Renere teknologi via produkt- og kortlægningsprojekter

5. Konklusion

Gennemgangen af erfaringerne med de gennemførte produkt- og udredningsprojekter giver anledning til følgende hovedkonklusioner og kritiske overvejelser.

Produktkædesamarbejde

For det første kan det konstateres, at samarbejdet i produktkæden fra producenterne og til de senere led i produktkæden såsom forbrugere, detailhandel og affalds- og transportsektor står uhyre svagt.

Det begrænsede inddragelse af aktørerne i produktkæden betyder, at potentialet i et samarbejde omkring reducering af miljøproblemerne ikke bliver realiseret fuldt ud. Altså projekterne får ikke i tilstrækkelig grad udnyttet den kompetence, der findes hos andre aktører i produktkæden. Konkret handler det om, at aktørerne på markedet fra forbrugere, forbrugerorganisationer til detailhandel næsten totalt ignoreres som en aktørgruppe af betydning. I værste fald kan det få den konsekvens, at der udvikles produkter, som ikke er i overensstemmelse med forbrugernes interesse og efterspørgsel.

Trods den begrænsede inddragelse af en bred gruppe af aktører har flertallet af projekter en vis opmærksomhed på den markedsmæssige værdi af et renere produkt - men markedsmæssig profilering alene udgør ikke produkt tilgangen, som den blev beskrevet ved programmets opslag.

Livscyklus tankegangen

For det andet er en del af projekterne gennemført af projektledere, der har haft en forholdsvis snæver forståelse af renere produkter, som ikke afspejler den livscyklus tankegang, der bør ligge til grund for et produktprojekt.

Konsekvenserne heraf er, at der kommer til at mangle et overblik over miljøproblemerne i produktets livscyklus, og dermed er valget af indsatsområder for miljøindsatsen heller ikke nødvendigvis særligt velbegrundet. I sin yderste konsekvens er dette medvirkende til, at enkelte projekter ikke ændrer fokus i indsatsen fra processer til produkter.

Som følge af disse konstateringer, må det overvejes hvordan produktkædeperspektivet i støttede projekter kan styrkes både på det bevidsthedsmæssige og det konkrete plan. Dette kunne ske dels ved at stille specifikke krav projekterne, der sikrede udgangspunktet i livscyklusperspektivet; og dels ved i forbindelse med bevillingen og løbende ved styregruppemøder, at Miljøstyrelsen fastholder diskussionen af det enkelte projekt i et produktkædeperspektiv.

Markedsdynamikken

For det tredje viser spredningsundersøgelsen, at selvom flertallet af virksomheder har en tradition for at udnytte miljømæssige aspekter i markedsføringen, så har kun ganske få projekter overvejet at undersøge mulighederne for at få et miljømærke. Det er på den ene side forståeligt, da der ikke er udviklet officielle mærker for flertallet af de involverede produkter, men på den anden side er det betænkeligt, at miljømærkning tilsyneladende ikke engang indgår i overvejelserne som en mulighed, der skal undersøges. For at udnytte den markedsmæssige dynamik fuldt ud, må der derfor arbejdes på to fronter: dels fortsætte arbejdet med at få de officielle mærker til at dække så mange produktkategorier som muligt, og dels at sikre at støttede projekter forholder sig aktivt til mulighederne for at opnå officielle mærker.

Store virksomheders rolle

For det fjerde er støtten ujævnt fordelt i den undersøgte gruppe af projekter. To projekter, der tilmed involverer to af landets største virksomheder, har lagt beslag på tilsammen 33% af støtten. Selvom det ikke er muligt at vurdere den relative støttetildeling, da undersøgelsen kun omfatter et mindre udvalg af igangsatte projekter, kan det problematiseres, dels om det er nødvendigt at støtte store virksomheder i dette omfang og dels om der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem tildelt støtte og de opnåede miljømæssige effekter.

Behov frem for produkter

For det femte er det vanskeligt at pege på de umiddelbare og kortsigtede miljømæssige effekter af udredningsprojekterne. Dette bør dog ikke føre til, at denne projekttype bliver nedprioriteret, da udredningerne vurderes at have en vigtig funktion i at skabe grundlag for fremtidig produktudvikling. Det kunne dog overvejes at stimulere den type af udredningsprojekter, der i højere grad tager udgangspunkt i det behov, der skal tilgodeses, end i det eksisterende produkt. Styrken ved en sådan strategi vil være en større grad af kreativitet og fleksibilitet i forhold til de løsninger / produkter, der arbejdes med i projektet.