Effektlisten 2000
3. Den systematiske udvælgelse
Udvælgelsesprocedure
Den benyttede udvælgelsesprocedure ved den systematiske udvælgelse af stoffer til
Effektlisten kan sammenfattes således:
- Udgangspunktet er samtlige stoffer, som ifølge Kontoret for Produktdata,
Arbejdstilsynet (Produktregistret) findes på danske arbejdspladser, enten som rene
stoffer eller i kemiske produkter, eller stoffer som findes på EUs liste over
stoffer, der produceres/importeres i store mængder. Dette drejer sig i alt om ca. 9.400
stoffer, svarende til den såkaldte Startliste.
- Herefter er de stoffer, der har særligt betænkelige sundheds- eller miljøeffekter
identificeret. Dette er sket ved at benytte oplysningerne om relevante risikosætninger i
"Listen over farlige stoffer" /3/ samt at estimere særligt betænkelige
økotoksikologiske egenskaber af stoffer ved hjælp af computerbaserede beregninger.
- Enkelte stoffer er fravalgt, fordi de allerede er omfattet af anden regulering. Det
drejer sig primært om pesticider, veterinære- og humane lægemiddelstoffer.
Produktregister data
De anvendte tal er fra 1998 (8.362 forskellige stoffer).
Da tallene fra Produktregistret ikke dækker samtlige kemiske stoffer, som bruges i
Danmark, er listen suppleret med EUs liste over højtonagestoffer (HPVC-stoffer).
Denne liste omfatter stoffer, som produceres / importeres i mængder på mere end 1.000
tons/år pr. producent / importør i EU. Listen er Bilag I til EU Rådets forordning nr.
793/93 fra 1999. Det opdaterede bilag omfatter ca. 2.500 stoffer.
Det må dog forventes, at ikke alle kemiske stoffer, som forekommer i Danmark, er
identificeret i denne systematiske screeningsprocedure.
EUs liste over farlige stoffer
Udvælgelsen er sket ved at identificere stoffer, som opfylder kravene for at blive
klassificeret som farlige for sundhed og/eller miljø. Ved udvælgelsen er der lagt vægt
på en række udvalgte og specielt bekymrende typer af skadelige effekter, nemlig:
- høj akut og/eller kronisk giftighed
- kræftfremkaldende
- mutagene
- reproduktionstoksiske
- allergifremkaldende
- miljøfarlige egenskaber
Disse effekttyper er specificeret i risikosætningerne i "Listen over farlige
stoffer" og Bilag A i denne rapport.
Anvendelse af "Listen over farlige stoffer" er der dog ikke tilstrækkelig
til identifikation af alle miljøfarlige stoffer. Det skyldes, at langt fra alle stofferne
på Listen over farlige stoffer på nuværende tidspunkt er vurderet for miljøfarlighed,
fordi reglerne for miljøklassificering først trådte i kraft i 1993. "Listen over
farlige stoffer" består altså i dag helt overvejende af stoffer, som er optaget på
listen, fordi de har sundhedsfarlige effekter.
Miljøfarlighed
Derfor er Startlisten undersøgt for stoffernes økotoksikologiske effekter ved andre
metoder. Stofferne er identificeret ved hjælp af computerbaserede modeller, bedre kendt
under navnet QSAR. Ved hjælp af disse modeller er der udført beregninger for de
organiske stoffers bionedbrydelighed i vand, bioakkumlerbarhed (evne til at ophobes i
organismer), evne til at ophobes i sediment, jord og slam samt risikoen for at stofferne
vil biomagnificeres (dvs. ophobes op gennem fødekæden).
Kemiske stoffer som både har en høj logP-værdi (P-værdien angiver et stofs
fedtopløselighed; desto højere P-værdi desto større risiko for at et stof
bioakkumuleres) og dermed en høj giftighed over for vandlevende organismer, og som ikke
er let bionedbrydelige, er økotoksikologisk særligt problematisk. I denne sammenhæng er
valgt en logP afskæringsværdi på 3 for halogenerede forbindelser og på 4 for alle
andre organiske forbindelser. For ekstremt lipofile (fedtopløselige) stoffer med en logP
> 6 er der fastsat særlige kriterier.
Ovenfor nævnte beregninger kan ikke uden videre udføres for organometaller, stærkt
overfladeaktive stoffer samt "ikke diskrete stoffer" (komplekse stoffer, der
består af forskellige komponenter med forskellige molekylvægt og/eller forskellige
molekylære substrukturer).
Effektlisten vil også fremover blive justeret på baggrund af tilgængelige og
pålidelige eksperimentelle data vedrørende stoffernes bionedbrydelighed, potentiale for
akkumulering, giftvirkning i fisk og andre akvatiske organismer samt binding til jord,
sediment og slam.
Svagheder
En række af de stoffer, som der i dag er fokus på, er af forskellige
"udvælgelsestekniske" årsager ikke identificeret ved den systematiske
udvælgelse. Dette kan bl.a. skyldes:
- at der er tale om ikke klassificerede stoffer
- at der er tale om et stof eller en gruppe af stoffer, for hvilke der ikke findes et
CAS-nummer
- at der er tale om visse rene metaller/metalforbindelser, der hverken figurerer på
"Listen over farlige stoffer" eller kan identificeres ved hjælp af QSAR
beregninger
Dette punkt er der dog taget højde for ved den supplerende udvælgelse af stoffer til
"Listen over uønskede stoffer", men disse stoffer indgår ikke i Effektlisten.
Detaljeret gennemgang
Den systematiske udvælgelse er detaljeret gennemgået og dens begrænsning beskrevet i
Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 71 fra 1996 /2/.
Antal udvalgte stoffer |
Resultatet af udvælgelsen er vist nedenfor. Antal stoffer
som alene er klassificeret på baggrund af særligt problematiske sundhedseffekter. |
594 |
|
|
Antal stoffer som er klassificeret på baggrund af både
problematiske sundheds- og miljøeffekter. |
492 |
|
|
I alt antal stoffer, som er udvalgt på baggrund af
"Listen over farlige stoffer". |
1.086 |
|
|
Antal stoffer med særligt betænkelige økotoksikologiske
effekter (QSAR- beregnet). |
318 |
|
|
I alt antal stoffer identificeret som særligt problematisk
på baggrund af sundhedsskadelige og/eller miljøskadelige effekter. |
|
1.404 |
|
Dvs. Effektlisten indeholder i alt 1.404 stoffer. |
|
|
|