Virksomhedsregnskab 1999

6. International miljøbistand

6.1. Indledning

Som opfølgning på FN's konference i Rio de Janeiro i 1992 om miljø og udvikling, oprettede Danmark i 1993 Miljø- og Katastroferammen – nu Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA)¹. Det er målsætningen, at MIFRESTA-rammen skal udgøre 0,5 pct. af bruttonationalindkomsten i år 2005. Rammen fordeles ligeligt mellem miljø- og katastrofeindsatser.

Den overordnede målsætning for miljødelen af MIFRESTA-rammen er en forstærket dansk indsats over for de regionale og globale miljøproblemer gennem en øget miljøbistand til Central- og Østeuropa, udvalgte udviklingslande og til beskyttelse af det arktiske miljø. Miljøindsatsen deles ligeligt mellem miljøbistand til Central- og Østeuropa og miljøbistand til udviklingslandene og Arktis.

Den samlede miljøbistand udgjorde i 1999 ca. 2 mia. kr.

Miljøbistanden til Central- og Østeuropa er opdelt i en række ordninger og programmer: Miljø-støtteordningen, der administreres af Miljøstyrelsen (Dancee); den sektorintegrerede miljøindsats, der administreres af Trafik-, Fødevare-, Indenrigs-, Er-hvervs og By- og Boligministeriet samt – på energiområdet – af Miljø- og Energiministeriet (Miljø-og Energistyrelsen); miljøinvesteringsfaciliteten under Industrialiseringsfonden for Østlandene (IØ-fonden); samt miljøkreditordningen, der administreres af Erhvervsfremmestyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Miljøbistanden til udviklingslandene (det sydlige Afrika og Sydøstasien) administreres af Udenrigsministeriet (Danida) og Miljøstyrelsen (Danced), mens miljøbistanden til Arktis administreres af Miljøstyrelsen (Dancea)².

I 1999 administrerede Miljøstyrelsen samlede bevillinger til miljøbistand for i alt 958 mill. kr.

Fordelingen af midlerne fremgår af figur 1.

Figur 1.
Fordeling af tilsagnsbevillinger til miljøbistand i Miljø- og Energiministeriet.
Procentvis fordeling. 1999.

I afsnit 6.2.-6.5. gøres nærmere rede for den del af miljøbistanden til Østeuropa, udviklingslande og Arktis, der administreres af Miljø- og Energiministeriet³.

6.2. Miljøbistand til Østeuropa⁴

Betænkning 1252/1993 om Danmarks internationale indsats er udmøntet i en delstrategi for miljø-indsatsen i Østeuropa. Miljøindsatsen har som overordnet formål

• at bidrage til den størst mulige miljø- og naturbeskyttelse i Østeuropa, herunder at begrænse såvel regional som global forurening,
• at fremme landenes EU-tilnærmelse og opfyldelse af internationale miljøkonventioner,
• at bidrage til, at den politiske og økonomiske udvikling foregår på miljøforsvarlig vis, herunder at en demokratisk og markedsøkonomisk udvikling støttes, således at denne udvikling sker under størst hensyntagen til miljøet,
• at fremme overførsel af miljøviden og –teknologi fra Danmark til Østeuropa både i modtagerlandenes og i dansk interesse.

Der er udarbejdet landeprogrammer for de enkelte samarbejdslande. Disse programmer angiver konkrete strategier og indsatsområder i de enkelte lande, og baserer sig blandt andet på modtagerlandenes miljøhandlingsplaner. Indenfor rammerne heraf lægges særligt vægt på at understøtte EUansøgerlandenes opfyldelse af kravene på miljøområdet.

Ved administrationen af miljøstøtteordningen bistås Miljøstyrelsen af Den Rådgivende Komité for Miljøstøtteordningen for Øst- og Centraleuropa.

Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 230 projekter for et samlet beløb på 526 mill. kr. Der har været udgifter, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 375 mill. kr., jf. figur 2.

Figur 2.
Tilsagn om tilskud og udgifter. Mill. kr. 1996-1999.

Tilskud ydes på baggrund af enten ansøgninger eller udbud. I 1999 har udbudsprojekterne udgjort 255 mill. kr. svarende til ca. 50 pct. af det samlede disponerede beløb.

I henhold til regeringens overordnede strategi for øststøtten fra 1997 skal der lægges særligt vægt på indsatsen i Østersøregionen, jf. figur 3.

