[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Effektlisten 2000

3. Den systematiske udvælgelse

Udvælgelsesprocedure

Den benyttede udvælgelsesprocedure ved den systematiske udvælgelse af stoffer til Effektlisten kan sammenfattes således:

  1. Udgangspunktet er samtlige stoffer, som ifølge Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet (Produktregistret) findes på danske arbejdspladser, enten som rene stoffer eller i kemiske produkter, eller stoffer som findes på EU’s liste over stoffer, der produceres/importeres i store mængder. Dette drejer sig i alt om ca. 9.400 stoffer, svarende til den såkaldte Startliste.
  2. Herefter er de stoffer, der har særligt betænkelige sundheds- eller miljøeffekter identificeret. Dette er sket ved at benytte oplysningerne om relevante risikosætninger i "Listen over farlige stoffer" /3/ samt at estimere særligt betænkelige økotoksikologiske egenskaber af stoffer ved hjælp af computerbaserede beregninger.
  3. Enkelte stoffer er fravalgt, fordi de allerede er omfattet af anden regulering. Det drejer sig primært om pesticider, veterinære- og humane lægemiddelstoffer.

 

Produktregister data

De anvendte tal er fra 1998 (8.362 forskellige stoffer).

Da tallene fra Produktregistret ikke dækker samtlige kemiske stoffer, som bruges i Danmark, er listen suppleret med EU’s liste over højtonagestoffer (HPVC-stoffer). Denne liste omfatter stoffer, som produceres / importeres i mængder på mere end 1.000 tons/år pr. producent / importør i EU. Listen er Bilag I til EU Rådets forordning nr. 793/93 fra 1999. Det opdaterede bilag omfatter ca. 2.500 stoffer.

Det må dog forventes, at ikke alle kemiske stoffer, som forekommer i Danmark, er identificeret i denne systematiske screeningsprocedure.

EU’s liste over farlige stoffer

Udvælgelsen er sket ved at identificere stoffer, som opfylder kravene for at blive klassificeret som farlige for sundhed og/eller miljø. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på en række udvalgte og specielt bekymrende typer af skadelige effekter, nemlig:

  • høj akut og/eller kronisk giftighed
  • kræftfremkaldende
  • mutagene
  • reproduktionstoksiske
  • allergifremkaldende
  • miljøfarlige egenskaber

Disse effekttyper er specificeret i risikosætningerne i "Listen over farlige stoffer" og Bilag A i denne rapport.

Anvendelse af "Listen over farlige stoffer" er der dog ikke tilstrækkelig til identifikation af alle miljøfarlige stoffer. Det skyldes, at langt fra alle stofferne på Listen over farlige stoffer på nuværende tidspunkt er vurderet for miljøfarlighed, fordi reglerne for miljøklassificering først trådte i kraft i 1993. "Listen over farlige stoffer" består altså i dag helt overvejende af stoffer, som er optaget på listen, fordi de har sundhedsfarlige effekter.

Miljøfarlighed

Derfor er Startlisten undersøgt for stoffernes økotoksikologiske effekter ved andre metoder. Stofferne er identificeret ved hjælp af computerbaserede modeller, bedre kendt under navnet QSAR. Ved hjælp af disse modeller er der udført beregninger for de organiske stoffers bionedbrydelighed i vand, bioakkumlerbarhed (evne til at ophobes i organismer), evne til at ophobes i sediment, jord og slam samt risikoen for at stofferne vil biomagnificeres (dvs. ophobes op gennem fødekæden).

Kemiske stoffer som både har en høj logP-værdi (P-værdien angiver et stofs fedtopløselighed; desto højere P-værdi desto større risiko for at et stof bioakkumuleres) og dermed en høj giftighed over for vandlevende organismer, og som ikke er let bionedbrydelige, er økotoksikologisk særligt problematisk. I denne sammenhæng er valgt en logP afskæringsværdi på 3 for halogenerede forbindelser og på 4 for alle andre organiske forbindelser. For ekstremt lipofile (fedtopløselige) stoffer med en logP > 6 er der fastsat særlige kriterier.

Ovenfor nævnte beregninger kan ikke uden videre udføres for organometaller, stærkt overfladeaktive stoffer samt "ikke diskrete stoffer" (komplekse stoffer, der består af forskellige komponenter med forskellige molekylvægt og/eller forskellige molekylære substrukturer).

Effektlisten vil også fremover blive justeret på baggrund af tilgængelige og pålidelige eksperimentelle data vedrørende stoffernes bionedbrydelighed, potentiale for akkumulering, giftvirkning i fisk og andre akvatiske organismer samt binding til jord, sediment og slam.

Svagheder

En række af de stoffer, som der i dag er fokus på, er af forskellige "udvælgelsestekniske" årsager ikke identificeret ved den systematiske udvælgelse. Dette kan bl.a. skyldes:

  • at der er tale om ikke klassificerede stoffer
  • at der er tale om et stof eller en gruppe af stoffer, for hvilke der ikke findes et CAS-nummer
  • at der er tale om visse rene metaller/metalforbindelser, der hverken figurerer på "Listen over farlige stoffer" eller kan identificeres ved hjælp af QSAR beregninger

Dette punkt er der dog taget højde for ved den supplerende udvælgelse af stoffer til "Listen over uønskede stoffer", men disse stoffer indgår ikke i Effektlisten.

Detaljeret gennemgang

Den systematiske udvælgelse er detaljeret gennemgået og dens begrænsning beskrevet i Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 71 fra 1996 /2/.

Antal udvalgte stoffer
Resultatet af udvælgelsen er vist nedenfor.

Antal stoffer som alene er klassificeret på baggrund af særligt problematiske sundhedseffekter.

594

Antal stoffer som er klassificeret på baggrund af både problematiske sundheds- og miljøeffekter.

492

I alt antal stoffer, som er udvalgt på baggrund af "Listen over farlige stoffer".

1.086

Antal stoffer med særligt betænkelige økotoksikologiske effekter (QSAR- beregnet).

318

I alt antal stoffer identificeret som særligt problematisk på baggrund af sundhedsskadelige og/eller miljøskadelige effekter.

1.404

Dvs. Effektlisten indeholder i alt 1.404 stoffer.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]