Renere teknologi via produkt- og kortlægningsprojekter

4. Resultater af de støttede projekter

4.1 Projekternes udmøntning i produktudvikling
4.2 Miljømæssige resultater
4.3 Spredning
4.4 Delkonklusion

Miljø og produkter

Selvom de 35 projekter hver for sig har bidraget med resultater af forskellig karakter, er det i første omgang de konkrete resultater i form af produkter, der kan bidrage til et bedre miljø, der må være det egentlige succeskriterie. Dette må baseres på en vurdering af det rent miljømæssige - dvs. spørgsmålet om indenfor hvilke områder der opnås konkrete miljømæssige forbedringer. Men graden af forbedringer vil afhænge af i hvilken grad de enkelte projekter har succes som produktudviklingsprojekter - altså i hvilket omfang de har resulteret i anvendt teknologi og markedsførte produkter. Derfor må vurderingen også inddrage en vurdering af hvilket niveau mellem idé og markedsført produkt, der er nået i projekterne.

Spredning

De kvantitative resultater i forhold til udledninger og ressourceforbrug vil imidlertid også afhænge af, i hvilket omfang der sker en spredning af projekternes umiddelbare resultater. Spredningen vil typisk ske indenfor den afgrænsede branche, men kan også tænkes at foregå på tværs af brancher, til brancher der arbejder med beslægtede teknologier.

Det er i sagens natur for tidligt at vurdere den faktiske spredningseffekt, da spredningen for det første betinger, at teknologien er udviklet - og det er for de fleste projekters vedkommende først sket for nylig. For det andet må implementeringen af de nye teknologier hos andre virksomheder i branchen i de fleste tilfælde formodes at tage en vis tid - især hvis der er tale om virksomheder, der ikke kan karakteriseres som hverken miljømæssige eller teknologiske frontløbere.

Kortlægningsprojekter

At et projekt resulterer i markedsførte produkter med miljømæssige fortrin er imidlertid ikke et objektivt succeskriterie. Der er således både kortlægningsprojekter og mere informationsprægede projekter, hvor det ikke vil være en rimelig forventning. Disse projekter vil ikke have håndfaste resultater, der direkte kan aflæses i teknologisk udvikling og/eller miljømæssige forbedringer. Der vil typisk være tale om livscyklusvurderingsprojekter udført af konsulentfirmaer, som præsenterer et overblik over teknologiske og eller miljø- og ressourcemæssige forhold i en branche eller for et produkt.

Selvom disse projekter ikke har en umiddelbar effekt på miljø- og ressourceforhold, vil de have værdi som grundlag for prioritering af den videre miljøindsats i produktkæden. Kortlægningsprojekterne må derfor ses som et - ofte nødvendigt - første skridt i en produktstrategi på vej imod en prioritering af den efterfølgende indsats, altså som niveauet før den egentlige produktudviklingsindsats går i gang.

Formålet med de efterfølgende afsnit er at samle op på de opnåede resultater af miljømæssig karakter, det opnåede niveau af teknologisk udvikling samt spredningseffekterne.

4.1 Projekternes udmøntning i produktudvikling

Som beskrevet ovenfor er den udviklingsmæssige succes et afgørende kriterie for den del af projekterne, der ikke er kortlægningsprojekter. I de gennemførte interviews er der på en fire-punktskala, der groft markerer hovedtrinnene i en produktudvikling, skelnet mellem hvor langt de enkelte projekter er nået. Fordelingen er gengivet i tabel 4.1.

Produktionsomkostninger

Som det fremgår af tabellen, når den overvejende del af projekterne forholdsvis langt i et produktudviklingsforløb, idet 20 projekter enten resulterer i et markedsført produkt eller fremstilling af en prototype. I valget af satsning på produktudviklingen frem til markedsføringsstadiet vil økonomiske overvejelser spille en stor rolle, specielt i forhold til afvejningen af eventuelt øgede produktionsomkostninger mod den fordel, man kan få af en grøn niche på markedet. Tabel 4.2 viser, hvordan de 20 projekter, der er nået længst mod konkret produktion, fordeler sig på de økonomiske konsekvenser for produktionen.

Det vil være forkert at drage generelle konklusioner på baggrund af dette begrænsede materiale, men det er alligevel ikke overraskende at tabel 4.2 viser, at i halvdelen af projekterne har produktudviklingen ført til produkter, der nok er mere miljøvenlige men også dyrere. Hovedparten af disse produkter vurderes at have 10-30% højere produktionsomkostninger, men enkelte har stigninger på op til tre gange så meget som de sammenlignelige konventionelle produkter.

