[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Reduktion af emissionen af VOC

4. Renere teknologi muligheder ved imprægnering

4.1 Imprægnering af træ
4.2 Formålet med imprægnering
4.3 Beskrivelse af procesforløb og VOC-udslip
4.4 Rentek løsninger og effekten heraf
4.5 Økonomiske konsekvenser af Rentek løsninger
4.6 Referencer til udviklings- og demonstrationsprojekter

4.1 Imprægnering af træ

Vacuumimprægnering er baseret på anvendelse af mineralsk terpentin, som er en flygtig organisk forbindelse. Trykimprægnering er derimod baseret på uorganiske salte og er ikke omfattet af denne vejledning.

Vacuumimprægnering af træ udføres af ca. 50 virksomheder i Danmark. Virksomhedernes hovedaktivitet er uden undtagelse vinduesproduktion eller maskinsnedkeri.

Imprægneringen udføres på særlige anlæg, der styres efter påtrykt vacuum og procestid og godkendes af Dansk Imprægneringskontrol.

4.2 Formålet med imprægnering

Vacuumimprægnering udføres på træværk til yderdøre og vindues-karme og -rammer før malebehandling eller påføring af træbeskyttelse. Formålet er at beskytte træværket mod råd.

Til imprægneringen anvendes en 5 - 6 % opløsning af alkyd bindemidler i mineralsk terpentin tilsat fungicid-aktive stoffer, TBTN eller TBTO (tributyltinnaphthenat eller tributyltinoxid). Mineralsk terpentin udgør langt hovedparten af imprægneringsvæskerne.

Mængden af optaget væske bestemmes af standarden DS 2122/Insta 140, Klasse B: 5 mm indtrængning lateralt, det vil sige på tværs af fiberretningen og 50 mm ved endetræ. Endvidere skal optagelsen af imprægneringsvæske være mindst 26 kg pr. m3 imprægneret splintved.

4.3 Beskrivelse af procesforløb og VOC-udslip

Vacuumimprægnering foregår ved en styret begrænset optagelse af imprægneringsvæsken.

Emnerne, som skal imprægneres, anbringes i en tryktank (imprægneringstank). Tryktanken er i lukket forbindelse med en lagertank med imprægneringsvæske. Tryktanken skiftevis evakueres og fyldes med væsken.

Procestrin er typisk som vist på nedenstående flow-sheet:

Figur 1
Typisk procesforløb ved vacuumimprægnering samt foto af anlæg.

4.4 Rentek løsninger og effekten heraf

Umiddelbart mulige ændringer

Substitution

Der forekommer ingen umiddelbar mulighed for at substituere brugen af terpentin som imprægneringsvæske.

Procesændringer

Omkring 1970 var forbruget af imprægneringsvæske ca. 125 kg pr. m3 imprægneret splintved. Dette forbrug medførte efterfølgende langvarig drypning fra træet.

Med indførelse af standarden DS 2122 ændredes forbruget i 1976 til min. 40 kg, idet kravet derefter var 10 mm lateral indtrængning men intet krav til indtrængning i endetræ. Reduktionen i forbruget af imprægneringsvæske skete samtidig med en forøgelse af koncentrationen af fungicider i væsken.

DS 2122 ændredes i 1989 til det nu gældende, således at optagelsen af imprægneringsvæske skal være mindst 26 kg pr. m3 imprægneret splintved. Det antages, at gennemsnitlig 10 - 15 % af den samlede træmængde imprægneres svarende til et samlet forbrug på 2,6 - 3,9 kg pr. 500 kg træ (500 kg = 1 m3).

DS 2122 forventes i nær fremtid ophævet og erstattet af de europæiske normer EN 351 og EN 599, hvor de nuværende beskyttelsesklasser afløses af 9 indtrængningsklasser og 5 optagelsesklasser. Dette indebærer, at imprægneringen i større omfang kan tilpasses den specifikke anvendelse af træet.

Alligevel forventes de nye standarder kun at levne mulighed for en mindre reduktion af det gennemsnitlige forbrug af VOC pr. m3 træ i forhold til den nuværende praksis.

Genvinding

Genvinding af afdampet terpentin kan ske ved kondensation, forudsat der installeres de nødvendige filtre for hindring af tilstopning med alkydharpiks fra imprægneringsvæsken.

Filtre baseret på aktivt kul kan anvendes til adsorption af dampene. Efter mætning foretages uddrivning fra kullene med overhedet kuldioxid, kondensation og rensning ved stripning. Genvindingsanlæg af den nævnte type er imidlertid overordentlig kostbare.

Afbrænding

Før afbrænding i fyringsanlæg af ventilationsluft med indhold af terpentindampe er en opkoncentrering normalt nødvendig, således at mængden af afkastluft svarer til behovet for fødeluft til fyret.

Bemærk her, at luftbehovet i et fyr er ca. 25 m3 pr. 10 kW (= forbrænding af 1 kg olie pr. time). Behandling af typisk ventilationsbehov på 2.000 - 3.000 m3 luft pr. time kræver derfor kontinuerlig drift af et fyr på 1.000 kW (eller 1 MW) svarende til forbrænding af 100 kg olie pr. time. De fleste virksomheder vil ikke råde over et fyr af denne størrelse, således at umiddelbar afbrænding i et eksisterende fyr oftest ikke er realistisk.

Rensning kan endvidere udføres ved installering af en termisk efterforbrænder før ventilationsafkastet.

Ændringer betinget af teknisk udvikling

Procesændringer

Med den nuværende teknologi kan væskeoptagelsen på 26 kg pr. m3 splintved næppe reduceres væsentligt, idet der i så fald ikke er væske nok til at befordre (bære) indtrængningen i træet af de beskyttende aktive stoffer.

Skift af trækvalitet til en større andel af kernetræ betyder i sig selv et mindre forbrug af imprægneringsvæske, idet en mindre andel af den samlede træmængde i så fald skal behandles.

Substitution

Bærervæsken terpentin kan tænkes substitueret med vand eller med indtrængning af fungiciderne i gasform uden brug af bærervæske. Begge løsninger vil eliminere forbrug og emission af VOC.

Forsøg pågår med indføring i træet af de beskyttende stoffer i gasform. Dette er endnu langt fra færdigudviklet.

Vand kan indtil videre ikke erstatte terpentin som bærer ved indtrængningen. Dels vil træet svulme op med stigende hyppighed af kastninger (træet slår sig og må kasseres), dels vil vand føre til fiberrejsning og behov for efterfølgende pudsning (slibning). Ved pudsningen fjernes en væsentlig del af de aktive stoffer, fordi koncentrationen af disse er størst i træets overflade.

Holdbarheden af materialer til efterfølgende overfladebehandling forventes øget, således at traditionel vacuumimprægnering i en række tilfælde ikke længere vil være nødvendig.

4.5 Økonomiske konsekvenser af Rentek løsninger

Et nyt komplet anlæg for rensning ved termisk efterforbrænding af ventilationsluften, 2.000 - 3.000 m3 pr. time, vil indebære en investering på 0,7 - 1,0 mill. kr (1995-priser).

Tilslutning af afkastluft til et eksisterende fyr kan reducere investeringen mærkbart.

Et komplet genvindingsanlæg for terpentin, baseret på aktivt kul og regenerering af kullene med kuldioxid, vil indebære en væsentlig større investering, sandsynligvis mindst 2,5 mill. (1995-priser).

4.6 Referencer til udviklings- og demonstrationsprojekter

L-joint testing af imprægneret træ efter EN 330, DTI Træteknik 1994.

Genvinding af organiske opløsningsmidler, Strøm & Pedersen A/S, Vejle 1986.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]