Figur 3.
Geografisk fordeling af tilsagn.
Procentvis fordeling. 1999.

I Østersøregionen er der i 1999 iværksat projekter for 62 mill. kr. i Letland, 57 mill. kr. i Litauen og 31 mill. kr. i Estland. Herefter følger Polen og Rusland med 79 og 51 mill. kr. Af det samlede tilsagnsbeløb er 53 pct. anvendt i Østersøregionen. I det øvrige Østeuropa er i 1999 især givet tilsagn til projekter i Rumænien (67 mill. kr.) og Ukraine (48 mill. kr.), mens der er iværksat projekter for 43 mill. kr. i Tjekkiet og Slovakiet og for 22 mill. kr. i Bulgarien. De resterende 71 mill. kr. er anvendt til tværgående aktiviteter, herunder ligeledes i Østersøregionen, bl.a. som tilskud til Nordisk Miljøinvesteringsfacilitet (NEFCO) samt regionale projekter.

Ved folketingsvedtagelse af 4. maj 1999 blev regeringen bl.a. opfordret til at styrke indsatsen i SNG-landene (sammenslutningen af tidligere Sovjet-republikker) og til at styrke modtagerlandenes egen miljøindsats med inddragelse af det civile samfund. I de tidligere Sovjet-republikker, men også i EU-ansøgerlandene, er der et stort finansieringsbehov på miljøområdet. Miljøstyrelsen har igangsat en række initiativer til kortlægning af dette behov, blandt andet nationale og regionale finansieringsstrategier for udvalgte lande og regioner. Målet er, at disse strategier sammen med miljøhandlingsplaner for de pågældende områder skal kunne bruges til at tiltrække yderligere bistand til afhjælpning af de prioriterede miljøproblemer.

Der er givet støtte til SNG-landene i forbindelse med aktiviteter, der har relation til Environment for Europe-processen, og særligt beslutningerne fra den seneste paneuropæiske miljøministerkonference afholdt i Århus i 1998. Det drejer sig bl.a. om støtte til udarbejdelse af ovennævnte finansieringstrategier og en indsats for at sikre konkret implementering af Århus-konventionen om borgernes miljørettigheder gennem inddragelse af det civile samfund i form af NGO'ere.

Vandområdet tegner sig for ca. 40 pct. af indsatsen i 1999, jf. figur 4. Indsatsen har primært til formål at begrænse forureningen af Østersøen i regi af den internationale aftale om Østersøen, Helsingforskonventionen, og til at opfylde EU-direktiverne på vandområdet.

Indsatsen på luftområdet har ligeledes til formål at begrænse den grænseoverskridende forurening samt at reducere udledningen af drivhusgasser, mens indsatsen på affaldsområdet bl.a. har til formål at gøre op med "fortidens synder" i form af kemikaliedepoter m.v. Derudover er løbende sket en opprioritering af naturprojekter og institutionelle projekter. Sidstnævnte skal bl.a. ses i lyset af den institutionelle støtte til EU-ansøgerlandene.

Figur 4.
Tilsagn fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1996-1999.

Ved forvaltningen af miljøstøtteordningen er der som nævnt lagt stor vægt på bistand til EU-ansøgerlandene i Østeuropa. Danmark støtter et stort antal investerings- såvel som institutionsopbygningsproekter med fokus på implementering, inspektion og gennemførelse af EUs krav til ansøgerlandene på miljøområdet. Hovedparten af disse projekter falder ind under direktiverne om luft, vand, affald, og industri, de såkaldte investeringstunge direktiver.

Rigsrevisionen offentliggjorde i 1999 en beretning om den samlede danske, bilaterale øststøtte siden 1994⁵. Én af beretningens konklusioner er, at de miljørelaterede programmer samlet har ført til tilfredsstillende resultater. Overordnet bakker beretningen således op om den positive vurdering, som også var konklusionen på den uafhængige evaluering af miljøstøtteordningen fra 1998. Der fremføres dog også kritik af dele af administrationen. Der henvises i den forbindelse til miljø- og energiministerens redegørelse til statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Beretningen og de gennemførte evalueringer, særligt den samlede evaluering fra 1998, udgør vigtige redskaber for den løbende proces mod fortsat forbedring af indsatsen.

Miljøstyrelsen har igangsat en række initiativer til opfølgning på anbefalingerne i 1998-evalueringen, jf. nedenfor.