Fremtidens cykellygte

Det er imidlertid vanskeligt at vurdere dette præcist, da kvalitet og økonomi i brugsfasen må med ind i vurderingen. Et eksempel på dette er udviklingen af en relativ friktionsfri cykeldynamo (V1), der vurderes at koste 3 gange så meget som gængse dynamoer. Men i realiteten skal den sammenlignes med batterilygter, hvortil der er løbende udgifter til batterier, og set i et perspektiv, hvor økonomien vurderes i hele produktets levetid, vil vurderingen af den ny dynamo se relativt bedre ud.

Prototyper som resultat

Ser man nærmere på de 14 projekter, der når til prototypestadiet, er de interessante, da de kan sige noget om hvilke barrierer, der kan være for at komme fra prototypen til at høste de miljømæssige gevinster ved produktion og markedsføring.

Blandt disse 14 prototype projekter er der i de otte mere eller mindre konkrete planer eller overvejelser om at markedsføre et produkt. Det må derfor forventes, at der med tiden kommer flere håndgribelige resultater i form af projekter med markedsførte produkter. Her er det således overvejende et spørgsmål om, at man endnu ikke er langt nok i udviklingsprocessen, men at støtten har bidraget til at initiere en udvikling, der så forhåbentlig bringes til afslutning af virksomhederne selv.

De resterende seks projekter, der selvom de når frem til fremstilling af prototyper, standser produktudviklingen, kan bidrage til forståelsen af mere grundlæggende barrierer for implementering af renere produkter.

To projekter udvikler teknologi udenfor branchen

To af de seks projekter udvikles i regi af DTI: brændeovne (U1) & alternativt svampemiddel (U4), hvor teknologien for så vidt er færdigudviklet, men hvor der mangler kontakter til interesserede producenter. Ingen af disse teknologier vurderes at støde på økonomiske barrierer, idet det vurderes, at produkterne vil komme til at koste nogenlunde det samme som de eksisterende produkter.

Produktionstekniske barrierer

I et enkelt projekt: woodshot (U12) er man stødt på store tekniske problemer, da det, der rent teknisk lod sig gøre i laboratoriet, skulle omsættes til industriel produktion i stor skala. Heller ikke i dette tilfælde vurderes der at være væsentlige økonomiske barrierer, og der arbejdes da også videre med en variant af den foreslåede teknologi.

Bekymring over markedet

To af de indstillede prototypeprojekter: alternativer til methylbromid (V13) og PVC frie tæppefliser (V12) ligner hinanden derved, at de begge er begrundet i et samfundsmæssigt ønske om at afskaffe eller udfase uønskede stoffer. I begge tilfælde kan der spores en vis skepsis over for den miljøbetingede nødvendighed af de krævede substitutioner hos de involverede virksomheder. Det er imidlertid også karakteristisk, at hos begge producenter er der en bekymring over for markedets reaktion på et miljøvenligt alternativ. Det handler dels om det paradoksale i, at en virksomhed der lever af at sælge gifte lancerer et miljøvenligt produkt og dels, for de PVC-frie tæppeflisers vedkommende, om en bekymring for, hvorvidt lanceringen af et miljøvenligt alternativ, vil skade de traditionelle produkters image.

Konservatisme - en barriere

Endelig nævnes konservatisme hos den producerende virksomhed, som en årsag til at en prototype lægges på hylden. Dette endda i et tilfælde, hvor der tilsyneladende er åbenlyse miljø- og ressourcemæssige gevinster, og hvor produktet formodentlig også vil være væsentligt mere økonomisk i brugsfasen.

Luft-hydridbatteri

Blot to projekter angiver i forbindelse med interviewene, at de kun resulterer i beskrivelsen af produkter. Det ene, luft-hydridbatterier (V2), der havde til formål at udvikle alternative anodematerialer og batterisystemer, var et relativt forskningstungt projekt. Forprojektet tydede på lovende muligheder i nye anodelegeringer, som dog på grund af tekniske forhold ikke kunne indfris i hovedprojektet. På trods af dette videreføres det i dag med støtte fra EU, og der er forventninger om, at fortsættelsen vil udmønte i konkrete produkter. I dette tilfælde må det vurderes, at støtten har bidraget til at fremme udviklingen af miljøvenlige produkter.

