perspektiv er at bidrage til at undgå dannelsen af klorbrinte ved affaldsforbrænding. Forbruget af PVC kort i Danmark anslås at svare til ca. 45 t PVC i 1995 - stigende til ca. 75 t i år 2000. Projektets resultater Projektets første fase kortlagde produktion, brug og bortskaffelse af plastkort i dag, samt miljømæssige forhold knyttet til hele produktkæden. På denne baggrund fastlagde anden fase hvilke materialer og produktionsteknologier, der ud fra et miljømæssigt synspunkt er optimalt til fremstilling af plastkort. Tredje fase demonstrerede prototyper af alternative plastkort fremstillet ved udvalgte teknologier. Der foreslås tre alternative materialer PET, ABS og PC, som har forskellige funktionelle egenskaber. Hver for sig vurderes de tre alternativer at have fordele i forhold til PVC inden for vurderingskategorierne sundhed, arbejdsmiljø og ydre miljø. Denne vurdering er for PVCs vedkommende baseret på eksisterende LCA-data, mens der foretages en screening af de øvrige materialer. De største forbedringer kunne opnås ved anvendelse af PET. Alternative plastkort markedsføres i dag som et resultat af projektet Formidling Rapporter Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 430, 1998: Substitution af PVC i plastkort. V16 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at måle spredning og nedbrydning af acetatbaserede afisningsmidler i miljøet omkring flyvestation Tirstrup. Problemstilling Civile såvel som militære lufthavne anvender store mængder urea til afisning af baneanlæggene. Pga. det store nitrat og ammonium indhold i urea, er det imidlertid en belastning for såvel grundvandet som vandmiljøet, og dermed et mål for miljøindsatsen imod kvælstofforureningen. Projektet var sidste fase af et projekt, hvor de første faser primært har analyseret de tekniske forudsætninger for anvendelsen af hhv. urea og acetatbaserede afisningsmidler. Sidste fase af projektet indeholder udelukkende en monitorering af en række miljøparametre i grundvand og det omgivende vandmiljø. Projektets resultater Ingen tilgængelig afrapportering. Metoden anvendes ifølge interviewet med projektlederen i dag flere steder i landet. Formidling Rapporter Sørensen, Jakob B.: Acetatbaserede baneafisningsmidler. Påvirkning af jord og grundvand. Forsvarets Bygningstjeneste. (udateret). V17 Branche Projektets formål Problemstilling Formålet med projektet var at undersøge og udvikle alternative lim- og bagsidesystemer til tæppefliser, hvor PVC substitueres med latex. Westbond producerer årligt ca. 125.000 m2 tæppefliser med PVC-bagside. Årligt anvendes til dette formål ca. 400 t PVC, indeholdende ca. 125 t blødgører (phthalater). Projektet hænger sammen med aftalen mellem Miljøstyrelsen og Plastindustrien fra 1991 om substitution af PVC. Baggrunden for projektet er ønsket om at fjerne PVC fra affaldsforbrændingen, og dermed mindske dannelsen af klorbrinte mv. samt ønsket om at undgå miljø- og sundhedsmæssige effekter af phthalater. Udviklingen af en alternativ bagbeklædning kræver dels udvikling af et nyt latex- og vandbaseret limsystem, og dels udvikling af en forsøgsmaskine til luvfremstilling, som er tilpasset et vandbaseret limsystem. Projektet rummer store miljø- og arbejdsmiljømæssige potentialer i form af substitutionen af de 400 t blød PVC årligt. Projektets resultater Projektet resulterede i en prototype på tæppefliser, som der ikke er planer om at markedsføre. Formidling Rapporter Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 489, 1999: Udvikling af alternativt materiale til PVC i tæppefliser. V18 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at operationalisere og demonstrere livscyklusvurderingsværktøjet i små og mellemstore virksomheder - herunder at forenkle UMIP metoden, så den bliver anvendelig i en bredere kreds af virksomheder, integrere metoden i arbejdet med miljøstyring og -regnskab samt definere myndighedernes bidrag til livscyklusarbejdet. Projektet var endvidere demonstrationsprojekt i Vejle amt. Problemstilling Baggrunden for projektet er at miljøindsatsen på virksomhederne bevæger sig fra rensning og renere teknologi til også at bringe produktet i fokus. De nødvendige redskaber til at opnå dette var på ansøgningstidspunktet ikke operationelle i forhold til en virksomhed, hvor