Informationsaktiviteter om miljøstøtteordningen er prioriteret højt i 1999, både internt i ministeriet og ved deltagelse i den tværministerielle informationsindsats i regi af Det Tværministerielle Østlandeudvalg. Disse aktiviteter vil blive videreført i den fremtidige indsats. Der er desuden i 1999 afholdt et informationsmøde, hvor projektmanualen blev præsenteret. På mødet blev der desuden indkaldt ansøgninger til miljøstøtteordningen. Særligt for Polen og Rusland har dette initiativ givet gode resultater.

Der henvises i øvrigt til de for ordningen udarbejdede årsberetninger, som indeholder nærmere beskrivelser og vurdering af de opnåede resultater i 1999.

6.3. Sektorintegreret miljøbistand på energiområdet⁶

Formålet med den sektorintegrerede miljøindsats er at bidrage til en miljømæssig bæredygtig vækst i Østersøregionen gennem støtte til restrukturering og renovering af energisektoren og den tilhørende infrastruktur i modtagerlandene.

Energisektoren i Østersøregionen er kendetegnet ved meget store miljøproblemer, som følge af dels nedslidte og kraftigt forurenende, traditionelle kraft- og varmeværker, dels usikre atomkraftværker. Indsatsen skal fremme renere energikilder og –teknologier, øget energieffektivitet i produktion og forsyning, energibesparelser i slutforbruget samt organisationsudvikling og uddannelse. Projekter kan komme i stand enten via ansøgning eller udbud. Der ydes tilskud til såvel demonstrationssom rådgivningsprojekter, herunder planlægning, der peger frem mod investeringsprojekter. Derudover lægges der vægt på samfinansiering med andre donorer eller finansieringsinstitutioner, forankring af projekter i modtagerlandet, sikring af spredningseffekt, miljømæssige fordele og overførsel af dansk viden og teknologi.

Støtten til projekter gives på baggrund af et landeprogram, der er forhandlet med modtagerlandet inden for rammerne af en aftale om gennemførsel af sektorprogrammet. De årlige bevillinger administreres i overensstemmelse med Finansministeriets generelle retningslinjer for sektorprogrammerne⁷. De årlige bevillinger kan anvendes over en 3-årig periode.

Siden 1994, hvor den sektorintegrerede miljøindsats blev etableret, er der bevilget 407 mill. kr. til energiområdet inkl. administration.

Miljøstyrelsen har ansvar for koordineringen og opfølgning på den samlede indsats under de miljørelaterede sektorprogrammer. Miljøstyrelsen har derudover det bevillingsmæssige ansvar for energisektorprogrammet, mens Energistyrelsen har det faglige ansvar, herunder for forberedelse og gennemførelse af indsatsen. Fra og med 2000 er det bevilllingsmæssige ansvar for energisektorprogrammerne overført til Energistyrelsen.

Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 62 projekter for et samlet beløb på 68 mill. kr. Der har været udbetalinger, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 64 mill. kr., jf. figur 5.

Figur 5.
Tilsagn og udgifter. Mill. kr. 1996-1999.

Indsatsen omfatter hovedsageligt de baltiske lande og Rusland, hvor der i 1999 er bevilget tilskud for hhv. 38 og 18 mill. kr., jf. figur 6. Derudover er der givet tilsagn om tilskud til projekter i Polen for 7,8 mill. kr. og for 0,1 mill. kr. i Ukraine. Endvidere er iværksat projekter for 4 mill. kr. med deltagelse af flere modtagerlande, der har til formål at understøtte det regionale samarbejde om udvikling af energisektorerne.

Figur 6.
Geografisk fordeling af tilsagn.
Procentvis fordeling. 1999.

Der er hidtil især prioriteret projekter vedr. energi-effektivisering (inden for kraft- og fjernvarme) og -besparelser (i slutforbruget), jf. figur 7. Fjernvarme er meget udbredt i modtagerlandene, hvorfor der i særlig grad fokuseres på effektivisering af fjernvarmesektoren med henblik på at muliggøre en fremtidig kraftvarmeudbygning som direkte alternativ til kernekraft. Ressourceanvendelsen til institutionsopbygning har været stigende og har stor betydning for opbygning af en effektiv og bæredygtig energisektor på længere sigt. Indsatsen omfatter bl.a. træning og uddannelse som et led i en bred vidensoverførsel og formidling. Endvidere ydes tilskud til vedvarende energi og naturgas.

Figur 7.
Tilsagn fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1996-1999.