Projekt rene roer

Projekt rene roer (V14) når også kun det beskrivende niveau. Forprojektet havde til formål at miljøvurdere og undersøge de tekniske muligheder for rensning af sukkerroer på dyrkningsstedet samt på basis af eksperimentelle undersøgelser at vurdere effekterne af urenheder (jord) i sukkerproduktionsprocessen. Et af forprojektets hovedresultater var, at der kræves en in situ rensning af roerne til under 0,2% restjord for helt at undgå en efterfølgende rensning/vask på sukkerfabrikken.

Hovedprojekt startet før forprojekt er gennemført

Hovedprojektet havde til formål at udvikle en prototype af en mobil rensestation, således at slutrensning af roer på mark kunne være implementeret på alle DDS's fabrikker år 2000. Da hovedprojektet iværksættes omkring et år før forprojektets forsøg med acceptable restjordprocenter er afsluttet (og tre år før disse resultater publiceres), ansøges og tilrettelægges hovedprojektet efter en antagelse om, at en rensning ned til 1% restjord er et tilstrækkeligt delmål i bestræbelserne på at nå målet om at undgå vask på sukkerfabrikken - svarende til et renseniveau, der ligger på 14-33% af de eksisterende renselæssere. På trods af den relativ store støtte, blev hovedprojektets formål ikke nået, da ingen af de afprøvede teknikker var i stand til - under hensyntagen til en fornuftig økonomi - at rense roerne ned til det reviderede krav på de 0,2% restjord - svarende til et renseniveau der ligger på 3-7% af den eksisterende teknologi.

De væsentligste resultater af hovedprojektet vurderes af projektlederen at være den bevidsthedsmæssige ændring, der er sket hos landmænd, maskinleverandører og i industrien i sukkerroebranchen hen imod en højere grad af opmærksomhed på de miljømæssige problemstillinger forbundet med tilførsel af urene roer til fabrikkerne. Som følge heraf har projektet bl.a. medvirket til en betydelig udbredelse af renselæssere, hvor knap 10% af roerne blev renset i 1992, så er det i dag omkring 60%. Herved sker der en bedre rensning af roerne på marken med ned til omkring 3-4% restjord og følgelig en reduktion af de transporterede jordmængder.

4.2 Miljømæssige resultater

Da der endnu kun er begrænsede produktionsmæssige erfaringer med projekterne, kan de konkrete miljømæssige resultater ikke kortlægges præcist. Yderligere er det kun en begrænset del af projekterne, der indeholder en miljøvurdering af det nye produkt - og i disse tilfælde er det undtagelsen, at vurderingen dækker hele livscyklus. Et billede af de områder, der forventes miljømæssige forbedringer indenfor, fremgår af tabel 4.3. Tabellen er baseret på de interviewede virksomheders egen vurdering af, hvor der vil opnås miljømæssige resultater.

Luftforurening

Som det ses af tabellen er luftforurening det dominerede område. For fire af de 13 virksomheder, der nævner luftforurening, skyldes effekten en indsats overfor energiforbruget; for tre virksomheder er der tale om forbedringer i forhold til ozonlagsnedbrydende stoffer (methylbromid); i tre tilfælde er der tale om indsats overfor organiske opløsningsmidler og/eller formalin; mens der i to tilfælde er tale om luftforurening stammende fra afbrænding af PVC. Det er karakteristisk, at flertallet af disse projekter relaterer sig til allerede vedtagne, eller på ansøgningstidspunktet kommende nationale planer om udfasning eller reduktioner - det drejer sig eksempelvis om energihandlingsplanerne; om lovgivning om udfasning af methylbromid og om den frivillige PVC-aftale.

Tabel 4.4 viser, hvordan de miljømæssige resultater, der fremgår af tabel 4.3, opnås.

Note: Tabellen bygger på de 23 interviewede virksomheder, fordelt på i alt 20 projekter. Den enkelte virksomhed angav alle de teknologiske indsatsområder.

