Virksomhedsregnskab 1999

5. Tilskudsordninger

5.1. Indledning

Miljøstyrelsen administrerer en bred vifte af tilskudsordninger på miljøområdet. Tilskudsordningerne er især koncentreret om 4 større områder: Jordforurening, affald, produktorienteret miljøpolitik samt Grøn Jobpulje/Grøn Fond. Derudover ydes i mindre omfang tilskud indenfor områderne: Bekæmpelsesmidler, vandforsyning, spildevand, industri og transport, jf. figur 1. Der er i 1999 samlet udbetalt tilskud for knap 400 mill. kr.

Figur 1.
Udgifter til tilskud fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1999.

I det følgende gøres nærmere rede for anvendelsen af tilskudsmidlerne og for de opnåede resultater¹.

5.2. Jordforurening

Siden starten af 1980’erne har det været kendt, at tidligere lossepladser, industrivirksomheder og andre erhvervsvirksomheder (f.eks. benzinstationer og renserier), har forurenet jorden, indtil der i starten af 1970’erne blev gennemført generelle regler om affaldsbortskaffelse.

Den offentlige tilskudsaktivitet vedrørende jordforurening samler sig særligt om tre indsatsområder:

Amternes indsats, værditabsordningen og teknologipuljen, jf. figur 2. Dertil kommer mindre udgifter til øvrige opgaver, herunder udgifter til dækning af tidligere af kommuner og amter afholdte udgifter til oprydning på kommunale gasværksgrunde².

Figur 2.
Statslige tilskudsbevillinger.
Procentvis fordeling. 1999.

I 1996 blev den offentligt finansierede oprydningsindsats udlagt fra Miljøstyrelsen til amterne. I konsekvens heraf overføres årligt i størrelsesordenen 130 mill. kr. som bloktilskud til amterne til delvis finansiering af amternes kortlægnings- og oprydningsindsats.

I forbindelse med udlægningen af oprydningsindsatsen til amterne i 1996, fik Miljøstyrelsen ansvaret for at igangsætte et teknologiudviklingsprogram for afprøvning af rensnings- og afværgeteknologier på området jord- og grundvandsforurening, jf. afsnit 5.2.1.

Amternes oprydningsindsats administreres på grundlag af en miljømæssig prioritering om mest miljø for pengene.

Som et supplement hertil blev der i 1993 etableret en særlig ordning – værditabsordningen – for boligejere, som indebærer, at boligejere kan få fremrykket oprydningen af deres ejendom af det offentlige mod at yde en egenbetaling, jf. afsnit 5.2.2.

Udover den offentlige indsats gennemføres et stort antal oprydninger af private grundejere. Der gennemføres også mange oprydninger efter tidligere benzinstationer som led i ordningen om Oliebranchens Miljøpulje, ligesom både DSB/Banestyrelsen og Forsvaret gennemfører oprydning af egne arealer.

5.2.1. Teknologipulje³

Teknologipuljen er en tilskudsordning for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Formålet med ordningen er at effektivisere og billiggøre oprensning efter jordforureninger samt bidrage til udvikling og anvendelse af teknologier overfor jord- og grundvandsforureninger. Ordningen administreres af Miljøstyrelsen i samråd med Depotrådet, som består af repræsentanter for de kommunale parter, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Danske Entreprenører, vandværksforeninger samt landbrugets organisationer.

Der er i 1999 igangsat nye aktiviteter for 16 mill. kr. og afholdt udgifter, herunder til tidligere igangsatte aktiviteter, for 20 mill. kr., jf. figur 3.

Figur 3.
Tilsagn samt udgifter. Mill. kr. 1996-1999.

I forhold til de senere år er der i 1999 tale om et fald i afgivne tilsagn. Det afspejler, at der på finanslovene i årene forud for 1999 ekstraordinært blev tilført øgede bevillinger til ordningen. Udgifterne til programmet har været stigende i konsekvens af stigningen i antallet af afsluttede projekter.

Administrationen af ordningen er baseret på en programbeskrivelse samt på Depotrådets anbefalinger af principper og programområder⁴. Der lægges vægt på, at puljen anvendes til udvikling og dokumentation af teknologier, der under danske

forhold kan anvendes på typiske forureningskomponenter samt til projekter, der afprøver grænser for det teknisk mulige indenfor bl.a. oprensningsniveauer, behandlingsteknologi, billiggørelse og dokumentation. Endvidere lægges vægt på formidling af de opnåede resultater til alle interesserede parter, herunder særligt til de myndigheder, som skal vurdere afværge- eller oprydningsprojekter. Godt halvdelen af tilsagnsbeløbet – 9 mill. kr. – er i 1999 bevilget til 12 feltprojekter, jf. figur 4.

Figur 4.
Tilsagn fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1996-1999.

Hidtil er der primært fokuseret på håndtering af forureninger med klorerede opløsningsmidler og olie/benzinforureninger. Derudover er i 1999 iværksat 14 udredningsprojekter for et samlet beløb på 6,4 mill. kr. Der er især lagt vægt på beskrivelse af optagelsen af metaller og tjærestoffer (PAH’ere) i grøntsager og frugt.

Samlet vurderes det, at Teknologipuljen opfylder formålet. I de forløbne 3 år har Teknologipuljen således primært fokuseret på afværgeteknologier overfor klorerede opløsningsmidler og olie/benzinforureninger, som udgør to af de væsentligste kilder til jord- og grundvandsforurening. Puljen har medvirket til udvikling af flere nye teknologier til håndtering af forurening med klorerede opløsningsmidler. Desuden er der via puljen udviklet en billig metode til rensning af krom(VI) forurenet grundvand.