I 1999 er der bl.a. afsluttet nogle større projekter i Polen vedrørende energibesparelser og i Estland, renovering af et større fjernvarmesystem og et træflisfyret kedelprojekt – begge med international bankfinansiering. Af større projekter, der blev igangsat i 1999, kan bl.a. nævnes, at der i Rusland er iværksat to større projekter om energibesparelser i bygninger samt et organisationsudviklingsprojekt med Skt. Petersborgs varmeforsyningsselskab.

Generelt afspejler den samlede projektportefølje programmets målsætninger inden for de fire ovenfor nævnte indsatsområder med respekt for prioriteringen i de individuelle landeprogrammer.

Rigsrevisionens beretning fra 1999 om den samlede øststøtte siden 1994 konkluderede bl.a., at indsatsen inden for de miljørelaterede programmer havde ført til tilfredsstillende resultater. Omvendt var der kritik af dele af administrationen. I miljø-og energiministerens redegørelse til statsrevisorerne gøres rede for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Energistyrelsen har igangsat en række initiativer til opfølgning på beretningens anbefalinger, herunder etableret et sagstyringssystem, udarbejdet informationsmateriale om ordningen, og en vejledning til projekthavere er under udarbejdelse.

I henhold til Finansministeriets retningslinjer for sektorprogrammerne foretages evaluering af de enkelte programmer, når disse afsluttes.

6.4. Miljøbistand til udviklingslande⁸

Miljøbistanden til udviklingslande har som overordnet formål:

• at beskytte biologisk mangfoldighed og tropiske skov- og kystområder,
• at fremme en hensigtsmæssig forvaltning af naturressourcerne for at sikre en bæredygtig udnyttelse af disse, herunder iværksætte indsatser for et mere bæredygtigt landbrug,
• at fremme en bæredygtig udvikling af byer og industri – herunder indsatser inden for vand-, luftog affaldsområdet,
• at fremme bæredygtig energi.

Som nævnt indledningsvist omfatter miljøbistanden til udviklingslande Sydøstasien og det sydlige Afrika. Bistanden administreres af Udenrigsministeriet (Danida) og Miljøstyrelsen (Danced), idet Danida yder miljøbistand til fattige lande og Miljøstyrelsen til mere velstillede lande i de to regioner.

Miljøbistandsordningerne er baseret på regionale delstrategier⁹. Indsatsen tilrettelægges ud fra prioriteringer foretaget af landenes regeringer på områder, hvor den danske ressourcebase har viden og erfaring, og udmøntes ved årlige landeforhandlinger, hvor indsatsens fokusering og sammenhæng fastlægges med udgangspunkt dels i landenes egne politikker og prioriteringer og internationale forpligtelser, dels i de danske strategier for indsatsen. Bistanden sigter på at sætte modtagerlandene i stand til selv at imødegå miljøproblemerne, og gennemføres i en kombination af kapacitetsudvikling og demonstrationsprojeker med afgørende vægt på lokalt ejerskab.

Samarbejdet med modtagerlandene om identifikation og iværksættelse af nye projekter i 1999 er efter Miljøstyrelsens vurdering forløbet tilfredsstillende, og de iværksatte projekter har på tilfredsstillende vis understøttet målsætningerne for indsatsen.   Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 84 projekter for et samlet beløb på 389 mill. kr. Der har i 1999 været udgifter, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 307 mill. kr., jf. figur 8.

Figur 8.
Tilsagn og udgifter. Mill. kr. 1996-1999.

Geografisk fordeler tilsagnene sig med 65 pct. til projekter i Sydøstasien og 35 pct. til projekter i det sydlige Afrika, jf. figur 9.

Figur 9.
Geografisk fordeling af tilsagn om tilskud.
Procentvis fordeling. 1999.

I det sydlige Afrika omfatter indsatsen i 1999 hovedsageligt Sydafrika, men der er også iværksat projekter i Swaziland, Lesotho, Namibia og Botswana.

Miljøområdet – byer og industri samt energi (de "brune" indsatsområder) – tegner sig i 1999 for ca. 40 pct. af de afgivne tilsagn, mens de "grønne" indsatsområder – kystzoner, biologisk mangfoldighed, skove og træressourcer, vand og landbrug – tegner sig for ca. 30 pct. De resterende ca. 30 pct. af tilsagnene er anvendt til tværgående projekter, herunder styrkelse af den danske ressourcebase samt information og evaluering, jf. figur 10.

Figur 10.
Tilsagn fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1996-1999.