Tabel 4.4 antyder en bevægelse væk fra de mere simple kilder til miljøforbedringer, som ændrede arbejdsrutiner, øget genanvendelse, visse former for substitution og bedre husholdning, og hen imod de mere udfordrende forandringer i form af egentlig ny teknologi, først og fremmest i form af forandringer i procesteknologien. Tallene kan dels ses som udtryk for den bevidste satsning på projekter, der prioriterer mere komplekse miljømæssige problemstillinger, og dels som et udtryk for at de miljømæssige gevinster, der kan opnås uden særlig økonomisk indsats ved for eksempel bedre husholdning og bedre arbejdsrutiner, allerede er høstet i løbet af de senere år. Det sidste forhold kan være et resultat af en større bevidsthed om miljøforhold i virksomhederne i almindelighed, men skyldes formodentlig også at den type virksomheder, der søger støtte, primært er miljømæssige og teknologiske frontløbere.

Enzymatisk limning af fiberplader

Selvom substitution af stoffer med mindre miljøbelastende stoffer umiddelbart kan synes som en relativ enkel teknologisk ændring, viser en gennemgang af projekterne, at flere af substitutionerne er baseret på særdeles omfattende omlægninger af produktionen, og således reelt er at betragte som procesmæssige forandringer. Projektet om enzymatisk limning (V12) er et godt eksempel på et projekt, der både har elementer af omfattende procesmæssige forandringer og substitution.

Formålet med projektet var at udvikle en industriel proces til fremstilling af fiberplader, hvor en enzymatisk proces med tilsætning af laccase substituerer formaldehyd. Selvom projektet primært var et substitutionsprojekt, handlede det samtidig om at udvikle og opskalere en ny proces. Der er tale om et projekt, der gennem en radikal nytænkning af den eksisterende teknologi vil kunne opnå en betydelig miljømæssig gevinst - den årlige anvendelse af formalinprodukter til limning af træplader andrager således 2.8 mill. tons på verdensplan.

Projektet involverede to virksomheder: Novo Nordisk, der var ansvarlig for udviklingen af enzymsystemet, og Junckers Industrier A/S, der var ansvarlig for afprøvning af det nye limsystem. Foreløbig er projektet resulteret i, at enzymet, der produceres af Novo Nordisk, kan anvendes som erstatning for traditionel formaldehydbaseret limning i en del af de fiberplader, der produceres. Om erfaringerne omsættes i en egentlig produktion af miljøvenlige fiberplader i Danmark afventer en økonomisk vurdering på Junckers Industrier A/S.

Projekternes resultater - udover produktet

Når de 23 interviewede virksomheder blev bedt om at angive, hvilke områder projektet havde givet resultater indenfor - bortset fra det konkrete produkt, har hovedresultaterne været øget miljømæssig viden, øget teknisk viden samt øget samarbejde i produktkæden. De samlede fordelinger fremgår af tabel 4.5.

Note: Tabellen angiver samtlige områder indenfor hvilke der blev vurderet at være resultater udover det egentlige produkt.

Det er påfaldende, at så mange virksomheder (12) har oplevet, at et resultat har været et styrket samarbejde i produktkæden, når det relativ begrænsede omfang af faktisk samarbejde, der rækker udover de nærmeste led (se afsnit 3.2), tages i betragtning.

Fordelingen af de dominerende resultater indenfor det tekniske og miljømæssige område på de 16 virksomheder, der har besvaret dette spørgsmål, fremgår af tabel 4.6.

Som det fremgår af tabellen er der en tendens til at virksomhederne vurderer at den miljømæssige viden i højere grad er enten ligeligt fordelt eller hovedsageligt forankret i virksomheden, mens den tekniske viden enten synes at være forankret i virksomheden eller hos konsulenten.

4.3 Spredning

Note: Tabellen bygger på de 23 interviewede virksomheder, fordelt på i alt 20 projekter. Den enkelte virksomhed angav alle de teknologiske indsatsområder.

Taget i betragtning, at hovedparten af projekterne er afsluttet indenfor de sidste par år, er det forventeligt, at over halvdelen slet ikke er spredt endnu. Det kan være et udtryk for, at der er tale om reelle teknologiske forandringer, altså at projekterne repræsenterer noget nyt, som ikke var ’på vej i branchen’ i forvejen. Men det kan også være udtryk for at implementering af nye teknologier tager en vis tid, og den faktiske effekt først vil kunne vurderes om nogle år. Spørgsmålet om den fremtidige spredning vil i høj grad afhænge af, dels om de udviklede produkter har succes på markedet og får en kvalitetsmæssig fordel som følge af de miljømæssige fortrin, og dels på kortere sigt af om der eksisterer kanaler, der effektivt kan sikre spredning af den udviklede teknologi.