Endelig er der i den forløbne periode fremkommet et godt overblik over metoder til håndtering af bl.a. tungmetalforureninger og MTBE forurenet grundvand. Specifikke teknikker som vakuumventilering, termisk assisteret oprensning og naturlig nedbrydning er nærmere beskrevet og vurderet.

5.2.2. Værditabsordning⁵

Værditabsordningen har til formål at løse de særlige problemer, der opstår for boligejere, der uforvaret har erhvervet en forurenet grund. Ordningen giver mulighed for, at boligejere kan få fremrykket oprensningen af deres ejendom af det offentlige mod at yde en egenbetaling. Amterne foretager en vurdering af ansøgningerne, og forestår den praktiske gennemførelse af oprensningerne. Den økonomiske administration af ordningen varetages af Finansstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen. I 1999 blev der givet tilsagn om finansiering af nye undersøgelser og oprydninger for 60,5 mill. kr. Der er i 1999 afholdt udgifter, herunder vedr. tidligere iværksatte projekter for 53 mill. kr., jf. figur 5. I gennemsnit er ca. 10 pct. af de samlede udgifter anvendt til undersøgelsesudgifter forud for oprensningen.

Figur 5.
Tilsagn og udgifter under Værditabsordningen.
Mill. kr. 1996-1999

Det forholdsvis store tilsagnsbeløb i 1997 skyldes, at der i forbindelse med finanslovsaftalen for 1997 ekstraordinært blev tilført ordningen en forøget bevilling.

Værditabsordningen administreres efter et "først til mølle" - princip. Dette indebærer, at amterne, efter at have vurderet ansøgningerne, videresender disse til Finansstyrelsen, hvor de skrives på en venteliste og imødekommes i takt med, at der er bevillinger hertil. I 1999 er der ansøgt om finansiering af 230 undersøgelses- og oprydningsprojekter. Der er givet tilsagn til 61projekter, jf. tabel 1.

Tabel 1.
Ansøgninger og igangsatte undersøgelser og oprydninger. 1996-1999.

Note: Behovsdækning er beregnet som antal oprydninger og undersøgelser i pct. af ansøgninger.

Antallet af ansøgninger i 1999 er det højeste siden ordningens ikrafttræden i 1993. Det høje antal skyldes især, at der i 1999 er indgivet et meget stort antal ansøgninger om oprydninger af tjæreforurenede grunde i Nordjyllands amt. Det har derfor i 1999 kun været muligt at imødekomme 27 pct. af ansøgningerne mod 65 pct. i 1998.

Generelt vurderes det, at resultatet for 1999 har været positivt. Antallet af ansøgninger har været stigende, hvilket bl.a. afspejler et generelt øget kendskab til ordningen.
Der er ultimo 1999 iværksat en evaluering af ordningen. Evalueringen forventes at foreligge medio 2000.

5.3. Affald

I den nationale affaldsplan for perioden 1998-2004 – Affald 21 – er det overordnede mål at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen, at udnytte ressourcerne i affaldet bedre, at begrænse de miljøbelastende stoffer i affaldet samt at mindske stigningen i affaldsmængderne. Endvidere er målet at forbedre produkterne, så der bl.a. tages højde for affaldshåndteringen som en del af produkternes livscyklus i forbindelse med produktdesign. For nogle genanvendelige fraktioner er der indført indsamlingssystemer med kildesortering, som borgere og virksomheder deltager i. Kildesortering af affaldet er et centralt element i den danske affaldsmodel.

Der er indført indsamlingsordninger for brugte dæk, blyakkumulatorer og NiCd-batterier, hvor der via statslige tilskud er skabt økonomisk incitament for indsamling, jf. afsnit 5.3.1-3. Endvidere ydes under Renere Produktordningen tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter om affald og genanvendelse, jf. afsnit 5.4.

Der er i 1999 vedtaget nye regler om håndtering af udtjente biler. Genanvendelige og miljøbelastende fraktioner skal udsorteres med henblik på genanvendelse eller miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse. De nye regler indebærer, at ejere af person- og varebiler får godtgjort omkostningerne ved affaldshåndteringen. Ordningen finansieres gennem opkrævning af et miljøbidrag hos alle bilejere.

Der er også fastsat rammer for affaldshåndtering af bilerne, som betyder, at virksomheder, der modtager person- og varebiler til affaldshåndtering,

skal have et certificeret miljø- og kvalitetsstyringssystem. Derudover har Miljøstyrelsen i 1999 afholdt udgifter til færdiggørelse af projekter under en tidligere ordning om anlægstilskud til genbrugsprojekter⁶.

Der har også i 1999 været ydet tilskud til indsamling af spildolie, som er blevet forbrændt med henblik på energiudnyttelse⁷. Tilskudsordningen for spildolie er i 1999 blevet vurderet, og det er besluttet at ophæve ordningen pr. 1. juli 2000. Derefter skal indsamlingen finansieres af private midler.

5.3.1. Indsamling af dæk⁸

Der ydes tilskud til virksomheder, der indsamler og leverer dæk fra personbiler m.v. til fremstilling af genanvendeligt gummipulver. Formålet er at sikre en effektiv indsamling og genanvendelse af kasserede dæk og herved undgå, at kasserede dæk tilføres lossepladser eller affaldsforbrændingsanlæg. Tilskuddet finansieres ved opkrævning af gebyr for dæk. Ordningen trådte i kraft medio 1995, og administreres af Miljøstyrelsen i samarbejde med Dækbranchens Miljøfond samt Told- og Skattestyrelsen.

Det var forventet, at ordningen i 1999 ville blive udvidet fra at omfatte dæk fra person- og varebiler til at omfatte alle dæktyper (f.eks lastbiler og arbejdskøretøjer). Udvidelsen af ordningen er blevet forsinket, således at ændringen er sket pr. 1. april 2000.