der ikke er så stor vægt på produktudvikling. Projektets resultater Projektet gennemførte en livscyklusvurdering af tre malinger, og udpegede herudfra en række indsatsområder for renere teknologi. Der er overvejelser om at markedsføre produkter, der udnytter projektets resultater. Formidling Miljøstyrelsen. (under udarbejdelse) Livscyklusvurdering i virksomhedens miljøindsats - erfaringer fra farve- og lakfabrikken Teknos Schou A/S. Green Network: Håndbog i livscyklusvurderinger. August 1998. V19 Branche Projektets formål At afprøve de tekniske egenskaber ved HCF gasserne polyol og Solkane XG-87, som opskumningsmidler ved fremstillingen af let skumplast. Problemstilling Let skumplast opskummedes i 1995 i Danmark ved hjælp af HCFC, som per juni 1995 blev forbudt i EU pga. den ozonlagsnedbrydende effekt. Til opskumning anvendtes i 1995 ca. 80 t HCFC. Andre lande anvender metylenchlorid, som opskummer, men dette stof anses for kræftfremkaldende i Danmark. På længere sigt (1-2 år efter ansøgning) ventedes en opskumningsteknologi baseret på flydende CO2 implementeret. I overgangsfasen anser Miljøstyrelsen HCF gasser som renere teknologi - på trods af at HCF-gasser er potente drivhusgasser. Projektets resultater Forsøg viste, at det er muligt at producerer polyurethanskum i tilstrækkelig god kvalitet med begge de afprøvede gasser. Forudsætningen for de opnåede resultater var anvendelsen af et unavngivet additiv. Såvel miljømæssige fordele ved at kombinere de to gasser som det anvendte additivs miljøvenlighed postuleres uden en miljøvurdering i afrapporteringen. Projektets resultater udnyttes i dag i et markedsført produkt. Formidling Rapporter Sten Johansen (1995): Afvikling af HCFC-forbrug i fleksibelt skumplast - Afprøvning af ny polyol og Solkane XG-87. Notat. V20 Branche Projektets formål Projektets formål var at udvikle og afprøve et anlæg til mekanisk rensning af lystbåde for begroninger under vandspejlet Problemstilling På trods af forbud imod anvendelsen af organiske tinforbindelser til kemisk bekæmpelse af begroning af skrog på skibe under 25 m, anvendes på ansøgningstidspunktet stadig en række toksiske stoffer i behandlingen. Projektets perspektiv er at udvikle og afprøve en mekanisk rensemetode, som alternativ til den kemiske behandling. Det samlede danske forbrug af disse bekæmpelsesmidler til store og små både anslås i 1996 til 300 m3. Projektets resultater Projektet opbyggede et anlæg til mekanisk rensning af bådskrog. Afprøvninger af anlægget viste at det var muligt at foretage en pæn rensning af 90-100% af skroget, og at det således er muligt at foretage afvaskninger af sejlbåde under vandlinien med anlæg af denne type. Anlægget er pt ikke i produktion, men der har været international interesse. Formidling Rapporter KBK Boatcleaners ApS: Marinebiologiske undersøgelser. Aspekter omkring mekanisk afrensning som alternativ til toksisk antifouling. Notat til Miljøstyrelsen, 1997. V21 Branche Projektets formål Formålet med projektet var at færdigudvikle og demonstrere et anlæg til separation af gylle på eksisterende biogas-gårdanlæg, samt at undersøge gødningsværdien af de separerede fraktioner og anvise en gødskningsstrategi. Problemstilling Landbrugets udledninger af kvælstof har være i fokus i bl.a. Vandmiljøplanen og Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug. Et af de uløste problemer grunder i husdyrgødningens sammensætning, som er en barriere for en optimal udnyttelse af gødningsstofferne, som betyder at over halvdelen af N-indholdet ikke udnyttes, selv hvis kravene i Handlingsplanen for Bæredygtige Landbrug overholdes - svarende til en årlig N-udledning på 100.000 ton. Projektets resultater Indenfor projektrammerne lykkedes det ikke Envo Tech at fremstille et separationsanlæg, der fungerede tilfredsstillende. Støtten til projektet blev indstillet samtidig med at dette viste sig og Envo Tech's konkurs. Efter konkursen blev det udviklede anlæg overtaget af Agro Miljø A/S, datterselskab under Dansk Stald Industri A/S, og er her videreudviklet uden relationer til tilskudsordninger under Miljøministeriet. Agro Miljø A/S forventer at markedsføre en prototype i 1999, og en årlig produktion af færdigudviklede anlæg på ca. 200 stk./ år om seks år. Formidling Rapporter Ingen
|
|||