Samarbejde i branchen

I nogle tilfælde er der dog som udgangspunkt sikret bedre betingelser for spredningen af resultaterne. Et eksempel er projektet om miljø- og sundhedsvenlige tekstilvaskemidler og hjælpestoffer anvendt på offentlige vaskerier (V10). Her er spredningen sikret i kraft af, at det er lykkedes at etablere et samarbejde mellem de tre dominerende producenter i branchen: Henkel Eco-lab, Lever-Otares og Novadan A/S, der til sammen sidder på 90 % af markedet i Danmark . Det blev således af to af producenterne understreget, at det var netop dette projekt, der med DTI miljøteknik som katalysator, havde formået at samle en ellers ikke-samarbejdende branche om nogle fælles miljømål.

Tilsvarende positive effekter ses i andre projekter, hvor det er lykkedes at samle hele eller større dele af en branche. Men det er typisk for disse, at tyngden i projekterne ligger i konsulentvirksomhederne, som samarbejder med f.eks. brancheorganisationen eller en vifte af producenter. Et eksempel på dette er projektet om brændeovne med lav indfyret effekt (U1), hvor DTI energiteknologi udviklede et brændkammer, som vil blive stillet til rådighed for hele branchen. I projekter af denne type inddrages en række producenter i en teknologisk udvikling, der finder sted på et neutralt sted, hvor der ikke er mistanke om, at enkelte producenters interesser tilgodeses. Det må formodes, at den potentielle spredningseffekt af sådanne projekter vil være større end projekter, hvor udviklingsprocessen foregår på en enkelt virksomhed eventuelt i tæt samarbejde med en konsulent, da man her må forvente, at virksomheden af konkurrencehensyn vil være tilbageholdende med at sprede teknologien.

Hvor projekterne ikke tager udgangspunkt i sådanne samarbejder indenfor branchen, kan det gå hen og blive en direkte barriere for gennemførelsen af projektet. Konsulenternes mulighed for at få et tilfredsstillende datamateriale er således i enkelte projekter stødt på den barriere, at virksomhederne ud fra et ønske om at hemmeligholde deres procesteknologi har været yderst påholdende med informationer.

Spredte projekter

En anden barriere for spredningen af de teknologiske resultater af de undersøgte projekter er, at de støttede projekter er fordelt på forholdsvis mange brancher. Alt andet lige må det forventes, at spredningseffekten forstærkes, enten hvor der er samarbejder mellem flere virksomheder indenfor samme branche i sammen projekt (som nævnt ovenfor), eller hvor der iværksættes flere projekter indenfor samme branche. Det skal dog bemærkes, at enkelte af brancherne er så små, at de kun tæller ganske få producenter i Danmark, hvorfor det ikke giver mening at tale om spredningseffekter, ligesom andre dele af støtteprogrammet har haft netop en brancheorienteret satsning som hovedsigte.

Brancheindsatser

Tilsyneladende undtagelser fra dette er træ- og møbelbranchen, hvor der iværksættes 4 projekter, plastbranchen, hvor der iværksættes 3 projekter og skadedyrsbekæmpelsesbranchen, hvor der iværksættes 4 projekter.

Inden for møbelbranchen gennemføres kun tre af de fire iværksatte projekter, og af disse er det ene et brancheanalyseprojekt, der skulle danne grundlag for andre træ- og møbelvirksomhedsprojekter inden for miljøområdet. Der er således kun to reelle produktudviklingsprojekter tilbage, der retter sig imod forskellige nicher af møbelbranchen, dels den håndværksprægede produktion i mindre møbelsnedkerier (U3) og den højt industrialiserede produktion på Montana Møbler A/S (V8).

De fire plastprojekter retter sig ligeledes imod fire forskellige under brancher: tæpper, kloakrør, ID-kort og skumplast, hvor der ikke er en umiddelbar synergieffekt.

Bekæmpelsesmiddelbranchen er betydelig mindre end plast- og møbelbranchen, og det kan derfor ikke udelukkes, at indsatsen her, selvom de retter sig imod forskellige problemer (skadedyr i møllerier; borebilleangreb i museumsgenstande og svamp i træ), har resulteret i en spredning af en vis miljømæssig bevidsthed og ny teknologi inden for branchen.