Der har i 1999 været udgifter til indsamling m.v. for 20 mill. kr. og indtægter fra gebyrer på dæk for 22 mill. kr., jf. tabel 2. Der er i de seneste to år opnået større overensstemmelse mellem indtægter og udgifter. Det skyldes i vidt omfang, at tilskudsbeløbet i 1998 blev forhøjet fra 1200 kr. pr. tons til 1500 kr. pr. tons. Tilskudsforhøjelsen var begrundet i en afgørelse fra Told- og Skattestyrelsens om, at tilskuddet er momspligtigt.

Tabel 2.
Udgifter og indtægter ved indsamling af dæk.
Mill. kr. 1996-1999.

Målsætningen var i 1999, at der skulle indsamles og leveres 11.000 tons dæk til oparbejdning. Der blev indsamlet ca. 17.300 tons svarende til ca. 87 pct. af den samlede affaldsmængde. Heraf blev 3.500 tons leveret til genbrug uden tilskud. 13.800 tons dæk er leveret til oparbejdning med tilskud. Dette udgør 25 pct. mere end forventet, og resultatet betragtes som yderst tilfredsstillende, jf. figur 6. Stigningen i antal dæk, der er blevet oparbejdet, er ca. 20 pct. i forhold til 1998., og skyldes primært, at der er sket et fald i mængden af dæk, der blev genbrugt.

Figur 6.
Indsamlede dæk. 1.000 tons. 1996-1999.

5.3.2. Indsamling af blyakkumulatorer⁹

Der ydes tilskud til indsamling af blyakkumulatorer. Formålet er at sikre en effektiv genanvendelse af bly, og herved undgå at det tilføres lossepladser og affaldsforbrændingsanlæg til skade for miljøet. Tilskuddet finansieres af et gebyr på blyakkumulatorer.

Ordningen administreres af Miljøstyrelsen i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen og Returbat (Foreningen til indsamling af blyakkumulatorer i Danmark).

Der har i 1999 været udgifter til indsamling m.v. for 6 mill. kr. og indtægter fra gebyrer på blyakkumulatorer for 14 mill. kr. Den forholdsvis store forskel mellem indtægter og udgifter har været kendetegnende fra ordnings start i 1996. Udgifterne til tilskud har således været væsentligt mindre end forventet, jf. tabel 3.

Tabel 3.
Indtægter og udgifter ved indsamling af blyakkumulatorer.
Mill. kr. 1996-99.

Tilskuddet er fastsat som et maksimumsbeløb, hvor indsamlernes indtægt ved salg af bly fra akkumulatorerne fraregnes ved udbetaling af tilskud. Da indsamlerne har fået høje priser for blyet, har statens udbetaling af tilskud ikke været så højt som forventet. Med henblik på at skabe større overensstemmelse mellem tilskud og gebyrindtægter, er der i 2000 udarbejdet udkast til ændring af bekendtgørelsen. Ændringen indebærer, at gebyrerne halveres, samt at tilskudssatsen forhøjes, således at tilskuddet dækker forøgede omkostninger for indsamlerne samt indsamlernes moms af tilskuddet.

Det var målsætningen, at der i 1999 skulle indsamles 14.800 tons blyakkumulatorer. Der er indsamlet og afleveret 15.231 tons blyakkumulatorer, hvilket er den største mængde siden ordningens indførelse i 1996, jf. figur 7.

Figur 7.
Indsamlede mængder blyakkumulatorer.
1000 tons. 1996-1999.

Returbat udarbejder en årsberetning for ordningen.

5.3.3. Indsamling af NiCd-batterier¹⁰

Der udbetales godtgørelse til private og offentlige virksomheder og foreninger m.v., der indsamler brugte nikkel-cadmium batterier og afleverer dem til genanvendelse med henblik på oparbejdning. Formålet med ordningen er at tilskynde til indsamling og genanvendelse af disse tungmetalholdige batterier.

Godtgørelsen skal ses i sammenhæng med afgiften på hermetisk forseglede nikkel-cadmium-batterier. Det er tilstræbt, at indtægterne fra afgiftsprovenuet og udgifterne til godtgørelsesordningen over en årrække stort set svarer til hinanden.

Der har i 1999 været udgifter til indsamling m.v. for 10 mill. kr. ud af en bevilling på knap 26 mill. kr., jf. tabel 4. Mindreforbruget skyldes, at der er indsamlet færre batterier end forventet.

Tabel 4.
Bevilling og udgifter til indsamling af NiCd batterier.
Mill. kr. 1996-1999.

De lavere indsamlingsmængder i 1999 skyldes, at det har været svært at få de brugte batterier samlet ind hos forbrugerne, jf. figur 8. Formodningen er, at forbrugerne opbevarer de udslidte batterier længere end forventet, før de kasseres. Det vurderes således, at der er lagre af udslidte batterier hos forbrugerne, som det endnu ikke er lykkedes at få indsamlet.

Figur 8.
Indsamlede mængder nikkel-cadmium batterier.
Tons. 1996-1999.

De lave indsamlede mængder kan endvidere have en sammenhæng med, at der i 1999 er etableret en indsamlingsordning for elektronikaffald. Da mange nikkel-cadmium batterier er indbygget i elektroniske produkter, vil en del batterier blive indsamlet

via denne affaldsstrøm, og her skal der først ske en demontage af elektronikaffaldet, før de bliver indsamlet. Det indebærer en vis forsinkelse i indsamlingen af batterierne.

Der er i 2000 igangsat et udredningsarbejde for at få bedre overblik over de kommende års affaldsmængder.

