|
Effektlisten 2000
2. Indledning
Baggrund for Effektlisten
Miljøstyrelsen finder det nødvendigt, at der gøres en særlig indsats for afvikling
af særligt miljø- og sundhedsbelastende stoffer, herunder deres anvendelse i produkter.
Målsætningen er at reducere belastningen mest muligt i hele stoffets livscyklus ved en
forebyggende indsats tættest muligt ved kilden. Anvendelse af substitutions- og
forsigtighedsprincippet skal prioriteres højt for at sikre et højt beskyttelsesniveau
for mennesker, dyr og planter.
Effektlisten 1997
Miljøstyrelsen udarbejdede derfor i 1996 en status for indsatsen på kemikalieområdet
/1/. I den forbindelse blev der identificeret ca. 1.000 stoffer med uønskede skadelige
effekter på sundhed og miljø. Disse stoffer blev offentliggjort i "Arbejdsrapport
nr. 1 fra 1997" og er også bedre kendt under navnet "Effektlisten".
Siden 1997 er der kommet en del nye tilføjelser til "Listen over farlige
stoffer" /3/, nye stoffer tages i brug eller udfases af industrien, eller nye stoffer
optræder på EU’s liste over høj tonnage stoffer (en EU liste over stoffer der
produceres/importeres i mængder på mere end 1.000 tons /år/ pr. producent /importør i
EU). Det har derfor hele tiden været planlagt, at Effektlisten fra 1997 og "Listen
over uønskede stoffer" fra 1998 (Orientering nr. 1, 1998) løbende skal opdateres.
Effektlisten 2000
Effektlisten 2000 skal ses som en opfølgning på den proces, der blev startet i 1996.
I denne nye og opdaterede Effektliste er der taget højde for den nyeste viden indenfor
kemikaliers farlighed og de seneste opdaterede ændringer i industriens forbrugsmønstre.
Til Effektlisten har Miljøstyrelsen udvalgt særligt betænkelige kemiske stoffer, der
forekommer i produkter på det danske marked eller produceres i større mængder i EU. Ved
udvælgelsen er der lagt vægt på at identificere stoffer, som ud fra de foreliggende
oplysninger vurderes at være årsag til en væsentligt belastning af sundhed og miljø.
Stofferne er ikke valgt ud fra eksisterende lister, men er udvalgt systematisk efter samme
systematik som i forbindelse med Effektlisten fra 1997 og ud fra den i dag tilgængelige
viden.
På den baggrund er der i vinteren 1999/2000 blevet indsamlet og analyseret en lang
række data fra Produktregistret. Ca. 9.400 kemiske stoffer er indgået i arbejdet, og
heraf blev de ca. 1.400 stoffer vurderet til at udgøre en risiko for sundheden og/eller
miljøet.
Listen over uønskede stoffer
Stoffer anført på Effektlisten, og som i Danmark anvendes i større mængder end
100 tons/år, er efterfølgende blevet udvalgt til "Listen over uønskede
stoffer". Ligeledes er stoffer som er politisk prioriteret tilføjet "Listen
over uønskede stoffer", så den i alt omfatter ca. 70 stoffer eller stofgrupper.
Anvendelse af kemiske stoffer og produkter belaster mennesker og miljø gennem hele
deres livscyklus. Det vil sige lige fra stoffets produktion, dets anvendelse til dets
endelige bortskaffelse.
"Listen over uønskede stoffer" skal derfor opfattes som et signal og en
vejledning til virksomheder, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemiske
stoffer, der er betænkelige, og hvor belastningen bør reduceres. Men det er lige så
vigtigt, at virksomheder ved substitution og udvikling af produkter også søger at undgå
stoffer på Effektlisten. Stofferne på Effektlisten kan rent sundheds- og miljømæssigt
være lige så problematiske som stoffer på "Listen over uønskede stoffer".
Forskellen mellem de to lister ligger altså ikke i de kemiske stoffers farlighed, men i
de anvendte mængder.
Regulering af kemikalier
At et stof står på Effektlisten og/eller "Listen over uønskede stoffer" er
ikke udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille disse stoffer til et
forbud. For nogle af stofferne eksisterer der allerede hel eller delvis
anvendelsesbegrænsning, og de kan være omfattet af en række internationale regler eller
anbefalinger, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Men for nogle af stoffernes
vedkommende vil der senere kunne forventes initiativer fra Miljøstyrelsens side. I de
fleste tilfælde vil målet være at reducere forbruget og udledningen.
Udover direkte anvendelsesregulering kan substitution også fremmes gennem aftaler
mellem myndigheder og importører/producenter. Det kan ske via indsamlings- og
genanvendelsesordninger, deklaration og mærkning af produkter (f.eks. EU-blomsten eller
den nordiske svane), grøn indkøbspolitik samt målrettet information. Beslutningen om
hvilke virkemidler, der eventuelt skal anvendes, bestemmes ud fra en vurdering af det
enkelte stofs effekter, viden om hvert stofs anvendelse, udslip, mængde, bortskaffelse
m.m. I dag findes et sådant overblik ikke på alle områder, men Miljøstyrelsen arbejder
fortsat på, at det skabes.
Arbejdsrapport nr. 71
Til slut skal det nævnes, at Effektlisten hænger sammen med Arbejdsrapport nr. 71
(1996) /2/ fra Miljøstyrelsen, der beskriver de kriterier og udvælgelsesprocedurer, som
ligger til grund for udvælgelsen af stoffer til både Effektlisten og "Listen over
uønskede stoffer".
|