Ved administrationen af ordningen i 1999 er der iværksat en række initiativer, herunder

• en særlig indsats for at styrke samarbejdet på energiområdet. Der blev således udarbejdet særlige energiprogrammer for indsatsen i Thailand og Malaysia. Det er målsætningen, at 20 pct. af indsatsen fremover anvendes til initiativer til fremme af bæredygtig energi,
• introduktion af arbejdsmiljø som særskilt indsatsområde. Der blev indgået aftale med fagbevægelsens Ulandssekretariat om iværksættelse af et regionalt institut i Thailand,
• intensivering af indsatsen for at understøtte modtagerlandenes bestræbelser på at implementere de internationale konventioner på miljø- og naturressourceområdet,
• gennemførelse af en række virksomhedsstudier og projektvurderinger i tilknytning til virksomhed til virksomhed samarbejdet.

Af øvrige væsentlige initiativer kan nævnes, at der i 1999 blev ydet tilskud med henblik på en styrkelse af uddannelse og forskning på universiteter i både Thailand, Malaysia og Sydafrika i relation til miljøbistanden. Der er tale om en parallel indsats til initiativer, som blev iværksat i 1998 for en styrkelse af kapaciteten vedr. miljøbistand indenfor den danske universitetsverden.

Endvidere blev landeprogrammer for Malaysia for perioden 1999-2001 og Thailand for perioden 1998-2001 færdiggjort efter høringsprocesser blandt ressourcebasen og interessegrupperne i såvel modtagerlandene som Danmark.

Endvidere er der iværksat en række aktiviteter for at fremme synliggørelsen af miljøbistanden i både Danmark og modtagerlandene. Initiativerne omfatter bl.a. støtte til produktion af tv-programmer og tidsskrifter samt etablering af en hjemmeside for Danced miljøbistand til udviklingslandene¹⁰.

Statsrevisorerne afgav i 1999 en beretning om miljøstøtten til udviklingslande¹¹. Sammen med konklusionerne i de hidtidige evalueringer af miljøprojekter i Sydøstasien og Sydafrika¹² vil anbefalingerne heri blive anvendt til en fortsat styrkelse af indsatsen på en række områder, herunder pro-gram og projektplanlægning og projektstyring bl.a. med henblik på at styrke sammenhængen i forhold til samarbejdslandenes egne initiativer på miljø- og energiområdet. Derudover vil de regionale indsatser blive søgt styrket i samarbejde med Danida, ligesom samarbejdslandenes muligheder for at implementere de internationale konventioner på miljø- og naturrressourceområdet vil blive styrket.

Endeligt vil der fortsat blive lagt øget vægt på information og afrapportering bl.a. ved udsendelse af en årlig samlet status for igangværende projekter.

Der blev i 1999 igangsat en tematisk evaluering af kapacitetsudviklingsprojekter i Sydafrika, der afsluttedes ved udgangen af februar 2000.

Der henvises i øvrigt til Danceds og Danidas fælles årsberetning for 1999, som udkommer inden sommeren 2000. Årsberetningen vil indeholde en nærmere beskrivelse og vurdering af de opnåede resultater i 1999.

6.5. Miljøbistand til Arktis¹³

Miljøbistanden til Arktis administreres i henhold til Danmarks tilslutning i 1991 til den Arktiske miljø beskyttelsesstrategi (AEPS) samt delstrategien vedr. Arktis¹⁴ . Indsatsen skal bidrage til at sikre

• naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne,
• en miljømæssig bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling samt
• overvågning, forebyggelse og begrænsning af forureningen af luft, vand og jord.

Ved administrationen af miljøbistanden bistås Miljøstyrelsen af Det Rådgivende Udvalg for Arktis, koordinationsudvalget for Arctic Monitoring and Assesment Program (AMAP) samt relevante myndigheder og organisationer.

Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 51 projekter for et samlet beløb på 38 mill. kr., jf. figur 11. Der har været udbetalinger, herunder til tidligere igangsatte aktiviteter, for 25 mill. kr.

Figur 11.
Tilsagn og udgifter. Mill. kr. 1996-1999.