5.3.4. Udviklings- og demonstrationsprojekter om affald og genanvendelse¹¹

Ordningen for Renere Produkter erstattede i 1999 de to tidligere ordninger for Renere Teknologi samt Affald og Genanvendelse. Det overordnede formål med tilskudsprogrammet er at nedsætte miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus, jf. afsnit 5.4.

Som en del af Renere Produktordningen ydes der tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter om affald og genanvendelse. Tilskud understøtter den øvrige politik og lovgivning på området. Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud for 17 mill. kr. til 27 projekter indenfor indsatsområderne affaldsforebyggelse, behandlingsmetoder, indsamlingssystemer,videns- og dataudvikling samt virkemidler, jf. figur 9.

Figur 9.
Tilsagn fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1999.

Indenfor affaldsforebyggelse har projekterne til formål af forebygge affaldsproduktionen, og de indebærer en konkret affaldsforebyggelse.

Projekterne om behandlingsmetoder har haft fokus på kemisk bundet støberisand, affaldsprodukter til jordbrugsformål samt tungmetalholdigt affald og restprodukter.

Projekterne om indsamlingssystemer er udredning, udvikling og demonstration af teknikker til indsamling og sortering af affald. I 1999 har der været fokus på plast og organisk dagrenovation.

Projekterne om udvikling og udredning af viden, data og metoder har i 1999 haft fokus på kortlægning af affald indenfor handel og kontor, vurdering af genanvendelse af pap og papir samt udvikling af indikatorer til effektvurdering.

Projekterne om virkemidler har haft fokus på gebyrer, afgifter, erhvervsaffaldskonsulenter og implementering af miljørigtig projektering.

Der endvidere givet tilsagn om tilskud til projekter om fuldskalforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation i 3 kommuner. Da der er tale om en nyetableret ordning, vil der tidligst i 2000 foreligge resultater af projekterne. Der blev i 1999 afsluttet 29 projekter vedr. affald og genanvendelse under den gamle tilskudsordning. Af resultaterne kan nævnes:

• Der er foretaget en videreudvikling af PVC-kabelaffaldsprocessen med henblik på behandling af andre typer af PVC-byggeaffald, herunder gulvbelægninger, tagrender/nedløbsrør og kabelrør. PVC-holdigt byggeaffald udgør ca. 1/3 af den samlede mængde PVC-affald i Danmark, og er tidligere blevet forbrændt med deraf følgende miljømæssige problemer.
• Der er udviklet en metode til efterbeluftning af slam. Metoden er demonstreret i fuldskala.
• Der er udarbejdet en publikation – "Råd og Vink – om gebyrfastsættelse på affaldsområdet" – som kan hjælpe kommuner og kommunale fællesskaber til at skabe en gebyrstruktur, som er hensigtsmæssig at administrere og som sikrer størst mulig gennemskuelighed.
• Der er foretaget afprøvning af, hvordan bl.a. trykimprægneret træ, shredder-affald, elektronik-skrot og kromaffaldsspåner kan omsættes i et forgasningsanlæg under lav temperatur.
• Der er udarbejdet information i form af et standardiseret "Produktblad" for kompost til jordbrugsformål. Det forventes, at produktbladet vil blive benyttet af de fleste komposteringsanlæg.

5.4. Renere produkter

Udvikling af renere produkter er en af hjørnestenene i arbejdet for at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling såvel nationalt som internationalt. Målet er at styrke udvikling og afsætning af renere produkter, så den samlede miljøbelastning i produkternes levetid fra produktion til bortskaffelse bliver nedbragt. Indsatsen skal ses i sammenhæng med, at det bærende element i miljøbeskyttelsesloven er at forebygge, at forurening opstår. Målet søges opfyldt gennem en bred vifte af virkemidler, herunder bl.a. tilskudsprogrammet for Renere Produkter, jf. afsnit 5.4.1. Tilskudsordningen erstatter de tidligere ordninger for Renere Teknologi samt Affald og Genanvendelse. For at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter, ydes tilskud til miljømærkeordningerne "Blomsten" og "Svanen".

Miljømærkeordningerne, som er delvist gebyrfinansieret, har til formål at stimulere til et mere miljøvenligt forbrug ved vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst, jf. afsnit 5.4.2.

Derudover ydes under Aktionsplan for Økologisk Omstilling tilskud til udvikling af økologiske byggematerialer og konstruktioner for at forebygge, at byggeriet giver anledning til en række belastninger af arbejdsmiljø, indeklima og ydre miljø¹².

5.4.1. Program for Renere produkter¹³

Det overordnede formål med tilskudsordningen for Renere Produkter er at nedsætte miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder håndtering af det affald, der opstår i produkternes livscyklus. Dette sker ved at tilskynde til, at produkternes miljøegenskaber bliver en del af markeds- og konkurrencebetingelserne, og at de enkelte aktørgrupper medvirker til at reducere miljøbelastningen ved fremstilling og brug af produkter samt ved affaldshåndtering. Tilskudsordningen administreres af Miljøstyrelsen efter retningslinier, der er fastsat i samspil med

Miljørådet for Renere Produkter. Miljørådet er udpeget af miljø- og energiministeren og er sammensat af repræsentanter for de kommunale parter, ministerier, grønne organisationer, forbrugere, arbejdsmarked og erhvervsliv samt affaldsbranchen.

Ved etableringen af ordningen blev der udarbejdet en programbeskrivelse, der fastlægger de overordnede rammer for ordningen. Af programbeskrivelsen fremgår det, at indsatsen er opdelt i delprogrammer for affald/genanvendelse, miljøkompetence, fremme af miljømærkeordninger samt udvikling af renere produkter.