4.4 Delkonklusion

Udmøntning i produktudvikling

Af samtlige undersøgte projekter resulterer over halvdelen, eller 20 ud af 35, der resulterer i markedsført produkt eller fremstilling af prototype. Af disse 20 produkter er det vurderingen, at halvdelen vil have højere produktionsomkostninger end sammenlignelige produkter, mens fire vil have uændrede produktionsomkostninger og fire vil have lavere produktionsomkostninger.

Af de 14 projekter, der når prototypestadiet, har otte mere eller mindre konkrete planer om markedsføring og to udvikler produkter, der ligeledes må forventes markedsført. Alt i alt må det således forventes, at mindst halvdelen af projekterne på kortere sigt vil resultere i markedsførte produkter.

To virksomhedsprojekter angiver, at de kun resulterer i beskrivelsen af produkter. Projekt ’renere roer’ (V14) når ikke målet om at udvikle en prototype til in situ roerensning ned til 0,2% restjord, som ville have overflødiggjort vaskeprocesserne på sukkerfabrikken. Der er flere medvirkende årsager hertil. I praksis viser det sig umuligt at nå målet under dårlige betingelser som tung lerjord, optagning under dårligt vejrlig samt roens varierende overfladeform. Under kontrollerede forhold kunne enkeltroer renses til et hvilket som helst renhedsniveau, men energiforbruget hertil var omfattende. I forhold til at udbrede renselæssere spiller det endvidere ind, hvorledes transporten af roerne er organiseret, idet roedyrkerne tæt på fabrikkerne selv står for transporten og ikke har haft tilstrækkeligt med incitamenter til at anskaffe renselæssere. En spredning af en miljøoptimeret renselæsser ville have krævet, at både roedyrkerne, maskinproducenter og Danisco havde haft et "ejerskab" i forhold til at sprede de udviklede teknologier, herunder at maskinproducenten kunne få en vis sikkerhed for, at roedyrkerne ville aftage den optimerede renselæsser.

Miljømæssige resultater

Vedrørende de miljømæssige resultater vurderer flest virksomheder, at projekterne får positive konsekvenser i form af mindsket luftforurening (13 af 23), mens godt halvt så mange vurderer, at den miljømæssige effekt bliver i forhold til hhv. affald og spildevand.

Betragtes baggrunden for de miljømæssige forbedringer er der i de undersøgte virksomheder en overvægt af indsatser i form af mere komplekse substitutioner af stoffer og ændret procesteknologi. Det kan være en indikation af, at de nemme miljømæssige gevinster er høstet, og at turen nu er kommet til en mere krævende indsats.

Manglende koordinering med eksisterende politikker

Et umiddelbart overraskende resultat er, at relativt få projekter relaterer sig til de frivillige aftaler især på energiområdet. På den ene side ville det være forventeligt, at virksomhederne udnyttede støtten til at reducere deres energiforbrug - på den anden side er støtteprogrammer også en oplagt lejlighed til at fremme allerede vedtagne politikker f.eks. gennem krav om at der i videst muligt omfang skal inddrages energimæssige overvejelser i projekterne som betingelse for støtte. En forklaring på den ringe opmærksomhed på energimæssige problemer kan være at denne type problemstillinger allerede støttes af energistyrelsen - men dette udelukker dog ikke, at også renere teknologi midler i en vis udstrækning koordineres med disse målsætninger.

Forståelsen af produktstrategien

Udover resultater i form af selve produktet vurderer virksomhederne, at projekterne hovedsageligt bidrager med øget miljømæssig viden, øget teknisk viden og styrket samarbejde i produktkæden. I lyset af konklusionerne i kapitel 3 er det overraskende, at så mange fremhæver et øget samarbejde i produktkæden som et væsentligt resultat. Dette kan afspejle en forståelse af produktkæden, som udelukkende består af leverandører og kunder.

Anbefaling

Er dette tilfældet, understreges behovet for en styrket indsats overfor deltagende virksomheder med det formål at øge forståelsen af den produktorienterede strategi herunder især vigtigheden af at inddrage samtlige relevante aktører.

Forankring af viden

Selvom forskellene er små, kan der spores en tendens til, at den generelle miljømæssige viden, der opnås gennem projekterne, overvejende forankres hos producenterne. Det er på den ene side glædeligt, da det er her udviklingsprocesserne foregår, men det kan på den anden side også være en barriere for spredningen af denne viden, da virksomhederne i et vist omfang må forventes at holde denne viden relativt tæt ind til kroppen i takt med, at miljø bliver en konkurrenceparameter. Omvendt må konsulentvirksomhederne, alt andet lige som følge af deres funktion og kontaktflade, vurderes at have en interesse i at fungere som vidensspredere.