Indsatsen er opdelt i 4 delprogrammer:

1. AEPS/AMAP omfatter aktiviteter vedrørende den arktiske miljøstrategi (AEPS), som er aftalt mellem de 8 arktiske lande. Det drejer sig hovedsageligt om den danske del af det arktiske moniteringsprogram (AMAP).
2. Det Arktiske miljøprogram – videnopbygning støtter projekter, der bidrager med dokumentation og ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund, især Grønland.
3. Det Arktiske Miljøprogram – konkrete miljøtiltag omfatter aktiviteter, som sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i den danske del af Arktis.
4. Støtte til oprindelige folk anvendes primært til at inddrage de tre oprindelige folks organisationer (Same Rådet, ICC og RAIPON) i det arktiske miljøsamarbejde. Under delprogrammet afholdes udgifter til drift af De oprindelige Folks Sekretariat i København.

Ca. 40 pct. af bevillingen er i 1999 anvendt til det Arktiske moniteringsprogram AMAP, mens 47 pct. er anvendt til Det Arktiske Miljøprogram, jf. figur 12. De resterende midler er anvendt som støtte til de oprindelige folks organisationer. Der er ikke sket væsentlige strategiske ændringer i prioriteringen af indsatsområderne i forhold til året før. Der er dog en tendens til øget støtte til løsning af konkrete miljøproblemer i den danske del af Arktis.

Figur 12.
Tilsagn fordelt på delprogrammer.
Procentvis fordeling. 1999.

Indsatsen omfatter et bredt spekter af områder, jf. figur 13.

Figur 13.
Tilsagn fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1996-1999.

Indsatsen mod den grænseoverskridende forurening er fortsat hjørnestenen i Arktisk Råds miljøindsats, og Miljøstyrelsens indsats har til formål at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtigelser i forbindelse med deltagelse i AMAP programmet. Projektporteføljen under Det Arktiske Miljøprogram vedrører vidensopbygning, information og lokal vidensformidling, biodiversitet og løsninger af konkrete problemer i relation til affald, drikkevand og energi. Resultaterne er bl.a. med til at styrke opbygningen af Grønlands Naturinstitut og styrke hjemmestyreadministrationen i Grønland. Støtten til de oprindelige folk har resulteret i fortsat drift af de oprindelige folks sekretariat i København (IPS) og en styrkelse af især Raipon (de oprindelige folks organisation i Rusland).

Administrationen er baseret på et tæt internationalt samarbejde med de øvrige 8 arktiske lande, Grønlands hjemmestyre og den danske ressourcebase. Indsatsen har skabt en række konkrete resultater inden for den brede vifte af aktiviteter, og er del af en langsigtet indsats for bæredygtig udvikling i især den danske del af Arktis. Aktiviteterne er således et vigtigt element i den fortsatte kapacitetsopbygning i Grønland

For en nærmere beskrivelse og vurdering af de gennemførte aktiviteter henvises til beretningen for 1999, som forventes udsendt medio 2000¹⁵.De støttede AMAP-projekter i AMAPs første fase har endvidere været underkastet et internationalt videnskabeligt review og er publiceret i et særnummer af tidsskriftet The Science of the Total Environment¹⁶.

Der er i 1999 iværksat en ekstern evaluering af støtten til de oprindelige folk, som forventes at foreligge ultimo 2000.

1. Jf. Betænkning 1252/1993 om Danmarks internationale indsats.

2. Jf. bl.a. regeringens redegørelse af 14. januar 1999 om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen.

3. For oplysninger om regnskabstal henvises til bilag 3. Generelle oplysninger om miljøbistandsordningerne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på adressen: http://www.mst.dk/tilskud

4. Konto 23.26.11.

5. Beretning nr. 11/99.

6. Konto 23.26.31.

7. "Generelle retningslinjer for sektorprogrammer i Central- og Østeuropa" (september 1999).

8. Konto 23.29.01.10., .20 og .40.

9. Strategi for dansk regional miljøbistand til Sydøstsasien (1997) og Strategi for dansk regional miljøbistand til det sydlige Afrika (1996).

10. Findes på adressen: www.mst.dk/danced

11. Beretning nr. 14/98.

12. Sector Evaluation of Capacity Development activities Targeting Urban Environment in Thailand and Malaysia (1998), Sector Evaluation of Demonstration and Pilot Projects Supporting Forest Protection in Thailand and Malaysia (1998), Evaluation of Danced Country Programmes in Thailand and Malaysia (1998) samt Evaluation of Danced Supported Capacity Development Projects in the Republic of South Africa (2000).

13. Konto 23.29.01.30.

14. Delstrategi vedr. indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø (1994).

15. Jf. endvidere beretningen for perioden 1994-1997 samt for 1998.

16. Vol. 245/1-3 2000