Miljørådet vedtager en årlig prioriteringsplan, hvor årets indsatsområder udpeges. Miljørådet har derudover til formål at rådgive om aktiviteter, der har til formål at styrke den produktorienterede miljøindsats og fremme den tekniske udvikling vedr. affaldshåndtering.

Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 184 projekter for et samlet beløb på 95 mill. kr. Der har været udgifter, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 63 mill. kr., jf. figur 10.

Figur 10.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1996-1999.

Der har været stor interesse for det nye tilskudsprogram. I 1999 nåede antallet af ansøgninger således op over 330. Heraf modtog lidt over halvdelen tilsagn om tilskud, jf. tabel 5.

Tabel 5.
Ansøgninger og igangsatte projekter. 1996-1999.

Note: Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger.

I overensstemmelse med prioriteringsplanen er indsatsen i 1999 fordelt på en række delområder, jf. figur 11. Tilskud til miljøkompetence har givet en række virksomheder mulighed for at arbejde med videregående initiativer i forhold til grønne indkøb

og miljøledelse. Miljømærkefremmeordningen forventes først at komme rigtigt i gang i 2000. Under udviklingsordningen er der givet støtte til en lang række projekter, som alle bidrager til renere produkter. Bl.a. er der inden for kemikalieområdet ydet en indsats rettet mod stoffer fra Listen over uønskede stoffer, herunder PVC, Phtalater og kraftige drivhusgasser. Desuden ydes en målrettet indsats inden for de tre produktområder elektronik, tekstiler og godstransport. Endelig er der iværksat metodeudvikling i forhold til livscyklusvurderinger samt en indsats rettet mod offentlige grønne indkøb. Der er endvidere givet tilsagn til Affald og Genanvendelse og fuldskalaforsøg med bioforgasning, jf. afsnit 5.3.4.

Figur 11.
Tilsagn fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1999.

Der er i 1999 foretaget evaluering af indsatsområderne tekstiler, elektronik, godstransport og produkter¹⁴. Evalueringsrapporterne vil blive udgivet i år. Evalueringerne har overvejende været positive. Det er blevet påpeget, at spredning af resultaterne og inddragelse af relevante aktører kan forbedres. Det nye program for Renere Produkter indeholder initiativer med henblik på forbedring af disse forhold. Der vil i 2000 blive igangsat en samlet evaluering af Renere Teknologi-ordningen for perioden 1993-1997.

5.4.2. Miljømærkeordninger¹⁵

Der ydes tilskud til EU-miljømærket "Blomsten" og det nordiske miljømærke "Svanen". Formålet med miljømærkeordningerne er at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter, gennem vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst. Administrationen af miljømærkeordningerne varetages af Miljømærkenævnet og et tilknyttet sekretariat. Udgifterne modsvares delvis af indtægter fra gebyrer på de to ordninger.

Der har i 1999 været udgifter og indtægter for hhv. 12 og 5 mill. kr., hvilket skal sammenholdes med budgetterede udgifter og indtægter for hhv. 10 og 1 mill. kr., jf. tabel 6. Stigningen i såvel indtægter som udgifter skyldes, at miljømærkeordningerne – især det nordiske miljømærke Svanen – hurtigere end forventet er blevet en succes.

Tabel 6.
Indtægter og udgifter. Mill. kr. 1997-1999.

Miljømærkesekretariatet tildelte i 1999 81 miljømærkelicenser og behandlede derudover 68 ansøgninger om udvidelser og ændringer af licenser. Ved etableringen af Miljømærkesekretariatet i 1998 var det målsætningen, at der inden udgangen af år 2000 skulle være mere end 1.000 miljømærkede produkter på det danske marked. Allerede sidst i 1998 var der ca. 975 miljømærkede produkter på det danske marked. Ved udgangen af 1999 var antallet steget til ca. 1.300, hvilket vurderes at være særdeles tilfredsstillende.

5.5. Den Grønne Jobpulje¹⁶

Formålet med Den Grønne Jobpulje er at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser inden for miljøområdet. Jobpuljen ledes af en bestyrelse, som er udpeget af miljø- og energiministeren, og administreres af Miljøstyrelsen.

Ved etableringen af Jobpuljen i 1997 blev der afsat en samlet ramme på ca. 295 mill. kr. til iværksættelse af projekter i perioden 1997-2000.

Ved forvaltningen af Jobpuljen lægges bl.a. vægt på at skabe miljøarbejdspladser, som ikke ville blive realiseret uden et økonomisk tilskud til iværksættelsen, at der er tale om varige arbejdspladser samt at beskæftigelseseffekten er betydeligt større, end hvad der svarer til puljens midler¹⁷.

Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 116 projekter for et samlet beløb på 62 mill. kr., jf. figur 12. Et udisponeret beløb på 23 mill. kr. videreføres til anvendelse i 2000, idet der ikke har været modtaget nok kvalificerede ansøgninger inden for de prioriterede områder. Der er udbetalt tilskud, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 63 mill. kr.

Figur 12.
Tilsagn om tilskud og udbetalinger.
Mill. kr. 1997-1999.

Udbetalinger af tilskud har siden etableringen af Jobpuljen i 1997 været stigende i takt med, at stadig flere projekter afsluttes og nye igangsættes.

Der er i 1999, jf. figur 13, især givet tilskud til:

• Projekter indenfor områderne "Vand, energi og affald". Dette har ikke mindst drejet sig om affaldsmedarbejdere – dels erhvervsaffaldskonsulenter hos affaldsselskaberne, dels affaldsmedarbejdere i lokale boligområder.
• Tværgående projekter – eksempelvis til realisering af tværgående planer for grøn jobskabelse i kommunerne. Dette skal ses i lyset af, at Jobpuljen i 1999 afholdt en konkurrence om planer for grøn jobskabelse i kommuner.