Støtten har påvirket den teknologiske udvikling

Den generelle vurdering er, at projekternes resultater endnu ikke er spredt til andre virksomheder. En rimelig forklaring kan være, at der er tale om teknologiske udviklinger, der ellers ikke var på vej inden for brancherne, og at de øvrige virksomheder endnu ikke har haft tid til omstillingsprocessen. Er dette tilfældet er det udtryk for, at støtten generelt har været sat ind og påvirket den teknologiske udvikling i en retning, den ellers ikke ville have taget. Dette må dog ses i lyset af konstateringen i afsnit 2.1, at 15% af den samlede støtte er gået til syv projekter, som projektlederne vurderede var blevet gennemført under alle omstændigheder.

Støtten spredt på mange brancher

De fleste projekter er spredt på forskellige produkter og brancher, og kun få bidrager til en samlet massiv indsats. Tilsyneladende undtagelser fra denne regel er dog projekter, der retter sig imod møbler, plast og skadedyrsbekæmpelse. I vurderingen af spredningseffekterne i disse brancher må der dog tages højde for de store forskelle mellem virksomhederne i de enkelte brancher, som i nogen grad vil modvirke spredningen.

En anden undtagelse er et par tilfælde, hvor større dele af virksomhederne i en branche samles i ét og samme projekt. Flere af de deltagende virksomheder i disse samarbejder fremhæver, at netop den åbne dialog mellem virksomhederne har været et meget positivt resultat af projektet.

Anbefaling

I forhold til spredningen af renere teknologi er det i høj grad hensigtsmæssigt at stimulere denne type branchesamarbejde, som kan få ellers konkurrerende parter til at arbejde sammen om miljøforbedringer af produkterne.

Koordineret brancheindsats og enkeltstående projekter

En indsats, der er samlet mere massivt i få brancher, vil givetvis kunne opnå en vis synergieffekt i den generelle opbygning af ekspertise inden for de konkrete områder. Men også en synergieffekt i form af en skærpet konkurrence på produkternes miljømæssige egenskaber, når de markedsføres, og dermed en forventelig proces imod yderligere miljømæssige forbedringer. Men på den ene side varetages denne satsning af andre støtteprogrammer og af de nu nedsatte produktpaneler, og på den anden side må den ikke udelukke de enkeltstående projekter, som flertallet af de undersøgte projekter repræsenterer.

Vanskeligt at resultat-vurdere udredningsprojekter

Som der er gjort opmærksom på tidligere, kan det være svært at vurdere de konkrete resultater af de mere udredningsprægede projekter, da de først og fremmest bidrager til et generelt øget vidensniveau, som man efterfølgende kan træffe beslutninger om prioritering af den produktorienterede miljøindsats udfra. Undtaget herfra er dog projekter, der direkte bidrager med redskaber, som kan bruges til at træffe miljømæssige beslutninger på baggrund af - et eksempel er støtten til udarbejdelsen af en positivliste for autobranchen (U13).

Særlig projektet om ‘familiernes miljøbelastning’ (U10) unddrager sig en resultatmæssig vurdering. Formålet med projektet var at fremskaffe en systematisk viden om omfanget af miljøbelastningen fra en gennemsnitsfamilies aktiviteter indenfor hjemmets fire vægge samt ved bilkørsel. Resultatet er data, der beskriver miljømæssige belastninger ved produktion, forbrug og bortskaffelse af en lang række forskellige produkter og processer. Det er således ikke direkte rettet imod produktudviklingsprocesserne, men har snarere funktion som et prioriteringsredskab for familiernes beslutninger. Til dette brug er der som supplement udkommet en PC-baseret version. Projektet har utvivlsomt bidraget til at sætte familiernes miljøbelastning på dagsordenen, men det er spørgsmålet om det overhovedet lader sig gøre at udvikle et prioriteringsværktøj, som den gennemsnitlige familie har ressourcer til at benytte i forbindelse med de daglige indkøb. Derimod kan projektets resultater benyttes til udarbejdelsen af mere generelle retningslinier for og information om miljørigtig adfærd.