Figur 13.
Tilsagn om tilskud fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1997-1999.

I december 1998 besluttede Jobpuljen at ophøre med at give tilskud til miljøledelse i virksomheder.

Dette er den væsentligste årsag til, at det samlede antal bevilgede projekter i 1999 stort set er halveret i forhold til 1998, jf. tabel 7. Tilskudsmuligheden for disse projekter er imidlertid blevet videreført gennem den såkaldte Miljøkompetenceordning inden for tilskudsordningen for Renere Produkter, jf. afsnit 5.4.1.

Tabel 7.
Antal ansøgninger samt bevilgede projekter.
1997-1999.
Note: Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger.

Samlet vurderes det, at resultatet for 1999 er i overensstemmelse med målsætningerne og succeskriterierne for ordningen. Der er skabt et rimeligt antal job i forhold til de disponerede midler og de igangsatte aktiviteter forbedrer miljøet. Sagsbehandlingstiden vurderes ligeledes som tilfredstillende med overholdelse af det fastsatte mål om, at 95 pct. af sagerne skal afgøres inden for 9 uger fra de udmeldte ansøgningsfrister.

I en midtvejsevaluering, som forelå ultimo 1999, sammenfattes evalueringen således: "Den Grønne Jobpulje skaber nye grønne job og bidrager til et bedre miljø"¹⁸. Hovedkonklusionen er, at "Den Grønne Jobpulje lever op til målsætningerne med tilskudsordningen", og at "Den Grønne Jobpulje fremstår som en veladministreret, åben og konsekvent tilskudsordning med tilfredse ansøgere og god formidling af støttemulighederne". Evalueringen anbefaler, at Jobpuljen forsøger at få flere projekter med job for kortuddannede, samt overvejer, hvordan bæredygtighedskriterier i højere grad kan indbygges i den ordinære beskæftigelsesindsats.

I konsekvens heraf har Jobpuljen besluttet i 2000 bl.a. at prioritere projekter, der retter sig imod personer, der har vanskeligt ved at finde fodfæste på det almindelige arbejdsmarked.

En afsluttende evalueringsrapport vil foreligge i efteråret 2001. Der henvises i øvrigt til Jobpuljens årsberetning.

5.6. Den Grønne Fond¹⁹

Den Grønne Fond blev etableret i 1994 og har til formål at fremme befolkningens engagement i en miljøvenlig og økologisk udvikling. Fonden ledes af en bestyrelse, som er udpeget af miljø- og energiministeren, og administreres af Miljøstyrelsen.

Den Grønne Fond yder støtte til enkeltpersoner, foreninger og organisationer samt – i begrænset omfang – offentlige institutioner. Fonden må ikke støtte erhvervsvirksomheder.

Der ydes støtte til en mangfoldighed af projekter, der indholdsmæssigt spænder vidt. En stor del af projekterne handler om, hvordan den enkelte borger kan leve mere miljøhensigtsmæssigt i sin hverdag. Fonden støtter også ideudvikling og eksperimenter med mere miljøvenlig levevis. Endelig støttes den kritiske offentlige debat om den statslige miljøpolitik. Fra 1996-98 er ca. halvdelen af fondens midler blevet anvendt som løntilskud til et netværk af lokale miljøvejledere – de grønne guider.

I 1999 fik fonden tilført yderligere 20 mill. kr. til forlængelse af Grøn Guide-ordningen.

Tabel 8.
Antal ansøgninger samt bevilgede projekter.
1996-1999.
Note: Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger.

Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 189 projekter for et samlet beløb på 41 mill. kr. Der er foretaget udbetaling af tilskud, herunder til tidligere igangsatte projekter, og afholdt udgifter for 43 mill. kr., jf. figur 14.

Figur 14.
Tilsagn om tilskud og udbetalinger.
Mill. kr. 1996-1999.

Ca. 13 mill. kr. er anvendt som tilskud til en række uafhængige organisationer, herunder Grøn Information, Det Økologiske Råd og De Grønne Familier. Til Grøn Guide-ordningen er anvendt 20 mill. kr., jf. figur 15.

Figur 15.
Tilsagn om tilskud fordelt på indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1996-1999.

De sidste godt 10 mill. kr. er anvendt til en række aktiviteter, der har til formål at sikre et folkeligt engagement i en miljøvenlig udvikling, herunder både nationale og lokale projekter. Der er hovedsageligt tale om formidlingsprojekter, herunder konferencer, udstillinger, kampagner, debatbøger og film, undervisning og andre former for formidlingsaktiviteter og demonstrationsprojekter.

Samlet vurderes det, at resultatet for 1999 har understøttet mulighederne for lokal folkelig deltagelse i miljøarbejdet og kvalificeret det folkelige miljøarbejde generelt.

Fonden blev evalueret i 1998²⁰. Derudover pågår en løbende evaluering af de gennemførte projekter. I forbindelse med evalueringen blev det anført, at fonden i sine projekttilskud burde lægge større vægt på at støtte projekter, der rettede sig mod almindelige danskeres mulighed for at leve miljøvenligt – i stil med hensigten bag de grønne guider. Fondens bestyrelse justerede på baggrund af denne og øvrige anbefalinger bevillingspolitikken i december 1998.

Der henvises i øvrigt til fondens årsberetning.

5.7. Øvrige tilskudsordninger

Udover de ovenfor nævnte tilskudsordninger, ydes tilskud indenfor områderne industri og håndværk samt vandforsyning, ligesom der afholdes udgifter til trafik/miljø, jf. afsnit 5.7.1.3.

Derudover administrerer Miljøstyrelsen en bevilling til aktiviteter på bekæmpelsesmiddelområdet²¹. Bevillingen er finansieret af en afgift på bekæmpelsesmidler, og har til formål at understøtte Miljøstyrelsens administration af bekæmpelsesmiddelområdet.

Der afholdes bl.a. udgifter til information om bekæmpelsesmidler samt forskning med henblik på at udvikle metoder, der kan nedbringe den samlede miljø- og sundhedsmæssige belastning fra brugen af bekæmpelsesmidler.

Endelig er Miljøstyrelsen i samarbejde med Boligministeriet ansvarlig for en Aktionsplan for økologisk omstilling²². I forbindelse hermed ydes bl.a. tilskud til fremme af økologiske spildevandsløsninger, jf. endvidere afsnit 5.4.

5.7.1. Industri og håndværk m.v.²³

Sammen med Erhvervsfremmestyrelsen har Miljøstyrelsen i perioden 1995-1999 administreret en tilskudsordning vedrørende miljøstyring m.v. Ordningen retter sig især mod små og mellemstore virksomheder, og har til formål at fremme miljøstyring og –revision og derigennem styrke virksomhedernes muligheder for at deltage i en EUordning om miljøstyring og -revision (EMAS).

Ved administrationen af tilskudsordningen bistås styrelserne af et Miljøstyringsråd, der er sammensat af repræsentanter fra en lang række er-hvervs og interesseorganisationer.

Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 25 projekter for et samlet beløb på 3 mill. kr. Der er afholdt udgifter, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 9 mill. kr., jf. figur 16.

Figur 16.
Tilsagn om tilskud og udbetalinger. 1996-1999.

Tilskudsordningen udløb med udgangen af 1999, og langt de fleste projekter er enten afsluttede eller nærmer sig afslutning.

Indkaldelse af ansøgninger sker ved offentlig annoncering normalt to gange årligt. I 1999 er der dog kun gennemført én ansøgningsrunde på grund af den begrænsede tilsagnsbevilling sammenlignet med de forudgående år, jf. tabel 9.

Tabel 9.
Ansøgninger og afgivne tilsagn. 1996-1999.
Note: Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger.

Der er i 1999 primært ydet støtte til at formidle og nyttiggøre de projektresultater, der er opnået gennem hele programperioden, til en så bred kreds af danske virksomheder og andre interessenter som muligt, jf. figur 17.

Figur 17.
Tilsagn fordelt på miljømæsige indsatsområder.
Procentvis fordeling. 1996-1999.

Med henblik på at opnå størst mulig spredning af projektresultaterne til danske virksomheder har der siden ordningens start været etableret et tæt samarbejde med en række centrale brancheorganisationer. Hovedparten af tilsagnsbevillingen for perioden 1995-1999 er således anvendt til støtte for projekter, der gennemføres af brancheorganisationer indenfor de 10 brancheområder, hvor Miljøstyringsrådet har besluttet, at Miljøstyrelsen i løbet af den samlede programperiode har skullet gøre en særlig indsats. Et tilsvarende antal brancheområder varetages af Erhvervsfremme Styrelsen²⁴. De resultater, der er opnået gennem tilskudsordningen i perioden 1995-1999 med hensyn til at fremme især de små og mellemstore danske virksomheders indførelse af miljøstyring, samt tilskudsordningens administration, vil blive eksternt evalueret i løbet af 2000.

5.7.2. Trafik²⁵

Bevillingen vedr. miljøhensyn i den kommunale trafikplanlægning (1996-99) er anvendt til at følge op på resultaterne i forbindelse med Trafik og Miljøpuljen.

Begge ordninger har været et centralt element i Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt.

Formålet med Trafik og Miljøpuljen (1992-95) var at støtte realiseringen af lokale handlingsplaner for trafik og miljø, som udarbejdes af større bykommuner som led i kommuneplanlægningen. Den samlede bevilling til Trafik- og Miljøpuljen udgjorde 150 mill. kr., og puljen førte til 136 projekter med samlede projektomkostninger på 575 mill. kr.²⁶ En evaluering af Trafik- og Miljøpuljen viste, at 58 af alle større bykommuner i dag har en handlingsplan for trafik og miljø. Det svarer til 2/3 af målgruppen, som var alle kommuner med bysamfund med over 10.000 indbyggere. Af bevillingen til varetagelse af miljøhensyn i den kommunale trafikplanlægning er i 1999 ydet støtte til 15 projekter for et samlet beløb på 4 mill. kr., jf. tabel 10.

Tabel 10.
Udgifter. Mill. kr. 1996-99.

Der har i 1999 især været lagt vægt på at formidle viden til kommuner og amter om muligheder for at begrænse behovet for transport og for skift til mindre forurenende transportmidler. Det har også været prioriteret at formidle viden om muligheder for at påvirke befolkningens transportadfærd. Der er bl.a. afholdt udgifter til medfinansiering af et videnscenter for mobilitet og et center for elbiler med henblik på at forstærke vidensformidlingen og rådgivningen til kommuner og amter.

Der blev i 1999 afholdt en konference, hvor viden og erfaringer fra Trafik- og miljøpuljen og indsatsen vedrørende trafik og miljø blev fremlagt²⁷.

Der er i de seneste 5 år formidlet viden om metoder og værktøjer til brug for det kommunale og amtskommunale trafik- og miljøarbejde.

Miljøstyrelsen forbereder udgivelsen af en publikation "Trafik og miljøstatus 1999", som forventes udgivet efteråret 2000. En central konklusion forventes at være, at kommunernes indsats for at reducere trafikskabte miljøproblemer primært er afhængig af økonomiske forhold. Under en tredjedel af de adspurgte kommuner har således anset viden om lokale virkemidler for at være en faktor, der fører til en "mindre" eller "ingen" indsats. Det vurderes, at det relativt store kendskab til kommunale virkemidler blandt andet skyldes Miljøstyrelsens bytrafikprojekt. De virkemidler, som har været prioriteret i 1996-99, har bl.a. omfattet pendlerplaner for virksomheder, samkørsel i biler, delebiler og elbiler i den kommunale forvaltning.

Alle disse virkemidler er ved at få større vægt i den generelle trafikdebat om virkemidler, om end det i praksis stadig er et fåtal af kommuner, der arbejder med denne type virkemidler.

Med hensyn til kommunernes kendskab til de trafikskabte miljøproblemer, forventes statusundersøgelsen at pege på, at der har været øget fokus på trafikkens energiforbrug. Kommuner og amter mener dog samtidig, at staten har det primære ansvar for reducere energiforbruget fra transporten.

Generelt forventes der i perioden 1999-2005 både i kommuner og amter et højere aktivitetsniveau på transportområdet med hensyn til en række virkemidler. Eksempelvis vil der i september 2000 blive afholdt en miljøtrafikuge.

5.7.3. Vandforsyning²⁸

I 1997 blev etableret en tilskudsordning vedr. vandforsyning²⁹. Formålet med ordningen er at yde tilskud til mindre vandværker og enkeltindvindere, der rammes eller trues af forurening, samt at iværksætte udredningsprojekter m.v. på vandforsyningsområdet.

Der er nedsat et Vandråd, der har det overordnede ansvar for ordningen.Vandrådet består af repræsentanter fra De kommunale organisationer, vandværksforeningerne, Danmarks Naturfredningsforening samt landbrugsorganisationerne.

Miljøstyrelsen er sekretariat for Vandrådet og varetager administrationen af ordningen.

Aktivitetsniveauet har både i 1998 og 1999 været relativt lavt, idet der er kommet færre ansøgninger end forventet, jf. tabel 11. Forventningerne har været baseret på Drikkevandsudvalgets vurdering af det antal vandværker og private brønde og boringer, der i perioden 1997-2007 forventedes at blive ramt af forurening. Det skønnes, at ca. 750 almene vandværker og ca. to tredjedele af de i alt ca. 91.000 private brønde eller boringer er forurenede eller vil blive det i nævnte periode.

Tabel 11.
Tilsagn om tilskud og udbetalinger. 1997-1999³⁰.
Note: Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger.

Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 926 projekter for et samlet beløb på 18 mill. kr. Der er udbetalt tilskud for i alt 15 mill. kr., jf. figur 18.

Figur 18.
Tilsagn om tilskud og udbetalinger. 1997-99.

Der er i 1999 disponeret godt 1 mill. kr. til generelle demonstrations- og udviklingsprojekter til støtte for den decentrale vandforsyning. Vandrådet har prioriteret 5 indsatsområder for perioden 1997-2001. Størstedelen af projekterne vedrører den tekniske side af vandforsyningen, men også information til forbrugere og vandforsyninger er blevet prioriteret. Vandrådet har, som følge af, at antallet af ansøgninger har været mindre end man skulle forvente, igangsat en større informationskampagne, som vil finde sted i løbet af år 2000.

Der vil i år 2000 blive foretaget en evaluering af ordningen, som forventes afsluttet ultimo august 2000. Formålet med evalueringen er at undersøge,

• om tilskudsordningen medvirker til at bevare den decentrale vandforsyningsstruktur, herunder at identificere mulige årsagsforklaring på den manglende efterspørgsel,
• om den hidtidige administration og organisering af ordningen med et Vandråd og et centralt sekretariat er effektiv og hensigtsmæssig.

Der vil endvidere blive udarbejdet en årsberetning for ordningen.

1. For oplysninger om regnskabstal henvises til bilag 4. Generelle oplysninger om tilskudsordningerne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på adressen: www.mst.dk/tilskud.

2. Jf. konto 23.22.05. og konto 23.22.09 i bilag 4.

3. Konto 23.22.08.

4. Se Depotredegørelse for 1996.

5. Konto 23.22.06.

6. Konto 23.23.01.

7. Konto 23.23.03.

8. Konto 23.23.04.10.

9. Konto 23.23.04.30.

10. Konto 23.23.05.

11. Konto 23.23.11.10.

12. Konto 23.28.02.20.

13. Konto 23.23.11.10.

14. Miljøprojekt nr. 504 1999: "Renere teknologi i elektronikbranchen", Miljøprojekt nr. 505: "Renere teknologi i transportsektoren".

15. Konto 23.23.11.20.

16. Konto 23.27.03.

17. "Programbeskrivelse for Den Grønne Jobpulje 1999-2000".

18. "Ny grøn beskæftigelse i Danmark. Midtvejsevaluering af Den Grønne Jobpulje". Evalueringsrapporten findes på internetadressen http://www.mst.dk/gronjob.

19. Konto 23.27.04.

20.Evalueringen findes på fondens hjemmeside på adressen http://www.mst.dk/gronfond/.

21. Konto 23.24.31.

22. Konto 23.28.02.

23. Konto 23.23.12.

24. Konto 26.34.01.35

25. Konto 23.27.02.

26 Evaluering af Trafik og Miljøpuljen 1992-95. Hovedrapport. Miljøstyrelsen (1999).

27. Referat og konklusioner fra konferencen kan læses i rapporten "På rette vej – indlæg fra Trafik- & og Miljøkonferencen afholdt i marts 1999".

28. Konto 23.28.02.

29. L 326 14/5 1997

30. Ordningen blev etableret ultimo 1997. Antallet af ansøgninger og tilsagn i 1997 er følgelig meget små.